Samling

Til § 1

Det foreslås, at § 18, stk. 2, udgår. Bestemmelsen, som bemyndiger kommunalbestyrelserne til at yde tilskud og lån til en fri grundskoles anlæg af bygninger samt til lignende investeringsudgifter, erstattes af ændringsforslagets § 18a og § 18b.

Landsstyret og kommunalbestyrelsen yder frie grundskoler lån til opførelse af skolebygninger. Ved skolens bygninger forstås alle bygninger, herunder undervisningslokaler, lokaler til kreative fag, så som musik, gymnastik, husgerning, sløjd m.v., samt administrationslokaler. Personaleboliger er ikke omfattet. Frie grundskoler vil imidlertid kunne modtage lån til opførelse af personaleboliger i henhold til den gældende landstingsforordning om boligfinansiering.

Lån til opførelse af skolebygninger ydes efter regler, som i det væsentligste svarer til reglerne for det såkaldt 10-40-50 byggeri, som er reguleret i boligfinansieringsforordningen. De frie grundskoler har imidlertid et retskrav på at modtage skolebygningslånet, såfremt de i øvrigt opfylder kravene herfor.

Den frie grundskole skal selv erlægge 10% af de samlede opførelsesudgifter, f.eks. gennem forældreindskud, indsamlinger, fondsstøtte eller private lån udenfor de i stk. 3 nævnte bank- eller realkreditlån med prioriteret pant i ejendommen. Kommunalbestyrelsen og Landsstyret yder et lån på hhv. 10% og 30% af opførelsesudgifterne. De sidste 50% finansieres ved optagelse af lån i bank eller finansieringsinstitut, der sikres ved 1. prioritets pant i ejendomme. Det lån, som ydes af kommunalbestyrelsen og det lån, som ydes af Landsstyret, er rente- og afdragsfrit i 15 år, hvorefter det afvikles over 10 år. Disse offentlige lån sikres med pant, der har prioritet efter de førnævnte bank- eller realkreditlån i henhold til stk. 3, men før evt. andre panthavere.

De samlede opførelsesudgifter omfatter udgifter til projektering, håndværkerudgifter, byggelånsrenter, intern byggemodning, byggeadministration og stempeludgifter.

Ud over, at den frie grundskole selv skal kunne erlægge 10% af opførelsesudgifterne, gælder en række øvrige krav. Den frie grundskole skal således have arealtildeling, og byggeriet skal opfylde gældende bygge- og planlovgivning, samt leve op til de gældende byggestandarder. Endvidere skal byggeprojekt og økonomi vurderes og godkendes af hhv. kommunalbestyrelsen og Landsstyret.

Medmindre långiver bestemmer andet, forfalder lånet til betaling ved overdragelse eller misligholdelse af bygningerne, samt hvis en restance ikke erlægges senest 7 dage efter den frie grundskole modtager påkrav herom. Denne bestemmelse har især til formål at sikre den offentlige långiver økonomisk. Formuleringen ¿Medmindre långiver bestemmer andet¿ giver långiveren en skønsmæssig adgang til at lempe vilkårene, hvor dette konkret findes formålstjenligt, f.eks. ved at acceptere en længere betalingsfrist end 7 dage efter modtagelse af påkrav. Det offentlige har derimod ikke adgang til at stille krav om skærpede vilkår for långivningen end forudsat i loven.

Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan yde frie grundskoler tilskud og lån til øvrige investeringsudgifter. Øvrige investeringsudgifter kan f.eks. omfatte inventar. Den frie grundskole har imidlertid ikke noget retskrav på at modtage et sådant tilskud eller lån.

Til § 2

Loven træder ifølge forslaget i kraft den 1. januar 2007.

§ 1-imut

Siunnersuutigineqarpoq § 18, imm. 2 atorunnaassasoq. Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap illutassaanik sanaartornermut aningaasaliissutissanullu assingusunut kommunalbestyrelsi tapiissuteqarnissaanik taaarsigassarsisitsinissaanullu piginnaatitaanissaanik aalajangersagaq, allannguutissatut siunnersuutip § 18a aamma § 18b taarserneqassalluni.

Naalakkersuisut aamma kommunalbestyrelsi tunngaviusumik atuarfiup namminersortup illutassaanik sanaartornissamut taarsigassarsisitsissapput. Atuarfiup illutassaatut eqqarsaatigineqarput illuutit tamarmik, soorlu init atuartitsiviusussat, init assassorluni (pillorissarluni) sammisaqarfiit, soorlu nipilersorneq, eqaarsaarneq, iganeq assassornerlu, sananeq il.il. kiisalu init allaffissornermut atugassat. Sulisunut inissiat ilanngunneqanngillat. Tunngaviusumilli atuarfiit namminersortitat sulisunut inissianik sanaartornermut taarsigassarsisinnaapput, inissialiortiternermi aningaasaliissuteqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat atuuttoq naapertorlugu.

