|
Dagsordenspunkt 40-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, mandag den
21. februar 2000
Tak. Jeg foreslår herved på vegne
af Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret til forårssamlingen undersøger grundlaget
for, at forhøje uddannelsesstøtten i Grønland.
Min begrundelse for forslaget
er, at uddannelsesstøtten i Grønland ikke er blevet forhøjet i en lang årrække,
selvom der er sket forhøjelser på alle områder. Uddannelsesstøttens nuværende
realværdi er lav i dag, hvilket man ikke længere kan ignorere politisk, når man
tænker på den fortsatte krav om uddannelse her i landet.
Det er også bekendt i dag, at
mange uddannelsessøgende har børn, når de går i gang med uddannelsen, nogle har
endda flere børn. Disse uddannelsessøgende kan blive nødt til at afbryde
uddannelsen i utide, hvilket kan være meget dyrt for samfundet.
Samfundet er under en rivende
udvikling, og vi ønsker alle, at virksomhederne bruger af hjemmehørende
arbejdskraft, og vi kan først opnå dette, når vores uddannelsessøgende kan
følge med i samfundsudviklingen. Tak.
Og så kommer Landsstyremedlemmet
for Uddannelse med en besvarelse til forslagsstilleren.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Olga Poulsens forslag er af
Landstingets Formandsskab henvist til behandling, som en forespørgselsdebat.
Forslag om ændring af
uddannelsestøtten og undersøgelse af de uddannelsessøgendes vilkår har været
fremsat under den forrige såvel som under den nuværende landstingsperiode,
senest under Tingets sidste samling, hvor Hr. Anthon Frederiksen forespurgte om
undersøgelsesarbejdet omkring de uddannelsessøgendes forhold.
Mit svar vil derfor i
hovedtrækken være en gentagelse af tidligere afgivne svar.
Det er rigtigt, at der i en
årrække ikke er sket forhøjelse af uddannelsesstøtten.
For at skabe grundlag for
vurdering af støttens størrelse og de uddannelsessøgendes vilkår i øvrigt, iværksatte
de uddannelsessøgendes sammenslutninger, KIK og SKIK, i samarbejde med
Grønlands Statistik og med økonomisk støtte fra Landsstyreområdet for Kultur,
Uddannelse og Kirke, i 1997 en undersøgelse af de uddannelsessøgendes vilkår.
Ved offentliggørelse af
undersøgelsen i starten af 1999 gav det daværende Landsstyremedlem for
uddannelsesområdet tilsavn om, at KIIP i samarbejde med KIK og DKIK vil anvende
undersøgelsen som grundlag for en overordnet analyse og revision af de gældende
uddannelsesstøttevilkår.
Efter min tiltrædelse som
Landsstyremedlem bekræftigede jeg over for KIK og DKIK at arbejdet vil blive
igangsat. Efterfølgende har jeg udarbejdet et kommissorium for arbejdet.
Da de grundlæggende data og
øvrige materialer, der skal anvendes ved et sådan analysearbejde kun er
tilgængelige i Uddannelsesstøtteforvaltningen, er det naturligt, at
forvaltningen varetager ledelse og sekretæropgaver.
Som det er bekendt, bl.a.
igennem pressen, er forvaltningen imidlertid ramt af meget store EDB-tekniske problemer,
der nødvendiggør ibrugtagning af andre værktøjer og udlægning af bl.a.
låneadministrationen til et pengeinstitut.
Dette arbejde kræver involvering
af alt til rådighed værende arbejdskraft, hvorfor Landsstyret ikke kan love, at
der til Tingets forårssamling kan forelægge et ordentligt gennemarbejdet
grundlag for forhøjelse af uddannelsesstøtten. Det planlagte analysearbejde vil
blive iværksat så snart problemerne i Uddannelsesstøtteforvaltningen er løst.
Om behovet for forhøjelse af
uddannelsesstøtten, skal det i øvrigt bemærkes, at den omtalte
levevilkårsundersøgelse ikke giver noget klart indtryk heraf. Flertallet af de
adspurgte fandt ikke støtten for lav.
Om vilkårene for
uddannelsessøgende med børn skal det for en ordens skyld oplyses, at der via
uddannelsesstøtten ydes børnetillæg, for tiden 758 kr. pr. måned for hvert
barn. Tak.
Og vi går nu videre til
partiernes ordfører. Først er det Per Berthelsen, Siumut. Dernæst er det Anders
Nilsson, Atassut.
Per Berthelsen,
ordfører, Siumut.
