Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 21-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

5. mødedag, mandag d. 10. marts 2003, kl. 15:27

 

 

Dagsordenspunkt 21

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv)

( 1. behandling)

 

     

Finn Karlsen, Atassut, landsstyremedlem for erhverv:

Landsstyret fremsætter herved forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd.

 

Formålet med forslaget er at ændre ligestillingsrådets medlemstal og sammensætning. Forslaget fremlægges til landstinget på foranledning af en henvisning fra Grønlands Ligestillingsråd.

 

Den gældende landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd er fra 1998. Heri bestemmes at Ligestillingsrådet består af 11 medlemmer. Formanden udpeges af landsstyret, de 10 ordinære medlemmer af rådet udpeget af landsstyret efter indstilling fra en række organisationer.

 

Ligestillingsrådet finder at der i dag er for mange medlemmer af rådet i forhold til den økonomiske ramme for rådet, hvor især mødeafholdelsen er meget udgiftskrævende. Derfor foreslår rådet, at antallet af ordinære medlemmer ændres fra 10 til 6 medlemmer, hvilket er indarbejdet i det foreliggende lovforslag.

 

Ligestillingsrådet finder endvidere at der bør ske en ændring i sammensætningen af rådet, begrundelsen for ændret medlemssammensætning er et ønske om at medlemmerne skal have mere relevante baglande og et forsøg på at gøre medlemmerne engagerede og aktive som deltagere i Ligestillingsrådet. Især er det et ønske, at der i rådet fremover sidder medlemmer som arbejder med og for børn og unge. Lovforslaget er som sagt blevet forberedt på foranledning og i samarbejde med Grønlands Ligestillingsråd. Efter forslaget er blevet fremsendt er Ligestillingsrådet efterfølgende kommet med et forslag til et par mindre ændringer af teknisk karakter i lovforslaget og til bemærkningerne.

 

Landsstyret har fundet disse ændringer relevante, hvorfor der er foretaget mindre tekniske ændringer i lovforslaget og i de almindelig bemærkninger. Beslutningsforslaget er en genfremsættelse fra efterårssamling 2002, hvor forslaget efter en positiv modtagelse ved førstebehandlingen, bortfaldt ved udskrivelse af landstingsvalg.

Med disse bemærkninger indstiller landsstyret forslaget til landstingets velvillige behandling.

 

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordfører. Doris Jakobsen, Siumut.

 

 

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Efter grundig gennemgang af ændringsforslaget til landstingsloven, har vi fra Siumut følgende bemærkninger.

 

Vi har bemærket at ændringsforslaget ikke indeholder væsentlige ændringer for lovens indhold, hvor forslaget kun tager udgangspunkt i antallet af rådets medlemmer og sammensætning. Ligeledes har vi fra Siumut bemærket at man søger at afskaffe partiernes repræsentation i rådet ved ændring af landstingsloven og vi er fra Siumut tilfredse med ændringsforslaget, da Ligestillingsrådet i 1998 selv har påpeget at rådets arbejde lægger udenfor partiinteresser. Ligeledes vil vi fra Siumut give vores støtte til rådets ønske om højere prioritering af de grupper, som arbejder med børn og unge. Vi vil dog fra Siumut ønske, at de udpegede medlemmer også respekterer dette efter ændring af landstingsloven.

 

Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut indstille at ændringsforslaget bliver behandlet i landstingets lovudvalg inden andenbehandling.

 

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

 

 

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Den nuværende lov om Grønlands Ligestillingsråd er trådt i kraft i 1998 og ud fra de indhøstede erfaringer er det blevet nødvendigt at ændre loven. I det nærværende ændringsforslag behandles primært sammensætningen af rådet, antal medlemmer i rådet samt hvilke interesseorganisationer, organisationer der skal udpege medlemmer til rådet. Der foreslås at det nuværende antal på 11 reduceres til 7 medlemmer.

 

Ud fra de indhentede oplysninger har Inuit  Ataqatigiit at reduktionen af medlemsantallet ikke kun skyldes at bevillingerne til rådet ikke kan strække til, men at det også har været vanskeligt at samle alle 11 medlemmer til møderne.

 

Vi støtter ændringsforslaget om medlemssammensætningen fra organisationer og interesseorganisationerne og finder dette fornuftigt. Vi tænker her på at medlemskabet fra partierne skal ophører, idet Inuit Ataqatigiit mener, at spørgsmålet om ligestilling bør have udgangspunkt i de almindelige samfundsmæssige forhold og ikke ud fra politiske forudsætninger. Derfor mener vi, at det er en god ide at prioriterer børne-, og ungdomsorganisationernes og institutionernes medvirken ud fra realiteten om at børns vilkår i hjemmet har indflydelse på resten af livet. Nogle af de ting som vi har bemærket i ligestillingsrådets undersøgelser, er at der er markante forskelle i vilkårene omkring ligestilling i henholdsvis byer og bygder. Derfor vil vi før andenbehandlingen af forslaget  opfordre de rette udvalg om ikke bygdebestyrelsernes sammenslutning kan gives mulighed for at være observatør i rådet.

