|
Dagsordenspunkt 25-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, onsdag den
1. marts 2000
Inden jeg går i gang vil jeg anmode
Formandsskabet om, at man vedrørende mit brev til Landstingets Formandsskab af
16. februar år 2000, og at jeg læser dem begge to op.
Men indledningsvis skal jeg lige
udtale til Landstingets orientering meddele, at det jeg foreslår nu er skrevet
den 11. januar år 2000 og har følgende overskrift: "Tavsheden omkring
driften af Puisi A/S er ikke længere betryggende for de bevilgende
myndigheder".
Det er på tide, At Landsstyret
kommer med en fyldestgørende redegørelse til Landstinget.
Allerede i 1997, så blev det
meddelt Landstinget, at det bliver muligt at indhandle de grønlandske fangeres
sælfangst, fordi man har fundet en sikker afsætningsmulighed i Kina.
Men hvorfor har vi imidlertid
ikke fået nogen underretning om den nye store virksomhed i det nye år vi er
kommet ind i ?
Med en bevilling på 50 mio. kr.
har vi ellers haft gode forhåbninger om en virksomhed med fremtid i. Da
indhandlingen startede steg forhåbningerne yderligere, for hvordan kan man
starte at indkøbe råvarerne, for man har vel sikret afsætning af de indhandlede
råvarer inden da ?
Jeg skal ikke skjule at jeg er
meget glad på vegne af fangerne i Sydgrønland, der jo har haft en god
indhandling. Men såfremt afsætningsmulighederne ikke bliver en realitet, vil
deres forhåbninger da være forgæves.
Da man i sin tid anlagde de små
fabrikker langs kysten havde jeg hele tiden sat spørgsmålstegn ved, om man nu
også havde sikret sig de vigtigste minimumskrav for at drive en fabrik, nemlig:
1) Havneanlæg, 2) Vandforsyning, 3) Arbejdskraft og endelig den vigtigste 4) om
der er rigeligt med råvarer. Men det er som om, der også må være et 5 punkt,
nemlig om der er 5) afsætningsmuligheder
Det skal ikke skjules, at
etableringen af disse små fabrikker ikke altid har været vellykket, fordi disse
4 mindstekrav ikke altid er blev opfyldt.
Har man nu dannet et
aktieselskab på falske forudsætninger, så virksomheden opkøber masser af
råvarer, selv om man ikke har sikret afsætningsledet godt nok, eller selv om
man slet ikke har sikret det ?
Det varer sikkert ikke længe,
før vi får besked om, at ejerne skal afsætte yderligere mange mider, fordi man
ikke har afsat midler nok, eller fordi de afsatte midler er blevet ødslet bort.
Dette har vist sig at være rigtigt.
Grunden til min bekymring er, at
Hjemmestyret er med til at finansiere denne virksomhed. dette ville ellers være
ønskeligt at høre, hvad dem andre ejere, F.eks. Nanortalik kommune, SIK, Sulisa
A/S og ikke mindst det landsstyremedlem som har ressortområdet i Hjemmestyret,
der vedrører Puisi A/S.
Det er på tide, at man kommer
med en redegørelse omkring driften af Puisi A/S til Landstinget.
Efterfølgende har jeg den 16.
februar 2000 efter det, som vi har erfaret igennem pressen, og da man erfarede
at Puisi gik i betalingsstandsning i januar år 2000, fremsendt følgende brev
som tilføjelse til mit tidligere forslag.
Der er bredt kendskab til, at
jeg har fremsendt et debatoplæg til Landstinget om Puisi A/S.
Mens sagen om selskabet stadig
kører, har jeg gennem A./G erfaret, som jeg har forventet, blevet gjort bekendt
med, at fiskere og fangere i Sydgrønland, for at kunne være på forkant med
udviklingen, har omdannet deres fartøjer til brug for sælfangst, idet der var
afgivet vidtløftige løfter på en indbringende indhandling, og nu går det op for
dem, at deres disposition vil medføre dem økonomiske tab.
Disse fiskere og fangere er uden
skyld i konsekvenserne af deres disposition og bør derfor ikke hæfte for
udgifter til disse dispositioner.
Det vil være helt på sin plads,
allerede på nuværende tidspunkt at signalere, at der bliver udbetalt
erstatninger til disse fiskere og fangere, da de er uden skyld i løfter baseret
på luftkasteller, og fordi de har handlet i god tro med priser op til 500 kr.
pr. kg. sælspæk..
Jeg overdrager disse supplerende
bemærkninger til mit allerede fremsatte forslag til Landstinget, da de i høj
grad har at gøre med mit forslag til drøftelse, og jeg forventer ligeledes at
ordførerne og Landsstyret også vil forholde sig til mit sidste indlæg.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Erhverv med et svarnotat til forespørgeren, Simon Olsen, værsgo.
Simon Olsen,
Landsstyremedlem for Erhverv.
Hr. Landstingsmedlem Otto
Steenholdt har bedt om redegørelse omkring driften af Puisi A/S, som jeg her
skal fremkomme med.
Som det er bekendt i Landstingets
partier og i offentligheden har udviklingen i Puisi A/S taget voldsom fart i de
seneste måneder. Foreløbig er den meget beklagelige udvikling i selskabets
økonomi og dispositioner kulmineret i, at bestyrelsen for Puisi A/S den 16.
februar år 2000 har indgivet konkursbegæring for Puisi A/S.
I de følgende skal jeg opridse
hovedlinierne i den seneste tids begivenhedsforløb, idet jeg går ud fra, at
Landstingets partier er bekendt med Landstingets behandlinger af sagen i
forbindelse med finanslovene, hvor den første bevilling blev afsat allerede i
Finansloven for 1997.
Sagen har senest været behandlet
i Landstinget i efteråret 1999, hvor Landsstyret indhentede Landstingets
bemyndigelse til at afgive en garantierklæring til en ekstern långiver i
forbindelse med en driftskredit på højest 12 mio. kr. til Puisi A/S.
Garantierklæringen er efterfølgende blevet udstedt. Hjemmestyret knyttede bl.a.
betingelser om udlevering af oplysninger til Hjemmestyret som var relevante for
en bedømmelse af selskabets økonomiske situation. Puisi A/S bekræftigede at
ville indlevere de ønskede oplysninger, hvilket dog først er sket på et for
Hjemmestyret ganske sent tidspunkt.
I december måned blev
Hjemmestyret orienteret om, at selskabets økonomistyring og udgiftsanvendelse
efter bestyrelsens vurdering ikke var tilfredsstillende. Bestyrelsen havde
samtidig taget skridt til at overlade selskabets bogføring til selskabets
revisor. Bestyrelsen besluttede ligeledes at sende en delegation til Kina for
at undersøge forholdene og for at skabe overblik over Puisi A/S's økonomiske
situation. Endelig besluttede bestyrelsen at stoppe for afholdelse af
yderligere udgifter, som ikke havde karakter af forpligtigelser.
Hjemmestyret afventede herefter
bestyrelsens snarlige tilbagemelding til aktionærerne om selskabets økonomiske
situation og fremhævede i den forbindelse vigtigheden af en snarlig redegørelse
samt initiativ til at bremse udviklingen, såfremt den som indikeret var
negativ.
Hjemmestyret blev efterfølgende foreløbig
orienteret om selskabets økonomiske situation den 6. januar 2000, hvorefter
Hjemmestyret afventede en indstilling fra bestyrelsen i Puisi A/S.
Efter et bestyrelsesmøde den 25.
januar 2000 orienterede bestyrelsen den samlede aktionærkreds om selskabets
situation og de deraf afledte beslutninger, herunder at bestyrelsen havde
besluttet at indgive begæring om betalingsstandsning. Efterfølgende fremsendt
bestyrelsen den 2. februar 2000 et forslag til finansiering af en fortsættelse
af en betalingsstandsning og herunder bl.a. udgifter til en
rekonstruktionsundersøgelse.
Landsstyret vurderede nøje
fordele og ulemper ved bestyrelsens forslag samt alternative muligheder.
Endvidere afventede Landsstyret at Puisi A/S's bestyrelsesformand og et
bestyrelsesmedlem undersøgte mulighederne for en mulig økonomisk medvirken fra
Lønmodtagernes Dyrtidsfond i Danmark til at undgå en konkurs.
Landsstyret ønskede ved
behandlingen af indstillingen fra bestyrelsen i Puisi A/S, at der blev skabt de
bedste muligheder for faglige og kompetente undersøgelser af grundlaget for at
opstarte en virksomhed med udgangspunkt i fabrikken i Nanortalik.
Efter nøje økonomiske
vurderinger besluttede Landsstyret ikke at tilslutte sig bestyrelsens forslag
til rekonstruktion af selskabet. Ud fra de faktiske omstændigheder var det mest
hensigtsmæssigt ikke at søge yderligere midler til Puisi A/S, men i stedet at
lade selskabet gå konkurs. Dette vil bl.a. gøre et fremtidigt projekt fri af
forpligtigelser, der kunne fremkomme ved en rekonstruktion i Puisi A/S's regi.
Landsstyret lægger vægt på, at
der nu i alle relevante instanser fokuseres på, at finde såvel midlertidige
samt langsigtede løsninger - løsninger der kan forbedre
beskæftigelsessituationen som fiskerne og fangernes situation i Nanortalik.
