Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 22-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag 17. februar 1998

 

Punkt 22.

Beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens §41, om at fisker- og fanger-organisationen KNAPK bliver sikret en solid drift.

 

Det er forslagsstiller Hans Enoksen der kommer frem med sit forslag.

 

Hans Enoksen, forslagsstiller, Siumut:

 

Jeg har fremsat forslag til landstingsbeslutning om at lade fisker- og fangerorganisationen KNAPK blive sikret en solid drift, som jeg vil fremlægge her.

 

Royal Greenland A/S har som bekendt opsagt sin overenskomster med fisker- og fangerorganisationen, og vil kun i begrænset omfang være behjælpelig med at opkræve organisationens medlemmers kontingenter. I en tid hvor fiskerne og fangerne har så strenge levevilkår, bør der findes frem til en løsning for at sikre deres eksistens og organisationens fortsatte drift. Jeg stiller forslag til landstinget om, at der findes frem til en løsning for at sikre Grønlands vigtigste erhvervsudøveres organisation KNAPK.

 

Det kan ikke accepteres, at en samfundsejet virksomhed opfører sig så ufint hvor den kun i begrænset omfang vil være behjælpelig med at opkræve organisationens medlemmers kontingenter og hvor den endog nægter  fremover at indbetale til dens oplysnings- og uddannelsesfond. Denne fremgangsmåde kan over hovedet ikke forsvares og slet ikke accepteres. Jeg stiller forslag til Grønlands landsting om, at det fastsættes gennem lovgivning at de der køber indhandler fiskeri- og fangerprodukter hver gang skal indbetale omkring 3% af beløbet inklusive eventuelt tilskud til KNAPK, uanset om det drejer sig om Royal Greenland eller private. Det kan ikke accepteres, hvis det i fremtiden bliver sådan at organisationer og foreninger nedlægges, og at kun store selskaber styrer det hele. Om man vil skjule det eller ej, bliver der tale om monopoltilstande, hvor menigmand og organisationer bliver ladt i stikken. Hvis organisationer og foreninger ikke længere bliver beskyttet vil der blive tale om en meget uholdbar situation, hvor menigmands indflydelse overfor det offentlige bliver ødelagt med det resultat, at vi i fællesskab ikke vil kunne kæmpe imod de store selskabers egenrådighed. De vil så kunne behandle os efter eget forgodtbefindende således at vi udelukkende bliver tilskuere. Hvis forholdende af i dag ikke bliver ændret, må vi forpligte samfundsejede virksomheder, som ikke ønsker at medvirke til foreningers og organisationers drift til at være med til at holde samfundet i gang. Hvis de nægter at medvirke og fastholder deres holdninger, må følgen være at samfundets tilskud bliver fjernet totalt, fordi man ikke kan tillade sig at lege og være egenrådig i dette barske land, og ofre det samfund som bruger kræfter på at forsøge at leve. Vi menige borgere ved, hvad resultatet bliver hvis samfundets udvikling ikke længere bliver forsvaret, derfor er der tale om et stort ansvar, hvor man må tænke sig grundigt om tak.

 

Og Landsstyremedlemmet for Fiskeri-, fangst, erhverv og landbrug kommer med et svar.

 

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri-, fangst, erhverv og landbrug:

 

Landstingsmedlem Hans Enoksen har stillet et forslag om, at alle der indhandler fiskeri- og fangstprodukter, for hver indhandling skal indbetale 3% af beløbet til KNAPK. Dette for at sikre KNAPK en solid drift.

 

Indtil Royal Greenland A/S opsagde hovedaftalen med KNAPK har Royal Greenland A/S for hver indhandling tilbageholdt 1,25% af indhandlingsbeløbet som tilfaldt KNAPK som kontingent fra de enkelte fiskere og fangere. Efter opsigelsen af hovedaftalen har Royal Greenland A/S tilskrevet samtlige fiskere og fangere som indhandler til Royal Greenland A/S. De fiskere og fangere som fortsat vil have kontingenttræk til KNAPK skal ved brev bekræfte dette, hvorefter Royal Greenland A/S for fremtiden vil trække 1,25% af indhandlingsbeløbet for hver indhandling.

 

Indhandlere af fiskeri- og fangstprodukter. Ifølge landsstyrets opfattelse når man ad denne vej frem til en situation, hvor kontingentsvaret til KNAPK eller en hvilken som helst anden organisation eller sammenslutning nøje afspejler viljen i en gruppe personer til rent faktisk at være medlemmer i den pågældende organisation eller sammenslutning. Landsstyret ønsker i den sammenhæng også at gøre opmærksom på, at der flere steder på kysten er tiltag i gang i retning af dannelse af nye fiskeriforeninger, eksempelvis i Diskobugten hvor Ilulissani Raajarniat Peqatigiiffiat i øjeblikket organiserer omkring 20 rederier.

 

Sådanne initiativer vil givetvis gang på gang kunne opstå, uden at landsstyret har nogen reel mulighed for eller konkret ønske om øget indflydelse herpå. Dette følger alene af grundlovens §78 som indrømmer borgerne ret til at slutte sig sammen i foreninger med lovligt formål. Ved ensidigt at støtte en enkelt interesseorganisation gennem et lovgivningsinitiativ, der på pålægger indhandlere af fiskeri- og fangstprodukter at foretage kontingenttræk til gavn for en enkelt navngiven organisation, er det landsstyrets sikre opfattelse, at landstinget ville bevæge sig langt udover, det der er hjemlet i grundloven. Ligeledes er det landsstyrets holdning at der ikke bør lovgives om kontingentstørrelse til en bestemt forening eller sammenslutning. Traditionelt er fastsættelsen af kontingentstørrelser et punkt der afhandles på en forenings eller sammenslutnings generalforsamling i henhold til et driftsbudget, der efter bestyrelsens mening reflekterer behovet for økonomiske midler til drift, investering, konsolidering, hensættelser med videre. Helt bortset herfra vil det være endog uhyre vanskeligt objektivt at udpege, hvilken konkret sammenslutning der i en given situation ville være bedst egnet til at varetage en given anden gruppes legitime interesser.

 

I henhold til ovenstående skal jeg på vegne af landsstyret indstille at landstinget afviser forslaget.

 

Jeg skal benytte denne lejlighed og sige at parterne det vil sige Royal Greenland og KNAPK at vi venligst henstiller til dem, at de går ad forhandlingens veje, og med hensyn til uddannelsesfonden, og med hensyn til det sidste, så er fonden, så har landsstyret velviljen til at  bane vejen for en sådan forhandling.

 

Og vi går over til partiernes ordførere, først er det Lars Karl Jensen Siumut.