 

Ligestillingsrådets rosværdige arbejde er et godt forbillede for andre råd. Der tænker vi ikke kun på de årligere redegørelser, men også på de undersøgelser som de har taget skridt til at blive udført, på trods af bevillingerne har været begrænsede. Her tænker vi på følgende undersøgelser: Ligestilling i Grønland samt ungdom og ligestilling. Med ros til ligestillingsrådets arbejde ud fra de korrekte forudsætninger, indstiller vi forslaget til videre behandling i det rette udvalg inden andenbehandlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

 

 

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Dette forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestilling som blev fremlagt af landsstyremedlem for erhverv blev ellers førstebehandlet sidste år under landstingets efterårssamling. Men blev umiddelbart ikke behandlet færdig, da det blev udskrevet valg. Forslaget bliver altså her genfremlagt under nuværende forårssamling.

 

Vi kan i Atassut konstaterer, at nærværende forslag bliver fremlagt på foranledning af en henvendelse fra Grønlands Ligestillingsråd, og det er vi glade for i Atassut. Idet vi altid har fundet det vigtigt at foreninger og organisationer og andre interessegrupper med aktiv indsats og indsigt i aktuelle forhold sætter deres fingeraftryk i reguleringer i stedet for kun at sætte deres lid til politikerne. En markant ændring i forhold til forslaget fra sidste efterår er at KNAPK er blevet involveret.

 

Vi har i Atassut fundet det mærkeligt, idet det i ?3 stk. 5 har tilføjet, hvor der blandt andet står og jeg citerer ?følgende organisationer og foreninger der arbejder med og for børn og unge skal vidst muligt i fællesskab indstille en kvinde og en mand til udpegelse. Pågældende skal være medlem i følgende organisation, forening for det første KNAPK, for det andet Sorlak, for det tredje PIP og for det fjerde AK, øremærket til socialrådgiver, 5. PPK?. Vi har i Atassut vanskelligt ved at forstå hvorfor KNAPK er blevet placeret under en organisation der arbejder med og for børn og unge. Og finder det ellers mest hensigtsmæssigt at dette bliver placeret under ?3 og ikke bliver placeret til at skulle arbejde blandt og med børn og unge.

 

Til ligestillingsrådets forslag om antallet af ordinære medlemmer bliver reduceret med 4 fra 10 til 6 medlemmer er Atassut princippet enig i, da dette viser, at man bestræber sig på at tilpasse de økonomiske rammer og ikke mindst forsøg på at rationalisere arbejdsgangen. Atassut respekterer til enhver tid at organisationer, foreninger, virksomheder og andre interesseorganisationer har frihed til selv at udpege deres repræsentanter.

 

Vi kan derfor i Atassut ikke tilslutte os, at der i lovforslaget henvisninger til hvilke kriterier foreninger og organisationer, virksomheder og andre interesseorganisationer skal følge i forbindelse med valg af repræsentationer, da vi er imod kønsdiskriminationer, og da det efter vores mening ikke har nogen betydning, om den udpegede er mand eller kvinde. Det er derfor efter Atassuts opfattelse hvilket af de nævnte grupper i tillid får frihed til at vælge ud fra deres egen overbevisning, om hvem de finder egnede. Det skal ikke være spørgsmål om mand eller kvinde eller om hvor godt egnet man er.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Marie Fleischer, Demokraterne.

 

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Da der er sket besparelse i landskassens tilskud til ligestillingsrådet, mener vi fra Demokraterne, at henvendelsen fra Ligestillingsrådet med ønske om reducering af antallet af medlemmer kun kan imødekommes.

 

At man med henblik på antallet af medlemmer reduceres fra 10 til 6 medlemmer har prioritet, medlemmer med mere relevant baggrund, er vi fra Demokraterne positivt indstillet derpå, idet der allerede er sket besparelser og forslaget ikke har økonomiske konsekvenser, mener vi fra Demokraterne, at den ikke behøver at komme i udvalgsbehandling.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

 Anthon Frederiksen,  Kandidatforbundet.

Til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd har jeg på Kandidatforbundets vegne følgende bemærkninger:

 

Vi kan i Kandidatforbundet udmærket godt forstå at ligestillingsrådet efterlyser mere smidige arbejdsmetoder blandt andet ønsker ligestillingsrådet, at medlemsantallet bliver reduceret og at sammensætningen af rådet bliver ændret. Ligestillingsrådets argumenter for at reducerer medlemsantallet forstår vi udmærket. Idet det jo er nødvendigt, at man hele tiden opdaterer opgaver af enhver art og ikke mindst på baggrund af de begrænsede økonomiske midler. Vi forstår udmærket derfor i Kandidatforbundet, at udgifter i forbindelse med mødeaktiviteter kan blive væsentlige, ikke mindst når medlemsantallet i ligestillingsrådet er så højt.

 

Forslag til ændringer i medlemsantallet og sammensætningen af ligestillingsrådet støtter vi fuldt ud i Kandidatforbundet og forstår ligeledes at ligestillingsrådet i forbindelse med ønsket om ændring af sammensætningen har givet udtryk for ønske om at der bliver udpeget personer med baggrund i arbejdet med børn og unge og at de således finder det vigtigt, at der i forbindelse med ændring af sammensætningen bliver udpeget personer, der arbejder med børn og unge.

