|
Dagsordenspunkt 40-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
2. mødedag, onsdag den 5. marts 2003, kl. 13:15
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremsætte forslag ti l Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
Forslaget til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. blev behandlet i Landstinget under efterårssamlingen 2002. Det foreliggende forslag bygger på de tidligere fremsatte lovforslag. Et flertal i Landstinget besluttede på mødet den 30. september 2002 at sende forslaget i behandling i Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke inden 2. behandlingen i Landstinget. Bag denne beslutning stod Siumut, Atassut, Kandidatforbundet samt de daværende løsgængere Per Berthelsen og Otto Steenholdt.
I det foreliggende lovforslag er der foretaget en indholdsmæssig ændring jf. ? 16 stk. 2. Ændringen sikrer en ligestilling mellem elever i Folkeskolen og i frie grundskoler der har behov for vidtgående specialundervisning. Denne ligestilling fastholdes når den udvidede vidtgående specialundervisning overgår til kommunerne, hvilket tidligst kan ske pr. 1. januar 2004. Hjemmestyret refunderer udgifter til vidtgående specialundervisning i de frie grundskoler på samme vis som i folkeskolen efter princippet at pengene følger den enkelte elev.
Lovforslaget indebærer, at finansieringen af vidtgående specialundervisning ikke påfører Hjemmestyret merudgifter. Lovforslaget har i øvrigt til formål at få skabt lovgivningsmæssige rammer for fri grundskolevirksomhed og undervisning i hjemmet som alternativ til den offentlige folkeskole, herunder også at få fastsat rammer for i hvilke omfang og hvordan det offentlige skal støtte grundskolevirksomhed uden for folkeskolen.
Rammerne for fri grundskolevirksomhed som det fremgår af forslaget ligger tæt op de tilsvarende danske regler. Hovedformålet er at sikre, at de undervisningspligtige børn får en undervisning der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette søges sikret ved bestemmelsen i kapitel 1, hvor der blandt andet ? 3 er fastsat de samme krav til undervisningssproget som i Landstingets forordning om folkeskolen.
Det grønlandske sprog status som hovedsprog og undervisningssprog fastholdes således for de frie grundskoler, men på tilsvarende måde som i Landstingsforordningen om folkeskolen skal der kunne anvendes både grønlandsk og dansk som undervisningssprog med udgangspunkt i elevernes modersmål.
Bestemmelser om tilsyn med frie grundskoler i kapitel 3, hvor der stilles krav om en ekstern tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler er ligeledes en sikring af at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Tilskudsbestemmelserne er væsentligt forenklet i forhold til de danske regler for tilskud. Der ydes driftstilskud til frie grundskoler svarende til Grønlands Hjemmestyres fulde bloktilskud til kommunerne pr. byelev i folkeskolen. Baggrunden for denne tilskudsmodel er ønsket om en enkel beregningsmodel og en omkostningslet tilskudsadministration.
I kapitel 4 fastsættes betingelse for modtagelse af tilskud og rammerne for tilskuddets anvendelse. I modsætning til de danske regler, hvorefter staten yder et generelt driftstilskud er der i forslaget lagt op til, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune hvor skolen har sin virksomhed der yder driftstilskud. Dette er begrundet i at kommunerne modtager bloktilskud fra Hjemmestyret til skolevirksomhed. Dermed følger bloktilskuddet den enkelte elev.
Forordningsforslaget har været i høring hos KANUKOKA, IMAK, KIK, Undervisningsministeriet, Statsministeriet, Nuuk Internationale Friskole, Økonomidirektoratet, det er økonomisk planlægning og Forhandlingsafdelingen, Administrationsdirektoratet, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Lovkontoret i Landsstyrets Sekretariat. Bemærkningerne er i videst muligt omfang indarbejdet i forslaget. Der henvises i øvrigt til forslagets generelle bemærkninger herom.
Med disse bemærkninger overlades forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste ordfører, og da vi er i gang med partiordførerne, Ole Thorleifsen fra Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Forordningsforslaget har i perioden 13. juli til 5. august været høring omkring ? 16 og stk. 2, der skulle ændres, og det er så KANUKOKA, ,MAK, KIK, Undervisningsministeriet, Nuuk Internationale Friskole, Økonomidirektoratet, Og Direktoratet for Sociale Anliggender, og det vigtigste ændringsforslag i loven, det er at skolernes udgifter med hensyn til de frie grundskoler og folkeskolen, at der skal være refusionspligt i henhold til de krav der stilles til almindelige folkeskoler, og det er de samme krav der stilles til de frie grundskoler, som f.eks. at det grønlandske sprog placeres som det vigtigste, men at man i forordningen så skal der kunne både anvendes grønlandsk og dansk som undervisningssprog med udgangspunkt i elevernes modersmål.
Og med hensyn til de danske tilskudsregler, så er der også lavet en rationalisering, således at Grønlands Hjemmestyre giver fuldt bloktilskudslev pr. byelev i folkeskolen. At kravene til tilskudsmodtagelse og det er så fastsat i kapitel 4, og der sikres, at kommunerne modtager bloktilskud fra Hjemmestyret til skolevirksomhed med hensyn til den enkelte elev.
Fra Siumut er vi glade for, at forældre med børn i undervisningspligtig alder får mulighed for at vælge en skole, og derfor med hensyn til dem der har arbejdet hårdt for at få oprettet disse frie grundskoler, der mener vi, at det bør sikres i vores liv, at vi får henhold til muligheder, at vi har valgfrihed, det er i henhold til demokratiets ånd, og det mener vi er i harmoni med det, og derfor med hensyn til at forældrene selv kan vælge hvem de vil samarbejde med med hensyn til elevernes udvidet undervisning, det går vi ind for.
Om et af de vigtigste må vi her, at det er kommunerne selv der vil oprette muligheder for at kunne servicere samfundet, at man så har fremsat dette forslag. Og her med hensyn til sådanne frie grundskoler, så skal forældrene betale undervisning, derfor skal vi fra Siumut kræve, at vi i udvalget før diskuteret de eventuelle samfundsmæssige konsekvenser dette vil have. Dermed vil vi have bedre grundlag til at kunne deltage i debatten. Og som bekendt finder Siumut uddannelse og undervisning meget vigtigt, og vi går ind for at man danner grundlaget for oprettelsen af Atuarfitsialak.
Og med hensyn til undervisning i de frie grundskoler og Atuarfitsialak, den har vi meget stor tiltro til, og vi vil ikke undlade at nævne, at oprettelsen at Undervisningsparken vil være et skridt ligesom Atuarfitsialak fremad.
Atuarfitsialak har Siumut godkendt selvom man har sagt, at den i henhold til andre elever i folkeskolen ikke har tilsvarende lærerkræfter til eleverne. Men vi mener, at den til stadighed bør udbygges, og at den har gode lærere som arbejder der, og som hele tiden udvikler sig, og det er så det som skulle sikres i forbindelse med oprettelsen af den frie skoler. Det er ikke sådan noget som blot starter til 1. august, men det er først til sommeren at udbygningsplanlægningen vil starte, og derfor vil resultaterne først kunne ses når der er gået lang tid, og vi har så gode forhåbninger til dette.
