|
Dagsordenspunkt 32-1,2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, onsdag den 26. marts 2003, kl. 16:04
Forslag til landstingsforordning til ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)
(1. og 2. behandling)
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Isak Davidsen, Formand for Infrastruktur- og Boligudvalget, Atassut.
Det er betænkning afgivet af landstingets Infrastruktur og Boligudvalg vedrørende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg har under behandlingen bestående af følgende:
Landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut, formand.
Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut, næstformand.
Landstingsmedlem Jens Napaattooq, Siumut.
Landstingsmedlem Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit samt
Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne.
Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg har behandlet landsstyrets forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning af støtte til boligbyggeri med bemærkninger.
Den 14. marts 2003 havde Jens-Lars Fleischer og Martha Labansen fra KANUKOKA foretræde for udvalget. KANUKOKA’s repræsentanter påpegede blandt andet at kommunerne såfremt forslaget vedtages i den nuværende form, ikke længere ville have mulighed for at få støtte til udvidelse og forbedring af eksisterende boliger. På foranledning af KANUKOKA’s betænkeligheder ved forslaget, har landstingets infrastruktur og boligudvalg valgt at rette henvendelse til landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger for at få klarlagt en række spørgsmål. Kopi af spørgsmålene og landsstyremedlemmets svar er vedlagt nærværende betænkning som bilag.
Landstingsloven er ændret 4 gange siden 1992 uden udarbejdelse af en lovbekendtgørelse. Ved en eventuel vedtagelse af nærværende forslag vil der således til den oprindelig landstingslov være knyttet 5 ændringslove. Et sådant antal ændringer kan gøre landstingslov eller landstingsforordning vanskellig at overskue for lovens brugere. Landstingets infrastruktur og boligudvalg henstiller derfor til landsstyret, at kommende ændringer i ret tilstand søges gennemført ved fremsættelse af et nyt sammenskrevet lovforslag, således at de gældende regler om støtte til boligbyggeri på ny kan samles i en enkelt lov. Udvalget kan principielt tiltræde forslaget til ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri. Landstingets infrastruktur og boligudvalg finder det således positivt at næsten 1000 låntagere vil kunne søge om eftergivelse af gæld samt tilskud til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig. Udvalget finder det endvidere hensigtsmæssigt, at anlægstilskud fra landskassen til kommunalt byggeri fremover bliver fastsat i forhold til boligens størrelse. Dette må formodes at kunne bidrage til, at der bygges flest mulige boliger for de tilgængelige midler. Udvalget går således også ind for, at der maksimalt ydes tilskud til 130 kvadratmeter uanset om boligen er større. Udvalget der vil her tilføje den præcisering, at eksempelvis dobbelthuse på 150 kvadratmeter i denne forbindelse anses for 2 boliger af 75 kvadratmeter. Landstingets infrastruktur og boligudvalg har imidlertid bemærket, at der ikke længere vil blive ydet tilskud til opførelsen af udendørs trapper, skure og andre dele af bebyggelsen, der ikke høre til egentlige boligareal. Hermed bliver det kommunen alene der skal finansiere byggeriet af disse udenomsfaciliteter, der både er meget anvendte og som regel nødvendige. Et enigt infrastruktur og boligudvalg finder det uhensigtsmæssigt og henstiller derfor til at landsstyret forinden andenbehandlingen fremkommer med ændringsforslag, der kan tilsikre at kommunerne ikke påføres ekstraomkostninger ved det nævnte forhold.
Endvidere ser udvalget det som problematisk, at der med forordningsforslaget sættes fast beløb på størrelsen af tilskud pr. kvadratmeter, idet der ikke tages højde for prisudviklingen i samfundet. Med et fast beløb vil tilskuddet i praksis blive mindre år for år. Et enigt udvalg ser frem til, at landsstyret ved andenbehandlingen fremkommer med ændringsforslag til bestemmelsen eller på anden vis redegøre for, hvordan denne uhensigtsmæssige virkning kan undgås. Landstingets infrastruktur og boligudvalg ønsker i samme forbindelse en forsikring om, at solidaritet med yderdistrikterne fastholdes for at undgå at eksempelvis højere fragtpriser gør det umuligt for kommunerne at holde byggeomkostningerne nede på 15.000,00 kr. pr. kvadratmeter.
