|
Dagsordenspunkt 92-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
10. mødedag, onsdag den 19. marts 2003, kl. 13:05
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Folk uden uddannelse som folk der jævnligt rammes af arbejdsløshed udgør knapt halvdelen af den grønlandske styrke på knapt 36. 000 mennesker til trods for at så stor en del af de arbejdsløse i arbejdsstyrken helt eller delvist bliver ramt af arbejdsløshed er der ingen organiseret oplysningsvirksomhed om de arbejdsløses muligheder for uddannelse og kursusvirksomhed.
Selv om arbejdsgiverne, SIK og Grønlands Hjemmestyre har flere programmer som indeholder efteruddannelser og kurser, er informationerne om disse ret begrænsede, hvorfor målgruppen ikke kan danne et klart overblik over deres muligheder. På baggrund af deres lave indkomster bliver folk her i Grønland, som ingen uddannelse har, samt de arbejdere som jævnligt bliver ramt af arbejdsløshed, modtagere af forskellige tilskud, hvorfor de også ofte kan blive ramt af forskellige problemer, som i sidste ende kan være kostbare for samfundet.
Der er ellers mange tilbud om kurser i vores land. Derfor er det meget vigtigt at man koordinerer voksenuddannelser som kurser her i vort land. Grønlands hjemmestyre har sin egen efteruddannelsessektor. Handelsskolerne og de andre videregående uddannelsesinstitutioner har deres egne programmer for efteruddannelse. De erhvervsdrivende har deres egne eller fælles efteruddannelsesprogrammer. SIK har deres egen kursusafdelingY med meget mere.
Der kan ikke her skal tvivl om at de forskellige og ukoordinerede efteruddannelse kan medfører mange ud nødede omkostninger. Der er i vort land en kraftig efterspørgsel for vores nye arbejdspladser samt stabil arbejdskraft, men kan regne ud at når man vil opnår at tilpasses af de forskellige forhold af de nødvendigt at koordinere det mange efteruddannelses programmer således at ikke mere giv det efteruddannelsesprogram kan opnås kort sagt. Ved en god koordinering og en grundig undersøgelse eller en afdækning af problemstillingerne kan man vide spare muligheder opnå bedre resultater medhensyn til kurser og efteruddannelser og derfor fremsætter jeg et beslutning forslag om at de mange og spredte programmer samles til et mere klaret og samlet program således de offentlige sammen med arbejdsgiverne og fagbevægelsen samarbejder mod et klart fælles mål. Ved at koordinere uddannelserne og kursusvirksomhederne kan vi forbedre længe vilkårene for det ufaglærte.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er der Landsstyremedlemmet for Erhverv som kommer med en besvarelse.
Finn Karlsen, Landstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Forslaget rejser en principiel og meget væsentlig problemstilling. Forslagsstilleren gør i sit beslutningsforlag opmærksom på det forhold, at der ikke er tilfredstillende koordinering af og oplysningsvirksomhed omkring mulighederne for efteruddannelse samt kurser for lønmodtagere og ledige i kommunerne.
Landsstyret er enig i forslagsstillerens betragtninger, og ser som sit opgave at skabe bedre rammer for uddannelse, efteruddannelse samt kurser for lønmodtagerne B og naturligvis og for dem der bliver ramt af ledighed. Der er derfor bestræbelser på at skabe rammer for det efterspurgte.
Det er således Landstyrets politik, at ledige og ikke mindst de unge skal tilbydes uddannelse og kurser, så deres kvalifikationer kan imødekomme behovet for uddannet arbejdskraft og udviklingen på arbejdsmarkedet. Vi må bevæge os bort fra at bruge så mange ressourcer på at fastholde folk i passiv forsørgelse. I stedet skal arbejdsmarkedsindsatsen være fremadrettet og være afstemt med erhvervslivets og de offentliges efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.
Derfor prioriterer Landstyret arbejdsmarkedsreformen højt. Her er et af målene at ledige vil få bedre muligheder for at blive integreret på arbejdsmarkedet via opkvalificering og uddannelse og denne vej få øgede muligheder for at forsørge sig selv og sin familie. Et andet af målene er at øge mobiliteten mellem faggrupperne således at vi bliver i stand til at flytte arbejdspladserne fra tilskudsfinansierede sektorer til ikke B tilskudsfinansierede sektorer. Dette vil være gavn for samfundsøkonomien. Derfor er det nødvendigt med opprioritering af Vejlednings og uddannelsesindsatsen.
Som konsekvens af dette forbereder Arbejdsmarkedsafdelingen i samarbejde med Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke etablering af såkaldte Vejlednings- og introduktionscentre i alle kommuner. Der udestår fortsat konsekvens beregninger og analyser i forhold til regelændringer på området samt efterfølgende forhandlinger i KANUKOKA.
En redegørelse vedrørende disse spørgsmål er under udarbejdelse og vil danne grundlag for det videre arbejde med etableringen.
