|
Dagsordenspunkt 43-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, mandag den 17. marts 2003, kl. 14:00
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut
Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Først skal jeg lige undskylde, at jeg på baggrund
af forkølelse, så er min ryst ikke så tydelig, og jeg skal også udtale, at det
jeg skal fremlægge med hensyn til FN-resolutionen som anses som meget
betydningsfuld for mange lande, og i den forbindelse, at mange starter
behandler den, så er det jo en meget nærliggende FN-resolution, som jeg skal
fremlægge.
Forslag til landstingsbeslutning om, at
Landsstyret til opfølgning på Selvstyrekommissionens principbetænkning
pålægges at arbejde for en folkeafstemning i Grønland i overensstemmelse med
FN‑resolution 1541 (XV), som Danmark har ratificeret. Ved folkeafstemningen
afklares, hvorvidt den grønlandske befolkning ønsker at Grønland opnår statsstatus,
fri partnerskab med Danmark eller opretholdelse af Hjemmestyreordningen.
I begyndelsen af marts måned fremsatte jeg et
forslag om forespørgselsdebat om kolonistatus, hvor jeg bl.a. skrev følgende: ”I henhold til FN’s resolution er vi blevet
stillet overfor en mangelfuld mulighed allerede i 1950’erne, hvorfor denne
mulighed, der allerede på daværende tidspunkt blev stillet, bør vi blive
stillet overfor, nemlig, at der gives mulighed for, at vi ikke længere har
kolonistatus, men gøres fuldstændig fri af Danmark”.
I henhold til min formulering fremsætter jeg
dette beslutningsforslag i Landstinget. I henhold til denne mulighed, og på
baggrund af den status vi har opnået, skal følgende tre valgmuligheder stilles
for det grønlandske folk:
1) Om vi
ønsker at få statsstatus
2) Om vi
ønsker at indgå fri partnerskab med Danmark ?
free association
3) Eller, om
vi ønsker at Hjemmestyreordningen fortsætter som hidtil.
Dette har primært baggrund i, at det grønlandske
folk, vælgerne, ikke blev stillet overfor et frit valg i 1953.
På grundlag af og med henvisning til ”Grønland og retsgrundlaget for politisk afkolonisering”
som dannede grundlaget for punkt 58 under forårssamlingen, og som har et
vigtigt budskab, viderefører jeg hermed beslutningsforslaget til Landstinget.
Folkeafstemningen medtages ved
spørgsmål/folkeafstemning til det grønlandske folk i henhold til
Selvstyrekommissionens betænkning. Bilag. Grønland og retsgrundlaget for
politisk afkolonisering forfattet af Gudmundur Alfredsson. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Så er det Landsstyreformanden, der kommer med en
besvarelse til dette.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Selvstyrekommissionens principbetænkning og
senere den endelige betænkning vil give Landstinget, Landsstyret og kommunerne
og ikke mindst befolkningen og erhvervslivet i Grønland ideer og forslag til
ændringer i vores samfund, som kan medvirke til at skabe en selvhjulpen og i
højere grad økonomisk uafhængigt Grønland.
Landsstyret lægger vægt på, at beslutninger af
afgørende betydning for befolkningen i Grønland og Grønlands fremtidige
udvikling træffes på et gennembearbejdet grundlag, som gives os alle mulighed
for at vurdere konsekvenserne af de enkelte beslutninger.
Når Selvstyrekommissionens betænkning har været
til debat i befolkningen og Landstinget har drøftet betænkningen er der
tilvejebragt et solidt fundament for at tage stilling til spørgsmålet om en
folkeafstemning.
Det er Landsstyrets opfattelse, at det
foreliggende beslutningsgrundlag bør indgå i de samlede drøftelser i
Landstinget om opfølgning på Selvstyrekommissionens endelige betænkning. På
denne baggrund skal Landsstyret indstille, at forslaget ikke fremmes yderligere
på nuværende tidspunkt. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Så er det Jens Napaattooq fra Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Per Rosing Petersen Siumut har
stillet forslag:
1. At
Grønland får Statsstatus
2. Om vi
ønsker at indgå fri partnerskab med Danmark
3. Eller
om vi vil bibeholde Hjemmestyreordningen som hidtil
Og om det er det det grønlandske folk der ønsker
det, og få det afklaret veds en folkeafstemning. Og til Per Rosing Petersens
beslutningsforslag har vi følgende bemærkninger til det fra Siumut.
