|
Dagsordenspunkt 19-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, mandag den 10. marts 2003, kl. 13:01
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om ændring af Landstings om indkomstskat.
Forslagets svarer med en enkelt materiel ændring af idrætshaller til tilsvarende forslag, som blev fremlagt og 1. behandlet under Landstingets efterårssamling 2002, efterårssamling 2002 punkt 65 med generel politisk opbakning.
Det fremlagte forslag omfatter 4 hovedpunkter, nemlig skattefrihed for udbytter fra udenlandske datterselskaber, ændring af fradragstidspunktet for udbytter, succisionsregler i forbindelse med omstruktureringen af det kystnære fiskeri samt beskatning af foreninger der driver hotel eller repræsentationsvirksomhed..
Som bekendt har det daværende Landsstyre og den danske regering i juni måned 2002 indgået en tillægsaftale til dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale der betyder, at grønlandske selskaber fremover ikke skal betale dansk skat af udbytter som de hjemtager fra deres danske datterselskaber under forudsætning af, at de har ejet mindst 25 % af aktiekapitalen i datterselskabet i mindst 1 år.
For at implementere tillægsaftalen foreslår Landsstyret, at der indføres særlige beskatningsregler for udenlandske udbytter i Landstingslov om indkomstskat, således at selskaber ikke skal medregne de udenlandske datterselskabsudbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatningen af disse udbytter vil først ske når modeselskabet udlover udbytte og beskatningen vil ske indirekte ved at det modtagne skattefrie datterselskabs udbytte skal fragå i det moderselskabsudbytte som moderselskabet kan fratrække ved opgørelsen af dets skattepligtige indkomst. På denne måde vil selskaberne have det fulde udbytte fra det udenlandske datterselskab til rådighed til nyinvesteringer i Grønland, idet beskatningen af det modtagne skattefrie udbytte først vil ske når der sker udlodning til aktionærerne og ikke som nu, hvor beskatningen finder sted allerede når selskaberne modtager udbyttet.
I forbindelse med ligningen af moderselskaber der har udenlandske datterselskaber forventer Landsstyret at skattemyndighederne sikrer at samhandlen foregår til markedspriser. Som bekendt er det en af hjørnestene i selskabsbeskatningen, at vi ikke ønsker at beskatte den samme indkomst flere gange, hvorfor det siden skattens indførelse har været sådan, at selskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrække det udbytte som de udlodder til selskabets aktionærer. Udbyttet er imidlertid optjent i året før det udloddes, hvorfor der ikke er identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret, og har selskabet en negativ skattepligtig indkomst i udlodningsåret, så vil selskabet opleve en konstant skattebesparelse, men alene en forøgelse af selskabets underskud.
Det foreslås derfor, at selskabet skal kunne fratrække udbyttet i optjeningsåret. For at forhindre, at der kan spekuleres i en sådan regel foreslås det, at selskabet skal søge Skatterådet om tilladelse til at fratrække udbyttet i optjeningsåret.
Det er Landsstyrets mål, at der skal ske en omstrukturering af det kystnære rejefiskeri, således at erhvervet bliver økonomisk selvhjulpet. Dette kan ske ved sammenlægninger og ved at der gives tilladelse til egenproduktion. Landsstyret har givet tilladelse til at der allokeres 10.000 tons i det kystnære rejefiskeri til egenproduktion, således at 5 rederier kan opnå en sådan produktionstilladelse.
For rederier der drives i selskabsform vil sammenlægninger med andre selskaber ikke udløse avancebeskatning, idet disse vil kunne benytte sig af reglerne om skatteneutral fusion. For rederier der drives som personligejede vil en sammenlægning med 1 eller flere selskaber udløse avancebeskatning, der kan være af en sådan størrelse, at den pågældende ikke har økonomi til at være med i en sådan sammenslutning. For at også give denne persongruppe mulighed for at kunne deltage i sammenlægninger foreslås det at der indføres adgang til succession ved overdragelse af kvote- og fiskeskib, såfremt en person ønsker at sammenlægge sit rederi med et rederiselskab, således den indtrædende person ikke beskatte af en eventuel fortjeneste ved overdragelse af kvote og fiskeskibet til rederiselskabet. Beskatningen af den overdragne kvote og fiskeskib vil herefter først finde sted når rederiselskabet sælger den indskudte kvote og fiskeskib. På den måde sikres det, at det ikke er de skattemæssige regler om avancebeskatning, der forhindrer en person i at gå med i de ønskede sammenlægninger indenfor det kystnære rejefiskeri.
