|
Dagsordenens punkt 27-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 17. februar 1998
Jeg vil foreslå at der kommer en tilføjelse til boligstøtteordningen, og som forslag stiller jeg, at mulighed for belåning til vedligeholdelse af boligstøttehuse.
Husejere der har fået deres hus gennem ESU-ordningen og som er gældfrie ved at have betalt alle deres afdrag bevilges et særligt lån der skal tilbagebetales til vedligeholdelse og renovering af husene. Nøjagtig på samme måde som husejere igennem ESU som ikke har betalt alle deres afdrag hidtil har haft mulighed for.
Mine begrundelse for forslaget er blandt andre at der findes folk der nu er blevet ældre, og som har sørget for at betale deres lån tilbage, mens de endnu er arbejdsduelige og som efter disse anstrengelser sågar oplever akutte behov for vedligehold og reparationer, såsom isolering, udskiftning af nedslidt tagpap, reparation som opstår ved beskadigelse af opvarmningsovne m.m.
Selvfølgelig skal man i denne sammenhæng ikke overse, at der er familiemedlemmer der skal arve huset, og disse har næsten altid behov for at renovere det arvede hus. Såfremt en sådan ordning indføres ville de tomme og efterladte huse genbeboes noget tidligere fordi de vil være mere attraktive at bo i for arvingerne, og de tomme huse i byerne, der er opført gennem boligstøtteordningen, hvis vinduer er tilskodede ikke længere ville findes i bybilledet.
Og Boligudvalgets formand Hans Enoksen fremlægger udvalgets betænkning.
Tak. Jeg skal herved fremlægge Boligudvalgets betænkning.
Boligudvalgets betænkning. Landstingets Boligudvalg har under behandlingen bestået af Landstingsmedlem Jakob Sivertsen Atassut, Anders Nilsson Atassut og Maliinannguaq Marcussen Mølgaard Inuit Ataqatigiit og endelige undertegnede Hans Enoksen som formand. Under mødet var Ruth Heilmann fraværende, da hun var til i et møde i et andet udvalg.
Landstingets Boligudvalg har under Landstingets Vintersamling 1998 afholdt møde den 11. februar 1998. Udvalget har behandlet følgende medlemsforslag:
Forslag fra Landstingsmedlem Kristine Raahauge om belåning af midler til vedligeholdelse af boligstøttehuse.
Udvalget skal indledningsvis bemærke, at der inden for de gældende boligstøtteregler findes mulighed for at yde lån til vedligeholdelse af boligstøttehuse. Udvalget er dog af Landsstyremedlemmet blevet gjort opmærksom på, at de huse forslaget omhandler er gamle huse af mere end 33 års alder, idet boligstøtteordningen til en-familiehuse har en løbetid på 33 år.
Disse huses standard er ofte af en sådan karakter, at det kræver betydelige omkostninger installationsmæssigt og isoleringsmæssigt at bringe dem i en standard til de krav der stilles til husene i dag.
Af hensyn til prioriteringen af bevillingerne og på grund af en vurdering af om husene efter en renovering opnår en værdi der giver sikkerhed for et bevilget lån, er det derfor praksis ikke yde nye lån til disse gamle huse.
Udvalget tager disse oplysninger til efterretning, men skal samtidig tilkendegive sin støtte til intentionerne i forslag om at sikre en forbedret standard for boligstøttehusene.
På Efterårssamlingen 1997 tilkendegav Landsstyret at ville arbejde for en modernisering af boligstøtteområdet m.h.p. at fremlægge moderniserede boligstøtteregler på Forårssamlingen 1998.
Udvalget opfordrer Landsstyret til at inddrage spørgsmålet om renovering af de gældfri boligstøttehuse i dette arbejde. Selvom gennemgribelige renoveringer af de omtalte gamle boligstøttehuse er meget omkostningskrævende finder udvalget at det i forbindelse med bestræbelserne på, modernisering af reglerne, bør indgå i overvejelserne om det i mange tilfælde ville være tilstrækkeligt at udføre mindre og dermed billigere vedligeholdelsesarbejder på de gældfrie huse.
En samfundsøkonomisk fordel herved ville i de tilfælde, hvor husene ejes af ældre mennesker være, at ejerne kunne blive boende i længere tid i boligstøttehuset frem for at skulle flytte på alderdomshjemmet.
konkret finder udvalget, at landsstyret bude overveje om der kan oprettes en fond eventuelt uden om boligstøtteordninger, hvorfra der kan ydes mindre lån til de nævnte småreparationer. Ordningen kunne indebære, at lån ydet fra fonden skal indfries ved ejerskifte.
afslutningsvis skal udvalget henlede opmærksomheden på problemet omkring tomme boligstøttehuse, disse skæmmer ofte bybilledet og udgør efter udvalgets mening et problem der bør løses mere effektivt.
Udvalget er opmærksom på, at en mulig fremgangsmåde i løsningen af dette problem er, at kommunerne opkøber de som regel meget lavt vurderede huse for derefter at rive husene ned. Landsstyret opfordres til at tilskynde kommunerne til i højere grad udnytte denne mulighed.
Jeg har så herved fremlagt udvalget betænkning, og udvalget har så følgende medlemmer: Jakob Sivertsen Atassut, Anders Nilsson Atassut, Maliinannguaq Marcussen Mølgaard Inuit Ataqatigiit og endelige Hans Enoksen Siumut og Ruth Heilmann Siumut.
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger kommer med en besvarelse.
