|
Dagsordenens punkt 31-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 19. februar 1998
Da forslaget allerede er omdelt vil jeg blot resumere det. Jeg har foreslået, at patienter der sendes til behandling i Danmark og deres familiemedlemmer skal have bedre forhold, således at de bliver behandlet ens fra kommune til kommune. Forholdene idag er meget dårligere, og patienter har meget dårlige kår når de opholder sig i Danmark, det er derfor jeg har fremsat dette spørgsmål for at opnå forbedring af disse forhold.
Anders Nilsson, Udvalgsformanden fremkommer med udvalget betænkning.
først skal jeg undskylde at i har fået betænkningen så sent, vi behandlede det færdigt i fredags men p.g.a. travlhed i Bureauet og Tolkekontoret har i først fået det tilsendt i gå eller i foregåes, og det er meget sent, og det er også forklaringen på, at svarnotatet fra Direktoratet for Sundhed er kommet meget sent.
Vi har lavet en betænkning over forslaget fra Anthon Frederiksen, et forslag til forbedring af de vilkår for de patienter der sendes til behandling i Danmark og for deres familiemedlemmer.
Landstingets Sundhedsudvalg har under behandlingen bestået af Knud Sørensen Atassut, Niels Mattaq fra Siumut, Kristine Raahauge Siumut, Malinannguaq Marcussen Mølgaard fra IA og jeg selv Anders Nilsson fra Atassut.
Landstingets Sundhedsudvalg har under sin behandling af medlemsforslaget indkaldt forslagsstilleren til at redegøre nærmere for forslaget. Under denne redegørelse begrundede han sit forslag med konkrete eksempler.
Derudover har udvalget til behandlingen af forslaget indhentet kommentarer fra Direktoratet for Sundhed, Forskning, Miljø og Natur. det er i denne forbindelse kommet frem, at direktoratet allerede i december 1997 ved en henvendelse til KANUKOKA har opfordre til at der indføres ensartede praksis med hensyn til bevilling af besøgsrejser for pårørende til alvorlige eller langvarige syge patienter.
Et enig udvalg skal som resultat af sin behandling af medlemsforslaget fremkomme med følgende indstilling.
Udvalget ønsker at der aftales en entydig deling af udgifter ved besøgsrejse af pårørende til alvorlig eller langvarig syge. Således at direktoratet betaler for rejse og logi, mens den enkelte kommune ud fra en trang vurdering betaler de øvrige udgifter ved en besøgsrejse.
Udvalget ønsker at der fastlægges klare regler for retten til besøgsrejser både hvad angår af definition af nær pårørende, alvor og varighed af sygdom og besøgsrejsens gyldighed og varighed.
Forsåvidt angår patienternes ophold på Grønlænderhjemmet i Hellerup er det udvalgets opfattelse at man bør undersøge muligheden for at finde en bedre egnet bygning til brug for patientindkvartering.
Under udvalgets studierejse til Nordnorge for at se på regionalisering kom udvalget ind på muligheden for at hjemtage patienter i langvarige kemoterapibehandlinger. Denne mulighed mener udvalget bør undersøges nærmere. en del patienter og pårørende bør få mulighed for tætte kontakt under sygdomsbehandlingen når den kan gennemføres på det lokale sygehus.
Udvalget vil iøvrigt på Forårssamlingen fremkomme med en redegørelse for studieturen til Nordnorge og de afledte undersøgelser, og udvalgets tanker vedrørende en regionalisering af vort sundhedsvæsenet.
Og Landstingets Sundhedsudvalg har som nævnt følgende medlemmer: Kristine Raahauge Siumut, Knud Sørensen Atassut, Niels Mattaq Siumut, Maliinannguaq Marcussen Mølgaard Inuit Ataqatigiit og Anders Nilsson Atassut som formand.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø med en besvarelse.
Tak. Landsstyret har modtaget Sundhedsudvalgets betænkning der indeholder vigtige problemstillinger, specifik hvad angår de alvorlige og langvarige syge grønlandske patienter i Danmark.
Landsstyret vil i den forbindelse beklage at grundet den korte tidsfrist ikke kan komme med et mere uddybende svar, men generelt vil vi udtrykke vores glæde over og enighed i udvalgets påpegning af behovene for tiltag for bedre vilkår for disse patienter.