 

Da jeg på vegne af Kandidatforbundet er tilfreds med ændringsforslaget, skal jeg samtidig påpege at medlemsantallet ikke stemmer overens med de i forslaget fremlagte med hensyn til det der står i ?3 stk.1, 3, 4 og 5, så synes medlemsantallet ikke stemme overens i det forelagte. Hvorfor jeg på vegne af Kandidatforbundet ønsker at man kigger nærmere på forholdet.

Og med disse bemærkninger skal jeg på vegne af Kandidatforbundet udtale vores støtte til ligestillingsrådets forslag og anbefaler at sagen sende til familie-, og sundhedsudvalget til videre behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for erhverv.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for erhverv, Atassut.

Tak. Det af landsstyrets fremsatte lovforslag, så kan jeg forstå, at samtlige bakker op omkring ligestillingsrådets eget forslag om medlemsantal og sammensætning, idet det på baggrund af at de har haft for store udgifter.

 

Men det er ikke kun det, det er korrekt som Inuit Ataqatigiit siger, at hvis antallet er så højt, så vil det være meget tidskrævende at udfra ønsket om at der kan afholdes flere møde.

 

Og med hensyn til det påpeg fra Atassut, det er mere teknisk, i bemærkningerne står hvorfor KNAPK er blevet placeret under organisationer der arbejder med og for børn og unge. Det er især teknisk, men i bemærkningerne til lovforslaget, står det jo mere klart, at det er et flertal i udvalget, der har ønsket, at denne bliver medtaget. Og det er så rådet selv, der skal behandle den. Men udvalget vil så behandle.

 

Og uden yderligere bemærkninger og med takke til forslaget, siger jeg tak.

Forslaget overgår til behandling i lovudvalget.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Henriette Rasmussen.

 

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det der gør grund for betænkeligheder. Lige før da vi behandlede loven om ligestilling, så var Demokraterne imod og finder ikke at der skal være behov for sådan en lov. Og nu går de ind for Grønlands Ligestillingsråd. Gad vide hvordan det vil gå med dem, fordi det ser ud som om at det er i modstrid med det de fremlægger. Det er derfor jeg kommer med en påpegning.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ellen Christoffersen.

 

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Det er til landsstyremedlemmet for erhverv, at den kan løses teknisk. Selvfølgelig har vi lagt mærke til at den står korrekt omkring bemærkninger omkring placering af KNAPK. Men her til lovforslaget, det er det vi har bemærket. At hvis den kan løses teknisk, så finder jeg ikke, at det er nødvendigt at de krav som vi ønsker løst, skal udvalgsbehandles og kan trækkes tilbage.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Anthon Frederiksen.

 


Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Og det er med hensyn til § 3 og med hensyn til medlemmerne og sammen med formanden så er der jo 7 medlemmer, men i punkt 2, 3 og 4 og 6 og 7 og ud fra det og når man så lægger dem sammen, at det så skal blive 7 medlemmer. Jeg håber, at man i udvalget skal ske en nøje vurdering ud fra det, idet ud fra det jeg kan, så skal der måske kun være 7 medlemmer. Med hensyn til det der er nævnt under § 3 ud fra det jeg kan tælle, så vil den måske have helt op til måske 10 medlemmer, men jeg ved det ikke. Jeg mener, at denne usikkerhed bør præciseres.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.

 

 

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Med hensyn til det vi blev enige, det er formindskelse af medlemsantallet, at de så har mere relevante baglande, det er vi enige om. Og her med hensyn til det nye lovforslag omkring ligestilling, så er det jo i princippet mænd og kvinders rettigheder, det har vi ikke sat spørgsmålstegn ved.

 

Og jeg sagde så afslutningsvis, at så længe den ser ud som sådan, så kan vi ikke gå ind for den. Det er det med hensyn til at man har fordeling af mænd og kvinder i bestyrelser og lignende og der er det, at det skal være ligeligt fordelt. Det er blot det vi har kommenteret.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Finn Karlsen

 

Finn Karlsen, Landstyremedlem for erhverv, Atassut.

Med hensyn til Anthon Frederiksen også fordi der herskes usikkerhed om, så skal der være 7 medlemmer og  det har ellers været 11. Det er blot at præcisere dette, da der har hersket nogen usikkerheder.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Agathe Fontain.

 

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ligestillingsrådets indstilling det skulle have været taget med som en berigtigelse, men det er ikke blevet helt rettet op på, fordi man nok har flyttet fra det ene direktorat til det andet. Der håber vi så, at der kommer en berigtigelse i forbindelse med andenbehandlingen. Og det er fordi arbejdsgiverforeningen ikke er medtaget i den liste, der er taget med.

 

Og til Anthon, så skal jeg lige meddele, at det skal indstille 2, men det er en de så vælger ud af disse 2.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er behandlingen af dette punkt færdig og den vil så blive behandlet i lovudvalget før andenbehandlingen.