Landstingets Boligudvalg har netop fremlagt sin betænkning om Landstingsmedlem Kristine Raahauges forslag om belåning af midler til vedligeholdelse af boligstøttehuse. Og jeg takker for fremlæggelsen.
Boligudvalget anfører i sin betænkning, at det i forbindelse med bestræbelserne på, at modernisere boligstøttereglerne bør indgå i overvejelserne om det i mange tilfælde ville være tilstrækkeligt at udføre mindre og dermed billigere vedligeholdelsesarbejder på huse, hvor i der ikke længere er boligstøttelån.
Landsstyret finder i den forbindelse anledning til, at understrege at uanset om der ansøges om lån til større eller mindre vedligeholdelsesarbejder skal ansøgerens mulighed for at betale ydelserne for det ansøgte lån altid vurderes.
Selv terminsydelserne på et mindre lån kan pensionister have svært ved at kunne betale ud over driftsudgifterne på huset.
Boligudvalget anfører endvidere, at det vil være en samfundsøkonomisk fordel, hvis ældre mennesker kunne blive boende i længere tid i deres boligsstøttehuse frem for at flytte på alderdomshjem.
Landsstyret er enig i dette synspunkt og vil derfor gerne henlede opmærksomheden på de muligheder der er i landstingsforordning om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v. samt bekendtgørelse om førtidspension, personlig tillæg og modregning i pensioner.
Efter disse regler kan kommunerne yde pensionisterne hjælp til reparation og forbedring af pensionisters private boliger. En kommune kan beslutte at bevilge personlig tillæg som engangshjælp til pensionister til nødvendig reparation af deres bolig. Det være sig et boligstøttehus eller et hus finansieret uden om boligstøttereglerne.
Anlæg af ældreinstitutioner, herunder alderdomshjem finansieres 50 % af kommunen mens udgiften i forbindelse med et alderdomshjem fuldt ud er en kommunal udgift. Det synes derfor at være en økonomisk fordel for kommunerne, at yde personlig tillæg til en pensionist til reparation af dennes bolig, så pensionisten kan blive boende længere i sin private bolig frem for at flytte på alderdomshjem.
Boligudvalget finder, at Landsstyret bør overveje om der kan etableres en fond, eventuelt uden om boligstøtteordningen, hvorfra det kan ydes mindre lån til de nævnte små reparationer. Det er Landsstyrets opfattelse at det vil være hensigtsmæssigt at drøfte denne mulighed i forbindelse med de overvejelser der foregår på nuværende tidspunkt omkring modernisering af boligstøtteordningen.
Landsstyret forventer at kunne fremlægge forslag til moderniserede regler på boligstøtteområdet på Landstingets næste Forårssamling.
Boligudvalget henleder også opmærksomheden på de tomme boligstøttehuse, og opfordre Landsstyret til at tilskynde kommunerne til i højere grad at udnytte der findes til at få ubenyttede tomme huse bortsaneret. Landsstyret er enig med udvalget i, at de tomme huse skæmmer bybilledet og at der bør gøres noget ved problemet.
Landsstyret har også ved flere lejligheder bl.a. her i Landstingssalen forklaret hvad kommuner kan gøre for at få gang i løsningen af problemet. Landsstyret skal derfor endnu engang præcisere, at det er kommunerne der er arealmyndighed inden for by- og bygdezonen. Det er derfor kommunerne der som arealmyndighed må reagere på, at der rundt omkring findes en række tomme huse. Disse huse er som regel centralt beliggende. Desuden optager sådanne huse ofte attraktive arealer der kunne udnyttes meget bedre, hvis husene blev fjernet.
Som udgangspunkt kan en kommune reagere når det konstateres at et hus har stået tomt i 2 år. Derefter går en nærmere fastlagt procedurer i gang der inddrager rettighedshaver og eventuelt også politi og Kredsretten.
Landsstyret kan i øvrigt oplyse, at såvidt angår tomme boligstøttehuse der er tilbagegivet til Hjemmestyret er det aftalt med INI, at der skal ske en hurtigere indsats omkring disse huse. Tilbagegivne boligstøttehuse der er så gode, at de kan betale sig at istandsætte dem bliver istandsat hurtigst muligt, derefter bliver de overdraget til en ny låntager eller lejet ud.
Tilbagegivne huse der er så dårlige, at det ikke kan betale sig at bruge pengene på at istandsætte dem, de bliver saneret. Landsstyret håber dermed at huse der så og sige tilhører Hjemmestyret hurtigere enten bliver taget i brug igen eller bliver fjernet, så de ikke står tomme og ubenyttede i lange perioder.
Landsstyret vil desuden gerne give tilsagn om, at der fra Hjemmestyrets administration udarbejdes og udsendes en vejledning til kommunerne om, hvordan de som arealmyndighed og via areallovgivingen kan tage initiativer til at få løst problemet omkring de tomme huse der ikke er boligstøttehuse men er kommunalt eller privatejede.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Ruth
Heilmannn, Siumut.
Tak. Landstingsmedlemmet Kristine Raahauge har stillet forslag om, at personer der har erhvervet sig boliger igennem BSU og som har betalt deres BSU gæld ekstraordinært skal gives mulighed for at opnå BSU støtte til vedligeholdelses- og renoveringsarbejder i deres boliger, altså ligesom de ordninger der gælder for personer der betaler af på deres ESU-gæld.
Det forslag er Siumut fuldstændigt enig ligesom vi er glade for, at Landstingets Boligudvalg erklærer sig enig i forslaget i sin betænkning. Boligmanglen er meget udpræget i Grønland, og både private- og BSU-huse er blevet så gamle, at de er blevet et enormt problem både hos ejerne, kommuner, Grønlands hjemmestyre og INI A/S.