Forordningsforslaget indeholder en ny § 22, stk 5. Bestemmelsen har til formål at fremskynde selvbyggeres arbejde med kommunale byggesæt, således at både retten til byggesættet og lånet fra landsstyret bortfalder, hvis huset ikke er opført i løbet af en periode på 2-3 år.
I den forbindelse ønsker udvalget at tilskynde til at instruktørbistanden til selvbyggerhuse overgår fra A/S Boligselskabet INI til kommunerne, idet kommunerne i højere grad end boligselskabet har medarbejdere med de dertil krævede fagkundskaber. Forbedret adgang til instruktørbistand vil medvirke til, at flere huse bliver færdigbygget inden tidsfristen. Et enigt infrastruktur og boligudvalg kan tilslutte sig forslaget, når landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets ovenstående anbefalinger.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og det er landsstyremedlemmet for boliger.
Mikael Petersen, Landstingsmedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Tak. På landsstyrets vegne takker jeg landstingets infrastruktur og boligudvalg for deres overvejelser, spørgsmål og betænkning.
Landsstyret konstatere at der er en vis usikkerhed omkring de begreber der anvendes ved udmåling af støtte. Nærværende forordningsforslag er udarbejdet under gyldig hensyntagen til landstingets behandling af punkt 94 på landstingets forårssamling 2002, hvorefter det overlades til landstinget at fastsætte størrelsen af de offentliges udlejningsboliger, herunder såvel tjenesteboliger som almindelige boliger. Under behandlingen af punkt 94 tilsluttede landstinget sig landsstyrets forslag om at der ved revision af landstingsforordningen om støtte til boligbyggeri indføres en bestemmelse om, at en 2-rumsbolig ikke må overstige 60 kvadratmeter boligareal; at et 3-rumsboligareal ikke må overstige 85 kvadratmeter og en 4-rums bolig ikke må overstige 100 kvadratmeter, og en bolig, der har flere end 4 rum ikke må overstige 130 kvadratmeter. Forslaget er tidligere afstemt efter at der nu gives fast støtte efter beregning af boligarealet og ikke som tidligere 60% af en samlet byggeudgift.
I landstingsforordning om støtte til boligbyggeri har landskassens støtte til kommunalt boligbyggeri hidtil været 60% af det samlede byggeudgifter, det vil sige byggeudgifter til projektering, håndværkerudgifter, byggelånsrenter, intern byggemodning, byggeadministration samt stempelafgifter.
Som følge af forordningsforslaget bliver kommunerne ansøgningsberettiget til et fast beløb til en fast kvadratmeterpris pr. boligareal uanset den forventede opførselspris. Og kommunerne kan derved planlægge deres byggeri så de opnår størst mulig udbytte af støtten fra landskassen.
En kommune der bygger en bolig med 75 kvadratmeter boligareal vil have fordel af den foreslåede ordning såfremt kommunen kan holde anlægsomkostningen under 15.700,00 kr. pr. kvadratmeter. En kommune, det bygger en bolig med 105 kvadratmeter boligareal vil have fordel af ordningen, såfremt kommunen kan holde anlægsomkostningen under 15.150,00 kr. pr. kvadratmeter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at erfaringerne viser, at det på grund af installationer og vådrum er forholdsvis dyrere at bygge små boliger frem for store. Udgifter til installationer og vådrum udgør en forholdsmæssig større arealandel i små boliger end i store boliger. Dette er indregnet i forslagets støtte pr. kvadratmeter.
Således har stikprøver af 3 konkrete boliganlægsprojekter vist, at støtten efter forslaget vil lægge indenfor et procentpoint afvigelse set i forhold til 60-40-modellen. Forslaget indeholder som noget nyt, at en kommune der planlægger et boligbyggeri forventeligt kan starte byggeriet 2 år tidligere end efter den gældende ordning. Der er med andre ord tale om deregulering og regelforenkling til gavn og glæde for den enkelte kommune.