Der er ingen tvivl om, at det er psykisk belastende for f.eks. en kræftpatient oven i sygdommen skulle undvære sin familie i Grønland under et længerevarende behandlingsophold i Danmark. Ligesom det kan være svært for en pårørende at være adskilt fra den syge.
Landsstyret vil i en efterfølgende redegøre for regelgrundlaget på sundhedsområdet i forbindelse med patienter under behandlingsophold i Danmark og deres familiemedlemmer.
Det grønlandske sundhedsvæsenet sender hvert år ca. 1000 visiteret patienter til Danmark m.h.p. undersøgelse og behandling. Pårørende kan i følge direktoratets cirkulære nr. 8 ledsage patienten i følgende situationer:
1. Når der er tale om bøn under 12 år.
2. når der er tale om livstruende situationer og
3. Når der er tale om diende børn under 2 år.
Direktoratet kan endvidere oplyse, at man er i fuld gang med udarbejdelse af en patienttransportinstruks som forhåbentlig vil medvirke til at lette administrationen af alle patienttransporter til og fra Danmark og intern i Grønland, herunder tilvejebringelse af en større overskuelighed i forhold til hvilke regler der gælder for ledsagende familiemedlemmer.
Disse vil fremgå af en særskilt folder, hvor man kan se, hvordan man som pårørende skal forholde sig til forskellige situationer.
Familiemedlemmer har i forbindelse med ophold i Danmark i tidligere nævnte situationer mulighed for at bo og spise på Grønlænderhjemmet betalt af Direktoratet for Sundhed og Forskning med hjemmel i Landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v.
Hvad angår besøgsrejser ud over de ovenfornævnte situationer er der mulighed for at søge hjemkommunen ved at bede de sociale myndigheder om støtte til at besøge pårørende under sygdomsophold i Danmark.
Med udgangspunkt i respekt for det kommunale selvstyre men samtidig med viden om den langvarige og alvorlig syge afsavn har Landsstyremedlemmet både i november 1997 og i det nye år henvendt sig til KANUKOKA med henblik på en drøftelse af muligheden for at indføre en mere ensartet praksis på dette område.
I forlængelse af Sundhedsudvalgets indstilling vil Landsstyret derfor i den nærmeste fremtid med KANUKOKA drøfte problemstillingerne omkring en mere ensartet praksis vedrørende mulighederne for pårørendes besøgsrejser. drøftelserne må bl.a. omhandle sygdommens alvor og varighed, besøgsrejsernes hyppighed og varighed, fordeling af ansvar, kompetence og de medfølgende økonomiske konsekvenser.
Direktoratet for Sundhed og _forskning arbejder til stadighed på at forbedre betingelserne både for patienter og familiemedlemmer under deres ophold i Danmark. F.eks. er Direktoratet i samarbejde med Grønlænderhjemmet for øjeblikket igang med en grundig analyse af de nuværende arbejdsgange og procedure på Grønlænderhjemmet m.h.p. en bedre service.
Dette arbejde blev iværksat i efteråret 1997 og efter ansættelsen af en ny forstander på Grønlænderhjemmet pr. 1. januar 1998 vil dette arbejde helt sikkert blive forstærket i den kommende tid.
Pladsmangel på Grønlænderhjemmet vanskeliggøre imidlertid i perioder allerede nu opholdet for vores patienter. Denne pladsmangel forstærkes når pårørende bor på Grønlænderhjemmet. Dette bevirker bl.a. at det grønlandske sundhedsvæsen i perioder betaler dyrt for et ophold på et hotel m.v. ligesom patienter der må bo på hotel ikke har adgang til een samme pleje og omsorg som ydes på Grønlænderhjemmet.
Landsstyret vil på baggrund af ovennævnte tilslutte sig Sundhedsudvalgets ønske om, at alternative patientindkvarteringsmuligheder bør undersøges.