Landsstyret har derfor allerede
sammen med Nanortalik kommune bevilget i alt 5.000 mandetimer, som kan holde de
i alt 24 medarbejdere fra Puisi A/S beskæftigede i 7 uger med 30 arbejdstimer
pr. uge. Desuden iværksættes en del kurser, der finansieres delvist af
Hjemmestyret og tilrettelægges lokalt i samarbejde med den lokale
erhvervsskole. Endelig er det oplyst, at SIK afholder kurser i 2 uger på
Sulisartut Højskoliat for sine medlemmer.
Der har for nylig været afholdt
møder med repræsentanter for Nanortalik kommune og Hjemmestyret om mulighederne
for at skabe yderligere aktiviteter, der på kort sigt kan afhjælpe situationen
i Nanortalik.
Der er fra kommunens side peget
på muligheden for i samarbejde med Nuka A/S og Great Greenland at etablere
indhandling af fisk og sælskind i Narnortalik. Landsstyret er indstillet på at
medvirke til, at alle aktiviteter, som har en positiv effekt bliver undersøgt
og igangsat, såfremt der er et rimeligt ressourcemæssigt og økonomisk
perspektiv heri.
Med hensyn til de mere
langsigtede bestræbelser på at etablere en varig aktivitet i fabrikken i
Nanortalik må vi nødvendigvis afvente de kommende måneders bestræbelser i
Sulisa A/S på at afdække mulighederne.
Det er beklageligt, at Puisi
ikke blev den succes, vi alle havde troet og håbet på. Landsstyret ønsker, at
der fortsat skal gøres en indsats for at skal et bæredygtigt projekt for
indhandling og eksport af produkter af sæler. Det er Landsstyrets håb, at der
også i Landstinget er tilslutning til at vi arbejder fremadrettet og
konstruktivt om at klare denne udfordring.
Så går vi over til partiernes
ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
Fra Siumut skal vi knytte
følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Otto Steenholdts forespørgselsdebat
om hændelsesforløbet i Puisi A/S.
I Siumut er vi også overrasket
over hændelsesforløbet i Puisi A/S igennem de seneste måneder. I denne
forbindelse finder vi det naturligt og er trygge ved, at Landsstyret spiller og
har spillet med helt åbne kort i sagen, idet det mest relevante udvalg i sagen,
nemlig Landstingets Finansudvalg, løbende er blevet orienteret om hvordan
forholdene egentlig er.
Der er ikke tvivl om, at ikke
alene politikerne, men hele befolkningen og ikke mindst fangerne har haft gode
forventninger til Puisi A/S inden selskabets start, og vi har alle ventet i
spænding. Og vi har jo givet stærk politisk støtte siden slutningen af 1990, da
man begyndte at tale om mulighederne for eksport af sælkød og sælspæk, ligesom
vi har været med til den første bevilling i forbindelse med Finansloven for
1997. Følgelig har vi fra Siumut støttet stiftelsen af aktieselskabet Puisi A/S
i 1998.
Da der efter næsten to års drift
viste sig, at selskabet havde alvorlige og meget lidet betrykkende problemer
har vi været parate, og er det stadig til de nødvendige initiativer fra
Landstingets side.
De oplysninger som vi til dato
er blevet bekendt med, samt de oplysninger, som nu kommer frem gennem
Landsstyrets svar bevidner at Puisi A/S bestyrelsesprojekt i Kina ikke har
været muligt at realiseres til trods for, at der blevet etableret et
bekosteligt anlæg i Nanortalik m.h.p. produktion af sælkød og sælspæk. Denne
Puisi A/S bestyrelse, og ledelsens utilfredsstillende håndtering af sagen, og
mangelfuldt information kan vi ikke acceptere. Bestyrelsen er jo underlagt
Aktieselskabslovgivningen, på samme måde som andre aktieselskaber.
Af Landsstyrets svar fremgår, at
selskabet desværre står til at tabe mange penge. Samtidigt vil forskellige
håbefulde investorer også tabe penge. Blandt andet vil Grønlands Hjemmestyre
miste sin garantistillelse på 12 mio. kr.
I Siumut er vi naturligvis meget
kede af det hidtidige hændelsesforløb, men mener ikke, at vi bør stoppe her.
Derfor har vi nøje gennemgået og vurderet det af Landsstyret forelagte
muligheder for at komme videre i sagen, og vi har selvsagt også overvejet
eventuelle andre muligheder.
Uanset hvad der er sket
fastholder vi, at vi vil arbejde for en realisering af formålene bag Puisi A/S.
Vi stoler og har tiltro til, de fortsatte muligheder for at producere sælkød
til eksport, og vi er ikke i tvivl om, at det vil blive en økonomisk gevinst
for Grønland. Desuden stoler vi på mulighederne for, at producere sælkød til
eksport, og også her stoler vi på, at det vil give ..
Endvidere stoler vi på, at begge
nævnte produkter, altså sælkød og sælspæk kan produceres her i landet igennem
anlægget i Nanortalik, uden nødvendigvis at etablere et stort anlæg i Kina.
I Siumut forstår, at Landsstyret
meget nøje har vurderet forskellige muligheder for at videreføre formålet med
Puisi A/S. Derfor er vi enige med Landsstyret i, at det vil være mindst
belastende for os alle, ikke mindst for Grønlands Hjemmestyre, at man arbejder
videre igennem Sulisa A/S. I dette kommende arbejde vil vi som sædvanlig være
med, i form af gode råd og engagement.
Fra Siumut vil vi ikke undlade
at sige, at det naturligvis ville have været bedst, at genoplive selve Puisi
A/S, men som sagen står nu, kan man ikke sige, at dette vil være den bedste
løsning.
Fra Siumut regner vi med, at man
vil nærme sig formålene med stiftelsen af Puisi A/S, når produktionen af sælkød
og sælspæk kommer godt i gang, og stabiliserer sig.
De daglige ansvarlige og
bestyrelsesmedlemmerne fra starten af Puisi A/S, skal naturligvis behandles på
en korrekt måde, såfremt de har udvist forsømmelighed eller misbrug af deres
stilling.
Fra Siumut er vi tilfredse med,
at Landsstyret har taget hurtige og omfattende initiativer i samarbejde med
Nanortalik m.h.p. beskæftigelses- og produktionsmulighederne. Uden at opremse
de forskellige initiativer, skal vi fra Siumut fastslå, at vi støtter og vil
medvirke til disse initiativer.
Til slut skal vi fra Siumut
understrege, at vi til alle tider vil medvirke til forbedring af fangererhvervets
økonomi og muligheder.
Med disse bemærkninger tager vi
Landsstyrets svar til forespørgslen til efterretning.
Så er det næste partiordfører,
Anders Nilsson, Atassut.
Anders Nilsson,
ordfører, Atassut.
Landsstyremedlemmet for Erhverv siger
i sit svar til forespørgselsdebatten, at udviklingen i Puisi A/S har taget
voldsomt fart i de seneste måneder. det er ikke en opfattelse vi deler i
Atassut. Der har helt fra starten været usikkerhed om erhvervsmulighederne for
Puisi A/S. Men vi har i Atassut støttet projektet, fordi det ville være en stor
ting for samfundet og ikke mindst fangererhvervet, hvis der kunne banes vej for
nye produkter, baseret på indhandling af sæler.
Men hvad vi ikke har støttet og
hvad vi kun har haft en mistanke om, det er den totale mangel på overblik og
faglig indsigt, der har præget såvel bestyrelse, som ledelse i Puisi A/S.
Bestyrelsens passivitet overfor det der er foregået i ledelsen af Puisi A/S er
så ekstrem, at det efter Atassuts opfattelse må være ansvarspådragende,
Vi tog det for givet, at
Landsstyret som hovedaktionær, løbende holdt sig tæt orienteret om udvikling i
Puisi A/S. Sådan et tilsyn kunne f.eks. være inspireret af de mange beretninger
i den trykte presse om tingenes skæve gang i selskabet i hele 1999.
Det kan vi nu se ikke er sket.
Landsstyret har som hovedaktionær, siddet passivt fra sidelinien, og fundet sig
i en sludder for en sladder, i stedet for regulære budgetter og konkrete
handlingsplaner, i et omfang der også for Landsstyret er ansvarspådragende.
Landsstyret bærer et tungt politisk ansvar, for det der er sket. Havde
Landsstyret som hovedaktionær grebet ind i tide, kunne meget havde set
anderledes ud i dag.
Landstingsmedlem Mikael Petersen
har netop her fra talerstolen oplyst, at Finansudvalget løbende er blevet
orienteret om situationen i Puisi A/S. Jeg er ked af at skulle sige det, men
det passer ikke.
Da vi på efterårssamlingen tog
stilling til en ansøgning om en garanti på 12 mio. kr., da fik vi ikke at vide,
at man forgæves havde bedt Puisi om et budget for bevillingen. Og siden
efterårssamlingen har vi efter det bedste jeg kan huske, intet hørt om
udviklingen i Puisi A/S, før den 18. februar, efter konkursen, hvor vi ganske
vist fik et omfattende materiale.
Vi har tabt en masse penge, det
er ved at udvikle sig til en dårlig vane, men af skade bliver man klog, siges
det, og vi skal også meget gerne blive klogere af det der er sket. Derfor skal
vi ikke passivt afvente Sulisa's bestræbelser på at afdække mulighederne for at
genoplive Puisi A/S.
