|
Dagsordenens punkt 42-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 18. februar 1998
Jeg har et onsdagsforespørgsel til landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst, erhverv og landbrug. Som bekendt er vinterjagten på moskusokser i fuld gang ved Kangerlusuaq til glæde for fangerne. Der vil i jagten deltage fangere fra Sisimiut og Maniitsoq kommuner. Fangerne fra Sisimiut på hundeslæde og fangerne fra Maniitsoq på snescootere. Hundeslædeejerne på moskusoksefangster
ejer selvfølgelig selv deres slæder hvilket kun er godt, men det seneste forlydender er at landstyreområdet for fiskeri fangst og landbrug til Maniitsuup Kommunea har indkøbt to snescootere til brug ved moskusoksejagten. Jeg vil gerne forespørge landsstyret på hvilket grundlag man har gjort dette.
Og det andet spørgsmål er: Skal dette forstås på den måde, at landsstyret herefter vil give fangstredskaber til dem der ikke har for eksempel, slæder til dem der hunde uden at have hundeslæde, rifler til dem uden riffel med mere.
Og så er det landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst, erhverv, og landbrug der kommer med en besvarelse.
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for fiskeri, fangst, erhverv og landbrug:
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen har stillet spørgsmål vedrørende lovgrundlaget for indkøb af to snescootere til Maniitsuup Kommunea til brug ved vinterjagt på moskusokser. Der findes i finansloven afsat en bevilling til undersøgelses- og udviklingsprojekter under landsstyreområdet for fiskeri, fangst, erhverv og landbrug. Der var i 1997 afsat 4,2 millioner kroner til den bevilling, hvilket er mindre end tidligere år.
Ved årsskiftet ligger afdelingerne under direktoratet et budget for anvendelsen af bevillingen i forhold til prioriterede samt indkomne forslag til projekter og ansøgninger. For fangstafdelingens vedkommende omfatter bevillingen blandt andet øget udnyttelse af pattedyr samt tiltag som styrker fangstmulighederne. Aktiviteter, som støttes af bevillingen, gennemføres med henblik på at styrke fiskeri-, fangst- og landbrugserhvervenes ressourcemæssige grundlag. Vinterjagt på moskusokser gennemføres blandt andet ud fra overvejelser om, at det om vinteren er muligt at nå ind til bestande, som under sommerjagten er svært tilgængelige eller utilgængelige.
Anskaffelsen af snescootere skal også ses i relation til ønsket om øget kødforsyning i vinterperioden. Vinterjagt på moskusokser har med denne vinterjagt været gennemført i 5 vintre. Landsstyreområdets hensigt er at gennemføre en evaluering for at vurdere om, der skal ske justeringer i gennemførelsen af den. Moskusoksekvoten til vinterjagt bliver fordelt mellem Sisimiut og Maniitsoq kommuner. I Maniitsuup Kommunea har det hidtil kun været fangere fra byen, som har kunnet deltage. Idet fangere fra Kangaamiut på grund af beskedne indtægter ikke har kunnet anskaffe sig snescootere.
Og jeg springer over de to næste afsnit. Og starter så med næstsidste afsnit af hensyn til tiden.
Direktoratet for fiskeri, fangst, erhverv og landbrug ligger som allerede nævnt budget for kontoen ved årets begyndelse. I det omfang projekter er billigere end forventet eller ikke bliver gennemført, og der derved er midler tilbage ved årets slutning tages der ny stilling til indkomne ansøgninger og projekter. Idet omfang disse falder ind under kontoens formål vil de komme i betragtning ved udlodning af midlerne. Ovennævnte ansøgning fra Kangaamiut er efter vurdering blevet fundet egnet til et af formålene i projekt- og udviklingskontoen.
Og så er det forespørgeren Johan Lund Olsen.
Johan
Lund Olsen, Inuit
Ataqatiqiit:
Når man ikke spørger, så får man jo ikke noget at vide, og det jeg forstår ved besvarelsen at fangerne i Kangaamiut har ikke fået hjælp fra Maniitsoq kommune, og at man i dette tilfælde stadigvæk er behov for yderligere undersøgelser, og jeg skal varsle om, at jeg får anmodet, at det bliver undersøgt, fordi jeg mener, at besvarelsen er utilstrækkelig.
Og så er det landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst, erhverv, og landbrug.
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for fiskeri, fangst, erhverv og landbrug:
Og jeg vil også tilføje at de to snescootere også påregnes at skulle benyttes af fangstbetjentene, og jeg kan da også nævne lignende tilfælde hvor hjælp er ydet. Det er i forbindelse med krabbefiskeri, hvor man har ydet tillæg til anskaffelse af tejner. Og ligeledes er der ydet hjælp til anskaffelse stenbidergarn i kysten. Det skyldes, at fiskere og fanger gennem flere år har haft meget lidt indtjening, og så har man således ydet, at de kan genopstarte deres erhverv gennem den nævnte hovedkonto.
Og den sidste forespørger landstingsmedlem Karl Lyberth.
