|
Dagsordenspunkt 41-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, tirsdag den
22. februar 2000
Først skal jeg indledningsvis anmode
om, at man bemærker, at jeg har skrevet forslaget den 12. oktober 1999, og jeg
vil gerne spørge formanden om jeg kan nævne de ting, som jeg allerede har
omdelt i forbindelse med mit forslag.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Jeg kan godkende, at du uddyber
dit forslag yderligere, men du skal selvfølgelig holde dig inden for
tidsfristerne.
Per Rosing Petersen,
forslagsstiller, Siumut.
Jeg har fremsat forslag om en
åbent drøftelse af en trafikstruktur og planlægning vedrørende trafikområdet i
Grønland i nær fremtid.
Hvis man skal tage udgangspunkt
u ytringerne omkring generelle målsætninger vedrørende trafikområdet, der blev
fremført under åbningsdebatten sidste år, samt i forbindelse med behandlingen
af Finanslovsforslaget, er det tydeligt, at der er behov for nytænkning og
nyordning, derfor anser jeg det som værende vigtigt, at man i den forbindelse
tager en debat op om emnet.
Flertallet efter bl.a. 1) En
revurdering af planerne og yderligere udskydelse af anlæggelsen af en
landingsbane i Paamiut, 2) en ændring af den tostrengede trafiksystem, der
drives med store tilskud fra Landskassen, således at trafiksystemet tilpasses
anlæggelsen af landingsbaner, 3) at trafikken gennemføres på baggrund af
faktiske priser, 4) endvidere overvejer Finansudvalget om vi ikke blot skal
afhænde vores aktieandele i Grønlandsfly A/S.
Da vi ikke blot kan forbigå
disse, har jeg fundet det af stor vigtighed for debatten, har jeg derfor fundet
det nødvendigt, at disse bliver drøftet i en åben dialog mellem Landstinget og
Landsstyret, således at Landsstyret kan få klare retningslinier at gå efter i
forbindelse med deres løsninger inden for trafikområdet, og ikke mindst fordi
man fra politisk hold må melde ud med, i hvilke omfang man ønsker at give
private igangsættere muligheder.
Der har jo allerede været
udmeldinger om interesse for finansiering i parentes bemærket (uden at man dog
ikke har nævnt et bestemt beløb) ved en eventuelt igangsætning, men man må
finde det vigtigt, at høre om kan fra politisk side, kan støtte tanken, om en
selskabsdannelse, hvis formål er, at billiggøre trafikområdet. Og i forbindelse
med ovennævnte drøftelser bør disse forhold også bringes i orden.
Og da det er yderst nødvendigt,
at man gennem en drøftelse i salen fremkommer med en klar udmelding om
målsætningerne, har jeg fremsat mit forslag.
Derudover til orientering skal
jeg sige, at for det første, på baggrund af offentlige oplysninger, så har
Hjemmestyret tilskud i 1999 til lufttrafikken været på 124 mio. kr, til
skibstrafikken 111 mio. kr., således at Hjemmestyrets tilskud alt i alt har
været på 235 mio. kr. sidste år.
Derudover kan man også se på
baggrund af disse tal, at Grønlandsfly ruter, at hvis man kikker på de
overskudsgivende ruter, det er Nuuk-Kangerlussuaq-Illulissat, så er det kun de,
der giver overskud.
Trafikfordelingen er således,
det er cirka tal. Lufttrafikken, så er op til 90 % offentligt betalte, i
Skibstrafikken er det omvendte tilfælde, således at de fleste passagerer
betaler af egen lomme. Når vi kikker på de offentlige betalte rejser, så ved
vi, at de fleste er offentlige ansatte og folkevalgte. Det er f.eks. således,
at tilskuddene alene kun er til glæde for 20 % af befolkningen, d.v.s. de
offentlige ansatte og de folkevalgte.
Langt de fleste borgere i dette
land, nemlig dem med de laveste indtægter, får ikke støtte af de tilskud som
Landskassen giver til trafiksystemet, således kan vi se, at der er en klar
skævhed, og vi ved at de lavest bemidlede bruger primært skibstrafikken, og
konkurrere med turisterne herom.
For det fjerde, har vi i pressen
erfaret, at der er nogle igangsættere, det er primært Pamua, dokumenteret, at
man kan have en trafikordning, der er billigere i drift, hvor man kombinere
skibs- og lufttrafik. Jeg synes, at det er på tide, at igangsættere, at disse
støttes fuldt ud, således at dette kan igangsættes, fordi samfundet har ikke
råd til, at køre som hidtil. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge med et svarnotat.
Steffen Ulrich-Lynge,
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Landstingsmedlem Per Rosing
Petersen har stillet forslag om en åben diskussion omkring trafikstrukturen og
planlægning af denne i den nærmeste fremtid. Landsstyret ønsker, at åbne
debatten med følgende oplysninger og synspunkter.
Vedrørende de offentlige
betalinger, så er størrelsen af disse ofte været debatteret. Som bekendt er
forholdet mellem brugerbetalinger og ønskede serviceniveauer ofte afgørende for
størrelsen af de offentlige betalinger i forbindelse med gods- og passagertransport.
Landstinget har indflydelse på alle disse forhold.
Landsstyret ønsker, at den
igangværende adskillelse mellem godstransport og passagerbefordring fortsætter.
Der ønskes en størst mulig sammenhæng mellem transporten over Atlanten og
transporten internt i Grønland.
Med udgangspunkt i redegørelsen
om ensfragtsystemet, som blev præsenteret for Landstinget i oktober 1999, agter
Landsstyret at fremlægge forslag til en reform i fragtratestrukturen.
Landsstyret har bedt Arctic
Umiaq Line A/S om at udarbejde forslag til nedbringelse af Landskassens
betalinger til selskabet. Vi bør i denne forbindelse inddrage de relativt lave
brugerbetalinger i forhold til de samlede omkostninger i selskabet.
Rederiet er igang med nogle
meget spændende tiltag. To skibe bliver forlænget og vil primært servicere de
byer og bygder, hvor passagermængderne er størst. Samtidigt udbydes produkter
for turister i et tæt samarbejde med flyselskaber, hoteller og turoperatører.
For at bane vejen for sænkning
af de høje omkostningsniveau i flysystemet har Landstinget iværksat anlæggelse
af landingsbaner til fastvingede fly. Fire nye landingsbaner er allerede
åbnet,.og inden længe vil landingsbaner i Upernavik, Qaanaaq og Paamiut blive
taget i brug.
Landsstyret har en positiv dialog
med Trafikministeren om ændring af reglerne for etablering og drift af
landingsbaner, som kan reducere anlægs- og drfitsomkostningerne. En
arbejdsgruppe med repræsentanter fra lufthavnsmyndighederne i Danmark, Island,
Canada og Grønland, skal i den nærmeste fremtid udarbejde forslag til sådanne
ændringer. Anlæggelse af islandingsbaner vil også indgå i disse analyser.
En stor del af omkostningerne i
flysystemet genereres hos Mittarfeqarfiit. En analyse af omkostningsniveauet er
igang. Samtidigt så skal der ses på muligheder for ar rationalisere driften og
større brugerbetalinger i tæt samarbejde med de øvrige transportselskaber.
Flere landingsbaner vil
sandsynligvis medføre, at flere luftfartsselskaber vil etablere sig i Grønland.
Landsstyret ser frem til, at se flere konkurrerende selskaber på disse ruter.
Landsstyret glæder sig til, at blive præsenteret for selskabernes forslag til
flyvalg, frekvenser og billetpriser. Landsstyret har yderligere ikke
intentioner om at investere i nye flyselskaber.
Vi vil i mange år stadig være
afhængige af helikoptere. Måler er at minimere og synliggøre omkostningerne ved
indgåelse af servicekontrakter. Servicekontrakter for beflyvning for
Østgrønland, Uummannaq og Upernavik er indarbejdet i Finansloven. En udbudsproces
er igangsat for så vidt angår beflyvningen af de øvrige helikopterruter. To
selskaber ønsker at deltage i disse udbud.
Krydssubsidiering i
trafiksystemet bør elimineres samtidig med en revision af billetprisstrukturen.
Landsstyret agter at fremlægge forslag til nye prisstrukturer og vil samtidig
udarbejde forslag til finansiering af underskud på de ruter, som ikke kan
drives kommercielt.
Landsstyret ser frem til en god
og konstruktiv debat og et tæt samarbejde med Trafikudvalget.
Så går vi over til partiernes
ordførere. Første taler er Tommy Marø, Siumut, siger også velkommen til Tommy.
Tommy Marø, ordfører,
Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Per Rosing
Petersen Siumut har stillet en forespørgsel om en åben drøftelse af en
trafikstruktur og planlægning vedrørende trafikområdet I Grønland i nær
fremtiden, og vi vil fra Siumut, dertil knytte følgende bemærkninger.
De høje billetpriser for
flytrafikken har været til diskussion i årevis, og det er på tide, at vi
politikere finder frem til holdbare løsninger på området.
Fra Siumut mener vi ikke, at det
offentlige tilskud til det 2-strengede trafiksystem med godstransporter og
passagertransporter kan fortsætte uændret i fremtiden. Tværtimod vil vi fra
Siumut opfordre Landsstyret om, at fortsætte bestræbelserne på, at nedbringe de
høje offentlige tilskud til trafiksystemet. Trods vort lands størrelse og
beskaffenhed er afstanden mellem byerne blevet kortere på grund af anlæggelse
af lufthavnene.
Og fra Siumut mener vi, at anlæg
af lufthavnene til fastvingede fly er en klog disposition på længere sigt,
selvom de økonomiske udgifter er høje. Men lufthavnene er nødvendige, hvis
billetpriserne skal nedbringes.
Og vi er ikke i tvivl om, at
billetpriserne vil blive mærkbare billigere når samtlige lufthavne er blevet
bygget og taget i brug.
Fra Siumut mener vi, at det er
nødvendigt, at vurdere perspektiverne for en større konkurrence inden for
lufttransporten af gods og passagerer. Fordi de nugældende priser er meget
ukonkurrencedygtige, for de enkelte mennesker. En større konkurrence vil
medføre bedre service og billigere priser. Der er interessenter, som gerne vil
befordre passagerer med fastvingede fly i Grønland, og fra Siumut mener vi, at
der bør indføres en mere åbent konkurrence, således at nye interessenter, som
både har viljen og kan tilbyde billigere priser, får muligheden. For man kan
ikke se bort fra, at der er interessenter, der tilbyder priser, der kun er halv
af, hvad Grønlandsfly tilbyder.
