Dagsordenpunkt 31-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
2. mødedag, onsdag den 5. marts 2003, kl. 17:03
Mikael Petersen, Landsstyremedlemfor Infrastruktur, Miljø og
Boliger, Siumut.
På Landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed
forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af
boliger.
Forslaget fremsættes som en væenstlig opfølgning
af boligreformens 2. fase og indeholder:
- En præcisering af lejeforordningens rækkevidde
og anvendelsesområde.
- Udbygning af en kommunal garanti ved en
kommunes anvisning af boliger til boligsociale formål med en egentlig
tabsgaranti.
- En mulighed for at dispensere fra
lejeforordningen i forhandlingsprocessen med lejere, der ønsker at overtage
deres bolig som andelsboliger.
- Ændrede regler om depositumslån.
- Nye regler om tilsyn med boligejer og
boligadministrator.
- Fastsættelse af et maksimumsloft for den
opførelsesomkostning, der lægges til grund ved beregning af kapitalafkast.
Landsstyret finder, at forordningsforslaget
imødekommer flere af de ønsker, der har været fremme under nogle af foregående
Landstingssamlinger, f.eks. at lejernes adgang til at overtage deres boliger
som andelsboliger skal stimuleres. Ligeledes indebærer forordningsforslaget et
maksimum for den kvadratmeterpris, der kan indgå i huslejeberegningen, så
uheldtig høje byggepriser, som lejerne ikke har indflydelse på, ikke kommer til
at påvirke huslejerne.
Forslaget indebærer en præcisering af
anvisningsreglerne, specielt omkring tildeling af personaleboliger i
Hjemmestyrets udlejningsboligmasse. Der angives, hvorledes personaleboliger
anvises og konsekvensen af ikke at tage imod en anvist bolig. Formålet med
denne præcisering er blandt andet at nedbringe de stærkt stigende udgifter til
vakantindkvartering.
Forordningsforslaget indebærer endvidre, at en
kommune har forpligtelse til at garantere for en lejers opfyldelse af
lejeaftalen, når kommunen udnytter sin ret til boligsociale anvisninger.
Alternativt er, at det er de øvrige lejere, der bærer risikoen for et økonomisk
tab i forbindelse med en boligsocial anvisning.
Med disse bemærkninger overlader jeg forslag til
Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger til
Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget behandles i
Udvalget for Infrastruktur og Boliger inden 2.behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi går videre til partiordførerne. Jens Napaattooq,
Siumut og efterfølgende er det Johan Lund-Olsen fra Inuit Ataqatigiit.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Efter at vi i Siumut nøje har drøftet og vurderet
forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af
boliger, som Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø Boliger på
Landsstyrets vegne har fremsat, har vi følgende bemærkninger fra Siumut.
Det foregående Landsting fra den tidligere
valgperiode har haft en omfattende og omfangsrig drøftelse om
landstingsforordning om leje af boliger. Derfor betragter vi det i Siumut på
sin plads med entydige præciseringer af tidligere tvivlsspørgsmål.
Vi skal med glade i Siumut nævne, at flere parter
som KANUKOKA, SIK, Socialdirektoratet, Økonomidirektoratet samt A/S
Boligsselskabet INI har været hørt. Vi vil i Siumut ikke gentage Landsstyrets
forelæggelse. Alligevel vil vi anbefale tillægsparagrafferne i
forordningsforslaget inden 2.behandlingen drøftes og behandles i Landstingets
Udvalg for Infrastruktur og Boliger.
Det er hermed Siumuts korte og tydelige
bemærkninger til forordningsforslagets 1.behandling.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Dernæst er det Inuit Ataqatigiit, Johan
Lund-Olsen. Efterfølgende er det Isak Davidsen, Atassut.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak, formand. Forslag til Landstingsforordning om
ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
Inuit Ataqatigiit har sædvanen tro nøje
gennemgået det forelagte ændringsforslaget til landstingsforordningen og skal i
dag under 1.behandlingen give følgende bemærkninger med på vejen.
