|
Dagsordenens punkt 21-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. februar 1998
Tak. Jeg har fremsat
et forslag til Landstinget, hvilket jeg
vil fremlægge her.
Forslag om at forbedre fastboende grønlænderes
konkurrencemuligheder i forbindelse med erhvervsudviklingen.
Vi er nået frem til en tid hvor
konkurrencevilkårene på alle områder er blevet mere og mere åbne, og det er
desværre sådan at fastboende grønlændere bliver kvalt i forbindelse med
erhvervsudøvelsen på så godt som alle områder, fordi de har alt for dårlige
muligheder.
Fastboende grønlænderes konkurrencemuligheder
bør forberedes på alle områder, og jeg understreger, at det er de fastboende
grønlændere jeg taler om. Vi politikere kan ikke blive ved med stiltiende at
betragte forholdende uden at gøre noget.
Jeg stiller forslag til Grønlands Landsting om,
at de erhvervsøkonomiske ordninger bliver forbedret i forhold til idag for at
derved at opnå forbedrede konkurrencemuligheder for de fastboende grønlændere i
Grønland. Dette skal ikke betragtes som racisme, det er selv ikke tilfældet,
idet der er tale om, at vi skal forsvare de personer der skal tilbringe hele
deres liv her i landet, således at vi dermed sikre at pengene forbliver i dette
land.
Som vi kan se, har vi allerede ydes særlige
bevillinger til turismen uden problemer, og vi må nu yde bevillinger til
landbaserede erhverv, således at fastboende grønlænderes som vil skabe disse
bliver prioriteret og vi må træffe beslutningen uden at blive beskyldt for
racisme, da der er tale om forbedrede konkurrencevilkår for fastboende
grønlændere.
Jeg fremsætter dette forslag som har været til
debat bag ved døre og som om man er bange for at komme frem med fakta, og nu
har i mulighed for at debattere dette. Tak.
Og nu kommer Landsstyremedlemmet for
Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug med en besvarelse.
Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag giver
efter Landsstyrets opfattelse anledning til nøje at overveje om den førte
politik overfor iværksættere og vort private erhvervsliv er helt tidssvarende
og kan leve op til det krav som det grønlandske samfund med god ret kan stille.
Landsstyret har gennem længere tid, ligesom
Landstingsmedlem Hans Enoksen været opmærksom på problemet, ligesom man også
har iværksat en hel del foranstaltninger m.h.p. at afhjælpe dette. Således kan
man bl.a. nævne oprettelse af erhvervsudviklingsselskabet SULISA A/S,
støtten til iværksætter projekter indenfor turismeerhvervet, og ajourføringen
af erhvervslovgivningen m.h.p. at effektivisere erhvervslovgivningen til en
tidssvarende, homogen og entydig lovgivning, som er tilpasset de
strukturændringer som ikke alene det grønlandske erhvervsliv, men også vores
samarbejdspartnere i Danmark og udlandet undergår i disse år.
Man må dog være ærlig og sige, at der
formodentlig kan gøres mere for specielt iværksættere og nyetablerede virksomheder,
men der ligger ikke en patentløsning og venter. I stedet vil der være tale om
et langt sig træk, hvor en række tiltag skal tages i anvendelse, hvis der skal
blive bedre vilkår for vores iværksættere og nyetablerede erhvervsfolk.
Det er i øvrigt en international erfaring, at
ganske mange iværksættere ikke formår at bide sig fast i markedet når den
første støtte ophører. Derfor er det også af stor betydning, at det forinden
der ydes støtte fra forskellig side er klart og det berørte firma eller
personer har klart formulerede perspektiverede målsætninger for deres projekt.
Landsstyret mener, at kernen i diskussionen er
reel. Selve diskussionen er imidlertidig forløbet ustruktureret, og på flere
planer som ikke i alle tilfælde har været saglige. Der gøres i den forbindelse
opmærksom på, at der i lovgivningssammenhæng skelnes mellem bosiddende i
Grønland og bosiddende uden for Grønland.
Landsstyret er overbevist om, at det er inden
for denne lovgivnings rammer, at diskussionen skal findes sted, der som man
ikke ønsker at blive beskyldt for den racisme, som også Hans Enoksen i sit
forslag tager afstand fra.
En stor del af problemerne er opstået dels som
følge af en vanskelig tillempning af det grønlandske arbejdsmarked til
markedsøkonomiske vilkår, dels i tilknytning til problematikken om
generationsskifter.
Aktuelt er det Landsstyrets opfattelse at det i
første række er de små håndværksmestre der gav udtryk for, at der kunne være et
problem i forhold til bl.a. INI A/S. Økonomidirektoratet har på baggrund af den
aktuelle politiske debat anmodet dette selskab om en redegørelse for
fremgangsmåden ved opgavers tildeling for at få et overblik over om der er
tilstrækkelig gennemsigtighed i forbindelse hermed.
Landsstyret er sig bevist om, at der kan herske
lignende frustration omkring udbudspolitikken om andre Hjemmestyreejede
aktieselskaber eller nettostyrede virksomheder. I øjeblikket forefindes selve
lovgivningen på bygge- og anlægsområdet naturligvis både på grønlandsk og
dansk. Dette er efter Landsstyrets opfattelse ikke tilstrækkeligt, derfor agter
man at forsøge at hjælpe de små grønlandske firmaer og mulige
sprogvanskeligheder, ved i første omgang at sørge for, at også vejledninger,
normer m.v. kommer til at foreligge i en grønlandsk version.
Dette er en politik som Landsstyret gradvis
ønsker at få udbygget. Aktuelt er man i Økonomidirektoratet igang med at ændre
opgavefordelingen, så man i højere grad kan yde kvalificeret rådgivning og
støtte til Hjemmestyrets bygherre, kommunernes tekniske forvaltninger og
byggeriets øvrige parter, om juridiske-, økonomiske- og tekniske-
problemstillinger i forbindelse med bygge- og anlægsaktivitet.
Det vil kunne til at sikre mere ligelige vilkår
ved offentlig udbud i forhold til de nævnte problemstillinger.
Økonomidirektoratet forventer desuden, at i
løbet af 1998 og 1999 at få gennemgået licitationsloven med tilhørende
bekendtgørelser og juridisk/økonomiske aftalegrundlag m.v. for om nødvendigt få
udarbejdet udkast til mere tidssvarende regler på området.
Direktoratet for Sociale Anliggender,
Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder har m.h.p. en revurdering af
Arbejdsmarkedslovgivningen planlagt et Arbejdsmarkedsseminar i Qaqortoq i juni
måned. M.h.p. at indføre klarere regler på arbejdsmarkedsområdet, har direktoratet
indledt forarbejdet til en arbejdsmarkedsreform samt muligheder for at lave
arbejdsmarkedspolitik m.h.p. at gøre de kommunale arbejdsmarkeder og de samlede
arbejdsmarked i Grønland gennemskuelig.
Generelt er det Direktorat for Sociale
Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejders holdning at
managementordning ikke skal fungere som en ren parkeringsordning men skal have
et reelt indhold baseret på udvikling og uddannelse samt skabelsen af varige
arbejdspladser.
Dernæst er direktoratet interesseret i at
formaliseret et ønske om brobygningsuddannelse således at unge der måske ikke
umiddelbart kan gennemgå i en uddannelse i gennem aktivering og dygtiggørelse i
lettere grad kan gå ind i egentlig erhvervsuddannelse m.v. således at den
lokale befolknings muligheder øges for at kunne påtage sig større opgaver.
For Hjemmestyrets aktieselskaber som har været
nævnt i debatten gør det forhold sig gældende, at disse har rettigheder og
begrænsninger, som er fastsat i Selskabslovgivningen. Det er ved Landstingets
tilslutning til aktieselskabsdannelserne signaleret, at også Landstinget er
enig i, at selskaberne skal kunne agere på markedsøkonomiske vilkår.
At pålægge disse selskaber for mange
restriktioner er derfor et forhold, hvis hensigtmæssighed nøje skal overvejes i
det enkelte tilfælde Landsstyret agter imidlertid at opfordre alle grønlandske
selskaber og virksomheder, herunder naturligvis også
Hjemmestyreaktieselskaberne til, at såvidt muligt at lægge sine ordre hos de grønlandske
virksomheder, såfremt kvalitet, leveringssikkerhed og en rimelig grad af
konkurrencedygtighed er i orden. En tilsvarende vil blive givet til de
nettostyrede virksomheder.
De grønlandske firmaer der er startet i 60'erne
og 70'erne står i dag foran generationsskifter. Både inden for bygge- og
anlægsbranchen og i serviceerhvervene er der en klar dominans af arbejdsgivere
med danske rødder.
Det private erhvervsliv er i utal grad
domineret af den generation der etablerede sig i 60'erne og 70'ernes hastige
samfundsudvikling. Derfor har man i de seneste 5 år med stadig større vægt og
bekymring henrevet generationsskifteproblemet i det private erhvervsliv. Bl.a.
SULISA har været med til at beskrive disse problemer. Generationen med rødder i
sæsonhåndværkertiden er ved at nå den alder, hvor man gerne trækker sig
tilbage.
De specielle problemer vedrørende
generationsskiftet i virksomheder i Grønland behandles allerede i øjeblikket i
en arbejdsgruppe nedsat med deltagelse af Skattedirektoratet, Økonomidirektoratet,
Direktoratet for Fiskeri, Fangst , Erhverv og Landbrug samt Grønlands
Arbejdsgiverforening.
