Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 40-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

4. mødedag, mandag den 21. februar 2000

Punkt 40. Forespørgselsdebat om forhøjelse af uddannelsesstøtte i Grønland.

Olga Pulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg foreslår herved på vegne af Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret til forårssamlingen undersøger grundlaget for, at forhøje uddannelsesstøtten i Grønland.

Min begrundelse for forslaget er, at uddannelsesstøtten i Grønland ikke er blevet forhøjet i en lang årrække, selvom der er sket forhøjelser på alle områder. Uddannelsesstøttens nuværende realværdi er lav i dag, hvilket man ikke længere kan ignorere politisk, når man tænker på den fortsatte krav om uddannelse her i landet.

Det er også bekendt i dag, at mange uddannelsessøgende har børn, når de går i gang med uddannelsen, nogle har endda flere børn. Disse uddannelsessøgende kan blive nødt til at afbryde uddannelsen i utide, hvilket kan være meget dyrt for samfundet.

Samfundet er under en rivende udvikling, og vi ønsker alle, at virksomhederne bruger af hjemmehørende arbejdskraft, og vi kan først opnå dette, når vores uddannelsessøgende kan følge med i samfundsudviklingen. Tak.

Og så kommer Landsstyremedlemmet for Uddannelse med en besvarelse til forslagsstilleren.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Olga Poulsens forslag er af Landstingets Formandsskab henvist til behandling, som en forespørgselsdebat.

Forslag om ændring af uddannelsestøtten og undersøgelse af de uddannelsessøgendes vilkår har været fremsat under den forrige såvel som under den nuværende landstingsperiode, senest under Tingets sidste samling, hvor Hr. Anthon Frederiksen forespurgte om undersøgelsesarbejdet omkring de uddannelsessøgendes forhold.

Mit svar vil derfor i hovedtrækken være en gentagelse af tidligere afgivne svar.

Det er rigtigt, at der i en årrække ikke er sket forhøjelse af uddannelsesstøtten.

For at skabe grundlag for vurdering af støttens størrelse og de uddannelsessøgendes vilkår i øvrigt, iværksatte de uddannelsessøgendes sammenslutninger, KIK og SKIK, i samarbejde med Grønlands Statistik og med økonomisk støtte fra Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke, i 1997 en undersøgelse af de uddannelsessøgendes vilkår.

Ved offentliggørelse af undersøgelsen i starten af 1999 gav det daværende Landsstyremedlem for uddannelsesområdet tilsavn om, at KIIP i samarbejde med KIK og DKIK vil anvende undersøgelsen som grundlag for en overordnet analyse og revision af de gældende uddannelsesstøttevilkår.

Efter min tiltrædelse som Landsstyremedlem bekræftigede jeg over for KIK og DKIK at arbejdet vil blive igangsat. Efterfølgende har jeg udarbejdet et kommissorium for arbejdet.

Da de grundlæggende data og øvrige materialer, der skal anvendes ved et sådan analysearbejde kun er tilgængelige i Uddannelsesstøtteforvaltningen, er det naturligt, at forvaltningen varetager ledelse og sekretæropgaver.

Som det er bekendt, bl.a. igennem pressen, er forvaltningen imidlertid ramt af meget store EDB-tekniske problemer, der nødvendiggør ibrugtagning af andre værktøjer og udlægning af bl.a. låneadministrationen til et pengeinstitut.

Dette arbejde kræver involvering af alt til rådighed værende arbejdskraft, hvorfor Landsstyret ikke kan love, at der til Tingets forårssamling kan forelægge et ordentligt gennemarbejdet grundlag for forhøjelse af uddannelsesstøtten. Det planlagte analysearbejde vil blive iværksat så snart problemerne i Uddannelsesstøtteforvaltningen er løst.

Om behovet for forhøjelse af uddannelsesstøtten, skal det i øvrigt bemærkes, at den omtalte levevilkårsundersøgelse ikke giver noget klart indtryk heraf. Flertallet af de adspurgte fandt ikke støtten for lav.

Om vilkårene for uddannelsessøgende med børn skal det for en ordens skyld oplyses, at der via uddannelsesstøtten ydes børnetillæg, for tiden 758 kr. pr. måned for hvert barn. Tak.