Atuarfiup illutassaanut sanaartornermut taarsigassarsinermi 10-40-50 malillugu sanaartornermi malittarisassat assigerluinnangajappaat, soorlu inissialiortiternermi aningaasalersuineq pillugu peqqussummi naleqqussarneqarsimasut. Tunngaviusumilli atuarfiit namminersortitaasut atuarfiup sanaartornissaanut taarsigassarsinissaannut inatsisitigut pisinnaatitaapput, tamatumunnga piumasaqaatit allat eqquutsinneqarpata.

Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitaasup nammineerluni sanaartornermi aningaasartuutit katinnerisa 10%-iat, s.ass. angajoqqaat akiliutaat, katersiniarnerit, aningaasaateqarfimmit tapiissutit nammineerluniluunniit taarsigassarsiat imm. 3-mi taaneqartutut illutaq pingaarnertut qularnaveeqqusiullugu aningaaserivimmit taarsigassarsisitsisarfimmilluunniit taarsigassarsineq atorlugu akilertussaavai, sanaartornermi aningaasartuutit 10%-iat kommunalbestyrelsip Naalakkersuisullu 30%-iat taarsigassarsiutigisassallugit. Sinneruttut 50%-it, illutat pi-ngaarnerutillugit qularnaveeqqusiunneqarnerisa qulakkeerneqarnerisigut aningaaserivimmit taarsigassarsisitsisarfimmilluunniit taarsigassarsinikkut aningaasalersorneqassallutik.

Kommmunalbestyrelsip Naalakkersuisullu taarsigassarsisitsissutigisai ukiuni 15-ini erniaalersorneqaratillu taarsersorneqassanngillat, taassumalu kingorna ukiuni 10-ni taarsersorneqassallutik. Pisortanit taarsigassarsiat taakku imm. 3 naapertorlugu siuliani taaneqartutut aningaaserivimmit taarsigassarsisitsisarfimmilluunniit taarsigassarsiatut pingaarnersiukkatut, qularnaveeqqutinilli pigisaqartuusinnaasunit allanit siulliullugit, qularnaveeqqutitigut qulakkeerneqassapput.

Sanaartornermi aningaasartuutit katinnerinut ilaapput pilersaarusiornermut aningaasartuutit, sanasunut aningaasartuutit, sanaartornermi taarsigassarsinermi erniaat, sumiiffimmi sanaartorfigissaaneq, sanaartornermi allaffissorneq kiisalu inatsisitigut uppernarsaasiornernut aningaasartuutit.

Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap sanaartornermi aningaasartuutit 10%-iinik nammineq akiliinissaata saniatigut piumasaqaatit allat arlallit atuupput. Tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq nunaminertamik tunineqassaaq, sanaartukkallu sanaartornermi pilersaarusiornermilu inatsit atuuttoq malinneqassaaq, kiisalu sanaartornermi najoqqutassat atuuttut eqquutsittussaallugit. Taamattaaq sanaartornissamut pilersaarut aningaasaqarnerlu kommunalbestyrelsimit Naalakkersuisunillu nalilerneqassaaq akuerineqarlunilu. Taarsigassarsisitsisut allamik aalajanginngippata illuutinik tunisisoqarpat imaluunniit aserfallatsitsisoqarsimappat taarsigassarsiat akilerneqassapput, kiisalu tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap kinguaattoorutinik akileeqquneqarluni kingusinnerpaamik ullut 7-it qangiunnerini akilersimanngippagit. Pisortat taarsigassarsisitsisuusut aningaasatigut qulakkeerunneqarnissaat aalajangersakkakkut tassuuna qulakkeerniarneqarneruvoq. Oqaaseqatigiit "Taarsigassarsisitsisut allamik aalajanginngippata" atorlugu tamanna timitalimmik siunertamut naapertuuttutut isigineqarpat taarsigassarsisitsisoq piumasaqaatinik missingiilluni qasukkaallatsitsisinnaatissavaa, s.ass. piumasaqaatip tiguneqarneranit akiliisitsinissamut piffissaliussap ullunit 7-nit sivisunerunissaata akuerineratigut. Inatsimmili naatsorsuutigineqartumit taarsigassarsisitsinermut piumasaqaatit sakkortunerusut atorneqarnissaannik pisortat piumasaqaateqarsinnaatitaassanngillat.

Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap aningaasaliissutinut allanut aningaasartuutissaanut Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilu tapiissuteqarsinnaallutillu taarsigassarsisitsisinnaapput. Aningaasaliissutissatut aningaasartuutit tassaasinnaapput pequtisiortorneq. Taamaattorli tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq taama tapiiffigineqarnissaminut taarsigassarsitinneqarnissaminulluunniit inatsisitigut piumasaqarsinnaanngilaq.

§ 2-mut

Siunnersuut naapertorlugu inatsit ulloq 1. januar 2007 atuutilissaaq.