Indledningsvis skal vi fra
Siumut fremhæve nødvendigheden af løbende evaluering af de uddannelsessøgendes
vilkår, og derfor er det vigtigt for os, at udredningsarbejdet omkring de
uddannelsessøgendes forhold igangsættes snarest muligt, da kommissoriet for udredningsarbejdet
allerede er fastlagt, hvor de nødvendige og vigtige analyser, samt revision kan
foretages.
Det er vigtigt for Siumut, at
fastslår, at den grønlandske uddannelsesstøtte er blandt de højeste i hele
verden, og vi har grund til at være stolte af det. Det er derfor positivt at
konstatere, at de fleste af de adspurgte studerende ikke mener at
uddannelsesstøtten er for lav.
Fra Siumut anser vi det for
vigtigt, at skele til vores samfundsøkonomi, ved enhver økonomisk disposition.
Med disse bemærkninger skal vi
fra Siumut tilslutte os Landsstyrets svarnotat, og dermed tager vi svarnotatet
til efterretning.
Og så er det Anders Nilsson,
Atassut, hvorefter det er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Anders Nilsson,
ordfører, Atassut.
Olga Poulsen fremfører som
argument, for sit forslag om forhøjelse af uddannelsesstøtten, at støtten ikke
er blevet forhøjet i en lang årrække, samt at uddannelsesstøttens nuværende
realværdi er lav i dag. Der fremsættes i forslaget ikke nogen konkrete tal for
støttens størrelse.
Landsstyremedlemmet Lise Lennert
peget i sit svarnotat på, at problemet med uddannelsesstøttens størrelse senest
har været behandlet på Landstingets efterårssamling 1999, og at man også dengang
kunne henvise til en igangværende analyse af støttens størrelse, og de
uddannelsessøgendes vilkår i øvrigt.
Af forskellige personalemæssige
grunde, kan resultatet af dette arbejde, ikke forventes færdigt til
Landstingets forårssamling. Det har vi i Atassut fuldt forståelse for.
Siden efterårssamlingen, ja
faktisk i den foregående uge, er der fremkommet nye oplysninger, om værdien af
den grønlandske uddannelsesstøtte. Oplysningerne findes i en rapport fra 1998
fra Det Rådgivende Udvalg Vedrørende Grønlands Økonomi, det er på side 77, hvor
man kan læse følgende og jeg citerer "Det kan generelt siges, at de
økonomiske forhold, for såvel danske som især grønlandske studerende er gode,
sammenlignet med forholdene i det øvrige norden, og at de økonomiske forhold
igen, er bedre for de grønlandske studerende. Det der i særdeleshed er
medvirkende til, at den grønlandske studiestøtte er høj, sammenlignet med de
andre nordiske lande er, at studiestøtten i stor stil bliver suppleret med
særydelser til dækning af konkrete udgifter til bøger, transport, husleje
o.s.v.", citat slut.
Denne vurdering fra Det
Økonomiske Råd falder godt i tråd med, at flertallet af de adspurgte i
levevilkårsundersøgelsen, som nævnt af Landsstyremedlemmet Lise Lennert ikke
fandt uddannelsesstøtten for lav.
Det er Atassuts opfattelse, at
denne sag, skal behandles færdigt i Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse,
Forskning og Kirke i samarbejde med KIK og DKIK. Herefter kan den forelægges
for Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg til vurdering og udtalelse, før
en eventuelt regulering indarbejdes i forslag til Finanslov for år 2001.
Og i går nu videre til
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, hvorefter det er Mogens Kleist fra
Kandidatforbundet.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, ordfører,. Inuit Ataqatigiit.
I disse år, hvor vi diskutere
indførelse af selvstyre, er det vigtigt for Inuit Ataqatigiit med en målrettet
indsats, for at tage konkurrencen op med tilkaldt veluddannet personale. Derfor
er det glædeligt for Inuit Ataqatigiit, at Olga Poulsen tager dette spørgsmål
op i Landstinget. Med dette indlæg får vi lejlighed til at debattere og vurdere
det aktuelle uddannelsessystem. For derved at kunne sætte ord på handling, for
de bedste resultater i den henseende.
Inuit Ataqatigiit er velvidende
om, at de studerendes vilkår kontinuerlig skal forbedres. Forhold omkring
kollegieværelser, og institutionspladser til børn, skal tilstadighed forbedres.
Disse tiltag skal i tæt samarbejde med de studerende findes en målrettet
løsning på.
Vi har bidt mærke i, at
Landsstyremedlemmet bemærkede, at undersøgelser blandt de studerende ikke har
vist, at der er behov for en forhøjelse af uddannelsesstøtten, ej heller, at de
fleste studerende anser uddannelsesstøtten sat for lavt.