I arbejdsgruppen vil revisorer og advokater
også blive inddraget m.h.p. et samlet oplæg til løsning af de specielle
problemer til fremlæggelse for Landstinget på et senere tidspunkt.
I diskussionen om iværksættere gøres der
opmærksom på, at man fra SULISA A/S har lagt op til styrke rådgivningen overfor
disse. Dette vil man bl.a. gøre ved at medvirke til i højere grad at sætte de
kommunale og lokale erhvervsråd henholdsvis erhvervskontorer i stand til at
foretage denne vigtige rådgivningsfunktion.
Det er også selskabets ønske, d.v.s. SULISA, at der tilvejebringes flere
midler til brug for direkte at støtte nye initiativer så midlerne kan komme ud
og arbejde mere aktivt end hidtil. Der kan tænkes udformet en decideret
iværksætter ordning måske efter den danske klippekortmodel, således at
iværksættere kunne få hjælp til både vurdering af projekterne men også til den
egentlig start af virksomheden med en form af et sikkerhedsnet under den første
tid.
Landsstyret er såfremt Landstinget tilslutter
sig idéen villig til at foranstalte en analyse af mulighederne for
iværksættere, idet Landsstyret finder det meget vigtigt at der skabes
muligheder for at starte nye grønlandske virksomheder. Tidligere har
ESU-ordningen også omfattet støtte til erhverv generelt.
Dette blev ændret i foråret 1993, hvorefter
ESU-ordningen kun kan yde støtte inden for fiskeri, fangst og landbrug.
Erhvervsstøtte til landbaseret erhverv har så været forsøgt kanaliseret
realiseret igennem SULISA A/S. Landsstyret agter at komme med et forslag til
ændring af ESU-ordningen til at omfatte støtte til landbaseret industri. Da der
kan være tale om store beløb er det Landsstyrets hensigt snarligt at få
analyseret området og fremlægge resultaterne af overvejelserne for Landstinget
før en eventuel ændring af støttemulighederne forsøges.
I den forbindelse gøres opmærksom på, at der er
afsat midler i regi af SULISA A/S til erhvervsfremme. Man bør da få i sin
analyse ikke alene fokusere på eventuelt at genoptage støtte til landbaserede
erhverv via ESU, men også se på SULISA’s muligheder samt fordomsfrit overvejer
alternative løsninger.
En stor del af problemet for mindre grønlandske
virksomheder ligger i manglende uddannelse, forstået på den måde, at den
grønlandske iværksætter i en del tilfælde står svagere end udefrakommende
iværksætter i forhold til viden om erhvervsmæssig ledelsesforhold, drift,
økonomi m.v.
Fagligt set er der næppe noget at udsætte på
den enkelte unge mesters kvalifikationer, men denne kan typisk mangle den
overbygning der gør vedkommende også i stand til også at blive en god
virksomhedsleder.
Dette er noget der kan og skal gøres noget ved.
Landsstyret agter at gennemgå uddannelsesområdet for at se om der kan laves
supplerende uddannelser og efteruddannelser både for iværksættere som for
nuværende virksomhedsejere m.h.p. at skabe bedre vilkår for de grønlandske
virksomhedsejere.
Det grønlandske uddannelsessystem har de
seneste år tilbudt og gennemført en række kurser som målrettet henvender sig
til mestre og kommende mestre indenfor håndværksområdet.
Sananormimergifik har udviklet en såkaldt en
såkaldt mesteruddannelse som bla. har til formål at gøre den kommende
generation af håndværksmestre mere konkurrencedygtig på bygge- og
anlægsmarkedet. Uddannelsen består af fire moduler af 2 uger, ialt 8 uger.
Deltagerne uddannes inden for områderne
ledelse, virksomhedslære, markedsorientering og økonomi. Mesteruddannelsen
startede i efteråret 1996 og marts i 1998 vil ialt 22 personer fra 8
forskellige kommuner have gennemført samtlige 4 moduler på uddannelsen.
Deltagerne betaler 2500 kr. pr. modul ialt
10000 kr for hele uddannelsen. Hertil kommer en række 3 dages kurser for
håndværksmestre som Grønlands Arbejdsgiverforening tilrettelægger og med delvis
finansiering overfor arbejdsgivernes ethvervsbidrag.
I 1996 og 1997 er ialt gennemfør 16 kurser
indenfor områderne mesterlærer, kvalitetssikring og AP 95. Disse kurser har
været fordelt på 8 forskellige kommuner og har naturligvis været et tilbud til
alle mestre i de 8 kommuner.
I erkendelse af, at der således er mange
enkelttiltag der foretages og der samtidig ikke er nogen patentløsning eller
facitliste vil Landsstyret nedsætte en arbejdsgruppe m.h.p. en samling af
forslag for en bedømmelse af de økonomiske virkninger.
Vi må nok se i øjnene at de fleste tiltag på
området formodentlig vil medføre omkostninger for samfundet at etablere så det
er meget vigtigt at vi i forbindelse med ændringerne er klare over
konsekvenserne af eventuelle ordninger samt for en vurdering af den forventede
effekt af disse.
Selvom nogle af problemerne er komplekse agter
Landsstyret at forelægge en redegørelse på Landstingets Efteårssamling 1998.
Landsstyret så gerne at det gik hurtigere men erkender at det kræver en
gennemgribende samt en samlet behandling.
Dette skal dog ikke hindre, at man også i
forløbet foretager forbedringer eller fremkommer med forslag til idet mulige
fremskridt på området bør søges udnyttet snarest. Det er Landsstyrets
opfattelse at hverken Hjemmestyret eller kommunerne skal lade slå til hvis der
findes forskelsbehandling, nepotisme eller logemageri sted i den virkelige
verden.
Det er vores pligt at gøre hvad vi kan for at
forhindre dette men det kræver ikke en særskilt lovgivningsinitiativ. Samtidig
bør Landstinget som lovgivere afholde sig fra at lovgive ud fra kriterier som
sprog eller hudfarve.
En ny lovgivning som foreslået af
Landstingsmedlem Hans Enoksen er ikke det rigtige svar på problemet. Hvis
problemet er forskelsbehandling og nepotisme skal svaret findes i en bedre
styring af arbejdet, så eksisterende love og regler kan overholdes i
virkeligheden.
Hvis problemet er den danske dominans i erhvervslivet,
skal svaret findes i aktivt og positiv hjælp til dem der har viljen og evnen
til at etablere sig som private erhvervsdrivende.
Landsstyret er således indstillet på, at tage
fat på problemerne både de store og de mindre og på et senere tidspunkt
fremsætte de nødvendige forslag til lovændringer herom.
Ja tak for den lange besvarelse. Og vi går over
til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Karl Lyberth,
Siumut.
I Siumut ligger vi afgørende vægt på støtten
til erhvervsdrivende og igangsættere efter deres behov.
Desuagtet finder vi det ikke på sin plads med
en særbehandling af grønlandske hjemmehørende i forhold til øvrige
hjemmehørende i forbindelse med erhvervsudviklende. skal vi gennemføre
lovgivning også når det gælder erhvervslovgivning så må vi i lovgivningen
behandle alle hjemmehørende lige.
Det problem som Landstingsmedlem Hans Enoksen
rejser i sit forslag rummer en række aspekter som er velegnet til nærmere
drøftelse sådan som det også fremgår af Landsstyrets svarnotat.
Eksempelvis kan nævnes behov for at vi
grønlændere må dygtiggøre os løbende m.h.p. større konkurrencedygtighed overfor
andre. Skal vi være med i den videre udvikling må vi alle i første række
koncentrere os om løbende dygtiggørelse uanset om vi er børn, voksne,
lønmodtagere eller andre erhvervsdrivende fordi løbende dygtiggørelse er
afgørende hvis vi skal komme videre.
Et hvilket som helst folk kan kun opnå
konkurrencedygtighed overfor andre igennem dygtiggørelse.
Hvis det rejste problem skyldes Hjemmestyrets
love eller bekendtgørelser så er det helt nødvendigt, at se nærmere på disse,
og af Landsstyrets svarnotat fremgår at dette er nødvendigt. I denne
forbindelse kan man bl.a. nævne Hjemmestyrets bekendtgørelse af 1. december
1994 om licitation af Hjemmestyrefinansierede bygge- og anlægsopgaver.
Derfor ønsker vi fra Siumut at det rejste
problem ikke blot drøftes idag og forlades igen, men at sagens drøftelse
videreføres i de relevante udvalg, og gøres til genstand for nærmere vurdering.
Når vi taler om erhvervsudvikling kan vi ikke
komme uden om at komme ind på de eksisterende virksomheder som er blevet
grundlagt i 1960'erne og 1970'erne og de i boende problemer der knyttes til
disse videreførsel via de næste
generationer.
Om føje tid begynder de personer der har
opstartet de private virksomheder i 1960'erne og 70'erne at trække sig tilbage
p.g.a. alder og i den forbindelse er det meget vigtigt at sikre, at disse
virksomheder kan videreføres af hjemmehørende og om muligt af grønlændere.