Vi kan heller ikke nøjes med at
spise Nanortalik af med 5.000 mandetimer og en række kurser, og til hvilke
arbejde ? Hvad har kursisterne at se frem til, når kurserne er gennemført ? Vi
skal her i Landstingssalen koncentrerer os om det vi er valgt til. Vi skal som
politikere sikre de ydre rammer, for et erhvervsliv, som andre der har forstand
på den slag, skal igangsætte og udvikle.
Nanortalik kommune har snart
igennem mange år ønsket sig en vandforsyning, der er tilstrækkeligt til at
holde en fiskefabrik i gang hele året rundt. Netop fraværet af en tilstrækkelig
vandforsyning var Royal Greenlands argument, for at lukke fiskefabrikken i
Nanortalik, og give den som indskud i Puisi A/S.
Vi kan stille nogle spørgsmål:
For det første, skal Nanortalik
have en forbedret vandforsyning, ja eller nej. Det er et spørgsmål om, at
udvikle infrastrukturen, som vi skal forholde os til i Landsstyre og Landsting.
Vi kunne også stille spørgsmål, skal Nanortalik have en gruslandingsbane ti l
mindre fly, til erstatning for den dyre helikoptertrafik, det er også et
spørgsmål om udvikling af infrastrukturen, som vi skal forholde os til her i
Landsstyret og Landstinget.
Og vi kunne spørge om en
genåbnet fiskefabrik i Nanortalik f.eks. kunne sikres ugentlige landinger af
rødfisk fra de fremmede fiskere - ved Syd- og Østgrønland, som en del af
fiskeriaftalen med EU. Det er også et spørgsmål, som vi Landsstyre og Landsting
skal forholde os til.
Det er sådanne spørgsmål vi skal
beskæftige os med som politikere. Nanortalik er hårdt ramt af den måde ledelse
og bestyrelse i Puisi A/S og Landsstyret som hovedaktionær har ageret på. I
forhold til Nanortalik har vi her i Landstinget en pligt til at være hurtigere
og konkret.
Den politiske vej frem er en
forbedring af infrastrukturen og de ydre betingelser for erhvervslivet. Vi kan
ikke som Landsstyremedlemmet for Erhverv ellers foreslog, passivt afvente de
kommende måneders bestræbelser i Sulisa på at afdække mulighederne.
Det ser ud som om samfundet, os
alle, i fællesskab har tabt 50 mio. kr. på Puisi eventyret. Det er nødvendigt,
at der igangsættes en uvildig undersøgelse af omstændighederne. Hvis ikke andre
tager initiativet til en sådan undersøgelse, kan vi fra Atassut allerede nu
meddele, at vi til den kommende forårssamling, vil fremsætte et forslag om en
sådan uvildig undersøgelse.
Det må være slut med denne
skalten og valten med offentlige midler, der aldrig får konsekvenser for de
involverede parter. Et antal af de involverede personer, sidder på ansvarsfulde
poster i samfundet, vi har en legitim interesse i at få blotlagt sagsforløbet,
så vælgere, bestyrelser og aktionærer kan få et konkret grundlag, og revurdere
deres valg af personer til de forskellige tillidsposter. Vi har ikke råd til
andet.
Og vi fortsætter med partiernes
ordførere, så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi har fra Inuit
Ataqatigiit haft en positiv tiltro til Puisi A/S, idet vi endelig så muligheder
for afsætning af sælkød og spæk, for vores fangere. Vi havde en stor tillid til
formålet, og derfor har vi gang på gang anbefalet bevillinger fra Landstinget.
Men nu betragter vi formålet,
som meget beklaget, afkræftende og meget alvorligt. Da dette sket sidste år med
vores aktieselskab, havde vi ikke regnet med igen, at skulle tage sagen op i
gen i overgangen til år 2000.
For det første satte man i gang
med at undersøge afsætningsmuligheder for produktion af sælspæk i 1988 under
Proex, og der påbegyndte man produktionen i 1992 i forsøgsbasis. nu er
canadierne i gang med at sælge sælspæk, og således misbrugte de markedsføringen
ved at nævne vores dygtige lægers navne. Derfor kan man godt sige, at
canadierne benyttede vores egne muligheder.
Arbejdets gang og resultaterne
betragter vi fra Inuit Ataqatigiits side som alvorlige, idet det kostede mange
penge. Derfor vil vi anbefale anvendelse af høring i følge vores nye
forretningsordens § 21. Vi vil anmode om, at der skal arbejdes frem mod
bemyndigelse til Revisionsudvalget, for at foretage en åbent undersøgelse
herom, med en tidsfrist, idet der foreligger flere spørgsmål herom, som bør
besvares.
Det er rigtigt, at bestyrelsen
for Puisi A/S på nært hold er vidende om, hvad der foregår omkring Puisi A/S,
og accepterer disse tiltag. Hvordan er Landsstyret og Landstinget stillet til
denne sag, som bevilger midlerne ? Hvad drejer fejlene sig om ? Er det rimeligt
med den pågældende lov om revision eller findes der alt for mange huller i
lovgivningen, som den er i dag ?
Hvordan er kuratorerne stillet
lovmæssigt i deres bemyndigelse i forbindelse med ansvarets stillelse ?
Disse spørgsmål må mindst
besvares.
Vi er naturligvis i Landstinget
involveret i denne sag, som bevilger, om vi vil eller ikke vil, herunder
folkevalgte i denne valgperiode og folkevalgte under den tidligere periode.
Herudover mener vi i Inuit Ataqatigiit, især i forhold til vores fangere, at vi
skal kæmpe for sagens videre forløb, vi må udnytte vores viden, for at kunne gå
videre med arbejdet.
Vi vil gerne anbefale, at der
skal samarbejde med specialister i medecinalindustrien, for deres fremtidige
arbejde. Selvom vi skulle debattere sagen nu uden at vedtage noget, vil vi
anbefale, at fangere der har erhvervet sig både gennem ESU, foreløbig stopper
deres rentefrie afdrag. Det vil vi anmode om, at tage stilling til, fra Inuit
Ataqatigiit. Fangerne får jo ikke indkomst når de ikke har afsætningsmuligheder
og derfor er det ikke hensigtsmæssigt, når de skal betale afdrag.
Vi er i Inuit Ataqatigiit tilfredse
med, og støtter de særlige tiltag fra Landsstyret, SIK og Nanortalik kommune.
Med disse ord fra Inuit
Ataqatigiits side, vil vi anbefale, at der foretages en høring os sagens
forløb, og anmode om at tage stilling til, om fangerne der har erhvervet sig
både gennem ESU bevilges foreløbig afdragsstop.
Så er det Kandidatforbundets
ordfører, Mogens Kleist.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Vedrørende forespørgselsdebat om
tilbundsgående redegørelse vedrørende Puisi A/S og der har vi så fra
Kandidatforbundets side følgende bemærkninger.
Og skal vi tage udgangspunkt i
Hr. Otto Steenholdt forespørgsel, så er det ikke kun Puisi A/S, fordi han klart
forespørger om, de problemer fiskerne er kommet ind i, og hvordan de så kan
komme videre derfra.
Men vi ved, at Puisi er gået
konkurs, og en af de ting, som det så har forårsaget er, at fiskerne og
fangerne har mistet meget efter af de ikke har længere har
afsætningsmuligheder. Og fra Kandidatforbundets side skal vi nævne, at fangerne
og fiskerne, dem har vi medfølelse med, og ikke mindst med Nanortalik kommunea.
Nanortalik kommune har sikkert
også mistet en hel del, for det første igennem det de har indskudt og også
gennem tabte skatteindtægter, ligesom det også vil få indflydelse på deres
sociale udgifter.
Vi ved at sagen om Puisi A/S har
været i mediernes bevågenhed, og fra Kandidatforbundets side skal vi nævne, at
vi gerne vil vide, hvad der er sket, siden Puisi er startet og hvordan man har
fundet samarbejdspartnerne og hvordan man så har undersøgt de mulige
finansieringsmuligheder. Fordi man kan også godt stille spørgsmålstegn ved, om
Landstinget har fået den rigtige orientering fra Landsstyret, ved at de
garantistillede for et beløb på 12 mio. kr.
Og hvad med Nanortalik kommunea,
hvor tilbageholdende vil de så være med at samarbejde yderligere med
Landsstyret. Nanortalik kommunea har ellers bestræbt sig på, at Landsstyret
yderligere indskød penge, for at redde det de allerede har indskudt, og for at
redde arbejdspladser, men det har så resulteret i, at Puisi A/S er gået
konkurs. Og det bliver spændende at se, hvordan man kan finde en løsning for
fiskerne og fangerne.
Og Landsstyret nævner, at man
har fundet en foreløbig ordning ved brug af mandetimer, og nævner, at man
afholder kurser i samarbejde med Sulisartut Højskoliat. Men fra
Kandidatforbundet vil vi gerne spørge, hvem skal så give tilskuddene når
mandetimerne er blevet opbrugt ?
Man prøver på at finde
afsætningsmuligheder for fangerne, hvor Nanortalik kommunea og Hjemmestyret
samarbejder. Det må være mange penge man har mistet, ikke bare for fangerne,
men kommunen må også have mistet en masse indtægter.
Og man har også været inde på
Nuka A/S, hvor man gerne vil samarbejde med dem. Og Hjemmestyret og Nanortalik
kommunea har samarbejdet ved afholdelse af kurser for dem der har været
medarbejdere i Puisi A/S og hvem finansierer disse kurser og hvem bærer den
største økonomiske byrde vedrørende dette ?