 

Lars Karl Jensen, Siumut:

 

Siumut finder vigtigt at fiskere og fangere har mulighed for at blive betjent og vejledt af deres respektive foreninger og organisationer. Det er Siumuts målsætning at folk i Grønland bliver behandlet ens, og vi mener at dette også skal gælde for foreninger og organisationer i dette land.

 

Derfor finder vi det ikke passende, at man skal betale til en bestemt organisation, uanset man er medlem eller ej. Enhver borger kan frivilligt blive medlem af en forening eller organisation. Men en borger der ikke er medlem eller ikke vil være medlem, kan vi ikke via lovgivningen tvinge til at betale til en forening eller organisation, dette vil være i strid med grundloven.

 

Efter at have understreget dette, vil vi fra Siumut gøre opmærksom på, at vi er vidende om at KNAPK er den organisation, som langt de flest fiskere og fangere er medlemmer af. Vi er ligeledes vidende om, at de bestemte procentsatser der trækkes i indhandlingen efter aftale mellem KNAPK og Royal Greenland, er de midler på hvis grundlag landsorganisation eksisterer. Disse penge bliver brugt til mange forskellige formål og ikke kun til fiskerne men også til nytte for arbejdet i samfundet, for eksempel til forhandlinger, konsulentbistand for fiskere og fangere, for enkelte fisker- og fanger-foreninger, samarbejdet mellem det offentlige og organisationen med videre. Siumut finder det derfor vigtigt at der skal findes en udvej for, at KNAPKs oplysnings- og uddannelsesfond kan fortsætte uden at lide skade, og vi er vidende om, at virksomheden har foreslået genforhandling af denne, og denne mulighed finder vi værdifuld for KNAPK med fiskerne og fangerne i erindring. Vi skal venligst opfordre KNAPK og Royal Greenland til at genoptage forhandlingerne om i fordragelighed at finde frem til tilfredsstillende løsninger til gavn for samfundet, idet vi bør skabe grundlaget for vort lands fremtid i samarbejde.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut henstille følgende til landsstyret. At landsstyret medvirker til at KNAPKs oplysnings- og uddannelsesfond fortsætter, således at der samtidig arbejdes for at samtlige indhandlingssteder trækker i indhandlingsbeløbene  til medlemsbidrag fra KNAPKs medlemmer samt til oplysning- og uddannelsesfonden således, at dette sikres igennem aftaler. Med disse bemærkninger mener vi i Siumut, at det fremsatte forslag bør kunne løses internt mellem selskabet og landsorganisation, hvorfor vi skal udtale, at vi ikke er enige i beslutningsforslaget.

 

Siverth K. Heilmann, Atassut:

 

Atassut har fuldt ud forståelse for landstingsmedlem Hans Enoksens forslag til landstinget om at lade fisker- og fangerorganisationen bliver sikret en solid drift og vil bemærke følgende.

 

Først og fremmest er Atassut meget skuffet over, at Royal Greenland A/S har stoppet deres aftale med fisker- og fangerforeningen. Det er jo en aftale med stor betydning for hel samfundet. Atassut er enig med forslagsstilleren, idet vi er klar over at fiskere og fangere har det meget svært med deres erhverv til trods for at de af og til bliver hjulpet fra politisk side.

 

Atassut mener ikke at man skal blande sig politisk i de problemer der er imellem Royal Greenland og KNAPK, men der opstår sommetider problemer i Royal Greenlands virksomheder, som jo ejes totalt af hjemmestyret, der sommetider nødvendiggør at man påpeger udveje for at rette på skævhederne.

 

KNAPK er en organisation som fiskerne og fangerne ikke kan undvære. Royal Greenland og KNAPK må sammen være interesserede i at etablere en fast pris til produkter, som er en god pris for gode produkter. Derfor opfordrer Atassut de to om at finde hinanden snarest muligt og komme til enighed for at komme ud af det kedelige tomrum, de befinder sig i nu. Det er på at komme til en ordning.

 

Man kan ikke komme uden om, at man altid skal forny sig. Man hvis de to parter fortsat ikke kan finde sammen, skal vi fra Atassut opfordre landsstyret meget kraftigt om, på ejernes vegne, at blande sig og finde frem til et tilfredsstillende resultat.

 

Hans Enoksen nævnte i sit forslag, at alle der indhandler fiskeri- og fangstprodukter, for indhandling indbetaler 3% af beløbet til KNAPK, uanset om det er Royal Greenland eller privat produktion. Dette må organisationen forhandle sig frem til, Atassut mener, at det er en overenskomstanliggende.

 

Atassut er klar over, at der fra forskellige sider, ikke mindst fra KNAPK, råbes tit højt om forbedringer omkring de forhold deres medlemmer står under, eksempelvis når der drejer sig om forhøjelse af fiskepriser eller indhandlingspriser.

 

Derfor støtter vi forslaget og opfordrer parterne om at finde hinanden snarest muligt.

 

Atassut er helt klar over, at der til de fabrikker som ejedes af staten i mange år og senere blev overtaget af hjemmestyret, ydede fiskere og fangere god indsats ved deres indhandling, som gav arbejde og indtjening for mange borgere her i landet.

 

I dag holder fiskere og fangere deres organisation i live ved at betale en slag afgift af deres indhandling. Det er rigtigt, at Royal Greenland har skrevet til alle fiskere ved aftalens stop og bedt dem om at tilkendegive skriftligt, om de fortsat vil betale som tidligere.

 

Atassut er stor tilhænger af at der sker gensidighed, når der er to parter i en sag. Og med henvisning til forannævnte vil Atassut indstille at forslaget ikke bliver afvist, men at landstinget forlanger, at landsstyret forlanger af Royal Greenland, at Royal Greenland tager initiativ til at man forhandler sig frem til en løsning. Vi ved alle, at hverken KNAPK eller Royal Greenland kan undværes i vort land, og at det er på sin plads, at landstinget forlanger, at der findes en løsning snarest.

 

Vi regner med fra Atassut, at landstinget i nær fremtid medvirker til, at der opnås aftaler og der bliver afgivet en redegørelse til forårsmødet, tak.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatiqiit:

 

I Inuit Ataqatiqiit har vi meget indgående drøftet landstingsmedlem Hans Enoksens forslag, for forslaget indeholder også flere principielle spørgsmål, som man må tage stilling til - eksempelvis nogle der ser ud som om de vedrører foreningerne og organisationerne internt, nogle der vedrører hvor meget det offentlige kan blande sig gennem deres folkevalgte samt nogle der vedrører hvilken stilling de folkevalgte må indtage med hensyn til forhandlingsspørgsmål. Ligeledes som det fremgik i landsstyrets svarnotat kan vi i vore bestræbelser for at foretage vurderinger i Inuit Ataqatiqiit ikke undgå at kigge på bestemmelserne i grundloven.

