|
Dagsordenspunkt 90-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. 13:40
Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Efter bestemmelsen i § 5 i landstingsloven om landsting og landsstyre kan landstinget med simpelt flertal afsætte enten hele eller et enkelt landsstyremedlem. Afsættes blot et enkelt landsstyremedlem indstiller landsstyreformanden et nyt medlem, der herefte r vælges af landstinget. Afsættes derimod hele landsstyret eller landsstyreformanden det hele landsstyret falder med vedkommende, skal landstinget først forsøge at danne et nyt landsstyre med en ny landsstyreformand. Denne regel kollidere imidlertid med en anden bestemmelse i ?5, hvorefter landsstyreformanden i samme situation har ret til at udskrive nyt valg.
Tænker man sig til et eksempel, at landstinget med simpelt flertal beslutter at afsætte landsstyret, er det med de nugældende bestemmelser ikke til at afgøre om landstingsflertallet har ret til at udpege et nyt landsstyre eller om den afsatte landsstyreformand forinden skal have lejlighed til at udskrive nyvalg til landstinget.
Hvis et flertal i landstinget har kunne vælte landsstyret, vil der være formodning for at der i dette flertal også ville være grundlag for at finde en ny landsstyreformand, der kan danne et landsstyre. Men denne mulighed kompromitteres af den afsatte landsstyreformands adgang til at opløse landstinget forinden. Så længe landstinget positivt skal vælge landsstyreformanden og samtlige medlemmer af vedkommendes landsstyre, det vil sige positiv parlamentarisme, bør landsstyreformandens herredømme over landsstyredannelsen være begrænset.
Ifølge bemærkningerne til lovens paragraf er det imidlertid den afsatte landsstyreformands suveræne afgørelse, at vurdere om der består nogen realistisk udsigt til at danne et landsstyre under en anden landsstyreformand eller om vedkommende straks skal skride til den mulighed, at udskrive et nyt valg.
Ordningen er herefter at afgørelsen om udskrivelsen af nyvalg træffes af den afsatte landsstyreformand, når og såfremt muligheder for at danne et nyt landsstyre har vist sig at være udtømt. Konstruktionen forekommer besynderligt, men det er så det, der står i loven. Ved at lægge afgørelsen i hænderne på den landsstyreformand som landstinget netop har afsat har landstinget fraskrevet sig den rådighed, som de netop var bestemmelsens formål at fastholde, og man kan næppe forvente at den afsatte formand skal udvise store bestræbelser på, at finde en ny landsstyreformand blandt den kreds af landstingsmedlemmer der netop har afsat vedkommende.
I bemærkningerne i den forbindelse § 5 og der er § 5,1, § 5 stk. 2, stk. 3 og helt op til stk. 9 og næsten alle sammen kollidere med hinanden. Altså i bemærkningerne til loven er de til for at landstinget under alle omstændigheder selv kan udskrive et nyvalg ved landstingslov. Det er vanskelligt at se hvilken interesse et landstingsflertal i denne situation skulle have i at udskrive nyvalg til landstinget, som det var tilfældet i januar 2003, når udskrivelse af nyvalg så kort tid efter det seneste afholdte valg ville være meningsløst og spild af samfundsmidler. I sådanne situationer består der aktuelt ingen muligheder for landsstyret til at træde tilbage med henblik på dels at landstinget kan udnævne et nyt landsstyre, og dels at landstinget kan forhindre landsstyreformanden til at udskrive et valg ”i utide”.
Derfor fremsatte Inuit Ataqatigiit dette beslutningsforslag, hvorefter landsstyret uden at ville gøre brug af muligheden for at udskrive nyvalg, kan forpligte landstingets til at udpege et nyt landsstyre. Udgangspunktet må være, at den myndighed der har beføjelsen til at udnævne landsstyret også må have kompetencen til at afsætte det samt en kompetence til at danne et nyt landsstyre. Den udvikling der hidtil har fundet sted i forholdet mellem landsting og landsstyre, især efter den seneste reform, hvor landstingets administration blev adskilt fra landsstyret i 1997, gør det oplagt at foretage denne ændring. Dette synes nødvendigt med henblik på at fastholde hjemmestyrelovens intentioner om at det altid er landstinget som positivt skal vælge landsstyreformanden og samtlige medlemmer af vedkommende landsstyre.
Herudover finder Inuit Ataqatigiit det ønskeligt at landstingets formandskab og lovudvalg i et samarbejde med landsstyret igangsætter overvejelser over yderligere ændringer af landstingsloven om landstinget og landsstyret.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og vi går så over til partiordførerne først er det Hans Enoksen, landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Landsstyret har følgende besvarelse til Johan Lund Olsens forslag:
Det er landsstyrets politik at prioriterer de sager, som kan medvirke til at give Grønland og den enkelte borger i Grønland et grundlag for en fremtid i udvikling. Vi har mange opgaver der skal løses, der skal bygges boliger, skabes grundlag for udvikling af erhvervslivet og dermed grundlag for nye arbejdspladser. Det er af landsstyrets opfattelse at vi alle både landsstyret, landstinget, kommunerne og vore organisationer bør koncentrere vores kræfter om de store opgaver som har afgørende betydning. Det kan ikke afvises at landstingslov om landsting og landsstyre indeholder bestemmelser som ikke er tidssvarende og som kunne trænge til justeringer. Det er imidlertid landsstyrets vurdering at de uhensigtsmæssigheder der måtte bestå ikke har en karakter som gør det nødvendigt at tilsidesætte andre og vigtigere opgaver. Erfaringerne viser da også, at mange af de spørgsmål der knytter sig til landstingets arbejde, har kunnet løses i landstingets forretningsorden. Som en del af opfølgningen på selvstyrekommisionens betænkning vil der også blive lejlighed til at drøfte principperne for udformning af et nyt regelgrundlag for landstinget og landsstyret og samarbejdet mellem disse myndigheder.