Den forhenværende
bestyrelsesformand har nævnt, at en af årsagerne til, at Puisi A/S er gået
neden om og hjem er jordskælvet i Taiwan, som har forårsaget at materialet ikke
nåede frem til Kina. Og det er ligesom, det er nogle forkerte oplysninger, vi
har fået at vide. Det der har været årsagen er, at bestyrelsen ikke har været
dygtige nok, og de har ikke undersøgt mulighederne tilstrækkeligt i deres
arbejde, for at finde samarbejdspartnere, også i Kina.
Og vi vil også spørge, om man
har tænkt på, at man kan stille den forhenværende bestyrelse for ansvar? Og
hidtil har det jo været, at man har tilgivet dem, og ikke stillet dem til
ansvar, og ser vi tilbage, så er der mange ting, vi kan sammenligne det med, og
her vil vi blot nævne Disco-sagen.
Men fangerne i Nanortalik har
mistet en hel del, og så er det nødvendigt, at man undersøger sagen, såfremt
det Otto Steenholdt har nævnt, vi kan også nævne sagen i Sisimiut, dengang
fabrikken brændte, så kunne man ikke indhandle krabber i ca. 2 måneder, og de
mistede også dengang - en hel del penge. Kan det ikke være på tide, at man
eventuelt etablerer en katastrofefond ?
Og vi har nu været igennem
partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Så skal vi fortsætte, men jeg skal
lige nævne, at der er en hel del spørgsmål, som partierne har stillet overfor
Landsstyret og i henhold til vores forretningsorden, så vil jeg gerne henvise
til vores taletider, og jeg regner ikke med, at man kan nå, at give svar på
alle de spørgsmål, der er blevet stillet, hvis ikke de forskellige
landsstyremedlemmer deler spørgsmålene imellem sig.
Og jeg foreslår derfor, at vi
skal drøfte ud fra, at man ikke forlader sagen og kun snakker om Puisi A/S, og
den næste der får ordet er Per Rosing-Petersen uden om partiernes ordførere.
Per Rosing-Petersen, Siumut.
Det var det Inuit Ataqatigiits
ordfører Maliinannguaq Markussen Mølgaard også kom ind på, at Revisionsudvalget
kunne bemyndiges og i den forbindelse, så er jeg som formand for
Revisionsudvalget været inde på, og der henholder jeg mig til vores
forretningsorden § 35, der kan man ikke træffe en beslutning vedrørende det. Og
Revisionsudvalget er heller ikke bemyndiget til, at foretage nogle
undersøgelser af aktieselskaber.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for erhverv, der vil fremkomme med en besvarelse.
Simon Olsen,
Landsstyremedlem for Erhverv.
Indledningsvis er jeg meget glad
for, at samtlige partiers ordførere klare besked, der er fremkommet der, og de
signaler der er kommet frem.
Til Siumuts ordførers udtalelse
vedrørende det videre forløb, at vi arbejder videre ud fra det udgangspunkt vi
har i dag, så er jeg enig i dette. Og at arbejdet skal gå videre igennem Sulisa
A/S, således at videreførelsen sker på den mindst belastende måde for alle -
ikke mindst for Grønlands Hjemmestyre.
Atassuts ordfører kom ind på, at
vi kun havde bevilget 5.000 mandetimer og det er jeg også glad for bliver
nævnt, ligesom de små ideer til det videre forløb, er også meget
tilfredsstillende for Landsstyret, det er noget vi kan bygge videre på.
Men såvidt angår Atassuts
bemærkninger om det hidtidige forløb, som Atassut har deltaget aktivt i, så undrer
jeg mig over, og har svært ved, at acceptere, at de frakender sig deres ansvar.
For forholdene har jo været sådan, at sagen ikke har kørt i en år, den er
startet op fra lang tid siden, og i dette forløb har man selvfølgelig været
vågen overfor de problemer der er, hvor der også har været muligheder for, at
stille spørgsmål m.m.
For såvidt angår IA's ordførers
spørgsmål og svar, så kan vi godt undersøge de spørgsmål og de forslag der
bliver stillet videre.
Kandidatforbundet gør også
klart, at for såvidt angår, at Puisi A/S bestyrelse har været for dårlige til
at lede arbejdet, derfor synes jeg, at der fra alle partiers side, så håber
jeg, at den fortsatte debat - kører i det spor som den er kommet ind i.
Næste taler er Mikael Petersen,
Siumuts ordfører, derefter er det Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for
Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, først Mikael Petersen.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
Indledningsvis vil jeg sig tak til
Landsstyremedlemmet for dennes bemærkninger til vores ordførerindlæg, fordi en
videreførsel er formålet bag Puisi A/S, at Landsstyret ligeledes støtter vores
forhåbninger, så det er således, at ideerne bag Puisi kører videre.
For såvidt angår de andre
partiers ordførere, så vil jeg ikke komme uden om, at kommentere dem, f.eks.
vedrørende Atassuts ordførers indlæg, da han har sagt i sine bemærkninger
vedrørende mine bemærkninger om Finansudvalget.
Som jeg kan se, så har Atassuts
ordfører i sit indlæg tilføjet noget, som ikke står i ordførerindlægget men
bemærkede noget vedrørende mit indlæg. For såvidt angår Finansudvalgets
deltagelse i arbejdet, altså de orienteringer der er givet til Finansudvalget.
Men Atassuts ordfører modsagde
mig, og sagde det på en sådan måde, at det kunne forstås som om, at
Finansudvalget ikke har været orienteret herom. Jeg skal blot præcisere, at vi
i vores bemærkninger sagde, at vi i forbindelse med debatten om Sulisa i 1997 i
Landstinget, at vi alle gav tilslutning til via Finansloven, at der blev
bevilget midler, der deltog vi fra Siumut, ligesom også dengang, at samtlige
Siumuts medlemmer af Landstingets Finansudvalg, deltog også, og også Anders
Nilsson som daværende medlem af Finansudvalget.
Siden dengang har Finansudvalget
deltaget i arbejdet - direkte. I 1998 hvis Finansudvalget har undgået noget i
forbindelse med selskabsdannelsen, så må det være mærkeligt, jeg forventer
ikke, at det daværende Finansudvalg har forbigået dette.
Efterfølgende for såvidt angår
selskabet , må der have foregået debatter i Finansudvalget herom.
Jeg synes selvfølgelig, at det
er på sin plads, at påpeger overfor Landsstyret, at de ikke har reageret for
langsomt, men Landstingets Finansudvalg kunne selvfølgelig også selv have gjort
det - påpeget forholdet på et tidligere tidspunkt.
Siden jeg blev medlem igen af
Finansudvalget, så har vi fået et omfattende materiale vedrørende Puisi. Hvis
andre medlemmer af Finansudvalget har glem, hvad de har modtaget af materiale
må det være deres eget ansvar.
Den 18. februar fik vi et
omfattende materiale til Finansudvalget, hvor det blev meddelt, hvor vi fik
omfattende materiale omkring det, der allerede var igangsat, og de sager der
kørte nu, og hvor Landsstyret overdrog os samtlige oplysninger de havde, dem
har Anders Nilsson også modtaget.
Tidligere blev der også nævnt,
hvorfor Finansudvalget ikke har modtaget materialet før. Jeg er derfor meget
glad for det materiale, som vi har modtaget i Finansudvalget. Så er det ikke
sådan, at Finansudvalget ikke er blevet informeret, det er blevet informeret.
Vedrørende formålet bag Puisi
A/S og arbejdet kører, så må vi ikke slukke lyset for formålet bag Puisi. Der
er håb forude, det er rigtigt, og forholdene er ikke sådan, at vi bare på grund
af den ulykkelige situation, vi er endt i, at vi skal ligge lov på vores planer
om produktion af sælkød og sælolie til eksport. Der bliver hvert år fanget
omkring 150.000 sæler om året. I 1996 blev der fanget 176.000 sæler, i 1977
blev der fanget 159.100. Alt dette fremgår i statistisk årbøger fra Grønlands
Statistik.
Derfor når vi harm disse tal, og
når vi ved at der er mange sæler, så er det meget nødvendigt, at vi på en anden
måde baner vejen for eksport. Der er selvfølgelig nogle problemer i omverdenen,
der er nogle som har forbudt import af sælkød, men det er nogle ting, som vi
kan arbejdere videre med, når vi kan dokumentere, at sælfangsten foregår på et
bæredygtigt. Der er muligheder og derfor skal arbejdet fortsætte.
For såvidt angår Landsstyrets
yderligere indstillinger, og Inuit Ataqatigiits spørgsmål om f.eks. muligheder
for en høring, det er selvfølgelig nogle muligheder, der er åbne, som
Landsstyret eller de enkelte landstingsudvalg, selv må vurdere. Derfor venter
vi spændt på, hvad Landsstyret vil foretage sig yderligere, hvor vi
selvfølgelig ikke kan tage beslutning om, da det er en forespørgselsdebat, der
er tale om.
Jeg skal lige præcisere, at
Siumut vil være med i det fortsatte arbejde, og at vi vil kulegrave hele
forløbet, men vi må også over for Atassut kræve, at man opnår mere gensidigt
tillid og et samarbejde. Hvis man ikke har været tilfreds med det materiale som
man har fået i Finansudvalget, så kan man selvfølgelig kræve yderligere
informationer.