Forslaget indebære endvidere som noget helt nyt en animation til at holde byggeomkostningerne nede, idet en kommune der kan opføre boliger til en lav pris selv beholder gevinsten herved. En lav opførselsomkostning betyder tillige en lav husleje for lejerne og forslaget er derfor også til gavn og glæde for lejerne.
Landsstyret deler derfor ikke udvalgets vurdering af uhensigtsmæssigheden i den foreslåede udregning af støtten til kommunalt udlejningsbyggeri. Landsstyret finder at forordningsforslagets fordele langt overveje det andet ført i betragtning om tilskud til omkostninger til opførelse af udendørs trapper, skure og øvrige dele, der ikke tilhøre boligarealet. Udvalget anføre det uhensigtsmæssige i at der ikke er bestemmelser om regulering af støttebeløbet, ligesom der ikke er taget geografiske hensyn i støtten.
Landsstyret er helt enig i landstingets betragtninger og landsstyret agter af tage tiltag til at der udarbejdes en fælles landstingsforordning om rammebeløb i støttet boligbyggeri, der skal indeholde såvel det beløbsmæssige, geografiske og størrelsesmæssige forhold og betingelser for opnåelse af støtte af såvel andelsboliger, kommunale byggesæt, selvbyggerhuse, kommunale udlejningsboliger og 60-40-10-boligfinansiering.
Det er hensigten at en sådan landstingsforordning reguleres hvert år i forbindelse med vedtagelse af landstingsfinansloven. Kernen i forordningsforslaget er således selvbestemmelse og medansvar. Overordnet vil forordningsforslaget medføre betydelig forenkling af administration af anlægstilskud til kommunale udlejningsboliger i forhold til gældende regler, idet de enkelte kommuners ansøgninger kun skal behandles en enkelt gang.
Ansøgningen er således ikke afhængig af, at der skal fremsendes C-, B-, eller A-overslag. Hermed styrkes ligeledes den enkelte kommunes selvbestemmelse og handlefrihed.
Afslutningsvis vil jeg endnu engang takke udvalget for deres betænkning. Og med disse bemærkninger indstiller jeg forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri overgår til 3. behandling i den foreliggende form.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og det er så landstingsforordning nr. 32 vi drøfter til ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, og det er både første og andenbehandling, vi skal have en afstemning for.
Vi går så over til partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg. Først Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattoq, ordfører, Siumut.
Fra Siumut med hensyn til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri og uden yderligere kommentarer til landsstyrets bemærkninger, så henviser vi, at den går videre til tredjebehandling i dens foreliggende form.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og den næste er så Otto Jeremiassen, Atassut.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Under førstebehandling indstillede Inuit Ataqatigiit at landstingets udvalg for infrastruktur og boliger nøje vurdere forslagets konsekvenser med hensyn til kommunernes økonomi.
Inuit Ataqatigiit bemærker med tilfredshed, at udvalget efter at have hørt repræsentanter fra KANUKOKA har bearbejdet dette, hvorefter der overfor landsstyret opfordres til, at der til stadighed ligesom i dag skal kunne ydes tilskud til udendørs arbejde, såsom udhuse, trapper og lignende.
Inuit Ataqatigiit er yderst tilfredse med dette, men vi bemærker også, at landsstyret trods opfordringerne ikke stiller og fremkommer med et ændringsforslag. Inuit Ataqatigiit er bekymrede overfor disse forhold, og derfor ønsker vi, at der stemmes særskilt om indstillingen fra et enigt udvalg.
Ligeledes er det tilfredsstillende at udvalget også indstiller, at landsstyret også skal fremkomme med et ændringsforslag med henblik på at tage højde for prisudviklingen år for år ved ydelse af tilskud.
Udvalget indstiller ligeledes at instruktørbistand for selvbyggere overgår fra Boligselskabet A/S INI til kommunerne. Men landsstyret vil ligeledes ikke følge et enigt udvalgs indstilling om, at tilskud til kommunerne årligt pristal reguleres. Og landsstyret fremkommer ikke med tydelige indstillinger om, at instruktørbistanden skal overgå fra Boligselskabet A/S INI til kommunerne.