Det foreslås endeligt, at selvejende institutioner og foreninger som Sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige, men kun af deres overskud ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed. Disse institutioner har ellers hidtil været fritages fra skattepligt, men det er Landsstyrets opfattelse, at tiden er inde til at konkurrencen ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed skal foregå på lige vilkår ? uanset om dette erhverv drives af personer, selskaber, foreninger eller institutioner.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyret vegne overlade forslaget til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat til Landstingets behandling, og efter behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, det overgang til 2. behandling. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi
går over til partiernes ordførere. Først Siumut Per Rosing Petersen.
Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.
Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landsstyrets forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, som Landsstyre-medlemmet for Finanser har fremlagt:
Den trinvise revidering af landstingslov om indkomstskat blev igangsat af det daværende landsstyrekoalition efter Landstingsvalget i 1999. Vi har fra Siumut med interesse gennemgået Landsstyrets oplæg.
Vi har fra Siumut ingen indvendinger imod indførelse af særlige beskatningsregler for udenlandske udbytter i Landstingslov om indkomstskat, men i forbindelse med behandling af ændringsforslaget i Skatteudvalget skal vi kræve, at man undersøger konsekvenserne ved ændring af medregning af de udenlandske datterselskabsudbytter, hvor man ikke længere kan medtage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fra Siumut er vi tilfredse med forslaget om ændring af fradragstidspunktet for udbytter, for dermed kan man fratrække udbyttet i optjeningsåret, som udloddes til aktionærerne.
Fra Siumut anser vi det som vigtigt, at der sker en omstrukturering af det kystnære rejefiskeri, således at erhvervet bliver økonomisk bæredygtig, og at der sker revidering af de skattemæssige forhold i den forbindelse, sådan som vi også tidligere har krævet.
Fra Siumut er vi enige i forslaget om, at selvejende institutioner og foreninger der driver hotel- og restaurationsvirksomhed, skal være skattepligtige. Fra Siumut er vi tilfredse med, at man ikke længere anser foreningernes og sportshallernes spisesteder, som konkurrerende til restaurationsvirksomheder, og dermed opnår særstatus i modsætning til det oprindelige ændringsforslag til Landstingsloven.
Med disse bemærkninger tilslutter vi, fra Siumut, os ændringsforslagene, og indstiller at forslaget overgår til Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg inden 2. behandling, og at man medtager vores bemærkninger i den videre behandling af ændringsforslagene.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyrets forslag vedrørende ændring af indkomstskat omfatter 3 hovedpunkter, det vurderer vi sådan fra Inuit Ataqatigiit.
For et første skal de grønlandske selskaber der datterselskaber i Danmark og Færøerne fremover ikke betale dansk skat af udbytter som de hjemtager fra deres danske datterselskaber under forudsætning af, at de har opfyldt bestemte krav. Således har Landsstyret indgået aftale med den danske regering.
For at implementere aftalen fremkommer Landsstyremedlemmet for Finanser med forslaget på vegne af Landsstyret med aftalen med et tillæg til den danske regering. Såfremt forslaget vedtages skal pågældende selskab ikke fremover medregne datterselskabernes udbytte fra hjemtagelsen til vort land ved opgørelsen af den årlige skattepligtige indkomst.
For det andet foreslås det i forbindelse med omstruktureringen af det kystnærerejefiskeri skal udbyttet af en personligt ejet rejefiskeskib som ikke drives som selskab ikke beskattes ved overdragelse af fiskeskib og kvote ved en sammenlægning med andre rederier.
Og for det tredje foreslås det, at selvejende institutioner og foreninger, så som Sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige af deres overskud ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed, da man er af den opfattelse, at disse uhensigtsmæssigt konkurrere med andre som fuldt ud driver den slags virksomheder.