Vi har ligeledes set, at der
sagtens kan skabes konkurrence for beflyvningen til og fra Grønland. Fra Siumut
vil vi ikke undlade, at udtrykke vores glæde over, at Grønlandsfly virkelig har
sat Grønland på verdenskortet, da de indledte deres flyvning af Atlantruten i
konkurrence med SAS.
Fra Siumut skal vi fremhæve, at
vi ikke ser nogen hindringer i indførelse af konkurrence inden for den interne
passagerbeflyvning i Grønland, sålænge dette kan udføres billigere, enklere og
sikrer for alle.
Fra Siumut må vi dog udtale, at
vi finder det kritisabelt, at Grønlandsfly, slet ikke kan konkurrere med SAS's
billetpriser, inden for Atlantruten. For priserne er nemlig lige så høje, som
hos SAS's priser, og det er ikke konkurrence. Og vi vil derfor forespørge
Landsstyret, om man agter at gøre noget ved de mange tomme pladser på
Atlantruten i vinterpeioden.
Det er uacceptabelt, at et fly
med kapacitet på 200 passager, kun befordrer 40-50 passagerer i visse tilfælde.
For i andre lande, tilbyder man billigere priser på sådanne pladser.
Afslutningsvis skal vi fra
Siumut præcisere, at vi støtte udviklingen af passagerbefordringen inden for
flyvning.
Fra Siumut vil vi anmode
Landsstyret om, at fortsætte arbejdet med at styrke luftpassagertransporten,
ved at sikre gode konkurrenceforhold.
Fra Siumut vil vi også ligeledes
ønske, at der fortsat arbejdes med passagertransporten, hvor private
virksomheder, får muligheder for at være med. Grønlandsfly beflyvning over
Atlanten går allerede godt, derfor mener vi fra Siumut, at passagerne fra
Grønland, skal kunne tilbydes billigere billetpriser.
Med disse bemærkninger er vi fra
Siumut enig i Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens debatoplæg om konkurrence
inden for passagertransporten, og håber, at andre partier kan tilslutte sig
dette. Tak.
Å går vi over til næste
partiordfører, det er Godmand Rasmussen, Atassut.
Godmand Rasmussen,
ordfører, Atassut.
Først skal jeg beklage, at vores
sekretær har glemt noget i den grønlandske udgave af vores bemærkninger.
Vi har vedrørende nærværende
forespørgselsdebat om åbent drøftelse af en trafikstruktur og planlægning
vedrørende trafikområdet i Grønland i nær fremtid, fra Atassut følgende
bemærkninger.
Vi der alle i dag, der deltager
i nærværende drøftelse, må nok erkende, at Grønland ikke er placeret på bedste
plads, når vi snakker om trafikpriser i Grønland. Tilskuddet på 236 mio. kr. i
1999 til luft- og søtrafikken er alt for højt. Den politiske målsætning er
nemlig meget klart, så lidt økonomisk støtte som muligt, til den fremtidige
trafik.
Atassut finder det derfor meget
interessant, at være med til, at finde løsning på det fremtidige
trafiksystem. Udgangspunktet til
løsninger, skal ikke være et spørgsmål om hvem , med hvad, løsninger skal
findes.
Vi har allesammen ikke overset
det af Landsstyremedlemmet i sit svarnotat omtalte forlængelse af skibe. Men
hvad gavner det, at skibene bliver forlænget, uden at nævne prisnedsættende
effekter. Sammen forhold synes, at gælde for lufttrafikken. Med tanken for de
nutidige flytyper, min samtlige siddepladser bliver fyldt op ?, det virket ikke
sådan ! Hvorfor næste spørgsmål bliver nærliggende. Når landingsbanerne i
Paamiut og Upernavik etc. indgår i trafikken, bliver mon de pågældende flytyper
ikke for store, når passagerantallet i dag, er så lavt ?
Det fremgår nemlig af
tilbuddene, at de tidligere nævnte mindre og hurtigere flytyper, kan være i
drift, på en mere rentabelt måde. Disse flytyper bliver også nævnt at være
billigere, ja helt op til 1# del billigere. Hvorfor skal man blive ved med, at
nøle med den slags oplysninger, når man forsøger at finde seriøse løsninger på
problemerne.
Det er chokerende oplysning, at
støtten til det offentlige lufttrafikområde, andrager 85-90 % af hele støtten.
Til disse hører sikkert også rejse for ansatte i Grønlandsfly og deres
familiemedlemmer. Hører disses rejser med til det høje tal, for støttens
størrelse ?
Her i salen er det ikke længere
en nyhed, at der er flere forhold, som der træffes beslutninger om, uden at man
på forhånd har foretaget en grundig undersøgelse. Disse har haft store økonomiske
konsekvenser for Landskassen, og samfundet. Hvis vi i fremtiden skal undgå den
slags tiltag, er det nødvendigt med grundigere forundersøgelser.
Priser for trafikken internt i
Grønland, er nemlig alt for høje, og det er på tide, at der igangsættes en
grundig undersøgelse af forholdene. Landsstyret har da også i deres svarnotat
udtrykt, at de ikke har til hensigt, at være med til at finansiere en
oprettelse af et nyt flyselskab. Det vil ellers være en god idé til at fremme
privatiseringstanken, som netop Atassut har haft, som en af sine mærkesager.
Hvis vi skal se på de nuværende
trafikforhold, så er det selvfølgeligt sørgeligt, at den lange ventetid for
passagerne, er en af de mest dominerende. Det har længe været en af
målsætningerne, at så og så mange turister, skal til at besøge vores land. Hvis
målsætningerne har været realiseret , ja hvilke problemer ville vi ikke have
haft, rent transportmæssigt i dag, og det er meget tydeligt, at de fastboende
har så store transportmæssige problemer. Alene dette viser, hvor dårlig en
planlægning, der foregår.
Tilsidst vil vi gerne fra
Atassut have oplyst, hvor meget billetpriserne bliver sat ned, når samtlige
landingsbaner ti l fastvingede fly, bliver sat i drift.
Med disse bemærkninger,
henstiller vi sagen sendt til Trafikudvalget for videre behandling. Med disse
bemærkninger støtter vi forslagsstilleren, vi har glemt, at tage det sidste med
i vores indlæg, at vi støtter forslagsstilleren.
Så er det Lars Sørensen, Inuit
Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Per Rosing
Petersen har fremsat en forespørgselsdebat om åbent drøftelse af en
trafikstruktur og planlægning vedrørende trafikområdet i nær fremtid.
Inuit Ataqatigiit er ikke blevet
begrundet de meget dyre billetpriser i den interne trafik, så giver Landskassen
gennem forskellige aftaler mange penge i tilskud til trafikselskaberne, og
sidste år har man givet i alt 125 mio. kr. til lufttrafiktilskud og til
søtransporttrafikken har man givet 111 mio. kr. i tilskud.
Til trods for det store tilskud
er trafikfordelingen generelt meget ulig i den grønlandske trafikstruktur. 80 %
af flypassagerne rejser på det offentliges regning, mens på den anden side over
80 % af skibpassagererne tilgengæld rejser på egen regning.
Derfor har Inuit Ataqatigiit
meget forståelse fra protesterne fra borgerne i Upernavik fornylig og nu, da de
ikke længere bliver besejlet af passagerskibene fra denne sommer, og i følge de
informationer, der er uddelt til samtlige landstingsmedlemmer, så vil f.eks. en
familie med to børn kunne sejle med passagerskib fra Upernavik til Illulissat,
for små 6.000 kr. Tilgengæld vil den samme strækning koster godt 24.000 kr med
S-61 helikoptere, og disse tal er blevet bekræftet overfor Landstingets
Trafikudvalg fra Direktoratet for Trafik.
Inuit Ataqatigiit ser frem til,
at Landsstyret fremkommer med et løsningsforslag, for trafikproblemerne for
borgerne i Upernavik. Ligeledes har borgerne i Qasigiannguit på det kraftigste
protesteret gennem deres kommunalbestyrelser overfor Landsstyret, fordi de ikke
længere vil blive besejlet fra august til november af passagerskibene Sapit
Sarfak og Sapik Ittut.
P.g.a. amerikanernes og
Grønlandsfly monopol på trafikken i Thuleområdet har beboerne deroppe, især
bygdebeboerne i dag meget trænge vilkår rent trafikmæssigt. Inuit Ataqatigiit
skal på det kraftigste kræve, at de uacceptable trafikforhold i Thuleområdet
bliver bragt i orden.
Når lufthavnene i Qaanaaq er
færdig, skal man beflyve Qaanaaq med DASH-7 uden om Pittufik-basen, og den
helikopter, der i fremtiden skal betjene bygderne, skal også have base i
Qaanaaq og ikke som i dag Pittufik. Dette er helt i tråd med de hensigter som
Landstinget havde, da vi besluttede, at anlægge en landingsbane i Qaanaaq, og
det skal der ikke ændres på, uden om Landstinget.
Derfor vil Inuit Ataqatigiit
endnu engang opfordre Landsstyret til at arbejde for, at de regionale
Trafikudvalg bliver nedsat igen m.h.p. samarbejde med Landstingets
Trafikudvalg, i forbindelse med planlægning af trafikplanerne for fremtiden,
for hele Grønland, fra de to trafikselskaber.
Inuit Ataqatigiit mener ikke, at
en reducering af et reducering af tilskuddet til trafikken, altid skal reducere
i, at trafikserviceringen af bygderne og yderdistrikterne forringes. Ligeledes
mener Inuit Ataqatigiit, at arbejdet med koordinering af den grønlandske trafik
til søs og i luften, skal indledes snarest muligt. Blandt andet skal man
undersøge mulighederne for, at de to trafikselskaber i Grønland, kan slås
sammen. Og borgerne ønsker billigere billetpriser i den interne trafik.
Som bekendt har Landstinget
allerede vedtaget færdiggørelsen af de 7 lufthavne til fastvingede bliver
realiseret i den nærmeste fremtid. Vi ser frem til, at dette vil resultere i,
at det bliver billigere, at rejse internt i Grønland.