Derfor mener Inuit Ataqatigiit,
at undersøgelser og vurderinger, skal tages op igen, og ikke bare stoppe midt i
arbejdet, p.g.a. problemer med edb-systemer. Vi skal opfordre til, at
vurderingerne fortsættes snarest. Undersøgelserne har nu været i gang i flere
år.
Uddannelse i Grønland er så
vigtigt for os, at vi har den unikke ordning, at vi giver løn til de, der gerne
vil uddanne sig, og som ikke praktiseres andre steder i verden. I vores
Rigsfællesskab giver Danmark lidt støtte, og giver dem mulighed for at låne.
Heller ikke økonomisk velstillede lande som Norge, der giver mindre end det
beløb, som de kan låne sig frem til.
I Sverige får de unge studerende
536 kr. om måneden og de studerende har ca. 4.500 kr. i studielån. På Færøerne
er studiestøtten mindre end studielånet. På Island får de studerende ingen
støtte, men skal under hele deres uddannelse, leve udelukkende af studielån.
Til trods for det har disse lande et højere udddannelsesniveau.
I dag er der mange studerende
til højere uddannelser, som tager til Danmark, der på ingen måde stilles krav
til, at de efter endt uddannelse, skal vende tilbage til Grønland, for at
arbejde. I dag er der så meget søgning til nogle uddannelser i Danmark, at
Grønland ansøger om ekstra pladser, for at kunne sikre, at uddannelsessøgende
kan komme ind på uddannelserne.
Tilgengæld ved vi intet om, at
disse studerer med den hensigt, at ville arbejde i Grønland. Det Økonomiske Råd
for Grønland har oplyst, at undersøgelser viste, at 40 % af vores studerende i
Danmark ikke vender tilbage til Grønland.
På denne baggrund fremsatte
Inuit Ataqatigiit for et par år siden her i salen, at der skulle stilles krav i
den forbindelse, men forslaget blev ikke støttet af de fleste partier. På alle
områder efterlyser vi, at der skal stilles større krav til de enkelte i
samfundet, og vi kan ikke komme uden om, at det også ville være naturligt, at
vi også stillede det samme krav, i dette spørgsmål. Samme emner blev også taget
op af en af de unge i tv, hvor en født i 1979 fremkom med dette på en meget
tydelig måde.
Inuit Ataqatigiit mener, at det
er en fejltagelse, at man har ordninger uden at stille krav, og det skal der
rettes op på. Det skal jo ikke være ved, at være sådan, at vi bliver ved med at
bruge masser af penge til uddannelse i de fag, som vi mangler personale til, og
på den anden side bliver ved med at bruge masser af penge til at tilkalde
personale, netop til de fag, som vi bruger mange penge til, at uddanne de unge
med. Inuit Ataqatigiit mener, at det er nødvendigt, at få ændret denne forordning.
Det er meget betænkeligt, at man
ikke ser det som en pligt, at arbejde for et land, der i mange år har brugt
mange penge til ens uddannelse.
M.h.p. fremtiden skal det
vurderes meget nøje, om vi skal vurdere samme system som i dag, og det er
uddannelsesstøttesystemet. Hidtil har det været sådan, at vi er de eneste der
giver løn til de der ønsker uddannelse, og på trods af det afbryder over
halvdelen af de studerende deres studier. Bare det, det viser, at den nuværende
ordning ikke kan bruges.
Det er pressende, at vurdere
denne ordning, og derfor vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at
undersøge genindførelse af studielån. Det vil være passende, at undersøge
mulighederne for at samarbejde med bankerne. Hvis der skal indføres en ny
ordning, vil det være naturligt med et tæt samarbejde med de
uddannelsessøgendes organisationer. Hvis de studerende ønsker en højere
uddannelsesstøtte, så er en mulighed, at forhøje studielån.
Igennem forhøjelse af studielån
giver man dem bedre mulighed, for bedre bolig, børneinstitutioner, og i det
hele taget bruge pengene på en forbedring af de studerendes vilkår, end det er
i forholdet til i dag. I dag er der alt for mange, der afbryder deres studier,
og mange der endt ikke kommer ind på uddannelsesstederne, når de har søgt.
I den forbindelse er en af
grundene, for ringe fra folkeskolen. Derfor kan man ikke komme uden om, at
folkeskolen tilstadighed skal udvikles mere end det er tilfældet i dag. Det er
ikke nok, at man bliver ved med at have til hensigt, og forlade sig på, at
skulle bruge så mange penge til de, der ikke kan følge med.