Med hensyn til folkeskolen, og de frie grundskoler, at der bør laves en klar aftale det ønsker vi fra Siumut, der er her tale om, at ansættelsespolitikken og andre vedrørende skoler, og vi mener, at man også bør undgå, at de to skoler ikke sker en konkurrence om f.eks. lærerlønninger og vilkår for lærerne. Og her skal man også tænke på, at man kan oprette frie grundskoler på hvilke som helst sted i Grønland, men man skal sikre, at Atuarfitsialak straks sikres.
Og med disse bemærkninger så ønsker at vi denne nøje vurderet inden 2. behandlingen i Kultur- og Undervisningsudvalget. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste taler er så Henriette Rasmussen.
Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet med videre, så har vi følgende bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit.
Det er Inuit Ataqatigiit målsætning, at alle vores børn får den bedst mulige undervisning fra skolestarten i folkeskolen. Den nye folkeskoleforordning vedrørende Atuarfitsialak som enstemmigt blev vedtaget i Landstinget sidste år med det formål at revidere folkeskolen i disse år åbner muligheden for, at skolerne på kysten opstater med et nyt grundlag til august i år.
Vi skal nu i disse dage tage stilling til i Landstinget om en ny folkeskoleforordning vedrørende lovforslaget vedrørende frie grundskoler og undervisning i hjemmet. Inuit Ataqatigiit vil i princippet ikke ligge til hinder for at nogle befolkningsgrupper har taget initiativ til at drive en grundskole på egen bekostning. Nogle forældre har ambitioner på vege af deres børn, og såfremt de selv vil afholde udgifterne til deres børns undervisning vil vi selvfølgelig ikke stille hindringer herfor.
Jeg vil allerede her understrege, at vi har fuld forståelse for lovforslaget og dets formål, og har i princippet intet mod dette. Dette skal ikke forstås således, at vi også støtter oprettelsen af en oprettelse af en kostbar privatskole i Nuuk. Samtidig med at vi kap har råd til at renovere skolerne vil dette være rent frådseri, og vi kan ikke oprette særskilte skoler for udvalgte dele af befolkningen. Dette fremgik også ved finanslovsdebatten i går, samtidig er befolkningen ligesom også klar over, at vi bør være tilbageholdende med hensyn til udgifterne.
Jeg skal gøre det klart, at Inuit Ataqatigiit i midten af firserne også har drøftet friskoler, fordi vi fandt at skolerne ikke var gode nok, og forsøgte med tanke om en skole der stod mere i mål med landet. Men det er også vigtigt at understrege, at vi efter grundige overvejelser gik bort fra denne tanke, og fandt det vigtigere at slutte kræfterne om forbedre den eksisterende folkeskole for ikke at skabe skel. Nu er der skabt en lovmæssig grundlag for at forbedre undervisningen og vi har brugt alle kræfter og midler for at føre dens formål ud i livet.
Vores bekymring er derfor om der er menneskelige og økonomiske ressourcer til at etablere en friskole samtidig med at vi netop skal til at igangsætte den gode skole ? Atuarfitsialak. Vi byder alle initiativer der har det formål, at forbedre den utilfredsstillende undervisning af vores børn i Grønland ? velkommen. Vi går ud fra, at vort land har behov for og bliver vurderet på baggrund af realiteterne af vort land, og vi må benytte os at de seneste internationale forskningsresultater.
Inuit Ataqatigiit tiltræder ikke lovforslaget på baggrund af at der i den lov det trådte i kraft i 2002 også indgår formålet med at oprette private skoler. Som det hed sig under tilblivelsen af Atuarfitsialak er den nugældende lovgivning formålet at den enkelte elevs læring er i fokus, men det er også vigtigt at lære at holde fast i fællesskabet ? samtidigt. Skolen skal give den enkelte optimale udviklingsmuligheder, og samtidig udvikle forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker.
Grundlaget for samfundet er fortsat værdierne i en fælles folkeskole. Forståelse for andre kulturer, samspillet med naturen, menneskerettigheder og demokrati. Det er udgangspunktet for Atuarfitsialak der rummer udfordringer og personlig udvikling for alle elever. Landsstyret, det er så det jeg som citerer, at Landsstyret udtalte i forbindelse med vedtagelsen af den nuværende folkeskolelovgivning. Så er Inuit Ataqatigiit helt enig i, at de også er relevante i forhold til det fremsatte forslag.
Med dette forslag ser vi nu for første gang i Grønlands historie, at vi nu skal til at etablere det lovgivningsmæssige rammer for oprettelsen af privatskoler som ligeledes skal have offentlige driftsstøtte, og som viser sig at være en kopi at privatskolereformen som vi i forvejen kender i Danmark. Dette lægges der ikke skjul på i forslaget. Hvorfor vil man ikke ud fra erfaringer fra vort land som f.eks. disse grundlæggende begreber der blev sagt under tilblivelsen af Atuarfitsialak, at skolen og eleven skal udvikle begreber som vigtigheden af at holde fast i fællesskabet, at den enkelte elev samtidig udvikler forståelse og hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre.
Når man nærlæser det fremsatte forslag, og sætter det op i mod det der oprindelig blev fremlagt i efteråret 2001 springer det i øjnene, at der kun er ganske små ændringer og justeringer. Dette angår de bestemmelser der omhandler størrelsen på det offentlige driftstilskud og størrelsen af det offentlige bygge- og anlægstilskud som en privatskole kunne påregne. Derfor må det siges, at det her fremsatte forslag indholdsmæssigt bygger på det fremsatte forslag. Dette er derfor også den vigtigste anledning til Inuit Ataqatigiit nuværende standpunkt.
Hvis dette lovforslag vedtages vil der kunne tilbydes to former for skoler. Det er Atuarfitsialak en for forbrugerne gratis skole og anden hvor forældrene eller værger må betale sig adgang til den. Inuit Ataqatigiit er bange for, at der kan skabes spild, og at der vil blive større gab mellem de mindre og de større bemidlede og andre. Sådanne skridt fra de offentlige kan Inuit Ataqatigiit ikke støtte.
Med forslaget lægges der op til, at der til disse privatskoler skal ydes et offentlig driftstilskud svarende til Grønlands Hjemmestyres fulde bloktilskud til kommunerne pr. elev i byskolerne. I dagens Grønland svarer det til et tilskud til en byskoleelev på 22.215 kr. hvilket er det beløb som den enkelte elev i gåseøjne ?ville skulle transportere fra folkeskolen til en oprette privat skole i det øjeblik et barns forældre har fravalgt den offentlige folkeskole.
Ud over dette driftstilskud vil enkelte kommunalbestyrelser blive bemyndiget til at kunne tilskud eller lån til de nødvendige skolebygninger til privatskolerne.
Det er en kendsgerning at privatskoleundervisning og undervisning i hjemmet allerede er en grundlovssikret rettighed, og det er heller ikke udelukket i den nuværende folkeskoleforordning Derfor vil Inuit Ataqatigiit heller ikke have noget imod en egentlig lovgivning om etablering af privatskoler, hvis dette kan lade sig gøre uden offentlige tilskud fra Hjemmestyret og kommunerne.
