|
Dagsordenspunkt 21-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
2. mødedag, tirsdag den
15. februar 2000
Olga Poulsen,
forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Det har været gennem lang tid været
erkendt, at mistede fiskeredskaber herunder ikke mindst tabte garn, udgør et
stort problem i mange af vores farvande. Dette gælder især farvandene i de
områder, hvor der fiskes hellefisk. De mistede fiskeredskaber udgør et
forureningsproblem og herudover er det et problem, at mistede fiskegarn ligger
på havbunden og fortsætter et "spøgelsesfiskeri" til skade for
fiskebestanden.
Landstingets medlemmer har
gennem de seneste år ofte gjort opmærksom på disse problemer under
landstingssamlingerne. På baggrund af et medlemsforslag i efteråret 1991
tilsluttede Landstinget sig således, at der skulle nedsættes et udvalg, der
skulle drøfte problemernes omfang og udarbejde indstilling til Landsstyret om,
hvordan problemerne kunne løses.
I forbindelse med behandlingen
af et andet medlemsforslag i efteråret 1995 oplyste Landsstyret imidlertid, at
dette udvalgs arbejde var blevet hindret af spørgsmålet om, hvor det økonomiske
ansvar for oprensningen af fiskepladserne skulle placeres. Samtidig var det
Landsstyrets holdning, at fordelingen af den økonomiske byrde skulle afklares
snarest m.h.t. allerede mistede fiskeredskaber, men at Landsstyret mente, at
udgifterne til oprensning af mistede fiskeredskaber fremover skulle dækkes af
brugerne, d.v.s. fiskerne, idet dette var i tråd med principperne bag
miljøloven.
Herudover kan det nævnes, at i
forbandelse med finanslovsforhandlingerne på Landstingets efterårssamling 1998
tilkendegav daværende Landsstyre, at der skulle findes en løsning, således der
ikke mistes fiskeredskaber. I den forbindelse gav Landsstyret udtryk for, at
man i forbindelse med et fiskeseminar, der skulle afholdes i december dét år,
ville tage stilling til, hvilke forholdsregler man skulle tage for, at
fiskeredskaberne ikke mistes, samt hvem der skal finansiere oprydningen.
Problemerne har således været
drøftet jævnligt gennem de seneste snart 9 år og alligevel, synes problemerne
fortsat ikke at være løst. Dette illustreres ved, at der fortsat har været
landstingsmedlemmer, der har rejst forslag vedrørende problemstillingerne under
de seneste landstingssamlinger. Landsstyrets tidligere omtalte holdning om, at
brugerne selv må dække omkostningerne ved oprydningen, er ikke en løsning, der
har fungeret, hvilket tyder på, at der er behov for et klart regelsæt på
området.
Derfor forslår jeg overfor
Landstinget at man pålægger Landsstyret at iværksætte tiltag med henblik på
oprensning af mistede fiskeredskaber i de grønlandske fiskefarvande, og at der
tages initiativ til regeldannelse med det formål fremadrettet at løse de
problemer, som mistede fiskeriredskaber skaber for vores fiskefarvande.
Så har Landsstyremedlemmet for
Erhverv et svarnotat til beslutningsforslaget.
Simon Olsen,
Landsstyremedlem for Erhverv.
Først skal jeg på Landsstyrets
vegne meddele, at jeg i mine kommentarer til forslaget vil koncentrere mig om
sænkegarn. Åbenbart synlig efterladte fiskeredskaber kan fjernes forholdsvis
nemt.
Med hensyn til sænkegarn skal
jeg meddele, at fiskeri med sænkegarn udenskærs, d.v.s. udenfor for 3 sømil fra
basislinien ikke er tilladt i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse om
regulering af fiskeri ved tekniske bevaringsforanstaltninger. Ligeledes blev
det ikke længere tilladt at benytte sænkegarn i forbindelse med fiskeri efter
hellefisk pr. 1. januar i år, med undtagelse af et bestemt område ved
Illulissat, hvor det vil være tilladt at benytte garn frem til udgangen af
april i år.