Endelig anbefaler Sundhedsudvalget at Landsstyret undersøge muligheden for at hjemtage patienter i langvarige kemoterapibehandling til behandling på det lokale sygehus. Til det kan oplyses, at den fortsatte behandling af grønlandske patienter med komoterapi i en vis udstrækning allerede i dag foregå på Dronning Ingrids Hospital her i Nuuk. Landsstyret mener, at det på sige vil være ønskeligt, hvis man kan behandle disse patienter på andre større sygehuse på kysten. før en klare stilling vil det dog være nødvendigt med en nærmere undersøgelse af det faglige-, tekniske-, lokalemæssige- og økonomiske aspekter omkring dette spørgsmål. Landsstyret vil igangsætte en undersøgelse af disse forhold.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Niels Mattaq,
Siumut.
I Siumut har vi drøftet betænkning afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg og skal knytte følgende bemærkninger her til.
Indledningsvis finder vi det naturligt, at udvalget indkalder forslagsstillerne til samråd. På denne måde får udvalget bedre mulighed for drøftelse af og beslutningsgrundlag vedrørende de fremsatte forslag. Derudover har udvalget indhentet udtalelser fra Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning.
Det fremgår at de afgivne udtalelser, at man allerede i 1997 har opfordret KANUKOKA til at finde ensartede regler for finansiering af familiebesøg ved langvarige patientindlæggelser. Siumut mener at parterne bør behandle henvendelsen fra landsstyret til kommunerne positivt.
Fra Siumut er vi enig i et enigt udvalgs indstillinger der bygger på samråd og samtaler med relevante instanser. I Siumut er vi enig i indstillingen om ligelig fordeling af udgifterne til familiebesøg ved svære og langvarige patientindlæggelser. Det vil så blive sådan, at omkostningerne til reje og logi betales af den pågældende offentlige myndighed, mens øvrige omkostninger betales af kommunerne.
Fra Siumut er vi endvidere enig i udvalgets indstilling om, at der udarbejdes klare regler for rejsemulighederne for at eliminere tvivl herom. Siumut ligger vægt på, at patienter der rammes af alvorlige og langvarige sygdom gives de bedst mulige vilkår.
Fra Siumut er vi endvidere enig i udvalgets indstilling om, at landsstyrets undersøger mulighederne for alternativ indkvartering for patienter i stedet for Grønlænderhjemmet i Hellerup. samtidig mener Siumut, at den hidtige gode service overfor beboerne bør fortsætte, ikke mindst hvad angår forsyningen af grønlandske madvarer eller delikatesser.
Af udvalgets betænkning fremgår også, at man i forbindelse med orienteringsrejse i Nordnorge har beskæftiget sig med regionale sundhedsvæsens centre. Fra Siumut er vi også enig i Sundhedsudvalgets indstilling om, at man undersøger hjemtagningen af langvarige kemoterapibehandling.
Fra Siumut er vi enig i udvalgets beslutning om, at overvejelserne om regionale sundhedscentre forelægges som forslag ved Forårssamlingen i kølvandet på orienteringsrejsen i Nordnorge.
Med disse bemærkninger tager vi i Siumut betænkning afgivet
af Landstingets Sundhedsudvalg til efterretning.
Knud Sørensen, Atassut.
Vi skal fra Atassut udtrykke at vi som regel tager det som vores absolutte forpligtigelse, at en grundig behandling skal være formålet i debatterne omkring sygehuse og ikke mindst omkring debatterne omkring patienternes vilkår.
Efter at have læst udvalgets betænkning vil vi derfor nævne, at det af udvalget behandlede forskellige forhold ikke er ukendte, men at en hurtig løsning af disse er nødvendigt. Vi ved udmærket i Atassut, at der stadigvæk er problemer med delingen af udgifterne til besøgsrejse for pårørende til alvorlige og langvarige syge.
Vi er nemlig vidende om, at nogle familier der på trods af deres sikkert beskedne økonomiske midler bliver nødsaget til at betale besøgsrejsen til deres nærmeste pårørende for at være hos dem når disse bliver ramt af sygdomme. Ud over at være en stor byrde for de plagede familier medfører denne handlemåde en følelse af ensomhed.
Derfor går vi i Atassut stærkt ind for udvalgets ønske om, at der udarbejdes klare regler for defineringen af nær pårørende, delingen af udgifterne ved besøgsrejser samt om besøgsrejsens hyppighed og varighed.