Med hensyn til det første skal Inuit Ataqatigiit understrege, at vi fastholder vi kunne støtte forslaget da aftalen med den danske regering blev fremlagt her i salen i efteråret den 7. oktober 2002 om afskaffelse af dobbeltbeskatningen. Som vi sagde dengang havde vi indsigelser imod ikke mindst de store fiskeindustrier som Polar Seafood og andres eventuelle misbrug vil kunne blive et problem ved at udføre næsten ikke-forarbejdede fiskeprodukter til datterselskaber i Danmark til viderebearbejdning. Man kan have mistanke om at man agter at bane vejen dertil ved det nærværende ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit ser selvfølgelig det hensigtsmæssige i, at ethvert selskabs datterselskab uanset om hvor det befinder sig gøres skattepligtige af deres udbytte. Vi undrer os ikke over, at netop dette forslag kommer fra et parti tilhørende Landsstyremedlemmet for Finanser, idet dette partis vigtigste mål er at beskytte folk med høje indkomster. Vi ser med bange anelser at koalitionspartneren kan medvirke til et sådan forslag ? samtidig med at de påstår at være i front med modstanden om ikke-forarbejdede fiskeprodukter udføres.
Under henvisningen til førnævnte punkter vil Inuit Ataqatigiit fastholde ikke at tilslutte sig forslagene om tilføjelserne til at paragrafferne 14, 19 og 24 medtages i ændringsforslaget. Vi opfordrer indtrængende at disse overgår til vurdering i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg til vurdering.
Som vi også sagde i efteråret tiltræder vi forslaget som fremgår af det andet punkt i ændringsforslaget til forelæggelsesnotatet med hensyn til omstrukturering af det kystnære rejefiskeri, således de personligt ejede kuttere som ikke drives som selskab vil deres deltagelse i en sammenlægning ikke gøres skattepligtig af deres indkomst som andre selskaber ved overdragelse af fiskeskib og kvota.
Det tredje ændringsforslag som fremgår i forelæggelsesnotatet vedrørende at gøre selvejende institutioner og foreninger, så som Sømandshjem og højskoler skattepligtige af deres udbytte ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed er Inuit Ataqatigiit ikke enig i dets fulde ordlyd Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse at højskoler og idrætshaller som benyttes som overnatningsfaciliteter ikke kan vurderes som konkurrenter til hoteller og restaurationer. Vi bør være vidende om, at højskolernes og idrætshallernes sådannes drift hovedsagelig sker i sommerperioden i turist- og rejsesæsonen.
Disse valgmuligheder drives som overnatningsfaciliteter til en rimelig pris ferierejsende og turister. Ligeledes bør vi også vide, at højskoler og idrætshaller er økonomiske betrængte. Disse har det formål, at se det eventuelle overskud til brug for deres almindelige arbejde. Derfor vil vi opfordre til, at Landsstyrets ændringsforslag indgår i paragrafferne 1 og 3 og vurderes nøje i Udvalget for Skatter og Afgifter. Man bør have det mål, at man i sin stillingtagen i vurderingen adskiller Sømandshjem fra højskoler og idrætshaller.
Afslutningsvis skal vi spørge Landsstyret, hvor meget de regner med af forventede skatteindtægter af de ovennævnte hoteller vil blive ?
Med disse bemærkninger skal vi opfordre til at ændringsforslaget sammen med vores udtalelser vurderes i Udvalget for Skatter og Afgifter forinden 2. behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste ordfører er fra Atassut, Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, fremlagt at Landsstyremedlemmet, og vi har følgende bemærkninger til den fra Atassut.
Vi har i Atassut konstateret, at Landsstyremedlemmets forslag til ændring af Landstingslov om indkomstskat omfatter 4 vigtige hovedpunkter. Og ændringsforslaget i reglerne om avancebeskatning i forbindelse med omstruktureringen af det kystnære fiskeri kan forhindre personer i at gå med i de ønskede sammenlægninger, støtter vi fuldt ud i Atassut.
Endvidere lægges der op til skattefordele for grønlandske selskaber, så de fremover ikke skal betale dansk skat af udbytter. Dette sikres ved at Landsstyret og den danske regering i forlængelse af aftalen om indkomstskat af den 18. oktober 1979 har indgået en tillægsaftale om undgåelse af dobbeltbeskatning den 12. juni 2002. At Landsstyret på denne måde har opnået, at selskaberne fremover kun skal betale indkomstskat af overskuddet til Grønland, støtter Atassut fuldt ud, idet vi samtidig skal udtrykke, at vi vurderer det opnåede som et vigtigt resultat.
At Landsstyret også mener, at tiden er inde til, at selvejende institutioner og foreninger som Sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige, men kun af deres overskud ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed er vi fuldt ud enige i fra Atassut.
