|
Dagsordenspunkt 20 -1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, mandag den 10. marts 2003, kl. 16:11
Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Landsstyret fremsætter herved forslag til Landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd. Lovforslaget er det første samlede lovforslag om ligestilling af kvinder og mænd, som fremsættes i Grønlands Landsting. Der er i den danske lovgivning bestemmelser om ligestilling, gældende for Grønland. Disse bestemmelser foreslås som konsekvens ophævet ved eventuel vedtagelse af dette lovforslag, hvilket indebærer en regelforenkling på området.
Forslagets overordnede formål er, at fremme ligestilling af kvinder og mænd samt at modvirke forskelsbehandling på grund af køn.
Det har været vigtigt for Landsstyret, at oplægget til lov om ligestilling mellem kvinder og mænd er kommet fra Ligestillingsrådet og Landsstyret vil i den anledning benytte denne lejlighed til at takke Rådet for et inspirerende oplæg og samarbejde.
Lovforslaget er samtidig et led i det af Landstinget godkendte arbejde for ligestilling, med afsæt i nye værdier og temaer. I de senere år er fokus blevet ændret til ikke alene at omhandle kvinders vilkår og rettigheder, men også kvinders og mænds rettigheder og muligheder, heruner lige indflydelse på samfundets videre udvikling.
Udgangspunktet for ligestillingsarbejdet er nu i højere grad kvinders og mænds lige værd med henblik på at fremme lige indflydelse, lige vilkår og lige muligheder for begge køn. Der kan derfor være behov for at iværksætte særlige tiltag for at forebygge forskelsbehandling på grund af køn.
Det må erkendes, at der fortsat på nogle punkter ikke eksisterer ligestilling i Grønland, hvilket bl.a. er påvist i undersøgelsen ?Ligestilling i Grønland - En undersøgelse af ligestillingen i hjemmet, på arbejdspladsen og i det offentlige liv? udarbejdet af HS Analyse i samarbejde med Grønlands Ligestillingsråd.
I følge analysen er der fortsat ikke ligestilling på følgende områder: Repræsentation af kvinder i politik, kvinder i ledende stillinger samt fordelingen af opgaver i hjemmet.
Med henblik på at vurdere om lovgivningen efterleves, er der foreslået bestemmelse om årlige indberetninger om ligestilling. Det er hensigten, at disse indberetninger skal afgives i en form til statistisk brug. I lovforslaget er medtaget offentlige forvaltninger, institutioner og private virksomheder med over 10 ansatte som indberetningspligtige.
I lovforslaget fastsættes, at det offentlige skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Dette er dog i sig selv ikke nyt, for det offentlige har altid været forpligtet til ikke at gøre forskel på borgere, ud fra et princip om ligebehandling. For at der ikke skal herske tvivl om det offentliges forpligtelser, er der imidlertid udarbejdet en særlig bestemmelse herom.
Det foreslås som noget nyt, at der i udvalg og bestyrelser i offentligt regi, så vidt muligt skal være en sammensætning med halvdelen af hvert køn. Mange høringsparter har givet udtryk for bekymring over, at det bliver kønnet snarere end kvalifikationer, som vil være bestemmende for udpegningen af medlemmer af udvalg og bestyrelser i offentligt regi. Dette er der imidlertid taget højde for i lovforslaget, da den myndighed eller organisation, som indstiller, kan fravige bestemmelsen om, at indstille både en mand og en kvinde, hvis der foreligger særlige grunde. Dette skal i givet fald særligt begrundes.
Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om beskæftigelse og løn, som i det store og hele er en videreførelse af bestemmelserne i den gældende danske lovgivning. Der er dog foretaget omformuleringer og sammenskrivninger, så bestemmelserne bliver lettere at administrere.
I lovforslaget er der taget hensyn til de forpligtelser, Grønland har i forhold til hjemmestyrelovens ?10, således at forslaget ikke er i strid med de internationale konventioner, som er gældende for Grønland. Specielt skal nævnes FN?s konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som Danmark tiltrådte i 1983 også med gyldighed for Grønland.
Forslaget har været til høring i KANUKOKA, arbejdsmarkedets parter, kvindeorganisationer samt internt i centraladministrationen og de indkomne høringssvar er indarbejdet i relevant omfang.
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse fra EM 2002, hvor forslaget efter en positiv modtagelse ved 1.behandlingen bortfaldt ved udskrivelse af landstingsvalg.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så går vi over til partiernes ordførere. Først Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut god forståelse for Landsstyrets forslag til landstingslov om ligestilling til mænd og kvinder.
I Siumuts formålsparagraffer prioriterer vi højt på lige muligheder for befolkningen og derfor anser vi det som vigtigt, at kvinder og mænd behandles på lige vilkår inden for offentlig forvaltning.
Ligestilling handler også om lige muligheder for adgang til uddannelser og håndværk, uanset løn og bopæl. Ligestilling bør baseres på frihed, hvor hver enkelt menneske er lige værd og dette er blandt de vigtigste elementer i vor hjemmestyreordning.
Fra Siumut er vi derfor glade for, at det hidtidige gældende danske lovbestemmelser om ligestilling, nu for første gang skal erstattes en lov, som vi selv udformer og vi betegner dette som bevis på vor vilje til en større og tryg selvbestemmelse inden for rigsfællesskabet.