Landsstyret skal i den
forbindelse meddele, at det ikke har været nemt at få indført forbuddet mod
brug af garn i det kystnære fiskeri efter hellefisk. Selvom man i starten af
1998 blev enige med KNAPK om indførsel af forbud mod brug af garn i det
kystnære fiskeri efter hellefisk pr. 1. januar 2000, ja så kommer der stadigvæk
ansøgninger om tilladelse til at bruge garn i fiskeriet efter hellefisk.
Det er Landsstyrets principielle
holdning, at ejeren slev bør sørge for oprydning og bortskaffelse af mistede
eller efterladte fiskeredskaber.
Alle er vel enig om, at mistede
fiskeredskaber bør og skal fjernes såfremt dette er muligt. Men hvem skal bære
det økonomiske ansvar ? Som forslagsstilleren selv nævner det i sti forslag
strandede det såkaldte "sænkegarnsudvalgets" arbejde på spørgsmålet
om det økonomiske ansvar. Det er Landsstyrets opfattelse, at opgaven bør løftes
i et samarbejde mellem fiskerne, kommunerne og Hjemmestyret.
Til slut skal jeg på
Landsstyrets vegne meddele, at jeg er enig med forslagsstilleren i, at der skal
udarbejdes fremadrettede regler, som for fremtiden for det første skal undgå,
at der mistes fiskeredskaber, og som for det andet skal sikre, at der er klare
regler om ansvar og forpligtigelser, såfremt der alligevel mistes
fiskeredskaber. Det vil dreje sig om tekniske regler, som bestemmer at f.eks.
ophalerlinier skal have en minimumstykkelse, krav om mindst to ophalerlinier
o.s.v. Disse regler kan indarbejdes i fiskerilovgivningen.
Det er Landsstyrets opfattelse,
at mistede fiskeredskaber på havbunden bør betragtes som affald, da de ikke
længere bruges til deres oprindelige formål, nemlig fiskeri.
Med disse bemærkninger, skal jeg
på Landsstyrets vegne indstille, at beslutningsforslagets sendes videre til
Miljøudvalget inden 2. behandlingen. Tak.
Og så går vi over til partiernes
ordførere. Første ordfører er Siumuts ordfører Hans Enoksen.
Hans Enoksen, ordfører,
Siumut.
Landstingsmedlem Olga Poulsen,
Inuit Ataqatigiit stiller forslag om tiltag til oprensning til mistede
fiskeredskaber, sænkegarn og andre fiskeredskaber, og fra Siumut skal vi knytte
følgende bemærkninger til forslaget.
Landstinget har tidligere op til
flere gange drøftet forslag om oprensning af mistede fiskeredskaber, og senest
stillede Landstingsmedlem Lars Karl Jensens Siumut et forslag om oprensning af
mistede fiskegarn samt kortlægning i tilknytning hertil.
I Siumut mener vi, at brugerne
også har ansvaret for oprensning af de mistede fiskeredskaber. Fiskerne
forlader jo heller ikke bare deres mistede redskaber men gør deres bedste for
at bjerge disse, i det de jo kan have en stor værdi, som man ikke bare
forlader, og smider væk.
Vi mener også, at det ikke er på
sin plads, at gennemfører oprensning for mange penge, så længe garnfiskeriet
fortsætter. For det giver jo ingen mening, at oprense anvendte fiskeredskaber,
for mange penge.
Når man vil undgå at miste
fiskeredskaber i videst muligt omfang, så kan man ikke komme uden om et nært
samarbejde mellem fiskerne, kommunerne og Hjemmestyret, m.h.p. at udarbejde
regelsæt vedrørende oprensning af mistede fiskeredskaber fremover.
Tanken har været drøftet
indgående og bliver drøftet indgående i Fiskeriudvalget, og på baggrund af den
seneste forslagsstiller blev man enig om, at forslaget sendes videre til AMIS,
for det er på tide, at få at vide, hvor sagen beror for nuværende, idet vi må
holde op med at komme tilbage til igangværende sager, i tide og utide.
Endvidere skal vi bemærke, at
redskaber til kammuslingefiskeri og til krabbefiskeri, som er meget
bekostelige, mistet i disse år blandt andet som følge af, at rejefiskere og
krabbefiskere, fisker i samme fiskefelter. Vi skal opfordre rejefiskerne og
krabbefiskerne om, at finde en løsning m.h.p. at undgå, at man unødigt mister
meget bekosteligt redskaber.
