|
Dagsordenspunkt 76-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
19. mødedag, torsdag den 3. april 2003, kl. 13.40
Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
På vegne af Inuit Ataqatigiit vil jeg fremkomme med en forespørgselsdebat. Der har i den samfundsmæssige debat været stigende fokus på spørgsmålet om, hvorledes vi i Grønland kan indrette og organisere den offentlige administration, så den i langt højere grad tager udgangspunkt i den grønlandske virkelighed, det vil sige de fakta, at vi er en befolkning på ca. 55.000 indbyggere, har et spredt bosætningsmønster, manglende faglært og akademisk arbejdskraft, og er et tosproget samfund. Den offentlige administration kritiseres blandt andet for at være for at være langsommelighed, ufleksibel, dyr, lukket, og direkte kopi af administrationer i andre lande.
På baggrund af de seneste års debat, synes der at være bred enighed blandt samtlige politiske partier og i befolkningen om nødvendigheden af at sætte en målrettet forandrings- og nyudviklingsproces i gang. Denne debat foregår typisk under overskriften ”grønlandisering”, men meget få gør sig den ulejlighed at definere, hvad der forstås ved dette begreb. Problemet er, at begrebet ofte misbruges i en symbolsk og følelsesladet politisk retorik.
På den måde er det ikke befordrende at bruge begrebet som afsæt for en forandrings- og udviklingsproces. Grønlandisering er efter IA?s opfattelse et begreb med mange nuancer og facetter. Det handler blandt andet om uddannelse og opkvalificering af den fastboende arbejdskraft. Det handler om kultur og sproglig identitet. Det handler om at opbygge nogle samfundsmæssige systemer, politiske, økonomiske og administrative, som passer til os. Her er det oplagt aktivt at inddrage vore uddannelsesinstitutioner, for eksempel Ilisimatusarfik og handelsskolerne.
Det daværende Landsstyret igangsatte i 1999 et organisationsudviklingsprojekt i Grønlands Hjemmestyres centraladministration med det formål, at skabe en mere effektiv og enkelt administration, som i højere grad tager udgangspunkt i grønlandske forhold, og hvor opgaverne i højere grad løses af den fastboende arbejdskraft. SUKAQ har gennemført en række analyser, men der har været meget lidt fokus på resultaterne og implementeringen af SUKAQ?s anbefalinger.
Umiddelbart er det vanskeligt at få øje på nyskabelserne og en ændret organisationskultur. Set udefra får man indtryk af, at de forskellige direktorater lever ,meget hvert sit liv tilsyneladende uden forpligtigelse til at følge op på de konkrete anbefalinger.
Med den begrundelse er det ønskeligt, at Landsstyret fremkommer med en status for SUKAQ?s arbejde, herunder også en redegørelse for, hvilke overvejelser Landsstyret gør sig om de næste faser i moderniseringen af administrationen.
Inuit Ataqatigiit konstaterer, at Landstinget indtil dato ikke har været inddraget i diskussionerne om hvilke mål, der skal lægges tl grund for opbygning af en grønlandsk administration. En så vigtig proces bør videreføres med inddragelse af samtlige partier og medlemmerne i Landstinget. Vi mener derfor, at tiden er inde til at partierne fremlægger deres visioner for og bud på en moderne og effektiv administration med afsæt i den grønlandske virkelighed.
Og ønsker på den baggrund en forespørgselsdebat med følgende indhold:
1. Hvad forstår vi ved grønlandisering i forhold til modernisering af hjemmestyreadministrationen og den kommunale administration?
2. Hvad er de konkrete mål/delmål for implementering og hvordan sikres det, at målene implementeret i praksis?
3. Hvad skal tidsperspektivet være for moderniseringen?
4. Hvordan sikres ressourcerne til at gennemføre målsætningerne?
IA ser frem til en fremadrettet og konstruktiv debat i Landstinget på baggrund af denne forespørgsel.
Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Landsstyreformanden fremsætter en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup har stillet forslag til en forespørgselsdebat om modernisering og tilpasning af Hjemmestyrets administration.
Spørgsmålene er relevante og berører os alle, hvad enten vi er politikere, offentlige ansatte eller borgere. Dette tema er desuden med jævne mellemrum genstand for drøftelse i medierne og blandt politikere. Jeg vil derfor med udgangspunkt i de konkrete spørgsmål søge at afdække de stillede spørgsmål.
Hvad vi forstå vi ved grønlandisering i forhold til modernisering af hjemmestyreadministrationen og den kommunale administration?
Landsstyret mener, at der er mange vinkler på begrebet grønlandisering, og vel lige så mange svarmuligheder, som Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup også selv er inde på. Grønland har siden indførelsen af hjemmestyreordningen i 1979 arbejdet for tilpasning af administrationens arbejdsform til grønlandske forhold. Det er ingen hemmelighed af hjemtagelse af ansvarsområder i tidens løb har afstedkommet en tung arv i form af direkte eller indirekte overtagelse af de medfølgende arbejdsgange.
Forenkling af administrative arbejdsgange handler ikke bare om en proces der igangsættes, men også i høj grad om omstillingsparathed. Forskellige administrative områder har i tidens løb selvstændigt arbejdet med forenkling af egne arbejdsgange. Disse initiativer har ikke nødvendigvis været kendt af andre end dem der konkret har arbejdet med bestræbelserne på at skabe forenkling. Tiltag som disse har derfor ikke altid virket synlige for omgivelserne.
Landsstyret er bekendt med, at de grønlandske kommuner i tidens løb også har arbejdet for at rationalisere eller modernisere deres administrationer, og at nogle kommuner har indgået fælleskommunale aftaler, hvor eksempelvis mindre kommuner henter faglige ekspertise fra større kommuner, i stedet for selv at opbygge en administration til varetagelse af bestemte opgaver.
Opkvalificering gennem uddannelse af den fastboende arbejdskraft er en ufravigelig målsætning, som Landsstyret arbejder målrettet med. Og det er da også Landsstyrets holdning, at det er det vi gør gennem målrettet uddannelsesindsatser.
Men vi må også samtidig erkende, at antallet af personer der gennemfører en uddannelse indtil dato ikke har kunne erstatte alle faglige grene af tilkaldt arbejdskraft. Grønland har i dag kun på ganske få fagområder næsten fjernet behovet for tilkaldt arbejdskraft, mens Grønland omvendt ved andre fag, og især specialiserede fag, endnu i mange år fremover bliver nødt til at tilkalde arbejdskraft udefra.
Grønlands Hjemmestyre har som arbejdsplads flere tilbud til sine ansatte, lige fra obligatoriske til personlig udviklende kurder til lederkurder. Dette kursus og efteruddannelsesprogram er tilvejebragt med det formål at fastholde og opkvalificere medarbejdere i centraladministrationen.
Der er i dag omkring 125 AC-fuldmægtige i centraladministrationen og ud af dem er der omkring 20 som enten er grønlændere eller som er personer som er vokset op i Grønland.
Grønlands Hjemmestyre har desuden igangsat en dialog med de studerende i Grønland (KIK) samt de studerende i Danmark (DKIK) for i højere grad at give de studerende informationer om Grønlands Hjemmestyre dom mulig kommende arbejdsplads. Det er hensigten at igennem information og dialog, skabes øget interesse for et job i Grønlands Hjemmestyre efter endt uddannelse.
Endelig kan det nævnes, at SUKAQ i femtiden vil kortlægge udvalgte dele af centraladministrationens kompetence med henblik på at kunne foreslås en mere rationel anvendelse af de kvalifikationer som nuværende medarbejdere er i besiddelse af, og ikke mindst hvilke kompetencer organisationen har behov for, for at kunne varetage de opgaver, den er underlagt. Ved denne kortlægning af kompetence søges også afdækket om løn- og stillingsstrukturer eventuelt medvirker til at fastlåse og vanskeliggøre flytning af opgaver fra en faggruppe til en anden faggruppe.
Som nævnt tidligere har begrebet grønlandisering mange facetter og Landsstyret mener det er vanskeligt at komme med ét og ku ét entydigt svar der dækker over hele begrebet.
Grønlands Hjemmestyres centraladministration har ved opstarten af organisationsudviklingsprojektet erkendt et behov for modernisering af administrationens arbejdsgange, og målsætningen for dette initiativ indgår i det næste spørgsmål som Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup stiller.
Hvad er de konkrete mål/delmål for implementering, og hvordan sikres det, at målene implementeret i praksis?
Landsstyret vedtog ved igangsættelsen af organisationsudviklingsprojektet i 2000, at udvikle en administration der i sin helhed:
1. Er mere effektiv i sin opgaveløsning
2. Er mere rationel i sin opbygning af arbejdsgange
3. Er kvalitetsmæssigt optimeret
4. Og i højere grad tager udgangspunkt i grønlandske forhold
SUKAQ?s gennemgang af de 4 direktorater har givet anledning til en lang række af anbefalinger, der går i retning af forenkling, rationalisering og effektivisering indenfor en række områder, hvor følgende problemstillinger har været gennemgående:
1. Ressourcekrævende arbejdsgange
2. Komplicerede budgetprocedurer
3. Mangelfuld dokumentation
4. Digitalisering af visse opgaver som følge af utidssvarende ressourcekrævende edb- systemer
5. Forslag til regelforenkling generelt og i forhold til kommuner og medborgere
6. Kompetenceudvikling
7. Koordineret indsats på indkøbsområdet.
Anbefalingerne retter sig mod alt lige fra simple tiltag, der på kort sigt kan implementeres og tl anbefalinger der kræver implementering over en længere tidsperspektiv, ligesom nogle anbefalinger retter sig konkret mod den måde det gennemgåede direktorat har valgt at organisere sig på.