Og vi går nu videre til partiernes ordfører. Først er det Per Berthelsen, Siumut. Dernæst er det Anders Nilsson, Atassut.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Indledningsvis skal vi fra Siumut fremhæve nødvendigheden af løbende evaluering af de uddannelsessøgendes vilkår, og derfor er det vigtigt for os, at udredningsarbejdet omkring de uddannelsessøgendes forhold igangsættes snarest muligt, da kommissoriet for udredningsarbejdet allerede er fastlagt, hvor de nødvendige og vigtige analyser, samt revision kan foretages.

Det er vigtigt for Siumut, at fastslår, at den grønlandske uddannelsesstøtte er blandt de højeste i hele verden, og vi har grund til at være stolte af det. Det er derfor positivt at konstatere, at de fleste af de adspurgte studerende ikke mener at uddannelsesstøtten er for lav.

Fra Siumut anser vi det for vigtigt, at skele til vores samfundsøkonomi, ved enhver økonomisk disposition.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut tilslutte os Landsstyrets svarnotat, og dermed tager vi svarnotatet til efterretning.

Og så er det Anders Nilsson, Atassut, hvorefter det er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

Olga Poulsen fremfører som argument, for sit forslag om forhøjelse af uddannelsesstøtten, at støtten ikke er blevet forhøjet i en lang årrække, samt at uddannelsesstøttens nuværende realværdi er lav i dag. Der fremsættes i forslaget ikke nogen konkrete tal for støttens størrelse.

Landsstyremedlemmet Lise Lennert peget i sit svarnotat på, at problemet med uddannelsesstøttens størrelse senest har været behandlet på Landstingets efterårssamling 1999, og at man også dengang kunne henvise til en igangværende analyse af støttens størrelse, og de uddannelsessøgendes vilkår i øvrigt.

Af forskellige personalemæssige grunde, kan resultatet af dette arbejde, ikke forventes færdigt til Landstingets forårssamling. Det har vi i Atassut fuldt forståelse for.

Siden efterårssamlingen, ja faktisk i den foregående uge, er der fremkommet nye oplysninger, om værdien af den grønlandske uddannelsesstøtte. Oplysningerne findes i en rapport fra 1998 fra Det Rådgivende Udvalg Vedrørende Grønlands Økonomi, det er på side 77, hvor man kan læse følgende og jeg citerer "Det kan generelt siges, at de økonomiske forhold, for såvel danske som især grønlandske studerende er gode, sammenlignet med forholdene i det øvrige norden, og at de økonomiske forhold igen, er bedre for de grønlandske studerende. Det der i særdeleshed er medvirkende til, at den grønlandske studiestøtte er høj, sammenlignet med de andre nordiske lande er, at studiestøtten i stor stil bliver suppleret med særydelser til dækning af konkrete udgifter til bøger, transport, husleje o.s.v.", citat slut.

Denne vurdering fra Det Økonomiske Råd falder godt i tråd med, at flertallet af de adspurgte i levevilkårsundersøgelsen, som nævnt af Landsstyremedlemmet Lise Lennert ikke fandt uddannelsesstøtten for lav.

Det er Atassuts opfattelse, at denne sag, skal behandles færdigt i Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i samarbejde med KIK og DKIK. Herefter kan den forelægges for Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg til vurdering og udtalelse, før en eventuelt regulering indarbejdes i forslag til Finanslov for år 2001.

Og i går nu videre til Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, hvorefter det er Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører,. Inuit Ataqatigiit.

I disse år, hvor vi diskutere indførelse af selvstyre, er det vigtigt for Inuit Ataqatigiit med en målrettet indsats, for at tage konkurrencen op med tilkaldt veluddannet personale. Derfor er det glædeligt for Inuit Ataqatigiit, at Olga Poulsen tager dette spørgsmål op i Landstinget. Med dette indlæg får vi lejlighed til at debattere og vurdere det aktuelle uddannelsessystem. For derved at kunne sætte ord på handling, for de bedste resultater i den henseende.

Inuit Ataqatigiit er velvidende om, at de studerendes vilkår kontinuerlig skal forbedres. Forhold omkring kollegieværelser, og institutionspladser til børn, skal tilstadighed forbedres. Disse tiltag skal i tæt samarbejde med de studerende findes en målrettet løsning på.

Vi har bidt mærke i, at Landsstyremedlemmet bemærkede, at undersøgelser blandt de studerende ikke har vist, at der er behov for en forhøjelse af uddannelsesstøtten, ej heller, at de fleste studerende anser uddannelsesstøtten sat for lavt.

Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at undersøgelser og vurderinger, skal tages op igen, og ikke bare stoppe midt i arbejdet, p.g.a. problemer med edb-systemer. Vi skal opfordre til, at vurderingerne fortsættes snarest. Undersøgelserne har nu været i gang i flere år.

Uddannelse i Grønland er så vigtigt for os, at vi har den unikke ordning, at vi giver løn til de, der gerne vil uddanne sig, og som ikke praktiseres andre steder i verden. I vores Rigsfællesskab giver Danmark lidt støtte, og giver dem mulighed for at låne. Heller ikke økonomisk velstillede lande som Norge, der giver mindre end det beløb, som de kan låne sig frem til.

I Sverige får de unge studerende 536 kr. om måneden og de studerende har ca. 4.500 kr. i studielån. På Færøerne er studiestøtten mindre end studielånet. På Island får de studerende ingen støtte, men skal under hele deres uddannelse, leve udelukkende af studielån. Til trods for det har disse lande et højere udddannelsesniveau.

I dag er der mange studerende til højere uddannelser, som tager til Danmark, der på ingen måde stilles krav til, at de efter endt uddannelse, skal vende tilbage til Grønland, for at arbejde. I dag er der så meget søgning til nogle uddannelser i Danmark, at Grønland ansøger om ekstra pladser, for at kunne sikre, at uddannelsessøgende kan komme ind på uddannelserne.

Tilgengæld ved vi intet om, at disse studerer med den hensigt, at ville arbejde i Grønland. Det Økonomiske Råd for Grønland har oplyst, at undersøgelser viste, at 40 % af vores studerende i Danmark ikke vender tilbage til Grønland.

På denne baggrund fremsatte Inuit Ataqatigiit for et par år siden her i salen, at der skulle stilles krav i den forbindelse, men forslaget blev ikke støttet af de fleste partier. På alle områder efterlyser vi, at der skal stilles større krav til de enkelte i samfundet, og vi kan ikke komme uden om, at det også ville være naturligt, at vi også stillede det samme krav, i dette spørgsmål. Samme emner blev også taget op af en af de unge i tv, hvor en født i 1979 fremkom med dette på en meget tydelig måde.

Inuit Ataqatigiit mener, at det er en fejltagelse, at man har ordninger uden at stille krav, og det skal der rettes op på. Det skal jo ikke være ved, at være sådan, at vi bliver ved med at bruge masser af penge til uddannelse i de fag, som vi mangler personale til, og på den anden side bliver ved med at bruge masser af penge til at tilkalde personale, netop til de fag, som vi bruger mange penge til, at uddanne de unge med. Inuit Ataqatigiit mener, at det er nødvendigt, at få ændret denne forordning.

Det er meget betænkeligt, at man ikke ser det som en pligt, at arbejde for et land, der i mange år har brugt mange penge til ens uddannelse.

M.h.p. fremtiden skal det vurderes meget nøje, om vi skal vurdere samme system som i dag, og det er uddannelsesstøttesystemet. Hidtil har det været sådan, at vi er de eneste der giver løn til de der ønsker uddannelse, og på trods af det afbryder over halvdelen af de studerende deres studier. Bare det, det viser, at den nuværende ordning ikke kan bruges.

Det er pressende, at vurdere denne ordning, og derfor vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at undersøge genindførelse af studielån. Det vil være passende, at undersøge mulighederne for at samarbejde med bankerne. Hvis der skal indføres en ny ordning, vil det være naturligt med et tæt samarbejde med de uddannelsessøgendes organisationer. Hvis de studerende ønsker en højere uddannelsesstøtte, så er en mulighed, at forhøje studielån.

Igennem forhøjelse af studielån giver man dem bedre mulighed, for bedre bolig, børneinstitutioner, og i det hele taget bruge pengene på en forbedring af de studerendes vilkår, end det er i forholdet til i dag. I dag er der alt for mange, der afbryder deres studier, og mange der endt ikke kommer ind på uddannelsesstederne, når de har søgt.

I den forbindelse er en af grundene, for ringe fra folkeskolen. Derfor kan man ikke komme uden om, at folkeskolen tilstadighed skal udvikles mere end det er tilfældet i dag. Det er ikke nok, at man bliver ved med at have til hensigt, og forlade sig på, at skulle bruge så mange penge til de, der ikke kan følge med.