 

Men vi skal heller ikke undlade at udtale os om, at vi synes at forslagsstillerens målsætninger underlige i forbindelse med sit forslag - som vedrører i høj grad en bestemt organisation - for vi har svært ved at forstå, hvorfor vi skal debattere det særskilt i landstinget. I følge vores mening i Inuit Ataqatiqiit forholder det sig sådan, at man sagtens kunne have besvaret forslagsstillerens forelæggelsespunkter skriftligt, også fordi det aldrig har været kutyme for den lovgivende forsamling at blande sig direkte i de enkelte foreninger, organisationer og lignende og hvordan det offentlige skal behandle og bære disse - især på et tidspunkt, hvor parterne er i en forhandlingssituation med hinanden.

 

Til trods for det har vi følgende bemærkninger:

 

I Inuit Ataqatiqiit finder det vigtigt og desuden nødvendigt, at de grønlandske fiskere og fangere har en solid placering i samfundet. Dette er nødvendigt, hvis fiskernes og fangernes interesser skal beskyttes på en pålidelig måde og på bedste vis, også i forhold til landsstyret, landstinget, Royal Greenland, Polar Seafood og de mange forskellige udenlandske dyreværnsorganisationer - hvis fiskernes og fangernes røster og ønsker skal beskyttes.

 

Som bekendt har dette punkt udgangspunkt i Royal Greenlands bestræbelser for at ophæve alle sine aftaler med fisker- og fangerorganisationen pr den 1. juli 1998 - det er vi alle klar over. Men til trods for det må vi alle sammen huske på, at fiskeriforholdende har ændret sig radikalt ikke kun i Grønland men også i andre lande som vi har samhandel med fiskerimæssigt - især i de seneste år - hvilket har krævet, at alle med interesse i fiskeriet konstant må tilpasse sig.

 

Det vedrører naturligvis Royal Greenland samt fisker- og fangerorganisationen i grønland, derfor skal vi ikke undlade at understrege fra Inuit Ataqatiqiit at vi nøje skal huske dette. En anden vigtig ting, som man nøje må huske er, at Royal Greenland er en koncern og et stort selskab der beskæftiger sig med produktion af fisk og handel, og som hører til en af de største af sin art i verden.

 

Selv om man kan betragte Royal Greenlands fremgangsmåde for at ophæve alle sine aftaler med fiske- og fangerorganisationen som skuffende må fiskerne og fangerne i den kommende tid ikke betragte hændelsen som en hæmsko. Hvorfor vi mener fra Inuit Ataqatiqiit at fisker- og fangererhvervene uanset om de er tilknyttet KNAPK eller er 79' ejere eller har tilknytning til fiskerierhvervet på en eller anden måde må udnytte denne situation til at blive styrket i stedet. Hvis de ikke gør det baner man vejen for at modparten bliver styrket i stedet og som kan medføre at fiskerne og fangerne bliver svækket organisationsmæssigt. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatiqiit opfordre til at fisker- og fangererhvervene skal mobilisere alle deres kræfter til en fælles indsats selvom de er underlagt interesseforeninger.

 

Men vi mener ikke i Inuit Ataqatiqiit at man kan opnå dette gennem forslagsstillerens forslag hvorfor vi deler landsstyrets argumenter i deres svarnotat.

 

Som vi har foreslået i løbet af de seneste år mener vi i Inuit Ataqatiqiit at KNAPK bør kunne tildele offentlig tilskud gennem finansloven ligesom mange foreninger og organisationer og andre får sådan en behandling - især indenfor de internationale områder som KNAPK må deltage i samarbejdsmæssigt - især for at beskytte fangernes interesser.

 

Som bekendt har Royal Greenland allerede skrevet til de fisker og fangere som ønsker fortsat at få trukket betaling til KNAPK. Inuit Ataqatiqiit finder tilbuddet interessant for vi er sikre på at KNAPK gennem tæt samarbejde med sine lokalafdelinger - KNAPPerne - kan sørge for underskriftsindsamlinger, og hvis sådant et tilbud afvises helt vil vi være meget kede af det for vi kan nok ikke regne med at der kunne komme et lignende tilbud igen fra Royal Greenland.

 

KNAPK må nu i den kommende tid vise sin styrke overfor sin modpart. I Inuit Ataqatiqiit håber vi på at KNAPK vil huske på de ting som vi har været inde på om de radikale ændringer der er sket indenfor fiskeriet og udnytte denne situation til at tilpasse organisationsbehovet løbende til disse ændrede forhold. Ikke mindst håber vi på men vi vil også opfordre til at KNAPK vil udnytte denne mulighed til at stå stærkere eksempelvis ved at indgå i tættere dialog med rejefiskerne i Diskobugten og andre udenfor KNAPK som har særinteresser, have som hovedformål at modstå den ellers begyndende splittelse indenfor fangerne og fiskerne.

 

Det er ikke tid til splittelse for styrken er et fællesskab og en foreningsmæssigt organisation gør stærkere. Derfor forestiller vi os at fiskerne og fangerne uanset om de er rejefiskere hellefiskefiskere, krabbefiskere eller udelukkende fangere, omstrukturerer sig interessemæssigt dog i tæt tilknytning til hinanden i en paraplyorganisation, så de kan samarbejde om at forsvare sig.

 

Med disse bemærkninger håber vi i Inuit Ataqatiqiit med samme mening som landsstyret til dette principielle punkt, at fisker- og fangererhvervene alle sammen vil udnytte denne situation i stedet for at blive splittet. For vi er sikre på at de selv kan gøre noget, det afhænger nu blot af viljen.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

Akulliit Partiiat sætter stor pris på, at det går godt med organisationerne og sammenslutningerne, specielt når instanserne er samfundsvigtige, som KNAPK jo er her i landet.

 

Men hvor meget Akulliit Partiiat end vil ønske KNAPK eller en hvilken som helst anden organisation alt godt, er det dog en kendsgerning, at vi ikke sådan uden videre kan køre uden om:

 

Citat: “Ved ensidigt at støtte en enkelt interesseorganisation gennem at lovgivningsinitiativ, der pålægger indhandlere af fiskeri- og fangstprodukter at foretage kontingenttræk til gavn for en enkelt, navngiven organisation, er det landsstyrets sikre opfattelse, at landstinget ville bevæge sig langt ud over det, der er hjemlet i grundloven”. Citat slut.