Det er hér vigtigt at fremhæve, at medarbejderne i de berørte direktorater direkte har været inddraget både i forbindelse med gennemgangen af deres organisation og arbejdsgange, men at medarbejderne også har medvirket til udarbejdelse af forslag til anbefalinger.
Direktørkollegiet er den instans, som godkender SUKAQ?s anbefalinger, og er tilsvarende den instans som har til opgave at sikre implementering af godkendte anbefalinger.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup påpeger at der er meget lidt synlighed omkring implementeringen af SUKAQ?s forslag til forenklinger i centraladministrationen. Dette er rigtigt, idet det har vist sig at være overordentligt vanskeligt for nogle at de involverede direktorater at gennemføre de foreslåede tiltag. Årsagerne hertil er mange, men primært handler det om, at organisationen fortsat befinder sig i en situation, hvor selv små forslag til forbedring af arbejdsgangen kan forekomme uoverskuelig i den hektiske hverdag.
Det er Landsstyrets vurdering, at en organisation på størrelse med Grønlands Hjemmestyres centraladministration bør være beredt på konstant udvikling af sine arbejdsgange og rutiner. Det må også erkendes, at de enkle forvaltningsenheder kun i et ganske lille omfang har overskud til selv at gennemføre analyser af forenklingsmuligheder i egen organisation, hvorfor en enhed som SUKAQ, der kan gennemgå en forvaltning uden afbrydelse af de daglige opgaver, synes at være en anvendelig løsningsmulighed i et udviklingsperspektiv.
Landsstyret har ved ansættelsen af den administrerende direktør valgt at opprioritere organisationsudviklingsprojektet, og der er derfor taget initiativ til at få udarbejdet et katalog over SUKAQ?s anbefalinger som bliver præsenteret for Landsstyret i april i forbindelse med strategifastsættelse for finanslovsforslaget for 2004
Det er hensigten at dette materiale også skal bidrage til at danne grundlag for prioriteringer af anbefalinger der rækker in d såvel det finanspolitiske som det politiske og administrative niveau.
Hvad skal tidsperspektivet være for moderniseringen?
Ved etableringen af Projektsekretariatet SUKAQ var intentionen, at dette skulle forløb over en periode på 3 år. Men som nævnt overfor er det Landsstyrets vurdering, at em organisation på størrelse med Grønlands Hjemmestyres centraladministration har behov for et sekretariat for organisationsudvikling.
Landsstyret er naturligvis interesseret i at få synlige resultater på såvel kort som på langt sigt, men det er også et faktum, at en organisation og dets arbejdsgange konstant er under udvikling, hvorfor man ikke kan sige, at udviklingen er gennemført på et bestemt tidspunkt. Landsstyret ønsker derfor, at dette bliver en vedvarende på lige fod med andre opgaver som centralforvaltningen også er ansvarlige for. Samtidig ønsker Landsstyret også at bidrage til at få prioriteret nogle af de anbefalinger som der allerede nu foreligger, så der for centraladministrationen ikke hersker tvivl om, at implementeringen af anbefalingerne også har Landsstyrets opbakning.
Hvordan sikres ressourcerne til at gennemføre målsætninger ?
I forbindelse med etableringen af organisationsudviklingsprojektet i 2000 anlagde man dengang den synsvinkel at dette kunne gennemføres med en driftsbevilling på 2 mio. kr. pr. år frem til maj 2003., og der blev samtidig i Finansloven udarbejdet mål for rationaliseringsgevinst ved indførelse af organisationsudviklingsprojektet. Det har dog siden vist sig vanskeligt at udmønte rationaliseringsgevinsten for administrationen direkte i Finansloven, da implementeringen af de anbefalinger som SUKAQ har udarbejdet endnu ikke er tilendebragt.
Landsstyret vil i forbindelse med strategifastsættelse for forslag til finanslov for 2004 tage stilling til en prioritering af SUKAQ?s anbefalinger, og vil på den måde søge at bidrage til at nogle af SUKAQ?s anbefalinger bliver synlige i organisationen, og også helst, at de direkte kan aflæses i Finansloven.
Med disse ord ser jeg frem til debatten i Landstinget. Tak.
Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Nu er det partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Med fuld forståelse for Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup forslag til forespørgselsdebat om modernisering og tilpasning af Hjemmestyrets administration vil vi fra Siumut med følgende deltage i debatten.
I forbindelse med grønlandiseringen understreger Landsstyret i deres svarnotat, at begrebet har mange vinkler, og det kan vi i Siumut på ingen måde modsige. Men i forbindelse med administration skal vi fra Siumut understrege, at man skal prioritere, hvordan servicen ydes fra det offentlige.
De grønlandsksprogede i Grønland er i forhold tl andre med andet sprog langt større i antal, og derfor er det mere hensigtsmæssigt, hvis den gruppe prioriteres i servicen, ud over servicen overfor gruppen med e t andet sprog. Men prioriteringen mener vi, at vi må søge at opnå at servicen skal ske på grønlandsk samt at de skal have en bred viden om den grønlandske kultur. Fra Siumut mener vi, at man ikke kan komme uden om den nuværende og den fremtidige brug af det danske sprog i administrationen.
Vi bruger det danske sprog gennem uddannelse samt vores kommunikationssprog udadtil, og derfor er det nødvendigt, at have egenskaber i den offentlige betjening. Det er almindeligt at kræve grønlandsk- og dansksprogethed når man efterlyser dygtige uddannede medarbejdere i direktoraterne og deri er vi fuldt ud enige. Siumut følger godt med i udviklingen i Grønland, og vi har i de seneste år bemærket, at grønlandsksprogede veduddannede vokser i antal. Vi betragter det som meget væsentligt, at drage nytte af dem, og at de kvalificerer sig til de forskellige arbejdspladser.
Vi ved i Siumut, at vi endnu ikke i fuldt omfang kan få besat alle stillingerne med grønlandsk- og dansksprogede, men vi ligger indtil nu vægt på, at der banes vej for unge uddannede, der både kan grønlandsk og dansk.
Alle partier er enige i, at administrationen skal forenkles, da den nuværende udgift i Grønlands Hjemmestyre og kommunernes administration nu er på ca. 800 mio. kr., og derfor har Landstinget fuldt grundlag til atm deltage i arbejdet om, hvordan vi kan nedbringe de administrative udgifter.
Men vi skal understrege, at dette arbejde skal udføres med omhu. Ændringen skal foregå uden at skade de administrative medarbejdere. I Landsstyrets svarnotat henviser de til SUKAQ?s gennemgang af direktorater med henblik på rationalisering af opgaverne. Vi nærer forhåbninger til dette, da de administrative medarbejdere har direkte deltagelse i arbejdet.
Selvfølgeligønsker vi i Siumut, at man i sagen opnår hurtigere resultater, men med hensyn til de administrative medarbejderes vilkår, finder vi det nødvendigt, at sagen på en tryg og omhyggelig udvikles målorienteret. Vi er i Siumut ikke i tvivl om, at der i forbindelse med ansvarsfordelingen til regionerne, at administrationerne rationaliseres. I dag ligger et meget stort ansvar placeret centralt, og derfor er den administrative service meget fin, og for at komme over den, er det nødvendigt, at fordele ansvaret.
Vi ligger vægt på i Siumut, at forenklingen af administrationen skal ske i samarbejde med KANUKOKA, således at der skabes et større samarbejde mellem kommunerne.
Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit ser Asii Chemnitz Narups debatoplæg som en opfølgning af et af den sidste valgkamps meget hotte temaer. Forslagsstilleren fokuserer i sit forslag på vores arbejdsplads her, og efterlyser en debat på en række meget væsentlige spørgsmål.
Indledningsvis skal jeg sige, at forslaget må give Landsstyret en meget velkommen lejlighed til at forklare sin forståelse af begrebet ”grønlandisering”. Og der er således mulighed for at give den grønlandske befolkning en nogenlunde samstemmende og meget tiltrængt forståelse af begrebet. Sådan forholder det sig også her på den store arbejdsplads. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at opnå gode resultater, så må vi være i stand til at forklare, hvad vores fælles mål er, vi må kunne holde sammen på vores arbejdsstyrke, og vi skal bruge vores kræfter på at trække i samme hammel samme vel, og uden for stor usikkerhed om fælles mål.
Det er Landsstyrets og Direktørkorpsets fornemmeste opgave, som de øverste ansvarlige for centraladministrationen, at forklare medarbejderne hvilke mål der arbejdes efter, og indrette arbejdsgangene efter disse mål. Det er rigtigt, at Hjemmestyrets overtagelse af en række ansvarsområder samtidigt har betydet, at vi også har arvet administrationskulturerne, for det meste uden at tilpasse arbejdsgangene til det grønlandske samfund, hvilket igen betyder, at vi sætter os i en evig tilstand af efterslæb.
Vi takker for Landsstyrerformandens forklaring vedrørende SUKAQ-projektet, men ønsker alligevel en dybere indsigt i projektet, da projektet også har indflydelse på vores arbejde som landstingsmedlemmer. Vi sætter ikke spørgsmål ved Landsstyrets kompetenceansvar for driften af centraladministrationen, men ønsker at Landstinget efter bedste evne bidrager til at pege på forbedringsmulighederne. Inuit Ataqatigiit skal anbefale, at der bliver mere åbenhed omkring centraladministrationens daglige gang, og ikke mindst om dem tiltag der gøres for at forny organisation.
Vi skal opfordre til at ledelsen med jævne mellemrum samler hele personalet til heldagsseancer, hvor der gøres status, evalueres på de opstillede og indgydes til sammenhold. Vi skal opfordre til nysgerrighed om andre måder at organisere sig på, f.eks. i Nunavut, hvor der gøres brug af uddannelsesstillinger. Vi skal opfordre til at der udfoldes bestræbelser på at beholde medarbejderne så længe som muligt, og ikke mindst at medarbejderne inddrages i alle beslutningsprocesserne.