Vejlednings og introduktionscentrene i alle kommunerne bliver således et vigtigt omdrejningspunkt i implementeringen af arbejdsmarkedsreformens målsætninger.
Disse centrer skal netop være basis for såvel arbejdsformidling og vejledning i forbindelse med de lediges opkvalificering og introduktionsuddannelse, således at disse efter opkvalificering kan fastholdes i varigt arbejde eller efter endt introduktionskursus komme gang med en egentlig uddannelse og dermed skabe sig et fremtidigt livsgrundlag.
Desuden er det tanken, at arbejdsmarkedskontorerne, som vil være en integreret del af vejledning- og indtroduktionscentrene, også benyttes i forbindelse med behovet for fælles og koordineret efteruddannelser og kurser for lønmodtagere. Disse centre vi således danne rammerne for de forskellige programmer for efteruddannelser/ kurser, der måtte være udbudt/efterspurgt fra organisatorerne.
Det er ligeledes tanken og målet, at oplysningsarbejdet omkring diverse introduktionsuddannelser, kurser og efteruddannelser alene skal udgå fra arbejdsmarkeds/vejledningskontorerne, således at der er klart overblik over det forskellige muligheder for efteruddannelse samt kurser.
Det skal oplyses, at det lokale samarbejde mellem arbejdsmarkedskontorerne og arbejdsgiverne og de seneste år er blevet bedre. Der er således forbedrede muligheder for lokalt at inddrage arbejdsgiverne i arbejdet omkring de forskellige kvalifikationstilbud for lønmodtagere og ledige.
Det er de enkelte kommuners opgave via centrene at etablere fælles efteruddannelse og kurser for lønmodtagerne samt evt. kurser og introduktion til uddannelse for de ledige.
Det er derfor ingen tvivl om at etableringen af vejlednings - og introduktionscentre vil forbedre mulighederne for koordination og oplysning vedr. kursus- og uddannelsestilbud. Dette vil være med til at sikre varige arbejdspladser med stabil arbejdskraft og således gavne den samlede samfundsøkonomi.
Afslutningsvis vil jeg nævne, at der allerede er etableret velfungerende vejlednings- og introduktionscentre i Aasiaat, Narssaq og Tasiilaq. Erfaringer fra disse centre skal bane vejen for de andre kommuners bestræbelser på at etablere centre og dermed forhåbentlig opfylde det arbejdsmarkedspolitiske målsætninger om centre i alle kommuner.
Da der således allerede er bestræbelser i gang med henblik på at etablere vejlednings og introduktionscentre, hvor den efterlyste koordination kan indgå, kan Landstyret derfor ikke anbefale at det aktuelle beslutningsforslag vedtages. Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til paragraf 32 i Landstingets Forretningsorden;
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Vi går over til partiordførerne. Først Ole Dorph, Siumut.
Ole Dorph, ordfører, Siumut.
Vi har Siumut følgende bemærkninger til af Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en fælled og koordineret efteruddannelse samt kursusarrangementer for lønmodtagere og folk, der bliver ramt af arbejdsløshed.
Indledningsvis skal vi nævne, at vi fra Siumut betragter forslaget som interessant og væsentligt.
I Siumut mener vi at folk, der uforskyldt bliver ramt af ledighed hurtigst muligt og på en god måde skal betjenes af de offentlige, og vi vil fra Siumut aldrig stå tilbage for, såfremt det er nødvendigt, at tilpasse lovgivningen for folk, der uforskyldt bliver ramt af ledighed.
Da vi i Siumut lægger vægt på at folk skal kunne forsørge sig selv, skal vi understrege, at det skal kunne betale sig at arbejde.
Folk, der rammes af ledighed, skal hurtigst mulig kunne tilbydes uddannelse og kurser, således folk ikke forbliver passive, også hvis det skulle resultere i, at folk nødvendigvis må flytte til en anden by. Men folk, der på grund af personlige eller af andre problemer bliver ledige, skal vedkommende kunne tilbydes hjælp gennem lovgivnings sociale foranstaltninger.
Hvert år bevilger Landstinget gennem finansloven store midler til bekæmpelse af arbejdsløsheden, som bliver gennemført med kommunale tiltag.
Forslagsstilleren nævner, at folk, der bliver ramt af ledighed så vidt muligt snarest bliver tilbudt forskellige kurser og uddannelser. Den gældende lovgivning indeholder allerede disse budskaber, og enhver borger, der retter henvendelse til offentlige myndigheder, har ret til at betjene hurtigst muligt. Det er Siumuts opfattelse, at vi i de seneste år er blevet dygtigere til betjene ledige, og det skal gerne være således.