Allerførst er det midlertidigt, selvom det er
almen viden, vigtigt for Inuit Ataqatigiit at understrege, at boligproblemer og
dermed det store boligefterslæb i det grønlandske samfund, er det alt overskyggende
problem, som ikke blot har alvorlige konsekvenser for mange enkeltpersoner, men
også et alvorligt problem for ganske mange familier.
Netop på grundlag af denne tingenes tilstand er
det derfor desto mere vigtigt, at have disse i baghovedet, fordi dette så
kræver ekstra grundighed og årvågenhed, når vi skal til at behandle enhver
ændring af bolig-relateret lovgivning.
Disse er ganske enkelt nødvendigt, eftersom disse
kan få store konsekvenser for mange mennesker. Boligproblemet er med andre ord
en samfundets svøbe fra flere sider. Den ene side er boligproblemet er det
overhovedet at skaffe sig en bolig.
Den anden og bestemt ikke ....tlige side ligger
de månedelige huslejer og opkrævninger, som i høj grad kan belaste en persons
eller en families økonomi. Med andre ord den ene side ligger i betalingsevnen,
det at være i stand til at betale det, det koster at bebo en bolig i dagens
Grønland.
Denne lejeforordning, vi har til behandling er
derfor overordentlig vigtig, da det er boliglejernes eneste
beskyttelseslovgivning, vi har
.....anledning i dag forekommer naturligvis heller ikke i dag. Derfor
vil vi ikke undlade at knytte nogle bemærkninger til den huslejestigning, mange
lejere bliver ramt af i lørdags den 1. marts.
En huslejestigning, som opkræves af
Boligsselskabet INI A/S. Huslejestigningen skulle oprindeligt have været
effektueret allerede fra januar måned i år. Denne blev imidlertid udsat til 1.
marts pga. fejl og administrationssvigt af INI A/S. Ved varslingen af
huslejeforhøjelserne i efteråret og har den meget besynderlige konstruktion, at
de huslejestigninger, der skulle have været inddrivet for januar og februar, og
som vi er blevet bekendt med nu er 1. marts blevet fordelt på årets resterende
måneder.
Dermed er der skabt mulighed for en endnu højere
månedlig huslejeopkrævning end oprindeligt planlagt. Inuit Ataqatigiit skal
ikke lægge skjul på, at det er en ganske uacceptabel fremgangsmåde, INI A/S
har benyttet sig af og derfor er det oplagt, at sætte et spørgsmålstegn ved, om
det overhovedet er lovligt at bruge sådan en fremgangsmåde eller om det blot er
et udtryk for en skidt moral fra boligsselskabet.
Selv i betragtning af, at huslejeudgifterne i dag
set i forhold til befolkningens gennemsnitsindkomst-niveau allerede i mange
tilfælde belaster en person eller en families økonomi langt ud over det
rimelige, vil det derfor være interessant, at høre nærmere om Landsstyrets svar
på boligsselskabets handlemåde.
Allerede under forrige valgperiode, da
huslejereformen for blot et års siden skulle igangsættes, manede vi til stor
forsigtighed på netop i dette område og understregede gang på gang, at
huslejereformen særligt skulle tage hensyn til lavindkomstsgruppens økonomiske
kår. Indtil dette må vi imidlertid konstatere, at vi har talt til døve ører.
Det er meget beklageligt. De seneste huslejestigninger retter ikke op på dette,
hvorfor det i dag er desto mere vigtigt med en huslejestop, hvor vi der vil
benytte lejligheden til at invitere de andre partier til at gå med os for at
virkeliggøre huslejestoppet.