Karl
Lyberth, Siumut:
Jeg skal stille en forespørgsel til landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen. Som følge af landstingets beslutning er der som bekendt foretaget ændringer i forsynings- og passagertrafik til bygderne. Forinden beslutningen har vi blandt andet efterlyst oplysninger om, hvor stor en del af matroserne vil blive afskediget som følge af beslutningen. Den gang fik vi oplyst at kun et fåtal af matroserne ville blive afskedigede.
Ifølge det for mig oplyste er 4 matroser alene i Maniitsoq blevet afskedigede som følge af vores beslutning. Det er derfor interessant at få at vide, hvor mange matroser der er blevet afskedigede over hele landet. Jeg skal venligst anmode dig om at redegøre for, hvor mange matroser over hele landet der er blevet afskediget, og hvor stor en del af disse er grønlændere. Afslutningsvis er det ønskeligt at vide, hvad man agter at gøre for de afskedigede matroser, om man blot har afskrevet dem, eller om man på en eller anden måde agter at hjælpe dem.
Så er det landsstyremedlemmet for turisme, trafik, handel og kommunikation der skal komme med en besvarelse.
Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlem for turisme, trafik, handel og kommunikation:
De har til landstingets vintersamling 1998 stillet en onsdagsforespørgsel, hvori der ønskes oplysninger om de personalemæssige konsekvenser for søfolk, som følge af landstingets beslutninger om ændringer i forsynings- og passagertrafikken til bygderne. Ændringen indebar at Royal Arctic Line Bygdeservice A/S overtog godsbefordringen til og fra alle bygder i Grønland pr 1. januar 1998. Ændringen i besejlingsmønsteret for regionerne har medført en hvis personaletilpasning, som der kort skal redegøres for i det følgende.
Samtlige ansatte i den regionale gods- og passagerbesejling er hjemmehørende og ansat i henhold til overenskomst mellem SIK og ANK 66. For navigatørerne var personaletilpasningen således på landsbasis i forbindelse med overgangen til det ændrede besejlingsmønster gennemført ved pensionering af 3 medarbejdere og opsigelse af to medarbejdere, hvilket er mindre end forudsat ved omlægningen. Navigatørgruppen er som månedslønnede helårsbeskæftigede, og der kan derfor foretages en præcis registrering af ændringer i beskæftigelsesniveauet som følge af udviklingen i besejlingsmønsteret.
Derimod er beskæftigelsesniveauet for de timelønnede søfolk stærkt varierende hen over året afhængig af de aktuelle isforhold. Traditionelt fratræder samtlige timelønnede således i forbindelse med oplægningen af fartøjer i vinterperioden. Det kan imidlertid oplyses, at beskæftigelsesniveauet i åbentvandsområdet i midtregionen stort set er uændret efter omlægningen af besejlingsmønsteret. MS Anders Olsen der har et krav om en bemanding på 5 har i 1998 erstattet MS Aqqaluk Ittuk hvor bemandingskravet var 6 jævnfør den gældende bemandingslov i Grønland.
Eksempelvis har omlægningen medført, at der i Uummannaqdistriktet er sket en forøgelse af beskæftigelsen ved indsættelsen af dels MS Aqqaluk Ittuk samt et fartøj fra en privat reder. Bygderne i Sisimiut kommune der i 1997 blev forsynet med MS Siumut er ud af Maniitsoq vil med ændringen fra 1998 blive forsynet med et fartøj direkte fra Sisimiut by. Forsyningsfartøjet i Sisimiut er hovedsagelig bemandet med borgere fra Sisimiut, men den samlede beskæftigelseseffekt som følge af ændringerne er uændret.
Det kan endvidere oplyses, at der som følge af ændringerne af besejlingsmønsteret er indgået en række charteraftaler med private redere, samt at der herved er etableret nye arbejdspladser. Det er desuden glædeligt, at der som følge af projektet omkring MS Disko nu skabes beskæftigelse til 60 besætningsmedlemmer indenfor en lang række forskellige stillingskategorier. Formålet med omlægningen af besejlingsmønsteret har været at sikre bygderne en bedre vareforsyning og passagerbefordring. Dette mål synes at være nået med de nu foreliggende planer for bygdesejladsen.
Og nu forespørgeren Karl Lyberth.
Karl Lyberth, Siumut:
Jeg siger tak for besvarelsen, og det er glædeligt at erfare, at man blandt andet i forbindelse med MS Disko nu har skabt arbejdspladser for cirka 60 søfolk. Men jeg skal lige nævne, at jeg lægger ikke skjul på, at man kan være tilfreds med det svar vi har fået, men min tilfredshed er ikke fuldstændig, fordi du i din besvarelse siger at vi efter vores beslutning så har det været en eller to kun cirka en afskedigelse efter vores beslutning. Fordi jeg er vidende om efter de oplysninger jeg har fået, så er der 4 i Maniitsoq der er blevet afskediget, men jeg skal prøve på at indhente oplysninger ad anden vej, men jeg siger tak for besvarelsen.