I § 5 i landstingslov om landstinget og landsstyret indgår som led i en samlet organisering af arbejdsdeling mellem landstinget og landsstyret og forholdet mellem disse muligheder. Et flertal af landstingets medlemmer landsstyret, ligesom et flertal af landstingets medlemmer kan vedtage at afsætte landsstyret.
Mistillidsafstemninger er et så fundamentalt skridt, at det må have konsekvenser for såvel landsstyret som det flertal der stemmer for et forslag om at udtrykke mistillid. Det vil efter landsstyrets opfattelse være skadeligt for arbejdet i landstinget og landsstyret, hvis der laves regler som betyder, at der kan vedtages forslag om mistillid i tide og utide uden at det har konsekvenser for landstingets og landsstyrets folkelige mandat. Mistillidsafstemninger er og skal være undtagelsen.
Udtrykker et flertal af landstingets medlemmer mistillid til det landsstyre som det selv har valgt, må man som et mindstemål kunne forvente, at dette flertal også vil gå til valg på spørgsmålet.
Med disse bemærkninger kan landsstyret ikke anbefale at forslaget fremmes yderligere. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og det er nu at vi først er nået frem til partiernes ordførere, først er det Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Jeg siger tak til formanden. Landstingsmedlem hr. Johan Lund Olsen har på vegne af landstinget stillet et beslutningsforslag som vi i Siumut nøje har vurderet og har så følgende bemærkninger:
Fra Siumut har vi god forståelse for landsstyrets besvarelse vedrørende landsting og landsstyret, hvor der er en lovgivning, som indeholder nogen utidssvarende lovgivninger og som så bør tilpasses. Og såfremt der er en utidssvarende lovgivning, det kan man så finde en ordning gennem vores forretningsorden, og landsstyret har så også givet en besvarelse, der rimer i forhold til de. Og det synes vi også er helt på sin plads, således ansvaret mellem landsting og landsstyret, idet man så ville kunne snakke om en kompetencefordeling med disse 2. Vi er fra Siumuts side tilfredse med den besvarelse som landsstyret har givet, og vi er også i Siumut klare til at tage en videre diskussion på det.
Med disse korte bemærkning, skal vi fra Siumut give vores udtalelse, til at vi ikke vil gå ind for nærværende spørgsmål.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatagiit, derefter Jensine Berthelsen, Atassut, først:
Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Siden Inuit Ataqatigiit påbegyndte sit arbejde i Grønlands landsting for 20 år siden, har vi fundet det vigtigt og finder det fortsat vigtigt, at forretningsgangen i landstinget sker ud fra demokratiske principper og generelt udformes som vi kender fra parlamenterne i de nordiske lande.
Udformningen af forretningsordenen for landstinget som nu er tilpasset sker efter almindelige parlamentariske principper. Det er ligeledes blevet en almindelig praksis at vi arbejder efter uskrevne regler, og som vi praktisere i forståelse med hinanden i landstinget. Det er imidlertid endnu nogle bestemmelser i vor lovgivning og forretningsorden om det parlamentariske arbejde, som er upassende og som derfor bør fremgå klarer i loven.
I det forslag landstingsmedlem Johan Lund Olsen har fremlagt på vegne af Inuit Ataqatigiit sigtes det til, at der bør ske en tiltrængt og nødvendig klargørelse og tydeliggørelse af lovgivningen og forretningsorden. Disse handler om landstingets mulighed for enten at indsætte eller afsætte et landsstyre.
Landsstyreformandens ene bemyndigelse til udskrive nyvalg samt muligheden for nyindsættelse af et andet landsstyre under en igangværende valgperiode. Landsstyrets svarnotat til medlemmet er utilstrækkeligt, og vi beklager, at svarnotatet går uden om det egentlige sigte med forslaget. Det der sigtes til er de rettigheder, som landstingets partier og øvrige medlemmer af tinget principielt har i medfør til de intentioner der ligger bag landstingsloven og forretningsordnen.
Efter Inuit Ataqatigiits mening skal sagen uden forsøg på at vige udenom undersøges af landstingets formandskab og landstingets lovudvalg. Og når landsstyret pålægges sådan en sag, skal det seriøst behandles og færdiggøres. Inuit Ataqatigiit finder at der er behov for et klart regelsæt over hvilke muligheder der bør være i tilfælde af en opstået politisk krise som skal tydeliggøre hvilke forpligtigelser landstinget og landsstyret har på given tidspunkt.
Det vigtigste mål i ændringsforslaget er retningslinier for i tilfælde af et landsstyre kommer i mindretal samt klargøring af gældende regler ved en justering af den ovennævnte paragraf, at et andet flertal af partier kan danne et landsstyre.
I landsstyrets svarnotat kan man fornemme en vis uvilje, der muligvis har sin baggrund i hans egne personlige oplevelser i den sidst konstituerende samling i januar. Imidlertid vil Inuit Ataqatigiit slå fast, at de foreliggende grundlag er af principiel betydning og har ikke noget med enkeltpersoner at gøre, idet forslaget sigter mod klargørelse af landstingets forretningsorden.