Under Landstingets efterårssamling 2002 forelagde Landsstyret dengang et forordningsforslag om arbejdsmarkedskontorer. Denne indeholder blandt andet at de nuværende STI-skoler i fremtiden også skal benyttes som kvalificeringscentre, således man kan påbegynde en mere koordineret og en bedre indsats for ledige. Det er nærliggende at spørge Landstinget hvornår denne forordningsforslag vil blive forelagt for Landstinget?
Vi vil fra Siumut opfordre Landsstyret til at rette henvendelse til Landstingets Formandskab, med henblik på at den nævnte forordningsforslag kan blive forelagt for Landstinget under denne samling, da vi er vidende om, at forordningsforslaget er færdigarbejdet. Såfremt arbejdsmarkedsreformen skal fortsættes, afventer man i dag i Landstinget at færdigbehandle forordningsforslaget om arbejdsmarkedskontorer, ikke mindst ude i kommunerne.
Det er Siumuts opfattelse at såfremt man skal koordinere, skal dette ske ude i kommunerne, da kommunerne yder en betjening tæt på borgerne med en koordinering af og brug af den lokale viden og med samarbejdspartnere, og herunder den centrale administration.
Med disse bemærkninger fremkommer vi vores mening fra Siumut.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Den
næste er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Naarup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Ane Hansen foreslår store initiativer til koordinering af mulighederne for efteruddannelser og kurser samt større oplysningsvirksomhed af disse for de ufaglærte lønmodtagere og for de, der jævnligt bliver ramt af ledighed.
Inuit Ataqatigiit ser forslaget af stor vigtighed.
Vi er nu fuld gang med initiativer til en forsvarlig grundlæggelse af en selvstændig politik og økonomi for vort land.
Inuit Ataqatigiit’s målsætning er bl. a. et selvbåret folk, et folk med selvbestemmelse samt en tilværelse med fælles ansvar.
Bestræbelserne for målsætningens realisering er arbejdsmardedspolitikken også nøglen til dette. Befolkningen opnår først at kunne forsørge sig selv samt et liv i personlig frihed uden offentlig forøgelse, når samfundet har skabt tilstrækkelige og varige arbejdspladser.
Hvis vi skal vurdere situationen i dag, må vi sige, at beskæftigelsesinitiativerne bør have en klarere baggrund og en ny form.
Formålet skal ikke alene være at skabe beskæftigelse til alle, men at der i målsætningen bør indgå, at der gives muligheder for vedvarende kurser og op kvalificering for ansatte i forhold til deres evner.
Ligeledes må det også prioriteres, at arbejdsmiljøet i arbejdspladserne forbedres, en forebyggelse af arbejdsskader samt en forbedring af de psykiske forhold. Vore arbejdspladser bør have det kendingsmærke, at man prioriterer sikkerhed, de ansattes helbred samt deres medbestemmelse.
Vore ledighedsramte manglende muligheder for at komme ud af deres situation kan ikke længere accepteres, da samfundet har brug for disse menneskers kræfter og drage nytte af dem.
Vi opfordrer til, at Ane Hansen=s forslag samt bemærkninger her fra salen nøje vurderes og behandles af Udvalget For Erhverv. Vi ønsker, at bevillingerne til disse også medtages i vurderingen.
Inuit Ataqatigiit finder det ligeliges vigtigt, at initiativerne udformes og tilrettelægges således, at der kan foretages en gennemskuelig årli vurdering af resultaterne.
Med disse bemærkninger skal vi opfordre til, at forslaget behandles i Udvalget for Erhverv inden 2. behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Den næste er Isak Davidsen, Atassut.
Isak Davidsen, ordfører, Atassut.
Til Ane Hansens , Inuit Ataqatigiit, forslag har Atassut følgende bemærkninger.
Vi kan i Atassut udmærket godt forstå Landsstyrets besvarelse, da der i forvejen arbejdes på tiltag, hvor man i forbindelse med disse allerede har etableret genoptræningscentre i Aasiaat, Narsaq og Tasiilaq, og Landsstyret udtaler videre i deres svar, at andre kommuner kan få gavn af erfaringer fra disse steder.
Vi er i Atassut glade for, at Landsstyret arbejder for og er årvågne overfor, at minimere de menneskelige problemer der opstår ved ledighed.
Landsstyret tilkendegiver i deres besvarelse klart, at sagen verserer, og skal fra Atassut med forståelse tilslutte os Landsstyrets besvarelser om, at nærværende forslag ikke bliver godkendt på nuværende tidspunkt.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid F. Rex, ordfører, Demokraterne.
Fra demokraterne er vi enige med forslaget i at danne organiseret oplysningsvirksomhed, om det mange arbejdsløses muligheder for kursusvirksomhed, uddannelser og efteruddannelser.