At det er Landsstyret magtpåliggende at sikre, at hoteller som benyttes af turister og andre, og som bliver etableret og drevet med private midler også skal eksistere i fremtiden, betragter vi som en ganske naturlig anskuelse i Atassut.
Vi kan i Atassut forstå, at der ingen intentioner er om at blande sig i højskolernes daglige drift i lovforslaget, og vi skal derfor i Atassut understrege, at man igennem nærværende forslag alene vil sikre, at højskolers indtægter ved hotelvirksomhed og andet for turister og andre i konkurrencen med hotel- og restaurationsvirksomhed skal beskattes.
At man i forbindelse med udfærdigelsen af nærværende forslag har forhørt sig blandt andet hos pengeinstitutterne, revisionsafdelingen, SIK, KNAPK, KANUKOKA og lignende tager vi til efterretning.
Atassut skal med disse bemærkninger meddele sin tilslutning til forslaget, og skal i øvrigt anbefale, at forslaget inden andenbehandlingen bliver genstand for nøje vurdering i Udvalget for Skatteudvalget. Tak
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Per Skaaning fra Demokraterne.
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Indkomstskat. Fra Demokraternes siede kan vi ikke undgå at bemærke, at forslaget til Landstingsloven indeholder vi væsentlige punkter til hvilke vi gerne vil knytte følgende korte kommentarer.
Med hensyn til skattefrihed for grønlandske selskabers udbytte fra udenlandske datterselskaber ser vi dette som et positivt tiltag i den henseende, at udbyttet alene anvendes til nyinvesteringer på hjemmemarkedet
Vedrørende lovens tekst om sammenlægninger af selskaber indenfor fiskeriet må vi desværre endnu engang konstatere, at fiskeriet igen får en positiv særbehandling. Men da lovforslaget er fremsat med udgangspunkt i en mulighed for at fange en strukturtilpasning indenfor fiskeriet hilser vi dette velkommen.
Vi noterer os at lovforslaget i sin nuværende form har været til høring hos relevante selskaber og institutioner uden at dette har givet anledning til kommentarer.
Med disse bemærkninger vil vi fra Demokraterne tilslutte os lovforslaget i sin nuværende form, og henviser herefter lovforslaget til videre behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste ordfører er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Til Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Indkomstskat kan jeg på vegne af Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger.
For at gøre det mere fordelagtigt for grønlandske selskabers datterselskaber i Danmark med hensyn til selskabsudbytter, og for at undgå dobbeltbeskatning samt realisere tillægsaftalen mellem den danske regering, og det tidligere Landsstyre om samarbejde omkring den ?..
?. Skattemæssig fordelagtigt vil man indføre succisionsregler i forbindelse med omstrukturering af det kystnære rejefiskeri vil Landsstyret i forbindelse med nærværende forslag gøre Sømandshjem og højskoler skattepligtige som anden restaurationsvirksomhed i konkurrencens navn til det skal Kandidatforbundet udtale, at vi på baggrund af det udleverede materialer må sætte spørgsmålstegn ved forslaget.
Allerførst lyder det umiddelbart som en god tanke at dobbeltbeskatningen af datterselskaber hjemmehørende i Danmark .. fra andre lande skal elimineres, således at selskaberne kun fremover betaler til den grønlandske Landskassen, men datterselskaber til grønlandske selskaber fremover ikke længere skal kunne betale af deres skat af deres overskud til den grønlandske Landskasse finder vi dette som sagt betænkeligt ? ikke mindst på baggrund af, at dette kan bane vejen for spekulation hos hjemmehørende moderselskaber.
Endvidere kan vi risikere, at nærværende selskaber vælger at flytte hovedkontoret til Danmark, Færøerne eller til andre lande som følge af lovens ændring, og det til trods for, at Landsstyret i deres forslag ellers udtrykker, at selskaberne på denne måde vil have det fulde udbytte fra de udenlandske datterselskaber til rådighed til nyinvesteringer i Grønland, men jeg skal på vegne af Kandidatforbundet erindre om, at de er ethvert selskabs målsætning af finde den mest fordelagtige drift, og dermed indtjening.