Fra Siumut mener vi, at det ikke
kun kan være Hjemmestyret der bekoster mistede fiskeredskaber, og man kan ikke
komme uden om, at brugerne også har et ansvar. Det er også muligt, at undgå at
miste sine redskaber gennem et godt samarbejde.
Med disse bemærkninger går vi
ind for, og tilslutter os forslagets fremsendelse til Miljøudvalget. Tak.
Og så går vi over til Atassuts
ordfører, Siverth K. Heilmann, værsgo.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Vi skal fra Atassut give
forslagsstilleren Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit ret i, at de mistede
fiskeredskaber især sænkegarn i meget stort omgang, har givet store problemer
for fiskerne i vores farvande, og dette har været genstand for vedvarende
drøftelse også i denne sag, på baggrund ag forslag fra flere
landstingsmedlemmer.
Atassut mener, at når
fiskeredskaber så bliver mistet, så skal fiskeren som den første forsøge, at
bjerge sine mistede redskaber selv. Atassut ønsker heller ikke, at man
efterlader fiskeredskaber, hvor som helst. Hvis vi alle uden undtagelse skal
blive ved med at samarbejde omkring vores hovederhverv, nemlig fiskeriet, så
mener vi fra Atassut, at når fiskerne har mistet deres fiskeredskaber, så skal
de samarbejde tæt med deres respektive kommuner med oprensning, når det ikke
lykkes for dem, at bjerge redskaberne selv.
Endvidere mener Atassut, at der
skal opnås klare krav om regelsæt omkring rapportering af mistede
fiskeredskaber, hvor Hjemmestyret selvfølgelig skal være samarbejdspartner.
Atassut mener også, at når oprensning af mistede fiskeredskaber er blevet
nødvendigt, så skal der være en klare og mere ensartet finansiering af
oprensning i hele landet.
Og med disse korte bemærkninger
tiltræde Atassut, at forslaget sendes videre til behandling i Miljøudvalget
inden 2. behandlingen. Tak.
Og så går vi over til Inuit
Ataqatigiit og deres ordfører, Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Det er ikke første gang, at
vi i Landstinget taler om mistede fiskegarn. Første gang var det daværende
Landstingsmedlem Josef Motzfeldt, der allerede i 1991 fremlagde sagen til
drøftelse, og på den baggrund blev det vedtaget, at der skulle nedsættes et
arbejdsudvalg.
Netop dette spørgsmål har været
fremsat af endnu flere landstingsmedlemmer, og da vi fra Inuit Ataqatigiit
sidste gang, sidste forår, fremsendte et forslag til dagsorden, fik vi et
skriftligt svar.
Inuit Ataqatigiit ønsker nu, at
arbejdet endelig indledes seriøst på baggrund af debatoplægget fra Olga
Poulsen, da emnet har været taget op flere gange uden at have været taget
seriøst op og uden nævneværdige resultater.
I disse øl bliver kvoter og
restriktioner af de levende ressourcer i de grønlandske farvande. Og det er da
også helt nødvendigt m.h.t. sikring af en bæredygtig udnyttelse. Vi kan jo ikke
regne med, at de levende ressourcer vil være uudtømmelige i al fremtid, uanset
hvad vi gør med dem.
I dag er vores farvande vores
største reserve, og derfor mener Inuit Ataqatigiit, at de skal være så rene som
muligt. Det er på tide, at der tages de nødvendige skridt til at gøre et eller
andet, i stedet for passivt, at vente på de forskellige direktorater og
arbejdsgrupper. Der må i dag være mange mistede redskaber, der forurener havet
og resulterer i spild af gode levende ressourcer.
Man kan heller ikke komme uden
om, at der er mistet tegner i disse år, hvor krabbefiskeriet er gået i gang, og
disse havner på havbunden er også til stor gene for rejefiskerne og ødelægger
deres trawl, ligesom det modsatte formodes at være tilfældet. Og man må
konkludere, at de mistede garn og tegner uden tvivl rådner og forurener havbunden.