Fra Siumut har vi bemærket, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de internationale konventioner og FN?s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og som vi betegner som naturligt i Siumut.
Landsstyret erkender i forelæggelsesnotatet, at er fortsat på nogle punkter ikke eksisterer ligestilling i Grønland og dette er blandt andet påvist i undersølgelse foretaget af HS Analyse i samarbejde med Grønlands Ligestillingsråd, hvor det hovedsageligt mærkes ved repræsentation af kvinder i politik, kvinder i ledende stillinger samt fordeling af opgaver i hjemmet.
Der er grund til at skulle indrette vores opdragelse i det grønlandske befolkning i henhold til befolkningens krav, for vi må komme over de tider, hvor kun kvinden eller manden må klare de hjemlige opgaver alene. Mænd og kvinder må hjælpe hinanden, for det er et fælles ansvar for familien at fordele opgaverne i hjemmet og når dette bliver udbredt, mener vi fra Siumut, at dette vil medvirke til større forståelse for hinanden i befolkningen.
I Siumut glæder vi os over viljen til at afskaffe ulighed i Grønland. Dette ses blandt andet ved de større muligheder for barselsorlov til mændene ved fødsel og adoption og i Siumut har vi vilje til yderligere at bane vej for større lighed i fremtiden.
Hvad angår kvindernes rettigheder til at føde børn, mener vi i Siumut, at det er vigtigt, og at der er grund til at øge beskyttelse til kvinderne end i dag, hvor man er tilbageholdende med ansættelse af kvinder i visse virksomheder på grund af deres graviditet. Fra Siumut mener vi, det er uhørt og uanstændigt. dette har en negativ virkning på kvinder og deres familier, og som bliver betragtet som manglende tillid til kvinderne. Fra Siumut vil vi på det kraftigste tage afstand fra det og påminde alle igen, at sådanne forhold eksisterer.
Fra Siumut er vi glade for, at adgangsmulighederne til uddannelser for kvinder med børn er blevet bedre i forhold til tidligere og vi betegner dette som positivt. Derfor vil vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at bane vej for en større udnyttelse af decentrale uddannelser, ikke mindst hvad angår bestræbelserne på indførelse af en decentral socialhjælperuddannelse.
Vi diskuterer også forholdene omkring mænds psykiske vilkår og dermed får vi større indblik i hvilken problemer mænd har. Vi ved, at der igennem de seneste år er etableret beskyttelsescentre for voldsramte kvinder, men fra Siumut mener vi stadigvæk, at kvinder og mænd skal have lige vilkår for service i den retning, hvor vi mener, at lige behandling kan mindske splittelse i familierne.
Under afholdelse af flere kvindeseminarer i Siumut har vi blandt andet anbefalet, at flere kvinder skal opstilles til kommunalbestyrelser og Landstinget, udpeges til bestyrelser for de offentligt-ejede selskaber og udpeges til ledende stillinger.
Fra Siumut er vi tilfredse med, at disse forhold er imødekommet i lovforslaget og fra Siumut har vi iagttaget Ligestillingsrådet, som påtog sig opgaven at forberede lov om ligestilling som sin fornemste opgave lige fra sin etablering og derfor anser vi det som tilfredsstillende, at loven nu bliver realiseret. Derfor vil vi fra Siumut også rette tak til dem, der har givet bidrag til dette arbejde.
Med disse bemærkninger skal vi henstille, at lovforslaget behandles i Socialudvalget inden 2.behandling, dog vil vi ønske, at udvalget specielt hæfter sig specielt ved tidsfristen for indberetning i ?3, da vi mener, at der er grund til at undersøge de administrative konsekvenser ved udsættelse af tidsfristen for den første indberetning den 1. marts 2003, som søges udsat med et år.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste er så Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.
Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Selvom der i hvert samfund findes næsten lige antal af begge køn afspejles dette sjældent på arbejdspladser og forsamlinger. Formålet med dette lovforslag er, at fremme en generel ligestilling mellem kvinder og mænd med udgangspunkt i, at kvinder og mænd er lige værd.
Formået harmonerer med Inuit Ataqatigiits principielle målsætninger og vi ser frem til, at loven vil blive en opløftning af disse.
Inuit Ataqatigiit finder det meget vigtigt, at kvinder og mænd trives ved at samarbejde, hjælpe hinanden og ved at have samme ansvar. Vi er overbeviste om, at begge køn har brug for hinanden, at medbestemmelse i hjemmet, arbejdspladsen og i arbejdet som folkevalgte i ånden vil danne basis for, at grundlægge vore efterkommeres fremtid med respekt og fællesskab med hinanden.
Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud de målsætninger, der er i lovforslaget. Inuit Ataqatigiit mener ligeledes, at vi som verdensborgere har forpligtelse til at lovgive på området.
Vi skal med disse bemærkninger henvise til den internationale menneskerettigheds konvention om forbud mod kønsdiskrimination. En anden, der forpligter til fremme er ligestilling mellem kvinder og mænd er verdenserklæringen om menneskerettighed. Denne erklærer, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder, og at enhver har krav på de rettigheder og friheder, som nævnes i erklæringen uden forskelsbehandling af nogen art, herunder forskelsbehandling på grund af køn.