For Inuit Ataqatigiit er det vigtigste, at finde en ordning, ved at finde roden til dette problem, det er det man arbejder på i Atuarfitsialeq, og man skal også regne med, at bruge mange penge til at realisere lånet.

Inuit Ataqatigiit respekter organisationernes rettigheder, og vi håber, at de studerendes organisation i fremtiden, som andre organisationer, vil arbejde som en stærk organisation. Det er de studerende selv, der bedst kender til deres forhold, og sender budskaber ud om, i hvilken henseender deres vilkår skal forbedres.

Man kan ikke komme uden om, at hvis vi som samfund, skal kunne styre os, på egen hånd, må vi også kræve mere af os selv. Vi skal væk fra den tankegang, at det offentlige altid skal træde til og hjælpe os, for når man altid, skal regne med det offentlige bliver individets vilje druknet.

Når man selv slider og ofrer noget for at opnå noget bliver det til en ære, for en selv og det glæder os, at der trods alt er grønlændere, der anstrenger sig for at nå noget i deres studier og får gode resultater.

Med disse bemærkninger vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at arbejde for en revurdering af uddannelsesstøtten.

Og så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Olga Poulsens forslag vedrørende forhøjelse af uddannelsesstøtte i Grønland, det støtter vi fuldt ud fra Kandidatforbundets side. Før har Kandidatforbundet, nemlig i 1997 gennem Landstinget stillede et forslag vedrørende dette, igennem Anthon Frederiksen, og det stemmer overens med de forslag, der er før er blevet stillet.

Og vi skal også nævne, at de grønlandske studerendes organisation KIK har foretaget en undersøgelse, og i begyndelsen af 1999 blev den så offentliggjort gennem Grønlandsk Statistik, og her har vi bemærket, at de uddannelsessøgende i Grønland og i Danmark er blevet sat under et.

Men vi ved allerede i forvejen, at de uddannelsessøgende i Grønland og i Danmark, deres forhold er meget forskellige, og derfor bør man også ved sådanne undersøgelser skelne imellem disse to grupper, således at vi på en bedre måde kan få klarhed over, hvilke forskellige forhold disse to grupper lever under.

I dag er forholdene for de uddannelsessøgende sådan set under et, så er det meget forskelligartede beløb, der bliver givet. F.eks. En STI-elev, der går ind i 2- års elevtid, der skifter beløbet meget meget stort, og når forhøjelsen sker under 2. års elevtid, så begynder man at betale skat, således at det faktiske beløb man får falder.

Som et andet eksempel kan nævnes, at man kan få tilskud på op til 60 % til bogkøb, men nogle gange må nogle af dem der går på højere uddannelser, købe bøger på op til 600 sider, og nogle må jo også købe en del litteratur, ligesom mange også bliver nødt til at købe kopikort. Og derudover må man også købe en masse andet materiale, så som papir med meget mere, som er uundværlig i et højere studie.

Fra Kandidatforbundet vil vi påpege nogle forskellige muligheder, hvor man eventuelt kan komme med nogle rabatordninger, f.eks. rabatordninger for fly- og skibsbilletter, ligesom man også kan give rabatter fra hjemmestyreejede virksomheder, f.eks. KNI.

I dag er der jo mange som giver studierabat på som regel 10 % og velafmærke er det de private næringsdrivende, hvorfor man er tilbøjelig til at stille sig det spørgsmål, hvorfor ikke så Hjemmestyrets institutioner også.

Og derudover skal vi også lige nævne, at de studerendes organisation før kunne indgå nogle forhandlinger med Hjemmestyret om størrelsen af deres uddannelsesstøtte. Man skar det væk i løbet af 1990'erne, og det har man yderligere ikke ændret om på. Og det kunne være interessant at finde ud af, hvor langt støtten er nået i forhold til pristallet i 1992, således at de overfor Hjemmestyret, kan bruge nogle reelle tal, som et bevis på, hvor store svingninger, der har været i købekraften. Mange organisationer har jo haft forhandlinger med Hjemmestyret om forhøjelser af deres aflønninger, og det er der sket mange gange siden 1992.

Og Det Rådgivende Udvalg har jo påpeget, at der er alt for få, der går i gang med de højere uddannelser i Grønland i forhold til mange andre lande, og det blev også meget klart, hvor man også fremkommer med nogle eksempler på, at de uddannelsessøgende i Grønland, får langt større tilskud end andre, og her skal vi henvise til side 77 i denne rapport.