Siumut skal ellers udtale, at vi kan gå ind for
Landsstyrets svarnotat om, at vi skal have statsstatus eller om vi ønsker fri
partnerskab med Danmark eller om vi skal bibeholde Hjemmestyreordningen samt at
dette skal blive behandlet sammen med selvstyrekommissionens betænkning, og på
baggrund der af, så har vi ellers fuld forståelse for Landsstyrets bevarelse,
men vi har følgende bemærkninger til det fra Siumut.
Siumut har fået realiseret Hjemmestyreordningen
sammen med befolkningen, og dermed har man aftalt rammer for hjemmestyret som i
dag trænger til at blive udbygget.. I og med at vi har opnået dette, så har det
grønlandske samfund opnået, at vi på baggrund i Hjemmestyreordningen er parat
til at få videreudbygget og videreudvikle vort land til selvstyrenhed ud fra
den viden og erfaring erfaringer, som
det grønlandske samfund har
Fra Siumut tror vi på, at vi har fuld tiltro til
vores forfædres styrke, nemlig fællesskab. Vi tror på i Siumut, at fællesskab
og samarbejde med det grønlandske samfund, og så kan man også få selvstyret
igangsat her i Grønland.
Fra Siumut ønsker vi at denne sag bliver
behandlet nøje og i samarbejde med samfundet, og derfor ønsker vi fra Siumut,
at Landsstyrets svarnotat bliver behandlet i forbindelse Selvstyrekommissionens betænkning, og
samtidig med at samfundet deltager i det videre arbejde omkring selvstyre, og
at man får samfundet inddraget i denne politiske debat. Det finder vi meget
vigtigt fra Siumut.
Denne sag er meget afgørende for Grønlands
fremtid, og der er flere spørgsmål som det grønlandske samfund har behov for af
få diskuteret i den sammenhæng, og så er det spørgsmålet om, at i sammenhæng
med Selvstyrekommissionen bliver behandlet, så ønsker vi at dette bliver
behandlet nøje og i tæt samarbejde med befolkningen, det ønsker fra Siumut.
Vi regner med i Siumut, at man i den kommende
ordning, så skal vi have en venlig samarbejde med den danske regering og
Folketing, således at vi kan få en for alle i samfundet godt resultat, og med
hensyn til dette meget vigtige spørgsmål, så finder i det vigtigt, at har tæt
samarbejde med den danske regering og Folketing.
Fra Siumut er vi overbevist om, at vi skal have
en folkeafstemning på et eller andet tidspunkt og folkeafstemningen vil
samfundet danne grundlag for en god økonomisk velfunderet fremgang, og vil
gerne deltage i de kommende dialoger. Og med disse bemærkninger, så støtter vi
Landsstyrets svarnotat, at Landstinget som opfølgning på Selvstyrekommissionens
endelige betænkning bør medtage beslutningsforslaget, og at man på nuværende
tidspunkt ikke fremmet forslaget på nuværende tidspunkt. Og det altså den
indstilling fra Landsstyret, og som vi finder hensigtsmæssigt fra Siumut, og
derfor støtter vi Landsstyrets indstilling.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste der får ordet er Johan Lund Olsen,
Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Først skal jeg lige komme med en rettelse, idet
forslagsstilleren i sin fremlæggelse nævnte, at det er FN?s resolution 1541 som man snakker om, men den
korrekte er FN?s resolution 1514. Da FN
afholdte Generalforsamling i 1960 som de også har fået godkendt. Og den er
blevet dateret 14. december 1960, og det er så den ratifikation som FN har
ratificeret eller som Danmark har fået ratificeret.
Den første bestemmelse i den Hjemmestyrelov som
vi kender i dag fastslår at Grønland udgør et særligt folkesamfund indenfor det
danske rige. Det betyder at Hjemmestyreloven ikke anerkender os som et
folk i FN forstand, men blot som et
særligt folkesamfund. Inuit Ataqatigiits målsætning har til stadighed altid
været at det grønlandske folk i lighed med ethvert andet folk skal nyde de
samme rettigheder. Udgangspunktet bør være, at det grønlandske fol uden først
at skulle udtrykke sig igennem et andet lands grundlov får en international
identitet, hvor ligeværd er det centrale element.