Med disse bemærkninger indstiller Inuit Ataqatigiit at der stemmes om indstillingerne afgivet af landstingets infrastruktur og boligudvalg.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så er der ordfører fra Atassut, Otto Jeremiassen og derefter Palle Christiansen.
Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.
Her til første og andenbehandlingen har vi følgende bemærkninger fra Atassut.
Vi kan konstatere, at landsstyret i deres besvarelse er imod udvalgsforslag til betænkning om kommunernes kalkulationsforslag til beregning af tilskud i forbindelse med boligbyggeri.
Atassut skal tilkendegive sin tilslutning til landsstyrets afslag. Atassut skal hermed udtale sin tilslutning til landsstyrets afslag til udvalgets redegørelse og skal anbefale at punktet videresendes til tredjebehandling i den aktuelle udformning.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så er det Palle Christiansen fra Demokraterne, efterfølgende Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Aqqaluk Lynge tak. Fra Demokraterne anbefaler vi også, at man stemmer for det ændringsforslag vi blev enige om i udvalget, hvor jeg går ud fra, at hele udvalget også stemmer for dette ændringsforslag, som jo er indarbejdet i betænkningen. Det ville se mærkeligt ud, hvis man stemmer imod.
Og med disse ganske korte bemærkninger, anbefaler Demokraterne at vi stemmer for det samlede ændringsforslag. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Under førstebehandlingen om ændring af landstingsforordning og med henvisning til vore bemærkninger fra Kandidatforbundet og her med hensyn til andenbehandlingen, så er det jo betænkning afgivet af landstinget infrastruktur og boligudvalg.
Og til landsstyrets svar har jeg følgende bemærkninger:
På vegne af Kandidatforbundet skal jeg først udtale, at jeg er meget tilfreds med at udvalget efter førstebehandlingen nøje har arbejdet med forslaget. Og at man har haft samråd både med kommunernes landsforenings formand og deres embedsmænd, vi er meget tilfredse med denne arbejdsform og finder det hensigtsmæssigt.
Vi har også lagt mærke til, at mange vigtige spørgsmål, så har udvalget også behandlet disse, og det er så et enigt udvalg, hvor man også var imod forslaget om fast kvadratmeterpris, der er meget støtteværdigt, fordi det er helt korrekt, at man også skal huske på pristalsregulering i den forbindelse.
Og det som udvalget har lagt mærke til, jeg mener at nogle af dem ikke kan sides overhørigt, nemlig at man vil gerne have det er kommunerne der skal sørge for trapper og udhuse. Det er ikke hensigtsmæssigt.
Fra Kandidatforbundet skal jeg udtale om bestemt pris til støtte til boligbyggeri. Det er jeg principielt enig i, men som udvalget allerede har set at man også skal kunne følge med pristalsreguleringer og at man også skal regulere støtten, så det følger med i pristallet. Det vil være mest hensigtsmæssigt hvis det bliver tilfældet.
Og derfor med hensyn til udvalgets betænkning som er meget indholdsrig og jeg vil støtte den fuldt ud og støtter også landsstyremedlemmets indstillinger fuldt ud, fordi vi må også huske på, at der er tale om et nyt landsting og det er så det nye landsting, der skal tage en beslutning.
Og derfor med hensyn til lov, forordningsforslag om hvordan landstinget tidligere har taget beslutninger, og hvis vi skal henholde os så meget til det, så vil jeg lige komme med et citat, ?fordi verden går jo uden at standse, så vil man miste modet, hvis man ikke følger med den?. Og med disse ord har jeg også i øvrigt flere gange citeret og det vil jeg blot erindre om til landsstyret selvom det ikke er grundlæggende i loven, men at vi uden at stoppe med hensyn til at gå fra nyt til nyt, så giver det noget animation til det. Og det skal vi gerne udnytte uden at blive generte.