Inuit Ataqatigiit regner med, at
der i takt med anlæggelse af flere lufthavne i Grønland, kommer flere
rejseselskaber til, for at konkurrere om billigere rejser i Grønland, og at
disse selskaber p.g.a deres dygtighed, vil tage konkurrencen op, selv uden det
offentlige, skal bydes mere end velkommen.
Landsstyret mener, at de kan
fremkomme med en detaljeret redegørelse om trafikforholdene til Landstingets
efterårssamling i år, og det ser Inuit Ataqatigiit allerede frem til, og vi vil
samtidigt opfordre Landsstyremedlemmet for Trafik, i samarbejde med
Landstingets Trafikudvalg til, at undersøge mulige forbedringer af fly- og
skibstrafikken, og man har sidste år gennem tv vist, at man kan rejse billigere
internt i Grønland, selv uden tilskud fra Landskassen. Man bør bekræfte, om
disse påstande virkelig har noget på sig.
Med disse bemærkninger tager vi
Landsstyrets svar til forslagsstilleren til efterretning.
Så er det Tom Ostermann,
Kandidatforbundet.
Tom Ostermann, ordfører,
Kandidatforbundet.
Vi har følgende bemærkninger
vedrørende Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag om en åbent drøftelse
af trafikstrukturen og planlægning vedr. Trafikområdet i Grønland i nær
fremtid, så skal vi fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger.
Da vi fra Kandidatforbundet i de
foregående år allerede har påpeget vanskelighederne her i landet, finder vi det
helt på sin plads, at der hermed forelægges forslag herom. Der er allerede
anlagt flere lufthavne, der er blevet meget dyre for samfundet, og det blev i
sin tid lovet, at lufttrafikken her i landet, ville blive billigere.
Men de reelle forhold er sådan,
at persontrafikken i luften er blevet dyrere og endda i visse ruter er blevet
op til mere end fordoblet, og her kan vi blot tænke på rejserne fra bygder til
byer. Men ganske vist er der visse ruter her i landet, at det er blevet lidt
billigere at rejse, men når vi ser på persontrafikken i luften i hele landet
over, så er det blevet dyrere, at rejse af luftvejen.
Hvad anlæggelsen af rejsefaciliteter
landet over af bygderne og yderdistrikterne er blevet tabt bag en vogn. F.eks.
Kangaatsiaq kommune og i andre bygder i den nordlige del af landet, samt i
Østgrønland, er der p.g.a. mangel på ventefaciliteter, er der strengt at skulle
vente på afgange p.g.a. kulden, og indimellem må spædbørn og deres mødre, vente
på afgang mens de fryser i den stærke kulde. Sådanne forhold har vi allerede
tidligere påpeget fra Kandidatforbundets side.
Nu er 4 landingsbaner blevet
færdiganlagt i Sisimiut, Aasiaat, Maniitsoq og Uummannaq og endelig vil man i
de nærmeste år have færdiganlagt landingsbanerne i Upernavik og Qaanaaq. Og der
er ingen tvivl om, at samfundets rejsemuligheder i luften vil være forbedre ved
færdiganlæggelsen af lufthavne.
Men vi vil påpege følgende som
generende, og det er at man inden for det seneste år, at de offentliges
aktiviteter har kvalt private initiativer i luften som f.eks. Nunaair og
Suluitair, som følge af, at der ikke er blevet fri konkurrence i lufttrafikken,
hvorfor de ikke har fået mulighed for at fortsætte, uanset at de ikke har kunne
opnå de mindste tilskud fra Landskassen.
Sådanne forhold er en påvisning
af, at man ønsker, at gennemføre et system i enevældens navn, hvilket er helt
uacceptabelt, da en sådan handlemåde ikke er i overensstemmelse med at man
samtidig taler om, at man skal give de private en chance.
Landsstyremedlemmet for Trafik
og hele Landsstyret kan man ønske, at spørge, hvorfor der skal skabes så store ændringer
i vejen for initiativer, som ikke belaster samfundets egen økonomi. Det er
vanskeligt, at finde tingenes rette sammenhæng, når man samtidigt hele tiden
hører tale om, at der er muligheder i den konkurrence, der eksisterer i denne
sammenhæng, sålænge forholdene ser sådan ud. Kan sådanne forhold skyldes, at
man ikke tiltro til sine medmennesker ?
Er sund konkurrence ikke sådan,
at ethvert mennesker, skal have en mulighed for, at etablere sig ? Der må
sættes en stopper for, at vi her i landet har en betydelig skjult mulighed, for
at begrænse andres initiativer. Har vi ikke pligt til, at søge muligheder, for
at kunne søge, at nedsætte samfundets muligheder, for at kunne rejse af
luftvejen ?
På nuværende tidspunkt ved vi
ganske vist, at en del af serviceydelserne, som f.eks. i Østgrønland bliver
drevet af Airalpha, men enhver ved at dette selskab hører hjemme uden for
Grønland.
Nu vil rejsemulighederne i
luften blive forbedret for borgerne, gennem anlæggelsen af de mange lufthavne,
og derfor bør det enevældige og ligesom et undertrykkelsesforhold gennemførte
omstændigheder, blive ændret. Det må være et mål, at give initiativer til
bedste for vores land, som forsøges startet op, og som vil være til bedste for
borgerne, skal søges hindret fortsat at kunne virke som ældretiders
forståelsesmåde, hvor man skabte hindringer i vejen for nye initiativer.
Hvor mange gange har vi mon hørt
i årenes løb, hvor meget det har kostet samfundet fra det offentlige
myndigheders eller landsstyremyndighedernes store rejseudgifter. De sidste
oplysninger fra Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi, der er
offentligt tilgængelige, oplyser blandt andet om tilskuddenes anvendelse
indenfor Grønlands Hjemmestyre i 1999 til eksempel.
Til lufttrafikken, tilskud 125
mio. kr., til trafik af søvejen 111 mio. kr., det samlede udgifter i tilskud
236 mio. kr. Heraf er følgende rejseudgifter opregnet; rejser fra det
offentliges side 85-90 % af udgifterne og endeligt at kun 10-15 % af udgifterne
er blevet betalt, at de lokale rejsende, og at m.h.t. rejserne af søvejen, er
der anvende følgende fordelinger; at de offentliges rejseudgifter har kun
dækket de 10-15 % af rejseudgifterne, og at endeligt de private rejsende
tegnede sig for de resterende 85-90 % af udgifterne.
Det er således, at Grønlandsfly
A/S har kunne anvendes på en smidigere måde, men et der ikke er blevet anvendt,
da det er alt for økonomisk belastende. På nuværende tidspunkt bliver der
skrevet i pressen, at man for tiden arbejder på, at få oprettet et nyt transport-
og rejseselskab, som vist man går ud fra de nugældende rejse- og
transportpriser vil kunne skabe mulighed for at kunne holde priser, på
halvdelen eller endnu lavere. Derfor er vi skuffet over, at Landsstyremedlemmet
i sit svarnotat anfører, at de ikke ønsker, at give tilskud eller støtte til
private initiativer.
Vi skal fra Kandidatforbundet
henstille, at man søger, at anvende de nye omtalte muligheder, for de vil have
nedsættelse af udgifterne, set samfundet som helhed. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Boliger og Infrastruktur med et svarnotat til partiernes indlæg, det skal
selvfølgelig være en besvarelse og ikke et svarnotat.
Steffen Ulrich-Lynge,
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Jeg har ikke det store, men af
hensyn til den bedste forståelse, så har jeg yderligere oplysninger. Det vi
drøfter er billetpriser, såvel til skibs- som lufttrafikken.
Men vi ved også allesammen, at
Landskassens tilskud, det er Arctic Umiaq Line, Royal Arctic Bygdeservice,
Grønlandsfly, Mittarfeqarfiit, og at der også gives tilskud til havnene. Vi har
også forskellige indtægter, for så vidt angår Grønlandsfly, så er der en meget
stor krydssubsidiering inden for Grønlandsfly, vedrørende de priser, som bliver
nævnt fra privat side, så må vi også se, om de virkelig kan konkurrere med
Grønlandsfly, og vi vil også afskaffe krydssubsideringen således.
I vores servicekontrakter, så
har vi blandt andet udarbejdet servicekontrakter på beflyvning for visse
regioners vedkommende, helikopterruterne. Vi ved, at disse ruter ikke kan hvile
i sig selv, og når vi har indgået aftaler vedrørende disse ruter, så har vi
meget lettere med, at finde ud af, hvordan vores tilskudssystem skal være
fremover. Vi glæder os meget til disse servicekontrakter.
Det var mine korte bemærkninger
indledningsvis.
Forslagsstilleren Per
Rosing-Petersen, har også bedt om ordet.
Per Rosing-Petersen,
forslagsstiller, Siumut.
Tak. Jeg bemærker, at der er en
stor interesse omkring mit forslag, og jeg vil gerne takke partiernes ordfører
for den tilslutning, de har givet mit forslag. Jeg kan tydelig mærke, at
samtlige landstingsmedlemmer, partier og Kandidatforbundet, støtter den tanke,
som har været baggrunden for mit forslag, og det er jeg meget glad for.
Vedrørende de enkelte
bemærkninger, så vil jeg vedrørende Siumuts ordfører, så støtter Siumut
ordføren mig i mit forslag, men i planlægningen har vi i forbindelse med vores
planlægning nævnt, at måske priserne kan halveres.
Siumuts ordfører nævnte også i
sit indlæg, at der ikke synes noget til hindring for, at der kan være en øget
konkurrence på området.
Atassut gav også en klar støtte
til mit forslag, ligesom Inuit Ataqatigiit., og jeg glæder mig til det
fortsatte nære samarbejde med Trafikudvalget.
Kandidatforbundet efterlyste
specifikt, hvad der kunne gøres vedrørende Kangaatsiaq. Vi har i vores gruppe
drøftet Kangaatsiaq, og det gjorde man specielt omkring vores planlægning, i
blandt andet samarbejde med et rådgivende ingeniørfirma.
Vedrørende Steffen Ulrich-Lynges
svarnotat, så gav han en hel del informationer, så nævnte han blandt andet, at
islandingsbaner også vil indgå i de videre analyser. Vi ved, at det nu lukkede
flyselskab Suluit allerede har en hel del erfaring på dette område, f.eks. ved
beflyvningen af Uummannaq og Upernavik, hvor man har taget udgangspunkt i
gældende regler fra Canada om islandingsbaner.