Blandt andet er Inuit Ataqatigiit bange for, at lærere vil finde dette som spændende og nyt og derfor vil udvandre fra folkeskolen med det resultat at situationen på den almennyttige folkeskole bliver uholdbar, og vi vil opfordre initiativtagerne af den private skole til at være med til at udnytte mulighederne i folkeskoleforordningen ? samarbejde med basis i dette lands præmisser og give børn uanset baggrund mulighed for at leve og udvikle sig i respekt.
Initiativtagerne til privatskolen i Nuuk regner med at det offentlige vil yde et tilskud og lån til drift og anlæg af skolebygninger med videre. Hvor meget er så privat kan man så spørge ? Man fristes til at sige offentligt finansieret privatskole.
I forbindelse med privatskole planerne i Nuuk skal forældrene hver især betale en anpart ? allerede ved indmeldelse af barnet. Herudover foreligger der ligeledes oplyst via de beregninger som Direktoratet har foretaget, at forældrenes egen betaling til barnet kommer til at ligge på mindst 3.666 kr. pr. måned. Men beregninger foretaget af initiativgruppen bag friskolen viser imidlertid et helt andet tal, nemlig et månedlig egenbetaling på 5.533 kr., og sig mig, hvilke af de gængse forældre har råd til at betale dette ? bare for et barm ?
Splittelsen i befolkningen vil ikke alene blive mere synlig men også dybere. Det vil være selvmodsigende i forhold til målsætninger i vores folkeskoleordning som er vigtigheden i at holde fast i fællesskabet, at den enkelte elev samtidig udvikler forståelse og hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker.
Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at vi bør forene kræfter og prioritere opbygningen af Atuarfitsialak. På baggrund af det fremførte synspunkter efter nøje at have gennemgået formålet med en ny lovgivning for privatskoler og undervisning i Hjemmet mener vi, at der allerede er plads til sådanne i den eksisterende lovgivning.
Og det er på baggrund af de fremførte synspunkter, at Inuit Ataqatigiit mener, at der allerede er plads til sådanne private interesser i den eksisterende lovgivning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste taler er Isak Davidsen.
Isak Davidsen, ordfører, Atassut.
Vi har følgende bemærkninger til forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Til førstebehandlingen af fremlagte forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. har vi følgende bemærkninger fra Atassut.
Vi skal fra Atassut gøre opmærksom på, at vi fastholder vores bemærkninger fra efterårssamlingen i 2002 den 30. september, da vi fuldt ud bakker op om, at der ved lov gøres muligt at etablere frie grundskoler, og ikke mindst på baggrund af vores holdning om, at det er væsentligt at der bliver valgmuligheder for forældrene. Vi har derfor store forventninger i Atassut til initiativtagerne til etablering af frie grundskoler.
Til ændringen af ? 16 stk. 2 i Landsstyremedlemmets forslag til landstingslov om grundskoler, skal vi ligeledes udtale vores fulde støtte.
Undervisning m.v.
Vi finder det vigtigt i Atassut, at de generelle bestemmelser for undervisningsområdet også kommer til at gælde for de frie grundskoler. Vi skal derfor anbefale overfor Landsstyret, at de fastholder kravet om, at undervisningsmaterialer både skal være på grønlandsk og dansk.
Endvidere blev der i forbindelse med debatten om loven vedrørende Den gode Skole under forårssamlingen blandt andet udtalt, at undervisning i engelsk skal være obligatorisk i folkeskolen. Vi mener derfor i Atassut, at dette skal implementeres ved lovgivning. Denne mulighed mener vi således også bør være åben i den frie grundskole.
Men hensyn til kravet om, at eleverne i den frie skole skal underlægges psykologiske undersøgelser, mener vi i Atassut, at den frie grundskole ligesom de traditionelle skoler også skal have mulighed for at trække på psykologisk hjælp gratis, idet der jo vil være behov for psykologudtalelser, idet disse er påkrævet, når eleverne skal fortsætte i de udvidede klasser. Vi mener ligeledes i Atassut, at der ikke må finde diskrimination sted i undervisningen af specialklasser samt pædagogisk-psykologiske tiltag, som jo allerede er tilgængelig i den traditionelle skole.
Men hensyn til kontrol af den frie skole, mener vi i Atassut, at det er yderst vigtigt, at forældrene bliver involveret i skolerne. Vi mener derfor at forældrene bør tildeles optimale muligheder for at involvere sig i den frie skole. Forældrene skal således have mulighed for at føre tilsyn med, at niveauet i undervisningen svarer til den almindelige skoleundervisning og at de nødvendige undervisningsmaterialer er tilgængelige.
M.h.t. Tilskudsordninger og beregning af tilskud har vi følgende bemærkninger.
Vi skal også fra Atassut udtrykke, at vi mener, at Grønlands Hjemmestyre må åbne mulighed, for at den frie skole får tilskud i samme størrelsesorden som for folkeskolen i henhold til den gældende retfærdige tilskudsordning. Grunden til at vi støtter forslaget, er at vi i princippet støtter, at alle elever også i den frie skole, uden diskrimination skal have samme mulighed for undervisning. Det er i overensstemmelse med de formål vi har i Atassut, at tilskuddet tilfalder undervisningen af eleverne.
Med disse ord skal Atassut meddele sin støtte til Landsstyrets fremlæggelse til 1. behandlingen og skal i øvrigt anbefale, at forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. som forældrene forventer meget af, bliver fremsendt til Kultur- og Undervisningsudvalget inden 2. behandlingen. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste ordfører er Per Berthelsen.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Tak. Fra Demokraternes side byder vi muligheden for at åbne for friskoler i vort land hjertelig velkommen, og vi ser derfor med stor glæde Landsstyrets fremlagte forslag for fra Demokraternes side er vi overbevidst om, at en helhjertet politisk opbakning af friskoletanken i Grønland vil være til stor gavn og glæde for samfundet som helhed.
Vi må jo erkende, at vi i dag har en masse skoler der ikke kan honorere behovet for klasseværelser, og vi må også erkende at samfundet de næste mange år ikke vil have økonomiske ressourcer til at skulle finansiere skoler på egen hånd, så klasseværelsemanglen kan blive dækket ind.
Så med disse kendsgerninger i tankerne anser vi det som værende det mest fordelagtige på alle måde, hvis vi samlet går ind for en helhjertet støtte for muligheden for at kunne realisere friskoler i vort land. For det er en helhjertet støtte som området har brug for, for lovgivning der åbner op for at kunne åbne friskoler er ikke nok, for hvis der ikke sideløbende åbnes op for hensigtsmæssige lånemuligederne for de nødvendige anlægsarbejder vil brugerbetalingen bliver så høj, at det er kun dem der har de allerhøjeste i vort samfund, der vil kunne få glæde af friskolerne, og på denne måde vil der blive sat voldsomme forhindringer for at menigmand også kan få glæde af friskoler. Det er helt klart Demokraternes mål, at friskolerne kan blive til glæde for en så bred del af befolkningen som overhovedet muligt, og dette kan som sagt kun opnås gennem helhjertet politisk opbakning.