Vi er taknemmelige over, at Landsstyret i dag fremsætter lovforslag. Det har vi set frem til. Lovforslaget om regelsæt til ligestilling af kvinder og mænd handler især om situation på arbejdspladser, arbejdsmarked samt præsentationserhvervet som folkevalgt.
Lovgivningen kommer nu til at sikre, at der ikke kommer kønsdiskrimination på arbejdspladserne. Dette ser Inuit Ataqatigiit med tilfredshed. Lovforslaget taler både om den offentlige og taler om den offentligt og den private ansættelse. Når vi kan lovgive omkring arbejdsvilkår, arbejdsmiljø m.m. samt når vi kan foretage lovindgreb mod sammenbrud i lønforhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, ser vi ikke nogen forhindringer i, at lovgivningen om ligestilling for kvinder og mænd, også omfatter det privat-ejede virksomheder.
Lovforslaget omhandler blandt andet, at det offentlige forvaltninger og institutioner med mere end 10 ansatte årligt indberetter om de har efterlevet deres fremme af ligestilling til Landsstyremedlemmet.
I krafttrædelse af loven 1. maj 2003 godkendes, så arbejdspladserne har tid til omlægning af deres politik til at fremme ligestilling af deres ansatte. Derfor kan virksomhedernes indberetningspligt, gældende fra 1. marts 2004 synes snært. Ligestilling mellem kvinder og mand vejes tit om der i den politiske verden og i samfundet som helhed, dvs. om der ligelige repræsentation af kvinder og mand blandt de folkevalgte i Landstinget, kommunalbestyrelserne, bygdebestyrelserne samt bestyrelser og råd.
Inuit Ataqatigiit ser ingen andre forslag i stedet for denne kodeks. Når dette realiseres er målet om en ligelig medindflydelse samt om medbestemmelse af vigtige samfundsanliggender på lige fod har opnået de bedste betingelser. Hvorfor skal vore mål være, at der så vidt muligt er en ligelig fordeling af kvinder og mænd. Når man når dette, opnår man efter Inuit Ataqatigiit, at et bredest muligt viden bruges som baggrund for beslutninger.
Synspunkter og holdninger fra kvinder og mænd og derigennem kan der sikres de bedste betingelser for alsidige beslutninger. Ved behandlingen af kvinder og mænds politiske arbejder, skal vi ændre om nogle af de undersøgelsesresultater af de unges meninger om ligestilling i år 2000, hvis spørgsmålet til de unge om, hvordan det politiske ellers ville være, såfremt der var flere kvinder, svarede ca. 65% gennemsnitlig af de unge, dvs. lidt over halvdelen, at arbejdet ville være bedre endda meget bedre.
Det er derfor for Inuit Ataqatigiit overordentligt glædeligt, at der som noget nyt foreslås, at der skal være en ligelig repræsentation af kvinder og mænd i de folkevalgte udvalg og bestyrelser. Dette var hvad Inuit Ataqatigiit foreslog under Landstingets efterårssamling i 2000. Der er i vort land mange kvalificerede kvinder og mænd, hvis egenskaber stadig blot er oversete. Vi mener, at det er et skridt mod en nytænkning ved et sådant krav om en sammensætning.
Ved gennemgangen af lovforslaget om ligestilling har vi med tilfredshed bemærket, at ligestillingsrådet i stort omfang har deltaget ved udarbejdelsen af lovforslaget. Man kan endda sige, at Rådet har haft en ledende rolle ved udarbejdelsen og tilblivelsen af sådan en lovgivning.
I følge rapport fra rådets repræsentanter har det været en lærerig proces, selvom det har været vanskeligt. Derfor vil Inuit Ataqatigiit ikke undlade at rette en tak til Formanden og medlemmerne for Ligestillingsrådet for dette vigtige arbejde.
Rådet har haft ønske en fremme af ligestilling i familien og har fundet det vigtigt, at der laves særlige regler om dette i loven. Som bekendt har erfaringer i familierne fra barndommen de emotionelle erfaringer samt familiens interne væremåde på godt og ondt, stor indflydelse for resten af livet.
Inuit Ataqatigiit mener, at såfremt en fremme af ligestillingen ikke blot skal være tomme ord må initiativet med ligestilling være på en bred front på arbejdspladerne, arbejdsvilkårene på vores hverdag og ikke kun ved fremme af myndighedernes og folkevalgtes arbejde. Man må huske på, at samtlige i Landstinget har støttet og godkendt flere bestemmelser fra det Vestnordiske Råd i den nærværende valgperiode.
Bestemmelserne vedrører, at familien skal have gode livsvilkår, bekæmpelse af vold i familien, kvindernes arbejdsvilkår samt kvinders deltagelse i det politiske arbejde intensiveres. Alle bestemmelser har det formål, at fremme kvinders og mænds ligestilling. Derfor skal Inuit Ataqatigiit fremsætte ønsker om, at relevante udvalg, det vil sige ikke alene i erhvervsudvalget, men tillige i udvalget for familier gransker og vurderer lovforslaget i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen.
Såfremt Landstinget godkender disse regelsæt får Ligestillingsrådet tildelt spændende opgaver. Vi fremsætter ønsker om, at såfremt gode resultater skal opnås, må bevillingerne til Rådet til næste år genvurderes af Finansudvalget.
