Samling

2. februar 2006                                                                                                          VM 2006/72

                                                     Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

 

1.  Forslagets formål og hovedindhold:

Nærværende lovforslag giver frie grundskoler ret til lån til opførelse af skolebygninger efter regler, som i vidt omfang svarer til de regler, der gælder for 10-40-50 byggeri efter boligfinansieringsforordningen. Den frie grundskole skal selv erlægge 10% af de samlede opførelsesudgifter, mens kommunalbestyrelsen og Landsstyret yder et lån på hhv. 10% og 30% af opførelsesudgifterne. De sidste 50% finansieres ved optagelse af lån i bank eller finansieringsinstitut. Det lån, som ydes af kommunalbestyrelsen og det lån, som ydes af Landsstyret, er rente- og afdragsfrit i 15 år, hvorefter det afvikles over 10 år.

 

Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan herudover yde frie grundskoler tilskud og lån til øvrige investeringsudgifter.

 

Med ændringsforslaget sikres frie grundskoler bedre betingelser for anlægsfinansieringen, hvilket må forventes at påvirke frie grundskolers økonomi positivt og dermed dels lette etableringen af frie grundskoler og dels reducere forældrenes egenbetaling. Dette imødekommer til dels den rejste kritik i de høringssvar, som Landsstyret har modtaget fra Nuuk International Friskole, KANUKOKA, IMAK og Grønlands Arbejdsgiverforening.

 

2.  Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige:

Den foreslåede affattelse af § 18a, hvorved Landsstyret forpligtes til at yde lån på 30% af en friskoles udgifter til anlæg af skolebygninger, vil kunne medføre et finansieringsbehov for landskassen. Hvis anlægsudgifterne til en friskole i Nuuk f.eks. beløber sig til 70 mio. kr., vil finansieringsbehovet for landskassen andrage 21 mio. kr. Forordningsforslaget får dog ikke DAU-mæssige konsekvenser for Finansloven, idet udgifterne forudsættes finansieret ved omrokering af anlægs- og udlånsbevillingerne. Det bemærkes endvidere, at anlæggelsen af en friskole i Nuuk vil kunne reducere behovet for udvidelse af den nuværende skolekapacitet.

 

For Hjemmestyret får ændringsforslaget herudover ingen økonomiske konsekvenser, bortset fra merudgifter  forbundet med regeludarbejdelse og administration i øvrigt af et ansvarsområde, der ikke p.t. er afsat ressourcer til.

 

For kommunerne afhænger ændringsforslagets økonomiske og administrative konsekvenser af, om der bliver oprettet frie grundskoler i den enkelte kommune. Affattelsen af  § 18a, hvorved  kommunen forpligtes til at yde lån på 10 % af en friskoles udgifter til anlæg af skolebygninger, vil desuden kunne medføre et kommunalt finansieringsbehov. Hvis anlægsudgifterne til en friskole i Nuuk f.eks. beløber sig til 70 mio. kr., vil finansieringsbehovet for kommunen andrage 7 mio. kr.

 

3.  Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:

Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 

 

4.  Miljø- og naturmæssige konsekvenser:

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser. 

 

5.  Administrative konsekvenser for borgerne:

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne ud over, at de fremover kan søge tilskud efter loven og i så fald skal opfylde de dermed forbundne dokumentationskrav m.v. 

 

6.  Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre:

Lovforslaget berører ikke forholdet til rigsfællesskabet eller selvstyre.

 

7.  Høring:

Forslaget har ikke været udsendt i høring forud for fremsættelsen. Det foreslås, at forslagets andenbehandling udskydes til forårssamlingen 2006. Landsstyret anmodes om i mellemtiden at foretage høring af relevante myndigheder og organisationer m.v. og at lade de indhentede høringssvar tilgå det behandlende landstingsudvalg, således at disse kan indgå i udvalgets behandling af forslaget.

2. februar 2006                                                                                                       UKIU 2006/72

                                            Inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatit

 

                                                 Nalinginnaasumik nassuiaatit

 

1.  Siunnersuutip siunertai imarisaalu pingaarnerit:

Inatsisissatut siunnersuutip matuma tunngaviusumik atuarfiit namminersortitaasut atuarfiit illu­­tassaannik sanaartornissaannut periarfissippai inissialiornermi aningaasaliissuteqartarnermi aaqqissuut 10-40-50 naapertorlugu malittarisassat atuuttut sapinngisamik assingusut najoqqutaralugit.  Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitaasup nammineerluni sanaartornermi aningaasartuutit katinnerisa 10%-iat akilertussaavai, sanaartornermi aningaasartuutit 10%-iat kommunalbestyrelsip Naalakkersuisullu 30%-iat taarsigassarsiutigissallugit. Sinneruttut 50%-it aningaaserivimmit taarsigassarsisitsisarfimmilluunniit taarsigassarsinikkut aningaasalersorneqassallutik. Kommunalbestyrelsip taarsigassarsiarititai Naalakkersuisullu taarsigassiarsiarititai ukiuni 15-ini erniaaqaratillu taarsersorneqassanngillat, taassuma kingorna ukiuni 10-ni taarsersorneqassallutik.