For Inuit Ataqatigiit er det
vigtigste, at finde en ordning, ved at finde roden til dette problem, det er
det man arbejder på i Atuarfitsialeq, og man skal også regne med, at bruge mange
penge til at realisere lånet.
Inuit Ataqatigiit respekter
organisationernes rettigheder, og vi håber, at de studerendes organisation i
fremtiden, som andre organisationer, vil arbejde som en stærk organisation. Det
er de studerende selv, der bedst kender til deres forhold, og sender budskaber
ud om, i hvilken henseender deres vilkår skal forbedres.
Man kan ikke komme uden om, at
hvis vi som samfund, skal kunne styre os, på egen hånd, må vi også kræve mere
af os selv. Vi skal væk fra den tankegang, at det offentlige altid skal træde
til og hjælpe os, for når man altid, skal regne med det offentlige bliver
individets vilje druknet.
Når man selv slider og ofrer
noget for at opnå noget bliver det til en ære, for en selv og det glæder os, at
der trods alt er grønlændere, der anstrenger sig for at nå noget i deres
studier og får gode resultater.
Med disse bemærkninger vil Inuit
Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at arbejde for en revurdering af
uddannelsesstøtten.
Og så er det Mogens Kleist,
Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Til Olga Poulsens forslag
vedrørende forhøjelse af uddannelsesstøtte i Grønland, det støtter vi fuldt ud
fra Kandidatforbundets side. Før har Kandidatforbundet, nemlig i 1997 gennem Landstinget
stillede et forslag vedrørende dette, igennem Anthon Frederiksen, og det
stemmer overens med de forslag, der er før er blevet stillet.
Og vi skal også nævne, at de
grønlandske studerendes organisation KIK har foretaget en undersøgelse, og i begyndelsen
af 1999 blev den så offentliggjort gennem Grønlandsk Statistik, og her har vi
bemærket, at de uddannelsessøgende i Grønland og i Danmark er blevet sat under
et.
Men vi ved allerede i forvejen,
at de uddannelsessøgende i Grønland og i Danmark, deres forhold er meget
forskellige, og derfor bør man også ved sådanne undersøgelser skelne imellem
disse to grupper, således at vi på en bedre måde kan få klarhed over, hvilke
forskellige forhold disse to grupper lever under.
I dag er forholdene for de uddannelsessøgende
sådan set under et, så er det meget forskelligartede beløb, der bliver givet.
F.eks. En STI-elev, der går ind i 2- års elevtid, der skifter beløbet meget
meget stort, og når forhøjelsen sker under 2. års elevtid, så begynder man at
betale skat, således at det faktiske beløb man får falder.
Som et andet eksempel kan
nævnes, at man kan få tilskud på op til 60 % til bogkøb, men nogle gange må
nogle af dem der går på højere uddannelser, købe bøger på op til 600 sider, og
nogle må jo også købe en del litteratur, ligesom mange også bliver nødt til at
købe kopikort. Og derudover må man også købe en masse andet materiale, så som
papir med meget mere, som er uundværlig i et højere studie.
Fra Kandidatforbundet vil vi
påpege nogle forskellige muligheder, hvor man eventuelt kan komme med nogle
rabatordninger, f.eks. rabatordninger for fly- og skibsbilletter, ligesom man
også kan give rabatter fra hjemmestyreejede virksomheder, f.eks. KNI.
I dag er der jo mange som giver
studierabat på som regel 10 % og velafmærke er det de private næringsdrivende,
hvorfor man er tilbøjelig til at stille sig det spørgsmål, hvorfor ikke så
Hjemmestyrets institutioner også.
Og derudover skal vi også lige
nævne, at de studerendes organisation før kunne indgå nogle forhandlinger med
Hjemmestyret om størrelsen af deres uddannelsesstøtte. Man skar det væk i løbet
af 1990'erne, og det har man yderligere ikke ændret om på. Og det kunne være
interessant at finde ud af, hvor langt støtten er nået i forhold til pristallet
i 1992, således at de overfor Hjemmestyret, kan bruge nogle reelle tal, som et
bevis på, hvor store svingninger, der har været i købekraften. Mange
organisationer har jo haft forhandlinger med Hjemmestyret om forhøjelser af
deres aflønninger, og det er der sket mange gange siden 1992.