Vi skal også opfordre til, at det tydeliggøres, hvilke opgaver centraladministrationen skal løse, og ikke mindst hvilke opgaver den ikke skal løse. Vi tror på, at kun en stabilt og vedholdende personale- og administrationspolitik fører til de ønskede resultater. Målet må være at Hjemmestyret er en tillokkende arbejdsplads, hvor man udfolder alle sin talenter, og hvor der er tillid mellem arbejdsgiver og medarbejdere. Disse mål vil Inuit Ataqatigiit meget gerne medvirke til at nå.
Vi skal senere i dag diskutere et andet dagsordenspunkt nemlig punkt 84, som også kommer til at omhandle nogle af de samme forhold, nemlig forholdet mellem samfundsstrukturerne, og den administrative drift af samfundet samt jagten på den ultimative administrationsmodel tilpasset det omgivende samfund.
Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Set I forhold til Grønlands indbyggertal og spredning efterlyser Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup modernisering og tilpasning af det offentliges service overfor befolkningen. Det er et meget væsentlig punkt i forhold til Landsstyrets oplæg om en anderledes samfundsstruktur, og det er et meget væsentlig forudsætning for at overgangen til et nyt samfundsstruktur kan blive realitet. Til forslagsstillerens begrundelser har vi fra Atassut følgende at sige:
Der er noget rigtigt i debatten om at den offentlige administration kan være langsommelig, ufleksibel og dyr, men på den anden side mener vi fra Atassut, at vi heller ikke skal glemme, at de samme offentlige instanser mange gange har meget store bemandingsproblemer. Og desværre må vi konstatere at vi i adskillige år vil have disse problemer.
Derfor mener vi fra Atassut at det er på tide, at hele uddannelsessystemet skal tages op til revision, og på baggrund af de oplysninger får vi redskaber til at omstrukturere hele uddannelsessystemet, og vi er fra Atassut med tilfredshed opmærksomme på at Landstyret prioriterer uddannelsessystemet og videreudviklingen af denne.
Men det er ikke ensbetydende med at vi stiltiende skal vente på at der sker forbedringer. Det er bydende nødvendigt at nå frem til enighed om hvordan de eksisterende ressourcer kan blive anvendt bedre end i dag. Og vi mener fra Atassut at kernen i hele processen må være at det offentliges service overfor befolkningen skal være tilfredsstillende overfor alle parter.
Der skal være opmærksomhed overfor hvordan de enkelte borgere, interesseorganisationer og arbejdsrelaterede henvendelser bliver behandlet fra det offentlige, netop for at undgå unødig ventetid og frustrationer hos den der har henvendt sig til det offentlige. Og såfremt sagen er en beslutningssag og den relevante offentlige instans ikke kan besvare, må det være naturligt at rette en skriftlig henvendelse om at der desværre ikke kan svares på henvendelsen med det samme, og hvis det er muligt, må vedrørende instans også fremkomme med hvornår der kan forekomme svar på henvendelsen. Derved undgås unødig ventetid og frustrationer hos den der har henvendt sig til det offentlige.
Derudover kritiseres det offentlige for at have en alt for stor administrationsapparat, men også der er der modsætningsforhold, nemlig mangel på arbejdskraft, især uddannet arbejdskraft, det medfører ofte at der bliver overophedning af sager og forringelse af servicekvaliteten. Derfor hilser vi Landsstyrets målsætning om at det offentlige til stadighed vil have brug for SUKAQ-ordningen, og vi skal fra Atassut opfordre de enkelte Landsstyreområder til at undersøge hvilke indstillinger fra SUKAQ kan realiseres, og tage de skridt der er holdbare og realistiske.
Asii Chemnitz Narup efterlyser også hvordan grønlandisering skal fortolkes. Det er fuldstændig rigtigt at begrebet har mange nuancer og facetter, og dermed har berøringsflade på mange områder. Fra Atassut mener vi grundlæggende at grønlandisering ikke har noget at gøre med øjen- og hårfarve, når der skal ske ansættelser hos det offentlige ” nej ” her må vi komme med indrømmelser overfor at Grønland og Danmark igennem mange år, når det gælder livsform og kultur, har udviklet mange sammenfaldende og fælles værdier. Derfor vurderer vi fra Atassut at de danskere der har valgt at bosætte sig i Grønland, og dermed valgt at være en aktiv del i samfundet også er inkluderet i begrebet grønlandisering.
Derudover skal vi heller ikke forblinde os overfor at vi er en del af verdenssamfundet, og at der igennem årene er kommet folk langvejs fra, ikke blot for at besøge os, men for at leve med os, og dermed blive en aktiv del af samfundet, dem mener vi også fra Atassut er inkluderet i begrebet.
Når det er sagt mener vi fra Atassut, at vi, for at bevare vores egen identitet også skal prioritere at de børn og unge, der er født og opvokset her i Grønland hvad uddannelser angår, skal vi motivere dem til at gennemføre uddannelse og ikke mindst, vi skal motivere dem til at vende hjem og arbejde for samfundet efter endt uddannelse, og det skal ske uden at destruere samfundets økonomiske formåen. Og vi er fra Atassut tilfredse med at landsstyret har startet et tæt samarbejde med de studerede udenfor Grønland.
Alt i alt, alle der med gode formål, og ikke har intentioner om at misbruge mulighederne i Grønland men gerne vil deltage i det grønlandske samfunds udvikling mener vi fra Atassut at de skal bydes velkommen.
Landsstyret har tidligere tilkendegivet at det er på tide at hele samfundsstrukturen bliver taget op til revision, med det formål at de nødvendige ændringer I samfundsstrukturen kan realiseres, det vil vi fra Atassut tage aktiv del i, og det offentliges service overfor befolkningen er et vigtigt punkt i hele processen.
Byrde- og opgavefordelingerne mellem Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner vil også blive berørt. Derfor er det bydende nødvendigt at Grønlands Hjemmestyre og kommunernes landsforening KANUKOKA og ikke mindst bygdernes forening KANUNUPE i tæt samarbejde kommer med indstillinger overfor Landstinget, og vi fra Atassut glæder os til de mange initiativer der vil blive forelagt overfor Landstinget. Tak.
Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det Per Berthelsen fra Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Efter Demokraternes opfattelse er det både relevante og presserende spørgsmål Asii Chemnitz Narup fremsætter i sin forespørgselsdebat.
Relevant, fordi begrebet ”grønlandisering” er blevet et begreb, som mange bruger i flæng uden at give begrebet indhold. Dermed er det blevet et argument i sig selv, bare at sige grønlandisering, uden at konkretisere hvad man mener. Det har desværre givet en stilstand i debatten, som ikke har været fremmende for udviklingen i Grønland.
Derudover har vi oplevet en kedelig tendens til, at begrebet er blevet misbrugt i politisk øjemed. Særligt af personer, som ønsker at fremme deres egen karriere frem for fortrinsvis danske emner. De har sat lighedstegn mellem grønlandisering og det at kunne beherske det grønlandske sprog.
Og dermed har de indirekte krævet, at beherskelse af det grønlandske sprog skal være et ufravigeligt krav, hvilket de beklageligvis har haft held med. De har indsnævret begrebet til udelukkende at være et spørgsmål om beherskelse af det grønlandske sprog, hvilket efter min mening er en forfejlet opfattelse.
Presserende, fordi det er på tide, at vi får formuleret en strategi således, at flere af de grønlandske ansatte i Hjemmestyret får en reel mulighed for at dygtiggøre sig, så de på fair vis kan komme i betragtning til de højere stillinger.
Selve sammensætning af begrebet: en grønlandiseret administration fremkalder mange spørgsmål, da henholdsvis begreberne grønlandisering og administration i sig selv er af en karakter, som kan defineres på ligeså mange måder, som der er personer, der forsøger at definere det.
For at få skabt noget klarhed om begreberne, har jeg valgt at definere disse. For ved at definere begreberne finder man ud af, hvilke komponenter man på et reelt grundlag kan ændres i en mere grønlandiseret retning.
Derfor har jeg valgt for overskuelighedens skyld at opdele mit indlæg i følgende punkter:
1. Hvad er grønlandisering med en efterfølgende debat af begrebet?
2. Hvad er en administration, herunder sat i relation til ønsket om en grønlandiseret administration?
Ad 1) Her i forbindelse med det første, så fremkommer forslagsstilleren med nogle betragtninger om, hvad ”grønlandisering” er for en størrelse. Det drejer sig bl.a. om uddannelse, opkvalificering af den fastboende arbejdskraft, kultur herunder sproglig identitet, og samfundsmæssige systemer.
Det er en udmærket måde at forstå grønlandisering på. Efter min mening er en af de helt afgørende mangler ved vores administration, at der er så lidt opkvalificering af den fastboende arbejdskraft. Forslagsstilleren forestiller sig, at bl.a. Ilisimatusarfik kunne anvendes i den sammenhæng. Jeg har tidligere foreslået, at Ilisimatusarfik kunne bruges som en slags forvaltningshøjskole, hvor der kunne afholdes kurser af kortere varighed.
På den måde kunne medarbejderne løbende modtage undervisning i forskellige forvaltningsfag.
Eventuelt kunne man sammensætte en række moduler, der kvalificerer én til at varetage opgaver på fuldmægtigniveau.. Det vigtigste ved kurserne er, at de fagligt har et niveau, som på reelt vis er tilpasset Hjemmestyrets administration.