I Siumut mener vi, at vi landspolitikere har
afgørende ansvar for at de der skal videreføre de pågældende virksomheder
besidder de nødvendige kvalifikationer ikke mindst når det gælder
virksomhedsledelse og drift.
Efter det er meget vigtigt at virksomhederne ikke
bare lukker, når de nuværende ejere og ledere trækker sig tilbage p.g.a. alder
skal vi fra Siumut foreslå, at vi allerede nye foranlediger et arbejde for at
bane vejen for brugbare løsninger.
Her kan man pege på SULISA A/S som et velegnet
redskab til dette arbejde. M.h.p. skabelsen af flere landbaserede
arbejdspladser og sikring af videreførsel af de eksisterende virksomheders
støtter vi fra SIUMUT med tilfredshed Landsstyrets planer om fremsættelse af
konkrete forslag desangående uden at man nøjes med nyvurdering i samarbejde med
ESU og SULISA.
I vort lille samfunds midte dukker der altid
personer op der har fået ganske gode ideer til igangsætning af
erhvervsvirksomhed. Efter som vi har stærkt behov for sådanne personer her i
landet, og eftersom at det er kendt at de kan gavne det grønlandske samfund
skal vi foreslå, at Landsstyret virker for bedre vilkår for de pågældende
personer og at Landsstyret fremsætter forslag til efterårssamlingen
desangående.
Når vi løbende skal videreudvikle vort land, så
har vi som sagt stærkt behov for dygtige personer med gode og friske ideer.
Derfor håber vi meget at hele Landstinget støtter vort forslag.
Tilslut skal vi fra Siumut endnu engang
understrege, at alle vi hjemmehørende må bære vort land videre fremad i samarbejde
med hinanden, ved at løfte i flok, danskere såvel som grønlænderne.
Og nu er det Otto Steenholdt, Atassut
der får ordet.
At læse notatet har vi efter forventningerne
det samme budskaber, problemerne er ikke til at overse, men der er usikkerhed
omkring hvilken andre klare metoder man skal komme frem med.
Når man
beskæftiger sig med erhvervsudviklingen plejer tankerne at være rettet
mod de levende ressourcer, idet man er bekendt med de til tider nødvendige
store begrænsninger for en bedre og
bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer.
Vi har længere diskuteret vores enstrenget
erhvervsform og har gang på gang påpeget andre alternativer.
Vi skal fra Atassut ikke hemmeligholde at vi
har kritiseret erhvervsstøtten for dens megen fiskeriorienteret placering. Vi
har gang på gang udtrykt højlydt og foreslået en meget mere udnyttelse af
erhvervsstøttens midler til udnyttelse af landbaserede erhverv.
Det fremgår af besvarelsesnotatet at man er ved
at høre Atassuts evige ønske herom, men man har som regel taget analyse med.
Atassut har den opfattelse at man under
bestræbelserne på at skabe beskæftigelse bør samle alle økonomiske midler
centralt undskyld. Vi har i Atassut den opfattelse at en sådan analyse ikke er
nødvendigt, og at et enig Landsting bør anbefale en større benyttelse af ESU
med at skabe landbaserede erhverv på nuværende tidspunkt.
Atassut har den opfattelse af man under
bestræbelserne på at skabe beskæftigelse bør samle alle økonomiske midler
centralt, og derved skabe et stærkt folk, hvor man kan optage lån. Herved
tænker vi på overdragelse af SULISA’s og turismeerhvervets fond til ESU og
dermed skabe en central og stærkt fond.
Vi skal lige gøre opmærksom på, at grundet Grønlands
geografiske størrelse skal være afgørende i hvilke grønlandsk region en
erhvervslåntager bor grundet landets store geografiske størrelse.
Det fremgår i afsnittene i besvarelsesnotatet,
at man bliver nødt til at handle såfremt man skal beskæftige alle de
forskellige virksomheder på en tilfredsstillende måde. Enhver der ønsker at
overtage en virksomhed som føler sig at blive overført bør kunne komme frem med
sine indsigelser, frem for at lukke sin mund, dog skal man være forsigtig på
ikke at kalde de utilfredse for racister bare for at lukke deres mund.
Vi skal ikke komme med yderligere kommentarer
til Hans Enoksen’s forslag da det står klart, at der bør tages mere hensyn til
de fastboendes grønlænderes muligheder i udliciteringer.
Splittelsen blandt arbejdsgiverne viser, at der
er uoverensstemmelser. Ligeledes kan vi mærke lad os sige uhyggeligt, at
udliciteringen sker p.g.a. venskabets skyld. Vi glemmer ikke forbrugerne under
diskussionen omkring arbejdsgiverne.
Resultatet af et veludført arbejde har en stor
økonomisk og sundhedsmæssig betydning for en forbruger. Vi har med interesse
læst følgende afsnit i svarnotatet.
Licitationslovgivningen,
Arbejdsmarkedslovgivningen, generationsskifteproblemer og iværksættere,
uddannelse og efteruddannelse og det videre arbejde.
Vi har imødekommet Landsstyrets overvejelser og
vi vil opfordre Landsstyret om ikke blot at lægge overvejelserne i skuffen. Det
siger vi, at det har været Atassuts gamle forslag om en meget mere udnyttelse
af ESU-midlerne på de landbaserede erhverv, og sagerne herom har for længe
været opbevaret i skuffen, og nu udsættes sagen yderligere med den
undskyldning, at der skal foretages analyse.
Atassuts støtter Landsstyrets opfordring
omkring at grønlandske selskaber og virksomheder samt naturligvis
Hjemmestyreaktieselskaberne at man såvidt muligt bør ligge sine ordrer hos
grønlandske virksomheder, såfremt kvalitet, leveringssikkerhed og en rimelig
grad af konkurrencedygtighed er i orden og vil samtidig minde om, at de private
virksomheder får samme opfordring.
Med disse bemærkninger tager Atassut
Landsstyremedlemmets besvarelse til efterretning.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Vi har i Inuit Ataqatigiit konkret behandlet
Hans Enoksens forslag idet han foreslår at fastboende grønlænderes
konkurrencemuligheder forbedres i forbindelse med erhvervsudvikling i Grønland.
Og i sine begrundelser til sit forslag skrev
han, at der findes alt for mange små erhvervsdrivende som må stoppe deres
erhverv.
Ja Hans Enoksen har ret, de små handlende har
dårlige vilkår i det de konkurreres med store virksomhed der ejes af Grønlands
Hjemmestyre. KNI Pissifik’s butikker har i de seneste år groft konkurreret med
de småhandlende igennem lange åbningstider om aftenen og i weekenderne.
De småhandlende lever af at have åbent efter de
større butikker er lukket og der er mange der handler hos dem. Som om
denne konkurrence ikke var nok, så er
vi i Inuit Ataqatigiit vidende om, at KNI Pilersuisoq også har planer om at starte
konkurrence i yderdistrikterne, og denne konkurrenceudvikling hos de handlende
betragter vi i Inuit Ataqatigiit som udtryk, og vi overvejer om at fremsætte
forslag i Landstinget om at træde til med lov om hvor længe de større butikker
skal have lukket ligesom der er sat begrænsende åbningstider i Danmark.
Hvis vi ikke gør noget ved dette bliver der
flere og flere fastboende grønlandske småhandlende som bliver kvalt i
fremtiden. At det grønlandske sprog skal være hovedsprog i Grønland har vi i
Inuit Ataqatigiit altid betragtet som en rettighed. Vi har jo også fremsat et
forslag om, at det grønlandske sprog mest i alle henseender ved servicering af
henvendelser til det offentlige og de offentligejede virksomheder, og dette har
været vedtaget i Landstinget. Og dette gør sig også gælder ved udbud af
licitationer.
I fælles betingelser for arbejder og leverancer
til bygge- og anlægsvirsomheder i Grønland, d.v.s. AP 95 under afsnittet,
Aftalegrundlaget fremgår det i § 1 stk. 6 at alle dokumenter affattes på dansk
og at alle betegnelser m.h.t. mønt, mål og vægt er danske. Forhandlinger herom
på byggemøder skal foregå på dansk, vi skal tillige udfærdige dokumenter på et
andet sprog og er der uoverstemmelser i forhold til den danske tekst, så gælder
den danske tekst.
Og dette kan Inuit Ataqatigiit ikke acceptere,
og dette er heller ikke i overensstemmelse med Hjemmestyreloven, idet der klart
fremgår og jeg citerer: “Det grønlandske sprog skal være hovedsproget, der skal
grundigt undervises i det danske sprog og disse to kan anvendes i den
offentlige administration”, citat slut, og derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit
kræve, at det grønlandske sprog også skal kunne anvendes.
Men der er også en ting man må være opmærksom
på, og det er at næsten alle materialer inden for bygge- og anlægsområdet,
herunder også i andre erhvervsgrene importeres til Grønland. Inuit Ataqatigiit
håber, at man i fremtiden vil satse på, at man indkøber materialerne direkte
fra leverandørerne, idet det er fordyrende at bestille sådanne materialer
gennem mellemhandlere i Danmark.
Alle bestiller af materialer stiles til
leverandører i Danmark, som er mellemhandlere for egentlig producenter og vi er
for afhængige af Danmark i den
forbindelse. Og hvis man vil have bedre konkurrencevilkår bør man kunne anvende
det engelske sprog og ikke det danske.