Vi har indtil flere gange drøftet dette spørgsmål her i salen uden at der er fremkommet konkrete forslag til løsninger. Af Landsstyret svar fremgår det at Landsstyret forventer, at kunne fremlægge forslag til moderniserede regler på boligstøtteområdet på Landstingets Forårssamling her i år. Der står ellers i vores ordførerindlæg at der står at det skal ske på Efterårsamlingen i år, men de har fået af vide at det allerede bliver under Forårssamlingen.
Vi mener i Siumut, at der er tale om et stort og alvorligt problem, hvorfor vi endnu engang skal anmode om, at moderniseringen af de forældede BSU regler bliver afsluttet og vi ser frem til at der som lovet fremsendes forslag herom inden årets udgang.
Siumut skal gøre opmærksom på at dette alvorlige problem er alles ansvar, hvorfor man ikke beskylde hinanden for smøleri, og at man ikke bør løbe fra ansvaret, idet både INI A/S, Grønlands Hjemmestyre; KANUKOKA samt de private mere eller mindre har tilknytning til dette ansvarsområde, hvorfor vi benytter denne lejlighed til at gøre kraftigt opmærksom herpå.
Landsstyret stiller bl.a. et løsningsforslag gående ud på, at boliger ejet af Grønlands Hjemmestyre som er så gode, at det kan betale sig at istandsætte vil blive istandsat hurtigst muligt, således at man kan bo i dem på ny, mens ubeboelige og ubrugelige boliger snarest bliver saneret.
Siumut er tilfreds med disse intentioner og vi skal anmode om, at dette fornuftige formål bliver realiseret snarest muligt.
På den anden side er vi opmærksomme på, at både kommuner og private på mange områder ikke er i stand til at stille de nødvendige økonomiske midler til rådighed for renoveringsopgaver og dette problem har vi fra Siumut gjort opmærksomt på ovenfor.
Det er ikke et særsyn at ønsker fra INI A/S som har fået ansvaret for huse og udlejningsboliger siden 1995 om at få istandsat eksisterende huse ikke har kunne efterkommes. En af de vigtigste grunde her til er, at kommunerne ikke har haft de økonomiske midler, hvorfor de har udsat disse arbejdsopgaver til tider med bedre økonomiske midler, hvorved boligerne forfalder og bliver uegnet til beboelse.
Fra Siumut ønsker vi for at sikre at Landsstyret i sit videre ar ejede også sørger for, at der til tide for de fremtidige boligejere udarbejdes regler for rådgivning, uddannelse og kurser m.h.t. vedligeholdelsesopgaver.
Bl.a. er vi fra Siumut betænkelige i, at Landsstyret opfordrer til, at der til kommunernes kan søges støtte igennem personlige tillæg og engangsydelser, da de økonomiske midler der er til rådighed er meget begrænsede i forvejen.
Vi skal endvidere gøre Landsstyret opmærksom på, at Socialreformkommissionen under sine drøftelser har konkluderet at det mest sunde for ældre mennesker er, at de kan blive boende i deres boliger længst muligt, og det vil selvfølgelig værd sådan at der træffes beslutninger med respekt for de enkelte ældres egne meninger.
Vi skal endnu engang gøre opmærksom på, at de BSU-huse som er blevet bygget i 1960'erne og som ikke er blevet vedligeholdt tilstrækkeligt og hvor der var tale om byggesjusk er blevet et stort problem for ejerne og for samfundet, og ikke mindst for selvbyggerhuse, hvor der også er tale om byggesjusk også er blevet et problem, og vil endvidere blive et problem i fremtiden, hvorfor man allerede på nuværende tidspunkt bør foretage det fornødne for at være forberedt.
Landstingsmedlem Kristine Raahauge har stillet forslag om, at man m.h.p. at få løst problemet opretter en instans, hvor der kan søges lån til istandsættelse af huse f.eks. for at åbne muligheder for at man kan afdragene af lånene igennem forhøjelse af BSU-lån.
Siumut mener endog at Landsstyret bør opfordres til at arbejde for, at der oprettes en fond, hvor der kan søges lån.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut erklærer vores kraftige støtte til forslagsstilleren, og vi håber at vores kraftige henstilling om, at der arbejdes på, at nå frem til løsninger bliver positivt modtaget. Vi ser frem til de forslag Landsstyret vil fremkomme med på Efterårssamlingen og vi er rede til at indgå i samarbejdet og vi håber at alle forstår at vi ønsker at bruge kræfter på at løse dette alvorlige problem.
Anders
Nilsson, Atassut.
Kristine Raahauge beskæftiger sig med i sit forslag specielt med de boligstøttehuse hvor lånet er indfriet, og det vil sige ældre huse i privateje. I en del af de huse vil der være en friværdi, det er den sum penge der er til overs når huset sælges.
Boligstøtteudvalget peger i sin betænkning på muligheden for eventuelt igennem en beskeden fond, at tilvejebringe penge til istandsættelse af sådanne ældre huse. Udgiften til istandsættelsen kan betales ved et lån i huset der indfries ved ejerskifte.