 

Da jeg i hvert fald ikke lige nu selv kan finde bedre argument/baggrund for at støtte landsstyrets indstilling om afslag, er det hermed gjort med ovennævnte citat til støtte for landsstyret.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:

Jeg er i princippet helt enig i landstingsmedlem Hans Enoksens forslag, fordi det ikke kan accepteres, at Hjemmestyreejede store virksomheder kvæler de i gåseøjne privatejede virksomheder samt da Royal Greenlands nylige forsøg på at ødelægge KNAPK heller ikke kan accepteres.

 

Landstingsmedlem Hans Enoksen har helt ret i idet han dels siger at vi engang i fællesskab kan kæmpe imod de store virksomheders egenrådighed, hvis man fortsat accepterer tilstande som eneretsdrift, eller monopoldrift. Derfor er det påkrævet at de meget uheldige fremfærdsmetoder der praktiseres af de Hjemmestyreejede virksomheder standses gennem landstingets repræsentanter i virksomhedernes bestyrelser, eller der må opfordres til at sådanne metoder ikke anvendes.

 

Endvidere mener jeg at landstingets repræsentanter i Royal Greenland i større omfang og i større gensidig forståelse med KNAPK må være inde i forhold der angår hele landet og søge disse løst.

 

Det er ellers fristende at give længere bemærkninger vedrørende forenings- og sammenslutningsforhold men jeg mener det ikke er passende at landstinget blander sig i forenings- og sammenslutningsforhold. Man må være bange for at hvis landstinget blander sig i forenings- og sammenslutningsforhold, kan det få uheldig indvirkning på den selvstændige og frie forenings- og sammenslutningsdannelse.

 

Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for Fiskeri, fangst, erhverv og landbrug:

 

Jeg siger tak for de bemærkninger der er kommet. Set under et så erfarer jeg at man gennem lovgivning, ligesom landsstyret har sagt ikke vil gå med til at lave en lovgivning der påbyder kontingentbetaling, og det er sådan jeg konkluderer partiernes ordførere. Men selvfølgelig vil jeg også gerne lige kommentere de enkelte partiordfører.

 

Fra Siumut indstiller Lars Karl Jensen, at Landsstyret baner vejen for at KNAPK’ oplysnings- og uddannelsesfond tilstadighed kan eksistere ligesom den samme aftale der gælder for SIK eller i lighed med den aftale der er med SIK.

 

Og Siumuts ordfører opfordre også til at man indgår en overenskomst og som før nævnt så går partiet Siumut ikke ind for at loven bliver vedtaget i sin foreliggende form.

 

Og fra Atassut er man heller ikke meget for at blande sig i en organisationsdrifts sådan uden videre og opfordre Landsstyret til at man får parterne til at møde hinanden, men de har også lidt svært ved at forstå at man ikke sådan uden videre kan afvise forslaget, fordi det er foreslået, at samtlige indhandlere betaler 3 % af deres indhandlingspris til organisationen, og jeg vil gerne spørge om man støtter at man virkelig skal betale 3 % af indhandlingsprisen til KNAPK ?

 

Og ligesom Siumut vil man ikke uden videre blande sig i parterne,  man opfordre til at man styrke organisationen som helhed.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører var også inde på, at man bør kunne støtte organisationen på anden måde, hvor man bl.a. var inde på, at KNAPK bør være med i det internationale arbejde m.h.p. at støtte fiskernes interesser, og jeg skal i den forbindelse nævne at netop det arbejde pågår, og i forbindelse med ICC arbejde, så organisationens repræsentant fået sin rejse betalt gennem Finansloven.

 

Og vi har også tilbudt overfor KNAPK, at de kunne deltage i en konference om sælskind i Canada, ligesom vi også har tilbudt,  at betale deres omkostninger i forbindelsen med konferencen om Narhvaler og Hvidhvaler i Canada, men der er allerede mulighed for, at de får deres omkostninger betalt.

 

Og jeg forstår, at Akulliit Partiiat støtter indstiller, men jeg forstår på Kandidatforbundet at de også støtter forslaget, men at de på den anden side også siger, at man bør være tilbageholdende fra Landstingets side i at blandet sig i forskelligt organisationsarbejde, og jeg ønsker også at Atassut kommer med en klar melding om, hvad de mener med at man ikke uden videre kan tilbagevise forslagsstillerens forslag.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat. Og derefter bliver det Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Jeg vil gerne sige tak til Landsstyremedlemmet for hans forståelse for mine bemærkninger, men vil blot kommentere en ting. Det er IA’s ordfører som jeg støtter fuldt ud, idet der bliver spurgt om, hvorfor man har taget det op som et dagsordenspunkt, og jeg mener at man burde have stoppet sådan dagsordenspunkter, og her i tænker jeg kun på, at man kommer ind på Grundloven, man burde nok have lavet en skriftlig besvarelse efter min mening.

 

Men en helt anden ting er,  at netop dette dagsordenspunkt kunne være drøftet på andre områder.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Jeg skal overfor Landsstyremedlemmet understrege, at vi ikke har været inde på SIK, fordi vi har ikke har nærmere kendskab til aftalerne med SIK, men såfremt det er en mulighed så kan Landsstyret undersøge det, og så bruge modellen overfor KNAPK, det vi opfordre til Landsstyret er, at man finder en løsning, således at man når ud til medlemmerne, og når man tænker på så dengang overenskomsten galt, så havde det jo også en stor betydning for foreningen eller organisationens økonomi, og her tænker vi på, at i forbindelse med, at man åbner for flere indhandlingssteder, og når man så godkender indhandlingssteder af Landsstyret, så må man så også bane vejen for at de indgår en aftale med KNAPK, således at producenten også skal kunne modtage det beløb der tilfalder organisationen.

 

Det vil jo ikke være passende set med Siumuts øjne, at såfremt denne virksomhed som er ejet af  samfundet, og såfremt vi kan kræve det af den, så vil det jo også være passende, og det vil også være passende såfremt Landsstyret baner vejen for at man indgår de samme aftaler med f.eks. Polar Seafood.

 

Siverth K. Heilmann, Atassut.

 

Tak. Landsstyremedlemmet anmodede mig om at understrege nogle ting , jeg har i min fremlæggelse.

 

Jeg kan sige om forslaget, hvorfor man ikke har besvaret det skriftligt, man kan også sige, hvorfor Landsstyret afslår Hans Enoksens forslag om 3 % betaling. Den ordning på 1,25 %, så har Hans Enoksen påpeget de ting der ligger bag helt klart, og skal KNAPK fortsætte som organisation, så synes vi, at Landsstyret ikke uden videre afslår, men kommer med en vurdering omkring situationen.

 

Man kan jo fristes til at komme med en helt masse bemærkninger, men når forslag er velbegrundede så kan man altid behandle dem hurtigere. Vi siger at Landsstyret bør komme med nogle vurderinger, at vi lægger vægt på, at Landsstyret kommer med nogle vurderinger.

