|
Dagsordenspunkt 42-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 15:05
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Landsstyret har den 26. februar 2003 indgået en aftale med regeringen om bloktilskud fra staten til Grønlands Hjemmestyre 2004. regeringen har på baggrund af indholdet i aftalen udarbejdet et forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre. Dette lovforslag 185 er den 12. marts fremsat for Folketinget med det sigte, at lovforslaget bliver færdigbehandlet inden sommerferien.
Lovforslaget fremlægges hermed for Landstinget med henblik på , at Landstinget afgiver en udtalelse til regeringen. Udtalelsen vil efterfølgende tilgå Folketinget. Forhandlingerne om en ny bloktilskudslov blev påbegyndt i januar i år og som nævnt afsluttet onsdag den 25. februar. Forhandlingen med regeringen ved Finansminister Thor Pedersen strakte sig over en enkelt dag. Forhandlingerne blev også ført i en atmosfære af gensidig forståelse.
Der er truffet aftale om blottilskuddet for 2004, således som det fremgår af lovforslaget samt bilag 12, som indeholder den tekst som blev aftalt mellem regeringen og Landsstyret. Hovedindholdet i aftalen er, at bloktilskuddet i 2004 fastsættes til 3.005.2 mia. kr. regnet i 2004 pris- og lønniveau. Dette indebærer at bloktilskuddet er uændret i forhold til 2003, bortset fra at der på sædvanligvis er foretaget pris og lønregulering af bloktilskuddet. Fra 2003 til 2004 er der fremskrevet med 1,8 % Staten har siden 1992 fremsat krav om en gradvis reduktion af bloktilskuddet. Indtil nu er en sådan reduktion ikke gennemført. Ved forhandlingerne om bloktilskud for 2002 har Landsstyret overfor Finansministeren fastholdt, at man ikke kunne godkende en nedsættelse blandt andet med henvisning til at Landsstyret havde nedsat en Selvstyrekommission, som også skulle overveje den fremtidige fastsættelse at bloktilskuddet.
Af aftalen mellem regeringen og Grønlands Landsstyre om bloktilskuddet for perioden 2002 til 2003 fremgik, at der kan forhandles om principperne for en gradvis aftrapningsordning for tilskuddet for 2004 med baggrund i Selvstyrekommissionens betænkning.
Selvstyrekommissionens betænkning er imidlertid forsinket. På den baggrund er regeringen og Grønlands Landsstyre enige om en 1-årig forlængelse af den nuværende aftale. Den indgåede aftale omfatter derfor kun 1 år, og ikke som normalt 3 år.
Som punkt 5 i aftalen er der optaget følgende tekst, og jeg citerer ”Med hensyn til fastsættelse af bloktilskuddet fra næste bloktilskudsperiode fra 2005 er parterne enige om, at der kan forhandles om principperne for en gradvis aftrapningsordning for bloktilskuddet, således at der sigtes mod at Grønland bliver mindre afhængig af bloktilskuddet, men også med hensyn til solidaritetshensynet mellem de to samfund. Dette vil indgå i de generelle forhandlinger om fastsættelse af bloktilskuddet fra 2005. Betænkningen fra Selvstyrekommissionen og det Erhvervsudvalg som regeringen og Landsstyret er enige om at nedsætte vil kunne danne baggrund for disse forhandlinger”, citat slut.
Ved de næste forhandlinger om bloktilskud fra 2005 som skal forsøges afsluttes i foråret 2004 vil der således blandt andet på baggrund af betænkningen fra Selvstyrekommissionen kunne drøftes principper for en gradvis aftrapningsordning for bloktilskuddet. Dette vil ske med hensyn tagen til solidariteten mellem de to samfund.
Landsstyret skal hermed til slut anbefale, at Landstinget udtaler sin tilfredshed med det opnåede forhandlingsresultat, som i den givende situation må anses for at være det bedst opnåeligt. Med disse ord overlader jeg beslutningsforslaget til Landstingets behandling. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Det vækker glæde i Siumut, at der mellem Landsstyreformanden i Grønland og den danske regering er indgået aftale om et 1-årigt forlængelse af bloktilskuddet. Grønland kan endnu ikke undvære bloktilskuddet fra Danmark, da vi i samfundets drift endnu har stor behov for tilskuddet.