Vi er i Atassut ikke i mod udvalgets tanke om udskiftning af Grønlænderhjemmet i Hellerup til brug for patientindkvarteringen, hvorfor vi blot anbefaler undersøgelsen af andre alternativer.
Vi har fra et medlem i Atassut repræsentant i udvalget, at studieturen til Nordnorge og Danmark har været meget udbytterig, og det er vi tilfredse med i Atassut. Derfor går vi i Atassut ind for udvalgets udnyttelse af sine erfaringer under studierejsen omkring bl.a. sygehusdrift samt dets ønske om undersøgelse af muligheden for hjemtagning af patienter i langvarige kemoterapibehandling.
Efter at have gennemgået Landsstyremedlemmet for Sundhed, Forskning, Miljø og naturs svarnotat grundigt kan vi fra Atassut mærke at Landsstyremedlemmet er vidende om de problemer som udvalget fremkommer med, og har allerede iværksat tiltag for at løse disse problemer.
Især bemærker vi de allerede igangsatte tiltag der vedrører praksis vedrører patienter og pårørendes rejser. Derfor vil vi blot opfordre Landsstyremedlemmet om en ihærdig indsats for t opnå gode resultater.
Med disse bemærkninger imødekommer vi udvalgets betænkning samt svarnotatet.
Malinannguaq
Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Det er ikke første gang vi drøfter forslaget fra Anthon Frederiksen og det har Socialreformkommissionen allerede påpeget som noget der skal løses.
Et alvorligt spørgsmål der berører mange mennesker for i disse år, hvor vi har en stor mangel på læger og hvor man ikke kan behandle sygdomme på en nem måde i grønland, så er man nødt til at sende akut patienter til behandling i Danmark, og det drejer sig om svære sygdomme som kan medføre alvorlige konsekvenser og som også nogle gange kan medføre disse alvorlige konsekvenser.
Hvor mange mon har oplevet at have en alvorlig sygdom, og været en i særdeles ukendte omgivelser, hvor der er personale med et sprog som man ikke kan forstå med sådan uden videre ?
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed om at spørge om tolkebistand for da Sundhedsudvalgets høringer hos Rigshospitalet blev det klart, at man bl.a. påpegede tolkebistanden, i det tolkene kun arbejder halvdags, hvorfor det kan være vanskeligt at henvende sig om aftenen, hvis man er i vanskeligheder og ikke kan forstå sproget.
Når man lider af en alvorlig sygdom er det meget vigtigt, at man har pårørende ved siden af sig, og det vil uden tvivl kunne have en positivt effekt m.h.t. at blive rask´. som Landsstyremedlemmet udtalte i dag eksisterer der ellers en mulighed for at pårørende kan blive tilkaldt ved at Sundhedsvæsenet betaler for rejseudgifter når det drejer sig om alvorlig og meget alvorlig sygdom.
Ud over dette står det i reglerne at kommunerne betaler for besøg til langtidsindlagte patienter, men i dag er vi godt klar over, at det afhænger meget af kommunernes økonomiske formåen. det har vi svært ved at acceptere i Inuit Ataqatigiit. For man kan blive ramt af enhver sygdom uanset hvor ens hjemkommune er.
Alle mennesker skal behandles lige, og man kan ikke accepetere, at man bliver behandler efter hvor man har bopæl i dette meget alvorlige spørgsmål.
Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre i enighed med Sundhedsudvalgets henstilling til, at der hurtigst muligt udarbejdes klare retningslinier.
Ligeledes mener vi i Inuit Ataqatigiit, at det er værd at arbejde for at genoptræningen af patienter der har gennemgået en behandling, samt patienter der gennemgår en behandling skal kunne finde sted i Grønland. For i dette spørgsmål er det meget vigtigt, at man er i velkendte omgivelser og kan forstå sproget.
Naturligvis behøver man ikke opstille udstyr i alle lægeklinikkerne, men man må arbejde for at give mulighed for en lignende løsning som den i Nordnorge, hvor eksempelvis kræftpatienter gennemgår en strålebehandling i eller i nærheden af hjembyen. Dette kan ske ved, at personale gennemgår kurser.