Med disse bemærkninger overlader vi sagen til behandling i de relevante udvalg inden 2.behandlingen af lovforslaget.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste er så Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Det af Landsstyret i samarbejde med Ligestillingsrådet udfærdigede forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder blev ellers fremlagt under Landstingets efterårssamling i 2002. Men før forslaget var færdigbehandlet blev der udskrevet valg, men nu bliver forslaget så genfremsat i det nye Landsting og i dens oprindelige udformning. Dette forslag har vi i Atassut gennemgået nøje og har følgende bemærkninger til 1.behandlingen.
Allerførst skal vi i Atassut udtale, at vi i princippet støtter forslaget til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder. Vi mener i Atassut, at den aktuelle debat om ligestilling desværre tager for meget udgangspunkt i tidligere debatter om ligestilling af kvinder i forhold til mænd.
Vi har i Atassut i adskillige år med interesse beskæftiget os med emnet politisk og gennem foreningsarbejde, ikke kun alene ved at fokusere på ligestilling af mænd og kvinder, men vi har i Atassut i vores arbejde i lige så høj grad taget udgangspunkt i balanceret ligestilling på alle områder.
Vi har alle i samfundet hver for sig følt på vores egen krop, hvor hurtigt det kan gå med udviklingen og vi ved at dette kan have stor indflydelse på vilkårene og den grundlæggende tankegang. Men jeg skal her ikke undlade at bemærke, at vi, enten vi er kvinder eller mænd og uanset herkomst, har hver vores måde at anskue tingene på og vi i Atassut respekterer individets frihed til at danne sig en mening og det har vi i Atassut i høj grad taget udgangspunkt i under vores vurdering.
Vi skal endnu engang understrege, at Atassut går ind for ligestilling og dette har blandt andet udgangspunkt i respekten for individets frihed. Som lytter alene kan man måske være tilbøjelig til kun at stille spørgsmålet: ?Er friheden da ikke allerede en del af begrebet ligestilling?? Det kan virke sådan, men i det nye forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder opstilles der krav om, at der skal være ligestilling i antallet af mænd og kvinder i udvalg og bestyrelser. Dette fremgår tydeligt i lovforslagets ??5 til 8.
Vi mener i Atassut, at bestemmelserne i for høj grad underminerer hensigtmæssigheden i udpegelser på baggrund af egnethed og kvalifikationer og ikke mindst har man grund til at f rygte, at foreslåede fremgangsmåde kan underminere udvalgenes og bestyrelsernes evne til at arbejde kvalificeret og alvorligt.
Vi skal derfor i Atassut med udgangspunkt i respekten for det enkelte individs frihed til at vælge repræsentanter i udvalg, bestyrelser, foreninger, organisationer og andre interessegrupper på baggrund af egnethed, engagement og kvalifikationer meddele, at selvom Atassut i princippet går ind for forslaget, ønsker vi, at sagen bliver sendt til Familie- og Sundhedsudvalget inden 2.behandlingen.
Vi mener der er behov for og skal anbefale, at bestræbelser for ligestilling fortsætter og ikke mindst skal vi udtrykke vores ønske om, at debatten om ligestilling foregår i nært samspil med borgerne, virksomhederne, uddannelsesstederne, foreningerne, organisationerne og andre interessegrupper.
Til sidst skal vi udtrykke vores ønske om, at relevante instanser i deres fortsatte vurdering også må være årvågne overfor udviklingens og behoves konstante indflydelse på forholdene. Dvs. vi har ikke medtaget i vores indlæg, at denne overgår også til udvalgsbehandling i Erhvervsudvalget.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.
Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.
Demokraterne ser lovforslaget om ligestilling af kvinder og mænd mere som forskelsbehandling end ligestilling. Det er forståeligt, at mange høringsparter har givet udtryk for bekymring over, at det bliver kønnet snarere end kvalifikationer, som vil være bestemmende for udpegningen af medlemmer af udvalg og bestyrelser i offentligt regi.
At man i lovfoslaget har bemærket, at der ikke er ligeligt repræsenteret af mænd og kvinder i politik, har vi kun den bemærkning, at det, der sidder der er blevet valgt af befolkningen for deres holdninger, kvalifikationer og så vidt ikke på baggrund af deres køn.
Ligestilling for os betyder, at man betragter alle mennesker ligeværdigt, uanset deres køn, race, religion, men ene og alene på baggrund på deres kvalifikationer.
Hvis diverse råd og nævn skal afspejle befolkningssammensætningen er der for tiden underskud af kvinder, hvorfor det bør tilstræbes, at flere kvinder ansøger indflydelse i de relevante steder.
Med disse bemærkninger udtrykker vi, at vi ikke vil støtte lovforslaget i dets foreliggende form.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Forslag til landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd har Landstinget første gang under fremlæggelse til efterårssamlingen 2002, så vil vi med hensyn til vores bemærkninger til dengang, fremsætte følgende bemærkninger:
At Kandidatforbundet støtter og følger op på hvilke som helst initiativer, der tager udgangspunkt i ligestillingen mellem kvinder og mænd og at den danske stat på baggrund af Grønland og den beslutning, der har været om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som Danmark på vegne af Grønland tiltrådte. Og med henvisning til disse. I de senere år, og at kvinder og mænd på forskellige områder bliver ligestillet, så finder vi det selvfølgelig som værende naturligt fra Kandidatforbundet. Derfor mener vi også, at kvinder og mænd på hvilke som helst områder har lige vilkår, dem støtter vi selvfølgelig også. Derfor at der også udpeges flere kvinder til udvalg, råd og lignende, når disse bliver besat fra Landstinget og Landsstyret, den vil indstille bliver fuldført, bliver vi fra Kandidatforbundet, idet de største virksomheder i Grønland, som ejes af Grønlands Hjemmestyre end ikke har en eneste kvinde i deres bestyrelse og som er underlagt meget stor politik.