Med det kulturelle aspekt ved grønlandisering tænkes der først og fremmest på sproget, og som før nævnt at man kan begå sig på grønlandsk. Som jeg fremkom med i det ovennævnte, så har man misbrugt begrebet i enten politisk øjemed, eller af de personer, som ønsker at fremme deres egen individuelle karriere. Det er ærgerligt, at det har udviklet sig på den måde.
Vi har på det nærmeste siden Hjemmestyrets indførelse krævet af de danske tilkaldte, at de tillærte sig det grønlandske sprog.
Men hvad er der sket: Ikke ret meget. I stedet for bare at sætte autopiloten til og kritisere de danske tilkaldte for deres manglende interesse i at lære det grønlandske sprog, burde man spørge dem, hvad baggrunden er for, at de ikke har ønsket at lære det grønlandske sprog.
Hvis vi ønsker, at de tilkaldte skal lære det grønlandske sprog, så skal der også være en reel mulighed for at tilegne sig det. Det er jo en kendt sag, at undervisningen i grønlandsk ikke er på et tilfredsstillende niveau.
Derudover har jeg ærligt talt svært ved at forestille mig, at Hjemmestyrets administration pludselig skulle begynde at tale grønlandsk. Inderst inde tror jeg ikke, at der er en reelt forventning hos nogen i Landstinget om, at der vil blive talt grønlandsk i Hjemmestyret, så længe der er tilkaldte i Grønland. Det virker som en drøm, der ikke kan realiseres uanset hvor dejligt det end måtte lyde.
Hele diskussionen om hvorvidt det grønlandske sprog udelukkende skal tales i Hjemmestyret, virker således som en enten-eller diskussion, hvor man ikke kommer nogen vegne. Lad os da hellere fokusere på de områder, hvor mulighederne for succes er størst. Alle borgerne her i landet har en lovbefalet rettighed til at blive betjent på det sprog, de foretrækker at blive betjent på, når de henvender sig til en offentlig administration. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis sprogkurserne blev rettet mod de personalegrupper i Hjemmestyret, der har den største kontakt med den gruppe af grønlændere, som udelukkende taler det grønlandske sprog.
Lad os starte der. Lad os skabe en tiltrængt succeshistorie, inden vi tager det næste skridt.
Ad 2) Vedrørende det andet spørgsmål, der er det næste punkt en definition af administration. Jeg forstår følgende ved begrebet, administration: a) Forvaltning af regelsæt, herunder ikke mindst opfølgning af de forvaltningsretslige regler. b) Hvordan er administrationen organiseret ? c) Opgaveløsning, og ikke mindst punkt d) Personalekulturen ment i en bred forstand.
Ad. 2a) Regelsæt: Den grønlandske lovgivning er præget og inspireret af den danske lovgivning, herunder ikke mindst de forvaltningsretslige regler. Jeg har svært ved at se, hvordan vi kan ændre vores lovgivningstradition, uden at vi giver køb på de forvaltningsretslige garantier, som bl.a. sikrer, at befolkningen kan anke en afgørelse, hvis de er utilfredse med Hjemmestyrets afgørelse. Demokraterne ønsker at fastholde denne tradition, og med hensyn til;
Ad. 2b) Organisation: Når vi taler om hvordan administrationen er organiseret, vil jeg gerne korrigere forslagsstilleren, at vores administration er en kopi af et andet lands administration. Dette er ikke helt korrekt. Jeg har en kraftig formodning om, at vores administration er den eneste administration, der har så mange chefer i forhold til underordnede medarbejdere.
Ved at klikke sig ind på www.nanoq.gl under telefonbog bliver man meget overrasket over at se, hvordan forholdet mellem chefer og medarbejderne er i Direktoraterne. Der er simpelthen alt for mange chefer. Det skal dog retfærdigvis siges, at Økonomidirektoratet har et fornuftigt forhold mellem chefer og underordnede medarbejdere.
Min formodning, som jeg gentagne gange har fået bekræftet, er, at en forfremmelse fra at være fuldmægtig til at være kontorchef eller afdelingschef er en direktørs fastholdelsesmulighed overfor en medarbejder, som ellers ønsker at drage tilbage til deres oprindelige hjemsted. Dette er uholdbart. Vores overenskomstsystem er med andre ord ikke gearet til den grønlandske administrations virkelighed. Den er desværre tilpasset en dansk administrations virkelighed. Det her var et område, som man bør se på.
Som udgangspunkt bør overenskomstsystemet være mere fleksibelt, så en medarbejder kan blive påskønnet, uden at det nødvendigvis skal resultere i et avancement. Jeg har mange kommentarer til det nuværende overenskomstsystem, som jeg dog ikke vil fremkomme med her.
Som forslagsstilleren skriver, så fungerer direktoraterne som små atomer uden at være forankret i en fast enhed. Jeg er enig med forslagsstilleren om, at det er problematisk, at direktoraterne så at sige ”lever” deres liv hver især. Det skyldes efter min mening, at en direktør for et direktorat både refererer til en politisk chef, Landsstyremedlemmet, og en administrerende direktør. Hvis der opstår en interessekonflikt for direktøren, så vil han følge ordren fra Landsstyremedlem, da han har den daglige berøringsflade til vedkommende. Det har den konsekvens, at den administrerende direktør ikke har mulighed for at få hele Hjemmestyret til at trække på samme hammel.
Så hvis vi ønsker, at Hjemmestyret skal tænke i helheder, kræver det en organisationsændring. Derfor er det også ejendommeligt, at der ikke har været fastsat krav om i stillingsopslaget, at den administrerende direktør skal have erfaringer med eksempelvis organisationsprocesser, herunder organisationsforandringer.
Vedrørende punkt ;
Ad. 2c) Opgaveløsning: Omkring opgaveløsningen har jeg svært ved at se, at opgaverne kan løses på en særlig grønlandsk måde.
Umiddelbart er jeg af den opfattelse, at den grønlandske befolkning mest er interesseret i at få en forvaltning, som er billig, effektiv og er upartisk i sin sagsbehandling. Om måden at løse opgaver på, er en mellemting mellem den swahilianske og den tyrkiske måde at løse opgaver på, er befolkningen da ligeglad med. Bare den virker på den bedst tænkelige måde. Derfor er jeg også uenig med forslagsstilleren om, når hun fremkommer med en betragtning om, at det er en ulempe, at den grønlandske administration er en kopi af andre administrationer.
Efter Demokraternes mening er problemet ikke, om det er en kopi af et andet lands administration, men at det ikke virker efter hensigten. Vi er på linie med forslagsstilleren i, når hun siger: at den er for dyr; at den er for ineffektivt; at den er for lukket; og at den er for langsommelig.
Men, hvem har skylden for det. Det har vi som folkevalgte politikere. Her må vi gribe i egen barm. Rammerne for Hjemmestyret bliver fastlagt via Finansloven, som bliver vedtaget af Landstingets medlemmer. Så det er dér, hvor vi bør starte, hvis vi virkelig ønsker en ændring.
Ad. 2d) Personalekulturen: Den grønlandske administration er noget særligt, idet vi henter så mange eksperter fra Danmark til at bestride hovedparten af de akademiske stillinger i Hjemmestyret. Ud fra et økonomisk og fagligt synspunkt er det uheldigt, at det forholder sig sådan, idet det først og fremmest er dyrt i relation til transport, frirejser og vakantindkvartering at have så mange eksperter tilknyttet. Fagligt, fordi der går en stor del viden tabt, hver gang en ekspert forlader landet.
Derudover er det mit indtryk, at man ikke tidligere har gjort noget i retning af at ændre på dette faktum. Det har jo været så nemt bare at hente en ekstra tilkaldt til landet. Det har nærmest virket som en sovepude for Landsstyret. Og det er på trods af, at Landsstyret selv har nedsat et sekretariat, SUKAQ, som har fremkommet med 88 anbefalinger til, hvordan dette problem kan løses bl.a. i relation til videre- og efteruddannelse.
Så i relation til at få en mere grønlandiseret administration er der her en oplagt mulighed for at påbegynde en positiv proces. Og det er her vigtigt at holde sig for øje, at det er en løbende proces, der skal foregå. Det er en proces, der kan tage mange år. Derfor er det vigtigt for Demokraterne, at processen kommer på skinner og bliver iværksat på en sådan måde, at medarbejderne i Hjemmestyret bliver inddraget i processen.
Hvis processen skal lykkes er det vigtigt, at det politiske niveau bakker op omkring projektet, og sørger for at holde sig ajour med udviklingen. Eksempelvis kunne Landstinget pålægge Landsstyret om årligt at fremkomme med en redegørelse, som forslagsstilleren selv lægger op til. I det sammenhæng bliver vi nødt til at prioritere. Ligesom når vi prioriterer midlerne i forbindelse med fastlæggelse af Finansloven, bliver vi også her nødt til at prioritere blandt ønskerne.
Det samme gør sig gældende, når vi ønsker at prioritere nogle nye projekter, idet vi også der bliver nødt til at prioritere andre projekter eller initiativer bort. Vores embedsmænd i Hjemmestyret kan ikke overkomme alt.
Vi må jo nok erkende, at en af grundene til, at SUKAQ?s arbejde desværre ikke er blevet implementeret i højere grad end tilfældet er, at det ikke har haft den fornødne interesse fra Landsstyret eller Landstingets side nok også fordi SUKAQ ikke har haft gennemslagskraft nok.
En anden relevant grund er, at hver gang der foretages ændringer af organisationen vil det altid møde modstand hos visse medarbejdere, chefer og Landsstyremedlemmer, da de samlet set vil tabe på det. Det er derfor uhyre vigtigt, at Landstinget fastholder en linie, som der ikke kan rokkes ved.