Ligeledes nævnes det som et af problemerne i forbindelse med behandlingsophold i Danmark, at patienterne ikke har større kendskab til forholdene og behandlingsplanerne, samt personalet eksempelvis sygeplejersker i de danske sygehuse har for lidt kendskab til de grønlandske forhold.
Derfor kan der ske større unødig misforståelser siges det fra personale på Rigshospitalet. For at komme over disse problemer bør man bane vejen for at nogle af behandler personalet af kræftpatienter skal kunne komme og arbejde en del af tiden i Grønland for derved kan der ske en større forståelse og en bedre servicering af grønlandske patienter.
Mens vi drøfter de grønlandske patienter der sendes til behandling i Grønland, kan vi ikke undgå at stille spørgsmål om man agter at gøre noget for at løse deres problemer i deres bestræbelser på at anskaffe sig grønlandske madvarer. For mange grønlændere sker overgangen til madvarer af svinekød o.lign. meget pludseligt efter at de næsten udelukkende har haft grønlandske madvarer som føde.
Og dette forhold er slet ikke gavnligt for et menneskets sundhed. Det siges også at problemet også er omfattende i de grønlandske huse. Derfor må det blive nemmere at indføre grønlandske madvarer til Danmark fordi danske madvarer der indføres kan være farlige, hvor det sige at være salmonella forgiftede, hvor man sågar tager dem ned fra butikshylderne. Hvorimod der overhovedet ikke forekommer salmonella i sælkød f.eks.
Tilsidst skal vi foreslå med støtte til forslagsstillerens forslag, at man tager sig af sagen hurtigst muligt.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Ved gennemgang af forsalget og den afgivne betænkning af Landstingets Sundhedsudvalg erfarer jeg, at Direktoratet allerede november 1997 ved en henvendelse til KANUKOKA har opfordret til, at der indføres en ensartet praksis i forbindelse med forsøgsrejser for pårørende til alvorligt og langvarige syge patienter.
På den baggrund støtter jeg det af udvalgte nævnte bestræbelser og jeg har svært ved at forstå, at man har medtaget dette punkt på dagsordenen. På de baggrund støtter jeg de af udvalgte nævnte bestræbelser, nemlig følgende:
1. Aftale om en entydig deling af udgifterne ved besøgsrejser, det drejer sig om familiemedlemmernes besøgsrejser.
2. Fastsættelse af klare regler for retten til besøgsrejser, herunder definition af nære pårørende og endelig
3. Eventuelt undersøgelse af et bedre opholdssted end Grønlænderhjemmet i Hellerup.
Jeg vil med glæde og forventning vente på den lovede redegørelse fra udvalget om Norges turen, d.v.s. studierejsen til Norge. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Først er det mig en glæde, at Sundhedsudvalget har givet mig mulighed for at uddybe mit forslag.
Grundlaget for mit forslag om forbedring af vilkårene for patienter der sendes til behandling i Danmark og deres familiemedlemmer er henvendelser fra personer der har gennemlevet en sådan situation og mine egne personlige erfaringer fra 2 møder jeg har afholdt i Grønlænderhjemmet i København med boende patienter. Patienternes vilkår kan tildels slet ikke accepteres, især hvad patienter med kræftsyge angår.
Derfor er jeg glad for at Sundhedsudvalget og Landsstyret med forståelse af forholdene nu vil igangsætte tiltag til forbedring af vilkårene.
Uden at gentage hvad jeg tidligere her i salen har fremsat om patienternes vilkår vil jeg alvorligt opfordre til, at man for alvor gør en indsats for at forbedre forholdene der tildels er meget svært acceptable.
Med disse korte bemærkninger går jeg ind for Sundhedsudvalgets betænkning og Landsstyrets svarnotat. Tak.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Forskning og Miljø der kommer med en besvarelse.
Jeg vil på Landsstyrets vegne sige tak for den store enighed som kommer frem i forbindelse med udvalgets fremlæggelse af betænkningen, og at dette spørgsmål er nået her til salen ved Anthon Frederiksens forslag, således at vi har mulighed for at behandle dette.