Vi er vidende om, at også selvstyrekommissionen har berørt netop dette spørgsmål og taget principiel beslutning herom. Derfor vil vi gerne afvente kommissionens betænkning til efteråret. På denne baggrund skal Inuit Ataqatigiit og vi har i vores forslag sagt, hvordan loven nu ser ud, og hvordan det så kan se ud fremover. Og på denne baggrund skal Inuit Ataqatigiit foreslå at landstinget vender tilbage til nærværende forslag til efterårssamlingen og skal samtidig anmode om at forslaget behandles i landstingets lovudvalg forinden den endelige beslutning tages herom.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut, derefter Per Berthelsen, Demokraterne.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen har stillet et beslutningsforslag i henhold til § 32 i landstingets forretningsorden, således at landstinget kan vælge et nyt landsstyre såfremt man vælger et landsstyre, idet man anser det for ikke at være på sin plads at landsstyreformanden blot udskriver et nyvalg.
Og fra Atassuts side har vi så følgende bemærkninger til det:
Forslaget kan vi principielt godt forstå fra Atassuts side og selvom vi også kan støtte det, idet vi godt kan se, at der er nogen ting i lovgivningen, som ikke helt harmonerer overens med de arbejdsopgaver der måtte være. Men det ville være bedst at vi finder en løsning som hele befolkningen kan stå samlet om, og da selvstyrekommissionen allerede har taget opgaven om og dermed også kommer med en indstilling herom. Og da vi ikke skal finde en hovsaløsning, så ønsker vi, at vi afventer selvstyrekommissionens indstilling herom, hvorfor ikke kan opfordre til at lovforslaget bliver godkendt i sin foreliggende form.
Selvstyrekommissionen har været inde på at man så vil komme med et forslag og indstilling til lovgivningen omkring landsting og landsstyre og efter det vi er parate fra Atassuts side, så vil har man forskellige muligheder.
Det første er, at man fortsætter som hidtil, således at landsstyreformanden kan udskrive valg såfremt vedkommende bliver væltet og for det andet er den ordning der findes i Norge, således at landsstyreformanden eller såfremt hele landsstyret bliver væltet og dermed ikke længere har flertalsbaggrund i tinget, så kan landstingsformanden forsøge, at danne en ny regering. Og såfremt det så ikke kan lykkedes, så at den væltede landsstyreformand der kan blive anmodet fra landstingsformanden om at udskrive et valg.
Det kan godt være at vi kan finde nogen bedre løsninger end den nuværende lovgivning, men fra Atassuts side skal vi nævne, at vi gerne vil vente på selvstyrekommissionens anbefalinger, hvorefter vi så kan gå grundigt til værks.
Johan Lund Olsen foreslår endvidere, at når man ser på det arbejde, der sker mellem landstings og landsstyre, så bør lovudvalget i samarbejde med landstingsformanden påbegynde en revision. Men Johan Lund Olsen nævner ikke i sit forslag om hvilke ting man bør rette op på, hvorfor vi fra Atassuts side har svært ved at tage stilling til det. Vi må kunne være tålmodige til at vi har fået selvstyrekommissionens betænkning, således at vi kan gå grundigt til værks.
Med disse bemærkninger indstiller vi at forslaget ikke bliver vedtaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit fremkommer med en problemstilling der bør tages seriøst op, men hvor man også i samme åndedrag må mane selv omtanke, således at de gode elementer i forslaget ikke åbner op for pressionsmuligheder der endnu i højere grad end hidtil set vil gøre koalitionsdannelser vakkelvorne og utroværdige, for med afskrivelsen af en landsstyreformands nuværende suveræne ret til at udskrive valg, åbner man for at mindre koalition i et svagt øjeblik kan sætte en større koalitionspartner under pres til at fastholde et ellers uhensigtsmæssigt samarbejde for at fastholde landsstyretaburetter for den mindre koalitionspartner. Det vil ikke være betryggende og ville heller ikke tjene samfundets bedste.
Omvendt vil en landsstyreformands ret til enhver tid at kunne udskrive valg til et urimeligt pres for en mindre koalitionspartner. Så er der ingen tvivl om at en lovgivning for området, såfremt dette ikke allerede er dækket ind af den nuværende lovgivning, bør formes som en gylden mellemmad, men på en måde, således at ordningen i videst omfang ikke kan bruges som et pressionsudvalg, men på en måde således at en landsstyreformand fortsat kan have rettigheder, der berettiger til at vedkommende er hævet over det øvrige landsstyremedlemmer, som jo skal fungere under vedkommende.
Så fra Demokraternes side vil vi foreslå, at man anskuer en mulig lovændring på en måde, således at den tilsikre at der i rette prioritet kan åbnes op for muligheder der tager sigte på, at der kun skal kunne udskrives utidig valg, såfremt der på ingen måde er muligt at forme en holdbar koalitionsdannelse af den eller den anden kombination. Først når disse muligheder er udtømt, skal en landsstyreformand så kunne anvende sin ret til at udskrive et valg og fastlægge en dato for dette.
Med disse betragtninger og indspil tilslutter Demokraterne sig forslaget om at landstingets formandskab og lovudvalg i samarbejde med landsstyret igangsætter overvejelser for mulige ændringer af landstingsloven. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag har vi følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet, men først så skal jeg præciserer, at jeg ikke har hørt mit bagland omkring forslaget og derfor er det min personlige mening, som jeg her skal fremlægge. For det andet så mener vi i Kandidatforbundet principielt, at love, forordninger og bestemmelser og de forskellige der er gældende for samfundet på hvilken som helst måde bør tilpasses til de gældende reelle forhold. Selvfølgelig også med hensyn til det politiske arbejde.