Derfor skal vi fra Demokraternes side allerede udmelde at vi forinden 2. behandlingen af forslaget vil fremsætte et ændringsforslag, der skal gøre det muligt for friskolerne at kunne få 10-40-50 lån til deres anlægsopgaver. For hvis dette falder på plads, så vil forældrebetalingen for at have et barn på en friskole komme på et niveau med at have et barn på fritidsordning efter skoletid i dag. Og da friskolerne vil have deres egne fritidsordninger indbygget i skolen vil der således ikke blive lagt ekstra på for forældre i at have et barn gående på en friskole.
Demokraterne vil med dette hylde det frivillige initiativ med finansieringsviljen og nytænkningen i samfundet, da disse områder kendertegner en vilje til at fremme i gåseøjne ?hjem til selvhjælp? der vil afhjælpe den voldsomme afhængighed af offentlige midler der er fremherskende i vort samfund i dag.
Med disse ord udmelder vi vore umiddelvare støtte til Landsstyrets fremlagte forslag og tilkendegiver på forhånd at vi vil fremkomme med et ændringsforslag til forslagets 2. behandling, og som det blev nævnt af andre at forinden 2. behandlingen overgives den til udvalgsbehandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget. Selvfølgelig vil vi også være med til det, og her skal være klart sige, at vi vil komme med et forslag, således at de frie grundskoler vil være til bred gavn for samfundet, at der også gives lettelser til nyanlæggelse af frie grundskoler.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi siger tak til Demokraternes Per Berthelsen. Så er det Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Til forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i Hjemmet m.v. har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkning.
Nærværende forslag blev ellers første gang fremlagt under forårssamlingen i 2002, men blev udsat på foranlediget af Landstingets ønske om høring hos de relevante parter. Jeg konstaterer at høringen er foretaget hos de relevante instanser og ud fra Landsstyrets fremlagte forslag er udtalelserne fra høringerne indarbejdet i selve forslaget, og dette er naturligvis den korrekte arbejdsmetode.
Men jeg kan på vegne af Kandidatforbundet umiddelbart ikke se, hvorvidt Grønlands Hjemmestyre er rede til at være med til at finansiere de frie grundskoler eller om hvor stor en procentdel af udgifterne de er presset til at yde tilskud til.
Kandidatforbundet er i princippet ikke uenig i etableringen af frie grundskoler, idet alle har muligheder for at etablere sådanne skoler i henhold til lovens ? 79. Vi er således heller ikke i tvivl om, at etableringen af sådanne skoler vil give de traditionelle skoler som i visse tilfælde er meget ringe vedligeholdt og har meget lidt plads bedre forudsætninger for at blive optimeret, idet det jo desværre er en kendsgerning at det offentlige i dette tilfælde Grønlands Hjemmestyre ikke er i stand til at indfri kravet om nybyggeri og renovering af de eksisterende skolebygninger.
I henhold til ? 18 stk. 2 er det muligt for kommunalbestyrelsen at yde lån til byggeri af grundskolen. Hvad vil Grønlands Hjemmestyre i denne sammenhæng ? Vil de ikke tage et medansvar ? en skole som bliver betegnet som den gode skole starter den 1. august uden de nødvendige forudsætninger for at være den gode skole. Vi må derfor sætte et spørgsmålstegn ved om den nye skoler opfylder eksisterende bestemmelser.
Er kompetencen til kommunalbestyrelsen gennem loven af 3. november hensigtsmæssigt ? Og jeg skal på vegne af Kandidatforbundet kræve at få oplyst om Grønlands Hjemmestyre er indstillet på at være med at finansiere den frie grundskole eller om hjemmestyret er indstillet på at give driftstilskud, idet de faktiske forhold i dag er således, at kommunerne i visse tilfælde er nødsaget til at selv leje og bekoste undervisningslokaler og det til trods for, at det er Grønlands Hjemmestyre der har ansvaret og pligten for at varetage tilfredsstillende undervisning.
Med hensyn til lærersituationen ved vi, at manglen på by og bygder forsat er meget høj. Derfor er det i forbindelse med etableringen af de frie grundskoler interessant at vide, hvorvidt Grønlands Hjemmestyre er rede til forhandlinger med lærerne om løn og arbejdsvilkår. Enhver må da kunne regne ud at såfremt lærerne på de frie grundskoler får bedre lønningerne så vil det få automatisk afsmitning på de eksisterende folkeskoler.
Også i forbindelse med etableringen af den frie grundskole vil Kandidatforbundet vide, hvorvidt Landsstyret er klar til at imødegå eventuelt diskrimination, idet vi jo på forhånd kan regne ud, at et barn af en SIK-familie ikke vil få mulighed for optagelse, da forældrene på ingen måde vil have økonomiske forudsætninger for at melde deres barn ind. Endnu engang bliver kommunerne sat som tilsynsførende. Hvad er årsagen til at Grønlands Hjemmestyre ikke vil involvere sig i dette ?
Jeg skal med disse bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at sagen bliver sendt til Kultur- og Undervisningsudvalget inden fremlæggelse til 2. behandling, at sagen bliver genstand for seriøst behandling og skal i øvrigt kræve, at relevante spørgsmål bliver underbygget i udvalget. Tak.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen, så er det i forbindelse med bemærkninger fra partierne og Kandidatforbundet under 1. behandling, så har Landsstyremedlemmet for Uddannelser Arkalo Abelsen bedt om ordet.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
Først siger jeg tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger til dagsordenspunktet her, og som jeg har regnet med, så er det dem der allerede går ind for det, og deres støtte i deres udtalelser i forbindelse med forelæggelsesnotatet dem siger jeg tak til. Men med hensyn til de forskellige overvejelser fra Inuit Ataqatigiit, selvom de er imod denne tanke, dem siger jeg tak for også ,også fordi disse også vil være med til at sikre, at man under afklaringsbehandlingen i udvalget at de skal være med til at bane vejen for debat.
Jeg mener, at her med hensyn til at skabe rammerne for oprettelsen af frie grundskoler, og at disse skoler selv kan komme med deres formål og hensigter, og det er så de forskellige mennesker, der har forskellige overvejelser, som vi hermed giver mulighed for, fordi vi skal også huske på, at den ikke kun er gældende for Den Internationale Privatskole i Nuuk, men også er gældende for hvilken som helst privatskole der vil blive oprettet for fremtiden, og det er så rammerne der vil blive skabt.
Der er nogle af ordførerne der er bange for, at når man opretter privatskoler, at f.eks. så vil medarbejderne at begynde strømme til den skole, fordi de har forbedret vilkår, og der vil ske en udvandring fra den gode skoler. Jeg mener ikke, at man skal være bange for den mulighed, og jeg skal også sige, at når der bliver flere muligheder, så er konkurrencen og at man skal være de bedste, ja det er det man så også derved vil bane vejen for.
Men Atuarfitsialak blev påpeget fra Kandidatforbundet, at det så endnu engang er kommunerne der skal have et tilsyn med dem. Fordi netop i disse år, så er man i gang med at overflytte tilsynskompetencen til kommunerne, fordi kommunerne har jo meget stor kendskab til forholdene, og så kan de gennemføre sådan et tilsyn, og her er det også at kommunerne i forbindelse med at de kan sammenstille friskoler, at hvis det er kommunerne der er tilsynsførende i forhold til om det er de offentlige skoler eller privatskole der er tale om.