Fra Kandidatforbundet finder vi det også meget vigtigt og en af vores målsætninger er, at kommunerne får større selvbestemmelsesret og kompetence. Og derfor med hensyn til forskellige det som udvalget har påpeget, og hvis det blive realiseret, så mener vi, at disse ikke ville medfører ændring af formålet med hensigten. Men at man på den anden side at kommunernes og kommunernes landsorganisations krav vil blive opfyldt dermed.
Og med disse bemærkninger med hensyn til udvalgets indstillinger til ændringsforslag om at landsstyret fremsætter med et ændringsforslag, det støtter jeg fuldt ud.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Der er ikke flere der har bedt om ordet i forbindelse med punkt 32 og der skal jeg lige udtale, at forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
Og jeg skal lige redegøre for hvordan man skal afstemme. Og det er så et enigt infrastruktur og boligudvalg, der har opfordret landsstyrets til fremsætte landstingsforslaget således at hele bebyggelsen og ikke blot boligarealet tælles med ved opgørelsen af antallet kvadratmeter der skal støttes.
Landsstyret har undladt dette under henvisning til at støttebeløbet er beregnet således at den samlede støtte til byggeriet forbliver uændret i forhold til den tidligere ordning. Endvidere har et enigt udvalg anmodet landsstyret om at fremsætte ændringsforslag med henblik på at indeksregulere de i forordningen fastsatte støttebeløb.
Landsstyret agter på baggrund af dette at udarbejde en bekendtgørelse der indeholder beløb og betingelser for offentlig støtte til boligbyggeri. Det vil sige, at der ikke er fremsat ændringsforslag.
Og
forinden vi går over til afstemningen, så har landsstyremedlemmet for
infrastruktur bedt om ordet.
Mikael Petersen, Landstingsmedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Selvfølgelig med hensyn til det, så vil jeg rette tak til udvalgsarbejdet og de bemærkninger der faldt. Og her er der tale om forskellige ting der bliver fremsat fra udvalget. Og det tager udgangspunkt i forskellige samråd.
Jeg skal lige præcisere, at selvfølgelig at have en bedst mulig arbejdsplan med hensyn til at sagerne skal pågå mellem landsstyret og udvalget, det går sådan og her ved sådan opstart, så er det landsstyrets besvarelse som ikke harmonere så meget med hensyn til det der blev fremsat. Og her er det jo forskellige indstillinger, som vi modsiger her og i den forbindelse, skal jeg lige præcisere, at i samrådet med KANUKOKA og ud fra det og de indstillinger der blev nævnt her, har vi redegjort for meget klart i vores besvarelse. Og jeg skal også lige præcisere, at med hensyn til det der blev fremsat fra udvalget i betænkning, så har man ikke spurgt landsstyret ej heller indkaldt landsstyremedlemmet til samråd fra udvalg. Men med hensyn til de forskellige spørgsmål der blev fremsat, det har været medtaget som bilag til sine betænkninger, og det vil jeg gerne henvise til.
Og derfor vil jeg gerne anmode til, at vi har en god forståelse i fremtiden. At hvis udvalget har nogen usikkerheder eller nogen har misforstået, så har landsstyret mulighed for at blive indkaldt til samråd i udvalget. Og jeg håber så på, at man vil udnytte den meget ud i fremtiden.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og dagsordenspunktet er så nået så meget, men så er der også 2 landstingsmedlemmer som har bedt om ordet inden vi går over til afstemningen.
Først Agathe Fontain, Inuit
Ataqatigiit.
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Her med hensyn til dagsordenspunktet, så må jeg også lige udtale, at denne dag kan blive meget dyrt for kommunerne, hvis den bliver vedtaget. Og jeg kan også se der var meget stor usikkerhed, fordi jeg er også vidende om, at der er også nogen medlemmer som også er medlemmer i KANUKOKA?s bestyrelse. Der er nogen opgaver som skal sørges for at kommunerne.
