|
Dagsordenspunkt 24-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. 13:22
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Landsstyret fremsætter hermed Forslag til Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikraftsættelse for Grønland af: Nyere Lovgivning om aktieselskaber, anpartsselskaber, Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, Lov om erhvervsdrivende fonde og årsregnskabsloven.
I overensstemmelse med den af Landsstyret på forårssamlingen 2002 fremlagte erhvervsfremmeredegørelse forelægges disse som led i Landsstyrets program om ajourføring af erhvervslovgivningen i forbindelse med forbedring af erhvervslivets rammebetingelser.
Der er tale om en ajourføring af den i dag gældende lovgivning på nær en enkel ændring der omtales senere har Landsstyret ikke fundet anledning til at foreslå særlige ændringer for Grønland. Det er Landsstyrets opfattelse, at der på det selskabsretlige område kun bør være særlige lovgivning for Grønland, hvor dette konkret er forbundet med særlige grønlandske forhold.
Anordningsudkastet vedrørende de 5 love har været udsendt i en bred høring. Høringsrunden har ikke givet anledning til særlige kommentarer udover at Grønlandsbanken har foreslået de hjemmestyreejet aktieselskaber omfattet af de særlige regler i aktieselskabsloven om de statslige aktieselskaber.
Landsstyret har vurderet, at de i Danmark gennemførte regler i aktieselskabsloven om statslige aktieselskaber ved forbedret offentlig indsigt i selskaberne ved halvårlig rapporter og særlige revisionskrav også bør være gældende for de store grønlandske hjemmestyreejet selskaber. Små hjemmestyreejet aktieselskaber finder Landsstyret ikke på nuværende tidspunkt bør omfattes af de særlige regler, på grund af de forventede ekstraomkostninger til opfølgelse på kravene. Grænsen mellem de små, mellemstore og store hjemmestyreejet selskaber foreslås fastsat på samme måde som grænserne mellem små, mellemstore og store selskaber i årsregnskabsloven.
Små selskaber er, at de enkelte selskaber i 2 på hinanden regnskabsår på balancetidspunktet ikke overstiger 2 af følgende størrelser. En balancesum på 20 mio. kr., g en nettoomsætning på 40 mio. kr., og et gennemsnitlige antal heltidsbeskæftige i løbet af regnskabsåret på 50 personer.
Selskaber hvor Grønlands Hjemmestyre er minoritetsaktionær omfattes ikke af disse særlige regler, da disse selskaber ikke er ejet af Hjemmestyret.. På trods af at ikraftsættelsen af de skærpede krav til de store og mellemstore hjemmestyreejet aktieselskaber kan påføre disse selskaber ekstra omkostninger er det alligevel Landsstyrets opfattelse, at de mellemstore og store hjemmestyreejet selskaber bør omfattes af de samme regler som de statslige danske aktieselskaber. Dette skyldes, de grønlandske borgere bør gives same indsigt i de store og mellemstore hjemmestyreejet aktieselskaber, som de danske borgere har vedrørende de danske statslige aktieselskaber.
For alle 5 loves vedkommende vil lovenes ikraftsættelse ikke have administrative konsekvenser for den grønlandske administration. Beslutningsforslaget om ikraftsættelse af de 4 førstnævnte love var fremsat på efterårssamlingen 2002, hvor forslaget efter en positiv modtagelse ved 1. behandlingen bortfald ved udskrivelse af landstingsvalg. Det er efterfølgende lykkedes at få også årsregnskabsloven klar til forelæggelse for Landstinget, således at den samlede pakke kan forelægges Landstinget.
Ved den sidste store samlede opdatering af selskabsloven i 1996 var konkursloven også med i den dengang samlede pakke. Da konkursloven har stor sammenhæng med retsplejeloven, og da Retsvæsenskommissionen forventes snart at komme med et forslag ril en ny retsplejelov for Grønland er det fundet rigtigst at afvente retsplejeloven, før der tages stilling til ændringer i konkursloven. Derfor er konkursloven ikke med i den her forelagte lovpakke.
Arbejdet med en eventuelt ajourføring af konkursloven vil starte så snart Retsvæsenskommissionen forslag til ny retsplejelov forelægger. På denne baggrund skal Landsstyret herefter indstille, at Grønlands Landsting giver sin tilslutning til at afgive udtalelse om, at Grønlands Hjemmestyre gerne ser den forelagte forslag til lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber m.v. i den forelagte form.
Det er af Landsstyret vurderet, at en samlet ikraftsættelse de her forelagte 5 love bør ske samlet, og meget gerne pr. 1. januar 2004, således at erhvervslivet får tid til at indrette sig, og gøre sig klar til de nye regler ikrafttræden.
Herved overlades Landsstyrets indstilling til Landstingets velvillige behandling.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Og vi er så nået til partiernes ordførere. Først er det Ole Dorph, Siumut.
Ole Dorph, ordfører, Siumut.