Og med hensyn Johan Lund Olsens forslag, den har jeg godt forståelse for, fordi man også her tænker på at man så vidt muligt unødigt bruger samfundsmidler samt om landsstyreformanden hvis og såfremt vedkommende får et mistillidsvotum fra landstinget og ud fra den gældende lovgivning, så vil vedkommende ikke længere have nogen bestemmelsesret og har ikke længere at skulle have sagt.
Ifølge min mening, så bør man tydeliggøre sådan nogen forhold i lovgivningen fordi det er i dag eller i morgen at landsstyret bliver væltet og det er heller ikke hensigten. Og jeg mener, at landsstyret ikke bør være bange for dette forhold, fordi man her snakker om rationalisering eller fleksibelgørelse af lovgivningen, således at man kan være parate til eventuelle problemer. Og derfor finder jeg det meget vanskeligt at forstå, at landsstyret i forståelse for forslaget ikke kan støtte den.
Og med disse bemærkninger vil jeg gerne foreslå med støtte til forslaget foruden andenbehandlingen, så behandles den i landstingets lovudvalg seriøst.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Forslagsstiller Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Først landsstyret og ikke mindst de andre landstingspartier som i interesse for mit forslag, siger jeg tak for deres bemærkninger. Og det er det jeg først skal sige tak til. Og fordi jeg kan høre, så finder man mit forslag meget interessant og fordi jeg kan høre, så er et flertal af partierne, ønsker ikke at den sådan uden videre bliver afvist i dag. Men hvis jeg har taget fejl, så kan andre, hvis de mener noget andet, sige det.
Derfor er de andre partier flere gange i deres fremlæggelser med hensyn til selvstyrekommissionens betænkning som bliver færdig om ikke så længe og de henviser så til den.
Og Jensine Berthelsen vil helst afvente hvordan selvstyrekommissionens betænkning vil se ud. Og jeg kan også udtale at med hensyn til de der blev sagt fra Jensine, at det er helt korrekt, at der kan være 2 muligheder, altså de 2 muligheder, det er så det der blev indstillet fra selvstyrekommissionen og det går så videre til landsstyret og det er så planen, at til efteråret så skal landstinget behandle hele betænkningen og vurdere.
Og derfor som forslagsstiller finder jeg det tilfredsstillende at Inuit Ataqatigiits ordfører Aqqaluk Lynge foreslår, fordi vi skal jo behandle dem 2 gange, sådanne beslutningsforslag her i salen, også foreslår han, at da landsstyret i sit svarnotat også henviser til selvstyrekommissionens betænkning, at vi skal afvente med at andenbehandle den. For hvis vi gør det, så vil dette forslag klart blive vurderet til efterårssamlingen og hvor stillingtagen til og i stedet for at vi blot vil give afslag til den, fordi man i flertallet i princippet finder forslaget interessant.
Derfor vil jeg være meget tilfreds hvis forslaget ikke bliver andenbehandlet her til forårssamlingen, men først bliver andenbehandlet til efterårssamlingen. Og at man i tidsrummet mellem efteråret og foråret, så er det forskellige udvalg, nemlig landstingets formandskab og landstingets lovudvalg i samarbejde med landsstyret og i forståelse med dem med hensyn til den nærværende lov, nemlig loven om landstinget og landsstyret og med hensyn til ændring af ?5 i denne. Så kan den blive behandlet ordentligt i stedet for at give afslag til den her i samlingen, blot for at give afslag til den.
Og med disse bemærkninger så håber jeg på, at vi kan have lidt mere udtømmende debat, fordi det forslag indeholder jo mange ting som man principielt kan tage stilling til.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og nu er det Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Med
hensyn til denne sag og det der vedrører dette, så ved vi jo hvor vanskeligt
det, fordi før man indførte Grønlands Hjemmestyre, så var man ikke klar med
hensyn til forretningsorden for Grønlands Landsting og man skal følge de
almindelige parlamenters arbejde fordi det var først i marts 1984, så er der
vist meget få her i salen, der kan huske
sagen. Men vi husker det ikke så meget, men vi har også været unge, og
været her og vi ved godt hvad der skete dengang. Og dengang var det uden
lovhjemmel, hvor Landsstyret i utide træder
tilbage i 1984 og 1988 og så i år. Det er det, der har været sket, men i vores
forvaltning her, det er jo anderledes i forhold til den danske regering, så er
det ikke sådan, at når vi skal danne en regering, så skal vi hen til en
dronningerunde. Det er ikke sådan her.
Tidligere så har man sagt, at man bør oprette en
forligsmand, så kan man ellers overvinde problemet. Derfor at når en
landsstyreformand gør noget for ikke at træde tilbage, så kan man også danne,
så kan der også opstå politiske problemer her i landet. Og fordi man ikke
seriøst har undersøgt dette og derfor bør den også behandles meget seriøst.
Og i henhold til det, at man har indført positiv
parlamentarisme, så er det sådan, at det er flertallet, der først kan danne et
landsstyremand, dvs. det er partier i flertal, der kan danne et landsstyre.
F.eks. i Danmark så blev man så, så har man brugt, at danne en mindregeringer i
1970'erne og nu kan en dansk regering, selvom det en mindretalsregering og det
er så de gældende, dvs. det er omvendt med hensyn til vores forvaltning. Og det
ændring af denne lov, der har nogle skævheder, fordi at Landstinget, når de har
fået tiltrådt en landsstyre, når de har fået den afsat, så er det kun den
afsatte landsstyre, der gives bemyndigelse til at gøre noget overfor lands...
Det er altså den skæv, som Johan Lund-Olsen her i
sit forslag og bemærkning, det er meget alvorligt, fordi hvis der opstår et
problem, som vi sådan uden videre ikke kan løse, så skal den jo også løses.