Næste taler er Landsstyremedlem
for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Indledningsvis vedrørende
Siumut's IA's ordførere sige tak til dem, for det vedrørende beskæftigelsen og
arbejdsløsheden i Nanortalik, at de giver deres tilslutning til Landsstyrets
initiativer på området.
Men jeg bemærker, at Atassuts
ordfører i sit indlæg, for såvidt angår de arbejdsløse ikke er tilfreds med de
initiativer, og har svært ved at forstå dem, for Atassuts ordfører siger jo i
sit indlæg og jeg citerer "Vi skal heller ikke nøjes med, at spise
Nanortalik af med 5.000 mandetimer og en række kurser, men til hvilket
arbejde". Der synes jeg, at jeg må præcisere, at kommunen, Hjemmestyret og
SIK i samarbejde med hinanden har taget sådanne initiativer og jeg mener ikke,
at der er nogen som helst grundlag fra Anders Nilssons side, for at nedgøre det
arbejde vi har igangsat.
For såvidt angår Atassuts
spørgsmål, så har jeg et klar svar. Kursernes formål er, at de som bliver
arbejdsløse, at de bliver omskolet, således at de kan påtage sig et andet
arbejde, således at de får større mulighed for, at påtage sig et andet arbejde.
Derfor er vi i samarbejde med
kommunen, Hjemmestyret og SIK via de kurser, som vi arrangerer, så er det selvfølgelig
vort håb, at kursisterne efter kurserne vil se en lysere fremtid i møde. Derfor
er der ingen grundlag for det spørgsmål, som Atassut stiller.
Vi skal videre i solidarisk
samarbejde, baggrunden for situationen i Puisi nu, så må vi videre med baggrund
i dette og i samarbejdets ånd.
Så er det Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand. Næste taler er Otto Steenholdt, Atassut.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Vedrørende sagens videre forløb,
og at man så kan foretage en undersøgelse, hvor man også kan ligge ansvaret,
der forstår jeg at Atassut gerne vil fortsætte med sagen, og til det skal jeg
nævne, at Landsstyret også ligger stor vægt på, at man afdækker alle
spørgsmålene, og således de kommer til vores kendskab og det skal man også være
sikker på, fordi det er Landsstyrets ønske, at samtlige oplysninger bliver
afdækket.
Men status er, at det er
kuratorerne og her har man peget på Malling og Nuna-advokaterne og en af deres
opgaver er, at man selv også vurderer, om bestyrelsen og direktionen, således
at man afdækker deres ansvar, og kuratorerne er også, at komme med en
politianmeldelse, såfremt kuratorerne mener, at der er grundlag for, at
foretage en politiundersøgelse. Og kuratorerne arbejder nu på sagen, og vi
følger stadigvæk med i deres arbejde, og derfor når tiden så kommer, så skal vi
nok reagere, ud fra den melding, som de så giver os.
Og så længe undersøgelsen står
på vedrørende ansvaret og lovgrundlaget og en eventuel erstatning, så når
kuratorerne er færdige med.., og når man så har fundet ud af værdien af deres
ejendom, så skal sagen gå videre.
Men Puisi bestyrelse har også
deltaget, og i henhold til IA's ordfører, så har man også bevilget nogle
midler, og man har også har haft oplysninger, hvor man også i 1997, der havde
Landsstyret den 12. januar 1997, der har Landsstyret foretaget noget der, og vi
er blevet oplyst fra bestyrelsen om, hvordan arbejdet pågår, og de oplysninger
som det offentlige ejer, der får vi så de oplysninger om, hvordan sagerne står.
Men som man ved, så fik vi først
efter nytåret de oplysninger, som vi nu har til stede, og så er tingene
foregået meget hurtigt efter den 1. januar. Og de sidste oplysninger, som blev
stilet til Finansudvalget, og der har man så også ønsket fra Finansudvalgets
side, at oplysninger skulle ske på grønlandsk og dansk, og det betyder så, at
tiden yderligere går, fordi det hele skal oversættes, og det er jo det, som vi
tilstadighed møder, og vi bliver jo allesammen nødt til, at vente til det hele
foreligger.
Og til slut vil jeg gerne sige
tak til medfinansørerne, selvom det ikke er lykkedes, og her er det Sulisa, SIK
og Nanortalik kommunea, og vi har også selvfølgelig været med.
Men sagen er ikke blevet smidt
ned på gulvet. Fabrikken er der og det vil være underligt, såfremt man ikke
finder en løsning, for at finde en god løsning om hvordan man kan komme videre
i samarbejde med Sulisa og selvfølgelig vil vi fra Landsstyrets side også
samarbejde om såfremt man finder en god løsning.
Og den næste der får ordet er
Otto Steenholdt, som forslagsstiller og derefter er det Mogens Kleist.
Otto Steenholdt,
forslagsstiller, Atassut.
Efter at have hørt partierne og
Kandidatforbundets ordførere, så må vi vurdere det hen i retning af, at
arbejdet ikke stopper her, og vi må holde fast ved, at sagen går videre.
Først vi skal desværre ikke
træffe en beslutning om sagen, men vi må sikre os, at den fortsætter, idet
Siumuts ordfører også siger, at de også er klar til at deltage i det videre
arbejde, og i den forbindelse, så vil jeg gerne sige tak til IA, for de smukke
ord de har sagt, hvor de så også har peget på vores nye forretningsorden, og de
henholder sig til 21, hvor de så vil anmode om, at der skal arbejdes fremefter,
at give bemyndigelse til Revisionsudvalget, og det ønske, stemmer også overens
med Atassuts ønske.
Jeg er led og ked af, at Siumuts
ordfører var inde på, vedrørende fangernes egne investeringer, men jeg forstår
fra Landsstyreformandens side, at man ud fra Atassut's, IA's og
Kandidatforbundets bemærkninger, og de er så også klar til en eventuelt
erstatning til fangerne.
Men jeg tror, at det der
vedrører Revisionsudvalget, der mener jeg, at vores ordfører Anders Nilsson
selv vil kommentere det der vedrører Finansudvalget.
Der er mange ting, man gerne vil
tage med, vedrørende mandetimer m.m., det skal jeg ikke kommentere nærmere.
Til Atassut siger man, at
Atassut selvfølgelig også skulle have prikket lidt mere til Landsstyret. Det er
netop derfor jeg har stillet denne forespørgsel frem. Siumuts ordfører har ikke
været inde på det, Atassut er den eneste som har taget det op og stillet det
spørgsmål, og det er derfor, at vi nu er kommet frem til denne sag, hvorfor jeg
nu har kastet bolden tilbage.
Og til Mikael Petersen, hvad
skal vi med alle de tal, vedrørende hvor mange sæler der er blevet fanget i
Grønland ? Vi skal nok fange alle disse sæler, såfremt vi fortsat vil, det er
afsætningsmulighederne vi snakker om.
Det er rigtigt nok, at hele
Landstinget også bevilgede i 1997, men det er fordi de penge, nu er blevet
tabt, og det er derfor vi så har stillet det spørgsmål, hvor er alle disse
penge blevet af nu ? Og man må derfor også finde ud af, hvor ansvaret er, og
heldigvis kan vi ikke træffe en beslutning her under nærværende punkt, men jeg
er glad for, at man vil fortsætte med arbejdet, p.g.a. den alvorlige sag.
Jeg skal med beklagelse til
Jørgen Wæver sige, at man selvfølgelig skal takke det parti man er i koalition
med, og uanset hvor lidt der er noget at takke for.
Atassuts ordfører var inde på
det kursus der var, og spørger til hvad, fordi det ikke står klart i
besvarelsen, der var jeg ellers lige ved at tro, at det var kursus i
sælflænsning, fordi sælindhandlingsstedet er i Nanortalik. Men Wæver nævner
bare, at man generelt vil løfte deres viden, og såfremt er det også nødvendigt,
at man tænker på, hvad det koster.
I burde have sagt, hvad det er
man skal dygtiggøre dem til. Nogle gange bruger man lidt for gode toner, uden
at man direkte siger, hvad disse toner skal hentyde til, og det lyder da også
meget godt, at vi skal arbejde i den ånd, men jeg ved ikke rigtigt, hvad det er
for en ånd han hentyder til.
Vi skal ikke komme uden om, at
vi skal finde de fakta, der er sket her i løbet af sagen.
Og så til Kandidatforbundets
ordfører Mogens Kleist og derefter Anders Nilsson.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Tak. Til Landsstyremedlemmet for
Erhvervs besvarelse til ordførerindlæggene, så er jeg ikke tilfreds med den
besvarelse som Landsstyremedlemmet for Erhverv er fremkommet med.
Landsstyreformanden nævnte, at
der arbejdes med nogle løsninger, men det vi spurgte om er, hvordan er
situationen nu, vedrørende fangernes situation, ikke kun Puisi men også Nuka
A/S. Ikke mindst de fiskere og fangere, som har tilpasset deres fartøjer til at
kunne indhandle sælkød. Hvordan kan man løse deres problemer nu, fordi de kan
jo ikke bruge deres fartøjer til sælfangst og indhandle deres fangster. Jeg er
glad for de 5.000 timer til mandetimer.