Men vi ligger vægt på i Siumut i vores forberedelse til større selvstændighed, at hvis vi sætter os for en gradvis aftrapning af tilskuddet i fremtiden, og således for at sikre erhvervsudbygningen. Statsministeren og Landsstyreformanden må sammen sikre koordineringen af dette, såfremt borgerne gode vilkår fortsat skal bevares.
Vi ligger vægt på i Siumut en fortsat forbedring af børnefamiliernes vilkår og gennem en større bevilling til erhvervslivet kan en god beskæftigelse og økonomi sikres for fremtiden. Vores trofast og ligeværdige samarbejde med Danmark indtil i dag vurderer vi, at være god og i vores bestræbelser på selvstændighed vil tilpasning af samarbejdet være grundlæggende.
For nuværende bør vi alvor sætte os for at arbejde for vores selvstændighed, men vi må også være forsigtige. Og med disse bemærkninger støtter vi Landsstyrets forslag fra Siumut.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit tiltræder beslutningsforslaget.
kompetence og vi opfordrer Landsstyret til at fastholde principaftalen mellem Grønland og Danmark på dette område.
Aftalen om en kommende nedtrapning af de økonomiske overførsler, stiller store krav til os om ansvarlig økonomisk forvaltning. Vi har i nedtrapningsperioden et valg mellem at skære ned på de offentlige udgifter eller på andre måder at kompensere for de mistede indtægter.
Det er selvfølgelig til hver en tid mere behageligt at arbejde med stigende indtægter, i modsætning hertil kræver nedskæringer en meget bevidst pr Det er værd at bemærke at tilskuddet for 2004 for første gang overstiger 3 mia. kr. Der er, henset vores nuværende økonomiske situation, selvfølgelig ingen tvivl om, at vi har stærkt brug for pengene B eller sagt tydeligere: Desværre er der ingen tvivl om at vi stadig har stærkt brug for pengene.
Inuit Ataqatigiit betragter de økonomiske overførsler, som investeringer. Danmark påtog sig disse forpligtelser ved indlemmelsen af Grønland i den danske stat i 1953, derfor er overførslerne, hverken at betragte som almisser eller udtryk for ren dansk venlighed.
Inuit Ataqatigiit fastholder Landstingets fulde kompetence vedr. Landskassens indtægter og udgifter, vi skal derfor på det kraftigste afvise den danske højrefløjs forsøg på at udhule denne kompetence, og vi opfordre Landsstyret til at fastholde principaftalen mellem Danmark og Grønland på dette område.
Aftalen om en kommende nedtrapning af de økonomiske overførsler stiller store krav til os om ansvarlig økonomisk forvaltning. Vi har i nedtrapningsperioden et valg mellem at skære ned på de offentlige udgifter eller på andre måde kompensere for de mistede indtægter. Det er selvfølelig til hver en tid mere behagelig at arbejde med stigende indtægter, i modsætning her til kræver nedskæringer en meget bevidst prioritering og økonomisering med midlerne.
Vi forstår at Landsstyret har tiltrådt Statsministerens forslag om oprettelse af et udvalg til fremme af erhvervslivet i Grønland. Man skal i den forbindelse være kritisk opmærksom på flere forhold:
1. Vores kompetence til at disponere indtægter og udgifter, må og skal fastholdes,
2. Vi har selv ansvaret for udviklingen af vores erhvervsliv, det må der ikke sås tvivl om,
3. Nedskæringerne i de danske grønlandsrelaterede aktiviteter via den danske Finanslov, specielt på råstofområdet, må stoppes,
4. Danmarks ansvarsområder vedr. Grønland, må ikke udhules ad bagvejen. Her gælder det f.eks. de kraftige forringelser i omsorgen for de grønlandske kriminelle, som er sendt til afsoning på danske institutioner. Denne udvikling må påtales på det kraftigste, og vi skal opfordre Landsstyret til at tage affære med det samme.
Som et led i bestræbelserne for at skabe et bedre grundlag for økonomisk slevforsyning, skal Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til at optage forhandlinger med regeringen, for at ændre på indtægtsfordelingsprincippet i Råstof-ordningen. Målet må være at indtægter fra råstofaktiviteter tilfalder grønland fuldt ud.