Det fremgår m.h.t. de 3 stillede spørgsmål, ligesom Landsstyret i svarnotatet bemærker, må man undersøge tingene nærmere og sætte en forhandling igang med KANUKOKA for at uddybe nærmere, hvordan man skal fordele forpligtigelserne.
Det vil Landsstyret tage op, og de 3 forslag der kommer frem her vil jo også have økonomiske konsekvenser, hvilket disse ting også vil blive sikkert medtaget i forbindelse med Finanslovsforslaget 1999, og jeg fornemmer at man går ind for at man allerede på nuværende tidspunkt undersøger de økonomiske konsekvenser af disse.
Men jeg kan ikke her på stående fod på Landsstyrets vegne love, at man har gennemført alle disse ting til Efterårssamlingen, for af hensyn til en eventuel alternativ til og egnet alternativ til grønlænderhuset , det er uklart hvornår det kan gennemføres, og omkring kemoterapibehandlingen, så er det heller ikke en opgave der umiddelbart kan gennemføres her og nu, for jeg kan i den anledning sige, at man fra Arbejdstilsynet har meget strikse krav og således at sådanne opgaver kun kan gennemføres på Dronning Ingrids Hospital her i Nuuk.
Og man skal også bruge special uddannet personale til en sådan behandling og indtil nu er der kun 3 sygeplejersker der har gennemgået kursus for at kunne behandle med kemoterapibehandlingen, og såfremt en sådan behandling skal spredes ud på kysten så er der flere ting og opgaver der skal undersøges, men vi er i Landsstyret enig i, at man skal undersøge mulighederne for specielt de større sygehuse om det er realistisk om man kan etablere en sådan behandling på disse sygehuse. Men jeg synes at det vil være mere reelt at sige, at vi i Landsstyret ikke tvivler og synes det er urealistisk om der kan være muligheder for en sådan behandling på de mindre sygehuse. Men som sagt vil vi gerne gennemføre disse undersøgelser.
Og jeg håber at vores dialog med KANUKOKA om familiernes besøgsrejser vil være tilendebragt, fordi KANUKOKA er også vidende om problemets omfang og landsstyret ved jo også hvilke problemer der er, så jeg håber at denne del af forslaget vil være gennemført til efterårssamlingen.
Fra Inuit Ataqatigiit kom man også ind på muligheden for at udveksle medarbejdere, det kan vi tage til os og så undersøge mulighederne af, og vi har jo også drøftet mulighederne for udveksling af personale med Vordingborg Amtssygehus, og de andre muligheder vil også bliver medtaget i Landsstyreområdet.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard kom ind på tolkeproblematikken i Rigshospitalet. Og at disse tolke kun arbejder i dagtimerne og at det skaber problemer. Mig bekendt er der 5 tolke beskæftiget på Rigshospitalet og de arbejder fra kl. 8.00-16.00 om eftermiddagen, hvor de også har vagtordning, således at de kan tilkaldes uden for arbejdstid.
Fra Landsstyreområdet har vi i forbindelse med vores besøg på Rigshospitalet også for nylig haft dialog med tolkene, og jeg forstår at man opfatter det ikke som et problem hos tolkene og efter min overbevisning fungerer denne ordning på tilfredsstillende måde.
Også m.h.t. tolkene kan også nævnes, at et af problemerne med tolkeordningen så kan det være meget psykisk belastende at arbejde som tolk på Rigshospitalet, hvor de ofte har behov for at komme ud og tale med nogle om de problemer, og Rigshospitalet og direktoratet har drøftet at man vil afholde kurser for tolkene, hvilket har foregået sidste år.
Det blev fremført som et problem fra tolkene at disse kurser er blevet stoppet, således at de ikke kan fortsætte og mit direktorat har taget det til sig som en opgave.
Muligheden for at spise grønlandsk proviant i Rigshospitalet har man også lagt vægt på. Det er også meget vigtigt, problemet her har været ikke alene for Grønlænderhjemmet, men for alle Grønlænderhjem i Danmark at kunne bestille grønlandske madvarer. Dette problem har været til stede gennem mange måneder fordi reglerne omkring indførelse af fødevarer og de regler der gælder her, har givet problemer.