Det er blot for at præcisere dette, at jeg kommer
her til. Der er behov for en debat om Landstinget vedrørende
forretningsordenen. Og at Landstinget, som lovgiver kan beskytte eller forsvare
hinanden og hvornår man kan gøre noget med hensyn til Landstingets egne
beslutninger og ikke blot det, men at Landstinget ikke begrænses i sine
muligheder. Det er det, jeg prøver på at præcisere.
Afslutningsvis så vil jeg lige medtage, at jeg
husker, at Landsstyremanden i januar med hensyn til de politiske problemer og
den krise og usikkerhed, der var, det har jeg fuld forståelse for. Fordi med hensyn
til hvordan partierne kan gøre, så var der også nogle usikkerhed. Og hvad denne
parlament her har af muligheder. Det har man jo ikke fået præciseret. Og derfor
ønsker vi, at denne sag aktivt først behandles i udvalget, før der tages en
egentlig beslutning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Den næste er så Jensigne Berthelsen, Atassut.
Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut.
Der er flere muligheder, som Atassut har været
inde på, især også at Johan Lund-Olsen fra Inuit Ataqatigiit, at der kan vi
principielt godt være enig i hans forslag, men der er flere muligheder som
Selvstyrekommissionen også vil pege på. Og såfremt man - jeg synes ikke, at det
er støtteværdigt, at man afventer en 2.behandling.
Men såfremt vi får samtlige oplysninger på
bordet, så kan vi tage punktet op igen. Jeg synes ikke, at der er mulighed for
at 2.behandling i den foreliggende, idet vi mener, at der vil fremkomme endnu
flere muligheder senere hen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Så er det Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Johan Lund-Olsens forslag, der siger han igen, at
han bemærker, at et absolut flertal ellers støtter forslaget og at Johan selv
lægger vægt på, at det er vigtigt med en flertalsbeslutning. Mmen så vidt jeg
kan se, så afviser flertallet forslaget. Siumut afviser forslaget og Atassut
afviser også forslaget. Det er allerede et flertal, som har afvist det. Alene
når vi tænker på Siumut og Atassut.
Men der er heller ingen grund til at, landsstyret
forsøger at sætte nogle grænser eller gemme noget. Og Johan Lund-Olsen, som
forslagsstiller, er også velvidende om, at man også vil tage det med i
forbindelse med Selvstyrekommissionens fremlæggelse.
Betænkningen bliver fremsat den 28. marts til
Landstinget, og forud for behandlingen i Landstinget til efteråret, så skal man
holde en konference om det, hvor man drøfter alle disse ting og det skal så ske
i tæt samarbejde med befolkningen. Og det er det, som efter min mening vil på
og det er jo slet ikke hensigt, vores hensigt at klæbe os til vores taburetter.
Men det er den lovgivning, gældende lovgivning,
vi henholder os til i dag og det betyder, at når Landsstyret ikke længere har
et flertal, så er det Landsstyreformanden opgave, at finde et flertal.
Og såfremt der skal ske en ændring på det, så er
Landsstyret selvfølgelig også klar til at deltage i den videre snak. Men vi
lægger vægt på, at vi til efteråret, når vi har fundet ud af, hvilken stilling
befolkningen har taget, at vi så efterfølgende også tager stilling til det og
om hvordan det så skal fremlægges til den tid.
Inuit Ataqatigiit siger bl.a. det, der er sket i
januar måned, at Landsstyreformanden måske føler, at det også har noget på ham
selv og der skal jeg sige, at det slet ikke er tilfældet. Landsstyrets
besvarelse er noget, som hele Landsstyret også går ind for. Og det er så det,
som både Siumut og Atassuts landsstyremedlemmer, der har godkendt denne
besvarelse, vi er fremkommet med. Det er ikke noget, som jeg har stået alene
med.
Det kan godt være, at vi kan vende det om, det
var fordi, det ikke lykkedes for dem i januar måned, at de så har taget det op.
Men jeg vil ikke komme ind på sådanne nogle mundhuggerier, men det kan nogle
gange være lidt, være på sin plads, lige at vende spørgsmålene om. Men et
absolut flertal går imod forslaget og Inuit Ataqatigiit siger jo også, at de
respekterer flertalsbeslutninger og til Inuit Ataqatigiit skal jeg lige nævne,
at både Siumut og Atassut går imod forslaget.
Og principielt siger Demokraterne da også, at de
ikke vil sætte sig ind i en penibel situation. Det er slet ikke Landsstyrets
intention, at sætte nogle begrænsninger, men vi lægger stor vægt på, at
befolkningen og ikke mindst dem, der har udarbejdet en betænkning. Og såfremt
vi skulle tage stilling til sagen før betænkningen er fremkommet, det synes
jeg, at vi skulle være lidt betænkelig ved.
Og med disse bemærkninger, så vil jeg gerne sige
tak til de bemærkninger, der er faldet her under behandlingen af mødet og så
vidt jeg kan se, så går man imod vedtagelsen af nærværende.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Og så er det Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund-Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Og uanset om vi er partier eller
Landsstyre, så skal vi lade være med at modsige os selv. I Landsstyrets
svarnotat, så er det også Selvstyrekommissionens spørgsmål, der vil blive
fremsat. Og Atassuts ordfører, Jensigne Berthelsen nævnte to klare muligheder,
som Selvstyrekommissionen har behandlet. Det er korrekt, det hun sagde her.
Dvs. de muligheder, der blev peget fra Selvstyrekommissionens side, det er to
muligheder. Den ene mulighed er allerede med i mit forslag og derfor skal man
være påpasselig med ikke at modtage sig selv her i Landstingssalen.