Og det samme er tilfældet med andre virksomheder, som Hjemmestyret besætter bestyrelser og når der også udpeges repræsentanter til Repræsentantskabet politisk, så er der i de fleste kun mænd, der politisk bliver valgt til disse poster. Derfor med hensyn til, at Landsstyret skal være med til at få realiseret denne opgave, så må de også være med meget klart, hvis og såfremt lovforslaget skal realiseres fuldt ud.
Ja, blandt andet Landstingets Formandskab har end ikke en eneste kvinde i sit medlemskab. Og med disse bemærkninger vil jeg også på vegne af Kandidatforbundet også udtale, at selvfølgelig med hensyn til bestyrelser, udvalg og andre repræsentationer, at med hensyn til de, der skal udpeges, så skal det ske på baggrund af deres kvalifikationer samt at de forskellige, der køres på samfundet skal have en tryg og rolig drift.
Når man snakker om ligestilling, så skal man selvfølgelig også være opmærksom på lønvilkår. Og det vil jeg gerne erindre om på vegne af Kandidatforbundet, idet der i dag på forskellige arbejdsområder er der stadig ikke ligestilling på lønområdet mellem mænd og kvinder. Men selvfølgelig skal vi ikke glemme, at samtlige kvinder og mænd har deres egne kvalifikationer, uanset hvor store bestræbelser har haft med hensyn til ligestilling, der kan ligestilles. Her er det sådan som det vigtigste, at kvinder og mænd i respekt og forståelse med hinanden kan fordele hvilke som helst opgaver.
Og med disse bemærkninger ønsker jeg, at sagen går videre til et relevant udvalg inden 2.behandlingen.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste er så Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Jeg er jo glad for, at det forelagte lovforslag, som jeg har fremsat på vegne af Landsstyret, principielt bliver tilsluttet af Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet. Det er kun Demokraterne, som ikke støtter forslaget.
Men ud fra de sidste, så skal jeg lige nævne, at man nok primært har tænkt på, at man skal have lige mange medlemmer i råd og udvalg. I loven står der, at man skal bestræbe sig på det
Det vil aldrig blive lige mange, men det ville være interessant såfremt hvor der var ca. 5 eller 21 paragraffer, at man så på grund af en enkelt paragraf afviser hele forslaget. Eller andre partier og Kandidatforbundet støtter forslaget og også kommer ind på at kvinder ikke bliver helt ligestillede i det politiske arbejde og i hjemmet. Og ud fra det forslag til den gældende lovgivning, så har man jo sat som mål, at der sker en ligestilling således at landstingets absolutte flertal principielt støtter forslaget. Og flere har indstillet, at den bliver udvalgsbehandlet og jeg regner med, at der selvfølgelig vil ske en nøje vurdering af punktet ligesom de rejste spørgsmål også vil blive nøje vurderes, således at man kommer til at bestræbe sig på at have en ligelig fordelte medlemmer af begge køn. Og det er noget som man nøje kommer til at vurderer i det relevante udvalg.
Men set under et så er der et absolut flertal, der støtter forslaget, hvilket glæder mig. Og når den så har været til behandling i udvalget, så vil vi så med spænding vente på den næste behandling. Og da der er allerede bred opbakning til forslaget. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste der får ordet er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit udenom selve ordførerrækken.
Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Atassuts ordfører har ret i idet landstinget under efterårssamlingen ellers behandlede punktet første gang, men det blev jo ikke færdiggjort på grund af udskrivelsen af valg.
Men jeg er glad for, at Atassut nu har ændret deres stilling, idet de ellers ikke ville godkende den her i efteråret, fordi det har jo mærkeligt, når Atassuts medlem i ligestillingsrådet har været med i udarbejdelsen af nærværende forslag. Men de ting som Atassut og Demokraterne var inde på, kvalifikationer og evner med mere og når man besætter de forskellige bestyrelsesposter. Det vil ikke være et problem.
Når man skal finde medlemmer både hos mænd og kvinder, så kan man altid finde nogen som er egnede og har evner til netop disse opgaver, der skal varetages. Man vil altid kunne velkvalificere. Lad os nu tage som et eksempel, at vi skal vælge bestyrelse til INI A/S. Der er ingen kvinder i INI A/S?s bestyrelse og endnu et eksempel, når vi så skal vælge en bestyrelse til Royal Greenland og det er jo fødevarer de producere. Det kan ikke være tilfældet, at de ikke kan finde kvinder som er egnede til disse poster. Der er mange kvalificerede kvinder.
Og til Demokraternes stillingtagen, det undre vi os noget over, men jeg er overbevidst om, at de har taget denne stilling på grund af deres uvidenhed i at udarbejde ligestillingsrådet. Ligestillingsrådet udarbejder årlige rapporter hvert år og der bliver foretaget undersøgelser og det bliver publiceret og det er netop disse ting, man bør ser på. Selvfølgelig også den årsrapport, der er blevet udarbejdet.