 

Tamakku saniatigut tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap aningaasalersuinermi ani-ngaasartuutissaanut allanut Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilu tapiissuteqarsinnaapput taarsigassarsisitsillutilluunniit.

 

Allannguutissatut siunnersuutip qulakkiissavaa tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat sanaartornissamut aningaasalersuinermi pitsaanerusunik periarfissiissaaq, taamaaliornikkullu naatsorsuutigineqartariaqassalluni tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap aningaasaqarnera pitsaasumik sunnerneqassalluni taamaalillunilu tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat pilersinnissaat ajornaannerulissalluni kiisalu angajoqqaat akiliutaannut ikilisaataassalluni. Nuuk International Friskole, KANUKOKA, IMAK aamma Sulisitsisut Peqatigiiffiat Naalakkersuisut tusarniaaffigimmagit akissutini isornartorsiuinerit taamaalilluni ilalerneqassapput.

2.  Allaffissornikkut aningaasarsiornikkullu pisortanut sunniutissat:

§ 18a-imi oqaasertassatut siunnersuutit, atuarfiup namminersortup illutassaanik sanaartornermi aningaasartuutissat 30%-iinik Naalakkersuisut taarsigassarsisitsinissaannut pisussaaffilernera landskarsip aningaasaliinissaanut pisariaqartitsinermik kinguneqarsinnaavoq. Assersuutigalugu Nuummi atuarfiup namminersortup illutassaanik sanaartorneq 70 mio. kr.-eqarpat, landskarsip aningaasaliissutissai 21 mio. kr.-iussapput. Peqqussutissatulli siunnersuut Ani-ngaasanut Inatsisikkut sanaartornermut taarsigassarsisitsinikkullu immikkut aningaasartuutinik kinguneqassanngilaq, aningaasartuutimmi sanaartornermi taarsigassarsinermilu aningaasaliissutit nussorneqarnerisigut aningaasalersorneqartussaapput. Malugeqquneqarportaaq Nuummi atuarfimmik namminersortumik sanaartorneq maanna atuarfeqarnikkut pioreersut annertusarnissaannik pisariaqartitsineq millisissavaa. Tamakku saniatigut allannguutissatut siunnersuut Namminersornerusunut immikkut aningaasartuutaassanngilaq, taamaallaat malittarisassanik suliarinninnernut atatillugu aningaasartuuteqarnerussallutik kiisalu akisussaaffigisami maanna aningaasanik immikkoortitsiffiunngitsumut allaffissornermut allanullu aningaasartuuteqassallutik.

 

Kommunit eqqarsaatigalugit allannguutissatut siunnersuut aningaasatigut allaffissornikkullu kinguneqarnissaanut kommunimi tunngaviusumik atuarfimmik namminersortitamik pilersitsisoqassanersoq apeqqutaassaaq. § 18a-imi oqaasertassatut siunnersuutit, atuarfiup namminersortup illutassaanik sanaartornermi aningaasartuutissat 10%-iinik kommunip taarsigassarsisitsinissaanut pisussaaffilernera kommunip aningaasaliinissaanut pisariaqartitsinermik kinguneqarsinnaavoq. Assersuutigalugu Nuummi atuarfiup namminersortup illutassaanik sanaartorneq 70 mio. kr.-eqarpat, kommunip aningaasaliissutissai 7 mio. kr.-iussapput.

 

3.  Aningaasatigut allaffissornikkullu inuussutissarsiornermut sunniutissat:

Inatsisissatut siunnersuut allaffissornikkut aningaasatigullu inuussutissarsiornermut sunniuteqassanngilaq.

 

4.  Avatangiisinut pinngortitamullu sunniutissat:

Inatsisissatut siunnersuut avatangiisinut pinngortitamulluunniit sunniuteqassanngilaq.

 

5.  Allaffissornikkut innuttanut sunniutissat:

Inatsit malillugu siunissami tapiissutinik innuttaasunit qinnuteqaateqartoqarsinnaanerata, tassungalu atatillugu uppernarsaasiinissamut piumasaqaammik il.il. innuttat eqquutitsiniissaasa saniatigut inatsisissatut siunnersuut allaffissornikkut sunniuteqassanngilaq.

 

6.  Naalagaaffeqatigiinnermut namminersulernissamullu tunngassutillit:

Inatsisissatut siunnersuut naalagaaffeqatigiinnermik nunattaluunniit namminersulernissaanik attuisuussanngilaq.                                  

 

7.  Tusarniaaneq:

Siunnersuutip saqqummiunneqarnissaa sioqqullugu tusarniaassutigineqanngilaq. Siunnersuutigineqarpoq siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaa 2006-imi upernaakkut ataatsimiinnissamut kinguartinneqassasoq. Taassuma tungaanut Naalakkersuisut qinnuigineqassapput oqartussanut kattuffinnullu il.il. attuumassuteqartunut tusarniaassasoq, tusarniaanermilu akissutaasut Inatsisartuni ataatsimiititalianut suliarinnittussanut ingerlanneqassallutik, taamaalilluni ataatsimiititaliap siunnersuummik suliarinninneranut ilanngutissallugit.