Til Maliinannguaq Markussen
Mølgaard vedrørende en henvisning til Revisionsudvalget, da erfarede vi, da vi
var i Danmark, så fik vi fra Statsrevisionen, så undrede man sig over, at
Revisionsudvalget har ikke kunne behandle forhold vedrørende aktieselskaber.
Det eneste problem er børsnoterede aktieselskaber, andre selskaber kan indgå i
udvalgsarbejdet.
Hvorfor kan vi ikke lade
Revisionsudvalget køre en høring, i stedet for en politianmeldelse, som måske
foregår over mere end 2 år.
For såvidt angår ansvar og
ansvarspådragelser, det vender vi også tilbage til på et senere tidspunkt, de
ansvarlige i aktieselskaberne og hvordan disses ansvar er og hvordan disse kan
dømmes, hvis de har gjort noget ansvarspådragende. Vi har flere erfaringer med
aktieselskaber der er gået ned, men der sker jo aldrig noget med deres ansvar,
det er de forhold, som jeg mener, at vi bør forfølge i det videre arbejde.
Jeg håber for såvidt angår Nuka
A/S, og forholdet der, at dette også løses snarest muligt, for når vi har
udnyttet mandetimerne 5.000, hvem er det så, der får udgifterne, det er
Nanortalik kommune, det er Nanortalik kommune, der bliver ofret.
Så er det Anders Nilsson,
Atassuts ordfører, og derefter er det Vittus Mikaelsen, Siumut.
Anders Nilsson,
ordfører, Atassut.
Jeg kan forstå på Mikael
Petersen, at vi er enige om, at vi i den 18. februar i Finansudvalget fik et meget
omfattende materiale. Det vi så er uenige om, er om vi så på den måde er blevet
løbende orienteret eller om vi er blevet for sent orienteret. Konkursen var
indtrådt da vi blev orienteret. Det synes jeg ikke er en løbende orientering.
Det er rigtigt når Jonathan
Motzfeldt siger, at vi et par uger tidligere kunne have fået en del af
materialet, men vi forlangte at få det oversat, og det forsinkede det, det var
en del af materialet.
Landsstyremedlemmet for erhverv
siger, at Atassut kunne have gået mere aktivt ind i sagen om Puisi. I efteråret
1998 var Finansudvalget på rejse i Nanortalik kommune, og alle steder hvor vi
kom frem, var der stor optimisme, stor begejstring over Puisi-projektet, man
var næsten millionærer.
Jeg prøvede at advarer dem der nede,
også ved et møde med kommunalbestyrelsen, at det altså ikke var helt sikkert,
at vi var millionærer endnu, det kunne godt være, at det ikke gik som vi alle
sammen håbede. det tog man meget ilde op, for man var i den grad blevet pumpet
op med begejstring. Det gjorde mig noget bekymret.
Jeg vil også sige, at det ikke
var hvem som helst, der sad som bestyrelsesformand for Puisi. Det er
Vicekoncernchefen i landets absolut største firma, det skulle da gerne borge
for kvalitet. Man kunne jo godt komme til at fremstå som lidt tosset, hvis man
året igennem blev ved med at stille spørgsmål om Puisi, når der sad så
kompetente folk i ledelsen, det gjorde der så ikke alligevel.
Jørgen Wæver bryder sig ikke om,
at vi stiller spørgsmålstegn ved de der 5.000 mandetimer, der er bevilget til
Nanortalik. Det skal gå over 7 uger, Finansudvalget vil formodentlig være i
Nanortalik på det tidspunkt kurserne er afsluttet, og hvor kursisterne skal til
at have arbejde og tjene nogle penge. Jeg håber, at Jørgen Wæver også har tid
til at være der nede, og se på, hvad der egentlig er af jobtilbud til de her
folk, når de har gennemgået kurserne.
Det er job det drejer sig om,
det er godt nok at lære noget, men der skal også være noget at bruge det til,
så man kan tjene nogle penge.
Endelig er der det her med det
ansvarspådragende. Det er heldigvis stadigvæk ikke strafbart at være dum og
uduelig, ubrugelig og inkompetent. Så uanset hvad kuratorerne finder frem til,
så kan der være begået mange dumheder og mange ting og sager, som ikke kan
meldes til politiet, men som alligevel er vigtigt at kende til, når man skal
stemme og når man skal udpege folk, og når man skal ansætte folk.
Vi mener stadigt, at der bør
udarbejdes en meget grundig hvidbog over det der er sket. Ikke sådan set for at
dukke folk, men for ikke at dumhederne skal gentage sig, så det var det.
Der er flere der har bedt om, at
få ordet, der er 7, men uden om partiernes ordførere, der skal de der får
ordet, uden om partiernes ordførere, så vil jeg anmode dem om, at gøre det kort
og ikke komme med gentagelser.
Og efter Vittus Mikaelsen, så er
det Daniel Skifte.
Vittus Mikaelsen,
Siumut.
Først er jeg meget medfølende
overfor de andre fangere, mine medfangere, fordi jeg er sikker på at især
bygdebeboerne lytter til denne debat, og hører hvad man når frem til, og jeg
ser ikke mest på partitilhørsforholdene, fordi jeg selv som fanger føler, at
der er mange der ellers gerne vil tilkendegive deres mening, fordi det er
klart, at man i forbindelse med Ottos fremlæggelse, at man i 1997, der fik
fangerne det glade budskab om Puisi A/S, men glæden varede kun 1900-tallet ud,
og det er det eneste der ligger klart.
Og nogle af de ting, som jeg
også har bemærket er, at man endnu engang arbejder meget ensidigt. Nu er Puisi
lukket, så har man givet en mulighed for disse 24. Hvad så med den anden side,
dem der fanger dem, dem gør man ikke noget ved, og Landsstyret gør ikke noget
for fangerne, det ligger også klart.
Det er ligesom, det politisk er
blevet en vane, og må jeg gerne citerer, og der sagde en af
Landsstyreformandens sange, "mandfolkene er fangerne, som lever i det
stille". Men vi ved, at noget af det, som også ligger klart er, at dem der
har anskaffet sig et fartøj, de kommer bagud med deres afdrag, ikke kun
fiskerne men også fangerne.
IA's ordfører Maliinannguaq
Markussen Mølgaard har ret i når hun siger, at man bør give dem et forslag om,
at de foreløbige får et afdragsstop, og ligesom Kandidatforbundet også var inde
på det, men jeg er glad for den besvarelse jeg har fået fra Landsstyreformandens
side, fordi man er åbent overfor, at man foreløbig får et afdragsstop.
Hvorfor jeg på medfangernes
vegne, vil sige, at det ikke er nok med et afdragsstop. ved lukningen af Puisi
A/S, så er de fangere, som er blevet ramt, der bør vi for fangerne finde en
anden løsningsmulighed, således at de kan fortsætte deres erhverv, fordi
fangerne som regel er storfamilier, og de har jo også faste udgifter til hus og
el m.m.
Og med disse korte bemærkninger,
så vil jeg overfor mine medfangere rundt omkring på kysten, og som lytter til
denne debat, at man prøver på, at genåbne det, der nu er lukket, og det er mit
største ønske.
Og uden om partiernes ordførere,
Daniel Skifte. Og derefter Godmand Rasmussen.
Daniel Skifte, Atassut.
Tak. Jeg vil gerne have placeret
et par spørgsmål. For det første så sagde Landsstyremedlemmet for Erhverv
overfor Atassut, så sagde han, at han havde svært ved at acceptere tonen i
Atassuts indlæg, men at han var tilfreds med en hel del af vores bemærkninger.
Det er fordi vi fra Landsstyrets svarnotat ikke klar kan se, hvad Landsstyret
agter at gøre i det videre forløb, det fremgår ikke klart fra
Landsstyremedlemmet for erhvervs svarnotat. Det er derfor vi i vores
ordførerindlæg brugte den tone. Hvis svarnotatet havde været klare, så havde
lyden været en anden.
Det er rigtigt, at Atassut er
medansvarlig. I 1997 da vi begyndte at drøfte sagen, det kan vi ikke flygte
fra, og vi har et medansvar. I 1998 var vi også med, og støttede og det flygter
vi heller ikke fra. i april 1999, så blev fabrikken indviet efter valget i
1999. Og det var på det grundlag vi udarbejde vores ordførerindlæg. Og jeg
mener, at det er vores pligt at påpege, hvis der er noget forkert eller galt,
det der er sket i 1999 i slutningen af året.
Jeg har ikke yderligere
bemærkninger til det der er sket i år, og jeg har heller ikke nogen yderligere
bemærkninger vedrørende Mikael Petersens bemærkninger, om de orienteringer, der
er gået videre til Finansudvalget.
Vedrørende Landsstyreformandens
bemærkninger, skal jeg ganske kort udtale, at jeg bemærker, at samtlige
partiers ordfører er enig om, at dagens debat i henhold til § 35, som
forespørgselsdebat, der kan man ikke tage beslutninger om, hvad der skal ske i
det videre forløb, men som jeg allerede har sagt, så har Landsstyret i deres
svarnotat ikke nævnt, hvad de vil gøre, det er det vi har efterlyst, og jeg er
glad for, at Landsstyreformanden i sit indlæg klar udtalte, at kuratorerne nu
er i fuld gang med deres arbejde, for hvis Landsstyret havde nævnt det klart i
deres svarnotat, så havde vores ordfører ikke taget det op
Men jeg er glad for, at samtlige
partiers ordførere mener, at der skal være en mere tilbundsgående undersøgelse
af sagen.