Og nu er det den ene mulighed og hvis vi giver
afslag til den, så kan vi ikke behandle den til efteråret, fordi man giver
afslag til den her i mødet og for at have flere muligheder, så kan vi ikke
komme uden om, at dette forslag, så bliver vi nødsaget til at behandle den, så
bliver vi nødt til at 2. behandle den til efteråret.
Og i forbindelse med, når vi skal behandle
betænkningen fra Selvstyrekommissionen, for hvis vi ikke gør noget andet, så
vil det blot sige, at vi taler med floskler, for hvis vi snakker, hvis vi giver
afslag til den, så vil vi tage den op igen og formålet her. Her er det, at vi
må udnytte tiden ordentligt og det er så de berørte udvalg i Landstinget, de
kan også være med til behandlingen af dette i tidspunktet mellem efterårs- og
forårssamlingen. Så kan man seriøst undersøge forskellige muligheder og med
hensyn med
§ 5 i Landstingslov om Landstinget
og Landsstyret og de 9 stykker, som modsiger hinanden eller som er i modstrid
med hinanden, så kan vi efterårssamlingen behandle disse meget nøje.
Men hvis denne bliver givet afslag til, blot for
at give afslag til den, så vil man udelukke muligheden til at kunne påpege de
muligheder, som forslaget peger på. Jeg mener, at man bør være opmærksom på
disse forhold og være meget påpasselig med at modsige os selv. Så vil jeg blot
henvise til Inuit Ataqatigiits mulige ændringsforslag til § 5 og her kan man jo engang se, hvad § 5 stk. 1. siger og hvordan den fremtidige § 5 kan sige og hvordan § 5 stk. 6, hvordan den i fremtiden kan komme til
at lyde. Og det er så den mulighed, men den anden mulighed er som Atassuts
ordfører allerede har påpeget, men lad os gentage, at denne mulighed, det er
den, der danner grundlag for mit forslag. Og hvis man giver afslag til den, så
kan Landstinget ikke vende tilbage til den til efteråret. Så er det bare spildt
arbejde.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Og nu er det så Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit
for en kort bemærkning, da det er for tredje gang.
Arqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit
Ja, her i debatten, selvfølgelige med hensyn til
reglerne, så er det sådan, at mødelederen skal vurdere om, hvordan debatten
foregår og på baggrund deraf, så skal vedkommende også følges. Og med hensyn
til, at vi lytter til ordførerne, så betragter vi lige som Landsstyreformanden.
Det er ikke det, der er blevet sagt.
Men tvistigheden ligger i, hvordan vi skal kunne
gå videre. Og i sådan en debat, så kan man jo ikke lede som jeg har sagt, at i
bogen i 1954 omkring demokratien. Og det er så Frederiks Lynge, der har skrevet
den, at - Frederik K Nielsen, at når grønlændere begynder at snakke om noget,
så går man efter personen og går væk fra den, som man ellers skulle debattere.
Det er det, som jeg nævner og henviser til, fordi det er noget, vi har læst
under uddannelsen.
Jeg mener, at dette spørgsmål er af så vital
karakter, at den ikke kan vente til vi er blevet selvstændige. Men det vedrører
forretningsordenen. Derfor ønsker vi, at man vender tilbage til spørgsmålet,
fordi Landsstyreformandens udtalelser i januar måned lød sådan, at partiernes
indbyrdes uden om Landsstyret først skal ske efter, at vedkommende har fået den
godkendt. Og jeg mener, at det er en ekstraordinær udtalelse og vi betragter
den som en ekstraordinær forståelse i henhold til den besvarelse vi har.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyremformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Ja, tak. Jeg starter med den sidste ordfører, Arqaluk
Lynge omkring det, der er sket, som han hele tiden vender tilbage til.
Men Landsstyrekoalitionen, når den skal ophæves,
så skal man meddele det til Landsstyrefor‑manden. Det er ikke sådan, at
man først efter endt forhandlinger, så meddeler man, at vores
landsstyrekoalition er afbrudt. Dvs. at vi blev orienteret, efter at der havde
været ført langvarige forhandlinger og jeg mener, at det er korrekt at sige
det.
Og med hensyn til det, som Johan Lund-Olsen
sagde, at Landstinget vil blive udelukket til efteråret. Jeg ved ikke, jeg vil
gerne på nuværende tidspunkt, hvem der har givet Johan Lund-Olsen bemyndigelse.
Er det på vegne af Selvstyrekommissionen eller om det er på baggrund af
partiet, han her fremlægger noget? Fordi betænkningen er endnu ikke givet til
Landsstyret og det blev dokumenteret af Landsstyresekretariatets leder. Og
derfor kan man ikke sige, at hvis man
giver den afslag her, så vil man udelukke alt til efteråret.
Når først betænkningen er ankommet i henhold til
den, mit kutyme der, så skal den først behandles i Landsstyret. Og det er helt
sikkert, at med hensyn til det Grønland, der peges på med hensyn til det videre
arbejde og når det så er blevet debatteret her i Salen, så vil man diskuttere
den i stort omfang. Og ud fra jeg kan se, så har jeg blot udtalt. Det er ikke
sådan, at jeg vil begrænse mødelederne.