Det betyder at istandsættelsen ikke kommer til at koste beboerne penge, sålænge de bliver boende i huset. Det kommer heller ikke til at koste det offentlige penge i form af personlig tillæg som engangshjælp eller nye boligstøttelån. Det er en fornuftig måde for ældre mennesker, at vedligeholde deres egen bolig på, og det kan lade sig gøre, hvis huset i øvrigt er holdt i en stand, så det har en salgsværdi. Man kan sige, at i sidste ende betales vedligeholdelse og reparation af penge der ellers ville gå til eventuelle arvinger.
og det er naturligvis ikke blot tidligere boligstøttehuse, der kan repareres efter denne opskrift, det kan alle ældre huse med en friværdi. Indskydere i en sådan fond eller pulje til reparation af ældre huse, det kan være kommuner, Hjemmestyret og pengeinstitutter. Og indskyderne kan indbyrdes aftale hvad hver især ønsker deres penge forrentet med, og hvis det offentlige yder rentefrie lån, så kan det blive billige lån.
Begrundelsen fra det offentlige for at yde rentefrie lån vil være, at det offentlige sparer penge på ældreboliger og alderdomshjem når vores ældre medborgere bliver boende i deres egne huse.
Det forslag her er en passende anledning til at opfordre Landsstyret til at undersøge, hvor langt man er kommet i det danske Justitisministeriet med vores tinglysningssystem. Justitsministeriet har nedsat en Tinglysningskommission der skal og vurdere mulighederne for at indføre en ny tinglysningsordning for Grønland.
En belåning af ældre huse, ja al ejendomsbelåning og al ejendomshandel i grønland besværliggøres af den nugældende forældede tinglysningsordning der blev indført i 1967 med ændringer i 1979 og i 1988.
Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut tilslutter os betænkningen fra Boligudvalget.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Man har nu i flere år snakket om de grønlandske huse der blev bygget i 1950'erne og 60'erne og som nu er blevet forældede.
Her har jeg så på vegne af Inuit Ataqatigiit fremsat et forslag i 1995 om, at der burde etableres en fond som man kan ansøge til i forbindelse med de forældede huse som ejerne og kommunerne ikke har råd til at renovere.
Man var ikke interesseret i et sådan et forslag om en fond, for kommunerne havde været i stand til at foretage renoveringer i form af engangstilskud. ud over det blev der henvist til at den kommende forelæggelse fra Socialreformkommssionen som blev forelagt i foråret sidste år, samt den kommende undersøgelse og udarbejdelse af en rapport om boligsituationen som fandt sted i efteråret.
Vi fik disse klare meldinger i efteråret, nemlig at der i Grønland, hvor der er stor boligmangel henstår 115 boligstøttehuse ubenyttede og at der ligeledes henstår 300 ikke boligstøttede huse.
I deres forelæggelse understregede Landsstyret, at man serv på om ansøgeren til lån til renovering af husene har gæld, er i stand til at afdrage et lån, samt om en renovering kan betale sig.
M.h.t. gælden skal det siges, at den samlede gæld til boligstøttehuse, som var på 27 mio. kr. i 1996 var kommet i nærheden af 100 mio. kr. i 1996. Selvom man i rapporten fra efteråret kom ind på, at nogle ikke har betalingsvilje, så mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at gældsætningen ikke skyldes manglende betalingsvilje, men at de i høj grad afhænger af muligheden for at have et vedvarende erhvervsarbejde samt vedvarende indtægter.
Vi ved jo at fabrikkerne på kysten ikke har åbent vedvarende og at nogle arbejdspladser er blevet flyttet ud til andre byer. Som bekendt ligges der også strafrente oven på gælden, det har vi svært ved at acceptere i Inuit Ataqatigiit.
Derved kan der ske en gældsophobning for nogle mod deres vilje, hvorfor de ikke kan få større støtte i forbindelse med en eventuel ansøgning om renovering. som jeg dengang kom ind på i mit forslag, så kan enhver forestille sig m.h.t vurdering af betalingsevne, hvor svært det må være, at godkende pensionister og førtidspensionister som i forvejen til tider har svære levevilkår, hvilket landsstyremedlemmet også var begyndt at forstå og komme ind på det i sit svar.
Selvom man pegede på kommunernes mulighed for at, yde engangstilskud efter lovgivningen, så ved vi at de fleste kommuner i dag er i en kritisk situation, hvorfor man har svære problemer med at have råd til at renovere eller isolere huse.
Et alvorligt problem som Socialreformkommissionen også pegede på er, at vi må som tak til de ældre for deres mangeårige virke for samfundet bane vejen for såvidt muligt, at lempe vilkårene for dem der ikke har råd til at foretage renoveringer, nu når de er trådt tilbage fra Arbejdsmarkedet.
Derfor støtter vi i Inuit Ataqatigiit fuldt ud, at der etableres en fond i stedet for at kalde det for et lån, som Kristine Raahauge kalder det i sit forslag, og vi er glade for at Landsstyret agter at indlemmer spørgsmålet i betænkningen om tilskudsordningen som færdigbehandles til foråret.
Fra Inuit Ataqatigiit vil vi i forbindelse med etableringen af fonden opfordre til, at man indlemmer muligheden for renovering af huset ved hjælp af arbejdsløse. Ud over det vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til at man også gør brug af mandetimer for arbejdsløse ved nedrivningen af huse, som ikke kan istandsættes, for nu er vi klar over at der efterhånden er mange huse der fremstår som ubenyttede i byerne og bygderne og disse er ikke til pynt for turisme tiltaget.
Med henvisning til vores ovenstående bemærkninger tilslutter vi os fuldt ud fra Inuit Ataqatigiit Boligudvalgets samlede henstilling om, at der etableres en fond som man kan søge til og at man ikke kalder det et lån som Kristine Raahauge foreslår det. I Inuit Ataqatigiit er vi glade for, at Landsstyret agter at indlemme dette spørgsmål i betænkningen om fornyelse af boligstøtteordningen for det er der en fuldt ud tilslutning til .i vores tidligere forslag.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat har i tidens løb konstateret, det har vi da også været med til at påpege, utilfredshed med alle de tomme spøgelsesagtige huse, som skæmmer bybilledet mange steder, tiltrods for at der generelt er så stor mangel på boliger i Grønland.