Jeg mener også at det er på sin
plads, at jeg siger, at for såvidt angår Puisi, så er det kun 48 % af aktierne
i Puisi A/S der er hjemmestyreejet, og det er det udgangspunkt vi skal have. Vi
ejer kun 48 % af aktierne i Puisi A/S, men da vi skal passe på samfundets
penge, så må vi indenfor vores ejerskab være opmærksom på, og det er vores
pligt.
Afslutningsvis vil jeg undgå at
udtale, at vi fra Atassuts side, siger tak til Vittus Mikaelsen og denne
bemærkninger, for dine bemærkninger, også for såvidt angår mandetimerne.
Forslagsstilleren nævnte i sit
tillægsforslag, som ikke er blevet besvaret, hvad så med de fiskere og fangere,
der er kommet i problemer p.g.a. Puisi's konkurs, der er ikke komme et klart
svar herpå.
Også uden for partiordførerne er
det Godmand Rasmussen, og derefter er det Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem
for Boliger og Infrastruktur.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Tak. Også med en ganske kort
bemærkning som indlæg i debatten. Indledningsvis skal jeg udtale, at Daniel har
besvaret en del af det, jeg ellers ville have sagt.
I Grønlands historie er det ikke
særsyn, at man arbejder for samfundets bedste, også her fra denne sal. Det er
selvfølgelig glædeligt, men det er heller ikke er særsyn, at ting der bliver
igangsat mange gange kører dårligt, p.g.a. dårlig fundering, der er alt for
mange sådanne oplevelser, som vi har haft. Selvom vi kun har fulgt med i sagen
via medierne, så synes det hele at være foregået i et sådant tempo, at der
f.eks. ikke har været grundlag, for opstart af kontor i Kina m.v.
Det havde været det samme, f.eks.
hvis fabrikkens direktør havde sagt, at det er det samme som at sige, at man
fylder en spand op løbende med vand, og sige, at hver gang man har fyldt den,
så skal i have så mange penge for den. Det er det samme.
Vedr. Mikael Petersens
udtalelser om gensidigt tillid, så er jeg meget enig i dette, men er det ikke
tegn på det modsatte, at vi i den senere tid, ikke mindst i den senere tid, at
meldingerne om, hvordan situationen er, har været for dårligere fra ledelsen og
bestyrelsen, det kan der ikke herske tvivl om, at forholdene har været sådanne.
Jeg er glad for bemærkningerne
vedrørende mandetimer, ikke mindst fra Landsstyrets side, det er ikke et
særsyn, at i forbindelse med at der opstår problemer, at man tyr til
mandetimeordningen, fordi når en virksomhed går dårligt, så betyder det en helt
del ekstra udgifter for kommunerne.
Jeg synes, at vi har lidt svært
ved at lære af vores erfaringer, hvor mange penge har vi tabt på sådanne
ufunderede planer, og p.g.a. af dårlig planlægning, hvor mange millioner har vi
tabt allerede. Uanset vores partitilhørsforhold, må vi erkende, at vi har været
med til at opstarte sådanne virksomheder, som ikke har været velfunderede.
Vi har fra Atassut altid sagt,
at det er godt at vi altid kan erkende at vi har lavet fejl. Las os erkende, at
vi har lavet fejl, så vil befolkningen meget lettere acceptere det vi skal
foretage os yderligere. Men alene, at vi klart har erkendt, at vi har taget
fejl, det er den bedste måde, når man skal videre. Atassuts ansvar i sagen har
fremdraget flere gange, og Atassuts rolle i Finansudvalgets formål, har jo
været godt, men som Mikael Petersen også sagde, så har der måske manglet noget
omkring gensidigt tillid.
Jeg vil ikke give enkelte
personer skylden for noget, men jeg har selvfølgelig også medlidenhed med dem,
der er blevet ramt af mistede forhåbninger, ikke mindst fangerne i Nanortalik,
og de andre fangere der eller skulle have indhandlet til fabrikken. Det er
ærgerligt, at det ikke er gået som håbet, og jeg håber meget at selve formålet
og ideen bag kører fortsat, jeg håber meget at vi får et positivt resultat i
fremtiden.
Jeg vil afslutningsvis også
præcisere, at når vi bliver ramt personligt, at man skal lade det være, at tage
det meget personligt, men i stedet for samarbejde. Hvis vi samler kræfterne og
arbejder sammen, så opnår vi meget mere, for såvidt angår Grønlands økonomi.
Man har 5 minutter på
talerstolen, såfremt man er uden om partiernes ordførere. Men den næste er
Steffen Ulrich Lynge.
Steffen Ulrich-Lynge,
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Atassut stiller et direkte
spørgsmål vedrørende forbedringen af vandforsyningen i Nanortalik, og om man
skal have en landingsbane til mindre fly Nanortalik, og til det kan jeg
besvare, at Nanortalik nu har en tilfredsstillende vandforsyning, men såfremt
man skal have en vandkrævende fabrik, så er det nødvendigt med en nærmere
undersøgelse vedrørende vandforsyningen, der er allerede foretaget nogle
undersøgelser, men spørgsmålet om, hvad der er bedst, det skal yderligere
undersøges, og det koster fra 10 til 200 mio. kr. med de forskellige
løsningsmodeller der er.
Og m.h.t. eventuelt anlæggelse
af landingsbane, da vi havde drøftet punkt 24, så sagde vi, at undersøge
grundlaget for en eventuelt anlæggelse af mindre landingsbaner, og det er det,
jeg gerne vil henvise til.
Og jeg siger tak til
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, og den næste, der får ordet
er Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, og efter ham er det så Per
Rosing Petersen, men først Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi.
Først om hvad Landsstyret agter
at gøre, og Atassuts formands spørgsmål, fordi Landsstyret ikke klart er kommet
med en udmelding om det, og det er naturligt, at man udpeget nogle, der kan drive
et selskab, som er gået neden om. Og man bruger så også Skifteretten, der peger
man på nogle personer, som skal drive det videre, således at man eventuelt kan
finde ud af, hvem der måtte have et ansvar.
Og det har ikke været nødvendigt
for os, at tage det op som et grydeklar pakke, fordi vi også ved at vi som
partiformænd, også selv må hente de oplysninger, som vi måtte hente.
Landsstyret har taget de
initiativer efter de er gået konkurs, hvorefter vi så har overgivet opgaven
videre til de personer, som måtte arbejde videre med det, og det burde Atassuts
formand også have haft kendskab til.
Og til Vittus Mikaelsens
bemærkninger om fangernes og jollefiskernes situation, hvor der så ikke sker
noget med dem, og hvor man så har taget nogle initiativer overfor de
medarbejder, som har været på fabrikken. Og Landsstyremedlemmet for erhverv har
allerede været inde på det, således at vi med Great Greenland og Royal
Greenland, der skal vi i samarbejde med dem, finde ud af, hvad vi kan gøre, og
man bør ikke sige, at vi ingen ting gøre, vi bør står sammen om, at vi ikke
blot giver op, og det er ud fra det Landsstyret arbejder.
Og det er korrekt, at det har
været meget.., hvor man har haft nogle store forhåbninger om det, der blev
etableret, og det forrige Landsstyre har også stolet på det, og har også ved
etableringen af et selskab som Puisi A/S.
Og i juli 1998, så vedtog
Landsstyret, det daværende Puisi's bestyrelses strategiplan, og denne accept
har jo fortsat, selvom man også har kendskab til, at markedet var nyt, ligesom
produkter var nye, og markedet har jo man heller ikke været helt sikkert på,
men vi har allesammen været med til at give tilskud til det, og vi bør kende
hvor ansvaret ligger.
Og såfremt det er Landsstyret
der har været ejere med Landstinget som bagland, så bør de vide hvilke opgaver
de har og hvor ligger de forskellige ansvarsområder og i § 54, det er
aktieselskabsloven der bliver citeret til, som tolkene ikke har til rådighed,
der skal jeg blot henvise til § 54.
Og det betyder så, at man har et
ansvar, når vi så har dannet selskaber og ikke har haft kendskab til den
paragraf, så er det kedeligt, når man ikke har haft kendskab til hvilke
ansvarområder, de forskellige grupper har, og det har vi selvfølgelig kendskab
til.
Og Mogens Kleist på vegne af
Kandidatforbundet og Anders Nilsson, og deres bemærkninger, så vil jeg gerne
stille et spørgsmål. Først så siger Mogens Kleist, at Landstinget ikke har fået
tilstrækkelig orientering fra Landsstyret. Jeg ved ikke hvilke Landsstyret han
tænker på, det er sikkert det nuværende Landsstyre han tænker på.
I forbindelse med vedtagelse af
TB 2 her i efteråret, den 18. oktober, så fremlagde jeg Puisi A/S's ønske om en
garantistillelse, og sagde dengang, at Puisi A/S's långiver, der ønsker
Landsstyret en bemyndigelse til, at stille en garanti på 12 mio. kr, således at
Puisi har ønsket at få et lån, men långiveren har vurderet Puisi's økonomi, og
har så ønsket at Landsstyret stillede en garanti, og heraf kan man se, at Puisi
A/S ikke for nuværende kan køre efter forretningsmæssige principper, hvorefter
det så kan ske, at der kan være en fare ved garantistillelse. Og samtlige
partier i Landstinget vedtog, at man skulle stille den garanti.