Og vi må jo også tænke på hele Grønland som helhed, når vi skal tage stilling til nærværende punkt. Og vi skal ikke kun se på byerne men tage hele Grønland som helhed. Ligestillingsrådet har fået nogen forskellige opgaver fra landstinget vedrørende rekommandationer om kvinders større medvirken i det politiske arbejde, da nedbringelse af vold. Det er sådan nogen opgave som ligestilling har fået stillet af landstinget. Og vel at mærke nogen opgaver som er af vigtighed for samfundet. Og når man får nogen opgaver, så er der også vigtigt at man får tilsvarende økonomi stillet til rådighed. Og derfor er vi i Inuit Ataqatigiit enige om at det skal sendes videre til finansudvalget, og der håber jeg så på, at landsstyremedlemmet også vil tænke på det i sagens videre behandling.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste der får ordet er Inuit Ataqatigiits ordfører Henriette Rasmussen.
Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I mange år har vi arbejdet med ligestilling og har bestræbt os på at opnå nogen mål. Der er vi glade for at Grønlands Landsting nu er nået så langt, at de kan fremsætte sådant et lovforslag. Selvfølgelig kan vi ikke opnå ligestilling blot ved at vedtage en lov.
Og Atassuts ordfører og Demokraternes ordfører kom også ind på, at det er som om kvinderne som skal stå i mål med mændene. Men det er ikke kun det vi snakker om. Og man har også været inde på at i de fore hvor der foretages beslutninger i mange udvalg med meget mere, der er kvinderne underrepræsenterede. Det er ikke på grund af deres manglende kvalifikationer, men det er nogen normer som vi er begyndt at leve med, det er netop for at kommer over dette problem, at vi nu har nærværende lovgivning.
Vi kan også vende det om, fordi der er mange områder hvor vi mangler mænd, indenfor pædagogik, indenfor skolevæsen. Vi mangler en masse mandlige lærere og såfremt vi måske havde flere mandlige lærere, så kunne man måske imødegå de problemer som drengebørn nogen gange får. Og ved at være mere overvågen, vi kan tage udgangspunkt i Ilinniarfissuaq, Seminariet og dens formål og også være vågen overfor for det, så kan man også bestræbe sig på at få en mere ligelig fordeling mellem kønnene blandt lærerne. Men som førnævnt, det er ikke lovgivningen alene der betyder, at vi opnår noget.
Men Demokraterne står jo frem som et noget som et nytænkende parti, der må vi sige, at de indenfor ligestillingen får en dumpekarakter. Men som førnævnt, så kan man opnå noget ved en given lovgivning, men der forestår en masse arbejde. Også fordi det er den forudgående stillingtagen man også skal ændre om på.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste der får ordet er Palle Christiansen, Demokraterne.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
For det første synes jeg, at denne debat den skal drejes ind på fornuften. Nu er den blevet alt for følelsesbetonet og for højt op at køre, men det ville jo være typisk for Inuit Ataqatigiit.
Alene lovforslagets udformning gør, at det forskellige udvalg og bestyrelser i deres antal gør lovens udførelse praktisk umulig. Der er et ulige antal i udvalgene, der er et ulige antal i bestyrelserne, der kan aldrig blive lige mange af hver. Var der lige mange af hver, ville der også opstå den mulighed for at når der skal stemmes om noget, at man heller ikke kan blive enig. Hvis vi tager alt det fra, så står vi tilbage med en principiel og følelsesladet diskussion og det tror jeg ikke, at det er det vi skal igennem. For det har vi gjort de sidste 20 år. Vi må da være kommet videre end det.
Og lige præcis på det punkt, vil jeg så sige til Henriette Rasmussen, at der er Demokraterne meget mere praktisk anlagt, du siger, at vi på det punkt måske virker tilbagestående, men for os er ligestilling en selvfølge. At det ikke er det i jeres parti, det er jo bare ærgerligt, men vi må håbe at I en dag også udvikler jer en lille smule.
Så kom Siumut ind på noget med de hjemlige opgaver, om at de også skal fordeles blandt kønnene. Jeg synes ikke, at vi skal sidde i landstinget og afgøre, hvem der skal gøre hvad derhjemme. Det må være op til de enkelte familier selv at klare. Den tiltro må vi da have til dem, det er trods alt de samme familier der har valgt os ind i landstinget.
Inuit Ataqatigiit undre sig tillige over, at vi vil dømme folk lige og efter kvalifikationer. Hvad er der galt i det? Det må jo være det mest naturlige. Det må alt andet lige være det mest demokratiske. Men dem har vi også et parti for. At vælge på grund af køn, det er ikke ligestilling, men det er positiv særbehandling. Og positiv særbehandling mine damer og herrer, det er et pænt ord for diskriminering og det er vel noget vi alle sammen tager afstand fra.
Og hvis vi begynder med den ene form for diskriminering, hvad bliver så de næste. Så er der aldersdiskriminering. Skal der også være lige mange og lige mange gamle i bestyrelserne? Så er der racediskriminering. Hvordan skal de være sammensat alt efter race, danskere, nordmænd, svenskere og grønlændere? Hvordan skal det være? Hvad med religion? Der findes mange frikirker, er der nogen der ikke må være med i de bestyrelser og udvalg i så gerne ville have ligeligt fordelt. Vi skal heller ikke fortælle folk, hvad de skal stille op til eller udpege, vi skal da lade folk selv bestemme, hvad de har lyst til. Også tager vi dem efter kvalifikationer.