Imidlertid er det en kendsgerning at der af hensyn til prioriteringen af bevillingerne og på grundlag af en vurdering af om husene efter en renovering opnår en værdi der giver sikkerhed for et bevilget lån ikke er praksis at yde nye lån til disse gamle huse som det ganske rigtigt er udtrykt i Boligudvalgets betænkning.
Derfor kan jeg kun hermed give Boligudvalget ret i deres betragtning af at Landsstyret bør overveje om der kan oprettes en fond eventuelt uden om boligstøtteordninger, hvorfra der kan ydes mindre lån til de nævnte små reparationer.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg vil på Kandidatforbundets vegne støtte Landstingsmedlem Kristine Raahauges forslag, især m.h.t. folk der har fået et boligstøttehus og som har færdigbetalt BSU-lånet til huset, da det er helt nødvendigt med et tilskud til disse til vedligeholdelsesarbejder og renovering af husene.
Vi ved, hvor nødigt ældre der bor i eget hus forlader disse, og det er ikke mærkeligt og disse har også behov for stadigt, at forny deres hus, og få det tilpasset vores dages forhold. Vi ved alle hvor dyrt det er at få et hus renoveret, især når man tænker på alderspensionen, som indkomst alene.
Folk der har et BSU-hus og som har færdigbetalt lånet ønsker næsten altid at huset skal arves af familie, børn eller lign, og arvingerne ønsker altid passes til vores dages forhold. Det er derfor nødvendigt at man tager særlige tiltag for at der kan afholdes udgifter til vedligeholdelsesarbejder og renoveringer.
Og man skal heller ikke glemme, at man må tage særlige tiltag vedrørende selvbyggerhusene i bygderne, der dels er begyndt at forfalde i disse år eller dels trænger til at blive forsynet med moderne faciliteter.
vedrørende betænkningen fra Boligudvalget er jeg tilfreds med, at der er vilje til særlige løsninger og man er vågen for, at spørgsmålet om tilvejebringelse af udgifter vedrørende renovering af huse anskaffet gennem BSU-lånene bliver løst.
Under Landstingets Efterårssamling i 1997 lovede Landsstyret, at det vil arbejde for at boligstøtteområdet bliver ajourført. Man glæder sig til, at de ajourførte boligstøtteregler bliver forelagt til Landstingets Forårssamling 1998.
Med disse bemærkninger giver jeg min fulde støtte til forslaget. Tak.
Kristine Raahauge, forslagsstiller.
Jeg vil lige kommentere ordførernes bemærkninger. Først til Boligudvalgets betænkning, hvor man der påpeger de ting man kan bruge til at rette op på i forbindelse med mit forslag. Og jeg siger også tak til partierne, idet partierne støtter forslaget om oprettelse af en fond, jeg anser det som værende et stort skridt.
Men Landsstyremedlem Daniel Skiftes besvarelse den er jeg lidt skuffet over, idet den ser ud som om den vil gå væk fra mit forslag. Jeg har et meget klart forslag om, at boligsstøttehuse og dem der har tilbagebetalt deres boligstøttegæld de skal have en mulighed for at renovere deres huse, og jeg tænker ikke på INI’s eller andres huse. Og jeg tænker mere på de ældre personer der gennem et livslangt arbejde har nedbragt deres gæld, og det ser ud som om man ikke vil hjælpe dem, men blot henviser dem til at få hjælp hos kommunen eller man henviser dem til at de blot skal lade sig melde ind på alderdomshjemmet.
Men i svarnotat, så ud fra svarnotat kan jeg også forstå at man vil vende tilbage til sagen i forbindelse med forårssamlingen, ligesom man også peger på det fra Boligudvalgets side.
Og jeg vil også sige tak til samtlige partier, idet de alle støtter forslaget under erkendelse af, at de nok også har hørt selve problemstillingen igennem en længere årrække
Og Maliinannguaq Marcussen Mølgaard var inde på på vegne af Inuit Ataqatigiit, at vedkommende under Efterårssamlingen også blev skuffet, idet man ikke påpeger nogen løsningsmuligheder for denne persongrupper, det er så ud fra det jeg har stillet mit forslag.
Og jeg siger mange tak for jeres støtte. Og selvom man ser på en og jeg er meget stolt over, at man peger på etableringen af en fond som en mulighed.
Landsstyremedlemmet for Boliger og Økonomi som kommer med en besvarelse.
Først tak til partiernes ordførere og jeg vil også kommentere forslagsstillerens sidste bemærkninger.
Siumut støttede forslagsstilleren i sit ordførerindlæg, hvorfor jeg ikke skal kommentere det yderligere blot lige understrege en enkelt ting. Og det er at debatterne omkring boligforholdene har pågået i 33 år og ansvaret for boligområdet.
De debatter der er foregået omkring boligforholdene er optrappet og det er kun godt, og der blev sagt fra Siumuts side, at man ikke fremkom med nogle løsningsmuligheder, der skal jeg understrege at det sidste Landsstyre har sagt, at man har drøftet dette området i alt for lang tid, lad os lade en redegørelse omkring forholdene, og det er disse tilstandsrapporter der bliver det centrale udgangspunkt i de kommende års arbejde. Derfor mener jeg, at det ikke er korrekt at man siger, at der ikke sker noget på området.