Inuit Ataqatigiit mener, at
jagtbetjentene bør bruges mere i forbindelse med forebyggelsen af en sådan form
for forurening. Og i den forbindelse er det nødvendigt, at der ansættes
jagtbetjente alle steder. I følge gældende lovgivning er det i dag den danske
stat der har kompetence for farvandet ud for 3-sømile grænsen, og selvom man
ved, at det ikke er tilladt at drive garnfiskeri i disse farvande, så mener
Inuit Ataqatigiit, at det er naturligt at opfordre til, at henvende sig til den
danske stat om oprensning af disse farvande.
I følge miljøloven er det dem
der smider affaldet, der også har ansvaret for oprydningen, men i denne her
forbindelse kan man ikke tage sammenligninger, da der aldrig er sket oprydning
i havet. Derfor må de involverede i spørgsmålet, alle være medansvarlige.
Hvis man vil påstå, at det er
kommunerne alene der har ansvaret, så bliver det også et spørgsmål om
kommunernes økonomiske formåen. Selvom der er kommuner der har økonomien i
orden, er der også kommuner der bare træder vande. Derfor kan man i dette
spørgsmål ikke komme uden om, at de involverede parter, og det offentlige
samarbejder.
Derfor ønsker Inuit Ataqatigiit,
at man i dette spørgsmål tager sagen seriøst op, og henviser til Miljøudvalget
til videre behandling, og vi skal samtidig opfordre til, at man i forbindelse
med forebyggelse af forurening, inden årets udgang, at politikerne, KNAPK, APK
og KANUKOKA spætter sig sammen, og drøfter de fremtidige tiltag.
Hvis mødet skal foregå under
Landstingets samling kan det gøres uden yderligere udgifter, da alle
involverede organisationer allerede er her i byen.
Med disse bemærkninger henviser
Inuit Ataqatigiit spørgsmålet til videre behandling i Miljøudvalget.
Så er det Anthon Frederiksen,
ordfører, for Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Landstingsmedlems Olga Poulsens
forslag, som principielt ikke er ny, og som vi allerede har drøftet tidligere
her i Tinget, som jeg blandt andet på vegne af Kandidatforbundet også har
stillet forslag om, og som ligner det, men der er hidtil nu, ikke sket det
store fremskridt i denne sammenhæng.
Vi støtter forslaget
principielt, ikke mindst m.h.t. bekæmpelse af forurening af vores farvande, for
beskyttelse af fiskebestandene og for at sikre, at fiskerne og ikke mindst dem,
der fisker med linier undgår at blive generet af mistede fiskeredskaber,
hvorfor vi er enige i, at der skal være nogle faste retningslinier, for
oprensning af mistede fiskeredskaber.
Fra Kandidatforbundet er vi også
af den opfattelse at kommuner, fiskeforeninger og deres forbund, at man skal
samarbejde med dem, således at fiskerne og kommunerne i forståelse med hinanden
kan løse problemet til alles tilfredshed.
Med disse korte bemærkninger,
skal vi henstille sagen inden 2. behandlingen, går til grundig drøftelse i
Miljøudvalget, og at sagen går til høring hos alle de berørte instanser.
Det var partiernes og
Kandidatforbundets ordførere, der er ikke andre der har bedt om ordet, jo det
er alene Landsstyremedlemmet for Erhverv, der har bedt om en kort bemærkning
til ordførerindlæggene.
Simon Olsen,
Landsstyremedlem for Erhverv.
Først så er jeg glad for at
høre, at samtlige partier og Kandidatforbundet understreger, at vi skal have en
bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
Siumut var inde på, at man har
givet sagen videre til AMIS, og at man sender sagen videre til AMIS, og fra
Atassut siger man, at man også behandler sagen i relevante udvalg eller Fiskeriudvalget,
og IA understreger, at vi bør foretage noget før det er for sent, ligesom de
også indstiller, at det skal behandles i et relevant udvalg.