Vi har i Inuit Ataqatigiit anvendt Hans
Enoksens forslag til at vurdere Grønlands Hjemmestyres forordning og
bekendtgørelse vedr. Licitationslovgivningen og Landsstyret har i sit svar at
man gennemgå Licitationsloven i løbet af 1998/99 og det anbefaler vi varmt i
Inuit Ataqatigiit, selvom vi helst ser en revidering til efteråret.
Vi vil påpege følgende i vores vurderinger:
Licitationslovgivningen kan kun anvendes når
Hjemmestyret selv deltager som bygherrer, og derfor er virksomheder som er
omdannede til aktieselskaber ikke forpligtet til at følge loven når de selv
skal finansierer byggeri. Disse aktieselskaber er 100 % ejet af Hjemmestyret,
såsom KNI, A/S Royal Arctic Line A/S,
Tele Greenland A/S, Royal Greenland A/S samt Mittuarfik A/S når dette bliver
omdannet til et aktieselskab.
Det vil sige, at når disse selskaber selv
bliver bygherrer kan de selv udpege hvem der skal lave hvad. Dette kan vi ikke
acceptere fra Inuit Ataqatigiit, idet vi mener, at disse aktieselskaber derfor
også skal kunne følge Licitationslovgivningen.
Ved denne gennemgang har vi lagt vægt på
konsolidering af mindre firmaer, idet vi mener i Inuit Ataqatigiit, at hvis der
ikke åbnes mulighed for konsolidering hos mindre firmaer kunne man ikke være
sikker på en god drift og ville ikke kunne være i stand til at skabe varige
arbejdspladser.
I redegørelsen fremgår helt klart, at alle
licitationer skal foregå offentligt, men der er mulighed for en særlig
indkaldelse´. F.eks. når byggeriet ialt vil koste under 2 mio. kr. eller når et
byggeri vil koste under 300.000 kr.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit at det er den
kategori af mindre firmaer der skal konsolideres. Derfor bør man nedlægge bestemmelsen
om, at der kan udliciteres kun for de indbudte og derved kun licitere
offentligt inden for en by. De mindre firmaer bør konsolideres for at kunne
tage større arbejder, f.eks. ved at have nødvendigt udstyr og nødvendige midler
til forsikring.
Vi skal ikke undgå at påpege, at når de mindre
firmaer vil have større arbejder, at andre instanser kan hjælp med med
forsikringer f.eks. bør man kunne anvende sparekasser og banker.
Når nogle mener, at have fået en forkert
behandling under en licitation, så var klagemuligheden hos Bygge- og
Anlægsstyrelsen. Men denne er nedlagt pr. 1. januar 1998 og er nu lagt ind
under Direktoratet for Økonomi og Boliger. Vi synes ikke i Inuit Ataqatigiit,
at denne myndighed bør høre ind under dette direktorat, idet Direktoratet for
Økonomi og Boliger er en af de største bygherrer i Grønland. Derfor vil vi
opfordre Landsstyret til at oprette en mere egnet ankemulighed.
Under de aktuelle forhold vi har i dag ved vi
at det er meget vanskelig at oprette varige landbaserede erhverv, og derfor
betragter vi fra Inuit Ataqatigiit følgende målsætninger som vi også har
tidligere har fremsat.
Idag betaler Royal Greenland A/S en mindre sat
til el og vand for at forbedre koncernens konkurrenceevne internationalt. Vi må
kunne tilbyde denne mulighed også til andre virksomheder som vil opstarte
produktion i andre lande og ikke kun Royal Greenland, hvis vi vil have gode
forhåbninger om skabelse af arbejdspladser.
M.h.t. den interne markedsføring i Grønland er
det afgørende at få produkterne frem til forbrugerne og derfor skal vi igen
fremsætte, at man kunne anvende Royal Arctic lines tonnage som ikke anvendes og
dels til en billige pris. Vi må kunne tilbyde konsolidering til virksomheder
som vil opstarte produktion i Grønland, f.eks. ved at forhøje afgifter til de
samme produkter i udlandet.
Det er et spændende projekt med opstart af
produktion af æg i Sydgrønland. Hvis dette projekt ikke opnår en særlig støtte
fra det offentlige er vi i Inuit Ataqatigiit bange for at dette projekt også bliver
kvalt af systemet.
Hvis vi ikke værne om vores egne produkter er
vi bange for at debatten omkring erhvervsudvikling ikke bliver en realitet. Når
vi nu vil værne om den interne produktion i Grønland som tidligere har sagt
regner vi med i Inuit Ataqatigiit at Landsstyret vil anvende WTO som skræmsel,
idet det forlyder at støtte til egne produkter vil være i strid med
WTO-konventionen.
Man har ellers haft store forventninger da man oprettede SULISA A/S for at skabe
arbejdspladser i land, men nu kan det blot betegnes som en narresut.
Inuit Ataqatigiit anbefaler varmt Landsstyrets
planer om et nyt organ som skal står for opstart af virksomheder. I
fortsættelse af vores initiativer om skabelse af arbejdspladser i land og i
stil med ESU vil vi ikke undgå at nævne videreuddannelsesmuligheder.
Landsstyret nævnte i sit svar at
mesteruddannelsen er oprettet i Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut, og det
finder vi vigtigt, og vi mener også at man bør gøre noget mere ved uddannelser
indenfor handel og regnskabsføring. Det er vigtigt, at man har et godt kendskab
til økonomisk styring når en virksomhed skal drives rentabelt.
Inuit Ataqatigiit er glade for, at landsstyret
i sit svar ville opfordre deres egne store virksomheder til at anvende
tømrevirksomheder i Grønland. Det finder vi ikke er helt tilfredsstillende idet
vi mener at denne burde indplaceres i Licitationslovgivningen.
I forbindelse med forskelsbehandlingen mellem
hjemmehørende og tilkaldte som var meget almindelig før har vi i Inuit
Ataqatigiit altid kæmpet for ligestilling, idet vi mener at vi ikke skal
behandles dårlige end danskerne.
Danskerne er kommet for at lære os til at
overtage stillinger, og nu har vi mulighed for at overtage virksomheder især inden
for bygge- og anlægssektoren, velafmærke virksomheder der er blevet oprettet af
danskere som kom her til i 50'erne og 60'erne,
i det disse danskere nu er blevet ældre og forbereder sig til at nyde
deres otium, og derfor er det vigtigt. at grønlænderne får mulighed for at
overtage disse virksomheder før folk fra andre lande overtager dem før os,
f.eks. igennem en oprettelse af en ordning som ESU som Landsstyret i sit svar
var positivt indstillet .
Selvom vi er varme for Hans Enoksens forslag om
en juridisk særlig behandling af fastboende grønlændere er dette i stil med det
jeg har sagt før, idet denne tanke ikke ligestiller. Men i forbindelse med
omhandlede forslag er vi i Inuit Ataqatigiit ikke i tvivl om, at hvis man åbner
mulighederne for grønlændere som det har været for danskere at kunne konkurrere
tilfredsstillende i kraft af deres dygtighed og dermed også vinde.
Bjarne Kreutzmann,
Akulliit Partiiat.
Efter gennemgang af Hr. Hans Enoksens forslags
ordlyd og indhold må jeg med al respekt for i det i Hans Enoksens forslag
begrundelser og intentioner sige, at forslaget måske nok som nævnt i forslaget
ikke har racisme som udgangspunkt, men jeg mener at kunne spore en
konkurrenceforvridning.
Forslagsstilleren udtrykker, at dette ikke skal
betragtes som racisme, og det tvivler jeg sådan set ikke på, at det er ment fra
forslagsstillerens side.
Men den synes ligesom at være, hvis jeg så må
sige teknisk racisme, når det i forslaget udtrykkes i formålet, og jeg citerer
“Opnåelse af forbedrede konkurrencemuligheder for de fastboende grønlændere”,
citat slut.
Det synes at smage i noget af retning af
teknisk racisme, når andre herboende end fastboende juridisk set antagelig må
betragtes som fastboende når de opfylder betingelserne og betaler skat som alle
andre.
Akulliit Partiiat har i forbindelse med
debatter under emner her i salen gang på gang af nødvendigheden af uddannelse
og atter uddannelse for at kunne konkurrere med unge i andre lande. Uddannelse
er ligesåvigtigt intern her i vores verden, for at kunne begå os unge som
gamle.
At hvert enkelt individ kan begå sig i systemet
går vi udfra at dette sker ved konkurrence og ikke ved egentlig særskilt lov
der giver nogle begunstigelse og begrænser andres muligheder. Hvem er i øvrigt
grønlændere ?
Landstinget har truffet beslutning om, hvem der
må være her eller hvem der er grønlændere i juridisk forstand. Lad os lige høre
engang til:
Har du boet 7 år i Grønland, så er du
grønlænder. Hvis du er født og boet de første 5 år i Grønland, så er du
grønlænder. Hvis du er gift med en grønlænder, så er du grønlænder. Man har ret
til at erhverve næringsbrev efter at have boet 2 år i Grønland. Der findes
faktisk Næringslovgivning og lov om arbejdskraftens tilgang til Grønland.
Hvis der er nogle skævheder i lovgivningen
synes jeg at det må påpeges hvor lovgivningen bør ændres. I så fald skal jeg
meget gerne være med til at drøfte det. Selvfølgelig skal vi ikke lade stå til,
hvis der findes forskelsbehandling sted, så er det vores pligt at stoppe det.