Det vil jeg komme nærmere ind på senere, men man kan mærke at Siumuts forslag holdning er at man støtter forslagsstilleren.
Og det samme gælder Atassuts bemærkninger, at problemet har eksisteret i mange år og har været diskuteret, og Atassut støtter Boligudvalgets betænkning. M.h.t. Anders Nilssons bemærkning der vil jeg komme lidt ind på, hvor han kom ind på omkring tinglysningsområdet, dette Tinglysningsudvalg er Justitsministeriets udvalg for tinglysning i Grønland som hører ind under Justitsministeriet, og jeg kan oplyse omkring arbejdet der foregår der.
Som sagt hører det ind under Justitsministeriet, formanden er Landsdommeren i Grønland og der er så forskellige repræsentanter fra forskellige instanser og de holder 2 årlige møder, det næste møde sker her i Grønland, og spørgsmålet omkring dette arbejde vil blive færdiggjort om 1 1/2 år, det vil jeg blot orientere om.
Inuit Ataqatigiit henviser til Boligudvalgets bemærkninger i betænkningen, så må jeg sige til Inuit Ataqatigiit og andre partier. At man ud fra det forslag der er fremkommet, så er der kommet interessante ting som man vil komme nærmere ind på i forbindelse med forårssamlingen, hvorfor jeg ikke vil kommentere det nærmere her.
Og Akulliit Partiiat glæder sig over, at der kommer mere omkring dette forhold og det same gælder for Kandidatforbundet og dem vil jeg selvfølgelig også takke for deres bemærkninger.
Og jeg henviser til den debat der kommer til at foregå til Forårssamlingen.
Og til slut sagde forslagsstilleren Kristine Raahauge, at hun r blevet skuffet og nævnte mit navn, jeg håber at Daniel Skifte vil kunne trøste dig senere hen, men det er ikke Daniel Skifte der fremlægger det er Landsstyrets samlede holdning som jeg på Landsstyrets vegne har fremlagt. Det er blot en understregning.
Så vil jeg kort nævne, min bemærkning gælder ikke alene Kristine Raahauge, men til samtlige partier. Der er omkring 21000 boliger i Grønland, hvoraf 7800 er ejet af Hjemmestyret, hvorfor man omkring debatten om boliger, så er det ligesom det kun er Hjemmestyret der har ansvar for det.
Vores ansvar vedrører 7800 boliger og en del af dem ejes af kommunerne og nogle af dem ejes af private. Der er 8 forskellige måder de r i dag bruges. Hjemmestyrets egne, Kommunerne 100 %, Boligstøtte kapitel 2 og 4, selvbyggerhuse og boliger opført i bygder og kommunalt byggesæt som også finansieres af Hjemmestyret 100 % og endelig er det andelsboliger.
Der er mange forskellige måder som man skal have en løsning på generelt set, og grunden til at jeg siger det på den måde er, at jeg mener, at Landsstyrets klare svar er sådan, at Landsstyret vil arbejde grundigt med sagen, hvorfor debatten vil foregå i forbindelse med debatten omkring ESO i forbindelse med Efterårssamlingen, det synes vi er bedre på den måde.
Jeg mener, at jeg må trøste dig som forslagsstiller, det er ikke fordi vi ikke er enig i dit forslag. Tak.
Otto Steenholdt, Atassut har bedt om ordet uden for partiordførerne.
En af de ting som vi hører om i Grønland er, at der er bolighajer i Danmark. Jeg forstår det sådan, at det er ejere af boligerne og de lejer dem ud mod betaling. Men når det så bliver erfaret, at de lejer boliger ud som også kan være sundhedsfarlige sammenlignet med Grønland, utætte boliger i Grønland som eksempel, så bliver de pålagt, at de retter op på tingene, således at de bliver opfordret til, at gøre noget ved husene, fordi det er dem der har ansvaret for boligerne.
Og for Grønlands vedkommende er det kommunerne og Hjemmestyret. Vi kan godt komme ind på BSU, men så er der også en anden gruppe, nemlig den gruppe der selv ejer deres boliger.
Det er fuldstændigt på sin plads, at kommunen træder til og hjælper dem der har hjælp behov, og det kan slet ikke være tilfældet, at samtlige kommuner springer frem, såfremt der kommer en ansøgning og hjælper til, såfremt der er nogle der har renoveringsbehov.
Og derfor tænker jeg så også, at sålænge vi efterlyser nye udveje, så vil jeg gerne opfordre til at en af de fremgangsmåder der er i Danmark, det vil jeg gerne opfordre til påvegne af Atassut. Det er godt nok det jeg erfarer, det at man danner en fond, men ser man på ejerne, mon ikke det er Landsstyret der er ansvarlige for de huse de selv ejer ?
Staten i Danmark giver den mulighed, at man regner ud hvor gamle boligerne er og såfremt de så opnår en bestemt alder, så giver man mulighed for uden at spørge ejerne først og fremmest for at imødegå boligmangel i Danmark, men også for at opnå et bestemt standard i Danmark, så kan man yde et lån fra staten velafmærke et lavt rentelån og derudover således som også er fradragsberettiget i skatten.
Der er rift om disse midler og jeg mener også godt, at man kan indføre samme fremgangsmåde i Grønland, det Maliinannguaq var inde på dem har vi hørt igennem mange år, men mon ikke det er den gruppe man kan renovere ved hjælp af en anden måde at gøre det på, der kan man så også tænke på arbejdspladser, ligesom at man så også bevarer husene. Der er mange huse som de skiftende generationer kan bo i men såfremt det ikke bliver vedligeholdt så bliver de dårligere og dårligere. Derfor vil vi gerne opfordre landsstyret til at man lige undersøger den fremgangs måde man har i Danmark således at de almindelige mennesker for mulighed for at ordne deres huse.