Demokraterne vil meget gerne være med til at forbedre koordineringen af Grønlands Hjemmestyre=s forskellige funktioner SIK=s kurser også med erhvervsdrivende efteruddannelsesprogrammer. Det erhvervsdrivende efteruddannelsesprogrammer hvis det er muligt at for dem med mod deres arbejdsløshed også for mulighed for det andres kurser. Der er store muligheder eksempelvis været opholdhelse af dette passes af alle har mulighed for at søge det der passer til dem fordi det er muligt at oprettet som nogen dette passer. Derfor skal der også sikres en god koordinering i ansøgningerne. Med disse ord anbefaler Demokraterne at forslaget imødekommet og sendes til udvalgsbehandling.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Den næste er Anthon Frederiksen, Kanditatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg har med interesse gennemgået landstingsmedlem Ane Hansens forslag og har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:
Det klare og let forståelige forslag, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet udtale min fulde støtte til, idet det, i disse år mindre økonomisk gunstige år, som sandsynligvis også kan medføre større arbejdsløshed er yderst nødvendigt at samtlige beboede områder må gøre ekstra indsats for at reducere arbejdsløsheden politik i nært samarbejde med kommunerne og det anbefaler jeg på vegne af Kandidatforbundet.
Landsstyret tilkendegiver blandt andet i deres svar, at vi må væk fra at yde overførselsindkomster til de arbejdsløse, idet man på denne måde bedst vil kunne sikre kontinuerlig arbejde, bedre uddannelsesmuligheder således at forsørgelse af familie og selvforsørgelse bedre kan opnås.
Jeg har ingen fornemmelse af hvilke resultater beskæftigelsesforanstaltningerne i Aasiaat, Narsaq og Tasiilaq har haft, men det er naturligvis sikkert, at har haft en positiv effekt, men jeg tror til trods for det, at man ved et etablering af kun enstrengede forsøg på minimering af arbejdsløsheden, men her mener jeg, det bedste vil være, at man koordinere de en kelte kommuners erfaringer vil være mere hensigtsmæssigt, da jeg er sikker på at man kan få stor gavn af kommunernes store erfaringer omkring beskæftigelsestiltag.
Eksempelvis har Ilulissat kommune i starten af 2001 etableret tiltag som blev kaldt daghøjskole og har i den forbindelse ansat en koordinator. Vi kunne forstå at mange arbejdsløse var tilfredse med ordningen, specielt da tiltaget koncentrere sig udvikling af unge ved forskellige tiltag, dette har animeret rigtig mange unge til at arbejde for opsætning af mål, jeg mener derfor, det er på sin plads at man også indhenter oplysninger og sådanne tiltag.
Jeg er derfor skuffet over, at landsstyret i deres svar udtaler, at de ikke anbefaler at forslaget ikke bliver godkendt til trods de i starten tilkendegiver positive holdninger.
Jeg er af den overbevisning, at der i forbindelse med nærværende er flere sammenhængende interessante ting der skal undersøges og underbygges eksempelvis er jeg interesseret i at få nærmere oplysninger om konsekvenserne omkring kurser i Danmark af personer der kan vedligeholde eksisterende bygninger, idet flere som har været med ikke engang ved om der er beskæftigelse til dem når de vender tilbage, det er således et faktum, at samme overvejelser foregår hos personer der allerede har gennemgået kurserne.
Jeg er derfor at den opfattelse, at man omkring nærværende tunge punkt inden andenbehandlingen til efterårssamlingen foretager høringer hos samtlige relevante instanser og fremlægger resultaterne til det relevante udvalg inden andenbehandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Så er det forslagsstilleren Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Først vil jeg gerne sige tak for, landsstyrets besvarelser ligesom jeg også er taknemlig for at andre partier syntes at diverse der er forslaget det var det jeg ellers begyndte blive lidt betænkelig om det virkede som landsstingets arbejdsgang for at være sådanne fordi næsten samtlige forslag har fået afslag fra landsstyret.
Når vi ser tilbage i det forløbende 20 år, er der ca. mellem 1500 og 2000 mennesker der bliver ramt af arbejdsløshed, og mange af de dem der bliver arbejdsløshed som ufrivilligt bliver ramt af arbejdsløshed i lange perioder, og ser man på de folk uden for brugserne så kan det godt være at nogen af dem har været arbejdsløse i 20 år, og igennem man har ikke bestræbelser sig på at give dem et større arbejde og man har ikke gjorde nogen større politiske indsats for at gøre noget for dem og det idet vi i Inuit Ataqatigiit målrettet gennem mit forslag har prøvet at gøre noget ved, og derfor jeg er skuffet over at landsstyret til trods af deres forståelser for opgaven og anser at det er en opgave man bør tages op.