Derfor mener vi også, at Boligudvalget meget
grundigt bør vurdere om den bestemmelse, der ikke op til i ?11 stk. 1. Dette forslag ser i sig selv
tilforladelig ud og synes derfor ved første øjekast at være stemmeværdig, da
man jo her sigter på at indføre en loft på huslejerne. Men det afhænger
fuldstændig af om den loft på den kvadratmeterpris, der skal lægges til grund
ved beregningen af kapitalafkastet skal sættes til 15.000 kroner eller et helt
andet beløb for at huslejen kan holdes på et acceptabelt niveau til
lavindkomst- og mellemindkomstsgruppens side.
Forslaget til en ny ?
17 er kommet som en stor overraskelse for Inuit Ataqatigiit og det undrer os
meget, at man overhovedet kan stille sådant et forslag. Den nye bestemmelse vil
indebære nu, at det er kun, vil kun indgås afdragsordninger for så vidt angår
depositum og fordeles på 12 store lige afdrag. Men det nytter, men det nye
består så herefter i, at der ved afdragsordningens indgåelse og oveni skal
erlægges et gebyr på 500 kroner samt et månedligt gebyr på 50 kroner for disse
afdragsordninger.
Det er vores opfattelse, at dette nye gebyr er
helt og aldeles uacceptabelt og derudover formentlig er i strid med grundlovens
bestemmelse. Det er jo en kendt sag, at de mennesker, der af økonomiske årsager
ved sparsommelighed og trængt i det grønlandske samfund netop er dem, der er
tvunget ud i disse afdragsordninger med hensyn til betaling af depositum for en
lejebolig.
Deres økonomi er i forvejen så belastet langt ud
over det rimelige, at forslaget er helt og aldeles uacceptabelt. Hvis forslaget
nyder fremme og denne går uforandret igennem vil det blive endnu et bidrag til
uligheder i det grønlandske samfund, så meget at det vil være fuldstændigt
asocialt langt ud over det acceptable.
Forinden 2.behandlingen af forslaget, skal Inuit
Ataqatigiit derfor appellere til, at denne bliver genstand til meget grundig i
udvalget og gerne således, at denne skændige forslag udgår af
forordningsforslaget.
De forskellige høringssvar, der normalt følger
fremsættelsen af dette forordningsforslag er ikke fremlagt eller omdelt i dag
under 1.behandlingen. Vi regner derfor med, at det samlede høringsvar, der
hører til forslaget som helhed bliver afleveret til udvalget, således at det så
normalt kan indgå i den videre behandling. Inuit Ataqatigiit har bl.a. derfor
indtil videre ingen større indvindinger for så vidt angår de øvrige forestående
bestemmelser og skal derfor til slut blot fremsætte som et ønske, at vore
bemærkninger bliver behandlet i Boligudvalget inden 2.behandlingen finder sted.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste ordfører er fra Atassut, Isak Davidsen
og den næste Palle Christiansen.
Isak Davidsen, ordfører, Atassut.
Vi har følgende bemærkninger fra Atassut. Efter
at have gennemgået forordningsforslaget. Forordningen om leje af boliger nr. 5.
Formålet med det klart beskrevne forslag om ændring af forslaget er ændring af regler ved tildeling
af boliger på grundlag af personlige vilkår, maksimumsgrænse for
investeringsgevinster, regler vedrørende indbetaling af depositum samt nye
regler ved tilsyn af boligejere og -lejere.
Vi er i Atassut glade for, at man i redegørelsen
har tydeliggjort de forvirrende elementer i den tidligere forordning, idet man
nu har klarlagt tvistområderne.
Endvidere er vi tilfreds med, at der nu
foreligger klare retningslinier for kommunernes kompetence til at tildele boliger
pga. sociale omstændigheder. Vi vil uanset hvad, altid støde på ovennævnte
problematikker. Vi er således tilfreds med, at man i den nye forordning
hensigtsmæssigt har garderet imod, at der kan opstå pludselig problemsstilling
i familiers vilkår.
Tidligere har brugerne med hensyn til
boligsituationen været udsat for ekstreme vanskeligheder og netop derfor anser
vi indførelsen af kompetencen til kommunerne, som noget meget væsentligt i
Atassut.