Ja det er klart at undgåelse af dobbeltbeskatningen vil være en fordel for udenlandske datterselskaber, men i bemærkningerne i lovforslaget står der jo blandt andet, at tillægsaftalen skal gælde for begge parter, som jo kan forstås således, at datterselskaber hjemmehørende i Danmark kan blive fritaget for betaling af skat til Grønland, og det er selvom denne formulering strider imod tillægsaftalen af 18. oktober 1979.
Jeg skal derfor på baggrund af dette indstille, at disse mangelfulde underbyggede oplysninger bliver genstand for nøje undersøgelse i Udvalget for Skatte og Afgifter.
Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet udtrykke min tilslutning til forslaget om successionsreglerne i forbindelse med omstruktureringen af det kystnære rejefiskeri. Jeg mener, at det også bør være muligt at høste lignende fordele for det landbaserede erhverv. Jeg skal dog erindre om de faktuelle forhold i forbindelse med bestræbelserne på at sammenlægninger af det kystnære fiskeri, ikke mindst i relation til beskæftigelsen på land, og specielt i relation til behovet for investeringer på rundt regnet 200 mio. kr. i moderniseringen af jollefiskerflåden i forbindelse med hellefiskefiskeriet, og jeg kræver derfor på vegne af Kandidatforbundet, at vi i denne forbindelse bliver fritaget for halve løsninger. Det er jo en kendsgerning alle tiltagene, hvilke må afspejle de faktuelle forhold.
Med hensyn til Sømandshjem, højskoler og andre overnatningsfaciliteter vil jeg vide, hvorfor turismeaktørerne ikke er blevet hørt. På baggrund af de seneste oplysninger om turismen er realiteten jo den, at antallet af turister er nedadgående i hele Grønland. Og jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet kraftigt indstille, at vi ikke foretager os tiltag til skade for vores fremtidige indtægtssøjle.
Forskellige tiltag har jo hver deres konsekvens i det samlede billede, nye tiltag kræver derfor nye vurderinger og ikke mindst kræver det, at vi lærer af tidligere fejl. Det er nemlig yderst vigtigt for vort land, at vi tager et skridt af gangen.
Til slut vil jeg i behandlingen af nærværende punkt om indkomstskat på vegne af Kandidatforbundet understrege følgende vigtige punkter, og det er; at det bør være en målsætning at enhver sund arbejdsdygtig medborger skal så vidt muligt beskattes fleksibel på baggrund af en aktuel indkomst. For på denne måde, så vidt muligt undgå restskatter og overskydende i for stor udstrækning. På denne måde vil man på mange måde undgå uhensigtsmæssige byrdedannelser for private næringsdrivende, fiskere, fangere og andre.
Jeg skal ligeledes på vegne af Kandidatforbundet stille følgende spørgsmål til Landsstyret. Hvornår har Landsstyret til hensigt, at fremlægge et samlet forslag til skatteomlægningen. Dette har jo været lovet på et tidligere tidspunkt.
Kandidatforbundet siger klart, at vi er klar til at være med til at sætte fingeraftryk på reguleringen af indkomstskatten samt selskabsskatten. Det er nemlig nødvendigt med en skatteomlægning ikke kun af hensyn til eventuelle ekstra indtægter for Landskassen, men lige så meget at finde frem til en for samfundet balanceret skattepolitik. Vi er derfor af den opfattelse, at tiden er inde til, at der sættes en debat i gang med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige skattereform.
Følgende emner kan eksempelvis blive lagt frem. Virksomheder og selskaber skal forpligtes til at betale en procentdel af overskuddet efter skat ? eksempelvis kan der indføres et loft på 5 eller 10 procent. Hvorfor skal nogle fiskere slippe med maksimum 20 % i skat for derefter blive opkrævet en betydelig restskat. Hvorfor skal nogle personer der ikke gider arbejde fuldtids have overskydende skat tilbage, og hvorfor skal vigtige medborgere straffes med betydelige restskatter.
Jeg skal ikke her på vegne af Kandidatforbundet fremkomme med forslag oppefra til hvilke skattemæssige principper vi bør indføre, da jeg mener, at samfundet bør involveres i forskellige spørgsmål om at finde frem til én mest hensigtsmæssige skattereform.
Der vil sandsynligvis blive fremlagt en masse spørgsmål, og jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet anbefale både Landsstyret og Udvalget for Skatte og Afgifter, at fremlægge principielle holdninger til dette.