Det blev også blandt andet af ordførerne sagt, at man bør sikre, at der ikke sker forskelsbehandling. Jeg mener, at de forskellige mange ting som fremsat, at da det er blevet behandlet i udvalget, at man kan have en nyere privat debat omkring dette, og vil blot håbe på at samtlige partier kan bakke op om forslaget, og det er så den hensigt.
Og med disse korte bemærkninger siger jeg tak til bemærkningerne fra partierne og Kandidatforbundet.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Arkalo Abelsen, og den næste er Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiit for 2. gang.
Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja i forbindelse med debatten her, så vil jeg lige præcisere, at forældre der har hensigten at eleverne får den bedst mulige undervisning, der har jeg fuld forståelse for at de vil oprette sådanne skoler, og dem støtter vi i princippet.
Og vi beklager også, at det kører så dårligt i folkeskolen i dag, således at forældrene er bange for at eleverne får dårlige kundskaber, og at de så er nødsaget til at lave sådanne tiltag. Og vi beklager os over at vores folkeskoleelevers resultater alt for lille, og det må vi også gøre noget ved, og at bygningerne er meget nedslidte det er også meget beklageligt at der er for få lærere og der er næsten udelukkende grønlandske lærere der er kvinder, der er også beklageligt. Hvad man mangler er mandlige lærere som kan være forbilleder for drengebørn, jeg mener at det også nogen af dem der skaber problemer, og på baggrund der af.
Og så med hensyn til den initiativgruppe af forældre der vil oprette en privatskole i Nuuk, dem vil jeg gerne have at de ikke misforstår vores bemærkninger. Men fra Inuit Ataqatigiits side og med hensyn til Atuarfitsialak og Siumut, så kan vi ikke forstå dem, at hvorfor de efter at have oprettet Atuarfitsialak, så vil man også bekoste og godkende privatskoler. Hvad er det man har råd til ? Vi sagde i går, at vi ikke har råd til andet, og det er vist nok først nu at vi er ved at gå økonomisk neden om og hjem. Jeg mener, at det er farligt, og vi gør ikke velovervejede tiltag ? beklageligvis.
Men hensyn til Per Berthelsens udtalelser, så er det ikke nok at blot godkende lovgivningen, man må også godkende midlerne dertil, fordi hvis man siger a så må man også sige b efterfølgende. Jeg mener, at det er beklageligt, at Landstinget her også har godkendt også har godkendt noget andet og erkendt, at der er store ressourcer til Atuarfitsialak, og først nu hvor man endt ikke er startet Atuarfitsialak og forinden man er gået i gang med renoveringen af nedslidte skolebygnninger, og uden at finde hvordan man skal få dem finansieret og få råd til det.
Vi mener, at det er beklageligt, og at man også kan være bange for det. Selvfølgelig håber vi ikke at det bliver tilfældet, fordi lærerne allerede har det meget hårdt på folkeskolerne, altså lærere der ikke har søgt om andre stillinger og deres vilkår må vi også forbedre deres vilkår så vidt muligt.
Og med hensyn til forældre der vil oprette privatskoler, så kan man også henvise, at Landstingsforordning nr. 8 af 2008? Og dettes tillæg nr. 5, og her bliver der åbnet i kapitel 5 i ? 23 kan man blot se, så kan man gøre lidt ud over de regler der er gældende, og det går man så ind på. Og grunden til at vi er imod dette lovforslag det er ikke således at det er især de forældre i Nuuk der er initiativtagere for private, det er ikke dem vi er imod, vi har god forståelse for dem, og vi mener, at der er grundlag for at oprette disse.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Inuit Ataqatigiit på vegne af Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit. Så er det også Per Berthelsen fra Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Jeg siger til formanden. Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte. Henriette Rasmussens bemærkninger dem kan jeg ikke få flyttet i samfundet, at man princippet godkender det. Der er ikke det i vejen for at man skal bruge for at komme videre. Atuarfitsialak s forslag, det er 100 % samfundsfinansieret skole. Private grundskoler eller frie grundskoler, det er så dem. Og lovgivningen ved at bruge 10-40-50 og det er det man kan bruge, og forskellen ligger så at Atuarfitsialak det er den offentlige fremtidige gode folkeskole.
Men de frie grundskoler er ikke en byrde for disse. Man bør betragte dem som noget nyoprettet virksomhed, som også kan skabe indtjening for samfundet. Og hvis vi går lidt væk fra vores politiske grundidéer så er en af vores forpligtigelser noget vi også skal tage stilling til noget som kommer udefra på en god måde. For hvem kan sige, at kunne yde tilbud, at det skal ses som noget dårligt for samfundet.
Hvorfor skal man se det for dårligt og krav til lønningerne, som f.eks. Ole Thorleifsen nævnte, der skal jeg lige udtale, at dengang jeg var placeret som næstformand i udvalget, og så kom man i samråd, og så krævede man politisk, at de frie grundskoler ikke skal skabe en skæv konkurrence for folkeskolen, og det er man blevet enig om. Der vil ikke blive skabt en skæv konkurrencesituation, og uanset hvordan vi vurderer den. Omkring det der skal ske, det er noget som skal vække samfundet, og vil få samfundet frem, og det vil også skabe omdømme af vort land.
Og Henriette Rasmussen sagde så, at om de helt frie grundskoler ikke vil være sådan, at det er de offentlige finansierede friskoler. Det er overhovedet ikke sådan. Og de anparter man nævnte her, at når et barn bliver tilmeldt så er det anparter der er 25.000 kr. værd, det er nogle penge der ikke skal bruges, det er blot papirpenge der bruges som en garanti, som overhovedet ikke skal bruges, og som blot vil blive slettet når vedkommende barn er færdig med at gå i den frie grundskole. Og derfor med hensyn til at man er meget bange for dette, det kan jeg ikke forstå. Hvad med de 2 muligheder, den offentlige og den frie grundskole, og hvis vi sidestiller dem, så er det om vi har råd til at bekoste samtlige fra det offentlige med 100 % eller om vi blandt andet, hvis Atuarfitsialak ikke kan blive gavnet, hvis vi kommer med en besparelse ved f.eks. at yde lån på 20 % af låntagningen.
Jeg mener at man bør stoppe sådanne utide ideer som ikke vil skabe fremskridt i samfundet, og dette vil vi fra Demokraternes side uanset på hvilke som helst tidspunkt kunne støtte.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Per Berthelsen fra Demokraterne. Og den næste er Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiit med en kort bemærkning da det er for 3. gang, værsgo.
Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg må sige til Per Berthelsen, at vi er lovgivere her, og vi snakker om hvilke muligheder der gives lovgivningsmæssig. Jeg har allerede sagt til dig, at disse forældres problemer og deres meninger og hensigter det har vi fuldt forståelse for, og det er så det vi snakker om, det er en ny lovgivning, og de økonomiske muligheder, og det er det vi er bange for fra Inuit Ataqatigiits side.