Med disse ord skal jeg meddele at vi tilslutter os beslutningsforslaget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak.
Forslag til landstingsbeslutning til Hjemmestyrets udtalelse til ikrafttrædelse for Grønland af lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre i 2004, som blev fremsat af Landsstyremedlemmet har vi følgende bemærkninger til fra Atassut.
Den af Landsstyret fremlagte forslag om lov til samlede tilskud er vi stolte af i Atassut, idet det samlede resultat på 3.005,2 mia. kroner er 53,1 mio. kroner bedre i forhold til 2003. Dette af Landsstyret opnåede fornemme resultat efter forhandling med den danske regering, er vi i Atassut taknemmelige for.
I Landsstyrets fremlæggelse af lovforslaget fremgår det, at den danske regering siden 1992 har ønsket, at det samlede bloktilskud til Grønland med tiden skal reduceres, men at dette endnu ikke er blevet en realitet er vi tilfredse med i Atassut.
Det er et faktum, at hvis reduktionen af bloktilskuddet var blevet igangsat, vil vores økonomiske situation i dag have været helt anderledes, ikke mindst på baggrund af aktuelle anlægs- og renoveringsopgaver, og her tænker vi specielt på byggeri af boliger, udvidelser og renoveringer af skoler.
Atassut kan konstatere, at forhandlinger har resulteret i, at bloktilskuddet for 2004 ikke er blevet reduceret. Dette viser at Landsstyret har arbejdet ihærdigt med respekt for Rigsfællesskabet, og det er vi i Atassut stolte af.
Atassut kan konstatere, at Landsstyret og den danske regering med respekt for Rigsfællesskabet i forbindelse med intentionen om reduktion af bloktilskuddet i fremtiden har aftalt at sikre, at begge befolkningsgrupper, nemlig den grønlandske og den danske skal regnes som eet folk, og det er vi i Atassut tilfredse med og støtter fuldt ud.
At parterne også i forbindelse med kommende forhandlinger om bloktilskuddet for 2005 også har aftalt, at Selvstyrekommissionens anbefalinger om forbedring af Grønlands økonomiske vilkår skal være genstand for behandling i den af det grønlandske og danske regering kommende nedsatte udvalg, betragter vi som et godt resultat og støtter det fuldt ud.
At man i forbindelse med de kommende forhandlinger i foråret 2004 om bloktilskuddet for 2005 med respekt for Rigsfællesskabet har aftalt, at man med fælles ansvar er villig til at tage udgangspunkt i Selvstyrekommissionens betænkning omkring reduktion af bloktilskuddet, betragter vi i Atassut som en klog disposition og skal udtale vores fulde støtte, og skal hermed sende vores håb om et godt resultat både til vort Landsstyre og den danske regering.
Med disse bemærkninger skal Atassut takke for beslutningsforslaget og skal samtidig meddele sin fulde tilslutning. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Per Skaaning, Demokraterne.
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
Fra Demokraternes side skal vi udtale vores tilfredshed med det opnåede forhandlingsresultat om bloktilskud til Grønland på 3.005 mio. kr. i 2004. Vi ønsker imidlertid at knytte følgende kommentar til Landsstyrets svarnotat.
Det anføres at den forhandlede aftale er en 1-årig aftale, og ikke som tidligere en 3-årig aftale. Det betyder, at aftalen skal genforhandles i foråret 2004, og at der ved denne forhandling skal satses på en gradvis nedtrapning af bloktilskuddet med baggrund i den kommende rapport fra Selvstyrekommissionen.
Vi skal derfor efterlyse et svar fra Landsstyret om, hvilken tanker Landsstyret har gjort sig med hensyn til vor stor et beløb som bloktilskuddet skal reduceres med. Dette vil være en yders relevant oplysning for Landstinget, og hele samfundet, således at vi allerede nu har en fornemmelse af, hvor meget vi i fremtiden skal spænde livremmen ind, måske skulle der laves nogle ekstra huller i bæltet.