Problemet har startet med den forening der kan indføre disse madvarer er nedlagt, og man må komme ind i en ny ordning og tildels har Grønlænderhjemmet søgt om, at få en tilladelse til at indføre grønlandske madvarer, men dette spørgsmål er ikke løst endnu, hvorfor muligheden for at indføre grønlandske madvarer til Danmark er meget begrænset og jeg ved at Landsstyremedlemmet for erhverv har kendskab til dette problem, og er opmærksom på, at han skal ind på dialog med den danske politiske ansvarlig på området.
Og m.h.t. servering af grønlandsk mad på Rigshospitalet, så kan jeg oplyse, at man ikke servere grønlandsk mad fra Rigshospitalets side, men ved at man har etableret en lille fond, så vil man på forsøgsbasis i samarbejde med Royal Greenland, at man kan lave små rationer, således at grønlandske patienter uden at genere andre patienter kan få grønlandsk mad, og såfremt denne ordning lykkes, så håber jeg at landstingsmedlemmerne vil være med til at tage stilling til det på en positiv måde fremover.
Og jeg kan sige m.h.t. regionaliseringen, og udvalgets planer om at komme med en redegørelse om deres Norges tur, den hilser vi velkommen og vi har i Landsstyret til Efterårssamlingen fremkomme med omkring dette punkt til Efterårssamlingen.
Jeg vil endnu engang sige tak for den store enighed om, at man gerne vil have forbedre de grønlandske patienters forhold i Danmark.
Der er udbredt enighed omkring punktet, så jeg synes ikke det er nødvendigt at det bliver drøftet her i Landstingssalen.
Anthon Frederiksen, Forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Jeg vil ikke gøre det langt, men som forslagsstiller, så er jeg glad for, at man har forståelse for de dårlige forhold og at man gerne vil tage initiativer for at rette op på disse.
Og uden at kommentere de enkelte partier, så vil eg gerne takke dem allesammen for deres forståelse, og det samme gælder så også udvalget.
Jeg undrer mig stærkt over, at Akulliit Partiiat sætter spørgsmålstegn ved at man har sat dette op som et dagsordenspunkt, idet det er nødvendigt at vi drøfter disse.
Anders Nilsson, udvalgets formand og dernæst igen bliver det så Maliinannguaq Marcussen Mølgaard.
Jeg vil sige tak til den opbakning der er om Sundhedsudvalgets betænkning, så har jeg nogle få kommentarer. Jeg vil først sige til Anthon Frederiksen, at patienterne har det ikke dårligt, de fleste patienter har det helt fint og får en fin behandling. Det skal ikke skjules at der er nogle problemer, men det er små problemer i forhold til det store flertal af patienterne.
Jeg synes ikke at man skal efterlade folk det indtryk af, at patienterne har det dårligt, det har de ikke. Det er den ene ting vi har fået rejst nogle problemer. Den anden ting er en lille misforståelse. Vi var nede på Rigshospitalet og kikke på ,og jeg ved ikke om det stadigvæk hedder Finseninstituttet, det er ihvertfald der man får strålebehandling. Vi fik en meget god modtagelse og en meget god rundvisning. bl.a. fik vi demonstreret vor kompliceret det er at give strålebehandling, og hvor omhyggeligt man er med det, så det er ikke strålebehandlingen der skal hjemtages til Grønland, det magter vi ikke.
Det der skal hjemtages er kemoterapibehandlingen. Og der var man meget ivrige og havde set frem til vores besøg med stor forventning. Man ville meget gerne have fra den afdeling at man her i Grønland arbejdede for at få de her patienter hjem der her var i kemoterapibehandling, fordi man oplevede at de havde det skidt, ekstra skidt når de var væk fra deres familie. Man foreslog at de kom hjem til deres hjemby på den måde, at man fin sundhedspersonale fra deres hjemby ned på et 14 dages kursus og et månedskursus.
Det var ikke mit indtryk at det var folk med langvarige uddannelser der skulle ned. Det var folk som sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere der godt efter et par uge kunne få det tilstrækkelige faglige indsigt til at de kunne påtage sig kemoterapibehandlingen der hjemme.