 

Selvom Landsstyret på nuværende tidspunkt ikke kom med noget svar, så har Landsstyremedlemmet varslet en debat omkring fiskeriet, så kan man benytte den lejlighed, og det er også nødvendigt, at man debattere forholdene omkring fiskeriet, i af med, at man har givet afslag her og nu, så kan man altid vende tilbage til det, og komme med nogle vurderinger. Tak.

 

Hans Enoksen, forslagsstiller.

 

Det er beklageligt, at man tilbageviser mit forslag, og jeg kan også mærke, at de fleste partier ikke støtter forslaget, hvor man kommer ind på, at vi jo ikke kan bære rundt på organisationer m.m.

 

Det er selvfølgelig korrekt, men i må også kunne huske, at dengang SIK pludselig stod uden penge i midten af 80'erne, så havde både Landsstyret og Landstinget en større debat, og såvidt jeg husker, så frelste man SIK ved hjælp af 22 mio. kr. under påskuddet at arbejderne skal have en organisation.

 

Og jeg vil overhovedet ikke undre mig over, at såfremt man går ud fra at fiskere og fangere også skal have samme beskyttelse. Men såfremt det giver nole hindringer igennem den eksisterende lov, så ved vi dog at lovene ikke kommer til at eksistere til tid og evighed og det kan jo altid tilpasses og det kan vi også gøre, såfremt det bliver nødvendigt.

 

Alle de som ikke er medlemmer af KNAPK de bliver serviceret også gennem KNAPK og jeg hædre kraftigt KNAPK’s medlemmer for deres store indsats. Såfremt organisationen går i stå, så vil det få alvorlige konsekvenser, det kan jeg forestille mig.

 

Sådan som samfundet udvikler sig, så er der jo også udnyttelsen af levende ressourcer, sådanne opgaver får KNAPK, og såfremt organisationen går i stå, hvem er det så der skal varetage denne opgave ?

 

Selvfølgelig skal Landstinget vedtage nogle love i samarbejde med kommunerne, men såfremt borgerne ikke kommer til at samarbejde tæt med os, så kan en given lovgivning ikke lykkes. Selvfølgelig kan vi spørge KNAPK i forbindelse med rejefangsten, såfremt der er nogle der skal på moskusoksejagt eller rensdyrjagt, sildefiskere m.m., så skal man foretage en høring hos KNAPK, men jeg håber ikke, at KNAPK går i stå, der er mange arbejdspladser som fiskerne og fangerne giver til samfundet, lige nu har jeg meget meget svært ved at forstå at der ikke er større vilje til at hjælp dem nu, når de har problemer.

 

Selvfølgelig respekterer vi, at organisationen skal kunne klare sig selv, men der opstår perioder, at dem der eller godt kan selv behøver at modtage hjælp.

 

Og der blev også stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor man accepterede punkter som et dagsordenspunkt. Der er blandt samfundet spænding om for at få afklaret, hvad er det der er ved at ske, gad vide hvordan Landstinget så vil gøre i forbindelse med deres møde i forbindelse med den tvistighed der er mellem de to parter.

 

Og af den årsag synes jeg ikke, at det er spor underligt, at man fremlægger noget vedrørende KNAPK her i salen, også med tanke på, at hjælpe og støtte de såkaldte mindrebemidlede i samfundet. Og uanset hvad andre siger om hvorfor du går sådan, hvorfor du gør noget så dumt, det stopper jeg ikke ved, fordi efter det jeg kan se, så er der nogle der har problemer.

 

Det er ærgerligt, at der ikke er valg i overmorgen, så er jeg overbevist om at vi ville have vist alt den støtte der ville være nødvendigt. Tak.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ganske kort, især til den sidste taler, nemlig forslagsstiller Hans Enoksen, der vil jeg lige rette ham, fordi han sagde, at man har ydet en håndsrækning til SIK i midten af 80'erne, da SIK havde problemer. Hvorfor kan vi så ikke gøre det samme i forhold til KNAPK der har problemer ?

 

Forskellen ligger i, at daværende A-kassens huse blev købt af det offentlige og disse huse ejes nu af det offentlige, hvoraf nogle bruges til kontorlokaler af INI A/S og andre benyttes af det offentlige på anden vis. Disse penge som man købte til køb af daværende A-kassehuse tilfaldt ikke SIK, i og med, at den blev brugt til SIK’s gæld til anlæg af disse arbejder, hvorfor man ikke kan bruge dette eksempler til det der sker her i dag.

 

Vi må også huske på en meget vigtigt ting, som vi også kom ind på i vores ordførerindlæg, at vi ikke herfra Landstingstalerstol blander os i de forhandlinger man har viljen til at gennemføre, og det har vi altid været påpasselig med.

 

Hvis vi går bort fra den procedure, så kan vi jo til enhver forhandlingssituation kommer herop på talerstolen og blande os i disse forhandlinger. Vi har vedtaget at de har ret til forhandlinger, fordi de har organisationer og Landsstyret skal være modpart. I den situation er der KNAPK og på den anden side Royal Greenland A/S. Denne forhandlingsrunde kan vi ikke fra Hjem­mestyrets side uden videre blande os i. Tak.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en

besvarelse.

 

Til Siumuts ordfører Lars Karl Jensen m.h.t. andre indhandlingssteder og betaling til organisationen og deres muligheder for at hjælpe og give støtte, der er jeg vidende om, at det har været praktiseret før, og jeg ser det ikke som en vanskelighed eller som et problem i det, fordi det må kunne løses ved simpel forhandling, hvilket jo allerede er sket før.

 

Og Atassuts Siverth K. Heilmann forespørger om, hvorfor Landsstyret ikke går ind for de 3 %, og jeg mener at Landsstyret allerede klart siger i svarnotatet, at der er organisationsfrihed i Grønland, og Grundloven for Kongeriget Danmark § 78 som også gælder for os og så ud fra det, så har vi ikke ville blande os, og det er der et absolut flertal der støtter denne tanke.

 

Vi har nævnt at vi på en anden måde kan hjælpe til. M.h.t. oplysnings- og uddannelsesfonden og en varing etablring af en sådan fond og at samtlige indhandlingssteder om det er Royal Greenland eller ikke Royal Greenland som skal give midler til denen fond, det er vi åbne overfor fra Landsstyrets side.

 

Forslagsstilleren var inde på, at en given lovgivning kan ændres på bnår behov er der, men det skal lige understreges at det er grundloven man her snakker og den kan man ikke uden videre lave om på.