Og til Anders Nilsson, Atassuts
ordfører, så vil jeg gerne stille et spørgsmål om, når man siger, at man skal
stille Landsstyre til ansvar, hvilket Landsstyre tænker man så på, er det det
nuværende eller det forrige Landsstyre. Og såfremt man tænker på et nuværende
Landsstyret, så skal jeg til begge mænd sige, at ud fra den placering jeg har
haft, så vil jeg ikke sætte spørgsmålstegn ved, om Landstinget sætter
spørgsmålstegn ved, om jeg ikke har udført mit arbejde i henhold til mit
ansvar. Jeg har allerede citeret mine ord.
Anders Nilsson stiller et
spørgsmål om en eventuelt etablering af en landingsbane og vandforsyningen, og
det som man ikke haft flertal om, at vedtage, nemlig en landingsbaner, så
ønsker man nu, at man tager sagen op igen, hvor Siumut og Inuit Ataqatigiit er
i koalition med hinanden. Og ved prioriteringen har vi villet bevilge midlerne
regionsvis, og Anders Nilsson har også vedtaget, at der bliver bevilget 2 mio.
kr., for at undersøge, hvor man eventuelt kan etablere de næste landingsbaner,
men som medlem af Finansudvalget, så bør Anders Nilsson vide, at der er
begrænset midler i Landskassen, og som naturligt også sætter en grænse for de
forskellige planer man har.
Og så er det Per Rosing Petersen
uden om partiernes ordførere.
Per Rosing Petersen, Siumut.
I mit første indlæg, så sagde
jeg vedrørende Maliinannguaq Markussen Mølgaard, og vil sige det samme overfor
Otto Steenholdt, da han åbenbart ikke har hørt efter, fordi jeg sagde til
Maliinannguaq Markussen Mølgaard vedrørende deres henvisning til
Revisionsudvalget, så må Otto Steenholdt også være bekendt med, at vi er i gang
med en forespørgsel, hvor man ikke kan bringe sagen videre til behandling i
udvalgene, som vi også fik at vide under vores forretningsordenskursus. Dette
skal jeg blot erindre om.
Jeg skal atter engang erindre
om, at Revisionsudvalget i henhold til vores nuværende forretningsorden, ikke
har adgang til at undersøge forhold vedrørende aktieselskaberne, og det må
Mogens Kleist også vide.
Og man må også vide, at vi også er
i gang med, at vurdere og revurdere vores forretningsorden, hvor det
aktieselskaberne også vil indgå om det skal med i vores forretningsorden og i
hvilket omfang, og jeg håber, at vi kan vende tilbage til det til
efterårssamlingen, hvor vi vil drøfte forholdene.
Og så er det Mikael Petersen,
ganske kort, da det er 3. gang han går op på talerstolen. Og næste taler er
Johan Lund Olsen.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
til de 3 ordfører, der har været
fra Atassut. Indledningsvis til Daniel Skifte, så sagde Daniel Skifte, at jeg
var lidt uklar, for såvidt angik mine bemærkninger vedrørende de informationer,
der er givet til Finansudvalget. Det er meget meget mærkeligt, hvis han kan
sige det på den måde, fordi jeg sagde jo, at Finansudvalget er blevet orienteret
herom - meget åbent, og at jeg var meget glad for dette. Hvis jeg havde snakke
dansk, havde han måske forstået det klarere.
Til Godmand Rasmussens
bemærkninger, om reel bemærkninger af sagerne og en grundig behandling. Anders
Nilsson har også været inde på, at Finansudvalget ikke har fået de oplysninger
de skulle have. Anders Nilsson har også selv klart udtalt, at Finansudvalget
den 18. februar fik information fra Landsstyret. Jeg beklager hvis der har
været nogle sproglige misforståelser her, da vi her fra talerstolen snakker med
forskellige tunger. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi i denne vigtige sag kan
samarbejde om det videre forløb.
Vedrørende forslagsstillerens
bemærkninger om fartøjer, så skal jeg dertil udtale, at vi i Siumut har drøftet
spørgsmålet, for såvidt angår fangernes tilpasning af deres fartøjer, til en
eventuelt indhandling af sæler.
Selvfølgelig er det Siumuts
formål, at der skal findes en positiv løsning, og jeg venter spændt på
Landsstyrets initiativer på området.
Der er flere der har bedt om
ordet. Da vi ved hvordan sagen går og det videre forløb skal blive, skal jeg
anmode de sidste om, at udtale sig ganske kort. Først er det Johan Lund Olsen
uden for partiordførerækken, bagefter er det Landsstyremedlemmet for Erhverv Simon
Olsen.
Johan Lund Olsen, Inuit
Ataqatigiit.
Som Landstingsformanden også
sagde, så har vi pejlet os ind på, hvordan sagen skal gå videre. Vi har brugt
næsten 2 timer på forespørgselsdebatten, og da man har nævnt muligheden også
for yderligere en høring, som en mulighed, så har jeg forsag, men jeg vil først
indledningsvis præcisere, at kuratorernes arbejde, så skal den selvfølgelig gå
videre, og vi i Inuit Ataqatigiit, mener at Landstinget som medfinansierende
også har pligt og ret il, at foretage sig nogen, uanset at selskabet er et
aktieselskab. Vi vil også høre hvad vores penge er blevet brugt til eller ikke.
Derfor vi har overvejet et
forslag til næste punkt på dagsordenen, og den har følgende ordlyd "Men
henvisning til § 50 i Landstingets forretningsorden, overgår Landstinget til
næste punkt på dagsordenen med følgende begrundelse". Det er muligt, og
det er en mulighed vi har, som vi også har flere gange her i denne sal, og
vores forslag lyder altså således "Idet Landstinget ligger afgørende vægt
på, at omstændighederne omkring Puisi A/S om det efterfølgende resultat
påbegyndt undersøgt nærmere og i den forbindelse ønsker, at dette påbegyndes i
hjemmel i forretningsordenen § 21 stk. 1, igennem en høring, arrangeret og
gennemført af Landstingets Revisionsudvalg, forinden Landstingets forårssamling
år 2000, overgår Landstinget herefter til næste punkt på dagsordenen". Den
vil jeg aflevere til Landstingsformanden, ligesom den også vil blive omdelt til
herværende partigrupppers gruppeformænd.
Ole Lynge, Landstingsformand.
I henhold til det omdelte, så er
det på sin plads, at vi først i de enkelte partigrupper tager stilling til det,
i får en 1/3 time til rådighed i partigrupperne. Vi mødes igen kl. 15.30.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Vi genoptager behandlingen af
punkt 25, Forespørgselsdebat om tilbundsgående redegørelse vedrørende Puisi
A/S.
Under pausen så har partierne
holdt samråd med hinanden og Johan Lund Olsen har bedt om ordet.
Johan Lund Olsen, Inuit
Ataqatigiit.
Og lige før pausen, så har Inuit
Ataqatigiit landstingsgruppe med henvisning til § 50 i stillet et forslag om,
at gå over til næste punkt på dagsordenen, og her vil vi sige, at Siumut og
Inuit Ataqatigiit efter et fælles møde, har trukket det første forslag tilbage,
men har et nyt forslag, således, at det er et nyt forslag om overgang til næste
punkt på dagsordenen, og så er det endnu engang med henvisning til § 50, og
forslaget lyder sådan her "Under henvisning til § 50 i Landstingets
Forretningsorden fremsættes der hermed forslag til overgang til næste punkt på
dagsordenen med følgende begrundelse:
I det Landstinget konstaterer,
at bestyrelsen i Puisi A/S har indgivet konkursbegæring, skal Landstinget
henstille til Landstingets Revisionsudvalg om at undersøge forholdene omkring
garantistillelsen, som Landstinget bevilgede i efteråret 1999. Landstinget
overgår herefter til næste punkt på dagsordenen."
Det forslag er blevet omdelt til
Landstingets medlemmer, og den giver jeg herved til Landstingets formand.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Som før nævnt, først Anthon
Frederiksen, Kandidatforbundet og derefter Daniel Skifte.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Vi må nævne på Kandidatforbundet
vegne, at IA og heldigvis nu, henholder sig til forretningsordenen, det første
forslag stemmer ikke overens med forretningsordenen, og vi vil stemme for det
sidste forslag.
Og Daniel Skifte, Atassut.
Daniel Skifte, Atassut.
Fra Atassuts side, så er vi også
enig med det sidste forslag, og vil også gå ind for det. Og såfremt det ikke
bliver opfyldt, så vil Atassut også med henvisning til det vi har nævnt i
ordførertalen, vil vi tage det op igen, men det forslag fra Siumut og Inuit
Ataqatigiit, det går vi ind for, og vil således også stemme for det.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Og vi skal hermed stemme om det,
idet partierne og Kandidatforbundet også har meldt deres enighed.
og det er med henvisning til §
50, "Og idet Landstinget konstaterer, at bestyrelsen i Puisi A/S har
indgivet konkursbegæring, skal Landstinget henstille til Landstingets Revisionsudvalg,
om at undersøge forholdene omkring garantistillelsen, som Landstinget bevilgede
i efteråret 1999. Landstinget overgår herefter til næste punkt på
dagsordenen".
Og jeg vil anmode de medlemmer der går ind for forslaget, om
at rejse sig. 29. Og det er så samtlige tilstedeværende, og dermed er
behandlingen af dette punkt færdigt.