Men jeg kan se, at Siumuts ordfører ikke støtter
forslaget og giver afslag til den. Og Atassut meddeler, at de ikke støtter det,
der blev fremført. Altså, det skal forstås sådan, at de ikke kan gå ind for
forslaget. Og jeg regner så med, at til efteråret, at når betænkningen er
kommet, at med henhold til det gældende veje, den skal gå, at vi skal være med
til at debattere den og det er overhovedet ikke hensigten fra vores side, at få
stoppet den og lave nogle udelukkelser. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Ja, forinden debatten fortsætter, så skal jeg
lige udtale, at det, der blev nævnt fra partiernes, at med hensyn til
betænkning fra Selvstyrekommissionen, og at denne sag kan fortsættes i henhold
til den og det kan jeg konstatere, at det er partierne og det er så
Landsstyreformanden, der helst vil afvente den.
Og vi går så videre og så er det Jens Napaattooq,
Siumut.
Jens Napaattooq, Siumut.
Tak. Vi skal også sige, at vi i Siumut fastholder
vores hensigt, at vi er parate til at kunne tage den op og diskutere den igen
til efteråret og det vil jeg gerne henvise til.
At med hensyn til det, der blev sagt, at der skal
ske en udelukkelse. Så skal jeg sige, at i henhold til forretningsordenen, også
fordi det er tale om en beslutningsforslag om vi skal gå ind for dem. det er
det vi skal tage beslutning om og derfor sagde vi helt klart fra Siumut, at når
der sker sådanne nogle også fordi vi ikke har modtaget betænkningen og med
henvisning til den, så kan vi ikke gå ind for det. Det er det, vi helt klart
har sagt, selvom Landsstyreformanden har gentaget dette.
Og her med hensyn til politik, så er det ellers
et flertal, der danner den landsstyre og dette har medført, at Landsstyret har
kunnet væltes. Så er det demokratiet, man tilsidesætter ikke demokratiet. Man
følger samfundsreglerne og dem, der har dannet Landsstyre, at de så ikke
længere kan gå videre, så er det Landsstyreformanden i forbindelse med udskrivelsen
af valg, så skal han ikke kun se på
Landstinget, men det er så hele samfundet, man skal kigge på og det er så den
beslutning, der er lovbestemt og den skal vi ikke glemme. Det er ikke således,
at det ikke kun er det, men det er de grundlæggende love.
Og det er på baggrund af og på vegne af
samfundet, at man politisk må høre samfundet, hvad de mener og dette har man så
også brugt. Men heldigvis så bruger man det ikke så tit i det politiske arbejde.
Men med hensyn til det, som med fremsagt fra Demokraternes side, at der er
nogle usikkerheder, selvom de ikke sagde, at det ikke direkte vil gå ind for
den og heller ikke sagt, at de vil gå imod, og så er det kun Inuit Ataqatigiit,
der sætter hælen i, fordi de er kommet i mindretal.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er så Kuupik Kleist og efterfølgende
er det Ellen Christoffersen.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Og vi skal ikke tage en beslutning under
1.behandlingen her og det er i henhold til den forståelse, jeg har. Men vi skal
lade være med at gå bort fra essensen af det, vi debatterer. Og med hensyn til
formkravene, jeg mener ikke vi skal diskutere dem på nuværende tidspunkt.
Fordi forslagsstillerens forslag og essensen af
det, så mener vi, at det grønlandske Landsting og Landsstyret bør betegnes, at
det er det, at det er Landstinget, der er den øverste myndighed og jeg mener,
at i forhold til andre lande, det er den forskel, vi har i forhold til de andre
lande.
Og vi ellers kan tage beslutninger om, at det vil
være den bedst mulige forvaltning og det er så de folkevalgte Landsting, der er
den øverste myndighed i forhold til Landsstyret. Og i henhold til de gældende
lovbestemmelser, så er der uklarheder der, der kan være mindretal. Men så
kan Landsstyret udskrive et valg på
hvilken som helst tidspunkt, og derfor har man adskilt magten og kompetencen
uklart. Og vores formål er, at man fastsætter, at det er Landstinget, der er
den øverste myndighed, også i demokratiets navn.
Og hvis vi venter på alt med hensyn til at skulle
behandle betænkningen fra Selvstyrekommissio‑nen, så vil vi bruge alt for
lang tid. Lad os fortsætte os med at forberede behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Ellen Christoffersen og derefter Per Berthelsen.
Ellen Christoffersen, Atassut.
Ja tak. At det er, at forslagsstilleren Johan
Lund-Olsen blandt andet sagde, at Landstinget i sådan en sag svigter sådan en
behandling, at man også kan få den vurderet og Johan Lund-Olsen er jo også med
i denne Selvstyrekommission. Han bør være mere respektfuld, at sådan et
forslag, der blev fremsat til sådant et beslutningsforslag kan afvente, efter
at han har ventet og deltaget i sådant et udvalg, at han i utide lige som
kommer frem med sådanne nogle forslag. Og at Johan Lund-Olsen lyder sådan i
Landstinget. Det finder jeg usmageligt.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er så Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Tak. Først så skal jeg komme med en rettelse,
fordi Jens Napaattooq fra Siumut sagde og fik Demokraternes hensigt drejet hen
og sagde, at Demokraterne har fremsat noget, hvor de er imod. Det er ikke sådan, at det er tilfældet. Man
har blot fra Demokraternes side sagt og præciseret, at med hensyn til det, hvis
man skal læse den, der blev fremdraget, så er der også noget, man skal være
påpasselig med, fordi man skal være, hvis man skal undgå misbrug. Og det er så
det, vi har peget på.