Tak. Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til beslutningsforslag om ikraftsættelse af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber m.v.:
De omhandlede lovforslag indeholder klare formuleringer om hvad loven omfatter og hvem det berører. Således er det i lovforslaget klargjort hvad det offentlige, som eksempelvis Landstinget og kommunalbestyrelserne, har af kompetence, da det i lovforslagene er anvist hvem, hvor, hvornår o.s.v. der skal involveres.
Ligeledes er vi i Siumut bekendt med, at Landsstyret under erhvervs-fremmeredegørelsen i foråret 2002 har bebudet medtagelse af sådanne muligheder.
Hvad angår de Grønlands hjemmestyreejet selskaber, og behovet for at sidestille vilkårene, som gælder for de statsejede selskaber, mener vi fra Siumut, at det er på sin plads, at disse også skal gælde i Grønland. Det gælder aflæggelse af halvårsregnskaber, krav til revisionen m.v. Dog synes det underordnet, at kravene skal gælde de mindre selskaber, som ejes af Grønlands Hjemmestyre, da dette kun vil medføre ekstra omkostninger. Men de større selskaber er dog ikke undtaget.
Fra Siumut er vi enige i, at der skal være klare retningslinier for tilsyn af selskabernes virksomhed. Dette forhold synes dermed medtaget i det forelagte lovforslag.
Afslutningsvis har vi fra Siumut bemærket, at konkursloven ikke er medtaget i de forelagte lovforslag, og at lovforslaget først vil blive forelagt i Landstinget på et senere tidspunkt.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut hermed tilslutte os de fremlagte forslag. Og vi indstiller, at forslagene sendes til behandling i Erhvervsudvalget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Og den næste er Johan Lund Olsen,. Inuit Ataqatigiit. Og den næste bliver Otto Jeremiassen fra Atassut.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Forslaget er en tilpasning af de gældende love til ændringerne i Danmark. Inuit Ataqatigiit vil naturligvis støtte vedtagelsen af forslaget, såfremt Landsstyremedlemmets melding om en mere rationel drift af selskaberne opnås.
Det er bekendt, at Inuit Ataqatigiit finder dette vigtigt, og ligeledes blev dette fremført under efterårssamlingens 1. behandling af forslaget. De seneste hændelser har vist, at det er vigtigt, at der er adgang til kontrol med selskabernes drift, og at der skabes mulighed for at kunne gribe ind i tide, såfremt det viser sig nødvendigt.
Inuit Ataqatigiit har svært ved at acceptere, at konkursloven ikke indgår i forslaget, samt at man vil udskyde beslutningen til Retsvæsenskommissionens endelige betænkning foreligger. Her tales der bl.a. om juridiske rådgivere der er involveret eller har været involveret i konkurssager ikke skal kunne involveres i efterfølgende behandling af sagen. Der er i Puisi A/S-sagen opstået tvivl om netop dette spørgsmål og vi mener, at Landstinget bør sørge for, at disse ikke sker igen.
Vi er alle bekendt med, hvor lang tid vi har afventet Retsvæsenskommissionens færdiggørelse af sit arbejde, og vi vil vente endnu længere på det opfølgende lovgivningsarbejde. Derfor skal vi spørge Landsstyret, om konkursloven ikke kan komme til at træde i kraft, i stedet for at afvente den nye retsplejelov?
Med dette spørgsmål skal jeg meddele, at Inuit Ataqatigiit tiltræder ovennævnte forslag om ajourføring.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Den næste er Otto Jeremiassen, Atassut. Så er det Marie Fleischer.
Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.
Landstinget har under sit møde 2002 behandlet Erhvervsfremmeredegørelsen, og her er det så hensigterne som Landstinget nøje har behandlet, og på baggrund heraf har man har til hensigt, at man vil tilpasse lovgivningen, og fra Atassut støtter vi fuldt ud, at dette her vil ske.
Fra Atassut har vi lagt mærke til, at med hensyn til de lovforslag, så har Landsstyret i forbindelse med deres høring se på de små, mellemstore og store selskaber, at disse bliver omfattet af den danske lovgivning samt at de store og mellemstore hjemmestyreejet selskaber og den oplysning der gives, så bør de gives den mulighed, at indsigten bør være gældende som den er i de danske statslige aktieselskaber.
Med hensyn til de for Grønland gældende love har været udført, så skal vi uden yderligere kommentarer indstille fra Atassut, at Landsstyrets indstillinger bliver godkendt her ved 1. behandlingen, og vi henstiller, at de går til 2. behandling i deres foreliggende form.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Så er det Marie Fleischer fra Demokraterne, og så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
For at få forbedret erhvervenes erhvervsgrundlag, så har Landsstyret fremsat planerne om tilpasning af lovene, og det er vi fra Demokraterne tilfreds med dette arbejde.
Det er glædeligt, at Landsstyret på vegne af hele det grønlandske samfund giver lov til at der gives indsigt til at se dokumenterne, fordi det eller næsten har været sådan, at det ikke var muligt.