Jeg er lidt skuffet over, at
Landsstyret i sit svarnotat har nævnt, at de ikke har intentioner om, at
investere i nye flyselskaber, når man på årsbasis giver så mange tilskud, så
burde man kunne støtte opstarten af nye selskaber, det bør man være mere åbent
overfor, og ikke på forhånd lukke af, for eventuelt støtte til nye selskaber.
Med disse bemærkninger takker
jeg for den store opbakning, der er til mit forslag.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Økonomi, Josef Motzfeldt, som også har bedt om at svare. Den næste taler er
Godmand Jensen, Atassut.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi.
Om der er alt for urimelige
priser, så kan man først finde ud af det ved en reel konkurrence, sådan er
forholdene også, for såvel luft- som skibstrafikken
Forslagsstilleren stiller et
klart spørgsmål, at han gerne vide, om Landsstyret vil støtte etableringen af
et sådan selskab, der åbner op for konkurrencen. Landsstyremedlemmet nævnte i
sit svarnotat, at Landsstyret glæder sig til, at blive præsenteret for,
eventuelle selskabers forslag til flyvefrekvenser og billetpriser.
Det er Landsstyret åbent
overfor, det er ikke Landsstyrets intention, at investere i et nye
flyselskaber. Tværtimod, så har vi fra Landsstyret, som allerede nævnt her i
salen, for så vidt angår vores ældste trafikselskab Grønlandsfly, så er det
Hjemmestyret der ejer 37,5 %, så har man muligheden for, at disse kan sælges
til andre.
Og det er ikke en nyhed i denne
sal, at et flertal af partierne, at offentlig deltagelse, kan skabe en
mistillid til selskaber. Men på den anden side, alt i mens vi snakker om
privatisering, så er dette i strid med, at vi altid skal have det offentlige med
i i en igangsætter fase.
Det er en nyhed, at Airalpha og
Grønlandsfly nu har kunne konkurrere på visse ruter, og vi efterlyser også, at
der kan være flere selskaber, der kan byde på ruterne, derfor vedrørende det
offentliges deltagelse i offentlige flyselskab, så må vores formål være, at det
offentlige skal sikre, at sådanne selskaber skal køres privat. Så skal
selskaberne gerne være økonomisk velfunderet på en sådan måde, at der ikke skal
herske tvivl om at sådanne selskabers genfinanseres eksternt, f.eks. fra
finansieringsselskaber. Banerne skal således have en beskaffenhed, at de skal
have en sådan kvalitet, at man finansierer dem uden fra.
Hvis vi ikke kan lave sådanne
selskaber, så kan vi ikke etablere en reel konkurrence. Vi skal have selskaber,
som man også kan have tillid til udefra.
For så vidt angår Atassuts
ordførers bemærkninger, så arbejder Landsstyret seriøst på, at løse
problemerne.
Det samme er for så vidt også
tilfældet, for så vidt angår Tom Ostermanns udtalelser og spørgsmål til Landsstyret,
om hvorfor man ligger så mange hindringer i vejen, når der bliver startet
selskaber op. Som sagt ligger Landsstyret ikke hindringer i vejen, og vi mener,
at hvis der er selskaber man kan have tillid til, så vil der nok være nogle i
eksterne finansieringsselskaber, der vil kunne finansiere det.
Næste taler er Godmand Jensen
uden for partiordførerrækken, hvorefter det så bliver Mogens Kleist, men først
Godmand Jensen.
Godmand Jensen, Atassut.
M.h.t. debatten her vedrørende
den to-strengede trafikstruktur, der har jeg fulgt godt med, og jeg forstår
godt, at man skal nedbringe det totale tilskud til trafikstrukturen, og de
melding der er kommet her, vedrørende en bedre koordinering af ruterne, og det
er jeg også godt tilfreds med.
Men årsagen til, at jeg kommer
her op på talerstolen er, at jeg kommer fra en kommune, som ligger ude i
periferien af Grønland, og vi har også store problemer trafikalt. I efterhånden
flere år har vi ventet på, at få en klar melding, fordi vi har erfaret, at man
ikke længere, skal besejle Upernavik kommune, og det har vi selvfølgelig også
snakket om - hjemme.
Og vi har også med kommunen haft
en dialog med Landsstyret, og det er først nu, at vi nu klart får en melding
om, at man fra sommeren år 2000, så stopper man besejlingen i hele Upernavik
kommune. Vi forstår godt denne beslutning, vi har ikke krævet, hvad der er op
til det grænseløse, men vi ved, at landingsbanen til fastvingede fly, først
bliver taget i brug i oktober måned, og det er juni, juli og august oh måske
også september med, hvor der bliver sejlet mest, og vi har jo forsøgt, at opnå,
at man bibeholder besejlingen i disse måneder, men vi erfarer nu, at
Landsstyret står fast ved, at man stopper.
Og vi ved også, at man prøver
på, at finde rabatordninger for området. Hvorfor kan man ikke bruge midlerne
til, at besejle området ? Og hvordan ville de ærede medlemmer i Tinget have
følt, såfremt de selv blev ramt i samme udstrækning som os ? Det ligger jo i
enhver grønlænders ånd, at kunne sejle rundt ved kysten, ligesom det så også
vedkommer os.
Og i den forbindelse skal vi
også nævne, at m.h.t. beflyvningen heroppe, og det er især i det område, hvor
passagerne er offentlige ansatte, mens dem der sejler i området, især er
private. Men vi glæder os til den fortsatte debat vedrørende området, således
at vi kan finde en løsning, som alle kan leve med, men jeg er hermed kommet med
mit hjertesuk, og jeg håber, at vi kan komme til forståelse med hinanden.
Tilsidst har Atassuts ordfører
været inde på, om billetpriserne falder, når alle landingsbaner til fastvingede
fly bliver sat i drift i Grønland, og det har vi ikke fået nogen besvarelse på,
fra Landsstyremedlemmet, hvorfor vi ønsker, at der kommer en klar besvarelse på
spørgsmålet.
Der er flere der har markeret,
og der er jo interesse omkring punktet her, og det er der ikke noget mærkeligt
i, og jeg skal blot minde om, at dem der får ordet, uden om partiordførerne,
højst harm 5 minutter, og efter Mogens Kleist, så er det Otto Steenholdt, men
først Mogens Kleist.
Mogens Kleist,
Kandidatforbundet.
Til Siumuts ordfører skal jeg
nævne, hvor man siger, at de glæder sig over, at Grønlandsfly har sat Grønland
på verdenskortet, men det er ikke tilfældet, det viser ejerforholdene, fordi
SAS er medejer af Grønlandsfly.
Til Godmand Rasmussen, Atassut,
skal jeg nævne vedrørende familiemedlemmer og ansatte i Grønlandsfly, de
betaler kun 10 % af, hvad vi andre betaler, hvorfor skal de behandles særskilt
i forhold til resten af befolkningen ?
Og til Steffen Ulrich-Lynge, vi
ved godt, hvad prissubsidier er, men da man i 1993 lavede trafikpolitikken,
spurgte man så dengang befolkningen, om det skulle være en to-strenget eller
en-strenget trafikstruktur ? Men man har også sagt til befolkningen, at man
skal nedbringe priserne, at billetterne bliver billigere når landingsbanerne
bliver taget brug, men det er jo blot noget man lover og lover, uden at der
sker noget.
Det er først i den seneste tid,
at vi i Trafikudvalget har erfaret, at man holder op med besejlingen af
Upernavik kommune, hvorfor vi har henvendt os til Landsstyremedlemmet og har
snakket med Landsstyremedlemmet om det, hvor han lovede os, at man skulle finde
en løsning til dette punkt.
Og så er jeg tilbøjelig til, at
stille et spørgsmål til Landsstyret, om de ting i har lovet, hvornår bliver de
opfyldt, vi ved godt, at de får tilskud på over 100 mio. kr., og jeg synes, at
det er på sin plads, at det i har lovet, kommer til offentligheden kendskab.
Og det er også vigtigt, om
hvilken trafikstruktur befolkningen ønsker, at have, en-strenget eller
to-strenget, det er en del af den grønlandske kultur, at man sejler, og det er
jo befolkningen, vælgerne som har valgt Jer ind, og de må også høre
befolkningen, hvad de ønsker.
Og uden om partiordførerne, Otto
Steenholdt. Derefter Kandidatforbundets ordfører Tom Ostermann.
Otto Steenholdt,
Atassut.
M.h.t. Upernavik, så skriver man
jo også i medierne, at det måske godt kan være, at det ikke kan lade sig gøre,
men der har været mange meninger. Det er på tide, at Landsstyremedlemmet bliver
nødt til at besvare, vedrørende Upernavik, det er det vigtigste for os.
Hvad angår konkurrence, så
forstår jeg det sådan, at SAS, den danske stat og Grønlands Hjemmestyre, det er
dem, der driver beflyvningen af Grønland med SAS, det var Atassuts ordfører også
inde på. Man skal gøre nærmere rede for denne konkurrence, vi er nok de eneste
vi betaler for bygdebeflyningen, det har SAS trukket sig helt ud af det,
hvorfor vi desværre bliver nødt til at betale mange millioner kroner for, at
dække alle udgifterne til beflyvningen af Grønland.
Og til dem der arbejder i
lufthavnene, og tilskuddene på ca. 65 mio. kr., når man så ser på, hvem der kan
få rabatter, så rejser de måske for 15 mio. kr., og når man så giver et tilskud
på 65 mio. kr., så bliver der brugt ca. 15 mio. kr. brugt til rejser, for de
ansatte i lufthavnene. Men den politik, fastholder Atassut ved, at vi dengang
sagde, at det vigtigste må være, lufttrafikken.
Og i Atassut har vi heller ikke
noget imod, at man bruger mindre fly, såfremt det betyder, at man kan betjene
borgerne på en hurtigere måde, men til en billigere penge.
Men hvad angår
atlantskibstrafikken, så må vi også kunne udbyde det til licitation, således at
det eventuelt kan blive billigere med atlantskibstrafikken, det er ligesom vi
blot har givet det monopol til et andet selskab, vi m kunne udbyde det i
licitation, for at finde den billigste måde.