Men det kræver ikke en særskilt
lovgivningsinitiativ. Er der forskelsbehandling skal den stoppes af de rette
kanaler. Dette kræver blot konkrete eksempler og beviser. Så er det ingen sag
at eliminere en sådan dårlig dom.
Jeg synes i øvrigt at det er ok at emnet tages frem,
det medføre jo også en konstatering af, hvor skoen trykker, og skulle gerne
herefter medfører behagelighed og tryghed.
Den i svarnotatet under overskriften “Det
viderearbejde af Landsstyrets lovede redegørelse til Efterårssamlingen
1998" vil jeg med forventning vente på, jeg er spændt på hvad den vil
indeholde. Det vil formodentlig give os større grundlag til at debattere emnet
til den tid.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Vedrørende Landstingsmedlem Hans Enoksens
debatoplæg vil jeg fra Kandidatforbundet udtale følgende:
Hvis der her i landet forekommer
forskelsbehandling plejer vi borgere ikke at nøjes med at være tilskuere især
når forskelsbehandlingen drejer sig om venner, bekendte og andre nære personer.
Det er helt nødvendigt at påpege sådanne forhold, da sådanne forhold i flere
tilfælde kan påvises og bevises, det kan vi ikke benægte og det er vores pligt,
at sikre, at arbejdets varetagelse sker retfærdigt.
Jeg er helt med Landstingsmedlem Hans Enoksen i
det område han påpeger, nemlig at han ønsker at få rettet op på den i dag
stadig for ensidig finansiering af erhvervene, især m.h.t. erhvervsstøtten, der
idag kun omfatter støtte til fiskeri, fangst og landbrug, der således kan opnå
støtte i større omfang.
Sådanne forhold er ikke længere tidssvarende,
ikke mindst når man tænker på at fisken i de senere år næsten er forsvundet fra
fiskeområderne og når man tænker på, at dette desværre har en stadig nedgang i
fiskeriet til følge.
Det er indtil idag svært at påvise
arbejdsresultater fra SULISA A/S i forhold til de bevilgede midler og derfor er
det på tide, at Landstinget som ejere af SULISA A/S at kræve en klar
redegørelse vedrørende erhvervsfremmende tiltag, og de hidtidige resultater.
Man kan jo vurdere om SULISA A/S skal fortsætte
som nu når det er mærkbart ikke har kunne være med til at skabe
erhvervsfremmende tiltag og varige arbejdspladser. På landbaserede virksomheder
der blev etableret i 1960'erne og 1970'erne er der nu begyndt at finde et
generationsskifte sted og derfor er det meget vigtigt og det er også
nødvendigt, at der med hensyn til virksomheder der vil blive drevet videre på private vilkår i
større omfang og mere åbent gennemføre fortløbende uddannelsestiltag om
virksomhedsledelse og økonomisk virksomhedsdrift.
For at kunne opnå sunde konkurrenceforhold har
vi her i landet en licitationslovgivning, forelægger de mange af loven følgende
vejledninger, normer m.v. alene på dansk. Disse må tilstadighed ajourføres,
såfremt grønlændere skal kunne deltage jævnbyrdigt i arbejdet på ligelige
vilkår.
Såfremt de i Grønland hjemmehørende skal kunne
konkurrere m.h.t. arbejdsopgaver er det nødvendigt og vigtigt med fortløbende
gennemførelse af uddannelser og efteruddannelser.
Her i landet er der mange grønlændere der har
gennemført deres uddannelse indenfor anlægsbyggeriet, og de fleste af disse er
desværre stagneret og har ikke kunne komme videre.
Derfor må der til efteruddannelser og
rådgivning af disse ikke mindst m.h.t. at de kunne etablere sig selvstændigt
skabes bedre muligheder.
Og endelig såfremt vi skal deltage i en sund
konkurrence er det helt nødvendigt, at vi ser på os selv, hvad er vores
svagheder og hvad er vores stærke sider. Vi må diskutere disse ellers kommer vi
foreløbig ikke ud over problemerne.
Med disse ord har jeg på vegne af
Kandidatforbundet afgivet mine bemærkninger til Landstingsmedlem Hans Enoksens
debatoplæg.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst,
Erhverv og Landbrug kommer med
en besvarelse.
Jeg siger tak de bemærkninger der kommer fra
partierne og Kandidatforbundet der for visse vedkommende kan være omfattende.
Det fremgår at man ønsker at grønlænderne og de
herboende danskere skal have ligelig fordeling af arbejdsopgaver, såvidt muligt
ønskes at det ikke sker gennem en ny lovgivning og det er flertallet budskab og
det er også mærkbart, at såfremt nepotisme o.lign. har foregået så ønsker man
at denne bliver stoppet snarest, og Landsstyret kan selvfølgelig heller ikke
acceptere såfremt dette er forekommet.
Efter
at være kommet med disse generelle bemærkninger, så vil jeg knytte
bemærkninger til de enkelte partiordførers indlæg.
Først Siumut’s ordfører. M.h.t. de eksisterende
regler om fordeling af arbejdet, så ønsker man, at det bliver ajourført, og det
er også Landstingets ønske. Såvidt jeg husker er Siumut det eneste parti der
har ønsket en nærmere analyse af forholdene, hvorimod de andre partier ikke kom
ind på det. Derfor forstår jeg det derhen, at man er tilfreds med, at
landsstyret foreløbig arbejder med sagen uden at dette kommer ind i udvalget.
Og i forbindelse med generationsskiftet, ønsker
man at der åbnes nogle muligheder, hvor man tænker på at man også igennem ESU
kan etablere nye arbejdspladser. Ligeledes har man ønsket, at man også kan give
støtte til landbaserede virksomheder via ESU i forbindelse med opstart og
eventuelt i driftsfasen.
I den anledning kan jeg set under et bemærke,
at de midler der er afsat til ESU, har specielt været beregnet til støtte til
fiskeri, fangst og landbrug, og såfremt man indføre muligheden for at optag lån
den vej, så må man regne med at der må afsættes flere midler på den konto.
Fra Atassut blev der også nævnt, at Landsstyret
skal vurdere, om de midler der er afsat til turisme, ESU og SULISA A/S
eventuelt kan slås sammen og dermed danne en fond. Jeg vil som Landsstyremedlem
på området se på denne mulighed og realitets behandle det, og undersøge
mulighederne for det.
Og jeg kan også mærke, at Atassut også er
tilbageholdende m.h.t. acceptere at man forfordeler visse virksomheder fremfor
andre.
At Landsstyret ikke må gemme de tænkte
initiativer i skuffen der kan jeg sige, at vi agter ikke at gøre det, det er jo
en spændende og interessant opgave som vi vil gå igang med.
Inuit Ataqatigiit kom ind på butikkernes åbningstider,
specielt omkring de store hjememstyreejede butikker kontra de små
næringsdrivende. Man kan sågar ind på mulighederne om at lovgive omkring
åbningstiderne. I den forbindelse eksisterer der en lukkelov og det har ikke
løst de problemer der er i området, men derimod skabt et større røre. Derfor må
man nøje overveje, hvilken ordning man vil komme frem med, før man begynder at
lovgive omkring lukketiderne. Men selvfølgelig vil jeg lade de indgå i
vurderingerne.
M.h.t sprog er det jo sådan som Inuit
Ataqatigiit også kommer ind på, at omkring det grønlandske sprog i
Hjemmestyreloven. Selvfølgelig må beskrivelserne også stå på grønlandsk, men
efter at have sagt det må man også tænke på, at det vedrører teknik, og i den
sammenhæng må vi så også rekruttere tolke og oversætter der har en indsigt på
dette område, men det er rigtigt, at disse ting også bør forelægge på
grønlandsk, og det bør vi også kunne opnå i fremtiden.
M.h.t. licitationer der vil jeg blot henvise
til Landsstyrets svarnotat, hvor vi kom ind på, at vi vil vurdere området.
Inuit Ataqatigiit kom også ind på eventuelt
støtte til de hjemmehørende eventuelt ved støtte til fragt og så noget. Det har
jo også været foretaget og såfremt der har været problemer, så vil Landsstyret
ikke være tilbageholdende med at undersøge det. Her tænker man også på
ægproduktion også, så vil man også m.h.t. området fragt også blive berørt.
Jeg kan også forstå at Inuit Ataqatigiit også
er glad for, at man ligesom også åbner for, at man kan yde støtte til landbaserede
virksomheder.
Akulliit Partiiat vurderer at man skal følge de
eksisterende love og at hvis man følger dem kan løse de problemer der er, og
Akulliit Partiiat foretrækker at man ikke laver ny lovgivning omkring dette.
Og Kandidatforbundet, man kom ind på SULISA og
m.h.t. Miitturafik vil jeg bemærke at Kandidatforbundet i ordførertalen kom at
det er Landsstyret der alene ejer SULISA, men jeg kan oplyse at Hjemmestyret er
medejer af SULISA, og andre virksomheder er også medejere af SULIASA. Så er det
ikke kun Hjemmestyret der har ret til at bestemme over SULISA.