Men sidste gang blev uddannelsesstøtten forhøjet i 1992, og det er ikke sket igen siden, og vi skal fra Kandidatforbundet side indstille til, at vi finder ud af, hvor vi kan hente nogle midler til en forhøjelse af det.

I dag modtager en uddannelsessøgende med barn 758 kr. pr. barn pr. måned, og her er det så f.eks. 25.25 kr. i daglig tilskud til et barns føde og påklædning, og det er det samme, der bliver givet i børnetilskud, og det svarer til et A-bidrag på et halvt år.

Men vi vil gerne indstille til, at den undersøgelse, som Landsstyret har igangsat, at den opnår gode resultater.

Og med disse bemærkninger skal vi udtrykke vores støtte til forslaget.

Der er ikke andre, der har bedt om, at få ordet, men det har forslagsstilleren Olga Poulsen, alligevel gjort.

Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatiigit.

Tak. Først vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger, der er faldet vedrørende mit forslag. I Landsstyremedlemmets svarnotat var man inde på den undersøgelse, der har været igangsat, og jeg skal lige meddele, at vi under vores møde med de studerendes organisation KIK, hvor vi blev orienteret, at Landsstyremedlemmet havde sagt til det, at man ikke kan bruge denne undersøgelse til noget omfattende, hvorfor jeg mener, at denne undersøgelse, som er blevet kørt sammen med Grønlands Statistik, og der mener jeg, at det ikke kan være på sin plads, at man i så stor udstrækning, bruger det som udgangspunkt i svarnotatet, når man før i tiden har sagt, at den ikke kan bruges til særlig meget.

Partierne kommer også ind på denne undersøgelse i deres kommentarer. Da jeg første gang skrev mit forslag, der var undersøgelsen resultater ikke blevet offentliggjorte endnu, og derfor er det glædeligt, at der efterfølgende er kommet en masse tal i vores videre arbejde, hvorfor der nu er mulighed for, at man kan fortsætte den undersøgelse, som jeg har lagt op til, ud fra de undersøgelsesresultater, der har været, fordi der er mange data man kan gøre brug af.

Og i den forbindelse blev det også nævnt under vores behandling af finanslovsforslaget, hvor samtlige landstingsmedlemmer blev enige om, at næste gang vi skal drøfte Finansloven, så skulle vi prioritere uddannelsesstøtten, og jeg håber, at de fleste af os, også vil huske det således, at man kan prioritere de økonomiske midler med henblik på en særlig udvikling af folkeskolen og uddannnelsesområdet i øvrigt.

Og uden om partiordførerne og forslagsstilleren, så har Anthon Frederiksen bedt om at få ordet.

Og inden da skal jeg lige minde om, at i henhold til ½ 35 i vores forretningsorden, så er det den tidsramme der gælder, hvorefter det så er højest er 5 minutter, der kan tillades, at tale i.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Først vil jeg gerne lige minde om, at man i Grønland og i andre lande, der kan man set ikke sidestille forholdene, også inden for det uddannelsesmæssige område, og her skal man også huske på, at man i Grønland, der er leveomkostningerne meget højere, varerne tøj, tranport er meget dyrere i forhold til andre lande, hvorfor sammenligning ikke kan lade gøre.

Og forud for denne samling, så har jeg sidst forhørt mig hos STI-eleverne i Ilulissat, hvor jeg også holdt møde med dem, og der var mange uddannelsessøgende, der var med, og deres melding var klar, den er helt anderledes end den melding, som Grønlands Statistik er kommet med.

Ser vi på Grønlands Statistiks melding, der har man allerede vurderet det sådan, at man ikke rigtigt kan bruge det til noget, og Finansudvalgets fremlæggelse omkring de uddannelsessøgendes forhold, den blev også offentliggjort gennem medierne, og det arbejde bliver kørt igennem Kultur- og Uddannelsesudvalget, hvorfor jeg mener, at det er ønskeligt, at man tager dette nærværende forslag med til Kultur- og Uddannelsesudvalget til videre behandling.