Og til allersidst pensionister og handicappede og førtidspensionister har lov til at tjene en minimal skattefri indtægt, og selvom hensigten er at gavne disse pensionister og handicappede og/eller førtidspensionister har denne mulighed afstedkommet en masse bekymringer for disse grupper, og det til for, at dette tiltag er tænkt til et tilbud til endnu aktive pensionister og handicappede og førtidspensionister, så de også kan være til gavn for deres evne til at tjene ekstra til livets ophold og til huslejen. Og jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet indstille både til Landsstyret og Udvalget for Skatter og Afgifter om at drage omsorg for at der bliver rettet op på dette.
Med disse korte bemærkninger ønsker jeg at sagen inden 2. behandlingen bliver behandlet i Skatteudvalget for Skatte- og Afgifter.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. På vegne af Landsstyret vil jeg gerne takke for de bemærkninger der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet, og jeg kan høre et absolut flertal støtter forslaget fuldt ud, og det er jeg meget glad for.
Og jeg skal først lige nævne, at under efterårssamlingen, så har vi 1. behandlet nærværende punkt under efterårssamlingen, og som jeg før har understreget, så er der kun en ændring vedrørende idrætshallerne. Under 1. behandlingen under efterårssamlingen, så var der også bred tilslutning til nærværende forslag, og i dag har ordførerne, der støtter Siumut, Atassut og Demokraterne, der støtter punkter fuldt ud.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, så vil jeg gerne lige præcisere, at hvor Inuit Ataqatigiit ligesom nærmest mistænkeliggøre, sådan at de måske kan forstås sådan, at der er nogle selskabsformer, der ville kunne drage fordel af det, og her tænker tænkes på f.eks. Polar Seafood?s produkter som bliver eksportere som halvfabrikata, og her skal jeg lige præcisere, at ved nærværende lovforslag, så er det ikke de enkelte selskaber man her tænker på, men at Grønland skal have mest mulig økonomi til at arbejde heroppe i Grønland uden at det nødvendigvis kommer ud af landet.
Med hensyn til skat og selskaber her, og såfremt de har et datterselskab i Danmark, og såfremt de gerne vil flytte et overskud til Grønland, så skulle de først betale skat af det i Danmark, og det er det man så vil ændre om på, således at der kommer flere indtægter til Grønland, det vil sige, at der kommer mere omsætning til Grønland, og det må vi komme i forståelse med hinanden, og tage til takken med det.
Og så har jeg også svært ved at forstå det, fordi man prøver på at vende det om, hvor man blandt andet var inde på også fra Kandidatforbundets side, at de selskaber som eventuelt kunne drives her, hvor man dristes til at flytte dem til Danmark for ikke at kun betale skat i Grønland, og det er jo ikke det der er hensigten, de selskaber som drives i Danmark skal af deres overskud i Danmark, men det vi gerne vil indføre her i Grønland, det er at det overskud der bliver skabt i Grønland, og det er den man ikke skal svare skat af i Grønland.
Og det er på den måde at vi prøver på at få størst muligt omsætning flyttet til Grønland, og man skal ikke dreje det om, og sige at selskaber flytter til Danmark med håb om, at de ikke kommer til at betale skat, det er slet ikke hensigten, og det er det jeg gerne vil præcisere.
Og her må jeg også sige, at når vi har foretaget en høring, så har samtlige høringspartnere hilst nærværende lovforslag velkommen, og det viser at der er bred tilslutning til dette forslag. Og jeg må også nævne, at med hensyn til hoteller og konkurrencen og værdien af det, for vi stiler efter at både Sømandshjem og højskoler også kommer til at betale skat, og der er det så ud fra hotelbranchens og enkelte kommuners henvendelse, til os, hvor vi så er begyndt med at undersøge en mulighed for at lave en lovændring, og der er bred tilslutning til det, således at der bliver en mere fair konkurrence blandt disse virksomheder.
Og selvfølgelig vil Skatteudvalget også beskæftige sig med nærværende lovforslag, og jeg kan med det samme nævne, at de forskellige tekniske spørgsmål, så er Skatte- og Afgiftsudvalget, der har de så indkaldt Skattedirektoratet for at have foretage en høring, og det vil så ske den 24. marts, og såfremt der så er behov for det, så vil Skatte- og Afgiftsudvalget også indhente yderligere oplysninger, og vi vil være klart til at gøre det skriftligt eller også gøre det mundtligt alt efter hvilke ønske der kommer.