 

Men selvfølgeli har vi 9også noget at takke de mennesker der har ydet deres liv til organisationsarbejde med meget mere, dem skal vi selvfølgelig også takke, det skal der heller ikke nogen tvvl om.

 

En af de ting Hans er at KNAPK går i stå, det  jeg overhovedet ikke bange for og som Inuit Ataqatigiit var inde på, så kan KNAPK bruge denne oplevelse til at styrke sig selv, og når de så kommer over problemerne her, så er der ingen tvivl om, at KNAPK vil gå styrket fra denne problemstilling.

 

Der er nogle der siger, at vores svarnotat er fuldstændig afvisende, men hvad angår en ordning m.h.t. oplysnings- og uddannelsesfonden , der er Landsstyret åben for at være behjælpelige, det kan komme til.

 

Der er flere der har bedt om, at få ordet, men jeg skal endnu engang minde om, at flertallet er enig i forslaget.

 

Karl Lyberth, Siumut.

 

I det vigtigste erhverv kan en organisation der ikke kan klage sig selv, at man fremkommer med et sådan forslag. Jeg mener at organisationen kan klare sig selv. Så derfor undre det mig lidt, at man kommer frem med et sådan forslag.

 

Fisker- og Fangerorganisationen består fortsat og eksisterer, og forhandlingerne med Royal Greenland fortsætter, Derfor er det også rigtigt, at det måske skulle være blevet besvaret skriftligt.

 

Men det Royal Greenland har opsagt alle hovedaftalerne mener jeg, at det er noget, som KNAPK kan have brugt som noget der kan styrke organisationen. Hvis KNAPK bruger det som noget der styrker KNAPK vil det være en ære for KNAPK. Enhver organisation styrkes, hvis den kan eksistere uden hjælp ude fra, som eks. fra Landstinget.

 

Man kan så spørge, at en organisation inden for det vigtigste erhverv i Grønland ikke kan eksisterer eller at der er sket en splittelse, så vil jeg spørge hvorfor ? Jeg har meget svært ved at besvare dette spørgsmål. Det kan være ledelsen er skyld i det. Det er op til fiskerne og fangerne at besvare dette spørgsmål.

 

Jeg regner ikke med at fiskerne og fangerne vil foretrække at blive reddet af landstinget, de vil hellere klare sig selv. KNAPK har klaret sig selv igennem mange år, og har klaret sig selv økonomisk, og der er ingen tvivl om, at fiskerne og fangerne vil ønske at klare sig selv økonomisk, og det er en ære for de fiskere og fangere der er medlemmer af KNAPK.

 

Hans Enoksen, forslagsstiller.

 

Til Johan Lund Olsen. Vi ved godt at A-kassehusene blev købt, det er ikke sådan at jeg forfølger SIK, men det var fordi at SIK ville gå fuldstændigt i stå, og ville gå i betalingsstandsning, men heldigvis blev det støttet af Landstinget, hvorfor det nu heldigvis stadigvæk kører.

 

Organisationen anstrenger sig for at køre videre, og selvfølgelig kan det se ud som en indblanding udefra, men hvordan kan partere stole på hinanden når selv journalisterne får først at vide, at den og den dag og på det og det klokkeslæt kommer der en meddelelse om, at vi opsiger samtlige aftaler med KNAPK. Og jeg forstår godt, at de forhandlinger der pågår nu, der er det som om parterne ikke stoler på hinanden.

 

Men det er korrekt, at organisationen i mange år har kørt for egne kræfter, forholdene dengang har også været helt forskellig end nu, og der var mange torsk, og der blev fanget mange skællaks og der var heller ikke problemer med andre fiskearter.

 

Men dem der nu næsten er de eneste der betaler penge til organisationen, det er rejefiskerne, men nu har de dannet deres egen forening, hvilket så også betyder, at de indtægter man får gennem andre fiskearter, det er røjet langt langt ned.

 

Det som Landsstyremedlemmet kom ind på ved 2. runde vedrørende oplysnings- og uddannelsesfonden, heldigvis så r man ved at følge op på denne sag, og det vil jeg gerne takke for, fordi heg anser det for at være bedre end helt tilbagevise forslaget. tak.

 

Landsstyreformanden kommer med en besvarelse.

 

Jeg har ikke så store tilføjelser til Landsstyrets bemærkninger, i hvertfald det der kommer fra Landsstyremedlemmet fra Erhverv.

 

Landsstyret stemple som ikke har gjort noget som helst som ejer. Man kom ind på SIK og andre, og det synes jeg er på sin plds, at andre organisationer retter ikke henvendelse til Landstinget for at få debatteret de forhold der hersker i organisationen.

 


Salen her er en lovgivningssal og vi forstår at vi ikke kan lovgive inden for KNAPK, og derved er spørgsmålet besvaret. Så må vi som ejer ud fra de forholde, så har vi sagt, at forhandlingerne bør fortsættes, hvorfor har Royal Greenlands bstyrelse fremsendt forhandlingsgrundlag 16. januar til KNAPK, og man opfordre parterne venligst at fortsætte disse forhandlinger, så man kan få løst problemerne på den måde.

 

M.h.t. oplysnings- og uddannelsesfonden, så indgår det også i oplægget fra Royal Greenland og de punkter man kan tale om, det vil man tale med organisationen om, hvorfor jeg håber at disse venlige henstillinger bliver besvaret også venlige. Vi har også brugt vores forpligtigelse og dermed også mindet Royal Greenland om de ting der skal genneføres, hvilket Royal Greenland også gør idag. Tak.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat for en kort bemærkning da det er 3. gang.

 

Tak. Det bliver ganske kort. I forbindelse med dagsordenspunktet her, så kommer man også ind på Grundloven, og for at komme væk fra min tvivl, så vil jeg gerne lige stille et spørgsmål, idet man kommer ind på, hvor Atassut var inde på, at man ike vil tilbagevise helt forslaget fordi de ligger vægt på at man nøje vurderer sagen og hvad er det man gerne vil vurdere ?

 

Og i forbindelse med Hans Enoksens bemærkninger om, at journalisterne var den gruppe der fik besked først om ophævelsen af aftalen, og jeg mener at det er en hån mod modparten ved denne praksis.

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet og den næste igen bliver Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Fiskeri og fangst er foregået længe før man havde tankerne omkring dannelse af aktieselskaber. I dag kan man tegne fiskerne og fangerne som bliver undertrykt af disse A/S’s aktieselskaber. Og det gør jo også ondt når man er vokset op i et miljø med fiskeri og fangst.

 

Under debatterne når det drejer sig om aktieselskaberne så påberåber man Aktieselskabslovgivningen endnu engang gør man brug af dette, idet man henviser til Grundloven.