Og hvis du ser ud i de forskellige erhverv, hvor mange kvinder kræver at blive fiskere og fangere? Det er der ikke særlig mange der gør. Vel. De vælger efter lyst og det synes jeg, vi skal lade folk gøre, det er det mest demokratiske. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Det er med hensyn til det som Agathe Fontain sagde, at vi har fået vendt vores meninger, det er jeg meget glad for. Jeg skal her udtale, at da det blev fremsat, så har vi i princippet støttet fra Atassut og med hensyn til spørgsmålet omkring de privatejedes virksomheder og det afsnit, det har vi blandt andet sat spørgsmålstegn ved.
Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører og kommentarer til Demokraterne, det er vi glade for, og vi vil gerne præciserer, at partierne har frihed til at sige, hvad de vil og andre partier har ikke noget at skulle have sagt. Og ordet at de dumpe, og hvis det bliver et almindeligt udtryk her, så er det jo godt. Et parti har ud fra deres rettigheder, så har de lavet nogen ordførerindlæg og selvfølgelig kan andre enkeltpersoner og partier have lov til at kommenterer dem. Jeg mener, at det er alt for stærkt hvis man bruger udtrykket, at de dumper. Det er kort til Agathes spørgsmål og at her vil jeres mening, og det er så en præcisering til jer. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I mange år med hensyn til at vi har arbejdet for ligestilling mellem mænd og kvinder og det resultat vi har opnået, det er noget man kan være meget glad for.
Og ikke mindst fra Inuit Ataqatigiits side, og her i debatten og her i første del af indlægget, har jeg lagt mærke til, at når der sker debat omkring ligestilling af mænd og kvinder, så går næsten alle mænd ud af salen. Og måske der, så kan man allerede se, at krigen om ligestilling, det er kvinders kamp. Og her med hensyn til de kommende år, så mener jeg, at man kan være bange for, at mænd vil gå i gang for blive ligestillet til kvinder, det vil så være det næste.
Fordi i vores kamp omkring ligestilling og så er forholdene blevet, at kvinder i forhold til vores rettigheder, så er vi kommet forud blandt mændene. Her kan man blot nævne med hensyn til skilsmisse og fordeling af børn, så står kvinderne stadig stærkere. Og for andre så er der også beviser for, at mænd bliver nødsaget til at have en kampform som for eksempel, når vi ser på forskellige kriminelle, så er det især de mandlige, der udøver kriminalitet. Og her med hensyn til arbejdet omkring ligestilling, så har mænd også en hel masse, som de skal kæmpe for.
Og når man kæmper alvorligt med hensyn til ligestilling, så kan man også opnå dette ligesom Inuit Ataqatigiit har påvist, at ved sidste valg, så har vi en ligelig fordeling i landstinget mellem mænd og kvinder, og derfor mener jeg, at man kan opnå sådanne noget meget let, hvis man arbejder alvorligt.
Her fra formandskabet skal vi lige udtale, at ordet kamp, det er vist lige lovlig stærkt, men man kan arbejde ihærdigt for det, for det er bedst at bruge sådan nogen betegnelser.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er så Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit, og jeg skal lige erindre om, at de jo har 2 minutter fordi det er for tredje gang.
Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det bliver ganske kort fordi jeg kommenterer noget. Jeg mener, at man også kommer med en masse følelsesladede udtryk som ikke rigtig har noget med selve loven at gøre, som Palle Christensen også kom ind på og som Marie Fleischer også for dette ud som om at kvinderne skal placeres inde i politik, blot fordi de er kvinder. Men man åbner blot muligheden for på menneskerettighedskonventionen, det er det vi bestræber os på at opnå ved nærværende lovgivning.
Og jeg mener også, at det man kalde for positiv diskriminering på dansk, for at opnå målet, så har vi også flere gange set det forskellige steder i verden, for eksempel indenfor ILO, hvor man bekæmper børnearbejde for at opnå det mål, man har sat sig.
Og nogen ting som jeg har forsøgt sagt nærmest som en spøg, skal ikke tages negativt, fordi det ikke var hensigten. Vi mener også, at vi i stedet for blot at vente på at tingene sker, så er der også på sin plads, at man lovgiver, for på den måde at klargøre, hvad det er for nogen mål, vi har sat os for at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Det passede på sekundet. Og så er det landsstyremedlemmet for erhverv.
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for erhverv, Atassut.
Det bliver ganske kort, fordi jeg manglede lige at kommentere noget, som Siumuts ordfører var inde på, at kvinder ikke opnår ansættelse eller fyring pga. deres graviditet. Og det vil vi sige er meget meget svært at accepterer, selvom en kvinde måske er velegnet til en given stilling, så ser man ikke på dem, som en mulig arbejdskraft, fordi de måske er gravide og det er uacceptabelt.
Redegørelsen skulle have været udarbejdet eller rapporten skulle have udarbejdet i løbet 2003, men det er blevet udsat på grund af udskrivelsen af valg med meget mere. Og såfremt man er enig i det, så vil vi foreslå at tredjebehandlingen bliver udskudt til næste år. Og såfremt der er forskellig aflønning for samme arbejde, det er heller ikke til at acceptere, og det er ikke på sin plads, når man erfarer, når man giver forskellig løn for samme arbejde afhængig af hvilke køn man har.