Forholdene for de studerende der bor islægsområderne, de er også helt anderledes. Når man bor i islægsområderne, så er der frugt og grønt man ikke kan få om vinteren, også fordi det bliver sejlet op i sommerperioden, og vi ved, at tænker vi alene på frugt og grønt, så ved vi hvor dyrt det kan være, og det er sådanne ting, som de studerende også klager over.

Og de studerende siger også selv, at de for at få deres tilskud til at slå til, at de er nødt til at købe de billigste madvarer, som måske ikke er så sunde, og de skal også købe det billigste tøj, som hurtigt i går i stykker eller bliver slidt op, og det gælder så også påklædningen til deres børn, fordi de altid skal købe de billigste varer, selvom det måske ikke er det sundeste, selvom vi forud har sagt, at vi har snakket ud fra devisen og sundhed for alle i år 2000, og det harmonerer ikke med hinanden.

Og en af de ting, som de studerende bad mig stille spørgsmål om, SOSO-eleverne under STI, og dem som også er i praktik, de synes, at det er ubehageligt, at STI-eleverne under SOSO, de kan ikke bruges i sundhedsvæsenet, og det synes jeg er et spørgsmål man bør svare på, fordi jeg synes ikke, at det kan være rigtigt.

Og en af ordførerne var inde på, at ganske vist, så stiger 2. Års STI-elevernes støtte bliver forhøjet, men det falder reelt, fordi de så begynder, at betale skat, hvorefter det så er 3.200 kr. de får udbetalt, og det er jo klart nok, at det er tilfældet. Det er jo den store ulempe for de studerende, hvorfor jeg håber, at man for alvor tager fat omkring disse problemer, for at finde en løsning.

Og m.h.p. tilhørende, så skal jeg lige minde om, at det ikke er nogen beslutningsdebat vi har, og vi skal drøfte punktet her kun engang, og det kan ikke sendes videre til udvalgsbehandling.

Og den næste, der har bedt om at få ordet er Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Som en tilføjelse til Landsstyrets besvarelse, så vil jeg lige nævne, at vi her i salen eller den debat, som der skulle komme her, den har vi lyttet meget til, for at finde ud af, hvilke meldinger partierne ville komme med.

Og det er helt klart, at samtlige partier har vilje til, at have nogle undersøgelse omkring den status vi er nået frem til, og jeg erfarer, at også Siumut ønsker det.

Jeg bemærker særskilt, at IA's ordfører også kommer med nogle sammenligninger, også fordi vi bliver nødt til, at se på landets økonomi, som vi altid gør, men ser vi alene inden for Rigsfællesskabet, og ser på deres ordninger, så kan vi mærke, og har kendskab til, at vores studerende bliver behandlet på en langt bedre måde, end de danske studerende, også i forhold til de færøske og islandske studerende, og heldigvis giver vi vores uddannelsessøgende bedre forhold end dem.

Og set alt i alt, så kan vi erfare, at uddannelsesstøttesystemet ikke nytter, fordi mindre end halvdelen gennemfører deres uddannelse, og det er beklageligt, fordi formålet har været, at vi efter indførelse af Hjemmestyret, så skulle de uddannelsessøgende, uden at blive overbebyrdet på andre områder, uddanne sig, og derfor vil jeg benytte denne lejlighed til, at sige tak til den åbenhed for en dialog, hvorfor det vil være på sin plads, at man igennem den undrsøgelse, der har været foretaget, fordi den giver nogle reelle tal, som vi kan bruge, og i samarbejde med de studerendes organisationer, så må vi sætter os nogle mål, og derfra også vende tilbage til uddannelsesstøttesystemet. Og jeg bemærker, at Atassuts ordfører også er åbent overfor denne mulighed.

Vores hensigt er jo, at de fleste af de uddannelsessøgende gennemfører deres uddannelse, hvorfor vi kan se frem til, at vi har sat nogle nye mål.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Lise Skifte Lennert, der igen får ordet.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Og jeg bemærker selv, at samtlige partier og Kandidatforbundet har et ønske om, at man reformere området, og at der er vilje til samarbejde fra alles side, og det takker jeg for.

Og der er en masse henstillinger til det udvalg, som også kan hente ideer ud fra de indlæg som der har været, og Siumuts partiets ordfører har også ønsket, hvor man også giver udtryk for, at man skal ske til vores samfundsøkonomi, ved enhver økonomisk disposition, og det er netop det, som ligger i det kommissorium, som jeg har givet til udvalget.