Afslutningsvis vil jeg afslutte således, at de
ting der skal undersøges bliver bakket op, så vil jeg slutte af med at sige at
der er mange private grønlændere i Grønland som deltager i byggeriet på lige
fod med andre. Det siger jeg fordi debatten ligesom antyder, at grønlænderne
slet ikke deltager i byggeriet, men der er mange der har evnerne og er i stand
til at tage konkurrencen op på dette område.
Jeg kan forstår, at Landsstyremedlemmet for Økonomi
vil komme ind på licitationen. Tak.
Og inden vi går til næste taler, så vil jeg
byde vores Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Konrad
Steenholdt velkommen og hans suppleant som har deltaget på vegne af ham vil jeg
gerne takke for hans deltagelse i samlingen.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for
Økonomi, der også kommer med en besvarelse.
Inuit Ataqatigiit har stillet et spørgsmål,
nemlig en klagemulighed når man føler sig dårligt behandlet ved en angivelig
licitation, og jeg mener at det e på sin plads lige først at nævne at vi må
understrege, og det vi skal understrege her er, at det kun er ved boligbyggeri
eller ved reparationer ved Hjemmestyrets udlejningsejendomme og m.h.t.
havneanlæg, det er det som er direkte placeret under Landsstyremedlemmet for
Økonomi, d.v.s. som bygherrer.
M.h.t. de andre spørgsmål f.eks. 60/40 eller
80/20 boligbyggeri som kommunerne deltager i, og der er det kommunen der er
bygherrer. Og ved boligrenoveringer ved 60/40 eller 80/20 og det er uanset om
det er Hjemmestyret eller kommunerne der sammen finansierer, så er det kommunen
der er bygherrer. Men ved byggeri af andelsboliger og det er uanset om
kommunerne og Hjemmestyret også er medfinansierer, så er det andelsboligejerne
der er bygherrer.
Og efter at have understreget det, så skal jeg
m.h.t. som Inuit Ataqatigiit har ønsket, nemlig en klagemulighed, og m.h.t. at
det ikke skal være Landsstyreområdet for Økonomi, det forslag hilser
Landsstyret velkomment, men når vi så har behandlet spørgsmålet, så kommer vi
ind til hvem der så får det endelige ansvar.
På nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige hvor
det endelige ansvar bliver placeret, men man kunne forestille sig, at det måske
skulle være en af de eksisterende instanser, måske eventuelt Konkurrencenævnet.
Men m.h.t. den endelige placering, det får vi afklaret på et senere tidspunkt,
men der er en ting der lige skal understreges, at Landsstyret uanset hvilke
partifarve man har, så er det formanden der har det endelige ansvar for
ressortfordelingen, og under etablering af det sidste Landsstyre, så blev det
også bestemt af Landsstyreformanden , at Bygge- og Anlægsstyrelsen skulle høre
ind under Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger. De andre
Landsstyremedlemmer har ikke noget at skulle have sagt ved ressortfordelinger,
idet det er Landsstyreformandens ansvar.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat får ordet
for anden gang.
Tak. Jeg skal lige citere noget fra mit
ordførerindlæg, idet jeg var inde på, at såfremt der har været
forskelsbehandling, så skal man straks stoppe det med det samme, og det eneste
der blev påkrævet, det var at man kom med konkrete eksempler og direkte beviser
for at rette op på dette forhold, men efter at have hørt det, så er det jo
glædeligt for mig selv, idet forskelsbehandlingen blev jo taget op af flere.
Men man mangler dog et element, som helt
konkrete eksempler til belysning og det er derfor jeg er glad for, at en af
ordførerne var inde på, at denne forskelsbehandling og såfremt der så er
beviser for det, og at der er biser for denne forskelsbehandling. en af de ting
jeg ikke er glad for er at sådanne påstande, så kommer man ikke med konkrete
eksempler på disse.
Og derfor er jeg glad for, at det nu ser ud
til, at der nu er nogen der kan komme med de endelige beviser.
Der er mange private grønlandske
erhvervsdrivende der følger med i debatten, og den gruppe er vi stolte over, og
vi følger også med i deres erhvervsudøvelse. Men på den anden side, så er jeg
ikke glad for, at når man snakker om forskelsbehandling, at man så ikke har
konkrete beviser på det, og det er jo derfor at jeg er så glad for, at det nu
ser ud til, at man kan komme med disse konkrete beviser på det, og det kan vi
kun glæde os over.
Og jeg skal lige nævne, at vi under dette punkt
skal undlade at komme ind på enkelt personer, og nu til forslagsstilleren Hans
Enoksen, Siumut.
Tak. Først kom man ind på, at man ikke må
forskelsbehandle, men jeg kan sige, at siden vores barndom har
forskelsbehandlingen eksisteret. Hjemmehørende får ikke arbejdsopgaver i større
omfang og når de så endelig henvender sig, hvad sker der så, så kan vi blot se
de seneste dages eksemplar.
Hvis du ikke er medlem af
Arbejdsgiverforeningen så kan du ligeså godt gå hjem og pakke. Der sker ikke
ligelig behandling det må i lægge mærke til. Vi vil gerne stoppe denne
forskelsbehandling her og nu, forstået på denne måde, at denne
forskelsbehandling virkelig sker.
Landsstyret har gennem længere tid haft
kendskab til disse problemer de blev fremlagt, hvorfor har Landsstyret så ikke
gjort noget for at rette op på disse problemer allerede dengang ?
Man kom ind på 2 områder SULISA og ESU og jeg
mener, at det er en meget usmidig
ordning. Man kan jo ikke kører med 2 forskellige instanser. Lad os slå dem
samme, således at arbejdet kan gå hurtigere og man vil så have færre udgifter
og arbejdet vil foregå hurtigere.
Hvis vi ikke begrænser de store
aktieselskaber, og Landstinget er jo
ejer af disse virksomheder, vi må kunne lovgive i og med at vi styre dem på samfundets
vegne, således kan vi kræve at de skal gøre de og de ting.
Samfundet kan ikke længere acceptere at man
kører det uden reel styring og det mærkes meget i samfundsdebatten, hvis man er
interesseret i denne debat.
Der blev andet nævnt, at Landsstyret vil gå
videre med en analyse, det er der ikke tvivl om, at det bliver bakket op af
samtlige partier, det kan mærke og det er jeg meget glad for.
Hvis jeg skal gå ind på partiernes ordførere,
så blev der fra Siumut nævnt bedre uddannelse, det er der ingen der kan være
uenige i, man vi må også hjælpe de der ellers har en god uddannelse men
alligevel bliver tilsidesat, der er kommet mange danskere hertil som
håndværkere, murere som malere. Grønlænderne har på lige fod gennemgået den
uddannelse de har, derfor må vi alle være med til at sikre deres muligheder
også bliver sikret.
Endelig er jeg enig med Atassuts ordfører. Da
debatten startede i sin tid, så har partiets formand vurderet, at det er et
emne man blot kan drøfte ved en kaffedrikningssammenkomst, og jeg er meget glad
for Atassuts ordfører fremkom med en helt anden indstilling til den
problematik. Jeg er også stolt over Inuit Ataqatiqiits opbakning og man kan
også mærke at alle andre partier støtter mit forslag. Landsstyret bliver
bemyndiget til at få løst de konkret nævnte problemer. Som forslagsstiller er
jeg stolt over denne situation, selvom jeg på en meget hård måde blev stemplet
som en racist i forbindelse med fremsættelsen af dette forslag, men jeg er glad
for at jeg har fået den opbakning jeg har fået, men jeg vil arbejde videre på
at få opnået de intentioner der ligger bag ved forslaget. Tak. Jeg lægger mærke
til at forslagsstilleren og partierne grundlæggende er enige i
forslagsstilleren. Den næste er:
Lars Karl Jensen, Siumut:
Jeg er fuldstændig enig med alt der er blevet
sagt under partirunden, og landsstyremedlemmet var inde på at man skal have
undersøgt forskellige ting, men med hensyn til anlægsopgaver, som finansieres
af hjemmestyret, og vi har nu jo kendskab til licitationsloven og jeg vil gerne
opfordre til at den arbejdsgruppe der skal arbejde med sagen om at undersøge
licitationsloven meget nøje. Lige siden det udkom har der været forskellige
meningstilkendegivelser omkring dette, og jeg er nok ikke den eneste
landstingsmedlem der har fået henvendelser om hvordan de føler at de bliver
holdt ude igennem bekendtgørelser med mere, hvor de så blandt andet er kommet
og påpeget nogle bestemte punkter, og den bekendtgørelse som jeg nu henviser
til der står der i §7 at ham der liciterer en opgave skal gøre opmærksom på
hvilke ting der skal opfyldes. Og de mindre erhvervsdrivende har fået at vide
at de skulle melde sig ind i arbejdsgiverforeningen, og det kan godt være at
det virker tillokkende, men som førnævnt når man lukker af for denne lille
gruppe så er det måske lidt for usmidige løsninger der gør at de private
næringsdrivende har det hårdt, men den arbejdsgruppe der skal løse disse
problemstillinger den skal vi alligevel give nogle ideer og input.