Videre giver ændringen tydeligt mulighed for at
eliminere brugernes tidligere utilfredshed med manglende loft i
huslejeberegningerne.
Det er noget særsyn, at brugerne klager til de
ansvarlige, når der opstår noget nyt. Det er i sig selv korrekt nok, men vi
skal dog i Atassut give udtryk for, at man forinden har forhørt sig hos
forskellige berørte parter, KANUKOKA, SIK, Social- og
Arbejdsmarkedsdirektoratet Økonomidirektorat og og A/S Boligsselskabet INI.
Det bliver også udtrykt, at intensiveringen af
tilsyn har betydet høje udgifter. Men vi mener dog i Atassut, at større kontrol med vedligeholdelsestandarden på
sigt vil betyde færre vedligeholdelsesudgifter. Det er jo et faktum, at
tidligere manglende tilsyn har betydet ekstra vedligeholdelsesomkostninger.
Enhver ejendom, der bliver passet kontinuerligt
og ordentligt får jo positive følger for både ejere og brugere.
Med disse bemærkninger skal vi anbefale, at de
tilfredsstillende forordningsforslag inden 2.behandlingen bliver behandlet i
Boligudvalget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der har bedt om at få ordet, det er
Palle Christiansen og den næste er så Anthon Frederiksen.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Vedrørende forslaget til Landstingsforordning om
ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
Vi fra Demokraternes side kan tilslutte os
ændringsforslaget, dog med følgende bemærkninger.
Det nævnes, at forslaget forventes at kunne
medføre et øget arbejdsbyrde for boligejere og Hjemmestyret. Vil dette
resultere i øget administration? Og vil
dette dermed øge administrationsudgifterne? Hvis ja, hvor store vil disse
blive og hvem skal regningen sendes til?
De økonomiske konsekvenser vil fremover dækkes af
den enkelte kommune og ikke som tidligere eller før, pålægges de andre
betalende lejere. Denne ændring ser vi meget positivt på fra Demokraternes
side.
Med disse få bemærkninger tilslutter Demokraterne
sig til ændringsforslaget og henviser ændringsforslaget til
Boligudvalgsbehandling.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Dernæst er det Anthon Frederiksen fra
Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet fremkomme
med følgende bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om ændring af
landstingsforordning om leje af boliger.
Det er et af Kandidatforbundets mærkesager, at
problemer inden for boligområdet så vidt muligt også gennem forordninger løses
ved at der laves letforståelige og klare retningslinier, og at disse bliver
foretaget på baggrund af brugernes behov, ikke mindst at huslejernes beregning
på baggrund af opførselsudgifterne bliver elimineret, da brugerne jo i disse
tilfælde er uforskyldte.
Og at kommunernes yderligere kompetence til at
føre tilsyn bakker vi helt op i Kandidatforbundet, da dette er helt i
overensstemmelse med en af Kandidatforbundets politiske målsætninger. At det nu
bliver muligt for lejere at bytte bolig på baggrund af indbyrdes ønske i
tilfælde af, at en lejer måske har fået en for stor lejlighed eller det
modsatte, er vi ovenud tilfredse med fra Kandidatforbundet.
Tværtimod må vi sætte et spørgsmålstegn ved, at
kommunerne nu skal gøres til garanter for eventuelle huslejerestancer. og med
hensyn til
?17 stk. 2 som omhandler depositum
svarende til 3 måneders husleje. Dette forsøges at gøres mere smidigt ved at
man indfører afdragsmuligheder i 12 måneder mod, at der betales gebyr på 50
kroner pr. måned, kan Kandidatforbundet umiddelbart heller ikke godtage, idet
dette vil være en belastning for virkelig mange familier, der i forvejen har
meget svært ved at indfri deres månedelige huslejeforpligtelser.
Yderligere må det kraftigt frarådes, at INI A/S i
dag er begyndt med at sende advarsler ud, bare man skylder 25 kroner i husleje.