Og Det Rådgivende Udvalg har jo
påpeget, at der er alt for få, der går i gang med de højere uddannelser i
Grønland i forhold til mange andre lande, og det blev også meget klart, hvor
man også fremkommer med nogle eksempler på, at de uddannelsessøgende i
Grønland, får langt større tilskud end andre, og her skal vi henvise til side
77 i denne rapport.
Men sidste gang blev
uddannelsesstøtten forhøjet i 1992, og det er ikke sket igen siden, og vi skal
fra Kandidatforbundet side indstille til, at vi finder ud af, hvor vi kan hente
nogle midler til en forhøjelse af det.
I dag modtager en
uddannelsessøgende med barn 758 kr. pr. barn pr. måned, og her er det så f.eks.
25.25 kr. i daglig tilskud til et barns føde og påklædning, og det er det
samme, der bliver givet i børnetilskud, og det svarer til et A-bidrag på et
halvt år.
Men vi vil gerne indstille til,
at den undersøgelse, som Landsstyret har igangsat, at den opnår gode
resultater.
Og med disse bemærkninger skal
vi udtrykke vores støtte til forslaget.
Der er ikke andre, der har bedt
om, at få ordet, men det har forslagsstilleren Olga Poulsen, alligevel gjort.
Olga Poulsen,
forslagsstiller, Inuit Ataqatiigit.
Tak. Først vil jeg gerne sige
tak til de bemærkninger, der er faldet vedrørende mit forslag. I
Landsstyremedlemmets svarnotat var man inde på den undersøgelse, der har været
igangsat, og jeg skal lige meddele, at vi under vores møde med de studerendes
organisation KIK, hvor vi blev orienteret, at Landsstyremedlemmet havde sagt til
det, at man ikke kan bruge denne undersøgelse til noget omfattende, hvorfor jeg
mener, at denne undersøgelse, som er blevet kørt sammen med Grønlands
Statistik, og der mener jeg, at det ikke kan være på sin plads, at man i så
stor udstrækning, bruger det som udgangspunkt i svarnotatet, når man før i
tiden har sagt, at den ikke kan bruges til særlig meget.
Partierne kommer også ind på
denne undersøgelse i deres kommentarer. Da jeg første gang skrev mit forslag,
der var undersøgelsen resultater ikke blevet offentliggjorte endnu, og derfor
er det glædeligt, at der efterfølgende er kommet en masse tal i vores videre
arbejde, hvorfor der nu er mulighed for, at man kan fortsætte den undersøgelse,
som jeg har lagt op til, ud fra de undersøgelsesresultater, der har været,
fordi der er mange data man kan gøre brug af.
Og i den forbindelse blev det
også nævnt under vores behandling af finanslovsforslaget, hvor samtlige
landstingsmedlemmer blev enige om, at næste gang vi skal drøfte Finansloven, så
skulle vi prioritere uddannelsesstøtten, og jeg håber, at de fleste af os, også
vil huske det således, at man kan prioritere de økonomiske midler med henblik
på en særlig udvikling af folkeskolen og uddannnelsesområdet i øvrigt.
Og uden om partiordførerne og
forslagsstilleren, så har Anthon Frederiksen bedt om at få ordet.
Og inden da skal jeg lige minde
om, at i henhold til ½ 35 i vores forretningsorden, så er det den tidsramme der
gælder, hvorefter det så er højest er 5 minutter, der kan tillades, at tale i.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Først vil jeg gerne lige minde
om, at man i Grønland og i andre lande, der kan man set ikke sidestille
forholdene, også inden for det uddannelsesmæssige område, og her skal man også
huske på, at man i Grønland, der er leveomkostningerne meget højere, varerne
tøj, tranport er meget dyrere i forhold til andre lande, hvorfor sammenligning
ikke kan lade gøre.
Og forud for denne samling, så
har jeg sidst forhørt mig hos STI-eleverne i Ilulissat, hvor jeg også holdt
møde med dem, og der var mange uddannelsessøgende, der var med, og deres
melding var klar, den er helt anderledes end den melding, som Grønlands
Statistik er kommet med.
Ser vi på Grønlands Statistiks
melding, der har man allerede vurderet det sådan, at man ikke rigtigt kan bruge
det til noget, og Finansudvalgets fremlæggelse omkring de uddannelsessøgendes
forhold, den blev også offentliggjort gennem medierne, og det arbejde bliver
kørt igennem Kultur- og Uddannelsesudvalget, hvorfor jeg mener, at det er
ønskeligt, at man tager dette nærværende forslag med til Kultur- og
Uddannelsesudvalget til videre behandling.