 

På den måde siger man til fiskerne og fangerne at de ikke kan gøre noget på den store koncern de har som modpart, som Landstinget så og sige har stemplet i dag. I og med at dette punkt også berører punkt 23, som vi behandlede under starten af dette møde, så vil jeg bemærke, at dette fremgangsmåde viser jo at Landstinget slet ikke vil røre aktieselskabsområdet.

 

Jeg mener også at fiskerne og fangerne ikke kan sammenlignes med f.eks. forhandlingerne om lærernes orgnaisationer eller andre. Hvis vi ser på de seneste år, så kan vi se, at koncernen Royal Greenaland efterhånden har skubbet fiskerne og fangerne til side, og det kan vi ikke lade som om vi ikke ser, og idag har man skudt fiskerne og fangernes organisation i sænk.

 

Der blev sagt, at rejefiskerne har dannet deres egen forening, og derved vil Royal Grenland fremover have meget let spil i forhandlingerne. Derfor menr jeg, at den store beskyttelse af A/S’erne bør være mindre. Vi har jo en repræsentant her fra Landstinget i disse selskaber, så må disse repræsentanter også gøre noget eller tage større initiativer i en debat der har så stor betydning, der bør disse repræsentanter kunne komme frem med noget i stedet for blot at sige helt stille.

 

Jeg skal endnu engang minde om, at man har taget en principiel stilling til sagen, hvor man siger, at der bør svares skriftligt.

 

Johan Lund Olsen for en kort bemærkning da det er 3. gang.

 

Og jeg skal love for at det bliver kort. Til forslagsstilleren hr. Hans Enoksen skal jeg endnu engang understrege, at det er korrekt at SIK ikke længere havde en gæld i midten af 80'erne, men efterfølgende så har SIK’s egen medlemmer selv betalt deres kontingent både til SIK og SIP’ern­e, men med dit forslag prøver du at opnå at det offentlige pålægger at skulle give et fradrag i indhandlingsprisen, og det kan ikke lade sig gøre også med henvisning til Grundloven.

 

Men en anden ting som er støtteværdigt er at fiskerne selv har fået tilbudt fra Royal Greenland, at såfremt de underskriver et skema og udfylder det, så kan de sende det til Royal Greenland, hvorefter Royal Greenland så foretager de trækninger.

 

Lad KNAPK bruge denne mulighed og så kan man bruge lokalforeninger til at indsamle underskrifterne, det kan man også blive stærkt af.

 

Landsstyreformanden for en besvarelse.

 

Anthon Frederiksen bliver ved med at bruge talerstolen som om man ikke vil bruge talerstolen til de pålagte opgaver. Landsstyret kommer også frem med at det somme tider kan være begrænset. Her i dag understreger vi, at vi kan fastlægge skatter og vi kan fastsætte afgifter, men vi kan ikke pålægge afgifter for en enkelt persongrupper her i samfundet.

 

Vi må ikke forskelsbehandle her i Landstingssalen som vi også har indgået aftale om, og det er også ud fra den tankegang vi har taget stilling til sagen. Vi respekterer også, at dygtige organisationer forhandler sig frem til resultater. Man må ikke tro, at vi ikke har viljen til at gå videre med sagen, men der må ikke forskelsbehandles, her må man også respekterer lovgivningen at man lovgiver ens for samfundet.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug.

 

Tak. Jeg vil også til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet lige komme ind på, at han åbenbart har lidt svært ved at skelne mellem tingene. Forhandlingerne mellem Royal Greenland og KNAPK dem kan i ikke uden videre blande os ind i, og ligesom flertallet i Landstinget kom ind på, at det er et forhandlingsspørgsmål.

 

M.h.t. foreningsdannelser i Grundloven i § 78 står der, at enhver borger kan danne en forening uden først at få en tilladelse til det, såfremt formålet ikke er imod Grundloven, og for enhver borger er det frit at melde sig ind i en given forening, og det skal lige understreges overfor Anthon, vi må føre debatten og drøftelserne her med respekt, og på en ansvarsfuldt måde.

 

Selvfølgelig er foreninger og organisationer ønsker Landsstyret er stærke, organisationerne bliver svagere på et tidspunkt mens de bliver stærkere på et andet tidspunkt, det er jo en ganske almindelig naturlov. Tak.

 

Otto Steenholdt, Atassut og dernæst er det Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg vil også over for Anthon Frederiksen påpege, at enhver der lovgiver skal skele til og respekterer Grundloven. Det kan du ikke uden videre afvise. Grundloven er enhver lovgivers bibel, og det vil jeg gerne have at du husker på, at samtlige lovgiveres udgangspunkt er Grundloven. Landsstyret har jo også klart påpeget Grundlovens § 78 som vedrører dette.

 

Forslagets baggrund er at man skal betale 3 % uanset om man er medlem eller ej. Du kan ikke rørlæggerforeningen kan pålægge en lærerforening om at betale kontingent til rørlæggerforeningen, der er generalforsamlingen der skal tage stilling til det, udenforstående har ikke noget at skulle have sagt om det.

 

Og uanset om der skal være valgkamp i morgen vil jeg gentage det, og såfremt du vil modsætte dig det, så er du velkommen til at gøre det. Tak

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit og derefter forslagsstiller Hans Enoksen.

 

Ved denne debat er man tilbøjelig til, at komme ind på, at fiske- og fangsterhvervene ikke kan selv i forhold til rejefiskerne og den splittelse de er imellem rejefiskere og hellehellefiskere. Det kan være at den splittelse tager på kræfterne. Så må man også spørge sig selv, hvad er årsagen til denne splittelse ? Det er også en af ting der skal afklares.

Inuit Ataqatigiit er overbevist om, at fisker- og fangererhvervene kan selv og at de også har viljen til at have en stærk organisation som gerne vil servicere medlemmerne, men som også er smidig i en given forhandling, og når organisationen kommer ind på det spor, så er der overhovedet ingen grund til ængstelse for dens videre eksistens.

 

Såfremt man ser på splittelsen som en splittelse så kan man godt være ængstelig, men det man kan være ængstelig for er jollefiskerne, jeg mener ikke, at hverken rejefiskerne eller hellehellefiskerne skal være ængstelige for dem fordi der er stor rift om deres produkter.

 

Og under mine drøftelser med KNAPK’s lokalafdelinger, så lægger man vægt på at bruge denne situation til at vurdere KNAPK’s nuværende stade, og de kommer med den melding at erhvervene kan bruge deres organisation til at styrke sig selv og bruge den til at komme med deres forskellige meninger.