Først med hensyn til kvadratmeter der koster over 15.000,00 kr. at det så er kommunerne selv skal betale alt. Dette er allerede meget bekosteligt for kommunerne, og derfor med hensyn til det som udvalget indstiller at trapper og udhuse og lignende, og hvis kommunen selv skal komme til at betale dem, så vil det fordyrer boligbyggeriet. At med hensyn til at det skal koste under 15.000,00 kr. det er meget meget vanskelligt og vi er også vidende om, at den vil stige fordi vi ved at det koster mellem 22.000,00 og 18.000,00 kr. pr. boligbyggeri i kommunerne.
Og derfor med hensyn til den beslutning der skal tages, vil det være meget skadeligt for kommunerne. Og derfor er det også meget betænkeligt, at udvalget har lavet sådan betænkning også flertallet i udvalget tage en beslutning der er modsat. Hvordan skal vi så bruge udvalget, når vi end ikke kan følge udvalgets indstillinger. Jeg vil blot gentage, at denne beslutning vil have meget store katastrofale følger for kommunerne.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så er det Isak Davidsen, Atassut.
Isak Davidsen, Formand for Infrastruktur- og Boligudvalget, Atassut.
Ja, man kan så ikke arbejdet i udvalget når udvalgsmedlemmernes krav ikke bliver fremsat overfor landsstyret, det kan vi ikke gøre. Samtlige blev fremsat overfor landsstyret. Det vi ønsker oplyst blev skriftligt fremsat af landsstyret. Så kom landsstyret med en besvarelse.
Og jeg skal på vegne af udvalget beklage, at vi ikke kan få opfyldt samtlige af vores krav, men vi kan jo ikke vinde alle sammen. Og derfor skal vi også have tålmodighed uanset om vi så kommer med noget der kan være til gene for samfundet, så vil der også komme nogen andre dage, hvor vi kan komme med nogen fordele.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så er der landsstyremedlemmet for infrastruktur og boliger der har bedt om ordet igen.
Mikael Petersen, Landstingsmedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Ja, Landstingsmedlem Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit, til hendes bemærkninger,
Så skal jeg lige udtale, at sådanne udsagn overhovedet ikke er korrekte, at den vil have meget store katastrofale følger for samtlige kommuner. Det er meget, meget mærkeligt. At et Landstingsmedlem kan udtale sig sådan, det forundrer mig. Og her er det jo støtten til kvadratmeter, at man så begrænser den og her vil man også prøve på at opnå. Det står også meget klart i forklaringen til forslaget, fordi der er også mange boligbyggerier, som bliver bygget meget fordyrende. Og vi prøver så på, at billiggøre den og landsstyret vil også prøve, at følge samtlige til at få billiggjort boligbyggeriet.
Og der er også meget stor forskel på boligbyggeriets kvadratmeter, for når den er i Nuuk i 17.000 og det kan jeg også dokumentere, fordi vi i Finansudvalget har været på rejse hele tiden, siden dengang jeg var på rejser. I løbet af en årlig rejse, så har vi søgt, at dem, der koster 17.000 i Nuuk, så koster den 7.000 pr. kvadratmeter i Qeqertarsuaq. Så stor forskel er der på boligbyggeriet.
Og derfor med hensyn til støtteordningen, og at man så skal have mindst skal behandle kommunerne mere ligeligt, det er på baggrund af det, vi har udarbejdet dette.
Kommunerne har meget forskellige støttemuligheder for boligbyggeriet. Det er det, vi gerne vil have tilpasset og derfor efterlyser man bedre grundlag på forordninger og lovområdet. Og hvis man mener, at kommunerne vil blive behandlet meget dårligt. Det er ikke korrekt, der laves en mere fleksibel ordning med hensyn til planlægningen hos kommunerne og bedre udnyttelse af midlerne.
Og midler, der bliver øget både fra kommunerne og Hjemmestyret, at man så vidt muligt udnytter dem bedst muligt. Og derfor skal man ikke sige, at forordningsforslaget vil have utilsigtet udslag. Det er ikke korrekt. Det er med bedst mulig udnyttelse forslaget har hensigt til.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og den sidste, der har bedt om ordet, det er Jens Napaattooq.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Det er korrekt, at der kan herske nogle usikkerheder. Det er ikke så mærkeligt, men med hensyn til det, som blev redegjort fra Landsstyret omkring støtte til kvadratmeter, så har vi også først modtaget landsstyret først i går meget sent og så har vi prøvet på at
finde, hvor hensigtsmæssigt det er og her er det med hensyn til 60-40-støtteordningen, så blev det foreslået, at når der er tale om 61 kvadratmeter, så er den meget, meget mindre med 68.