Forholdene for de studerende der
bor islægsområderne, de er også helt anderledes. Når man bor i islægsområderne,
så er der frugt og grønt man ikke kan få om vinteren, også fordi det bliver
sejlet op i sommerperioden, og vi ved, at tænker vi alene på frugt og grønt, så
ved vi hvor dyrt det kan være, og det er sådanne ting, som de studerende også
klager over.
Og de studerende siger også
selv, at de for at få deres tilskud til at slå til, at de er nødt til at købe
de billigste madvarer, som måske ikke er så sunde, og de skal også købe det
billigste tøj, som hurtigt i går i stykker eller bliver slidt op, og det gælder
så også påklædningen til deres børn, fordi de altid skal købe de billigste
varer, selvom det måske ikke er det sundeste, selvom vi forud har sagt, at vi
har snakket ud fra devisen og sundhed for alle i år 2000, og det harmonerer
ikke med hinanden.
Og en af de ting, som de
studerende bad mig stille spørgsmål om, SOSO-eleverne under STI, og dem som
også er i praktik, de synes, at det er ubehageligt, at STI-eleverne under SOSO,
de kan ikke bruges i sundhedsvæsenet, og det synes jeg er et spørgsmål man bør
svare på, fordi jeg synes ikke, at det kan være rigtigt.
Og en af ordførerne var inde på,
at ganske vist, så stiger 2. Års STI-elevernes støtte bliver forhøjet, men det
falder reelt, fordi de så begynder, at betale skat, hvorefter det så er 3.200
kr. de får udbetalt, og det er jo klart nok, at det er tilfældet. Det er jo den
store ulempe for de studerende, hvorfor jeg håber, at man for alvor tager fat
omkring disse problemer, for at finde en løsning.
Og m.h.p. tilhørende, så skal
jeg lige minde om, at det ikke er nogen beslutningsdebat vi har, og vi skal drøfte
punktet her kun engang, og det kan ikke sendes videre til udvalgsbehandling.
Og den næste, der har bedt om at
få ordet er Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Som en tilføjelse til Landsstyrets
besvarelse, så vil jeg lige nævne, at vi her i salen eller den debat, som der
skulle komme her, den har vi lyttet meget til, for at finde ud af, hvilke
meldinger partierne ville komme med.
Og det er helt klart, at
samtlige partier har vilje til, at have nogle undersøgelse omkring den status
vi er nået frem til, og jeg erfarer, at også Siumut ønsker det.
Jeg bemærker særskilt, at IA's
ordfører også kommer med nogle sammenligninger, også fordi vi bliver nødt til,
at se på landets økonomi, som vi altid gør, men ser vi alene inden for
Rigsfællesskabet, og ser på deres ordninger, så kan vi mærke, og har kendskab
til, at vores studerende bliver behandlet på en langt bedre måde, end de danske
studerende, også i forhold til de færøske og islandske studerende, og heldigvis
giver vi vores uddannelsessøgende bedre forhold end dem.
Og set alt i alt, så kan vi
erfare, at uddannelsesstøttesystemet ikke nytter, fordi mindre end halvdelen
gennemfører deres uddannelse, og det er beklageligt, fordi formålet har været,
at vi efter indførelse af Hjemmestyret, så skulle de uddannelsessøgende, uden
at blive overbebyrdet på andre områder, uddanne sig, og derfor vil jeg benytte
denne lejlighed til, at sige tak til den åbenhed for en dialog, hvorfor det vil
være på sin plads, at man igennem den undrsøgelse, der har været foretaget,
fordi den giver nogle reelle tal, som vi kan bruge, og i samarbejde med de
studerendes organisationer, så må vi sætter os nogle mål, og derfra også vende
tilbage til uddannelsesstøttesystemet. Og jeg bemærker, at Atassuts ordfører
også er åbent overfor denne mulighed.
Vores hensigt er jo, at de
fleste af de uddannelsessøgende gennemfører deres uddannelse, hvorfor vi kan se
frem til, at vi har sat nogle nye mål.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Uddannelse, Lise Skifte Lennert, der igen får ordet.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Og jeg bemærker selv, at
samtlige partier og Kandidatforbundet har et ønske om, at man reformere
området, og at der er vilje til samarbejde fra alles side, og det takker jeg
for.
Og der er en masse henstillinger
til det udvalg, som også kan hente ideer ud fra de indlæg som der har været, og
Siumuts partiets ordfører har også ønsket, hvor man også giver udtryk for, at
man skal ske til vores samfundsøkonomi, ved enhver økonomisk disposition, og
det er netop det, som ligger i det kommissorium, som jeg har givet til
udvalget.