Det vil være på sin plads, at rykke lejere, der eksempelvis skylder 2 måneders
husleje, men det er aldeles ikke på sin plads, at lejere, der skylder under 100
kroner bliver truet med udsættelse. Til sidst vil jeg spørge Landsstyret om
deres mening til eventuel genindførelse af en afdragsordning for husleje til
INI A/S uden yderligere gebyrer.
Man kan ikke alene satse sig for udsættelse. Der
bør være mulighed for at indgåelse af aftale, specielt med hensyn til personer
med minimumindkomst og fabriksarbejdere, der ikke har mulighed for fuld
indtjening pga. fabrikkernes periodevise lukninger, specielt om vinteren.
I de generelle bemærkninger til
forordningsforslaget kan det siges, at KANUKOKA, SIK og andre berørte parter er
blevet hørt og det blev yderligere oplyst, at bemærkningerne er blevet
tilpasset forordningsforslaget. Det vil være yderst spændende, at få
præsenteret hvad KANUKOKA og SIK har haft af forslag til ændringer.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale, at
punktet videresendes til Boligudvalget inden 2.behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og forinden besvarelsen af Landsstyremedlemmet,
så skal jeg lige udtale, at samtlige spørgsmål, der blev fremsat her, så vil de
blive besvaret og hvis Landsstyret ikke kan få dem besvaret, så er der også
mulighed indkalde Landsstyremedlemmerne til samråd i udvalgsbehandlingen.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Siumut.
Jeg siger tak til partierne og Kandidatforbundet.
Med hensyn til bemærkninger til forordningsforslaget. Selvfølgelig med hensyn
til de enkelte paragraffer og lign. de vil blive nøje vurderet i udvalget og
derfor at det bliver henvist til udvalgsbehandling og derfor vil jeg også være
parat til at blive indkaldt fra udvalget til samråd, hvis der er behov.
Jeg kan besvare enkelte spørgsmål, der blev
stillet. Først det, der blev fremsat fra Demokraterne. Om der vil ske en øgning
af administrationsudgifterne. Det er korrekt, som det blev nævnt i
redegørelsen, men de øgede udgifter vil være, at når kommunerne ikke overholder
de krav, der stilles i forbindelse med forordningsforslaget og som f.eks. at
man ikke respekterer brugernes betalingsevne og kommer med nogle regninger, der
ikke står i mål til deres indtjening og det er, at denne forordning vil ikke medføre meget store og øgede
administrationsudgifter, men et af konsekvenserne kan så være, at kommunerne
prøver at lave noget ud over det, der står i forordningen.
Og hvorfra det skal betales. Det er kommunerne,
der skal stå for betalingen, selvfølgelig. Og også ud fra forhandlingerne
omkring bloktilskud mellem kommunerne og Hjemmestyret. Det bliver også
medtaget, men den direkte, der skal betale i følge forordningsforslaget, det er
kommunen og det har jeg præciseret og i den forbindelse, hvis man ønsker
yderligere oplysninger, så kan jeg også få det afklaret i samrådet.
De besvarelser, der blev nævnt fra
Kandidatforbundet med hensyn til besvarelser fra høringen fra KANUKOKA og SIK,
det kan også blive fremlagt til udvalget og disse kan også givet som
oplysninger til udvalget, hvis det kræves.
Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på og nævnte ?17 stk. 2. med hensyn til en afdragsordning for
betaling af depositum og de krav, der stilles. Selvfølgelig skal disse vurderes
i udvalget og vi skal også være parat ud fra behov om det er korrekt om den
prisfastsættelse, der er.
Selvfølgelig med hensyn til de muligheder, der
findes på det område og med hensyn til menneskerettighederne skal vi
selvfølgelig passe på og i udvalgsbehandlingen af forordningsforslaget, så kan
man også selvfølgelig fokusere på dette område. Vi skal selvfølgelig ikke lave
en forordning, der kan betegnes som meget skændigt. Det er heller ikke
hensigten og vi plejer heller ikke at have sådanne hensigter. Jeg mener også,
at man skal være påpasselig med at bruge hvad for nogle ord, man bruger. Og for
at undgå sådanne nogle, så skal man også udforme lovgivningen, således at det
er borgerne også kan overholde den.