Siden vores partis start insisterer vi derfor
fortsat på, at Grønlands folkeretslige status bør hvilke på FN Pagtens
bestemmelser om rettigheder og pligter for et folkeretlig subjekt. Da Grønland
i 1953 gennem grundlovsændringen skulle indlemmes/integreres i det danske rige
blev den grønlandske vælgerbefolkning ikke rådspurgt igennem en folkeafstemning
som det ellers er krævet i medfør at FN Pagten. Nord- og Sydgrønlands Landsråd
blev kun spurgt til råds. Beslutningsgrundlaget som forelagdes for Landsstyret
var mangelfuld og Danmarks forpligtigelse i medfør af FN Pagten, om at fremme
en udvikling af selvstyre med henblik på uafhængighed blev hemmeligholdt og
måtte ikke forelægges over for Landsstyret.
I henhold til Folkerettens bestemmelser er det
grønlandske folk berettiget til at udøve sin selvbestemmelsesret, og det er så
det som FN resolutionen snakker om i resolution 1514. Selvstyre handler om
politisk selvbestemmelse og frihed og er et instrument som kan bruges i
bestræbelserne på at forfølge bestemte formål, f.eks. muligheden for økonomisk
selvbærenhed.
Med andre ord handler selvbestemmelsesretten ikke
alene om politisk selvbestemmelsesret, men også i ligeså høj grad om reel økonomisk bestemmelsesret. Gennem
den folkeafstemning, hvorved Hjemmestyreordningen 1979 blev indført blev det
grønlandske folk ikke anerkendt som et folk og vores ret til at udøve det fulde
mål af selvbestemmelsesretten tilsidesat. Derfor anbefalede Inuit Ataqatigiit i
1979 et nej ved folkeafstemningen.
Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at
Inuit Ataqatigiit til stadighed arbejder for endnu en folkeafstemning med
henblik på at få endelige fastslået, at vi er et folk efter FN’s forstand.
Konkret stiler vi derfor efter, at der afholdes en folkeafstemning den 1. maj
2005, og vi inviterer derfor de øvrige partier og enhver i dette land til at
støtte op omkring denne målsætning. Med
disse bemærkninger skal vi derfor med Landsstyret ligeledes anbefale, at dagens
emne også indgår i de drøftelser som Landstinget skal have til efterårssamlingen
som led i Tingets debat om Selvstyrekommissionens endelige betænkning. På denne
baggrund indstiller vi derfor også, at forslaget ikke fremmes yderligere på
nuværende tidspunkt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut,
foreslår, at der ved folkeafstemningen afklares, hvorvidt den grønlandske
befolkning ønsker, at Grønland opnår statsstatus, fri partnerskab med Danmark
eller opretholdelse af Hjemmestyreordningen.
Vi har i Atassut følgende bemærkninger til
forslaget: Selvstyrekommissionens principbetænkning og færdige betænkning vil
blive fremlagt til omhyggelig og kvalificeret debat i Landsting, Landsstyre,
kommunerne og blandt borgerne. Beslutningsforslag vil blive behandlet og hvis
afstemning bliver en kendsgerning, så bliver forberedelserne sat i gang.
Vi er sikre på i Atassut, at
Selvstyrekommissionen med alsidig grundlag, og med udgangspunkt i målsætninger
og muligheder i deres færdige betænkning vil anbefale mange alternative og
konstruktive løsningsmodeller. Det er således vores håb, at man uden at
behandle punkterne enkeltvis -
konstruktivt behandler betænkningen samlet set. Vi skal derfor fra Atassut
udtale, at vi fuldt ud tilslutter os Landsstyrets besvarelse, og at vi derfor ikke anbefaler, at forslaget bliver
godkendt på nuværende tidspunkt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Per Berthelsen,
Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Set i lyset af, at vi har rigelige med jordnære
problemstillinger at skulle tage op, og set i lyset af, at
selvstyrekommissionens endelige betænkning er nær forestående, skal vi hermed
fra Demokraternes side erklærer os ganske enig i Landsstyrets indstilling om,
at Per Rosing Petersens forslag bør indgå i de samlede drøftelser i Landstinget
som opfølgning til Selvstyrekommissionens endelige betænkning. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Landstingsmedlem Per Rosing Petersens forslag, og
til det har jeg fra Kandidatforbundets side følgende bemærkninger.