Men alligevel indstiller at man tilbageviser forslaget. Vi havde ellers håbet at den ville blive sendt videre til et relevant udvalg til behandling. Men efter at have sagt det, er jeg glad for at derfor et par år siden, så har vi etableret en kommunal forberedelsesskole som også på fuldt i Narsaq og Tasiilaq og Landsstyret vurderer, som noget man der efterlignet fordi det synes positivt. Men her tænker man primært på de unge mennesker, som efter deres afgang fra folkeskolen, men som ikke kan komme videre og det er dem vi støtter og vejleder således at de for mulighed for at højne dage det karakter de har opnået og i mit forslag tænker jeg så også på de voksne som i mange år, der bliver ramt af arbejdsløshed, når de om vinteren bliver føret fra fabrikkerne og gennem en efteruddannelse kan man udnytte den arbejdskraft i større udstrækning.
Vi kan bare tage et eksempel, anlægsarbejde så må vi hvert eneste år hente arbejdskraft ude fra, selvom der står cirka 1500-2000 mennesker, som bliver arbejdsledige i løbet af året. Man underskylder sig med, at de grønlandske arbejdere har fået erfaringer med anlægsarbejder og deres uddannelse ikke er høj nok. Selvfølgelig når man skal over disse problemer, så må man arbejde målrettet, således at man benytter de kræfter, som står ubenyttet hen i Grønland.
Og så i stedet for blot at give dem økonomisk tilskud, så må man så også få noget ud af dem.
Til sidst skal jeg blot sige, at Landsstyret her, som de også anser af vigtighed, at de også vil indstille, at arbejdet fortsætter for denne gruppe.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og så er det Landstyremedlemmet for Erhverv
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Tak. Først til forslagsstilleren. Den besvarelse, vi har givet fra Landsstyret, den bliver jo støttet, hvorfor jeg også skal takke for den kommentar, I er kommet med fra partierne. Man ærgrer sig over, at vi har tilbagevist arbejdet. Men det ligger jo sådan, at vi har fuldstændig enig i de problemstillinger, der bliver nævnt. Men arbejdet pågår allerede på nuværende tidspunkt.
Men det kan jo allerede forstås sådan, at vi blot tilbageviser eller måske ikke tilbageviser forslaget. Såfremt arbejdet ikke var pågået, så vil det være mærkeligt, at vi havde tilbagevist det. Men vi har blot tilbagevist det, fordi arbejdet. Og Anthon Frederiksen undrer sig over, at man tilbageviser forslaget. Det har jeg også svært ved at forstå. Arbejdet pågår stadigvæk.
Det, vi tilbageviser er, at vi tager det op igen. Principielt er man fuldstændig enig. Vi er i gang med en problemstilling og vi har nævnt de byer, hvor man allerede har igangsat nogle initiativer. Da arbejdet allerede pågår, så vil vi ikke tage det op igen. Der er ikke nogen, der tilbageviser det. Men arbejdet pågår stadigvæk.
Og med hensyn til Siumut spørgsmåls spørgsmål. Det forordningsforslag, der havde vi regnet med, at det vil det blive taget op igen her til efteråret, men da den økonomiske side af sagen, da vi ikke er kommet til enighed med hensyn til den økonomiske side af sagen, så er der alligevel nogle småting, som vi først skal have afdækket. Men vi skal nok undersøge om det kan blive taget op til efteråret, men det kan vi ikke love, men vi regner med, at forordningen træder i kraft pr. 1. januar.
Men vi ved ikke rigtig om det kan blive taget op her i foråret, men vores plan er, at det bliver taget op til efteråret. Vi skal se om vi kan tage det op, allerede her i løbet af forårssamlingen.
Alt i alt, så er der ikke nogen, der er uenige. Og i vores besvarelse har vi ikke nævnt noget, som siger noget imod forslagsstillerens intentioner.
Og derfor synes jeg heller ikke, at vi skal tage det ilde op, når Inuit Ataqatigiit siger, at man har tilbagevist forslaget, når initiativerne allerede er igangsat.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Mht. Ane Hansens forslag. Det er rigtigt, at den er af stor vigtighed, selvom Landsstyremedlemmet for Erhverv prøver på at dysse det ned og siger, at arbejdet allerede pågår, og at man ikke behøver at gå ind for Ane Hansens forslag.
Men ser man på arbejdsmarkedet og man prøver på at forbedre forholdene, men det ser ud som om, at det er gået i stå. Det er derfor, at vi sidste år under forårssamlingen, så stillede mads Peter Grønvold også et forslag, som vi også diskuterede dengang og allerede på daværende tidspunkt skønnede vi på Landsstyret, således at man kunne implementere de rekommendationer, der var fra Arbejdsmarkedskonferencen i Qaqortoq i 1998.
For os at se, ser det ud som om, at initiativerne er gået i stå, hvorfor det er helt på sin plads, at Ane Hansen har stillet et forslag vedrørende dette. Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at de lige som er gået i stå og derfor siger Ane Hansen også, som hun også præciserede, at de kræfter, der er hos befolkningen. Dem skal vi udnytte. Og det er ved at være hastende.