Med disse ord tilslutter vi os forslaget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Først vil jeg på vegne af Kandidatforbundet meddele, at Landsstyret og den danske regering allerede har indgået en aftale den 26. februar, idet man allerede har indgået en aftale, hvorfor det ikke vil være på sin plads, at kommentere det yderligere, fordi forhandlingerne allerede har pågået, men hvor man primært går ud på, at det danske Folketing vil vedtage den inden deres sommerferie.
Og der til vil jeg uden yderligere kommentarer på vegne af Kandidatforbundet blot spørge, at man så for så vidt angår Landsstyrets forhandlinger med de danske forhandlere, om hvad de så forestiller sig når Selvstyrekommissionen har videregivet deres betænkning, om hvad man så har tænkt sig, fordi jeg så håber, at Landssyret så vil forklare det nærmere overfor Landstinget.
Fordi Selvstyrekommissionen kommer jo til at afgive sin betænkning på et lidt senere tidspunkt, fordi den er forsinket, og det er så også vigtigt, at Landstinget så også tager en stilling til det, og selvom det er forståeligt, at man også venter på denne betænkning, så vil det også være på sin plads, at vi får en orientering om, hvordan man regner med at nedtrappe bloktilskuddet.
Jeg kan ellers gå se, at man på ny skal foretage en ny forhandling fra 2005, og at man så også inddrager de førnævnte forhold, men jeg vil gerne spørge, hvordan Landsstyret har forberedt sig til denne side af sagen, og med disse bemærkninger går jeg ind for betænkningen, og tager den til efterretning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. På vegne af Landsstyret vil jeg gerne takke for den aftale vi har indgået med den danske regering, som nu bliver vedtaget, og det takker jeg for. Jeg kan blot nævne, idet man også spørger om vedrørende nedtrapningen af bloktilskuddet, som vi så også er blevet enige om, og hvad Landssyret har tænkt sig vedrørende det.
Og i den forbindelse skal jeg nævne, at i vores aftale med den danske regering, så er vi blevet enige om, at vi kan forhandle om principperne omkring nedrapning af bloktilskuddet. Allerede fra 1992 så har de taget en principbeslutning om, og der er de begyndt at snakke om en nedtrapning af bloktilskuddet, og ud fra den aftale som vi nu har, så er vi blevet enige om, at vi allerede bør have indgået en aftale om principperne for nedtrapningen. Men det der nu skal være principperne om er, at i afventer Selvstyrekommissionens betænkning som nu ikke er færdig, således at vi fra Grønland overfor den danske regering har kunne indgå en aftale om, at vi foreløbig har indgået en aftale om bloktilskuddet for 2004, således at vi først debattere Selvstyrekommissionens betænkning her i salen og i samfundet.
Og så vil et erhvervsudvalg som man er blevet enige om bliver nedsat, når de så er fremkommet med en betænkning, så vil vi så have et grundlag til at kunne vurdere om vi kan aftale nogle principper om hvordan vi kan begynde at nedtrappe det. Det er ikke sådan, at vi skal begynde at nedtrappe, og hvor meget det skal være, men det er principperne om det, vi skal først være enige om.
Og derfor skal det så være på baggrund af den enighed vi opnår om hvordan samfundsstrukturen skal være efter Selvstyrekommissionens betænkning, og det er så i forhold til de forhold mellem levevilkårene i Grønland og i Danmark, og vi er blevet enige om, at vi ikke skal gøre så stor en forskel mellem levevilkårene de to steder. Og derfor er der ikke udsigt til, at der sker en stor nedtrapning sted, og derfor er det så de ting man har været inde på, og der skal vi også nævne, t vi selvfølgelig også i Landsstyret ligger stor vægt på, at man ikke udhuler samfundets økonomiske midler ved denne nedtrapning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finansers besvarelse, og jeg håber, at idet hun ikke har besvaret vores opfordring, så udleder vi det sådan, at Landsstyret går ind for vores opfordringer, fordi Folketinget gennem deres finanslovsforslag, så er der med hensyn til råstofudvindingen i Grønland, at man så ikke nedtrapper den danske regerings forpligtigelser, og vi håber så også på, at man også har hørt det.
