Samling
Se svarnotatet til dette forslag
1. august 2006 EM 2006/129
I henhold til § 36 stk. 2 i Landstingets forretningsorden stiller jeg sålydende spørgsmål til Landsstyret:
Spørgsmål til Landsstyret:
Hvor langt er man nået med informationskampagnen om fisker- og fangerhvervet i Grønland samt med informationskampagne om den grønlandske fangererhvervs betydning for den grønlandske kultur til omverdenen ? og hvad er køreplanerne for kampagnerne ?
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat)
Begrundelse:
Ovennævnte spørgsmål har jeg fremført op til flere gange i denne sal ikke mindst på baggrund af, at fangerhververnes vilkår er blevet forringet i løbet af de sidste år. Restriktioner på fangst dyr er i princippet godt nok, men vi dog blevet trængt til side af vores omverden på grund af at fangstreguleringer og tilpasninger ikke er sket i henhold til behovene i fangererhvervet og vores kulturelle forudsætninger. At vi bliver trængt til side af omverdenen har udgangspunkt i omverdenens manglende kendskab til vores levevis og dermed altså også til fangererhvervets centrale placering i vores levevis. Der er derfor kontinuerlig behov for, at omverdenen bliver mangfoldiggjort i forholdene i vores land ligeledes er der behov for, at man søger at etablere bedre forståelse for vores forbrug af fangst dyr og fugle.
1. august 2006 UKA 2006/129
Inatsisartut suleriaasianni § 36 imm. 2 naapertorlugu apeqquteqaat imaattoq Naalakkersuisunut ingerlateqqippara:
Naalakkersuisunut apeqqut:
Kalaallit Nunatsinni aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqarnerup, minnerunngitsumillu kalaallit kultur-itsinni, piniarnermik inuussutissaarsiuteqarnerup kalaallinut pingaaruteqassusianik nunarsuarmioqatitsinnut paasisitsiniaaneq sumut killippa ? aamma qanoq ingerlanneqarpa ?
(inatsisartunut ilaasortaq, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partia).
Tunngavilersuut:
Apeqqut qulaani pineqartoq ataasiarnanga inimi maani qaqittarpara, minnerunngitsumik piniarnermik inuussutissarsiuteqartut ukiuni kingullerni atungarliortinneqarnerat nammanginanngilluinnartoq pillugu. Piniakkanik killilersuineq tunngavimmingut ajunngikkaluartoq, taamaattoq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermut aammalu kalaallit inooriaatsitsinnut kultur-itsinnullu naapertuutinngitsumik aaqqissuussisoqartarnerat ilaatigut inuiassuarnik allanik avataaniit tatineqaraluttuinnarnitsinnik patsiseqartinneqartarpoq. Avataaniillu tatisimanninniartut amerlanertigut kalaallit uangut inooriaatsitsinnik ilaatigut ilisimasaqangaarneq ajorput, tamaammallu piniartuunerup kalaallinut inuuniarnikkut pingaaruteqassusia paasisimasaqarfigisarnangu. Taamaattumik Nunarsuarmioqatitta Kalaallit Nunatsinni pissutsinut paasinninnerulernissaat aammalu akuersaarnerusumik piniakkanik timmissanillu atuisinnaanitsinnut paasitinniartuarnissaat pisariaqarpoq.