Afslutningsvis skal jeg blot sige tak til de
faldne bemærkninger og jeg skal være parat til hvis det er nødvendigt, at komme
til samråd i udvalget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Ja, Johan Lund-Olsen.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil ikke komme med noget langt, fordi
det er anden gang jeg kommer med nogle bemærkninger. Men i vores oplæg, der er
flere forhold, som vi peger på. Det er, at man fastsætter huslejen og det er på
baggrund af hvor stort kapitalafkastet er blevet beregnet til. Og derfor med
hensyn til
?17 og i den nye forordningsforslag
står der, at det er det, vi gerne vil have den skal vurderes. Der er det
afhængig af om kapitalafkastet skal sættes til 15.000 kroner eller om den reelt
skal være der. Og vi håber så på, at når udvalget skal behandle den, at de
særskilt er opmærksom på dette forhold, at andre partier også vil behandle den,
fordi den er jo meget bestemmende for, om huslejen pr. måned for lejeren.
Og at man skal være ekstra opmærksom på det, det
er så det vi opfordrer til. Og i den forbindelse, så vil jeg også lige erindre
om fra Inuit Ataqatigiit, at for 2 år siden, så har Landstingets Ombudsmand
gennemført et ret så omfattende undersøgelse af kapitalsafkastet til beregning
og kom meget ind og påpegede dette over for Landsstyret i sin redegørelse
efterfølgende.
Og derfor i udvalget omkring Ombudsmandens
beslutning sidste år, den beregning, der er sket, at det vil nok være på sin
plads, at udvalget også behandler dette forhold. Men det er også meget på sin
plads, at man nu med hensyn til det nye forslag med hensyn til indgåelse af
afdragsordning, at man udover afdragsordningen indfører gebyr, at det også
bliver nøje vurderet i udvalget, fordi der er tale om helt nyt. Man bruger jo
ikke gebyrfastsættelser på nuværende tidspunkt.
Og jeg skal også lige sige, at med hensyn til
det, som Ombudsmanden har påpeget om at komme med en redegørelse. Vedkommende
kom også ind på ret så omfattende vedrørende gebyrsætning. Og derfor med hensyn
til Finanslovsforslaget for 2003, dvs. den, der er gældende her og da jeg
bladrer det igennem for at finde ud af, hvor disse gebyrer kan komme ind på, så
kan jeg ikke finde nogen konto, hvor disse gebyrer vil blive indbetalt til.
Derfor håber vi så, at denne indførelse af
gebyrer bliver nøje vurderet i udvalget. Vi er ikke så lidt over, at Siumuts og
Atassuts ordførere, med hensyn til det overfladiske arbejde, som er meget så
vigtigt, at de kun kommenterer den meget overfladisk og sagde, at med hensyn
til det man har hørt af KANUKOKA, SIK og mange andre, at da de ikke har haft
nogle påpegninger, så vil de ikke kommentere forordningsforslaget.
Men vi har ikke modtaget disse høringssvar. Vi
har ikke fået dem vurderet i Landstinget. De hørinngssvar der er blevet kommet,
dem har Landsstyret, de er gået til Landsstyret, men vi som kan tage beslutning
omkring dette Landstingsforordning, vi har stadig ikke fået disse høringssvar,
end ikke en besvarelse.