 

Man kommer sågar ind på, at man brugerne valgene, og bruger det som en undskyldning og jeg håber ikke, at man bruger valgoplæggene til en årsag at komme her på talerstolen og såfremt det sker, så vil vi ikke komme til at arbejde for vores vælgere, men blot gøre det for at indynde os.

 

Hans Enoksen, forslagsstiller også fordi det er 3. gang.

 

Jeg ha å ingen måde ønsket at man betragter fiskerne og fangerne om nogle svage, det har jeg aldrig nogen sinde sagt. Det jeg gerne vil bemærke at deres indtjening er så lille, at deres organisations økonomiske situation vil bevirke at organisationen går i stå.

 

Det er ikke for indynde sig hos vælgerne og det gør jeg jo aldrig, men ud fra det jeg kan se, så har jeg gjort for at beskytte denne gruppe, der har de mindste indtægter.

 

Peter Ostermann, Atassut.

 

Debatten er efterhånden ikke nær så spændende fordi man inddrager en masse udenforstående ting, det kommer ikke os ved, hvordan organisationerne drives, det er jo deres eget ansvar. Og der er bl.a. der var inde på, hvorfor man så ikke har foretaget en skriftlig besvarelse,  andre siger hvorfor har man så ikke tilbagevist forslaget, så behøver vi ikke komme nærmere ind på det, vi bliver nødt til at snakke om det her.

 

Men fra Atassut har vi sagt, at man må foretage en grundig vurdering og vi vil heller ikke sige at sådan og sådan skal Royal Greenland gøre, og vi kan heller ikke gøre at KNAPK skal gøre sådan og sådan, men det vi kan gøre er, at det vi ejer 100 % der kan vi sige til dem, at de bør gøre sådan og sådan, i bliver nødt til at løse dette problem.

Og selvfølgelig skal vi ikke blande os i organisationernes drift, men vi kan ikke komme uden om, at KNAPK er af stor vigtighed for samfundet, de har underafdelinger overalt på Grønland, og derfor kan det også være på sin plads til den virksomhed der er 100 % ejet, at i bliver nødt til at løse problemerne, hvorfor vi fra Atassut også klart siger, at vi ikke blot afviser sagen her.

 

Det kunne vi selvfølgelig gøre fordi vi ikke kan lovgive omkring det, men vi kan sige til Landsstyret, at vi overfor Royal Greenland kan kræve, at de gør et eller andet for at løses problemerne.

 

Og til en given forening og til en given organisation der kan man ikke lovgive om et tvunget kontigentbetaling, og der står det også klart i Retsplejeloven, hvordan man kan inddrive en given gæld, og det kan man heller ikke undre sig over, selvom det nogle gange går ondt når man som forslagsstiller oplever, at forslaget bliver afvist.

 

Det har sikkert været gavnligt for KNAPK, at Royal Greenland har kunne trække kontigentbetalingen fra indhandlingen vi ved jo allesammen hvor besværligt der er for partierne at inddrive medlemskontigenter, men vi må kunne kræve overfor Royal Greenland, at sige til dem at de bliver nødt til at gøre noget for at løse problemerne og det må vi så kunne give videre til Landsstyret.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder.

 

Tak at jeg har fået mulighed for at fremkomme med mine bemærkninger uden for partiernes ordførere. Uden at inddrage en hel masse ting så er det klart hvad det drejer sig om i denne debat, så må man understrege hvad problemet går ud på.

 

Forslagsstilleren foreslår at organisationen af fisker- og fangerforeningen skal have løst sit problem i driften, det har vi allesammen forstået her.

 

Vi fra Siumut ligesom vores ordfører kom ind på, lægger vi meget vægt på organisation her i Landstinget og vi vil tilstadighed arbejde for i vores parti. Det klare budskab er, at man ikke kan forskelsbehandle enkelte organisationer i forbindelse med vores lovgivningsarbejde her i Landstingssalen, og det skal vi jo også følge.

 

Men hvis det er nogle organisationer, der er i vanskeligheder, som vores virksomheder vi er medejere af er skyld i, så må vi også være med til at løse problemer. Foreningslivet og organisationslivet er til gavn for samfundet, og  hvis forholdene ikke er som de bør være så må vi være med til at løse disse vanskeligheder.

 

Jeg vil understrege vores opfordring fra Siumut at man hilse vores, at Landsstyret opfordre til at der etableres samarbejde mellem samtlige indhandlingssteder, og at man bestræber sig på, at man opnår enighed mellem der, og når man opnår det, så vil der falde ro over tingene, og vi skal jo også gennemføre de ting vi har pligt til at gennemføre i den sammenhæng. Tak.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger.

 

Tak. Inden Landsstyremedlemmet for Fiskeri får ordet vil jeg lige komme med følgende. Det er godt at føre en debat der har et godt grundlag, og nu er dagen blevet så fremskreden og vi har haft en større debat.

 

Anthon Frederiksen var inde på nogle gloser som er lidt uacceptable at de “meget uheldige fremfærdsmetoder” i gåseøjne, og hvor man også kommer ind på en anden taler, som sagde, hvorfor har du stilet så dumt et spørgsmål.

 

Men så vidt jeg kan se, så er der ikke et eneste parti der har brugt sådanne ord, og såfremt vi skal bruge talerstolen her til at føre nogle drøftelser så må partiernes meldinger nødvendigvis være den, at man respekterer de ord man fremkommer med, og man må ikke bruge sådanne uheldige ord bl.a. p.g.a lytterne vores børn der også lytter med, hører at der bliver brugt sådanne ord, og det er jo ikke noget man kan stile efter.

 

Og vores ansvar kan jo ikke være, at pålægge aktieselskaberne et eller andet, man klager alt for meget, og netop med det punkt vi taler om, der har Landsstyret kommet med en meget klar melding ved hjælp af deres svar og jeg mener ikke at det er på sin plads at bruge nogle ubekvemme ord.

 

Det er korrekt at vi ikke kan undvære KNAPK og Royal Greenland har samfundet brug for, og det var de bemærkninger jeg ville komme frem med i forbindelse med de gloser der er blevet brugt.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug der kommer med de afsluttende bemærkninger.

 

Jeg håber at det er afsluttende bemærkninger. Jeg vil til Peter Ostermann fra Atassut sige, at vi i vores svarnotat fra Landsstyret siger, at Landsstyret har viljen til at bane vejen for at løse dette problem og det har vi så udtrykt klart, og vi skal så opfordre Royal Greenland til gøre noget ved det, men vi vil ikke undlade at komme med opfordring til både Royal Greenland og KNAPK om at arbejde for at indgår en aftale, vi vil nok bearbejde Royal Greenland i den sammenhæng.

 

Mødeleder.

Således er punkt 22 færdigbehandlet og vi er således også færdig med dagsordenspunkterne for idag.