For hvis vi ser på 60 kvadratmeter og hvis man skal medtage trapper og lignende, så bliver det meget fordyrende. Og derfor med hensyn til det, der blev fremsat på baggrund af redegørelsen, så kan man også være meget betænkelig, men som Formanden siger, så er vi tilfreds med Landsstyrets redegørelse og vil også være med til at godkende Landsstyrets fremlæggelse.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal præcisere, at i henhold til Landstingets Forretningsorden, at hvis og såfremt der ikke er fremsat nogle ændringsforslag og det er da heller ikke tilfældet, så skal vi blot have en afstemning.
At med hensyn til den betænkning, og hvis Landsstyret vil fremsætte en ændringsforslag, men det er jo ikke tilfældet, så er det Johan Lund-Olsen for en afsluttende bemærkning.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det er sådan for at dokumentere, at såfremt forslaget bliver vedtaget i sin nuværende form, så kan det blive meget dyrt for kommunerne. Det forrige punkt ? punkt 31, så kom man med følgende besvarelse, at man har kendskab til, at kommunernes boliger er 25.772 kvadratmeter og deres opførelsessum er højere end 15.000 kroner. Og man prøver på at sætte en begrænsning på 15.000 kroner, hvor man også holder op med at give tilskud til udendørs trapper og skure. Det bliver ikke billigt for kommunerne. Det er derfor, et enigt foreslår, at Landsstyret skal komme med et ændringsforslag.
Og som vi var inde på det, så vil Landsstyret gøre det, hvorfor jeg blot vil anmode endnu engang, at man i betænkningen, som Landsstyret ikke ville efterkomme stemme om det, således at vi også kan få dokumenteret om det stadigvæk er et enigt udvalg eller ikke, fordi det er meget, meget sjældent, at de gør det. Men det er noget, som vi efterhånden er begyndt at opleve her i Salen.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Med hensyn til det sidste, så vil Landstingets Formandskab vende tilbage til det, nemlig udvalgsarbejde og man efter, at have underskrevet en betænkning, så er det det, der er gældende og uanset hvad Landsstyret også hvad for en stilling, Landsstyret tager. Vi må jo også følge vores forretningsorden. Der er ingen, der er kommet med ændringsforslag og der er kun en ting, I skal holde en afstemning om. Det er nemlig et enigt udvalgsindstillinger, vi skal holde en afstemning om.
Et enigt Infrastruktur- og Boligudvalg har opfordret Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag, således at hele bebyggelsen og ikke blot boligarealet tælles med ved opførelsen af antal kvadratmeter, der skal støttes.
Landsstyret har undladt dette under henvisning til, at støtte beløbet er regnet således, at den samlede støtte til byggeriet forbliver uændret i forhold til den tidligere ordning.
Endvidere har et enigt udvalg anmodet Landsstyret om, at fremsætte ændringsforslag med henblik på at indeksregulere de i forordningen fastsatte støttebeløb.
Landsstyret agter på baggrund af dette, at udarbejde en bekendtgørelse, der indeholder beløb og betingelser for offentlig støtte til boligbyggeri.
Der er ikke fremsat ændringsforslag. Der stemmes derfor nu om forslagets overgang til 3.behandling i den foreliggende form.
I betænkningen er det så ud fra det forslag, der er i betænkningen og de, der stemmer for det bedes rejse sig.
14.
Og de, der stemmer imod forslaget i betænkningen bedes rejse sig.
17.
Undskyld jeg glemte først at nævne, at der var 14 der stemte for og 17, der stemte imod. Og jeg skal spørge om, hvem der hverken har stemt for eller imod.
Samtlige tilstedeværende har afgivet deres stemme. Og dermed
er punkt 32 færdigbehandlet.