Men hvad angår hjemmestyrets og kommunernes huse så er det ejerne der bør have ansvaret for at de bliver renoveret. Og det skal ikke være på den måde at andre grupper får fortrinsret til at få penge fra fonden, derfor må vi også kunne sige til ejerne at det er jeres ansvar og såfremt det er sundhedsfarlige boliger så kan man jo gå rettens vej og det er blandt andet derfor at en del af husene bliver mere og mere forfaldne.
Og inden vi går videre så skal jeg overfor tilhørerne venligst anmode tilhørerne om at have slukket deres mobiltelefoner såfremt de har mobiltelefoner, således at de ikke forstyrrer samlingen her. Og nu går vi over til boligudvalgets formand.
Hans Enoksen, Siumut:
Tak. Jeg siger tak for den fulde opbakning fra partierne til udvalgets betænkning, og at der er stor enighed omkring betænkningen. Jeg vil påpege, at det forhold som svarnotatet fremkommer med at kommunerne har mulighed for at yde engangshjælp, det skal vi ikke bruge som narresut, og vi ved at mange kommuner benytter denne mulighed, men visse kommuner er i så store økonomiske vanskeligheder, at man ikke kan regne med denne mulighed i nogle af kommunerne.
Det er rart at høre at landsstyret er åbent omkring tanken at etablere en fond og vi afventer fremlæggelsen af denne med spænding, og jeg er overbevist om at boligudvalget vil støtte det, og da der er så stor enighed, så vil jeg slutte her og sige tak for støtten.
Den næste er Maliinannguaq Markussen Inuit Ataqatiqiit og dernæst Ruth Heilmann Siumut.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatiqiit:
Tak. Under debatten i efteråret så skal jeg lige minde om de ting vi også kom ind på, hvor landsstyret også til deres forslag til foråret også ville medtage det og her tænker vi på de høje renter der er ved boligstøttelånene, og vi har også nævnt et eksempel, hvor der var en der fik et hus i begyndelsen af 90erne, når man så har betalt af i 33 år så har han betalt et beløb svarende til to huse, det vil sige at renterne er så høje at det er fordi renterne er så høje og det er sådan nogle ting vi gerne vil indstille til at man også ser på dette forhold, og man kan jo forestille sig at en del af disse renter burde kunne lægges til side til senere renovering, og når der så er gået 30 eller 33 år og huset så trænger til renovering, så kunne man eventuelt bruge en del af disse renter til renoveringen, og det ville så betyde en lettelse for samtlige parter, og derudover så kan jeg heller ikke undlade at komme ind på strafrenterne, og dem har vi også vurderet i boligudvalget og vi ønsker at man også medtager disse ting i den videre vurdering. Men man snakker primært på pensionisterne, og nogle af dem holder tidligt op med at arbejde på grund af slitage, slid i kroppen og vi vil opfordre til, at man medtager denne gruppe med i den samlede ligesom, man også inddrager de handicappede med i gruppen. I dette spørgsmål her så er vi ikke kommet særligt ind på om hvorvidt det skal være dem der har betalt alt deres gæld. Det kan godt være at der er nogle grupper som næsten har nedbragt deres gæld, men hvor renovering efterhånden er blevet en stor nødvendighed, hvorfor man også bør tage disse med i betragtning ved den samlede vurdering, og man kan jo heller ikke undlade at komme til at tænke på, at kommunerne kan give et engangstilskud som ikke skal tilbagebetales. Og hvorfor kan denne fond der påtænkes ikke være tilsvarende, således at det giver tilskud, at såfremt at man kan kræve af kommunerne at de giver engangstilskud, så må vi også kunne give mulighed for, at denne fond også giver samme mulighed. Vi ved jo at gælden nu efterhånden er blevet så stor, at den i 1996 nåede næsten 100 millioner kroner, og ser vi på under erkendelse af at det nu er 1998, så må vi regne med at gælden efterhånden så har oversteget 100 millioner kroner.
Og i boligudvalget så husker jeg tydeligt at vi har indstillet, at når en bolig har stået tom i to år så vurderer man særskilt, og jeg husker helt tydeligt, at vi i vores betænkning kom ind på at, når det har været tomt et halvt år så skal man begynde at undersøge, hvorvidt det hus bliver beboet igen og såfremt det er kommunens eller INI A/Ss hus eller hvis ejeren er rejst eller lignende, så skal man påbegynde en undersøgelse sådan at huset ikke blot står og forfalder.
Siumut var inde på at det der skal fremlægges er blevet fremskyndet fra efteråret til foråret. Fra Inuit Ataqatiqiit har vil altid regnet med at det skulle ske her i foråret, idet man også har sagt det som et ønske, og spørgsmålet har været taget op indtil flere gange fra 1995 og det er meget sandsynligt at man også har taget op af vores forgængere her i salen.
Vi har ventet på socialreformkommisionens betænkning og i foråret 1997, der har vi ellers i boligudvalget troet, at det også ville indgå INI A/Ss boliger hvorefter man så i efteråret tog boligstøttehusene op.
Som Daniel var inde på. Der står der i den danske udgave, at det skal være til foråret medens man i den grønlandske udgave har sagt at det skal være til efteråret, men jeg er glad for at det bliver så til foråret, og jeg skal til sidst give udtryk for, at vi lægger stor vægt på fra Inuit Ataqatiqiits side at vi hele tiden følger med i boligudvalgets videre arbejde.