Siumuts Ole Dorph efterlyser forordningsforslaget og det støtter vi også fra vores side. Sidste år i sommeren, da rejste det daværende Socialudvalg i alle sydgrønlandske kommuner og også hentede oplysninger vedrørende arbejdsmarkedet og kommunernes og det som kommunerne hele tiden efterlyste var nye retningslinier inden for arbejdsmarkedet, hvorfor vi er fuldstændig enig med Ole Dorph i, at denne forordning bør i større udstrækning hastes igennem. Og der er ikke nogen retningslinier for til kommunerne, hvor folk, det er forsøgsordninger, det, der drives i Aasiaat, Narsaq og Østgrønland.
Men selvfølgelig skal vi også udnytte de erfaringer, som de har indhøstet. Da vi var på rejse i Sydgrønland, så var en af de interessante oplysninger, vi har fået, at man B en af initiativerne har været personlig udvikling for de langtidsledige, således at de bliver bedre rustet til at gå ind i et arbejdsforløb. Vi ved jo, at når man er arbejdsløs og ikke føler, at man ligger med i det almindelige samfundsliv, så betyder det, at man blot står hen og lader stå til, hvorfor de gode erfaringer fra Aasiaat, Narsaq og Tasiilaq skal udnyttes.
Og i den forbindelse, så skal vi også fra Inuit Ataqatigiit side, at vi lægger vægt på, at de pågældende personer bliver inddraget, således at de også er med til at igangsætte nye initiativer. Vi ved jo, at har man været længere arbejdsledig og så bliver folk nærmest aggressive over for arbejdsmarkedets parter, hvorfor det er vigtigt, at det bliver inddraget.
I Inuit Ataqatigiit mener vi til stadighed, selvom man allerede har igangsat nogle initiativer, så er det punkt, som Ane Hansen har stillet som et forslag, der er det på sin plads, at man videresender det arbejde til et relevant udvalg, hvorefter det så vil blive taget op igen, fordi vi er et nyt Landsting. Og det vil så også betyde, at man kan igangsætte nogle målrettede mellem Landstingets medlemmer eller Landstingets udvalg og Landsstyret.
Og vi ved jo også, at vi afsætter masser af midler gennem Finansloven til efteruddannelse og kurser. Og det man eventuelt kan sætte spørgsmålstegn om det er tilstrækkeligt. Men det er noget, som vi ønsker bliver vurderet i udvalget.
Det var foreløbig det. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. Derefter er det Ane Hansen, men først Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Den sag, der pågår og behandles i Landstinget, og uanset man ikke selv har været forslagsstiller, men skal være til gavn for samfundet og hvis man kan sige det, så og når man så hører, at der gives afslag til denne sag og når man så hører på den, så er det frustrerende, fordi man allerede har brugt tid og kræfter til denne sag.
Og efter at der er blevet fremsat forskellige meninger til sagen i Landstinget til valg. Skal man bruge disse, når der gives afslag. Selvom vi allerede har hørt, at sagen pågår, fordi det blev sagt sådan, hvorfor man med hensyn til den allerede igangværende sag og med hensyn til de bemærkninger fra landstinget, hvorfor tager man det ikke med. Hvorfor vil man ikke tage det med og ikke blot sige, at der gives afslag for sagen. Og nemlig at denne sag ikke kan bruges.
Fordi jeg mener, at allerede igangværende sager og med hensyn til, at man giver afslag med henvisning til allerede igangværende sager. Det må vi gå bort fra, idet Landstingets bemærkninger, hvorfor skal de ikke kunne medtages til allerede igangværende sager. Også fordi man der kan finde noget nyt, som kan være godt til det allerede igangværende sager.
Derfor er det ønskeligt og jeg vil også godt opfordre overfor Landsstyret og med hensyn til denne sag, og det, der blev fremsat af partierne og fra Kandidatforbundets side, som også er attraktive bør inddrages til det allerede igangværende sag. Og det kan vi kræve fra Landsstyrets side, selvom eller Landstingets side, selvom Landsstyret allerede har sagt noget andet.
Og derfor hvis vi skal have et godt samarbejde og hvis vi skal samle seriøse oplysninger af samtlige og overgive disse til udvalg i den allerede igangværende sag, så bør den kunne diskuteres og drøftes i udvalget. Og derfor kan man uden at gentage behandlingen kunne udnytte de mange seriøse forslag og bemærkninger, der er faldet.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Den næste er så Jakob Sivertsen.
Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Ja, her i Landsstyrets svarnotat og deres indstilling, at sagen ikke skal gå videre, fordi der allerede er noget igangværende sager, så vil jeg gerne vide, hvad det er for nogle sager, der er igangværende, som man henviser til.