Men derfor er jeg også glad for, at man vil gå ind for valget. Og vi kan jo heller ikke dikterer, om hvem der skal arbejde hvor, og det er heller ikke det man skal være bange for, fordi det står fuldstændig op til et menneske selv at bestemme sin egen arbejdsplads.
Jeg er meget enig med Demokraterne i, at ligestilling det er ikke afhængig af hvad for en hudfarve man har. Og heller ud fra religion, det er jo alt det vi skal væk fra. Ligestilling, da er det jo heller ikke afhængig hvad for en hudfarve man har, om man er grønlænder, om man er dansker eller har en anden tro. Og det er jo også helt på sin plads.
Men vi var også inde på og Palle havde også ret i, når han siger, at der ikke kan blive ligelig fordeling fordi der som regel er et ulige antal i råd og repræsentationer. Og det kan også være udvalg. Og i loven ser man så også på, at man skal bestræbe sig på det, en nogenlunde ligelig fordeling. Helt ligelig kan det jo aldrig blive, når der er ulige antal medlemmer. Det står allerede klart i selve lovforslaget.
Og efter at have sagt, så er jeg meget glad for, at nærværende lovforslag, den bliver det bakket op omkring og det ser nu ud til at kunne blive realiseret, og det er landsstyret også godt tilfredse med.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og så er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit for anden gang.
Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Til Palle Christiansen, så er det ved at blive en følelsesladet debat. Det synes jeg ikke vi kan kalde det, fordi det er en meget realistisk drøftelse, også fordi det er ud fra realia at rådet har arbejdet. Når man siger, at det også er helt på sin plads at man står lige, så kan jeg også fortælle dig, at ligestillingsrådets undersøgelse, viser at det ikke er helt almindeligt med ligestilling i Grønland. Det er derfor arbejdet er kørt på denne måde fra ligestillingsrådets side.
Og med hensyn til racediskrimination og om man er svensker eller af en anden nationalitet, kan vi finde 2 kvinder, så kan vi finde dem. Såfremt vi har brug for 2 mænd, så skal vi nok finde dem, det skal man ikke være bange for. Og spørgsmålet er også et spørgsmål om hvordan Palle forstår, hvad ligestilling er, han drog en sammenligning, om vi ville have kvinder til at blive fiskere eller fangere. Det betyder ikke, at vi skal have dem til at udføre samme slags arbejde. Ligestilling betyder at man respekterer hinanden og agter hinanden lige højt, det har ikke noget med om hvilket erhverv man stiller sig.
Og hvordan forstår man så demokrati? Det ville ikke være demokrati såfremt det kun er mænd der tager stilling til en given problemstilling. Det bliver først demokrati såfremt kvinder og mænd på lige fod med hinanden træffer nogen problemstillinger.
Og positiv særbehandling bruger man først for at opnå en positiv ting. En positiv særbehandling kan vi også opnå ved at foretage en positiv særbehandling overfor mænd for at få flere mandlige pædagoger i Grønland, fordi dem har vi mangel på.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste der får ordet er Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Tak. Det er glædeligt at der er sådan en og vågen debat og man kan følge den og deltage i den.
Det der blev fremsat fra Demokraterne og ordførerindlæg fra Atasssut, så kan vi støtte på det område, fordi vi i vores indlæg nævnte hvilke paragraffer, vi finder er uacceptable her. Med hensyn til besættelse af bestyrelsesposter, så finder vi det vigtigt at man respekterer friheden til at udvælge nogen udfra kvalifikationer, evner og interesser.
Og derfor vil jeg også spørge på den anden side, om man kan være i opposition på sådanne meninger, men selvfølgelig da de også skal behandles i udvalget, så kan vi selvfølgelig også diskuterer det der. Men med hensyn til det der kan være i oppositionen til dette spørgsmål, så kan jeg spørge på hvilket område, er det forsvarligt, at man ud fra kvalifikation, viljen og interessen, egnethed kan udpege noget. Hvad er det man skal være påpasselig med og derfor ønsker jeg, at der kommer en besvarelse på det område. Og som det andet med hensyn til at man baner vejen for at man kan lave nogen afklarende arbejde i lovforslaget. Det er vi meget tilfredse med fra Atassuts side, fordi man i fremtiden får bedre nye grundlag, fordi det er nødvendigt, at der er forbedringer på alt og alle, ikke blot for ????. Men at man tilpasser til ændringen i levevis og meningsdannelse. Derfor er vi også glade for, at man er opmærksom på det og vi er også glade for andre politikere er opmærksom på dette og vil bruge godt af dette.
Og Agathe Fontain nævnte hvordan man skal forstå ligestilling. Jeg har savnet et ord, hvor er afvejning henne?
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og så er der ikke flere der har markeret sig, så regner jeg med, at man kan gå ind for, at på vegne af formandskabet og med hensyn til overskriften og det man diskutere, at den overgår til erhvervsudvalget inden andenbehandling og der vil der være mulighed for at den kan overgå til lovudvalget.
Og hvis det er nødvendigt, at man kan have høring til
erhvervslovudvalget og høring hos familie-, og sundhedsudvalget. Og dermed er
vi færdig med dette punkt.