Men med den nuværende ordning gennem ESU, så
skal man ud fra samme lånebetingelser også åbne op for landbaserede erhverv,
hvorfor jeg også ser frem til, at det bliver skabt, med den placering som
Sulisa A/S eksisterer ind under nu, den kan også ændres, men ved finansiering
af førtøjsanskaffelser gennem ESU, dem har vi fået løst på en god måde for
eksempel, fåreholder-foreningen de har gennem deres rådgivere opnået en god
måde at eksistere på. Vi har også nogen rådgivere med hensyn til anskaffelse af
fartøjer, men de skal der skal til stadighed styrkes i deres arbejde. Men med
hensyn til de landbaserede erhverv så kan man også komme med sådanne ordninger
og selvom vi sætter vores lid til Sulisa A/S, så er det alligevel ikke
lykkedes, men der er ingen tvivl om at man også kan bruge dennes erfaringer og
bruge dem i vores videre arbejde, med hensyn til forslagsstilleren Hans
Enoksen, så kan vi måske sige at man nu har fundet en god løsning på at gøre en
bullen finger eller hvor man så har taget hul på bylden. Og jeg skal også lige
minde om at landsstyret også mindede os om at der bliver yderligere fremlagt
noget til efteråret. Og den næste taler er så:
Otto Steenholdt, Atassut:
Jeg vil gerne rette en tak til
landsstyremedlemmet, at han modtog vores bemærkninger fra Atassut så positivt,
og for god ordens skyld skal vi også sige at ESU der bruges i forbindelse med
støtte til fiskeri fangst og erhverv. Det er ikke sådan at vi er imod det. Jeg
er også helt enig i at den også kan bruges til landbaserede erhverv der har
behov for flere midler. Det vil vi gerne understrege, den fungerer efter
hensigten. Skal dens arbejdsområde øges så må de midler der skal bruges dertil
også øges og jeg er glad for det meget positive svar. Vi siger ligeledes tak
for at landsstyre-medlemmet lovede ikke at bare putte det i skuffen, vi er jo
ellers ved at blive trætte af at ESU også kan bruges til støtte af landbaserede
virksomheder hvilket vi har ønsket i lang tid. Mange tak for den positive
besvarelse.
Når man har beskæftiget sig med politik gennem
mange år så er en af de positive ting, at hvis man placerer de politiske
partier i en ring, så virker de meget langt fra hinanden, men lige pludselig så
kan de mødes på et eller andet tidspunkt. Det er møntet på Inuit Ataqatiqiits
ordfører.
Dengang der skulle bygges de kæmpestore
butikker, så udtrykte netop de betænkeligheder som Atassut i sin tid udtrykte.
De store butikker der er finansieret af hjemmestyret eller samfundets midler
skal ikke tage konkurrencen op i forhold til de små næringsdrivende, men
dengang da disse blev bygget så havde Inuit Ataqatiqiit et landsstyremedlem
siddende på dette område. Med hensyn til de små butikkers åbningstider og at de
store butikker har alt for lange åbningstider så mener jeg at der er heller
ikke langt fra Atassut og ligeledes kan være et samlingspunkt. Jeg skal ikke
komme ind på Royal Greenland selvom der ligger nogen ting der som man også kan
diskutere, men jeg er glad for at vi kan mødes på denne måde og jeg vil også
sige tak til Hans Enoksen for hans bemærkninger om at han endelig er enig med
mig.
Vi har nogen medborgere som vi sender ud til
andre lande eventuelt under uddannelse. På grund af at man ser på dem så er jeg
glad for at vi er enige i det for ikke at blive stemplet sådan at grønlændere
er sådan, at de sender deres medborgere ud til andre lande og samtidig
behandler den tilkaldte arbejdskraft på en mindre pæn måde.
Med hensyn til generationsskiftet er jeg ikke
enig i at man skal være for forventningsfuld. Enhver der har en givtig virksomhed
vil ikke forlade den så længe den er givtig og det vil da være forståeligt hvis
vedkommende tænker på at det bliver i familien. Derfor må vi ikke opfatte det
sådan at udefra kommende ikke bare forlader deres virksomheder og overlader dem
til grønlandske initiativtagere.
Det
næste er Anthon Frederiksen for anden gang.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:
Det er glædeligt at også den politiske
opvågning er kommet så klart frem, ikke mindst som en konsekvens af hr Hans
Enoksens forslag, det der nu drøftes nu er blevet taget op med en forsinkelse
på 10 - 20 år.
I 60erne og i 70erne så var der ellers en del
grønlandske næringsdrivende, men efter indførelsen af hjemmestyret, så er
antallet af de private grønlandske næringsdrivende været nedadgående, og jeg
mener at vi alle sammen bør spørge os de samme spørgsmål. I den trediestørste
by hvor jeg selv kommer fra der har vi meget klare beviser på dette. I
begyndelsen af 70erne var jeg selv elev i GTO og dengang så husker jeg tydeligt
de grønlandske private næringsdrivende rørlæggere, tømrere, malere med meget
mere. I dag er der vistnok kun en privat grønlandsk næringsdrivende i
Ililussat, og derfor er det klart hvorfor de grønlandske næringsdrivende
efterhånden er blevet druknet væk i løbet af denne årrække, og jeg er glad for
at vi nu drøfter det hele åbent og jeg mener slet ikke at det har noget med
racediskrimination at gøre. Det er slet ikke tilfældet. Alt hvad der er til
gavn for den grønlandske befolkning, og når man begynder at diskutere det så er
der straks nogen der rejser sig op og siger at hvor man så siger at
grønlænderne diskriminerer, jeg tror at
det man er bange for, det skal man komme væk fra, vi bør alle sammen diskutere
åbent om emnet.
Hvorfor er de grønlandske arbejdsgivere nu ved
at danne en egen organisation? De kan kun gøre det fordi der er noget der ikke
kører efter hensigten, jeg mener at sådanne initiativer bør støttes. Vi skal
som politikere ikke lade som om vi ikke forstår problematikken. Der er en del
beviser, for eksempel er der en dansker som igennem en årrække har været privat
næringsdrivende i Grønland, han siger selv at der er nogen skævheder, og
sådanne forhold skal vi ikke stiltiende blive med at se på, og det er
fuldstændig korrekt at Inuit Ataqatiqiits ordfører var inde på, at såfremt vi
skal give de private en chance så må de hjemmestyreejede virksomheder, som til
stadighed konkurrerer med de private næringsdrivende, det skal vi have lavet om
på såfremt vi ikke til stadighed skal gøre det sværere overfor de private grønlandske
næringsdrivende. Det kan ikke være sådan at landskassefinansierede virksomheder
udkonkurrerer andre grønlandske virksomheder.
Og nu er det Manasse Berthelsen og dernæst Karl
Lyberth Siumut.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatiqiit:
Først vil jeg indlede med Atassuts ordførers
bemærkninger. Hvor han kom ind på at de har været imod at der blev etableret de
her store butikker. Men da Siumut og Atassut indgik en koalition startede man
den del initiativer der kvæler de selvstændige, selvom Atassut på den anden
side taler om at de har initiativer for at igangsætte de små private, det lyder
lidt mærkeligt. Men jeg er glad for at landsstyremedlemmet lovede at undersøge
mulighederne for en ny ankemyndighed.
Med hensyn til konkurrencenævnet og dens
sammensætning så kan man igen sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt den er
uvildig.
En ting skal understreges, alene ved at
etablere et organ der ligner ESU, med hensyn til støtte på landbaserede arbejde
så kan det ikke løse problemerne, så må vi vurdere, hvad er de ting man har
behov for tilskud til el hvis det er elkrævende virksomhed, hvis det er et
stort vandforbrug man har i en virksomhed, så vil man kunne støtte disse ting,
og man skal også tænke på eventuel prisnedsættelse omkring fragt, man kan sige
at man indenfor de første 5 - 10 år kan få støtte således at de kan få
etableret varige arbejdspladser.
Med hensyn til sprog så kom landsstyremedlemmet
for erhverv ind på i sit svar, som en stor forhindring, at opgavernes
beskrivelse er for tekniske således, at de er meget svære at oversætte til
grønlandsk, således han foretrækker at det foregår på dansk, men her ligger der
også en betragtning af vores grønlandske sprog. Vores sprog skal ikke bare
stoppe der, det skal til stadighed udvikles, således det også kan bruges
indenfor det tekniske område. Derfor har vi fra Inuit Ataqatiqiit forventning
om etablering af et sprogdirektorat, som man har planer om at etablere i år. Vi
er langt bagud med hensyn til sprogudvikling. Med hensyn til oversættelse så
går man allerede ind på det at i ligeså snart vi kommer tale om sprog. I vores
grønlandisering så øges antallet af tolke og oversættere, og det er dyrt at
ansætte så mange ansatte, man kan jo eventuelt også rette en henvendelse til
staten omkring denne problematik. Tilkaldt arbejdskraft der skal være her et år
eller to år, og det er den der ikke kan forstå vores sprog.
Enhver der kan tænke regner nok ikke med, at
man sådan uden videre overdrager givtige virksomheder. I vores bemærkninger kom
vi ind på, at initiativerne skal igangsættes med henblik på at overtage disse
virksomheder, således vi også kan være med til at fremme de grønlandske
erhvervsdrivende.
Den næste taler er Karl Lyberth, og derefter
Josef Motzfeldt Inuit Ataqatiqiit.
Karl
Lyberth, Siumut:
Først så er det med stor glæde, at jeg kan sige
at her i salen så under vores møder her i salen og vores tagen af beslutninger,
der siger vi at vi over hovedet ikke accepterer diskriminering, og ser vi på
den hjemmehørende befolkning, så skal vi alle sammen have de samme betingelser,
uanset om man så er grønlænder eller dansker og det skal kraftigt understreges,
og det er jeg glad for, at det også er blevet gjort.