Fordi det vi kan se ud fra svarnotatet, så er det kun sager, der vedrører introduktions- og vejledningscentre. Og den sag, der pågår og det arbejde. Og hvis det er den, der danne grundlag for, at sagen ikke skal gå videre, så mener jeg, at det er vanskeligt at acceptere besvarelsen. Og så med hensyn til Siumuts spørgsmål, så vil vi også stille tilsvarende spørgsmål med hensyn til den forordning, som nu er ved at blive udarbejdet i snart en 3-årig periode, hvornår den vil blive godkendt, fordi at denne forordning stadig ikke er godkendt betyder, at centret i Aasiaat ikke kan køre mere velfungerende, forstået på den måde, at der er nogle begrænsninger i eventuelle midler fra Grønlands Hjemmestyre, fordi forordningen mangler.
Jeg mener, at man ved blot at henvise til denne, at så er det uacceptabelt, at man giver et afslag til denne sag, fordi med hensyn til de mange omkostninger, vi bruger til brug i sygehuset og politiområdet og til socialområdet og hvor man bruger megen, megen tid og ressourcer til de ledige og de efterfølgende problemer og med hensyn til der kan medføre, at fjerne børnene fra hjemmet, så er sagen med hensyn til introduktions- og vejledningscentret, så er det jo et godt resultat eller godt redskab, dette forordningsforslag.
Og det er så foreløbig det.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Jakob Sivertsen, Atassut og den næste er Ole Dorph, Siumut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Det er med hensyn til det, der blev fremsat af Kandidatforbundet, der kan misforstås udefra. Så mener jeg, at det er på sin plads at præcisere, at vi i Landstinget skal lave nogle lovgivningsrammer. Og dem, der skal arbejde, det vi snakker om, det er, at vi vil forbedre kommunernes arbejdsmarkedskontorer, og hvis vi skal tage en godkendelse, så skal der også være økonomi i den.
Og man kan heller ikke komme uden om, at KANUKOKA også skal deltage i den forbindelse, fordi den har en forpligtelse med hensyn til de, der berører samtlige kommuner i Grønland.
Og her til Landsstyrets svarnotat og med hensyn til deres besvarelse til udvalget, det er jeg meget tilfreds med, fordi afdelingen for arbejdsmarked samt Direktoratet for Kultur og uddannelse, Forskning og Kirke har et samarbejde mht. til denne spørgsmål og for at lave en løsning, så at man allerede er i gang med at forberede noget, der skal fremlægges til Landstinget. Det har de allerede sagt. Og derfor med hensyn til Kandidatforbundet, hvorfor den ikke skal godkendes. Der er ikke noget grundlag for det.
Det er med hensyn til, at man på nuværende tidspunkt oplysninger, der vedrører økonomien og at samtlige kommuner skal være med, at man laver en mere fælles og generel løsning. Det er dette arbejde, der pågår. Og derfor med hensyn til de seriøse oplysninger og god planlægning, det er dem, der er bedst for samfundets økonomi. Og det er så en bedst mulig løsning for samfundet, man fremsætter. Og hermed vil vi stå fast ved vores bemærkninger, at hvis vi skal tage en løsning, der er tilfredsstillende for alle, så skal vi tage en beslutning, hvor økonomien er med og KANUKOKA skal så også deltage på vegne af kommunerne.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Ole Dorph, Siumut.
Ole Dorph, ordfører, Siumut.
Det bliver ganske kort. Først med hensyn til besvarelsen fra landsstyremedlemmet for Erhverv, det siger jeg tak til og hans reaktion til det, vi efterlyser. Det siger vi også tak til.
Selvfølgelig er Landstingets opgave at lave lovgivning her og hvis lovgivningen ikke skal gå i stå, så har vi fremsat dette forordningsforslag, som er gået i stå, så mener vi, at det er nødvendigt, hvis sagen skal gå videre. Vi skal også huske på, at der er en byrde- og opgaveforelingsopgave mellem kommunerne og Grønlands Hjemmestyre. Den vil også blive berørt her. Og de, der arbejder med de ledige, det er så kommunerne. Og vi skal sikre, at kommunerne har gode redskaber. Og hvis det skal være tilfældet, så vil vi være glade for det fra vores side.
Og med hensyn til Grønlands Hjemmestyre eller Landsstyreområdet for Erhverv, det samarbejde mellem kommunerne pågår stadigvæk. Og Grønlands Hjemmestyre og Royal Greenlands direktion har med hensyn til vinterbeskæftigelsen og for at modarbejde ledigheden, de er i gang med sådanne tiltag. Og kommunerne og Royal Greenland har jo også et samarbejde på bybasis og kommunernes SP og Sti-ordning, de har et samarbejde i gang og ved at disse har et samarbejde, så skal man lave nogle tiltag for at modvirke ledigheden. Og derfor skal vi ikke udtale os mere med hensyn til dette og så blot ønske, at dette forordningsforslag bliver fremsat overfor Landstinget så hurtigt som muligt og hvis det er muligt, helt under denne samling.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og de tre næste skal komme med nogle korte bemærkninger fordi det er tredje gang. Og det er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. Den næste er så Asii Chemnitz Narup.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg vil blot erindre om, at for et par dage siden, da vi snakkede om Økonomisk Politisk Redegørelse og da vi behandlede den, da kunne vi også se, at ledigheden også desværre er på vej op efter at have været dalende i de seneste år og nu stiger den beklageligvis kraftigt. Og jeg mener, at det er grund til at betragte den som farefuld. Og hvis Jakob Sivertsen ikke har forstået eller hørt mht. det, jeg nævnte i mit indlæg, nemlig at de oplysninger, at det er meget vigtigt, at man laver en høring for samtlige relevante instanser.