Og ligesom det man efterlyser fra Inuit Ataqatigiits side, og ligesom også indstiller, hvor man også sige, at man hurtigst muligt, skal finde de ting, man skal vurdere, og hvor man også indstiller, at man snarest påbegynder det videre arbejde, lige så snart edb problemerne i uddannelsesesstøtteområdet er overstået, og det vil jeg også gøre, og jeg vil give alle de henstillinger m.m., til det udvalg, der arbejder med det.

Og flere var også inde på, hvor Statsministerens Rådgivende Udvalg for Grønlands Økonomi også har behandlet uddannelsesområdet, som et særligt overskrift, hvor man også har været indgående inde på det, og det er jo også sådan ting, vi også ikke bare skal skele til i vores prioritering, men tage et grundlag i vores videre arbejde.

Men vi erfarer selvfølgelig også som før nævnt, og der ligger man fra Kandidatforbundet og fra partiernes side, at uddannelsesstøtteordningen, sådan som den hidtil har gjort, eller om vi skal finde ud af et nyt system, ligesom man er særlig vågen overfor, om det ikke er tilstrækkeligt at man kan indføre en studielånsordning.

Men en af de ting man også var inde på, er den store frafaldsprocent, som koster mange penge, og der skal jeg også nævne, at uanset om der er mange, der stopper deres uddannelse, så kan det jo være, at man starter en anden uddannelse, hvor ikke hele støtten er gået tabt, fordi det giver et vidensløft, og derefter mister vi ikke hele uddannelsesstøtten, når en given studerende stopper sin uddannelse.

Og den næste der får ordet er Kandidatforbundets ordfører, for 2. gang, Mogens Kleist.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er korrekt , at vi skal til at tage en mere vurdering i forbindelse med uddannelsesstøtten. Vi ved, at dem der skal igennem en højere uddannelse, de bliver nødt til at have et arbejde ved siden af, fordi det ikke er tilstrækkeligt med den støtte. Det er ikke edb-problematikken, der er skyld i de problemer, der er, men uddannelsesstøtten vi her drøfter.

Og til Maliinannguaq skal jeg sige, at såfremt der er 40 % frafald i uddannelserne, såfremt det er korrekt, så må vi stille nogle større krav, og fra 1992, så frafaldt man forhandlingsmulighederne for KIK og fra dengang, så bør man også kunne se å, hvordan deres uddannelsesstøtteniveau lige på, i forhold til indekset i 1992. Vi ved at alle andre organisationer forhandler med Hjemmestyret, og den samme mulighed har de uddannelsessøgende ikke.

En af de ting, som er omkostningsfordyrende, er at STI-elever, at praktikanter i Nordgrønland tager på skoleophold i Qaqortoq, det er også en af de fordyrende ting.

Jeg ved, at man i Aasiaat, der har det været sådan at Sisimiut forældrene har afholdt bingospil, således at deres børn kan komme på juleferiefrirejse, og tænker vi så på det, så er det et børnetilskud på 25,25 kr. pr. dag, det svarer heller ikke til dagens priser, hvorfor jeg håber, at Landsstyremedlemmet også vil opnå gode resultater i den undersøgelse der er i gang.

Og så er det Lars Karl Jensen uden om partiernes ordførere.

Lars Karl Jensen, Siumut.

En af dem der er støtteværdigt under punktet her, det er som det blev nævnt i medierne for nogle dage side, at det kan være, at vi i fremtiden skal til at tænke på, at halvdelen af uddannelsesstøtten gives som et lån, har Landsstyret taget stilling til det, eller er det et partiprogram fra et bestemt parti eller kan vi regne med, at det er noget som man bør drøfte videre i det udvalg som er blevet, og jeg håber, at få en orientering om dette fra talerstolen.

Og jeg bemærker, at der er stor interesse omkring punktet, der bliver flere og flere, som har bedt om at få ordet, og den næste er Godmand Rasmussen, hvorefter det er Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, men først Godmand Rasmussen.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Det bliver ganske kort fra min side. Flere talere har været fremme meget meget interessante ting, og jeg ser frem til den undersøgelse, som Landsstyret har igangsat

En af de ting man skal sætte spørgsmålstegn ved er, at vi blot snakker om de studerende ud fra deres økonomi, og Siumuts ordfører vil jeg støtte i det, det er de studerende, der har den højeste støtte i de lande, som vi sammenligner os med. De studerende får et mindre beløb til lommepenge, når de har betalt for deres værelser og mad, men jeg tror, at vi har glemt en ting, nemlig hvor Maliinannguaq også var inde på, at op til 40 % frafalder, og det kan også godt være, at det også kan være tilfældet, som Landsstyremedlemmet siger, at nogle går i gang med en anden uddannelse.