Og derfor bør vi behandle disse specielt i
udvalget, fordi det vil være meget spændende, at f.eks. hvad SIK, da de blev hørt i den forbindelse,
hvilken høringssvar har de fremsat. Fordi vi ved jo ikke, derfor undrer det mig
ikke så lidt over, at Atassut og Atassuts ordfører allerede nu får det til at
lyde, at SIK allerede har godkendt. Så vil det være i orden at få den trådt i
kraft, fordi vi er meget stærkt i tvivl om, at SIK vil gå ind for
gebyrfastsættelser, og at de månedlige huslejefastsættelser sådan uden videre
er blevet godkendt af SIK og derfor er det meget spændende, at se hvordan
indholdet af disse høringssvar er i udvalgsbehandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, det er Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det er da mit spørgsmål ikke blev besvaret, også
fordi det er meget interessant og interessant for lejere med hensyn til
afdragsordningen, fordi vi ved, at selvom lejere skylder meget lidt, så får de
brev med at de kan blive udsat, men der er også nogle lejere, som kan skylde
helt op til 30.000 kroner før de får en skrivelse om, at de kan blive udsat.
Det er så en meget stor metode fra man bruger i
INI A/S omkring at forskelsbehandle folk. Og derfor med hensyn til lejere, der
har SIK-aflønning og som bl.a. i vinterperioden er ledige, som ikke kan får
nogen indtægter og med hensyn til betaling af huslejen afdragsvis om, hvordan
man mener omkring dette fra Landsstyrets side. Det er ellers meget interessant
at høre det. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste, der har bedt om ordet, det er Jens
Napaattooq.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Ja tak. Det, der blev fremsat fra Inuit
Ataqatigiit omkring kapitalafkastet, så skal jeg lige udtale, at
kapitalafkastet her med hensyn til værdien af boligen, med hensyn til det
kommunale eller offentlige udlejningsboliger.
Det medtager man ikke, men det tager man som
procentvis i forbindelse med renovering og det er så, som kommunerne har
indgivet til Ombudsmanden, fordi man ikke har lavet nogen lovgivning på det
område og her med hensyn til at vi ikke har nævnt det enkeltvis, at du så
betegner det som overfladisk behandling. Det sagde jeg i min forelæggelse, at
det tidligere Landsting har behandlet dette område meget omfattende og i stort
omfang.
Og dette har så medført et forslag om
landstingsforordning, men her er det ud fra forholdene, at der er nogle
skævheder. Det er mere for, at der er noget, der skal løses og derfor har vi
været tilfreds og glade for den fra Siumuts side.
Men så sagde jeg i min afslutning så henviste jeg
til tillægsparagrafferne og indholdet af disse skal nøje behandles i udvalget
og derfor at gentage det, der blev nævnt i Landsstyret, så regner jeg med, at det kan blive behandlet i
udvalget. Og med hensyn til kapitalafkastet og det du nævnte, at når vi kommer
til at behandle Boligsselskabet INI A/S, når vi skal behandle punkt 32, så skal
vi nok komme ind på disse forhold.
Landsstyremedlemmet har også tilbudt, at han er
klar til at have et samråd, hvis udvalget ønsker det.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyremedlemmet for Boliger, værsgo?.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur,
Siumut.
Ja, med hensyn til det, som Anthon Frederiksen
spurgte om fra Kandidatforbundet. Der henviser jeg til, at det bliver
udvalgsbehandlet, at vi og såfremt vi har fået det gæld i samfundet, så har vi
også nogle rettigheder og forpligtelser her.
Men her med hensyn til huslejen og en ny ordning,
så skal vi huske på, at i forbindelse med nyordning ikke siden 2000, så har man
udarbejdet disse forordningsforslag og i 2001 og i 2002 har man diskuteret
disse i Landstinget og på baggrund deraf man har lavet denne forordning. Dvs.
vi har nogle rettigheder og vi har nogle forpligtelser også på boligområdet, at
man skal sikre, at vi har en god og sikker bolighuslejedrift. Selvfølgelig
hører man de forskellige berørte organisationers interesser, men har også en
forpligtelse og rettighed, at kunne høre og lade disse indgå i lovarbejdet. Jeg
håber så på, at Anthon Frederiksen vil huske på dette.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Ja, således er dette dagsordenspunkt behandlet
færdigt og den vil blive behandlet i Landstingets Udvalg for Infrastruktur, Miljø og Boligudvalg.