I nærværende ordførerindlæg har jeg først og fremmest taget udgangspunkt i forholdene i Hjemmestyret, selvom jeg har bemærket, at forslagsstilleren også fremkom med nogle spørgsmål i forhold til kommunerne. I relation til det ovenstående er jeg af den opfattelse, at vi skal prioritere ressourcerne, hvorfor det vil være relevant at starte med Hjemmestyret først, inden vi tager det næste skridt.
Det var Demokraternes holdning til spørgsmålet. Tak.
Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste der ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg skal fra Kandidatforbundets side fremkomme med følgende kommentarer til Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag.
Jeg vil lige understrege, at en af vores vigtigste mål i Kandidatforbundet nemlig er, at vi skal have selvstyre. Og vores alt for store afhængighed af alt slags arbejdskraft udefra gradvis skal minimeres. Derfor støtter vi i princippet begrebet ”grønlandisering”, men måske burde vi måske snarere diskutere noget mere anvendelsen af begrebet ”grønlandisering”. I det jeg selv personligt ofte er i tvivl om, hvordan jeg skal anvende dette begreb. Vi kan nok alle sammen regne med, at dette begrebs stamord er en grønlænder. Men kam spørge, hvilke grønlænder kan ”grønlandiseres” ” Eller man kan spørge, hvilke tilkaldt kan ”grønlandiseres” og hvordan.
Efter min egen overbevisning kan man ikke sætte et spørgsmålstegn ved, at jeg er grønlænder, derfor kan jeg ikke ”grønlandiseres?, idet jeg i forvejen er grønlænder. Jeg kan ikke forestille mig, at man kan gøre en hvilken som helst tilkaldt til en grønlænder, alene ved at grønlandisere.
Det ser ikke ud til at dette kan lade sig gøre, men naturligvis kan en være tilkaldt efter sin egen vilje tilskynde sig selv til at lære det grønlandske, levemåde, kultur og alt andet der tilknyttet sig til en grønlænder, alt efter sin interesse. Selvfølgelig er det et spørgsmål om, om den enkelte er interesseret. Alle mennesker her lever frit og det må man respektere.
Jeg ved også, at når man snakker om grønlandisering, hvad er det i grunden i mener ? Men når vi snakker indbyrdes i Kandidatforbundet om begrebet ”grønlandisering”, ja så støder vi ofte på i hvilken sammenhænge dette begreb skal og bør anvendes. Som sagt et af vores vigtigste mål, og interesser er, at vi til enhver tid skal arbejde rem mod opnåelse af selvstyre.
Derfor i denne debat om modernisering af Hjemmestyrets administration ikke sætte spørgsmålstegn ved anvendelsen eller ikke anvendelsen af begrebet ”grønlandisering”. Som vi kan se det i Kandidatforbundet, savner man i mange tilfælde i dag en klar politik om arbejdskraft, og ofte glemmer man i den grønlandske administration, hvem det er man arbejder for. Naturligvis arbejder man for og skal arbejde for det grønlandske folk. Når serviceringen af disse skal være god, så skal man naturligvis tale det sprog som anvendes af de servicerede.
Nu er det bare et spørgsmål om, hvilke politiske mål der er til stede i den centrale administration. Ifølge Kandidatforbundets målsætninger kan man som sagt opnår dette igennem at have en klar ansættelsespolitik og gennem en ordning om administration efter grønlandsk behov og ikke mindst igennem en bedre uddannelse.
Vi ved selvfølgelig også i Kandidatforbundet, at dette ikke kan ske fra dag til dag, men vi mener, at hvis man havde haft konkrete og klare tiltag omkring administrationen siden Hjemmestyrets indførelse kunne man sandsynligvis i dag haft mindre udgifter til administrationen, og skule kunne være i stand til at holde stad og begrænse disse.
Når administrationen i Grønland skal tilpasses, er en af de bedste muligheder, og som er en af Kandidatforbundets mål og forudsætninger, nemlig uddannelse. Vi kan jo ikke slynge det ud ved at sige, at vi må arbejde på at ændre den dyre administration blot gennem grønlandisering. Jeg vil lige gentage at en af Kandidatforbundets vigtigste mål er stadigt en bedre uddannelse, løbende kurser for de ansatte, uddannelse af kommende ledere, decentralisering, vise større respekt for de ansatte, og ikke mindst gode vedvarende tilbud i alle henseende til de hjemmehørende ansatte. F.eks. ved at give gode tilbud til grønlandske akademiske studerende i Danmark eller udlandet, så det er gunstigt at komme tilbage. Gode gunstige muligheder til boliger, institutionspladser, gode lønninger og andre gode tilbud, således anvendelsen af tilkaldt arbejdskraft kunne minimeres. Disse ting har vi tidligere fremsagt her i Landstinget, men desværre uden tilslutning.
Jeg skal understrege fra Kandidatforbundets side, at vi slet ikke er imod enhver udlændings ret til at arbejde her i Grønland. Men må selvfølgelig gøre det klart, at man uden videre ikke kan gå uden om den vedkommende lands anvendte sprog. Dette kan også ses i Danmark, som vi er i Rigsfællesskab med, idet folk fra andre lande der bosætter sig i Danmark, kræves at lære det danske sprog, såfremt de skal ud og finde arbejde i Danmark. Derfor kan det ikke forestilles utopisk eller mærkværdigt, hvis man skal kræve, at man skal lære det grønlandske sprog i forbindelse med ansættelsen i Grønland.
Det vil kun være på sin plads. Men som tingene ligger i dag, er det ikke realistisk at kræve at kunne grønlandsk fuldstændigt, idet Landsstyret i deres svarnotat erkender, at der i dag findes ca. 125 akademiske ansatte i den grønlandske centraladministration, hvoraf kun ca. 20 er grønlændere eller opvokset i Grønland. Vi kan sandsynligvis ikke skyde skylden på andre, for at tingene ligger som sådan i dag, idet det er os selv der skal rette op på sådanne problemer.
Vi har hidtil haft Hjemmestyre i snart 24 år, men vi må jo erkende, at vi har efterslæb på ansættelsesområdet, og at det er gået langsomt med hensyn til tiltag om løsning af den store afhængighed af tilkaldt arbejdskraft. Dette er igen dokumenteret igennem tal i Landsstyrets svarnotat. Flere af de private virksomheder, og sågar også nogle af det danske riges virksomheder har dokumenteret, at det ikke er noget problem med at ansætte udelukkende eller næsten udelukkende grønlandske medarbejdere i Grønland.
Min ansættelse i en statslig institution i næsten 30 år er et godt eksempel her. I denne institution er der ansat ca. 90 uddannede grønlændere og ca. 25 danskere. Derfor kan man godt sige, at den danske stat har formået bedre at have grønlandske ansatte end Grønlands Hjemmestyre. Grønlands Hjemmestyre må tilstræbe at få flest mulige grønlandske akademikere ansat. Disse vil jeg gerne tage som eksempler, idet det kan lade sig gøre, at have flest grønlandske ansatte.
Det er vidt nok kun et spørgsmål om, hvordan man kan forbedre ansættelsesvilkårene for de grønlandske medarbejdere, så stillingerne bliver gunstige og attraktive og tilbydes bedre muligheder for uddannelse, og ikke mindst at gennemskue en politisk stillingtagen.
Uden at besvar de enkelte spørgsmål fremkommer jeg hermed med disse udtalelser på vegne af Kandidatforbundet. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Dernæst er det Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller.
Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak til Landsstyreformandens besvarelse, ligesom jeg også takker for partiernes ordførere. Til Anthon Frederiksen den sidste taler, så skal jeg lige præcisere, at ved vores den overskrift, så har vi ikke tænkt på nationaliteten, fordi man kan ikke grønlandisere en grønlænder, det er ikke folk vi her tænker på, det er organisationsformer, politisk organisation eller administration og politik, jeg her tænker på, det skal jeg lige blot præcisere overfor ham, fordi han kom ind på.
Men jeg siger mange tak for de mange interessante besvarelser, og jeg kan mærke, at vi alle er engageret i selve problematikken, og det er glædeligt, at vi nu endelig kan debattere dette emne her i salen. Det har stor relation til selve udviklingen, og det kan også debatteres meget mere bredt, fordi det berører hele udviklingen af hele Grønland, og der kan man også bruge temaet ”grønlandisering”.
Men for at begrænse det, så har vi relateret det til Hjemmestyrets centraladministration, således at vi på den måde kan få et fingerpeg om, hvordan vi kan administrere landet, som er mere tilpasset vores forhold. Og det er glædeligt, at Landsstyreformanden kom ind på, at man ikke mindst skal prioritere uddannelse af især af chefgruppen, og vi ved jo, at uanset i hvilken som helst arbejdsplads, der er det også afhængig af selve ledelsen eller lederens ledelsesmåde og hans fleksibilitet det hele afhænger meget af, og det vil så også være en nøgle for den fremtidige udvikling, og det er Inuit Ataqatigiit også meget glad for, at man primært vil fokusere på den hjemmehørende arbejdskraft.
Og vi mener også ved den fremtidige ansættelsespolitik, og såfremt man så ikke har alle kvalifikationer, så vil det også være et krav, at man i de næstkommende 2 år, der skal man så løfte sine kvalifikationer, således at man på den måde i forbindelse med ansættelse, så vil det så også betyde, at man kan komme ind i form af en uddannelsesstilling.
I Grønland og for så vidt angår hjemmehørende arbejdskraft og fordi vi ved, at når vi tilkalder arbejdskraft udefra, og især når de så har været ansat et par år, og når de så rejser igen, så rejser de med den viden og den erfaring, som vi desværre ikke har fået rodfæstet her i Grønland, og på den måde, så er det ligesom om, at vi mister den viden og den erfaring vi ellers har, og det er ligesom for at forankre disse ting, at man primært fastansætter den fastboende befolkning.