Og fra Demokraterne har vi klart sagt, at det man
ellers bør og prøver på at opnå og vi sagde, hvis den allerede ikke er dækket
ind af den nu gældende lovgivning, fordi det er usikkerheder i den gældende
lovgivning, så sagde vi, at man i forbindelse med behandlingen af dette, så bør
man i forbindelse med undersøgelsen af intentionerne bag forslaget også fordi
man får undersøgt den gældende lovgivning, fordi man forstår den ordentligt og
ikke kan forstå den sådan dobbelt, så
kan sikre sig om man har dækket problemet eller ej.
Men det er det, vi sagde klart, at med hensyn til
det, der blev fremsagt af Inuit Ataqatigiit, ja, så går vi ind for den, at
grundlaget for forslaget, at det er Landstingets Formandskab og lovudvalg i
samarbejde med Landsstyret får den vurderet, således at man helt uden misbrug
og at man sikrer, at der ikke sker misbrug og får den klart afklaret. Og ud fra
gældende lovgivning og når denne ikke er dækket helt klart, så kan man få den
vurderet og fremsætte om der ikke bør fremsættes nogle ændringsforslag.
Derfor kan det ikke misforstås, at vi støtter, at
sagen kan gå og det er det, vi støtter fra Demokraternes side, at man skal være
opmærksom på og hvis der er nogen hindringer, at man så kan fremsætte nogle
problemer og det er det, der bør være med i vurderingerne. Men og det er så
forslaget til de nævnte udvalg i tæt samarbejde. At det er det, vi helst ser og
støtter, at den bliver undersøgt af disse udvalg.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Jens Napaattooq får 2 minutter, da det er tredje
gang.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Det er en meget klar debat, vi har haft og det
kan jo ikke misforstås og nu er I jo begyndt at gentage hinanden, hvorfor jeg
gerne foreslår, at man stopper debatten her i henhold til ?49 i vores forretningsorden.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Johan Lund-Olsen ganske kort, da det er tredje
gang.
Johan Lund-Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Først skal jeg lige sige til Ellen
Christoffersen, at nærværende forslag, som er fremsat over for Landstinget og
som vi drøfter i dag, den er blevet sendt til Landstingsmedlemmerne den 4.
februar og efterfølgende så har Selvstyrekommissionen holdt møde i Qaqortoq og
har også taget punktet som interessant og også taget det op som interessant og
I siger det jo også selv, det andet løsningsforslag, vi her drøfter her. Og det
er heller ikke korrekt, som når Ellen har været inde eller det, som Ellen har
været inde på.
Jeg skal også nævne, at ethvert Landstingsmedlem
har lov til at stille forslag uden at spørge nogen andre først, også Ellen og
det er i henhold til Grundloven og jeg skal også nævne, at da vi startede mødet
her i dag, der blev punkt 10,
2.behandlingen af punkt 10 udsat til efteråret, netop for at vente på
Selvstyrekommissionen.
Men det, som Siumut lige var inde på, hvor man i
henhold til
?49, står der, ?
at mødelederen eller et medlem kan foreslå, at
forhandlingerne afsluttes, og at Landstinget træffer afgørelse herom uden
videre drøftelse. Og det vil så også ske, når sidstnævnte har ... sit indlæg.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ser vi på det stade, som vi er nået frem til, så er
det vigtigt, at erindre om, at når man taler om nærværende paragraf, så skal
det så afleveres skriftligt til mødelederen. Og såfremt man er gået væk fra
det, så bør Landstinget have kendskab til det, fordi sådan som det foregår nu,
så har vi aldrig set, at man bare uden videre rejser sig op og siger og
henholder sig til ?49 og stopper debatten.
Men Landstinget må vide, at
Selvstyrekommissionen, som Landsstyret nedsatte i 1999 og ikke af Landstinget.
Og Selvstyrekommissionen har kun Landstingsmedlemmer som medlemmer. Og såfremt
man udefra skal styre hvilke forslag, Landstingsmedlemmerne, det vil blot vise,
hvor svagt et Landsting så kan være. Det er noget, jeg ikke er glad for. Og vi
er nået frem til 2003, men Selvstyrekommissionen er som om det skal arbejde som
det Sociale Reformkommissionen. Det var i 1995 og efter 2000, så blev man
dengang ved med at sige, at hver gang man kom med nogle forslag af social art,
så blev det sagt, lad os nu lige vente på Socialreformkommissionens betænkning.
Det bliver en syltekrukke. Og det er det, jeg ikke vil have, at
Selvstyrekommissionen bliver brugt som.
Man siger, at efterhånden som samfundet ændrer
sig, og såfremt vi så skal følge med de ændringer, der fortløbende sker, så
skal vi så også hele tiden arbejde hårdt. Men at Landsstyret det øverste, det er som om, der ikke er så
stor interesse for at snakke om det i koalitionen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og vil gerne lade Landsstyreformanden komme med
sine bemærkninger og så henholder jeg mig til ?49
og stopper debatten. Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformanden, Siumut.
Ja, Landsstyrekoalitionen respekterer
flertalsbeslutninger og det må Inuit Ataqatigiit også tage til efterretning ved
nærværende punkt.
Selvstyrekommissionen, at det så skal være en
syltekrukke, der må jeg lige erindre om, at Inuit Ataqatigiit eller blev enige
om, at danne en selvstyredirektoratet, hvor vi også blev enig om, at vi først
lige ville vente på Selvstyrekommissionens betænkning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Men ?49, som jeg
henholder mig til, så er det Siumut og Atassut, der tilbageviser forslaget, men
Landsstyret og andre har været inde på, at man afventer Selvstyrekommissionens
betænkning, hvorefter man så vil snakke forslaget færdigt. Og det vil så stå
som en konklusion vedrørende nærværende punkt, hvorfor vi må konkludere, at vi
nu er færdige med behandlingen af nærværende punkt.