Det noterede vi os, og så kom vi til Norge, og så hvor simpelt det udstyr var der skal til for at foretage en kemoterapibehandlingen. Arbejdstilsynet stillet meget strenge krav, men det er m.h.t. udluftning og til håndtering af det meget giftige medicin, men det er også en af de ting man kan løse, se på et meget lille distriksygehus i Grønland. Det koster lidt penge, men det kan altså lade sig gøre.
Så er der også de grønlandske madvarer, jeg ved ikke om det er den danske formulering når man fra IA siger, at det skal være nemmere at indføre grønlandske madvarer. Det er ikke mit indtryk at der er de store problemer med indførelsen, det er der, hvis man vil sælge i detajlbutikker, men for Grønlænderhjem, de grønlandske huse der er det ikke der problemet ligger.
Problemet siger de allesammen at det er svært at få leveret fra Grønland, selvom man har penge og kan bestille, så er det svært at finde dem der er leveringsdygtige. det er den ene side af det, den anden side er at det er voldsomt dyrt, det er dobbelt så dyrt som tilsvarende dansk mad, så der er både problemer med levering fra Grønland og så er der også nogle økonomiske afvejninger af, hvad det egentlig koster at servere grønlandsk proviant.
Jeg tror nok at selv indførelsen den er nem nok, hvis man får aftalt hvordan det skal indføres med told og moms og sådan noget, men ellers vil jeg sige tak til tilslutning til vores betænkning.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil også gøre det ganske kort. Jeg siger tak for de ting som Anders Nilsson har understreget, det var eller det jeg kom der op for.
Men jeg tænker også på kemoterapibehandlingen. Og såfremt vi kunne få disse materialer her op så vil det i gennemsnit, det koster omkring 100000 kr. at få en patient ned til Rigshospitalet. Men ved at få materialerne herop, og behandlingsmulighederne herop, så vil man kunne gøre opholdet i Danmark meget kortere, således at man ville kunne behandle i deres hjem eller i nærheden af deres familie, det vil garanteret hjælpe på patientens behandling.
M.h.t. grønlands proviant så vil vi meget gerne have at vide, hvorfor der er de forskellige problemer der er for at få grønlandsk proviant sendt ned til Danmark. Vi kan få importeret alt muligt her til Grønland, men et er svært at sende vores egne varer ud selv inden for Rigsfællesskabet, jeg mener at problemet med at indføre til Danmark blot er mærkeligt, det bør der kunne rettes op på.
Når de kan indføre salmonellaen til Grønland, hvorfor kan vi så ikke indføre grønlandsk proviant til Danmark ?
M.h.t. til tolkene, dem har vi kommet frem med her, fordi vi har haft samtale med nogle der har oplevet det, at vedkommende patient blev alvorlig syg, midt om natten og hun kunne ikke forstå hvad behandler personalet sagde, og de kunne ikke med det samme få fat i en tolk, og det er problem og det må være et problem siden man henvender sig om det, og måske kan man arbejde for at finde en smidigere løsning. Tak.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed der skal komme med en besvarelse.
Det er med hensyn til grønlandsk proviant, selvom det måske kan besvares bedre af andre. Jeg mener at det er rigtigt, at det er meget besværligt at hente madvarer fra Grønland til Danmark, hvor bl.a. EU’s lovgivning også sætter forhindringer specielt m.h.t. hvalkød og mattak, så er det meget svært at få det indført i lande som er medlemmer af EU, bl.a. også Danmark hvor Grønlænderhuset ligger, og der skal jo foreligge en dispensation for at kunne gøre det.
I forbindelse med fremsendelse af grønlandske madvarer så skal man udfylde en masse papirer der skal udfyldes på korrekt vis for at være sikre på at de når frem til den man sender til. Som sagt har grønlænderhjemmene i Århus og Odense søgt om tilladelse til at indføre grønlandske madvarer via Skov- og Naturstyrelsen, og jeg håber de vil få en tilladelse hertil snarest, således at den del af problematikken kan få en varig løsning, men en del af de grønlandske madvarer bl.a. sælkød kan sendes forholdsvis nemt, men alligevel er der ret streng kontrol med det, så derfor håber vi også meget at problemet får en helheds løsning snarest. Tak.
Mødeleder.
Således er behandlingen af punkt 30. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget færdigt.