Hans Enoksen, Landsstyreformanden kom også ind på, at der er ca. 125 akademikere, og at den allerstørste del af dem er udefrakommende arbejdskraft, og de fleste partiordfører kom også ind på, at vi må regne med at der stadigvæk vil gå mange år, hvor vi må tilkalder arbejdskraft udefra, og det er vi også enig i, men tl trods herfor, så synes vi, at det er på tide, hvordan vi skal byde denne udefrakommende arbejdskraft velkommen her, hvordan vi integrerer dem i det grønlandske samfund, og hvilke krav vi skal stille til dem med hensyn til vores sprog, og der synes jeg, at man bør fastsætte nogle klarere retningslinier herfor.
Og i forbindelse med ansættelse, så mener vi også, at man også skal være klarhed om kulturen, således at de også får mulighed for at integrere sig i vort samfund, og at man bør også kunne prioritere vores sprog, og med hensyn til vores traditioner omkring mad og føde, og den føde vi får, det må vi kunne tillære dem, fordi hvis vi ikke gør det, så vil det være meget svært, at integrere disse.
Jeg synes også at vi i støre grad må snakke om, hvordan man i arbejdspladsen, hvad for en virksomhedskultur vi gerne vil udvikle, fordi i dag er det som om, at vi i vores familieliv, der er det så vores ritter eller traditioner dem kan vi ikke ligesom give videre til virksomhederne, og derfor virker virksomhederne som lukkede og som ikke er rodfæstet i samfundet, og derfor er det vigtigt, at man også må tænke på traditioner og værdier i virksomhedsudviklingen.
Og som afslutningsvis, så vil jeg lige nævne, at jeg i min fremlæggelse kom til at spring lidt over det, der vedrører uddannelsessektoren, fordi vi i Inuit Ataqatigiit ligger vægt på at vi udvikler den fastboende befolkning, hvorfor det er vigtigt, at uddannelsesstederne får en mere central placering. Og vi kan nævne handelsskolerne og Ilisimatuaarfik, således at både at man eventuelt kan bruge de studerende og lærerkræfterne i de forskellige virksomhedsundersøgelser der måtte foregå.
Men hensyn til ansættelser, så vil jeg heller ikke undlade at nævne, fordi en af vores visioner er i Inuit Ataqatigiit f.eks. at man skal kunne blive ansat i en uddannelsesstilling, fordi Han Enoksen, Landsstyremedlemmet også sagde, at der stadigvæk er stor mangel på akademikere, og vi må have en klar planlægning på det område, såfremt man så mangler kvalifikationer, så må vi løfte deres viden.
Og med hensyn tl brugen af arbejdskraft udefra, så må de kunne pålægges, at også videregive deres viden, som vores ordfører Kuupik Kleist også var inde på det, så kan man se på den metode man bruger i Nunavut eller Nunavik, og den kan man eventuelt se på de forhold, således at vi kan hente erfaringer derfra, hvorfor jeg mener, at selvom Landsstyreformanden også har været inde på det, at forholdene hele tiden ændrer sig, at vi sætter os en helt klar planlægning.
På den anden side, så synes vi, at det er meget vigtigt, at vi fastlægger hvad det er for nogle mål vi skal sætte os, og også kommer med midtvejspunkter, som vi også skal sætte os, således at vi hele tiden kan måle, hvornår eller hvordan vi efterhånden når de mål, og vi må så også kunne fastsætte en politik sådan på længere sigt, og som landstingsmedlemmerne også har været inde på det, så er de også klar til at være med i arbejdet.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Først skal jeg lige understrege, at som ordfører for Inuit Ataqatigiit, at i forbindelse med min fremlæggelse, at hvad angår kommunerne og bygdebestyrelserne, har jeg ikke været rigtigt inde på det, dette skyldes at så vidt jeg husker, at vi har haft en sådan længere debat under vistnok punkt 81, på baggrund af Inuit Ataqatigiits forslag, og det der vedrører emnet her, det har vi også dengang været inde på, selvom vi ikke rigtigt fremkom med nogle konkrete slutninger.
Vi snakker nu om den centrale administration generelt så forstår jeg det således, at vi plejer at snakke om, at ligesom de strengere krav, der fremsættes i forbindelse hermed er blevet synlige, nemlig strategi, kendskab til strategiske formåen, og fordi der er så store udgifter forbudne i forbindelse med den centrale offentlige administration, også fordi Det Rådgivende Udvalg for Grønlands Økonomi har sagt, at vi kan spare op til 400 mio. kr., hvis vi virkeligt har viljen til at omdanne vores organisation. Således at disse midler kan bruges til andre formål, der virkeligt vedrører enkeltpersoner her i samfundet.
En anden undersøgelse viser også som blev fremlagt for nylig, f.eks. at man kan lave en skattereform, det har vi i snart mange år beskæftiget os med i Inuit Ataqatigiit, de såkaldte eksperter som ikke har fundet noget som helst, har sagt, at man også kan effektivisere ved at omlægge skattesystemet, det er ikke bare for at spare, også med hensyntagen til den enkelte skatteborger, og en bedre form for en service overfor dem.
Her i dette forslag fra Asii Chemnitz Narup er et centralt emne, serviceringen af samfundet skal forbedre altså en offentlig administration som er tilpasset samfundsstrukturen, hvordan kan vi opnå dette. Baggrunden for denne udtalelse er, at vi her i debatten skal være påpasselig med, at komme med alt for følelsesladet debat, vi skal ikke fokusere på hudfarven, det vi skal fokusere på det er, hvordan kan den offentlige administration effektiviseres, hvordan kan vi servicere borgerne bedre.
Hvis samtlige herboende kan lære grønlandsk, ja vi kan jo godt have eventuelle visioner omkring dette, at vi får en sådan uddannelse i fremtiden, og fordi vi er bekendt med, at alle de tiltag som vi har gjort her, ikke har kunne lykkes for os. Især med hensyn til det grønlandske sprog, anses af danskerne for noget der ikke kan læres. Den tilkaldte arbejdskraft befinder sig jo her i landet kun i kortere perioder det er altså ikke et spørgsmål om man har vilje eller ej eller at det er altså disse spørgsmål, som kan være omfyndige, som vi skal være påpasselige med.
Med hensyn tilkaldt arbejdskraft, i forbindelse med igangsættelsen af denne opgave, vi beskæftiger os med netop nu, så må vi sigte efter, at vi afskaffer begrebet ”tilkaldt”, vi må sige, at de udefrakommende arbejdskraft skal være den der på grund af interesse for Grønland af egen fri vilje er kommet hertil, således at vi ikke ligesom tvinger dem til at komme her til landet, og mange af dem i dag har denne holdning.
Med hensyn til de bemærkninger fra Asii Chemnitz Narup, så må vi også tænke på de uddannelsessøgende især på højere læreranstalter, at vi må så prøve på at animerer dem til at fremkomme med forslag om, hvilke uddannelsesformer der vil være relevante i grønlandske sammenhænge, også fordi de uddannelser vi modtager, er ligesom opbygget af danskerne i Danmark. Ja danskerne er jo bekendt med hvilke forhold der eksisterer her i Grønland, og det er derfor efterlyser bedre uddannelser som er tilpasset her i Grønland.
Vi har en stor forhåbning om i Inuit Ataqatigiit efter denne debat, og med henvisning til de debatter der har været her i Tinget, a Landsstyret har fået et input som de så kan bruge i deres arbejde, og at landstingsmedlemmernes synspunkter kan indarbejdes i deres videre arbejde. Vi har ingen divergerende meninger her , vi har samme mål, det er derfor vi ser frem til det videre arbejde.
Med hensyn til Demokraternes ordfører, så Swahili-sproget er et sprog Swahili er ikke et land, det er kun et sprog.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Ja Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit har indgivet en forespørgselsdebat om modernisering og tilpasning af Hjemmestyrets administration, det er et meget interessant emne, og jeg kan mærke, at partierne også har været interesseret i det, og er kommet med lange ordførerindlæg, og det er jeg også meget glad for, fordi Landsstyret prioriterer, at især administrationen bliver moderniseret, og ikke mindst bliver koordineret også med hensyn til de opgaver der bliver løst her i centraladministrationen.
Og i de seneste år og især inden for nærværende valgperiode, så har vi også debatteret det meget kraftigt, og kaldte det for ”grønlandisering” og ikke mindst, hvor det første Landsstyre der blev etableret, hvor der også kraftigt blev debatteret ansættelser. Og det er også helt på sin plads med en sådan debat, det er sundt, fordi man til dagligt ikke snakker om det, men det blev så vendt og blev kraftigt debatteret, og det har så også givet os grundlag for vores videre arbejde, og vi og vi er også meget tilfredse med denne debat selvom nogle af dem var meget følelsesladet, men der blev virkeligt taget et skridt og det er jeg glad for.
Med hensyn til Asii Chemnitz Narpus’ meldinger om, at der skal være en koordineret administration, og at man også nøje følger med i det, det er Landsstyret principielt meget enig i, således at man i fremtiden ved udførelsen af sådanne et arbejde vil bære frugt og har også vilje til at det også bærer frugt.
Og de meldinger der kom fra Inuit Ataqatigiit vedrørende SUKAQ og Landsstyrets redegørelse herom, hvor man takker for det, og håber og ønsker, at man bør redegøre nærmere for det overfor landstingsmedlemmerne, og det har vi viljen til her i Landsstyret. Og Landsstyret skal også sige, og jeg gør det på vegne af hele Landsstyret, fordi jeg selv tænker på, at man i forbindelse med efterårssamlingen, så vil det ikke kun være en skriftlig redegørelse om SUKAQ, men at medarbejderne selv også redegør for det arbejde de udfører, og også redegør for hvilke problemer de støder ind på, det synes jeg er meget vigtigt.