Da vi nævnte, at vi skulle have et udvalg, som
skal fortsætte med opgaven, så har det også grund i at de opgaver, som
landsstyret påpeger er af stor vigtighed, hvorfor det også er vigtigt at andre
udvalg, som har relevans til arbejdet også får lejlighed til at følge med i det
videre arbejde, og jeg håber at udvalget, der skal arbejde med det også
orienterer de andre relevante udvalg såfremt at det er nødvendigt, at man så
lige krydsinformerer hinanden.
Det vi også lagde stor vægt på fra Siumuts side
er videreuddannelse især overfor dem der skal drive virksomheder. De
virksomheder der blev startet i 60erne og 70erne, det er dem vi primært tænker
på.
Til hr Otto Steenholdt skal jeg nævne, at når
man tænker på generationsskiftet, og uanset om man er familie i det, og uanset
om man er faglært så er det meget vigtigt, at man får lært noget om virksomhedsledelse,
enhver håndværker kan jo være meget dygtig til sit fag, men såfremt han skal
drive en virksomhed, så skal han også kunne noget om virksomhedsledelse. Det er
en af de ting man også savner, fordi det er meget nødvendigt, at dem der fører
virksomhederne videre får undervisning i, hvorledes man driver en virksomhed,
hvorfor man også kan tænke på denne mulighed.
I Inuit Ataqatiqiits indlæg der mener jeg, at
såfremt landsstyret ser på Inuit Ataqatiqiits fremlæggelse, det er jo også
meget godt, og selv om der også er nogen ting, man kan sætte lidt
spørgsmålstegn ved, for eksempel importafgifter de kommer ind på det igen, jeg
mener, at det er en ting man skal være meget påpasselig med, såfremt det skal
igennem på Grønland, det vil jo også betyde større omkostninger, hvorfor man
skal være meget påpasselig med denne tanke.
Med hensyn til hjemmestyrets virksomheder, og
med hensyn til lukkeloven i Danmark, så mener jeg, at det der er blevet nævnt
fra Inuit Ataqatiqiits side, at landsstyret skal undersøge sagen, fordi det er
et interessant punkt, og vi kan jo ikke komme uden om, når vi skal beskytte de
små næringsdrivende, hvorfor vi også bør tage politisk stillingtagen til det,
og man må også arbejde på at komme med en nærmere redegørelse om det, men ser
man på de forskellige tilskudsordninger overfor Royal Greenland, hvorfor det
også er støtteværdigt med det, som
Inuit Ataqatiqiit har lagt frem. Såfremt man starter en ny virksomhed, så kan
de forskellige omkostninger sætte en stopper for en videre udvikling.
Vi har jo sat vores lid til Sulisa A/S lige fra
dens begyndelse, og jeg mener, at vi skal være meget forsigtige med at sige at
Sulisa A/S ikke har opnået resultater, den har kun eksisteret i kortere tid, og
jeg mener, vi bør give den tid for at kunne vise, at de kan gennemføre deres
arbejdsopgaver, når den har eksisteret i så kort tid, så kan vi ikke blot
stoppe den, og sige at det ikke er lykkedes, for jer at udføre jeres arbejde,
inden vi vurderer det hele nok engang, så skal de have lejlighed til at have
eksisteret igennem en længere periode.
Jeg mener, at vi alle som der bor heroppe, også
os grønlændere og de danskere der har drevet virksomheder i 60erne og 70erne,
også dem der har startet deres virksomheder i 70erne, 80erne og 80erne, de har
alle sammen været med til at bygge Grønland op, de har hver især givet deres
til. Vi kan ikke blive ved med at hakke ned på dem, vi må også takke dem, fordi
de også har givet deres til i grønlands udvikling, og det kan vi ikke komme
uden om, hvorfor vi også bør takke dem, selvom de også er danskere.
Og jeg skal endnu engang lige understrege, at
der ikke er uenighed her i salen, hvorfor landstingsmedlemmerne, partierne og
landsstyret og Kattusseqatigiit i princippet er enige, hvorfor vi og
efterhånden som man bruger flere og flere ord, så får punktet en utilsigtet
drejning.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatiqiit:
Først har jeg en grund til at forslagsstilleren
fremkom med sit forslag, og takker ham og ikke som en underholdning i
kaffeklubben, så er det nødvendigt, at dette problem løses bedst muligt i
samfundet.
Efter at have fremkommet med disse
bemærkninger, så vil jeg med hensyn til Sulisa sige, at debatten her viser at
der er behov for Sulisa A/S som en rådgivningsvirksomhed i forhold til
igangsættere, men det man skal se på Sulisa A/S som aktieselskab, at man nøje
overvejer hvilke arbejdsopgaver Sulisa skal gennemføre. I forbindelse med
erhvervsstøtten og mulighed for en samlet løsning på dette område, så vil det
være en god udnyttelse af midlerne og en mere smidig ordning i forhold til
behovene.
Man kom også ind på de store butikker, og man
kom ligeledes ind på Atassuts ordførers bemærkning om et partierne er placeret
i en ring.
Dertil kan jeg sige, da KNI blev etableret i 1986,
så har man overtaget området, hvor en stor del af materiellet er ikke særlig
godt vedligeholdt, og man blev enige om, at man udbygger butiksområdet også
dengang. Det nuværende aktieselskab KNI og de forskellige selskaber har vidt
forskellige grundlag. KNI aktieselskabsbestyrelse beslutter, hvilke anlæg der
skal igangsættes, og de bestemmer ligeledes, hvilke butikker der købes, selvom
de drives af private. Vi har blot bemærket at det foregår, og Atassut selvom de
er i en koalitionsregering og har repræsentant i KNI, så har de erkendt, at det
kan være meget svært at opnå de resultater, man ønsker at opnå, hvilket vi har
bemærket fra Inuit Ataqatiqiit nu er, at man kvæler de små kiosker og de små
butikker og opkøber dem, og det er det vi har påpeget fra Inuit Ataqatiqiit, og
Atassut også støtter os omkring det. Det er sådan at Atassut og Inuit
Ataqatiqiit har flertal i deres modstand mod denne fremgangsmåde. Det er et nyt
og spændende perspektiv.
Og landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og
landbrug og erhverv kommer med en besvarelse igen.
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for Fiskeri, fangst,
landbrug og erhverv:
Landstingsformanden har allerede sagt, at der
er stor enighed med hensyn til de målsætninger, vi har sat os, og jeg skal blot
lige understrege et par ting.
Først til det som Inuit Ataqatiqiits ordfører
var inde på, som jeg desværre overså under min første svarrunde, med hensyn til
en hjemmestyrestøtteordning med hensyn til produktionsselskaber. Det har
allerede været med i finansloven, hvor man har mulighed for en støtteordning på
op til 70%, og den mulighed som Inuit Ataqatiqiit efterlyste er allerede åben.
Og selv om Kattusseqatigiit er fra Ilulissat,
og jeg ikke selv er fra Ilulissat, han nævner kun en privat hjemlig
næringsdrivende i Ilulissat, men så vidt jeg kan se, så er der flere
grønlandske private næringsdrivende, der er en restaurant, fiskerne er private,
man siger at der kun er en grønlandsk privat næringsdrivende, det er at gøre
billedet, værre end det er.
Og Atassut var inde på, at de virksomheder som
ejes af ældre personer, dem regner man med at familierne overtager, men vi har
taget det med idet de private næringsdrivende selv har taget emnet op.
Alt i alt vil jeg gerne sige tak til de
bemærkninger, også fordi Landstinget har arbejdet sammen omkring dette meget
vigtige punkt.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomi og boliger:
Inuit Ataqatigiits Manasse Berthelsen nævnte,
at under Siumuts og Atassuts koalition
er antallet af betalingsstandsninger øget, det vil jeg gerne knytte nogle
bemærkninger til.
Revisionsvirksomheden er placeret under mit
Landsstyreområde, og jeg henstiller at det bliver nærlæst, det er ikke korrekt
at det er tilfældet, det korrekte er at da Inuit Ataqatigiit og Siumut var i
Landsstyrekoalition, var der over 90 konkurser, det drejer sig om årene fra
1991 til 1994, og så har det steget voldsomt, og da Siumut og Atassut dannede
en koalitionsregering, er de siden halveret, og stadig er på samme niveau, jeg
lægger vægt på at såfremt at man skal sende signaler til samfundet, så må man
også gøre det ansvarsfuldt, og derfor mener jeg at Inuit Ataqatigiits
beskyldning til Siumut og Atassut ikke er korrekt, og blot er forsøg på at
forværre billedet.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:
Jeg skal blot komme med en berigtigelse, jeg er
ked af at jeg sagde at der kun var en privat grønlandsk næringsdrivende i
Ilulissat, jeg tænkte mere på at det var inden for anlægssektoren, det er
rigtig nok at der er en del private grønlandske virksomheder i Ilulissat, jeg
vil blot understrege at der næsten ikke er flere private grønlandske
næringsdrivende indenfor anlægssektoren.
Og dermed er dagordenspunkt 21 færdigbehandlet
her, og vi ser frem til at der yderligere bliver fremlagt noget med samme
overskrift.