Jeg ved jo ikke hvordan Landsstyret vil fremlægge noget om vi til efteråret, og hvis man skal indhente flere nyere oplysninger, så mener jeg, at man uden at skade allerede igangværende sager, så kan man også indhente flere oplysninger med hensyn til at afhjælpe allerede igangværende sager. Det er ellers meget ønskeligt, at man har denne fremgangsmåde, fordi vi kan beklageligvis se, at ledigheden stiger og det er det, vi alle, uden at skændes om det for at modvirke den vil komme med nogle tiltag. Og hvis sagen ikke skal gentages flere gange, så er det også nødvendigt, at allerede igangværende sager også får tilført noget nyt også fordi det er nødvendigt. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Asii Chemnitz Narup, Inuit
Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Der er tre meldinger, som jeg gerne vil komme med. Med hensyn til vejledings- og introduktionsmøderne, som bliver drevet i kommunerne, der erfarer jeg, at Landsstyret vil få i gang med retningslinierne for disse.
Men det er interessant at høre, fordi man kører lidt anderledes i de tre forskellige kommuner og her er det et tilbud til unge mellem 18 og 25 år, hvor man i de andre kommuner også vedtager en ældre aldersgruppe, hvorfor vi ønsker, at vide, hvilke visioner Landsstyret har i den retning.
Og så vil vi også gerne have oplyst, om Landsarbejdsnævnet bliver genetableret på Landsstyrets initiativ, fordi Ole Dorph sagde for lidt siden, at i de enkelte kommuner skaber varige arbejdspladser. Der er det så kommunerne og arbejdsgiverforeningerne i samarbejde med hinanden. Og der er det så også interessant, at se hvilken løsning man gerne vil se på samarbejdet på dette område.
Men fra Inuit Ataqatigiits side, så har vi et hjertesuk, fordi her i Landstinget, når vi stiller et forslag, så bemærker, at vi undrer os over, at man hele tiden støder de andre partier fra. Hvorfor kan vi ikke udnytte hinandens ressourcer, således at vi på den bedste måde kan give arbejds.. eller sådan, at udvalgene kan få de bedste arbejdsbetingelser.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Jeg kommer med en meget kort besvarelse. Først med hensyn til vejledningscentrene i kommunerne, der er der ansat vejledere og det er derfor vi ikke ønsker, at man starter noget nyt fra grunden. Y..hvis det er det I vil, men det er rigtige oplysninger, jeg kommer med. Jeg tager ikke noget fra luften. Vi har brugt mange år for at forbedre vilkårene for de langtidsledige og man siger hele tiden, at man ikke skal blive ved med at gentage, men det bliver man ved med at gøre.
De langtidsledige, som vi prøver på at hjælpe og give dem kurser og efteruddannelser, således at de også får mulighed for at komme ind på uddannelsesstederne. Arbejdet pågår stadigvæk.
Derfor er det svar, vi har givet til forslaget, der har jeg svært ved at forstå, at vi skal skændes om det, fordi det er et mål, eller det mål, som vi hver især har sat os, er meget ens. Og jeg kan ikke se nogen større uenighed partierne imellem. Fordi der er ikke nogen divergens.
Og de mange penge, som bliver brugt, som vi afsætter til de langtidsledige, det er jo dem, vi prøver på at minimere og det er også et af målene, fordi man bør have eller de bør have et arbejde eller en uddannelse. Man kan ikke blive ved med at poste penge til arbejdsledighed, som bliver ved med at være arbejdsledige. Og derfor kan jeg ikke se nogen divergens i de meningstilkendegivelser, vi har givet.
Man kan misforstå, at vi har tilbagevist forslaget, men vi har gjort det, fordi arbejdet stadigvæk pågår og derfor har vi ikke nogen divergens i vores meningstilkendegivelser. Men jeg skal ikke stå her og bestemme om punktet bliver sendt videre til udvalgsbehandling. Det er formandskabets beslutning. Det skal jeg ikke blande mig i.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og dermed er behandlingen af nærværende forslag færdigbehandlet, men det skal nævnes, at det, man efterlyser vedrørende arbejdsmarkedsreformen, som flere også var inde på og hvor arbejdet allerede er igangsat, men man efterlyser den. Og jeg er sikker på, at Landsstyret også vil vende tilbage til sagen, når sagen er blevet færdigbehandlet i udvalget.