Og med hensyn til hensigterne og målene som allerede er inde for lovgivningsområdet på forsøgsundervisningsområdet som blev godkendt sidste år, derfor mener jeg, at vores snak ikke vil ændre nogens meninger, i og med at vi er imod, dem har jeg ellers fuld forståelse for, men på den anden side med hensyn til hensigterne omkring oprettelse af private frie grundskoler. Jeg mener at hvis vi skal til at have en ansvarlig politisk drift i landet, så må man også godkende de lovgivningsmæssige tiltag og det økonomiske råderum der findes, hvilken økonomisk råderum giver denne lovgivning, og hvis vi laver en ny lovgivning, hvilke økonomiske muligheder skabes der så, det er det som vi påpeger fra Inuit Ataqatigiit.
Vi har i princippet ikke noget imod hensigterne eller oprettelsen, men det er de lovgivningsmæssige tiltag og ansvarlig økonomisk drift, det er det vi er føler er meget meget betænkelig. Og det er ikke velovervejet.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Henriette Rasmussen på vegne af Inuit Ataqatigiit. Den næste taler er så Ole Thorleifsen fra Siumut også for 2. gang.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Jeg skal præcisere at bemærkninger indtil dato, dem siger jeg mange gange tak for, og at Atuarfitsialak det giver mulighed for at kunne udbygge undervisningen, og det er så, vi ved godt hvad konsekvenserne kan blive, hvis det offentlige driver den. Og vi må også byde hensigterne og målene i den initiativgruppe og de forældre der har arbejdet så længe for at oprette sådan noget, det bør også kunne støttes.
Der blev spurgt hvorfra vi kan få midlerne. Og ud fra det vi kender er vi noget til det stade, at med hensyn til at der nu er alt for mange elever selvom der er meget store skoler og nogle af dem er nogle klasser der er helt propfuld med elever, og det er for at overvinde disse problemer, så har Grønlands Hjemmestyre på nuværende tidspunkt ikke råd til at bygge nye skoler, og nu har man planer om at få bygget en ny skole i Nuuk, men man kan ikke regne med at den vil blive realiseret i de næstkommende år.
Vi skal regne med, at først når der er gået 4 år, at den først kan ble realiseret. Ja vi mener, at man fra Landsstyret og Landstingets side så bør man prioritere det økonomiske som det første, for man kan ikke komme udenom det, fordi politikkerne bør også tænke på hvordan udviklingen vil ske på folkeskolen, og så tage nogle beslutninger ud fra antallet af børn.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Ole Thorleifsen på vegne af Siumut. Og den næste er så Per Berthelsen også for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Ja da man nævnte Nuuk så skal jeg sige, at vi i lovgivningen, så er det hele landet vi skal tænke på. Og her i lovgivningen så skal man ikke blot tage det udgangspunkt, at det er den kommune der har den bedste økonomisk stilling, at den giver mulighed. Hvis vi giver mulighed, så skal man give mulighed for at samtlige steder i landet også kan lave noget tilsvarende.
Og derfor med hensyn til Demokraterne, at Inuit Ataqatigiit ønsker at den skal være gavnlig for alle, og det siger vi, at hvis dette kan opfyldes, så er det ikke nok med, at give en sådan lovgivningsmæssig mulighed, og her i hovedstaden der taler man om en billig eller at man får placeret udgifterne til undervisning på en billig eller på et sted, hvor samtlige kan være på, og det vil være endnu vanskeligere for byer, hvis der ikke fremsætte nogle muligheder for nyanlæg. Og det er så for at påvise et halvhjertet støtte. Og vi siger så at vi skal støtte dem, at man yder hjælp til selvhjælp, og at man ikke længere ladet det offentlige betale 100 %, og give mulighed for dem der vil være medfinansierende. De vil ikke komme i konkurrencen med hinanden. Og de frie grundskoler, så kan man få afprøvet Atuarfitsialak visdom, her er det blot viljen til samarbejde der vil være afgørende.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Per Berthelsen. Og den næste er så Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Arkalo Abelsen.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
Først skal jeg lige udtale, at vi i dag laver en rettelse til lovgivningen for Atuarfitsialak som vi alle sammen bakker op. Der skal heller ikke herske tvivl om, at man skal kunne indbygge noget i Atuarfitsialak, og at der også skal lave noget arbejde på miljø og skolebygningsarbejdet, og dette arbejde pågår.
Jeg mener, at det er meget vigtigt, at få adskilt dette, og her med hensyn til at man kan oprette frie grundskoler, og at det så er en lovmæssig mulighed man her giver. Og her har man kun planer om, at få oprettet en enkelt, så er den også placeret her i Nuuk, hvor der er størst befolkningsgrundlag.
Vi kan også regne med, at vi i de kommende år med hensyn til dem der har nogle anderledes tanker og med hensyn til anderledes tænkende, at vi også kan overveje at oprette skoler i henhold til lovgivningens mulighed. Det skal vi ikke være bange for. Så uanset hvilken skole man opretter, at det er så de basale grundlæggende krav der stilles med hensyn til undervisning som samfundet kan gå ind for, det er det vi skal være opmærksom på.
Her kom man også ind på som Henriette Rasmussen nævnte om, hvis og såfremt Grønlands Hjemmestyre yder tilskud til de private grundskoler om hvordan de vil være. Som det er bekendt med så står Grønlands Hjemmestyre fuldt ud for nyanlæg af skoler, og skolerne har behov for renovering, og at de tilpasses til Atuarfitsialak. Jeg er vidende om, at man her i Landstinget med hensyn til det, at når vi har fået de forskellige rammer på plads, så håber jeg også at med hensyn til de nødvendige midler, at man også i forståelse vil kunne yde midler dertil.
Altså kort sagt, så regner jeg overhovedet ikke med, at lovforslaget om at skabe rammerne for frie grundskoler, og i og med at det bliver realiseret, at oprettelsen af Atuarfitsialak vil blive forhalet, men jeg mener på den anden side og er overbevist om, at sagen vil blive gennemført mere effektivt og mere konkurrencelignende.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Arkalo Abelsen på vegne af Landsstyret. Og den næste taler er så Doris Jakobsen fra Siumut ud over partiordførerne.
Doris Jakobsen, Siumut.
Fra Siumut finder vi det meget vigtigt, og vil altid prøve på åbne for at man får forbedret folkeskolen, og at man får udbygget Atuarfitsialak. Vi skal ikke ligge skjul på, at der findes mindre og mere bemidlede her i Grønland. Det er i orden, at de mere bemidlede, at hvis de har været utilfreds med folkeskolen, at de så kan skabe en undervisning ved at de betaler en helt enorm masse penge, og vi skal arbejde for at få udbygget vores folkeskole, og at den skal være gratis, der skal hele tiden være en sådan mulighed.
Det er ikke noget særsyn her i Grønland, at der er nogle børn der har bedre vilkår på vuggestuer eller børneinstitutioner, der er nogle forældre der betaler mere og derfor er der overhovedet ikke noget særsyn, at der er sådan nogle ordninger, hvor der er mindre og bedre bemidlede der har anderledes betaling. Lad os prøve denne mulighed, så skal vi nok udnytte de erfaringer det giver.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste er Ane Hansen også ud over partiordførerne fra Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ja det er med hensyn til de frie grundskoler og undervisning i hjemmet med videre, og forslaget til landstingslov og efter godkendelsen, så vil man opnå en positiv konkurrence, og det vil jeg lige kommentere som Landsstyret har sagt.