Og ligesom det man efterlyser
fra Inuit Ataqatigiits side, og ligesom også indstiller, hvor man også sige, at
man hurtigst muligt, skal finde de ting, man skal vurdere, og hvor man også
indstiller, at man snarest påbegynder det videre arbejde, lige så snart edb
problemerne i uddannelsesesstøtteområdet er overstået, og det vil jeg også
gøre, og jeg vil give alle de henstillinger m.m., til det udvalg, der arbejder
med det.
Og flere var også inde på, hvor
Statsministerens Rådgivende Udvalg for Grønlands Økonomi også har behandlet
uddannelsesområdet, som et særligt overskrift, hvor man også har været
indgående inde på det, og det er jo også sådan ting, vi også ikke bare skal
skele til i vores prioritering, men tage et grundlag i vores videre arbejde.
Men vi erfarer selvfølgelig også
som før nævnt, og der ligger man fra Kandidatforbundet og fra partiernes side,
at uddannelsesstøtteordningen, sådan som den hidtil har gjort, eller om vi skal
finde ud af et nyt system, ligesom man er særlig vågen overfor, om det ikke er
tilstrækkeligt at man kan indføre en studielånsordning.
Men en af de ting man også var
inde på, er den store frafaldsprocent, som koster mange penge, og der skal jeg
også nævne, at uanset om der er mange, der stopper deres uddannelse, så kan det
jo være, at man starter en anden uddannelse, hvor ikke hele støtten er gået
tabt, fordi det giver et vidensløft, og derefter mister vi ikke hele
uddannelsesstøtten, når en given studerende stopper sin uddannelse.
Og den næste der får ordet er
Kandidatforbundets ordfører, for 2. gang, Mogens Kleist.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Det er korrekt , at vi skal til
at tage en mere vurdering i forbindelse med uddannelsesstøtten. Vi ved, at dem
der skal igennem en højere uddannelse, de bliver nødt til at have et arbejde
ved siden af, fordi det ikke er tilstrækkeligt med den støtte. Det er ikke
edb-problematikken, der er skyld i de problemer, der er, men uddannelsesstøtten
vi her drøfter.
Og til Maliinannguaq skal jeg
sige, at såfremt der er 40 % frafald i uddannelserne, såfremt det er korrekt,
så må vi stille nogle større krav, og fra 1992, så frafaldt man
forhandlingsmulighederne for KIK og fra dengang, så bør man også kunne se å,
hvordan deres uddannelsesstøtteniveau lige på, i forhold til indekset i 1992.
Vi ved at alle andre organisationer forhandler med Hjemmestyret, og den samme
mulighed har de uddannelsessøgende ikke.
En af de ting, som er
omkostningsfordyrende, er at STI-elever, at praktikanter i Nordgrønland tager
på skoleophold i Qaqortoq, det er også en af de fordyrende ting.
Jeg ved, at man i Aasiaat, der
har det været sådan at Sisimiut forældrene har afholdt bingospil, således at
deres børn kan komme på juleferiefrirejse, og tænker vi så på det, så er det et
børnetilskud på 25,25 kr. pr. dag, det svarer heller ikke til dagens priser,
hvorfor jeg håber, at Landsstyremedlemmet også vil opnå gode resultater i den
undersøgelse der er i gang.
Og så er det Lars Karl Jensen
uden om partiernes ordførere.
Lars Karl Jensen,
Siumut.
En af dem der er støtteværdigt
under punktet her, det er som det blev nævnt i medierne for nogle dage side, at
det kan være, at vi i fremtiden skal til at tænke på, at halvdelen af
uddannelsesstøtten gives som et lån, har Landsstyret taget stilling til det,
eller er det et partiprogram fra et bestemt parti eller kan vi regne med, at
det er noget som man bør drøfte videre i det udvalg som er blevet, og jeg
håber, at få en orientering om dette fra talerstolen.
Og jeg bemærker, at der er stor
interesse omkring punktet, der bliver flere og flere, som har bedt om at få
ordet, og den næste er Godmand Rasmussen, hvorefter det er Landsstyremedlemmet
for Økonomi, Josef Motzfeldt, men først Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Det bliver ganske kort fra min
side. Flere talere har været fremme meget meget interessante ting, og jeg ser
frem til den undersøgelse, som Landsstyret har igangsat
En af de ting man skal sætte
spørgsmålstegn ved er, at vi blot snakker om de studerende ud fra deres
økonomi, og Siumuts ordfører vil jeg støtte i det, det er de studerende, der
har den højeste støtte i de lande, som vi sammenligner os med. De studerende
får et mindre beløb til lommepenge, når de har betalt for deres værelser og
mad, men jeg tror, at vi har glemt en ting, nemlig hvor Maliinannguaq også var
inde på, at op til 40 % frafalder, og det kan også godt være, at det også kan
være tilfældet, som Landsstyremedlemmet siger, at nogle går i gang med en anden
uddannelse.