Landsstyremedlemmet for Økonomi,
du har lige sagt dit parti imod, hvor Lars Sørensen var inde på, at Inuit
Ataqatigiit mener, at det er på tide, om mulighederne for, at de to
trafikselskaber i Grønland kan slås sammen. Og det betyder, at de to
trafikselskaber holder op med at konkurrere med hinanden, men blot bliver slået
sammen.
Og der blev også nævnt lige før,
at det er godt med en konkurrence, de to flyselskaber imellem, som nedbringer
priserne. Det er konkurrence alene, der kan billiggøre det, hvor man m.h.t.
skibsfarten var inde på, at man ved at dem sammen, kan gøre det billigere, det
rimer ikke med hinanden. Men når man blot slår flere selskaber sammen, så er de
jo alene om, at fastsætte priserne, som så indebærer, at priserne stiger.
Og så går vi så over til
Kandidatforbundets ordfører, Tom Ostermann, hvorefter det så bliver Ruth
Heilmann, Siumut.
Tom Ostermann, ordfører,
Kandidatforbundet.
Indledningsvis er jeg glad for,
at IA nævnte problemerne i Thule-området. Jeg har selv haft nogle erfaringer,
og jeg er meget glad for, at de nævnte trafikforsyningen i Avanersuaq.
For så vidt angår Per
Rosing-Petersens tanker om, huakraft ??, så er det meget interessante tanker,
og vi glæder os til, at man forsøger, at realisere disse, ikke mindst på
baggrund af, at samtlige partiers tilslutning dertil.
For så vidt angår de alt for
høje billetpriser i Grønland, så mener jeg, at når vi snakker om konkurrence,
f.eks. hvad såvidt angår, så kan man med udgangspunkt i Danmark, flyve verden
rund for 20.000 kr., hvis vi ser på forholdene i Grønland, kan en enkeltrejse,
fra Grønland til Danmark koste det samme i pris.
Vi finder også, at det er
interessant, at komme ind på, så har vi indenfor de sidste dage i pressen hørt,
hvad såvidt angår, så er der tanker om salg af Hjemmestyrets aktieselskaber,
altså aktieandele der i, hvorfor udbyder vi ikke disse til vores medgrønlændere
eller at man giver mulighed for, at medarbejderne kan blive ejere af
selskaberne ? Jeg synes også, at man må overveje dette her i Grønland. For
såvidt angår flypriserne, ikke mindst fra bygderne, så er det blevet meget
meget dyrere, at flyve fra bygderne, og bygdebeboerne er meget utilfredse med
dette.
Men alt i alt, så er tankerne om
en sund konkurrence, så er jeg glad for, at jeg erfarer, at samtlige partier
støtter tankerne, om mere konkurrence.
Ud over partiordførerne, så har
Ruth Heilmann bedt om ordet, ligeledes har Johan Lund Olsen også bedt om ordet,
uden for partiordførerne.
Ruth Heilmann, Siumut.
Jeg er meget glad for denne
debat, således at vi kan drøfte trafikproblemerne i Grønland, som kan være
ganske omfattende visse steder.
Man har nævnt problemer omkring
Upernavik, Qasigiannguit og Avanersuaq. Selvfølgelig for såvidt angår
passagerskibene, så vedrørende den debat, der har været her omkring og
problemerne her i, så har vi også andre kanaler, hvor vi erfarer problemerne,
blandt andet via pressen.
Vi følger selvfølgelig med i
problemerne og tager problemerne op i de forskellige udvalg, hvor vi er
medlemmer, for at komme tril bunds og få problemerne belyst. Jeg synes heller
ikke, at man skal hindre, at man hindrer folk i at stille forslag herom i denne
sal.
Vedrørende godstransporten, så
har man ikke været ret meget inde på godstransporten, men vi har store
problemer med godstransporten, f.eks. så bliver fragt fra nogle dele af
Grønland sendt til Danmark, og så fragtet tilbage. Men jeg forstår, at
Landsstyret også vil tage det med i deres videre overvejelser i forbindelse med
trafiksamordningen, som han lovede i sit svarnotat, og jeg ser med glæde frem
til dette.
Det vil jeg nævne her er
forholdet mellem turister og fastboende. Atassuts ordfører var inde på det, og
om trafikplanlægningen, at det er sådan, at turisterne har 1. prioritet, det
bør ikke være sådan, vi skal selvfølgelig byde turisterne velkommen og give dem
en oplevelse, det er meget vigtigt, fordi vi også skal satse på turismen som
erhverv i fremtiden. Det er derfor meget vigtigt, at også de fastboende har
lige muligheder for, at rejse pr. skib.
Det skal ikke være sådan, at
turister skal have 1. prioritet, det må vi undgå, fordi det også kan have
indflydelse på vores syn på turismen. Der skal således være en balance mellem
turister og fastboende, såvidt angår passagerbefordringen til søs.
Som det også er blevet nævnt,
vil der til sommer være det største antal turister hidtil, hvorfor vi m.h.t.
serviceringen af turisterne også skal være i balance her i, således at vi
behandler vores turister på den bedste måde. Og jeg vil gerne vide, hvilke
forholdsregler i så henseende.
Så er det Johan Lund Olsen, også
uden for partiordførerne. Næste taler er Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem.
Johan Lund Olsen, Inuit
Ataqatigiit.
Tak. Jeg har et par små
bemærkninger, det er selvfølgelig sådan vedrørende forholdene i Upernavik og
Qasigiannguit, jeg tror, at vi alle har stor forståelse for det hjertesuk, og
at vi må støtte dem i deres bestræbelser.
Men som også vores ordfører var
inde på og påpegede, som også blev støttet fra Kandidatforbundets ordfører, så
må man også lidt i bunds i trafikforholdene, for såvidt angår Qaanaaq, og
dennes bygder, for såvidt angår trafikforholdene der. Det er meget anstrengende
for dem, der bor deroppe, så er det i dag sådan, at Grønlandsfly's service er
meget dårligt, og tendere til en rest af kolonitiden, den er ret kolonial,
Grønlandsfly's service overfor befolkningen i Avanersuaq.
Grønlandsfly får hvert år et
tilskud fra Landskassen, også fordi der skal være en god service af
befolkningen i Avanersuaq, men hvordan er forholdene i dag ? Lad mig tage et
lille eksempel. For såvidt angår bygdebeboerne i Avanersuaq, så er forholdene
meget anstrengende, for det meste har Grønlandsfly base på Pittufik på basen,
og for det meste og næsten altid, så er der problemer næsten altid og næsten
altid bliver planlagte flyvninger stoppet, uden at man giver videre
informationer til ventende passagerer.
I går f.eks. var der amerikansk
nationaldag, 21. februar, i går var der nogle der havde købt billet fra Qaanaaq
til Savissivik, de havde bestilt for lang tid siden, de havde noget arbejde, at
udfører i Savissivik, og skulle tilbage til Qaanaaq hurtigst muligt, og de
planlægger selvfølgelig deres rejser i god tid i forvejen, og de vil altså fra
Savissivik til Qaanaaq, men Grønlandsfly aflyste rejserne, uden at give besked,
således at dem i Savissivik ikke kunne komme tilbage til Qaanaaq inden for det
planlagte, og man havde givet i sin begrundelse, at der var amerikansk
nationaldag, hvorfor beflyvningen fra bygderne til Qaanaaq måtte indstilles.
Som en anden begrundelse gav
man, at fordi der er atlanttrafikforbindelse til Pittufik om tirsdagen, og da
der ikke var passagerer til denne maskine fra Savissivik, så blev flyvningen
til Savissivik indstillet, så blev bygdebeboerne, således også sorteper her.
Man bliver nødt til, at stille
sig det spørgsmål, amerikanerne har jo nationaldag, hvert år, det ved vi
allesammen. Det har vi vist i meget lang tid, i mere end 50 år, de ligger meget
vægt på, at festligholde 21. februar, hvorfor har Grønlandsfly ikke sikret
dette, allerede den 20. Februar ? Grønlandsfly gav også i sin begrundelse, at
helikopteren ikke kunne serviceres i Pittufik, men hvorfor har man så ikke
sørget for, at der blev fyldt brændstof på dagen i forvejen ? Men maskinen tog
alligevel afsted fra Pittufik til Qaanaaq, hvordan har man så løst problemet
med brændstof ? Amerikanerne har også en nationaldag til sommer, vil det samme
ske til den tid ?
Trafikforholdene i Avanersuaq er
meget meget anstrengende, ikke mindst n¨år Pittufik bliver brugt til base for
Grønlandsfly's trafiksystem - deroppe, men som bekendt får vi landingsbane i
Qaanaaq og vil blot håbe, at de forhold, som jeg nævnte, og som også vores
ordfører var inde på, vil blive løst til tilfredshed, til på en for alle
parter, tilfredsstillende måde, således at vi bliver fri for afhængigheden af
den amerikanske base i Pittufik.
Der er mange flere endnu, der
har bedt om ordet, og jeg skal blot atter engang gøre opmærksom på at talere
uden om partiordførerne hat en taletid på 5 minutter. Den næste taler er
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, og den næste igen er
Landsstyreformanden.
Steffen Ulrich-Lynge,
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Man har flere gange gentagne
spurgt, hvorfor der ikke er sket nogle prisfald i forbindelse med anlæggelse af
landingsbanerne. Men jeg skal udtale, at for såvidt angår de første
landingsbaner, så er priserne til disse - faldet, f.eks. til/fra Illulissat,
Sisimiut og Aasiaat faldet med omkring 30 %.
For såvidt angår skibstrafikken,
så må jeg anmode om, at man ligger mærke til ,at brugerne alene betaler 1/3 del
af driftsudgifterne til skibstrafikken. 2/3 er altså tilskud til
skibstrafikken. Tager vi som eksempel Upernavik og Uummannaq, så er det meget
dyrere for samfundet, at sende et passagerskib hertil, i forhold til, hvad det
vil koste for samfundet, at bruge fly- og helikoptere.
Landsstyreformanden, Jonathan
Motzfeldt, har også bedt om ordet. Næste taler er Lars Sørensen.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Jeg har ikke nogle tilføjelser
til bemærkninger der, og jeg mener, at man Landsstyremedlemmet for Infrastruktur
og Landsstyremedlemmet for Økonomi har givet en besvarelse på spørgsmålene.