Og jeg synes også at det er helt på sin plads, at man gør det, således at Hjemmestyrets bestræbelser på at ændre admininistrationsgangen, således at Landstinget bliver inddraget i det. Vi selv i Landsstyret, så har vi fået en redegørelse fra SUKAQ?s side, og vi har erfaret mange mærkelige ting derfra, som på grund af den snørklede administration, så bliver mange sager forhalet, og hvorfor Landsstyret selvfølgelig også har viljen tl at lave en ændring på det forhold. Men selvfølgelig i samarbejde med medarbejderne her i centraladministrationen, og hvor Landstinget også bliver orienteret om det.
Inuit Ataqatigiit kom også ind på det store gennemtræk eller deres melding om, at man holder personalemøder eller hvor hele personalet i Hjemmestyret bliver samlet, og hvor man også snakker om stadet, og en sådan samling vil så ske den 1. samling vil ske den 4. juli, og der håber jeg også på, at det også vil bære frugt i form af, at det giver SUKAQ et fingerpeg om, hvilken retning man skal gå, således at man så også kan stadfæster en politik for hjemmestyreadministrationens udvikling.
Men det er korrekt, at vi har i de seneste år har overtaget store arbejdsområder, og netop på grund af det, så har vi måtte hente arbejdskraft udefra, og det er svært at komme uden om, og såfremt vi skal have en god organisering på det i fremtiden, så må vi tage udgangspunkt i de ressourcer vi allerede har her i landet, men vi må også uden at være tilbageholdende sige, at vi bliver nødt til at tilkalde arbejdskraft udefra i mange år frem, og det har Landsstyret allerede været inde på under deres besvarelse, men selvfølgelig skal vi bestræbe os efter, at bruge den hjemmehørende arbejdskraft, og jeg bemærker, at både ordførerne og forslagsstilleren også har den samme mening.
Med hensyn til grønlandiseringen, så blev der brugt en masse ord på det, om hvad grønlandisering kan betyde, vi har jo også en masse forskellige grundlag, hvor Kandidatforbundets Anthon Frederiksen vurderer som om det er nogen gange kan være uforståeligt, og det er heler ikke underligt, fordi man vurderer det på en masse forskellige måde. Fordi man ikke kan grønlandisere en grønlænder det ved vi alle sammen. Men årsagen til det, at vi også bruger det er, at vi primært skal satse på den grønlandske arbejdskraft og den hjemmehørende arbejdskraft.
Og med hensyn tl nogle af partiernes ordførere, der blev det også nævnt, at man bør bestræbe sig på at fastholde arbejdskraften i længere tid, og det er er vi fuldstændigt principielt enig i, fordi det bedste vil være hvis medarbejderne blev længere tid her landet, og dermed kunne udnytte deres viden, så må vi bestræbe os på atm fastholde dem længst muligt, og det er nået vi i fremtiden bør styrke.
Og såfremt vi så skal finde en sådan en ordning, så må vi også inddrage de forskellige fagorganisationer i arbejdet, og f.eks. er de udefrakommende arbejdskraft, den bliver udskiftet næsten hver 2. år eller allerlængst hvert 3 år og det koster en masse økonomiske midler, og det må vi så hjælpes ad med for at overkomme det.
Og fra Siumuts side kom man ind på at med hensyn til medarbejderne forhold, at de så også skal have trykke forhold, og at man så i den retning bør have en udvikling. Det er jo rigtigt, at såfremt medarbejderne ikke føler sig trygge på arbejdspladsen så vil de ikke udfører deres arbejde på en tryg måde, og det er jeg fuldstændigt enig i, fordi hvis man skal arbejde på en tryg måde, så må man også have et godt miljø, det ved vi alle sammen, hvorfor man også indenfor Hjemmestyret, der vil Hjemmestyret gerne deltage for at nå dette mål, hvor medarbejderne igennem deres repræsentanter også kan deltage.
Og at man blot omstrukturere indenfor Hjemmestyret, at det så ikke vil indebærer noget, fordi hele vores miljø vil blive berørt,, hvor Siumut også kom ind på, at man skal inddrage KANUKOKA, ja det kan vi heller ikke komme uden om, idet samfundet og ser man det under et, så er det jo primært kommunernes service man ikke kan komme uden om, og der er det også vigtigt at de relevante organisationer bliver inddraget, og det er jeg og Landsstyret fuldstændigt enig i.
Og de meldinger fra Atassut, hvor man blandt andet når man henvender si tl det offentlige, og de problemer man støder på der, hvor man må vente i lang tid, det er selvfølgelig noget vi alle har pligt for at undgå, og vi kommer nogen gange ud for, at når man får nogle skrivelser der kun er blevet skrevet på dansk eller grønlandsk, så går der meget lang tid før de bliver besvaret, og det er noget man selvfølgelig også klager over, og der kan man ikke komme uden om, at især chefgruppen er dansksproget, og de skal jo også igennem denne personalegruppe, før man besvarer en eventuelt henvendelse. Og at man på grund af sproget, at man har s lang en ventetid, det er selvfølgeligt også noget som Landsstyret også gerne deltager i, og det kan man eventuelt gøre ved en omstrukturering af arbejdsgangene.
Og Atassut ordfører kom også med den melding, at danskerne i Grønland selvfølgelig også er en del af samfundet her i Grønland, og det er jo også fuldstændigt korrekt, der er danskere som i mange mange år har arbejdet i Grønland, og som er med til at løfte samfundet, og ikke mindst er der mange familier som er blandede grønlændere og danskere, og de skal selvfølgelig også have lige muligheder som os andre til at deltage i udviklingen, og det er Landsstyret selvfølgelig principielt enig i. Fordi de gerne vil leve heroppe i Grønland, og de skal så blive betragtet som hjemmehørende.
At Landsstyreformanden nogle gange bliver vurderet som om vedkommende kun beskytter de rene grønlændere. Jeg skal ikke holde skjul på, at jeg selvfølgelig gerne vil beskytte grønlænderne, men jeg vil på ingen måde deltage i at udstøde danskere, som lever heroppe. Selvfølgelig skal man tage udgangspunkt i en ansættelsessituation, at tage udgangspunkt i vedkommendes kvalifikationer, og det er det man primært skal sigte på.
Og flere partier kom også ind på de grønlandske uddannelsessøgende i Danmark og deres muligheder for at få arbejde i Grønland, og at disse muligheder skal forbedres, og det er det vi allerede er startet på, hvor Hjemmestyret har indledt en dialog med de grønlandske uddannelsessøgende i Danmark, og vi håber så på at kunne opnå gode resultater med det, og jeg ved at de allerede har igangsat nogle initiativer. Og Landsstyret har også vilje til, at denne dialog med de uddannelsessøgende i Danmark bliver videreført, og vi opfordrer jo de unge til at tage en uddannelse, og det vil så heller ikke være underligt, at såfremt vi gerne vil lokke dem til atm tage et arbejde her i Grønland, og det er noget som vi må fastholde og/eller i Grønland.
Og med hensyn til de opgaver mellem Hjemmestyret og kommunerne og arbejdsfordelingen mellem disse, det har jeg allerede været inde på, og det er også noget som Atassut også ønsker, og det er vi selvfølgelig også enig, fordi sker der en omstrukturering, så må befolkningen selvfølgelig inddrages, og det er vi enig i.
Og fra Demokraterne kom med den melding, og det er jo et langt indlæg, han kom med, og også blandt andet kom ind på nogle bemærkninger, og også kommer med en løftet pegefinger, men her skal man også passe på med, at man ikke bliver alt for følelsesladet, fordi bliver man for følelsesladet, så fordrejer man også selve debatten. Og Demokraterne kom også ind på, at man har nogle visioner om, at man kun taler grønlandsk indenfor Hjemmestyrets centraladministration. Jeg synes at det er et personligt ansvar, og det er overhovedet ikke Landsstyrets hensigt, at der skal kun tales grønlandsk indenfor Hjemmestyrets centraladministration.
Og jeg synes, at såfremt man stillede et sådan et krav, så kommer man ind tl at skade menneskerettighederne, fordi det jo også er en personlig sag, hvilke sprog man taler. Og man kom også ind på, at man avancerer fra fuldmægtig til kontorchef, for at fastholde medarbejderne, det kan jeg ikke kommentere, fordi det har jeg ikke hørt noget om, og jeg håber heller ikke at det har været tilfældet, fordi disse avancementer sker ud fra personlige kvalifikationer og det arbejde der skal udføres, og ud fra den arbejdsmængde der ligger, og når man så ved disse avancementer, så inddrages Personaleadministrationen selvfølgelig også eller Personaledirektoratet.
Og Demokraterne kommer også med en melding, at det ikke skal være for dyrt ved serviceringen af borgerne, den administrative servicering, og det er vi selvfølgelig også enig i, og jeg håber så også på, at ved omstruktureringen, så vil man pege på en billigere løsning, fordi vi alle sammen kom ind på, at vi skal finde den billigste mulige måde at servicere på, det er jeg så også fuldstændigt enig med Demokraterne i netop dette synspunkt, hvor han blandt andet også kom ind på, at centraladministrationen er for lukket, er for stiv, og at arbejdsgangen er for langsommeligt.