Men jeg takker for den brede tilslutning til forslaget, og det betyder at jeg så også vil ønske Skatte- og Afgiftsudvalget god arbejdslyst for inden den næste behandling.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Det er Inuit Ataqatigiits ordfører og hans bemærkninger, som jeg ikke vil acceptere, og det du siger, at det undrer os ikke at Landsstyremedlemmets parti kan medvirke til et sådan forslag, og det kan jo misforstås, idet de også siger, at samtidig med at de påstår at være i fronten i modtanden mod at de ikke forarbejder fiskeprodukter udføres.
Og her i punkterne her, så er de selskaber, hvad enten de bliver ejet af danskere eller grønlændere, det er dem man sigter imod, og vores parti skal ikke stilles i det lys, at det et vores parti som har stillet nærværende forslag, det er Landsstyrets forslag, hvorfor det er vigtigt at understrege det.
Og fra Kandidatforbundets side, så kommer man også ind på en masse ting som ikke har relation til nærværende forslag, og jeg skal også sige, at det ikke kan inkluderes i selve skatteproceduren. Der er 4 konkrete ting som Skatteudvalget skal tage stilling til uden at man inddrager en masse andre ting med, som ikke er indeholdt i selve lovforslaget, de andre må behandles efter et konkret forslag.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Til Atassuts ordfører skal jeg nævne, at vi i Inuit Ataqatigiit er vidende om, at det er Landsstyret der har fremsat lovforslaget, og det er som sagt et koalitionsparti fra 2 partier. Men når det er Landsstyremedlemmet der fremlægger der, så undrer det mig, at et andet Landsstyremedlem plejer at kritisere over, at man udfører uforarbejdede fisk ud af landet.
Og partier siger også at de er glade for at overskuddet fra Færøerne og Danmark vil kunne beskattes i Grønland, og at de er glade for det. Men Landsstyremedlemmet sagde også i sin forelæggelse blandt andet, at for implementere tillægsaftalen foreslår Landsstyret, at der indføres særlige beskatningsregler for udenlandske udbytter i Landstingslov om indkomstskat, således at selskaber ikke skal medregnes i udenlandske datterselskabers udbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Og så fortsætter hun og siger, at beskatningen af disse udbytter vil først ske når moderselskabet udlodder udbyttet og beskatningen vil ske indirekte ved at det modtagne skattefrie datterselskabs udbytte skal fragå i det moderselskabs udbytter som moderselskabet kan fratrække ved opførelsen af dets skattepligtige indkomst.
Jeg har meget svært ved at se, hvor det store udbytte vil komme fra som Jakob Sivertsen ellers har været inde på. Og Siumuts ordfører har blandt andet været inde på, at man tager de forskellige trin af gangen. Og da vi diskuterede skattepolitik her forleden dag, så har Landsstyret også været inde på, at man har nogle sammenligninger med nogle undersøgelser i udlandet, og at det på den måde ikke kunne bruges til noget, for en trinvis udvikling ikke kan bruges til noget, men hvad er det så man behandler nu ? Det er den trinvise udvikling der er, og når man så kommer med sådanne forslag, så sker der jo en bred tilslutning til disse.
Og derfor er det der er blevet nævnt fra Demokraternes side, at overskuddet fra Danmark og Færøerne, det vil jo ikke kunne blive brugt til at investere. Og derfor den høring og lovprisning af det, det kan jo godt være at dem man har hørt har været glade, men vi håber at partierne også tænker på de ting, som de har været inde på under valgkampene, og også når den bliver endelig behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget, og dermed vil se også vil se på deres egen samvittighed og dermed også har deres valgkampsbemærkninger i erindring.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, derefter Per Rosing Petersen, Siumut, men først Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Først med hensyn til Atassuts ordfører, at med hensyn til disse sager og enkeltvis, og de punkter som jeg blandt andet nævnte på vegne af Kandidatforbundet og som jeg efterlyste, og ikke mindst med hensyn til de enkelte jollefiskere beskatningsforhold og pensionister og handicappedes og førtidspensionisters beskatning, og det jeg har nævnt, så er det jo nok ikke at forundres over, hvis det er noget der er uden for Atassuts interesser, og derfor vil de ikke tage det op, og det er det jeg har påpeget, at det er medhensyn til der nogle formuer og dem der har høje indtægter, og det er kun dem man fokuserer på, og så har Atassut ordfører blot dokumenteret, hvem det er man forsvarer her i samfundet.