Men til Kandidatforbundet, de
undrer sig over, at man m.h.t. fly- og skibstrafik, det er ca. 236 mio. kr., og
ser man så også tilskuddene til lufthavnene, så kan vi godt se, og det undrer
vi os ikke over, at en befolkning på 57.000 mennesker, det koster det beløb,
for samfundet, og når vi nu også gerne vil nedbringe priserne, nu får Upernavik
også en lufthavn her, og hvis de så også kan vente lidt, så kan vi finde en løsning
i sommer, for at betjene de rejsende til og fra Upernavik, og Landsstyret er
også klar til at samarbejde.
Man bør også kunne være
tålmodig, som resten af befolkningen i Grønland, fordi nu skal finde en løsning
på problemerne. Skibene skal jo gerne bruges at rejsende også af turisterne,
det er også dem der betaler, så de også kan være med til, at betale
underskuddet.
For Landsstyret er heller ikke
imod at Grønlandsfly, at man bruger lufthavnene, såfremt de bare opfylder
sikkerhedsforanstaltningerne, og derfor er det ønskeligt, at uanset om de
forrige firmaer, som det ikke er lykkedes, at drive videre, således at andre
også får mulighed.
Men det som Otto Steenholdt
gerne ville have sagt der kan jeg bemærke, at det er korrekt, at man inden for
Danmarks Rige, det er meget store priser vi har heroppe, det er jo os selv.
Beboerne i Fransk Polynesien, der ser man det som om en indenrigsrute, som i
Frankrig, fordi der bor nogle franskmænd, der i Fransk Polynesien, hvorfor de
så også har fundet en løsning, i lighed med andre franskmænd, der bor i
Frankrig.
Og det er sådanne ting, som vi
heller ikke har glemt heroppe, og inden for det danske bloktilskud, der har vi
jo også en mulighed for at omrokere, og det ved vi, at Danmark også vil henvise
til sit bloktilskud.
Og m.h.t. det der er blevet
nævnt her, så vil jeg gerne nævne, at Landsstyret indgående arbejder med de
ting, som skal fremlægges her til efteråret, fordi vi ved, at det er alt for
dyrt, at rejse her i Grønland, og vi skal tage alle forhold med, når vi skal
fremlægge noget vedrørende denne sag, og jeg kan også nævne, at man ikke kan
komme uden om, at også betaler mere afhængig af, hvor man bor, fordi det er
noget, der bliver mere og mere klart, at efterhånden som vi overtager flere og
flere ressortområder, så får i også større økonomiske byrder, men det er jo
noget som vi kan løfte i flok, og finde en løsning på.
Og så Inuit Ataqatigiits
ordfører Lars Sørensen, derefter er det Tommy Marø, Siumut.
Lars Sørensen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Som formand for Trafikudvalget
og selvfølgelig, som Inuit Ataqatigiits ordfører, så skal jeg lige sige til
Otto Steenholdt, at jeg nok bliver nødt til, at komme med en oplysning til otto
Steenholdt, det er to helt forskellige, hvor det er Arctic Umiaq Line og Grønlandsfly
A/S, hvorfor kan vi ikke slå disse to selskaber sammen ?
Når vi stifter store
aktieselskaber, så ender det som regel med, at man først stifter store
administrationer, da man stiftede NUKA A/S, der skulle man have ansat ca. 40,
og det koster nok ca. 30 mio. kr. Da man stiftede NUKA A/S, så var det med
tanke om, at man skulle servicere bygderne på den bedste måde, og det betyder
så, at årsagerne til de høje priser til trafikken. Det har også grundlag i de
store administrationer, der efterfølgende følger med.
Og vi snakker om, at vi skal
reducere tilskuddene, og såfremt man ikke er klar til det fra de forskellige
selskabers side, så er der kun en, der kan betale regningen, og det er så
passageren, og det er derfor jeg siger, at det er noget man alvorligt bør tage
op, og undersøge om det er muligt, at slå disse to selskaber sammen.
Og en af de politiske mål, som
Atassut ligger vægt på, at man privatisere KNI, og hvem er det så, der
interesseret, der er DAGROFA, der er interesseret, oh såfremt man skal give de
enkelte borger her i Grønland, så må man også give dem, befolkningen en
mulighed først.
Og Mogens Kleist stiller nu
igen, som han plejer, det samme spørgsmål om, hvornår vi så kan realisere det.
Det er igennem her i Landstinget, ved at give tilskud, der finder vi så
midlerne til at nedsætte priserne, og det er jo os som landstingsmedllemmer,
som må finde ud af det selv.
Og undertegnet og Lars Karl
Jensen er nok de eneste, som sejler af samtlige landstingsmedlemmer, og det er
ikke hensigtsmæssigt, at sejle ved kysterne om efteråret, og såfremt i selv
havde prøvet det, så var det nok nogle andre ord i var kommet med.
Og den næste der får ordet er
Siumuts ordfører Tommy Marø, hvorefter det så bliver Josef Motzfeldt.
Tommy Marø, ordfører,
Siumut.
Først skal jeg nævne, som
Godmand Rasmussen plejer at sige, at det var ikke min hensigt, at komme op på
talerstolen igen, men jeg skal blot komme med en besvarelse til Mogens Kleists
bemærkning, hvor jeg var inde på, at vi fra Siumut ikke ville undlade, at
udtrykke vores glæde over, at Grønlandsfly virkelig har sat Grønland på
verdenskortet, da de indledte deres flyvning på Atlantruten i konkurrence med
SAS., og det er jo et faktum.
Og Grønlandsfly har nu en
atlantflyver i samarbejde med SAS og den danske stat, og Grønlandsfly ejer 37,5
% og det er heller ikke noget, man kan undre sig over, og det er ikke en stor
andel, som SAS ejer, hvorfor man ikke behøver, at sige, at det er SAS, der ejer
Grønlandsfly. Og man kan ikke sige, at Grønlandsfly ikke i større udstrækning
konkurrerer med SAS.
Og jeg mener, at kunne sige, at
vinterbeflyningen over Atlanten, så er der kun ca. 40-50 passagerer, og det er
ikke noget man kan tjene penge på, og man kunne finde en bedre løsning, at
bruge pengene på, hvorfor vi også har påpeget det, fra Siumuts side.
Så Josef Motzfeldt, og derefter
Daniel Skifte.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi
Til Inuit Ataqatigiits
besvarelse til Otto Steenholdt, der skal jeg blot tilføje, at en to-strenget
trafiksystem, det er jo to vidt forskellige muligheder, og selve oplevelsen,
kan man ikke konkurrere på mellem skib og fly, men Inuit Ataqatigiit ønsker, at
man undersøger om det er muligt, at slå dem sammen, man kunne jo finde en
løsning på dette, således at de kan blive mere konkurrencedygtige, især ved
store arrangementer.
Men det der er korrekt, at før
Alpha blev til, så var det så noget man gentagne gange her i salen har drøftet,
at de to selskaber skal koordinere deres afgange og ankomster sammen, og det
kan jo ikke være på sin plads, at de besejler eller beflyver de samme ruter på
samme tid, fordi så bliver udbudet mere begrænsede for dem der bor i de
forskellige lokaliteter.
Og Otto Steenholdt har jo også,
Inuit Ataqatigiit var de eneste der var imod, at man blot skulle satse på
beflyvningen af Grønland, men der er ikke andre lande i hele verden, som kun
har en-strengede trafikstruktur, der er veje, der er tog, der er flyvere med
meget mere. I Grønland har vi altid ment, at vi ikke skal være så fattige, så
vi blot kunne satse på en-strengede trafiksystem pr. fly. Vi bør have råd til,
at have en to-strenget trafiksystem.
Og dengang vi kom frem med vores
forslag, så blev det sammenlignet med, at man forsøger at gifte en muhamedaner
og kristen sammen, men det var den sammenligning man dengang kom med.
Men hvordan ser priserne ud i
dag, det er jo det , som vi skal drøfte til foråret, og her er det så også et
spørgsmål om, hvilke resultater man har opnået ved større konkurrence, og som før
nævnt, så er det også et spørgsmål om, hvor store bevillinger Landstinget vil
give til nedbringelse af billetpriserne, det er jo os landstingsmedlemmer, der
er afgørende i den sag.
Om befolkningen har været
spurgt, hvilken trafikstruktur, ja de bliver spurgt hvert 4. år, når man skal
til at vælge nye landstingsmedlemmer, og med kendskab til deres trafikpolitik,
så vælger de blandt andet også deres medlemmer til Tinget, og det er jo ikke
alle beslutninger, som skal have grundlag i folkeafstemninger eller
opinionsundersøgelser.
Og om billetpriserne skal
nedbringes når lufthavnene bliver færdige. I 1999 så gav Landstinget et tilskud
på 69 mio. kr. og i år er det blevet nedsat til 51 mio. kr., og til Arctic
Umiaq Line, så gav man et tilskud på 63 mio. kr. og i år er det sat ned til 65
mio. kr., og sidste års tilskud på 142 mio. kr. er blevet sat ned til 116 mio.
kr.
Og årsagen til det er, at det
hele bliver finansieret igennem befolkningens skattebetalinger, og det er så
også en skattelettelse, det har betydet for befolkningen.
Og når flyselskaberne har
underskud, om det så kun er Grønland, der betaler regningen, og det blev jo
dengang, det blev etableret, så var det Landsrådet, så må have taget en
beslutning om, hvordan det skal finansieres, og det er igennem en
aktionæroverenskomst, at man så kan komme til enighed om, hvem der skal betale
for et eventuelt underskud, og såfremt Landsrådet dengang skulle have
accepteret, at det var Grønland, som skulle bære al underskuddet, men det må
være den beslutning som Landsrådet, dengang har truffet.
Vistnok i 1986, der overtog vi
ansvarsområdet på det, og dengang gav staten et tilskud igennem bloktilskuddet
til dækning af dette ansvarsområde.
Og jeg ved, at Grønlandsfly
giver 10 % billetpris, de bliver udbudt når der er overskydende pladser, og
Grønlandsfly er ikke det eneste flyselskab, der giver denne rabat til sine
medarbejdere, og hvis de såfremt mener, at det bliver et for stort ansvar, at
bære denne udgift, så kan de jo også ændrer om på det, hvis de synes at det
bliver nødvendigt.