Og det er ikke et mål i sig selv, at man skal servicere langsomt, og det er heller ikke det der er medarbejdernes hensigt. Men det er nogen gange den dobbeltsprogede arbejdsgang der sker, der er årsag til at arbejdsgangene kan være lidt for langsommelige, og at det er for lukket, det er selvfølgelig en personlig udtalelse, men jeg føler ikke at man gør det lukket, fordi der er jo også mulighed for at få aktindsigt, og der er også personalerepræsentanter og personaleforeninger, som man også bruger her. Og derfor er jeg ikke helt enig, og har svær ved at se, at det skulle være for lukket her, også i forhold til den korte tid jeg har været Landsstyreformand, og i forhold til det jeg selv har oplevet her.
Og Demokraternes melding vedrørende flytninger og at de dyre flytninger der hele tiden pågår, som er meget bekostelige, og hvis man kan undgå dem, så vil vi jo gerne undgå dem, men tænker vi på den uddannede grønlandske arbejdskraft, så er det stadigvæk for få af dem, og der er vi sikkert på at det så stadigvæk vil være en økonomisk byrde for os i en del år frem. Og med den melding om, at man rejser med den viden, og at man så mister den viden de rejser med, det er jeg fuldstændigt enig i.
Og man kom også ind på at SUKAQ hidtil ikke er lykkedes helt, og det er sådan at Landsstyret ikke har interesse i det, og at det har grundlag der, fordi SUKAQ arbejder selvstændigt og det går så videre til Direktørkollegiet og den administrerende direktør, og til dagligt så blander politikerne sig ikke i den administrative arbejdsgang, men selvfølgelig skal man følge med i arbejdsgangene, men medarbejderne i SUKAQ og det arbejde som de udfører nu, og så res resultatet af det, som Landsstyret har fået forelagt, der vurderer Landsstyret at de har udført et godt stykke arbejde, og jeg er meget taknemmelig for denne rapport, som er veludarbejdet, og derfor er vi også taknemmelige for de dygtige medarbejdere, vi har i SUKAQ, selvom de nogle gange bliver kritiseret, så håber jeg, at I vil fortsætte med Jeres flotte arbejde. Jeg skal nok støtte Jer, således at vi opnår de bedste resultater for samfundet.
Med hensyn til forslagsstillerens forslag til forespørgselsdebatten ,det er jeg meget tilfreds med, således at det også giver os et fingerpeg om, hvad for en retning vi skal have, og jeg håber så også på, at medarbejderne i SUKAQ også har fået input og nogle ideer fra de politiske ordførerindlæg, og jeg håber ås også på, at Landstinget også følger med i det videre arbejde, og bliver informeret, og det har vi også vilje til at gennemføre det. Og til efterårssamlingen, så vil medarbejderne i SUKAQ kunne få lov til at redegør for det arbejde de udfører mundtligt, og jeg vil gerne takke for de spændende og gode debat som vi så har været igennem her, og jeg håber så også på, at det gode samarbejde også vil fortsætte i fremtiden. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
For en kort bemærkning. Med hensyn til Landsstyreformandens udtalelse, så først Landsstyreformanden er ligesom frustreret over, at Demokraternes irettesættelse. Men jeg mener, at hvis vi skal gå den rette vej, og hvis vi skal drøfte tingene igennem, så må vi også kunne påpege de svagheder vi har.
Der er ikke tale om følelsesladet fremlæggelse af synspunkter. Det er en efterlysning af en meget målrettet indsat, hvis jeg har sagt noget forkert, så må jeg beklage. Men eftersom vi holder møder meget hen af aftener, så kan det også skyldes at vi er kommet til at sige sådanne på grund af tidsnød.
Hvad angår swahili, det er et sprog i Afrika, og jeg har kendskab til et par ord på swahili og flyveren hedder ”Dark Sunday”. Det jeg blot vil sige er, at man i forbindelse med administrationen og det er ikke et spørgsmål om sprog, hvilke sprog der bruges eller hvilke lands arbejdsmetoder, det væsentlige i denne sammenhæng er, at der er en tilfredsstillende servicering af borgerne, det er det jeg gerne ville sige med det. Det er altså bare et godt input til os alle sammen.
Jeg skal også fremkomme med en rettelse til Landsstyreformanden, at Demokraterne har ikke til hensigt, at vores udtalelser er udmøntet, at man går ind for nogle af svarnotatet, at vi har sagt eller brugt stærke ord, men det er en støtte til fremlæggeren.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Anthon Frederiksen, fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Først med hensyn til forslagsstillerens udtalelser, jeg har måske fremlagt noget som er svært at forstå, som lyder i retningen af, som eventuelt kan misforstås, så vil jeg fremkomme med en rettelser til forslagsstillerens forslag
Forslaget er ikke som noget der er personligt, men i forbindelse med min fremlæggelse, og hvad angår hvem der er grønlædere og hvem der er grønlænder og hvad er grønlandiseringen skal betyde, da jeg som kom frem til det, så konkluderede jeg, at en grønlænder ikke kan grønlandiseres, det fremkom også i Landsstyreformandens besvarelse, at begrebet som er svært at definere, det kom han ind på, så får jeg det indtryk at han mener, atm jeg også har svært ved at definere begrebet ”grønlandisering”. Det skal jeg blot gentage, at det der bliver sagt fra Landsstyreformanden, at han er bekendt med, at når talen kommer på grønlandisering, så ved jeg hvad det drejer sig om.
Med hensyn til en eventuelt misforståelse, skyldes kun at når vi siger grønlandisering, hvilken betydning vi vil udlede der af. Selvfølgelig skal man ikke være i tvivl om det med hensyn til det når vi siger grønlandisering.
Men i forbindelse med min fremlæggelse har jeg sagt, at vi ikke bare kan bruge ordet grønlandisering overfor alle de problemer vi har. En af de ting jeg påpegede var uddannelse, kurser, uddelegering af ansvarsområderne og tillid mellem samarbejde, det er altså igennem dette, at vi kan mindske udgifterne i forbindelse med det offentliges administration, også fordi vi efterhånden har kørt med Hjemmestyret i 24 år, og jeg kom også ind på, at vi desværre i disse år har mistet en del på grund af en for dyr administration, det kom jeg også ind på, at det er alene os der har ansvaret for det, og at vi ikke skal skyde skylden på andre.
Med hensyn til ansvarsområderne, pligterne og uddelegeringen af disse, så må man heller ikke glemme at fra centralt plan, at ved formindskelse af centraladministrationen, så kan man også lave en besparelse af den dyre administration, jeg er også bekendt med, at det er en af Landsstyrets målsætninger og har sagt det. Nemlig, at ansvarsområderne og pligterne er koncentreret i centraladministrationen, og hvis man kan uddelegere en del af disse ting, så kan man også formindske den centrale administration..
Som eksempel vil det være relevant at bruge licensudstedelse til fiskeri, jagtbevissystemet, som også medfører en stor del af en centralistisk administration, hvis altså dette kan realiseres og uddelegeres så kan man også formindske den centrale administration. Det gør sig gældende også hvad angår anlægsområdet, hvis altså kommunerne uddelegeret større ansvar, så kan man også komme uden om de omveje man bruger i den offentlige administration, og dermed formindske udgifterne.
Selvfølgelig har vi en hel masse ting, som vi også kan nævne her. Men hvad angår de initiativer, som vi bliver fortalt om, så håber vi, at vi også til blandt andet efterårssamlingen vil Landsstyret fremkomme med et bud på deres intentioner, måske på begge sprog. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Kuupik Kleist for en kort bemærkning for en kort bemærkning.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Det er ved at være man bliver nok nødt til at være lidt forsigtig om, hvad det er for et sprog man taler herfra, men sprogene skal ikke være nogen bremse for at sige det, man gerne vil sige.
Men det jeg gerne vil sige her er, at når vi siger grønlandisering, så er vi kommet nærmere med en mere entydig forståelse hvad vi forstår ved grønlandisering. Og det er vi også glade for.
Efter Inuit Ataqatigiits forståelse, det vedrører service og arbejdsgange og ikke skal relateres til hverken øjenfarve eller hårfarve. Og jeg håber så også på, at det også vil ikke længere vil være så store en bremse i vores videre drøftelser, fordi nogle gange, så har man nogle gange har svært ved at tale om grønlandisering.
Men jeg synes, at vi endnu engang må præcisere, især fordi fra Inuit Ataqatigiits side, ikke skal være sådan, at vi i vores ønske om en større grønlandsk servicering, det er selvfølgelig vores ønske. Det er jo også passende, at det offentliges service over for borgerne blev på grønlandsk og i dag må vi jo sige, at forholdene næsten er det omvendte, men vi ønsker ikke, at det bliver misforstået. Men det er vores ønske, at det offentliges service foregår på grønlandsk.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Landsstyreformanden. Jeg håber, at det bliver kortere i forhold til første gang.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Det vil være tilfældet. Og det har forstået, at Per Berthelsens og Anthon Frederiksens bemærkninger. Jeg har forstået dem, idet de kom med nogle uddybninger.
Men Inuit Ataqatigiits melding om, at vi bør se på metoden i Nunavik. Allerede fra 1979 da vi indførte Hjemmestyret og de mange erfaringer, vi har og vi giver dem så selvfølgelig input. Men selvfølgelig vil vi også med hensyn til administration, det synes jeg er meget, hvad de kan give os tilbage. Det synes jeg er meget interessant.
Og planen er, når Landstingssamlingen er afsluttet, så er Landsstyreformanden inviteret til Nunavut, men jeg vil også tage det op. Men jeg kan ikke sige om Sukaq følger med i det, men jeg synes, at det er en meget, meget god melding I er kommet med.
Men da mødelederen ikke ønsker, at jeg kommer med en længere tale, så vil jeg slutte her og takker for den gode debat, vi har fået her og de mange gode meningstilkendegivelser, skal vi nok bruge i vores videre arbejde.
Isak Davidsen, mødeleder, Atassut.
Og dermed er behandlingen af punkt 76 færdig.