At lovforslagene indtræden ikke medfører administrative yderligere omkostninger er Demokraterne glade for, og henviser at den bliver udvalgsbehandlet i Erhvervsudvalget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Til beslutningsforslaget om lovene om aktieselskaber m.v. gældende i Danmark anordnes om ikrafttrædelse for Grønland har Kandidatforbundet efter nøje gennemgang følgende bemærkninger.
For det første skal vi fra Kandidatforbundet udtrykke, at vi finder det mærkeligt, at man under den støt stigende debat om Grønlandsk ønske om selvstyre i disse år oplever, at Landstinget som den øverste lovgivende samling i Grønland blot tilpasse de danske love til Grønland eller at de blot lader de danske love træde i kraft blot ved kongelige anordninger uden at så meget ændre på et enkelt komma. Det finder vi betænkeligt i Kandidatforbundet og må sætte et spørgsmålstegn ved det.
Dog er vi ellers bekendt med at vi hører under den danske Grundlov. Men vi snakker altid om at vi sagtens kan selv. Dig har vi den melding i Kandidatforbundet at vi med hensyn til lovgivning skal Landstinget have større beføjelser, og derfor skal vi anmode om dette til vores Rigsfællesskabs partner.
For vi ved nemlig allerede på forhånd, at man ikke kan sidestille Grønland i forhold til Danmark og ikke mindst på det kulturelle plan og på andre faktiske forhold. For når vi engang får selvstyre og fra Kandidatforbundets side sætter vi ikke spørgsmål ved dette, men forinden vi opnår dette så anser det som nødvendigt fra
Kandidatforbundet, at vi varer størstedelen af lovgivningen. For man kan jo ikke opnå selvstyre ved blot at tilpasse uden at ændre det væsentligt med andre landes love og ikræftsætte dem som lov.
Derfor skal vi fra Kandidatforbundet endnu engang anmode landsstyret at arbejde for at de love som er godkendt af landstinget og som allerede er trådt i kraft, overdrages til Landstinget. For vi har nemlig allerede set at de allerede gældende love i Danmark, når de skal sættes i kraft i Grønland, at landstinget reelt ikke har bemyndigelse til ændringer af lovene og dette er ikke tilsvarende til de faktiske forhold.
Dog med hensyn til de nuværende forhold at det er gældende og med henvisning til de allerede førnævnte og med henvisning vore bemærkninger. Og med henvisning til vores bemærkninger til førnævnte skal vi fra Kandidatforbundet foreløbigt tilslutte os til landsstyrets henstilling om at Grønlands landsting giver sin tilslutning til at afgive udtalelser om at Grønlands hjemmestyre gerne ser det forelagte forslag om når om aktieselskabers lov om anpartsselskaber om lov om visse erhvervsdrivende fondes sat i kraft for Grønland ved kommende anordning i deres forelagte form.
Selvfølgelig skal man også sikre, at de forskellige erhvervsdrivende skal have en lovgivning. Og med disse bemærkninger skal jeg på baggrund af de aktuelle forhold blot meddele min tilslutning til bemærkninger til beslutningsforslag. Dog skal vi anmode landsstyret om at landstinget skal blive mere selvstændig under lovgivningsarbejde med den følge at man lovgiver med mere tilsvarende love i Grønland. Fordi man skal jo huske på, at man ikke kan sidestille Grønland til europæiske lande.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Også er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for erhverv, Atassut.
Jeg siger tak til at med hensyn til bemærkningerne om en kommende anordning således, at den lovpakke bliver vedtaget, og der er også nogen partier som ellers har fået tvivl, men afslutningsvis siger at man kan gå ind for dem, og de siger, at man vil støtte og gå ind for den. Og med hensyn til partiernes og Kandidatforbundets og deres tilslutning her, takker jeg for blot med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg. At så har vi en konkurslovgivning selvfølge.
Men grunden til at man afventer at denne ikke bliver omfattet til tilpasning af disse, så mener vi, at vi kan nå at indhente oplysninger i justitsministeriet. Og så skal jeg give tilsagn om at de oplysninger vi får kan gå udvalget og yderligere bemærkninger agter jeg at give bred opbakning til det fremlagte. Men så sagde Anthon Frederiksen, han vil til sidst godkende, så vil jeg blot takke ham.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Og så er det Ole Dorph, Siumut.
Ole Dorph, ordfører, Siumut.Tak. Det er ikke for forhale sagen, men det som Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg kom ind på at i retsplejeloven, det står i den danske, at vi har ikke nogen straffelovgivning i Grønland. Og da der er en tale om en retsplejelov og den anden er en kriminallov, og det bør lige sættes på plads. Det er det jeg gerne ville præcisere.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Og således er dette dagsordenspunkt færdig, punkt 34 og den vil så blive behandlet i landstingets erhvervsudvalg og vi er så nået til punkt 22.