Fra Inuit Ataqatigiit og ud fra det vi kan se, og dette forslag også hvis forslaget bliver godkendt, så sammen med økonomien, så vil man også indføre at man skaber en skæv konkurrenceform. Her tænker jeg på børn som har forældre med lønmodtagere, børn af forældre som er alene, og børn af nogen som ikke har arbejde. De har ikke råd til at gå skole i den der. Og derved vil man kunne oprette en meget klar adskillelse i samfundet, og det er netop det vi i Inuit Ataqatigiit ikke kan leve med.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit. Og det er så Agathe Fontain også fra Inuit Ataqatigiit ud over ordførerindlægget.
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Fra Kandidatforbundet blev der spurgt om, og da det ikke blev nævnt fra Landsstyret, så vil jeg lige spørge landsstyremedlemmet, at den vidtgående specialundervisning, at hvis man vil gennemføre den, så er vi parate til at betale 25.000 kr. om måneden om alle disse midler er med. Og med hensyn til at børn kan blive placeret meget forskelligt, og hvad vi betragter det ud fra børnenes synspunkt, at børnene i deres fællesskab så er det ligesom en regnbue, hvor samtlige farver er med, hvor de afgiver noget overfor hinanden, og dem der er gode til det boglige og dem der er dygtige til kreative fag og dem der er dygtige til grønlandsk og dansk, det er dem der sammen, og de samlet i kontrol og de påvirker hinanden, og derved kan man skabe en adskillelse dermed, og der vil vi få nogle af farverne i regnbuen blive famlet.
Og derfor med hensyn til at børnene kan afgive overfor hinanden, den vil også blive mindre. Jeg mener, at dette aspekt i forbindelse med vurderingen i udvalget, at sådanne nogle synspunkter med brug af børnenes øjne, jeg mener, at man også skal huske på sådanne overvejelser, for det er meget vigtigt, at børnene har et fællesskab på det område.
I forskellige debatter plejer man også at medtage som et eksempel, at de større elevfinansiering. Man vil derfor have at der ens betaling for større børn, fordi der er nogle børn der hellere vil have, og det er så børn af de bedre bemidledes børn, der bliver placeret på de ene side, og de mindre bemidledes børn på den anden. Vil børnene så ikke blive imod hinanden ? Og jeg mener, at det er sådanne forhold der også skal være med i udvalgsbehandlingen.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og som det blev nævnt af sidste ordfører, så er det flertallet, der indstiller at den bliver udvalgsbehandlet, og jeg håber så at den vil blive debatteret. Og så er det Ole Thorleifsen på vegne af Siumut for en kort bemærkning da det er 3. gang.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Ja som samfundet jo også meget divergerende vilkår. Og vi må også give muligheder, således at man også kan indfri de forskellige gruppers ønsker, og her vil man også have at Atuarfitsialak genskabes ud fra børnenes kundskaber, og det er heller ikke skolen der skaber disse kundskaber, men får dem udbygget i samarbejde med forældrene.
Når forældrene er meget med i skolearbejdet, så kan man få oprettet børnenes interesse for skolen, og det er så den erfaring man har, og det er på baggrund af det, at vi har besluttet, at vi gerne vil udnytte dette. Man kan også tænke på, og som vi også støtter i vores debat, at man i den private skole kan få formindsket betalingen, således at de mindrebemidlede, som også har løst til at ofre noget for deres børn også vil være medarbejdende i skolen også får den mulighed i forbindelse med at børnene bliver større, så betaler forældrene op til 2000-3000 til fritidshjem, selvom der er mulighed for at de kan i en skolefritidsordning. Derfor bør man også åbne denne mulighed for forældrene også, således at man derigennem ikke får bundet samfundets midler så meget. Tak.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så er det Palle Christiansen fra Demokraterne også uden om partiordførerne, værsgo.
Palle Christiansens, Demokraterne.
Vores forslag vil ikke påføre samfundet flere udgifter fordi vores forslag forøger jo ikke antallet af elever, men alene antallet af undervisningstilbud. Vi skal huske på at pengene skal følge eleven, så udgiften til samfundet vil blive det samme.
Og hvis hele projektet skal finansieres af forældrene alene, så vil muligheden for forældrene netop ikke blive lige som IA var inde på. Det er derfor vi håber på med vores ændringsforslag vedrørende 10-40-50 finansiering, at få de månedlige omkostninger ned på et niveau, hvor alle forældre i hele Grønland kan være med, hvorved alle har lige muligheder for at benytte de frie grundskoler. Angående udtalelserne omkring anlægsudgifterne, så mener vi at disse bør drøftes når de bliver aktuelle, det vil sige efter loven er vedtaget, og når vi så senere skal have eventuelle lånefinansieringer på Finansloven og ikke før. Tak.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Palle Christiansen på vegne af Demokraterne. Så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Arkalo Abelsen.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
I mange år har man også haft privatskoler i Danmark ud over de offentlige skoler, og det har vi også set på mens vi både i Danmark, men jeg har overhovedet ikke hørt at mine børn helst vil gerne gå i sådanne privatskoler. Jeg forestiller mig ikke elever i den frie grundskole i forhold til folkeskolen vil have helt anderledes vilkår, og jeg regner overhovedet ikke med at dette bliver tilfældet.
Det er derfor at man giver en mulighed udover den allerede givne mulighed, at hvem som helst som har viljen til at oprette skoler, dem vil man give en mulighed. Jeg mener, at med hensyn til dette kan opnå større og bedre muligheder og valgfrihed i hvilket som helst samfund og det er sundt.
Og det der blev nævnt fra Ane Hansen omkring spørgsmål fra Kandidatforbundet omkring vidtgående specialundervisning, og her i lovforslaget er det klart, at børn i den offentlige skole og frie grundskoler, så er det ændret til behovet, så skal serviceringen med hensyn til specialundervisning være ens, der er ikke nogen forskel. Og med hensyn til at hvis børn skal have vidtgående specialundervisning, så vil de i henhold til den forpligtigelse, så vil udgifterne ligesom på folkeskolen blive dækket, og her er der blot tale om, at man sidestiller dem.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmer Arkalo Abelsen. Og derefter er det Aqqaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit også ud over partiordførerne.
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Dette problem som vi snakker om har baggrund i et forslag, det er et problem i Nuuk, at når man ser på driften af den generelle skole og på kysten, så har man lavet at de dansksprogede kan gå sammen med de grønlandsksprogede i lilleskolen og derfor gav Landsstyret også udtryk for, at forslaget har udgangspunkt i forholdene her i Nuuk, og forholdene på kysten, hvordan det er, det ved man ikke. Det kan godt være, at hvis der er meget få i Upernavik de vil oprette en skole, det kan nok ikke lade sig gøre.
Men vores problem her i Nuuk, det er også blandt forældrene som har folkeskoleelever, så har vi set, at vi med hensyn til familiemæssige problemer har i Nuuk, der er at de generelle problemer her i Grønland, der er gældende for os alle sammen, og for ikke at .. gennem disse, så går der at finde noget, som kan være meget lettere, selvfølgelig kan man ikke være imod sådanne nogle personer.