Men jeg læste i AG her for leden dag, som jeg blev forskrækket over, at nogle at de studerende i Aasiaat, hvor vedkommende læser, at de ikke kan bruge deres eget modersmål, hvorfor der er store problemer, der opstår. Og der er det så de studerende, som stammer udefra, de opnår bedre resultater. Kan det mon spille med ind, at der er mange, der blot stopper deres uddannelse, fordi, hvorfor kan vi ikke bruge vores modersmål i vores uddannelser, det kan godt være, at det har haft en medvirkende årsag til det store frafald.

Jeg har f.eks. et barn, der går på GU, og der synes jeg, at det er rigtigt, at de har dårlige boligforhold, deres mulighed for vask m.m. Jeg vil ikke snakke så meget om deres økonomi, men såfremt børn, der har gode opvækstvilkår hjemmefra, de knækker på de dårligere boligforhold når de er rejst på uddannelse. Det kan godt være, at det er der nok flere, der har oplevet, og jeg håber, at man heller ikke glemmer den side af sagen, fordi uddannelse er jo noget som vi allesammen prioriterer højt.

Dengang vi selv studerede, der fik vi 73 kr. om ugen, og det har vi kunne leve med, og alligevel bestå, og det siger også lidt om ens egen vilje. Men som man også var inde på de uddannelsessøgende med børn, men her er det også boligforhold og ens egen vilje, som også spiller med i det hele.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Debatten her, som vedrører uddannelsesstøtte den tager nogle drejninger indimellem, men det er også er helt korrekt, men der er et par ting, som jeg undrer mig stærkt over, hvor Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist, ligesom kommer med et hjertesuk over, at de uddannelsessøgende også arbejder her, fordi de ikke har nok, at leve for. Og det er jo også en af de måder man selv opdrager sig på, og dermed også henter erfaring udefra, og det er ikke nået man bør se negativ på.

Og hvad angår størrelsen af det man får udbetalt, det er det, der er det primære for forslagsstilleren, det er det faktiske beløb, som man får udbetalt. Og derfor er det spørgsmål, som Lars Karl Jensen var inde på, om hvem det er, der skal besvare spørgsmålet. Her i forbindelse med udgivelsen af Statsministerens Rådgivende Udvalgs forslag, der måtte jeg under et interview til et medie, også selv komme med nogle tanker, som jeg måtte have.

Og vi har ca. 132 mio. kr. til rådighed til udbetaling af forskellige former for uddannelsesstøtte. Og debatten her viser, at man eventuelt kunne forbedre forholdene for uddannelsessøgende indenfor deres boliger og deres børn, og vi har jo børn disse beløb her under finanslovsudarbejdelsen i efteråret.

Men som et menneske , og som formand for IA, som Landstingsmedlem, så var det nogle frie tanker, som jeg selv havde, om man eventuelt kunne give halvdelen til støtte eller eventuelt bare 40 mio. kr., d.v.s. 1/3, så ville Landstinget have mulighed for, at bruge disse midler til at lette de uddannelsessøgendes forhold på andre områder.

Før har vi været inde på, at det har været meget anstrengende, at inddrive disse lån, hvorfor man dengang gik væk fra långivningen, men gennem vores større brug af edb m.m., så kan man på en meget hurtigere måde inddrive gælden, hvorfor jeg også mener, at sådanne forhold, også bør tages med ti betragtning, når vi skal til at drøfte Finanslov igen.

Men at man også færdiggøre en uddannelse, så kan vi ikke trøste os med, at man blot skifter til en anden uddannelsesretning, men det primære må være, at de uddannelsessøgende færdiggøre deres igangsatte uddannelse til gavn for samfundet som helhed. Og jeg mener så også, at de uddannelsessøgende, som vender tilbage til Grønland, vi bør kunne byde disse unge mennesker hjertelig velkommen, idet der jo alligevel er mange af den slags.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Og dermed er punkt 40, "Forespørgselsdebat om forhøjelse af uddannelsesstøtten i Grønland, færdigbehandlet.