Men jeg kan ikke undlade, at
nævne, at hvor man også ønsker, at der bliver ansat jagtbetjente i alle
områder, og så vidt jeg kan se fra 1996, så ville man afsætte 12 mio. kr., men
det blev halveret, og resulteret er så, at jagtbetjentordningen ikke fungerer
fuldt ud tilfredsstillende, men jeg håber, at man ved planlægningen her til
foråret, og til efteråret, der håber jeg, at man bør tænker på det. Men når vi
tænker på en bæredygtig udnyttelse her i Grønland, så bør vi også stramme op
omkring jagtbetjentordningen.
Med disse bemærkninger, så håber
jeg, fordi forslagsstilleren også er glad for, at Landsstyret indstiller, at
sagen går videre, og at man så arbejder videre med sagen, men inden da, så vil
den blive behandlet i de relevante udvalg, inden 2. behandlingen.
Og uden om partiordførerne, så
har Vittus Mikaelsen bedt om, at få ordet.
Vittus Mikaelsen,
Siumut.
Ganske kort, så vil jeg lige
komme med en kommentar, fordi det er et meget interessant forslag, og
ordførerne, og man har ikke kommet med dette forslag, men efter det jeg kan se,
er det et fremragende forslag, og selvom man har drøftet netop dette punkt
flere gange her i Tinget, og det er på tide, at vi foretager denne rensning.
Og vi har nu forbudt de
forskellige sænkegarn, og hvad nytter det, at vi forbyder sænkegarnene, når vi
så ikke foretager denne oprensning, det er derfor jeg synes, at forslaget her
er fremragende.
Vi ved at hvor sagen skal
behandles videre, og så uden om partiernes ordførere, Johan Lund Olsen, Inuit
Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, Inuit
Ataqatigiit.
Tak. Jeg skal ikke gøre det
langt, men som formand for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, så vil jeg
ikke undlade, at komme med nogle bemærkninger, fordi vi vil tage samtlige
bemærkninger, der er kommet fra partierne i vores arbejde der.
Og Siumuts ordfører har jo også
understreget det, men det jeg lige skal kommentere er, som Siumuts ordfører
Hans Enoksen også har kommenteret, nemlig at man i forbindelse med
krabbefiskeriet, og krabbefiskerne og rejefiskerne imellem, så må man også
finde en ordning.
Krabbefiskeriet blev drøftet for
6 år siden, hvor vi blandt andet også gav økonomisk støtte og erfaringerne er
jo ikke noget man kan råbe hurra for, fordi mange krabbetegner er jo til stor
gene for rejetrawlerne, således at man også mister disse.
F.eks. ved Sisimiuts fjorde, så
er der alene i løber af 1999, der er dag omkring 600-700 krabbetegnere, som er
blevet ramt af rejefiskerne, det betyder så, at de blot står nede i havbunden,
alene ved Sisimiut-området, det er blevet nødvendigt, når man har samme
fiskeriterritorier krabbefiskere og rejefiskere imellem, så er det på tide, at
man finde en løsning på det, hvor vi så også håber, fordi man i efteråret 1998
afholdt et seminar om de levende ressourcer i Katuaq.
Dengang sagde daværende
Landsstyremedlem for Fiskeri, at krabbefiskere og rejefiskere og deres samme
fisketerritorier, der var han inde på, at der skal findes en løsning på det, og
at der så også skulle laves nogle regler for det, og jeg var allerede inde på,
at alene ved Sisimiut området er der 600-700 krabbetegnere, der blot står i
havbunden.
Og så partiernes ordfører, Hans
Enoksen, Siumut, har bedt om, at få ordet, for en afsluttende bemærkning.
Hans Enoksen, ordfører,
Siumut.
Landstingsmedlem Vittus
Mikaelsen sagde, at vi ikke længere må bruge sænkegarn, man må ikke længere
bruge dem i hellehellefiskeriet, men man stadigvæk bruger dem i torsk,
fjordtorsk, rødfiskfiskeriet, men det er bare det jeg bare lige ville
understrege, fordi de stadigvæk kan bruges i de 3 slags fiskerier.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Og dermed er punkt 21, nemlig beslutningsforslag om at
iværksætte tiltag til oprensning af mistede fiskeredskaber, og alle partier
indstiller , at den bliver behandlet i Fiskeriudvalget inden 2. behandlingen.