Og den næste taler er.
Ruth Heilmann, Siumut:
Jeg har været i tvivl. Først der vil jeg beklage, at der står, at fremlægningen sker i efteråret, derfor har vi udarbejdet vores ordførerindlæg derefter, og siger at det er på tide at man fremlægger noget her og nu, derfor er vi glade for at Kristine Raahauge fremsatte sit forslag, og vi glæder os til at debatten kommer alligevel kommer til at foregå til forårssamlingen, som landsstyret har lovet.
Vilkårene omkring BSU-husejere og de til tider usmidige regler, som har været revideret gennem tiderne, og at renterne er stigende det har været med til at gøre afdragningen termins at afdrage terminsydelserne besværlige, det har vi også været inde på flere gange. Og så med hensyn til ejerskab vil indgå i forbindelse med debatten omkring forårssamlingen det er jo sådan at huset ejes af den der har underskrevet dokumenterne. Såfremt ægtefæller begge ikke har underskrevet dokumenterne, så er den kun den ene der har underskrevet dokumenterne, når vedkommende der har underskrevet dokumenterne afgår ved døden, så kan den ikke gå videre til familiemedlemmerne, og det en af de ting vi skal drøfte. Vi kan jo blive enige om, at det at eje egen bolig, er det sundeste for os alle sammen, og vi ønsker at man ikke kommer tilbage til at opføre de store boligblokke, man i sin tid opførte. Og vi mener at det er meget vigtigt, at der finder frem til nye ordninger.
Det er jo sådan at der er ikke nogen økonomiske muligheder for større vedligeholdelses og renoveringsarbejder, hvorfor man tit må forlade husene, og den ting at forslaget om etablering af en fond, som blev støttet af partierne vil give mulighed for forbedring af husets standard. Når sådanne muligheder fremkommer, så vil husejerne blive animeret til at holde deres huse ved lige, og vi kan nok også komme til at opleve at flere farvestrålende huse selvom der i forvejen er mange af dem. Men det vil blive tydeligere, at man værner om sin egen bolig. Der har pågået store undersøgelser så synes vi at det er på tide at man realiserer de ting der ligger bag tak.
Jeg skal understrege at der ikke er uenighed mellem partierne og landsstyret, og at man går ind for at landsstyret fremlægger noget omkring sagen til forårssamlingen. Den næste er Kristine Raahauge som forslagsstiller.
Kristine Raahauge, forslagsstiller Siumut:
Hr landsstyremedlem for boliger som har fremlagt svarnotatet, du har måske misforstået noget. Jeg har ikke sagt noget om at man ikke har fremlagt noget, men jeg sagde at man i forbindelse med fremlæggelsen i efteråret, så har jeg med hensyn til persongruppe, som er med i mit forslag, dem vil jeg ikke have, at man glemmer, og det er derfor, at jeg så også har stillet et forslag, og jeg erfarer nu, at man bakker op omkring dette forslag. Med hensyn til det som Otto Steenholdt Atassut var inde på nemlig ejerforholdene, og jeg mener, at det er vigtigt, at man tager dem med i den samlede vurdering tak.
Og landsstyremedlemmet for økonomi og boliger fremkommer med en besvarelse.
Daniel Skifte, Atassut:
Først bemærkninger til de enkelte talere. Otto Steenholdt fra Atassut opfordrer til at man undersøger tingene, og det vil vi tage til efterretning og gøre eller igangsætte en undersøgelse. Jeg vil blot understrege, at de huse vi taler om i dag, er 115 huse ud fra omkring 21.000 boliger. Disse huse er, som forlades, i så god stand, at de efter istandsættelse kan overdrages til andre, og det andet kategori er de huse, der er i dårlig stand, at det bedre kan betale sig at rive dem ned. Hvad landsstyret har understreget, hvilke forpligtigelser kommunerne har, og hvilke forpligtigelser hjemmestyret har, der har den kun et bestemt forhold, det er at understrege placeringen af forpligtigelserne, det er det eneste formål, og derved har jeg så svaret Hans Enoksens bemærkninger.
Maliinannguaq Mølgaard Markussens bemærkninger omkring renterne og omkring strafrenterne, dem vil jeg også kommentere. Jeg skal være tilbageholdende med at kommentere for meget omkring renterne, som vi har jo sagt at vi skal have en omfattende debat omkring boligstøtte. Strafrenterne blev taget frem fra Jakob Sivertsen, hvor Inuit Ataqatiqiit og Kattusseqatigiit sluttede op omkring. Derfor regner jeg ikke med, at man tager en større debat omkring dette spørgsmål. Det skal ske til foråret, og jeg ser at vores status i dag er den.
Kristine Raahauges forslag har behandlet og indstillet følgende. Tillykke Kristine Raahauge der er nok ikke nødvendigt, at jeg kommer yderligere, og der henviser jeg til boligudvalgets betænkning. Det man taler om at det skal foregå til efteråret eller til foråret. Det grønlandske står der jo at det kommer til at foregå til efteråret, men i det danske jo at det skal foregå til forårssamlingen, det skal foregå til forårssamlingen, og landsstyret har i efteråret lovet, at der vil være en debat om BSU i forbindelse med forårssamlingen, og man fastholder dette tidspunkt, tak.
Således er punkt 27 betænkning afgivet af Boligudvalget færdigbehandlet, og som landsstyret har lovet, så vil der blive fremlagt specielt omkring boligstøtten til forårssamlingen