Og derfor med hensyn til at man vil fokusere på deres egen interesse, det har vi overhovedet ikke noget imod, og det er blot følelserne der bliver for stærke i en sådan debat, selvfølgelig hvis man har været involveret i sådanne sager, jeg vil blot nævne dette, som jeg finder vigtigt, og det er det jeg har markeret, at når man ser på det offentlige som de driver generelt, og hvis vi skal privatisere dem, så må debatten også have en afgrænsning.
Her gennemfører man privatisering på erhvervsområdet, det vil man også overflytte til skolen og denne mulighed at man kan få oprettet enkelte personer end i folkeskolen, og det er Landsstyrets offentlige forpligtigelse der skal have en mulighed for alle. Hvem som helst som ikke kan få hjælp til sprogundervisning for alle, så vil man give mulighederne i den der.
Derfor med hensyn til, at Demokraternes Per Berthelsen, at man vil yde støtte til nogle her i Grønland, som har særskilte interesse, og dette kan ses især af debatten sidste år, at de mange direktører i Grønlands Hjemmestyres virksomheder som kun er dansktalende, de udtaler sig om, at man er imod den grønlandske folkeskole, og sagde, at det er ikke nok. Og det er blandt andet en af direktørerne som selv er ansat vedkommende sagde, at de har sat spørgsmålstegn ved om de kan forblive her i Grønland. Ja og hvis såfremt problemerne er sådan, så kan man også lave en særskilt løsning, og vi har allerede set i forbindelse med debatten om Atuarfitsialak, at det er derfra at den er kommet.
Og derfor med hensyn til Per Berthelsens indlæg på vegne af Demokraterne, at man på den anden side vil ty til det offentlige, det kan jeg ikke forstå, og hvis man ser på udgifterne generelt, at man vil bygge en Universitetspark, så har jeg sagt, at demokraterne er imod, fordi man ikke vil have, at man vil have nogen store bygninger fra det offentlige. Men Per Berthelsen sagde, at denne skole vil være gavnlig for resten af verdenen ? han nævnte det, men vi som støtter en fælles og stor Universitetspark, så mener vi at den overhovedet ikke vil være til skade for verdensomdømmet, og derfor set under et, så skal vi også prøve på, at vurdere de undervisningsmæssige aspekter.
Atassut nævnte i den forbindelse i den debat, at der ikke skal herske nogen forskelsbehandling ved forslaget. Det i har set på her, selvfølgelig vil man ved at oprette sådanne nogen, så vil man adskille de fattige og de rige, og det er så den tankegang og ånden ? om man vil arbejde for den, at fællesskabet i Grønland og ud fra vores vilkår, og uanset om man kommer udefra og vil leve sammen med, og så bør vi kunne leve sammen. Derfor med hensyn til den grundlæggende tankegang, det er der danner grundlaget for, at vi er imod forslaget fra Inuit Ataqatigiit.
Per Rosing Petersen, 2. næstformand I Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Aqqaluk Lynge på vegne af Inuit Ataqatigiit. Jeg vil blot endnu engang erindre om, at den vil blive udvalgsbehandlet inden 2. behandlingen, og ud fra samtlige partiers ordførerindlæg, så skal der også ske dette.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste taler er også ind ude fra partiordførerne, Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyremedlemmet kom med et forslag om, at der er masser at friskoler I Danmark, hvor der er 5 mio. borgere. Jeg regner heller ikke med, at vi ikke kan sammenligne vort land med et land der ha 5 mio. indbyggere, og hvordan deres vilkår er. Og jeg mener heller ikke, at børn vil hellere vil gå i skole der, men det er forældrene der hellere vil have det, og børn er meget gode til at have en forståelse, og vi ønsker af dem, at man i Udvalget drøfter, hvor vigtigt det er at have et fællesskab i Grønland, og det er børn som jeg har snakket om den regnbue, hvor det er samtlige farver er med, og hvor det er børn i fællesskab i henhold til deres forskelligheder, det er meget vigtigt, at man giver noget overfor hinanden.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Agathe Fontain. Og den næste ordfører er også en uden for partiordførerne, Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyremedlemmet for Undervisning som han også brugte som eksempel med hensyn til undervisning i Danmark, der vil jeg ikke undlade at bemærke, at vi arbejder på at finde vores egen identitet både her i landet og hvem vi er. Og det er blandt andet det der sker ved oprettelsen af Atuarfitsialak, for at finde vores identitet som et samfund, og de prøver vi så at få løst igennem folkeskolen, og vi har så et behov for samtlige kræfter.
Og derfor et landsstyremedlem fra Landsstyret her i Grønland, og at man så skal forsvare dem, og før den bliver oprettet, at man får den vurderet om hvad der ikke kan bruges, og hvordan kan vi så forsvare den, som vi har arbejdet på i så lang tid. Og det er meget vanskeligt at sidestille danske forhold til Grønland. Danmark har været en stat siden måske fra Kristus fødsel, og Danmark og de danske forhold kan vi ikke blot flytte dem, og vi skal blot finde noget, og det er så Landsstyrekoalitionen så arbejdet ihærdigt på med hensyn til grønlandisering på baggrund af at vi har noget af vores alvorlige arbejde, det er der vi arbejder alvorligt.
Man prøver blandt andet på at sige, at det er de større bevillinger, der betaler alt ? at vi ikke skal have flere byrder, vi må ave masser at ressourcer når de selv kan betale så meget i det projekt, og udgifterne til alt muligt, så vil jeg gerne spørge fra Inuit Ataqatigiit om man i Grønlands Hjemmestyre med hensyn til gennemførelsen af planen, om der er blevet ydet midler fra Grønlands Hjemmestyre eller om det er ved ansøgning til det offentlige, at det skal blive betalt, og hvis det er nødvendigt, så vil vi gerne have efterlyst, hvem det er der har bekostet dette. Om Hjemmestyret er medfinansierende eller ej.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Josef Motzfeldt. Så er det Landsstyremedlemmet for Undervisning Arkalo Abelsen.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Ja Josef Motzfeldt, Tuusi, det du fremførte. Først med hensyn til efterlysningen af vores identitet, som er Atuarfitsialak som nu har skabt rammerne for at den skal blive ført ud. Vi er fuldstændig enig om, at vi skal efterlyse vores identitet. Og her skal jeg præcisere, at vi i Landsstyret fuldt ud har den hensigt med hensyn til at Grønland skal blive selvstændigt, og det kan opnås ved blandt andet ved en god uddannelse.
Jeg har aldrig sagt, at jeg allerede betragter Atuarfitsialak som noget der ikke kan magte opgaven. Jeg har overhovedet ikke sagt det, jeg sagde tværtimod det modsatte, jeg mener overhovedet ikke, at Atuarfitsialak og de frie grundskoler, at de vil have stor forskel. Vi som har skabt en meget velplanlagt rammer for Atuarfitsialak dem vil vi fylde ud realistisk og man kan ikke være uenig om det grundlæggende. Og derfor med hensyn til det som Tuusi nu nævnte, at jeg som Landsstyremedlem allerede har udtalt, at Atuarfitsialak ikke er nok, det er overhovedet ikke rigtigt.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Undervisning, Arkalo Abelsen. Da der ikke er flere der har bedt om ordet, så er vi færdig med dagsordenspunkt 40. Og forinden 2. behandlingen vil den blive behandlet i Kultur- og Undervisningsudvalget.