Men jeg læste i AG her for leden
dag, som jeg blev forskrækket over, at nogle at de studerende i Aasiaat, hvor
vedkommende læser, at de ikke kan bruge deres eget modersmål, hvorfor der er
store problemer, der opstår. Og der er det så de studerende, som stammer
udefra, de opnår bedre resultater. Kan det mon spille med ind, at der er mange,
der blot stopper deres uddannelse, fordi, hvorfor kan vi ikke bruge vores
modersmål i vores uddannelser, det kan godt være, at det har haft en
medvirkende årsag til det store frafald.
Jeg har f.eks. et barn, der går
på GU, og der synes jeg, at det er rigtigt, at de har dårlige boligforhold, deres
mulighed for vask m.m. Jeg vil ikke snakke så meget om deres økonomi, men
såfremt børn, der har gode opvækstvilkår hjemmefra, de knækker på de dårligere
boligforhold når de er rejst på uddannelse. Det kan godt være, at det er der
nok flere, der har oplevet, og jeg håber, at man heller ikke glemmer den side
af sagen, fordi uddannelse er jo noget som vi allesammen prioriterer højt.
Dengang vi selv studerede, der
fik vi 73 kr. om ugen, og det har vi kunne leve med, og alligevel bestå, og det
siger også lidt om ens egen vilje. Men som man også var inde på de
uddannelsessøgende med børn, men her er det også boligforhold og ens egen
vilje, som også spiller med i det hele.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Økonomi, Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem
for Økonomi.
Debatten her, som vedrører
uddannelsesstøtte den tager nogle drejninger indimellem, men det er også er
helt korrekt, men der er et par ting, som jeg undrer mig stærkt over, hvor
Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist, ligesom kommer med et hjertesuk
over, at de uddannelsessøgende også arbejder her, fordi de ikke har nok, at
leve for. Og det er jo også en af de måder man selv opdrager sig på, og dermed
også henter erfaring udefra, og det er ikke nået man bør se negativ på.
Og hvad angår størrelsen af det
man får udbetalt, det er det, der er det primære for forslagsstilleren, det er
det faktiske beløb, som man får udbetalt. Og derfor er det spørgsmål, som Lars
Karl Jensen var inde på, om hvem det er, der skal besvare spørgsmålet. Her i
forbindelse med udgivelsen af Statsministerens Rådgivende Udvalgs forslag, der
måtte jeg under et interview til et medie, også selv komme med nogle tanker,
som jeg måtte have.
Og vi har ca. 132 mio. kr. til
rådighed til udbetaling af forskellige former for uddannelsesstøtte. Og
debatten her viser, at man eventuelt kunne forbedre forholdene for
uddannelsessøgende indenfor deres boliger og deres børn, og vi har jo børn
disse beløb her under finanslovsudarbejdelsen i efteråret.
Men som et menneske , og som
formand for IA, som Landstingsmedlem, så var det nogle frie tanker, som jeg
selv havde, om man eventuelt kunne give halvdelen til støtte eller eventuelt
bare 40 mio. kr., d.v.s. 1/3, så ville Landstinget have mulighed for, at bruge
disse midler til at lette de uddannelsessøgendes forhold på andre områder.
Før har vi været inde på, at det
har været meget anstrengende, at inddrive disse lån, hvorfor man dengang gik
væk fra långivningen, men gennem vores større brug af edb m.m., så kan man på
en meget hurtigere måde inddrive gælden, hvorfor jeg også mener, at sådanne
forhold, også bør tages med ti betragtning, når vi skal til at drøfte Finanslov
igen.
Men at man også færdiggøre en
uddannelse, så kan vi ikke trøste os med, at man blot skifter til en anden
uddannelsesretning, men det primære må være, at de uddannelsessøgende
færdiggøre deres igangsatte uddannelse til gavn for samfundet som helhed. Og
jeg mener så også, at de uddannelsessøgende, som vender tilbage til Grønland,
vi bør kunne byde disse unge mennesker hjertelig velkommen, idet der jo
alligevel er mange af den slags.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Og dermed er punkt 40, "Forespørgselsdebat om forhøjelse af uddannelsesstøtten i Grønland, færdigbehandlet.