|
Dagsordenens punkt 43-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 18. februar 1998
Tak forespørgsel til landsstyrets formand. Som bekendt er. Vi har talt om, hvordan man kommer ud over gæld i samfundet. Fåreavlserhvervene har mulighed for gældssanering, og andre medborgere ligeledes har muligheder indenfor det sociale område. Disse gældssaneringsordninger bliver naturligvis iværksat efter en individuel vurdering og stillingtagen af de berørte, men har alle til formål at skabe betingelser for en bedre og tryg fremtid for de gældssanerede.
I den nuværende situation er der imidlertid fortsat hverken på lov eller forordningsbasis på anden måde hjemmel til at etablere gældssanering for alle de personer, der falder udenfor nævnte kategorier, men som uden tvivl kunne få en ny start på tilværelsen, såfremt de også fik visket tavlen ren i citationstegn. Vi har gennem de senere år dog uden konkrete lovgivningsmæssige initiativer på området drøftet et klart behov for en i landet gældende gældssaneringslov, der også omfatter ovennævnte målgruppe. Da dette behov klart er til stede, vil jeg derfor forespørge landsstyret om landstinget, allerede i år kan forvente at få et forslag til en i Grønland gældende gældssanerings lov præsenteret i lighed med tilsvarende lov gældende for Danmark.
Og landsstyreformanden kommer med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, landsstyreformand, Siumut:
Til Johan Lund Olsens forespørgsel om hvorvidt landstinget i år kan forvente at få forelagt en gældssaneringslov i lighed med den lov gældende i Danmark, kan jeg oplyse at konkursloven der indeholder gældssaneringsreglerne allerede trådte i kraft i Grønland den 1. januar 1998. Dog træder gældssaneringsreglerne først i kraft i Grønland med virkning fra 1. juni 1998. Konkursloven er sat i kraft i Grønland, efter at landstinget på henholdsvis efterårssamlingen 1994 og forårssamlingen 1997 besluttede hvilke konkurslovsændringer, der skulle gælde i Grønland.
Med hensyn til hvem gældssaneringsreglerne tilsigter at omfatte, er det i hovedsagen lønmodtagere pensionister og andre personer, som er uden erhverv, samt tidligere erhvervsdrivende hvis virksomhed allerede er afviklet. For disse skyldnere vil en gældssanering blandt andet betyde, at de vil blive lettet for den psykologiske byrde, der er forbundet med at være i en uoverkommelig gældssituation. Betingelserne for at opnå gældssanering efter konkursloven er kort sagt dels, at skyldneren ikke har nogen realistisk mulighed for at kunne betale hele gælden dels, at hans forhold og omstændighederne i øvrigt taler for en sådan ordning. I hvilke omgang gældssanerings-ordningsregler nærmere vil blive anvendt efter en ikraftsættelse kan ikke på forhånd vurderes.
Jeg kan derfor heller ikke vurdere om gældssaneringsreglerne vil tilgodese alle skyldnere, som vi ønsker at hjælpe. Såfremt det ikke skulle være tilfældet, vil jeg foreslå, at vi afventer og ser hvordan reglerne vil blive anvendt når de træder i kraft den 1. juni 1998. Herefter kan vurderes om vi for eksempel fra det offentliges side skal supplere den omtalte gældssaneringsordning eksempelvis i form af øget adgang for det offentlige til at eftergive restancer.
Johan
Lund Olsen, Inuit
Ataqatiqiit:
Jeg siger tak for den klare besvarelse fra landsstyreformandens side. Jeg mener det er glædeligt, at mit formål bliver afklaret mit forespørgsel, at den kommer til at træde i kraft den 1.juni 1998. Derfor er jeg overbevist om, at vore medborgere vil benytte denne mulighed.