Vi mener også at råstofudvinding også kan danne grundlaget for Grønlands økonomi, og det er af stor vigtighed, fordi den nuværende danske regering og deres besparelser, og det har så også betydet, at man også har foretaget besparelser for sektorer som også servicerer Grønland, og ud fra deres meldinger, så må de så nedtrappe deres aktiviteter i Grønland, og det betyder så også¨, at vi må regne med, at de også nedtrapper udefrakommende råstofaktørers interesse for grønland.
Og med hensyn til det Kandidatforbundet var inde på, at Landstinget også deltager i fastsættelsen af målene, og ikke mindst hvilke mål vi skal sætte os, således at de også danner grundlaget for de videre forhandlinger til næste år.
Og desværre må vi med hensyn til Atassuts ordførers indlæg, der må jeg kommenterer den på den måde, at Atassuts ordfører desværre vurdere Grønlands økonomi på en urigtig måde, og også siger, at det går rigtigt godt på anlægssiden i Grønland, det er ikke hele korrekt. Anlægsopgaverne står faktisk i stampe for at sige det rent ud, det er ikke fordi vi mangler midlerne til anlægsopgaverne, men på grund f nogle styringsmæssige forhold, er det efterhånden blevet sådan, at anlægsaktiviteterne faktisk er gået i stå selvom vi har rigtigt mange penge i Bygge- og Anlægsfonden som vi har afsat til både byggeri- og renovering.
Og derfor er det så med hensyn tril de kommende år, hvo man i forbindelse med nedtapningen af bloktilskuddet til Grønland, der er det vigtigt, at man også er fuldstændig vågen overfor dette forhold, således fordi det også har berøring med Danmarks bloktilskud, fordi når man skal nedtrappe til Grønland, så indikere det, at vi skal have en stram økonomisk styring, ligesom vi også får nogle stærke krav fra Danmark, og det har vi ikke noget i mod fra Inuit Ataqatigiits side, fordi det i sig selv, der har vi heller ikke noget imod at man nedrapper bloktilskuddet, fordi det også vil være med til at aktivere os på en eller anden måde.
Fordi det allerede er man det er noget andet, såfremt man berører forpligtigelsen. Udenrigspolitik er f.eks. noget som den danske regering har ansvaret for, og det fastholder man så, men at vi har en bedre styring, der mener jeg så, at vi i forbindelse med nye forhandlinger det er jo noget vi også skal lære af, vi må styrke os selv, og vi må også selv se på vores styringsmekanismer, og det er sådan, at vi lige kommentere Atassuts ordførerindlæg.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Til Inuit Ataqatigiits Kuupik Kleist skal jeg nævne, at hvad angår råstofområdet, så opfordrer i, at man med henblik på indtægtsfordelingsprincippet bliver ændret, og ud fra den forespørgselsdebat som i har haft her, der vil jeg blot henvise til Landsstyrets besvarelse, og jeg skal også nævne, at ved de kommende forhandlinger, så ligger Landsstyret også stor vægt på, at vi til efteråret også kommer igennem nogle vigtigt debatter, og som før nævnt, så er det Selvstyrekommissionens betænkning som vi skal debattere her. Og så vil man også komme ind på nogle principper omkring, hvordan de næste forhandlinger så vil foregå.
Og med disse bemærkninger har jeg så besvaret forespørgslen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Jeg har heller ikke ønsket at kommer herop igen, men det er IA=s ordfører, der sagde, at vores fremlæggelser ikke er korrekte, at jeg kommer herop for at udtale det korrekte.
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg har været den der har været længst landstingsmedlem her, og jeg følger også godt med i der årlige bloktilskud der bliver ydet. Og med hensyn til det gode resultat, der er opnået, har jeg nævnt det, og så præciseret, at man siden 1992 det vil sige 11 år, og hvis og såfremt man har fået den nedtrappet i henhold til planerne, så sagde vi, så vil vores økonomisk situation være helt anderledes end det er tilfældet i dag.
Og så præciserede jeg med hensyn til det der er meget omkostningstunge især omkring byggeri af boliger og udvidelse og renovering af skoler det er blot eksempel. Man har også nævnt masser af andre, og derfor hvem der udtaler sig korrekt, det må vælgerne selv vurdere. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og dermed er dagsordenspunkt 42 klar til at gå til 2. behandling i sin foreliggende form.