Principielt støtter Kandidatforbundet forslaget
fuldt ud, idet vi mener, at der i de seneste år, så har der pågået en masse
debat om selvstyre, ligesom vi også har nedsat en Selvstyrekommissionen, og med
hensyn til det arbejde som Kommissionen har udført, så må der komme snarest en
beslutningsproces i gang, som Landsstyret også ganske rigtigt var inde på, at
efter en fremlæggelse af Selvstyrekommissionens betænkning, så kan man for
alvor gå i gang med arbejdet. Og derfor ønsker vi fra Kandidatforbundet side,
at der ikke skal være nogle tvivl om fra samfundets side, hvorfor vi fuldt ud støtter en afstemning,
men selvfølgelig skal vi heller ikke glemme, at Selvstyrekommissionens arbejde
bliver fremsat overfor Landstinget og bliver debatteret, det kan vi ikke komme
uden om. Og derfor ser vi også frem til den betænkning som
Selvstyrekommissionen vil fremlægge, hvorfor jeg også støtter at man er
afventende overfor denne betænkning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det forslagsstilleren, Per Rosing
Petersen, Siumut.
Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Det er nok 1441, der har haft en afsmittende
effekt, så jeg kom til at skrive 1541, men Johan har ret i, at det er 1514, det
drejer sig om.
Men først vil jeg gerne sige tak til partiernes
og Kandidatforbundets bemærkninger, idet jeg bemærker, at man principielt er
enig i mit forslag, men jeg har samtidig også forståelse for, at man gerne vil
afvente Selvstyrekommissionens betænkning, og det har jeg overhovedet ikke
noget imod fra min side, men jeg lægger vægt på, at man også i samfundet
debattere nærværende punkt, og jeg håber, at den doktorafhandling der har været
fra Gudmundur Alfredsson, således at det brev der er blevet skrevet fra den
islandske advokat, at det så også når frem til befolkningen, og at Landsstyret
vil sørge for det, fordi det står meget klart, hvilke rettigheder vi har, og
det er jo også det vi også skal igennem, som et folk.
Jeg skal ikke kommentere de enkelte partier i
større udstrækning, idet jeg blot bemærke, at man har samlet sigtet, således at
man afventer Selvstyrekommissionens endelige betænkning før man behandler
nærværende punkt yderligere, og det er den melding som både Siumut, Inuit
Ataqatigiit og Atassut er kommet med, og som Johan Lund Olsen også særskilt var
inde på det, som Inuit Ataqatigiit ellers havde taget som en principbeslutning
om, at der skulle foretages en folkeafstemning i 2005. Men det som Johan Lund
Olsen var inde på, og som jeg også er enig i, det er netop et instrument, som
kan være med til at vi som en nation bliver økonomisk selvbærende. Og der er
ikke nogen yderligere uenighed i salen, hvorfor jeg også godt kan tilslutte mig
Landsstyrets indstilling om, at vi vender tilbage til punktet når
Selvstyrekommissionens betænkning er blevet fremlagt, men tak for de
meningstilkendegivelser i er kommet med.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Med hensyn til Per Rosing Petersens forslag
om, at der foretages en folkeafstemning i Grønland i overensstemmelse med FN’s
resolution, og at man spørger befolkningen om man skal opretholde Hjemmestyreordningen. Men jeg bemærker, at
samtlige partier støtter vores besvarelse, fordi det er i alles interesse, at
vi bliver mere selvstændige i Grønland og at befolkningen står som et særskilt
folk for selvbestemmelse, og det er jo et mål som vi alle sammen stiler efter,
og vi glæder os til den kommende debat ud fra Selvstyrekommissionens
betænkning. Der er ingen der er uenige om at vi skal have større
selvbestemmelse i Grønland, ligesom vi som et folk bliver accepteret i
Grønland. Og jeg er overbevist om, at når vi så står samlet omkring disse mål,
så kan vi også nå dem hurtigere.
Men vi glæder os til den kommende debat, og det
bliver også spændende at høre, hvad befolkningen siger, idet det jo er dem vi
primært skal tage udgangspunkt i når vi skal tage stilling til det. Og med disse
bemærkninger vil jeg gerne takke for den opbakning Landsstyrets besvarelse har
fået, således at vi så vender tilbage til punktet når Selvstyrekommissionens
betænkning bliver fremlagt til efteråret.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit har bedt om at få
ordet.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Det er for at undgå at man kommer med nogle
usikkerheder idet Siumuts ordfører i sit ordførerindlæg har brugt en forkert
grønlandsk betegnelse for Selvstyrekommissionen, og det er det der kan
misforstås som en hjemmestyrekommission, men jeg bemærker at
Landsstyremedlemmet også bruger den samme grønlandske betegnelse i sin
besvarelse. Det er blot en berigtigelse.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Dermed er behandlingen af punkt 43
færdigbehandlet, og den vil så blive sendt videre til 2. behandling i den
foreliggende form.