Vi skal snart til at gøre dette
punkt færdigt, men der er stadigvæk seks, der har bedt om at få ordet, først er
Daniel Skifte, hvorefter det så er Godmand Rasmussen.
Daniel Skifte, Atassut.
For det første skal jeg
vedrørende udtalelse fra Landsstyremedlemmet for Økonomi og Lars Sørensen
fremkomme med nogle bemærkninger dertil. Det lød også som om, at Atassuts
ordførers indlæg, at de har misforstået det, jeg mener derfor, at Atassuts
ordførers er god, men det er en vurdering, det behøver aldeles ikke, at være
jeres vurdering, men min vurdering.
Vi må alle have i erindring, da
vi skulle til, at beslutte os, for anlæggelse af landingsbaner, dengang var
Qaqortoq med, så sagde man dengang fra Landsstyrets side, at priserne vil falde
til det halve. Dette gik vi også ind for, og denne idé er blevet holdt ved, og
gentaget.
Vi har også et punkt 34, hvor vi
også skal drøfte trafikken, og jeg vil blot henvise dertil, men skal
principielt udtale, at for Atassut som parti, er det meget vigtigt, at den
enkelte borger har en valgmulighed, og hvis de skal have denne mulighed, og
hvis den ene valgmulighed er offentlighed, så må man på den anden side, give de
private en chance, lade muligheden være privat.
Fornylig blev det i Qanorooq
udtalt af eg Landsstyremedlem, i forbindelse med en debat om PUISI A/S, hvis
PUISI lukker og SULISA overtager PUISI, så skal der ydes tilskud dertil. På den
baggrund bliver man nødt til, at stille det spørgsmål, i forbindelse med
udviklingen af trafikstrukturen, så har Landsstyret jo offentligt udtalt, at de
ikke har intentioner om, at investere i nye flyselskaber, jeg har derfor svært
ved at forstå, for såvidt angår SULISA og andre virksomheder, hvad man ligger
mest vægt på.
Med disse bemærkninger, så mener
jeg, at befolkningens målsætning er, at befolkningen under deres rejser internt
i landet, på baggrund af de muligheder der er, skal kunne rejse billigst
muligt, det må være vores politiske målsætning, som vi alene kan være enige om.
Da jeg nævnte Lars Sørensens indlæg,
så var det også fordi, art han overfor Atassut påpegede, som kunne misforstås,
hvor han drog privatiseringen af KNI ind, og nævnte at DAGROFA havde vist
interesse for køb af aktier. For en god ordensskyld skal jeg meddele, at
Atassut ikke er enig med Lars Sørensens bemærkninger, vi går ikke ind for, at
f.eks. DAGROFA skal købe KNI. Det må være Landsstyret og KNI's
generalforsamling, som skal tage beslutning til, hvordan KNI skal privatiseres,
og hvordan. Vi vil til den tid tage stilling der til.
Da Landsstyreformanden allerede
har meldt ud vedrørende dette, så er Atassut også meget enig i, at man
overvejer, at f.eks. Hjemmestyrets selskaber, at aktierne der bliver solgt til
private, det har vi ikke noget imod. Men vi går ikke ind for privatisering for
enhver pris, vi kommer ikke ret lang, hvis vi bare sælger KNI samlet til anden
mastodont.. Tak.
Næste taler er Godmand
Rasmussen, Atassuts ordfører, og næste taler er Tom Ostermann,
Kandidatforbundet.
Godmand Rasmussen,
ordfører, Atassut.
Først vil jeg ikke undlade, at
takke Tommy for hans bemærkninger om mig, det jeg nu vil kommentere er
Landsstyremedlemmet for Økonomi bemærkninger, hvor han dragede Atassuts
ordførerindlæg i tvivl om, hvorvidt vi stod for et en-strenget eller
to-strenget trafiksystem.
Du nævnte også i dit indlæg, som
jeg har noget svært ved at gå ind for, at du nævnte Atassut og
Kandidatforbundet, at de altid påpeger, når der var offentlig indblanding i
selskaber, f.eks.
Du har selv siddet i opposition,
har du ikke påpeget skævheder i driften af selskaberne, f.eks., vi skal ikke
skelne her.
For såvidt angår Ruth Heilmann
udtalelser, Atassuts budskab er helt klart, fordi vi siger at vi siger tak for,
jeg skal præcisere, at mine udtalelser det vedrører, at vi skal være heldige
for, at vi ikke har fået så mange turister som planlagt først, for så ville
problemerne for den lokale befolkning have været endnu større., hvis vi havde
fået flere turister i de forgangne år. Der er en manglende sammenhæng mellem
trafikplanlægning og turismeplanlægning. Alle pladser er fyldt i år, og er det
en god planlægning, det kan man just ikke sige. Vi skal være mere
tilbundsgående og ikke være så overfladiske.
Jeg vil også lige tilføje, at vi
skal vurdere, hvordan vores luftfartsstruktur skal være. Der blev nævnt, at
vælgerne selv afgør, hvordan vores luftfartsstruktur skal være ved deres valg
til Landstinget.
Landsstyreformanden nævnte, at
tilskuddene alt i alt til trafiksystemet var på 236 mio. kr. Det er nyt for os,
for os nye landstingsmedlemmer, og vi mener, at disse tilskud skal længere ned
endnu, vi har svært ved at acceptere, at der er så mange tilskud. Vi kan måske
bruge disse penge til noget mere fornuftigt, og mere værdiskabende.
Selvom jeg godt kunne have sagt
noget mere, så nøjes jeg med det foreløbig.
Tom Ostermann, da det er tredje
gang, så med en ganske kort bemærkning.
Tom Ostermann, ordfører,
Kandidatforbundet.
Jeg siger tak til Godmand for
din støtte til mine bemærkninger. For såvidt angår de 236 mio. kr i tilskud, så
ved de gamle politikere, at vi har så stort et tilskud. Som nyfolkevalgt, så
spørgsmålet ikke været om, det er en samfundsopgave vi har påtaget os, og man
har nævnt, at de 236 mio. kr. er for meget i tilskud.
Det vil jeg heller ikke komme
uden om, om det ikke er nødvendigt, at vi nyvurdere vores syn på trafiksystemet
- vores allesammens. F.eks. snakker man om konkurrence, for såvidt angår
Atlanttrafikken, lufttrafikken. Kam man ikke give mulighed for billig rejser i
perioder, f.eks. når maskinen fra Grønlandsfly - atlantmaskinen ikke er fyldt ?
Som et lille eksempel vil jeg
nævne, at i 1986, men jeg var studerende på Jern- og Metalskolen, så fik jeg
den idé, og realiserede i 1986, at vi lejede en DASH-7, så når man har vilje, så
kan man opnå en hel del, og jeg ved, at man har brugt dette princip således, at
man selv samlede penge ind, så chartrede en DASH-7, og det var ikke billigere
end ordinære ruter, men man kan faktisk også selv på, eget initiativ gøre noget
billigere.
F.eks. dem til Illulissat, de
betalte alene 2.400 kr,, for en returbillet fra Nuuk til Illulissat, det vil
jeg også have, at man har for øje i det fortsatte arbejde, så man også gør
dette lettere i fremtiden.
For såvidt angår Grønlandsfly
medarbejderes billigere billetter, så er det personalegoder, så synes jeg at
man må begrænse personalegoderne, for det er min opfattelse, at når det også
gælder medarbejdernes familiemedlemmer, jeg synes, at det må begrænses noget-
Så er det Lars Karl Jensen uden
for partiordførerne. Næste taler er Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Lars Karl Jensen,
Siumut.
I forbindelse med denne debat,
så mindes jeg en debat for 3-4 år siden, her i denne sal, om
kondemneringsordning for kutterflåden, og vi drøftede blandt andet, hvad vi kunne
bruge de kondemnerede fartøjer til, men når vi kikker tilbage der til, så
forventede jeg ellers, at de kondemnerede fartøjer blandet andet kunne bruges
til passager- og godstransport i Grønland.
Men hvor mange bliver brugt til
passager- og godstransport nu, det kan jeg ikke sige noget om.
Forslagsstilleren Per Rosing
Petersen, jeg er glad for, at hans forslag blev positivt modtaget, men for
såvidt angår etableringen af private selskaber, jeg mangler noget omkring det
fortsatte arbejde, at man overvejer enten i udvalget eller i Landsstyret, at
man har for øje, at så ved en hel del mennesker ikke, at de servicekontrakter
der indgås nu, så ved folk ikke, om hvordan disse servicekontrakter indgås.
Serviceringen vil have udgangspunkt i servicekontrakterne og
servicekontrakterne vil nok blive indgået i lang tid fremover.
Vedrørende passagerbefordringen,
så må vores politik præciseres, at selvom det er godt, at sejle, så har vi
anlagt en hel del landingsbaner, for at sænke priserne på det interne
trafiksystem.
Og uden om partiordførerne,
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, hvorefter det så bliver Otto Steenholdt.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Ganske kort, man var flere
gange inde på, og det er heller ikke underligt, landingsbanerne og den
efterfølgende nedsættelse af billetpriserne, det blev jo indgående drøftet her
for nogle år side, da vi tog beslutningen om anlæggelse af lufthavnene.
Og det er heller ikke underligt,
at der visse steder er sket det omvendte, fordi man dengang fik det til at lyde
sådan, at alle billetpriserne skulle nedbringes, men var jo alle udgifterne til
hele trafiksystemet, der skulle sættes ned. Det er korrekt, at det er blevet
dyrere, at rejse fra de egne, hvor der ikke er lufthavne, men bliver betjent med
helikoptere.
Og der er også sket en
erhvervsudvikling de steder, hvor der er anlagt lufthavne, og jeg mener, at man
bør være forsigtigt med, at vi kommer til, at organisere det meget forskelligt,
og det er vigtigt, at man finder ud af, hvad de faktiske priser er, men på den
anden side, så skal man også være forsigtigt, at de steder som ikke har
lufthavne, der skal man sørge for, at de ikke sagte agterud i forhold til
andre, både m.h.t. turismeudvikling med meget mere, således at man undgår, at
man lukker disse steder uden lufthavne af, og det er også noget man bør huske
på, når vi skal til, at drøfte sagen nærmere igen, til den tid.
Og uden om partiordførerne, Otto
Steenholdt, og efterfølgende Ruth Heilmann.
Otto Steenholdt, Atassut.
Jeg synes, at vi har hørt noget
meget interessant. Salget af KNI skal jo have sin baggrund i
Landsstyrekoalitionen, og i har jo også medlemmer i bestyrelsen, og vi har
allerede været inde på mulige købere.
Men fra IA, så lyder det som om,
hvor vi hører, at IA, vil være i mod et sådant salg, såfremt Atassut støtter
det, men det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis man blot giver denne mastodont
til en anden mastodont udefra. Men Atassut har været inde på, at man kunne
sælge dele af KNI, i stedet for, at det skal være salg.
Jeg skal minde om, at det er
trafikstrukturen vi drøfter her, og jeg undrer mig også over, at Siumuts
ordfører var inde på, at SAS konkurrere med Grønlandsfly, men de samarbejder
meget tæt sammen, og såfremt man skal sænke priserne, så skal samarbejdspartneren
også acceptere det, såfremt det kan give flere midler.
Men Landsstyremedlem for Trafik,
du har ikke svaret på Upernavik-problemet, Jonathan var kort inde på det,
hvilke planer har vedrørende besejlingen af Upernavik, men det er på tide, at
vi får et svar på dette spørgsmål.
Jeg skal lige her understrege,
at partierne har stillet nogle spørgsmål skriftligt til Landsstyret, og de er
blevet besvaret, og jeg skal anmode om, at man prøver på, at man kritiserer
andre medlemmer af Tinget.
Men så er det Ruth Heilmann for
en kort bemærkning.
Ruth Heilmann, Siumut.
Jeg er en af dem, som er blevet
påpeget, og jeg er ked af, at Godmand Rasmussen har misforstået mine ord, idet
da vi drøftede det forrige punkt, hvor man også var inde på, at det er som om
turisterne bliver prioriteret ved serviceringen af trafikken, hvor Atassut også
var inde på, at det er som om de hjemmehørende bliver nedprioriteret.
Og jeg er heller ikke helt tryg
ved, at turisterne bliver prioriteret i trafikken, således at den hjemmehørende
bliver nedprioriteret, det bør ikke være sådan, de bør behandles ens, og vi er
meget enige på det punkt, men vi har nok misforstået hinanden, men som
Landsstyremedlemmet for Erhverv var inde på det, så venter vi mange turister
her i år, og selvfølgelig skal de også føle sig velkommen, men vi skal også
behandle de hjemmehørende på en anstændig måde.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Økonomi, Josef Motzfeldt, og derefter bliver det Mikael Petersen.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi.
Der er et par ting, som jeg skal
give et svar på, og jeg bemærker, at uden om Atassuts ordfører, så lyder det
som om koalitionen vakler. Som folkevalgt, så er det med henblik på, at vi skal
samarbejde, man må bestræbe sig på det mere. Hvis Otto vil tale om splid, så er
det på eget ansvar. Og man bør kunne komme med forskellige meninger, og finde
sammen igen, således at man finder nogle kompromiser , såfremt det er
nødvendigt.
Det at man skal påpege nogle
behøver ikke kun ske fra oppositionens side, man bør kunne kritisere hinanden
også selv om man er i koalition med hinanden, og det jeg gerne vil påpege over
for dig, hvor du siger, at det offentlige er alt for tilbageholdende, hvor du
på den anden side, også har sagt, at det offentlige er indblandet i alt for mange
ting, det er lidt modstridende, men vælgerne lytter til denne debat her, og det
er så der, man tager udgangspunkt fra, hvilket parti man har lyst til at støtte
i et givent valg, og derudfra det, regner jeg med, at vælgerne og befolkningen
bruger deres egen dømmekraft, når de skal til at vælge os.
Og vi skal til at gøre en
afslutning på det, så er det Mikael Petersen uden om Siumuts ordfører,
hvorefter det så bliver Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, men
først Mikael Petersen.
Mikael Petersen, Siumut.
Man er nogen gang kommet med
stærkt kritik overfor Siumut, og her vil jeg komme med meget klare meldinger om
Siumuts holdninger, som også blev nævnt under ordførerindlægget. Og det man
drøfter her er en trafikstruktur og planlægning vedrørende trafikområdet i
Grønland i nær fremtid.
Og i den forbindelse sagde vores
ordfører meget klart, at man igennem en større konkurrence inden for
lufttransport kan finde en nemmere måde, så må vi også kunne bruge det, heroppe
i Grønland.
Vi kan jo diskutere konkurrence
alt det vi vil, bare for at få æren, men vi skal ikke glemme realiteterne der
ligge bag. Vi bor i Grønland 56.000 mennesker i et meget meget udstrakt land,
hvor mange af disse 56.000 mennesker kan tage ud af rejse ? Vi ved, at vi politikere
rejser meget, når vi kommer til Sønderstrøm, så møder vi de samme mennesker
igen og igen og igen. Det er ca.25.000 at befolkningen som rejser meget, det er
jo et meget lille grundlag for, at indføre en trafikstruktur som kunne betale
sig.
Men det er jo meget velkomment
for et privat selskab, såfremt det kan betale sig, men det vi allesammen kræver
er en god service og billig og sikkert, og når vi så skal opnå det, så er det
meget meget store krav vi stiller, og vi bør ikke drøfte trafikken ved at
blande andre selskaber, som ikke har med sagen, at gøre - sammen. Vi må tage
udgangspunkt i de faktiske forhold.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Boliger og Infrastruktur, og derefter er det Anthon Frederiksen.
Steffen Ulrich-Lynge,
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Vedrørende det spørgsmål om
Upernavik, så vil jeg atter engang gentage, så regner man ikke med at der vil
være skibstrafik fra Upernavik til Uummannaq, og vi har en planlægning igang,
som vi skal ligge op til Landsstyret med en løsning på problemet med
helikoptertrafik mellem Upernavik og Uummannaq m.h.p. at priserne skal ned.
Jeg vil også sige tak for en
konstruktiv debat som har været, som kan give baggrund for en konstruktiv
dialog fremover.
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet,
også uden for ordføren, og Per Rosing-Petersen har også bedt om ordet.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Jeg vil ikke sige, at jeg er
glad for, man har jo haft en drøftelse af hele luftfartsbyggeriet, og man er nu
ved at realisere alt det man har lovet dengang, ikke er reelle, at man har
taget fejl hidtil.
Landsstyremedlemmet for Økonomi
vedrørende om, at vi bliver vurderet hvert 4. år, så må jeg også minde ham om,
at folk drøfter også inden for disse 4 år, og jeg vil også have, at man også
lytter mere til befolkningen, og de kræver tilstadighed, at de vil kunne rejse
til søs. Jeg mener derfor, at vi ikke bør vente til næste valg, for at vente
på, at der bliver taget beslutninger. Vi må også lytte til befolkningens
ønsker.
For såvidt angår Grønlandsfly,
og Hjemmestyret er selvfølgelig medejer her sammen med SAS og den danske stat.
Som bekendt er det den danske stat og SAS der ejer 62 %, men Hjemmestyret alene
ejer 37 % af aktierne, men sidste år, da Grønlandsfly fik et underskud på 22
mio. kr, så blev det ellers krævet, at disse skulle betales af Landskassen.
Dengang sagde, jeg hvor at de andre aktionærer ikke skulle betale. Jeg synes
også, at det er sådanne forhold, som Landsstyre bør have i de fortsatte
overvejelser, hvorfor det er alene er Landskassen, som skal dække Grønlandsfly
underskud.
For såvidt angår Grønlands
Statistiks tal vedrørende Grønlandsfly personalerejser, så har der været nævnt
tal på omkring 243 rejsende, det er ikke kun dem, der får billigrejser, også
deres familier, forældre får også andel i den personalegode der er. Skal vi
fortsat have en sådan ordning, eller bør vi ikke som medejere, som Hjemmestyre
kræve, at det bliver neddæmpet lidt, trafikforholdene taget i betragtning.
Jeg vil atter engang gentage, at
man ikke har holdt, hvad man har lovet, da man skulle til, at anlægge
landingsbanerne, for såvidt angår priserne. Lars Karl Jensen var også helt inde
på det rigtige, vi skal have de faktiske forhold frem.
Så er det forslagsstilleren Per
Rosing-Petersen med afsluttende bemærkninger.
Per Rosing Petersen,
forslagsstiller, Siumut.
Tak. Jeg vil gerne sige tak for
den store og livlige debat som min forespørgsel har afstedkommet, og jeg kan
tydelig mærke, at der har været behov for det, og jeg vil atter engang sige tak
til den støtte og opbakning, der har været omkring mit spørgsmål og budskab,
som ikke er til at misforstås.
For såvidt angår
Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldts bemærkninger,, så mener jeg
heller ikke, at vi må vente, og vores formål er heller ikke, at Landsstyret
eller Landstinget, at de vil give støtte økonomisk. Det eneste vi finder er, at
vi finder det kritisabelt, at man på forhånd udelukker, og meddeler, at man
ikke har intentioner om, at investere yderligere. Men vores planlægning er på
sin plads, for såvidt angå finansiering m.m.
For såvidt vedrørende, som det
også blev sagt af Lars Karl Jensen, så vil jeg også præcisere, at så har vi i
vores planlægning lagt op til, at køre uden subsidier, altså uden tilskud af
nogen som helst art fra Grønlands Landskasse. Denne service vil også fuldt ud
leve op til de krav, der stilles til sikkerhed og service.
Man skal også have for øje, når
man kan rejse så billigt, så vil det have et meget omfattende indvirkning på
det øvrige trafiksystem, således at folk vil blive meget meget mere mobile
intern i Grønland. Det vil selvfølgelig også have en positiv indvirkning på
turismen. Vi ved, at der hvert år bliver brugt en hel del millioner på, at
tiltrække turister, men vi ved, at turister rejser der hen, hvor det er
billigst, og hvis turisten erfarer, at det kan være så billigt, at rejse her,
så vil de også komme her til, uden at man bruger millioner på markedsføring.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Således har vi brugt lidt over to timer på, at drøfte
forespørgslen, og som sædvanlig bliver der ikke taget beslutninger under en
sådan forespørgselsdebat, ligesom sagen ikke er sendt til viderebehandling i
udvalg, men man bemærker, at Landsstyre til efteråret har en hel del planer
igang, som vil blive fremlagt under efterårssamlingen.