Fordi overskriften på vores dagsordenspunkt er, Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Indkomstskat, og indkomstskat, ja indkomstskat er jo temmelig mange punkter, og her er det jo fire vigtige hovedpunkter, som man her forelægger. Og disse har blandt andet gode hensigter som jeg også allerede har nævnt, at man gerne vil undgå dobbeltbeskatning, det har vi selvfølgelig stor forståelse for.
Men i mit indlæg kom jeg ind på at sådanne selskaber der er grønlandskejede og som har udenlandske datterselskaber, ja man vil lave en løsning, således at disse bliver fritaget for beskatning, og det er det som jeg finder betænkeligt, og nævner at hvem som helst der har med handel at gøre, og som er interesseret i handel, og på hvilken måde de kan finde den mest fordelagtige indtjening, så ved vi jo alle sammen, hvor godt de bruger sådanne nogle muligheder, og derfor finder jeg det ikke mærkeligt, at som Inuit Ataqatigiits ordfører nævnte, at sådanne selskaber som f.eks. Polar Seafood og lignende, det er sådan noget man skal være påpasselig med når man med politik at gøre, at enkeltselskaber som man eventuelt kan forsvare, som enkeltperson, så skal man ikke stoppe ved det, fordi i vores politiske arbejde med hensyn til interesse der er tæt på hinanden, det må vi være påpasselig med, og at man har et bredt forsvar, det er det der er meget vigtigt for samfundet.
Og ikke mindst med hensyn til de mindrebemidlede og som allerede har det hårdt, og at man forvarer disse, det vil jeg gerne erindre om, at vi finder det meget vigtigt i Kandidatforbundet, og mener at det bør løses, at dette også drøftes med i Skatte- og Afgiftsudvalget, derfor finder jeg det ønskeligt, idet jeg er overbevist om, at disse personer som jeg har nævnt, og deres behov, dem kan man ikke sidde overhøring.
Selvfølgelig og ud fra det som jeg kan se ud af forslaget her, at på de 4 hovedpunkter og hensigten med disse er blandt andet, at fritagelse fra skat og den mængde penge som bliver fritaget kan bruges som investeringer i Grønland, det er det man vil prøve på at give mulighed for, men i forslaget her står der overhovedet ikke hvordan dette kan sikres. Og det er korrekt at selskaber som er grønlandskejede, og som i dag har datterselskaber både i udlandet ??????..
???.. og der findes jo også sådan nogle selskaber, og om dette ikke vil betyde at de udenlandske datterselskaber vil vokse. Intentionen er god nok med hensyn til et skatteforslag, så kan man sætte spørgsmålstegn ved om det vil være gavnlig for Grønland. Fordi man bør sikre sig, at dem der ellers skulle tilfalde Grønland ikke tilfalde udlandet, og det er det man skal sikre.
Og med hensyn til overnatningsfaciliteterne, idrætshallerne og højskolerne, så blev det som sagt fra Inuit Ataqatigiits side nævnt, at de er placeret vanskeligt, jeg mener at man ikke bør komme let hen over dette punkt.
Derfor er det nødvendigt for man kan jo ikke sige ja til alt og alle, men at sagerne nøje blive behandlet, og får dem afklaret, så mener jeg, at det bør være et minimumskrav til udvalget, og hvis man kan se det, så kan man selvfølgelig gå ind for det, og siden sidste år og det daværende Landsting, så behandlet vi noget som det daværende Landsting har behandlet, og de sager som har været godkendt, og som køres videre af det daværende Landsting, det må man holde op med at sige, fordi der sidder mange nye landstingsmedlemmer her, og deres meningstilkendegivelser kan være anderledes end de daværende, og det bør Landsstyret også medtage i deres overvejelser, det vil sige at de gamle er allerede holdt op, de er trådt tilbage, de nye er trådt frem, og man bør være åben overfor nye tanker. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Per Rosing Petersen, Siumut.
Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.
Med hensyn til sidstnævnte Anthon Frederiksen, så siger han at denne vil blive nøje behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget, det skal der overhovedet ikke herske tvivl om, at vi som kotume, at men hensyn til at sagen bliver sendt videre til udvalget, så skal vi nok behandle det nøje, og vurdere det forskellige der er nævnt.
Og med hensyn til det der fremlagt af Inuit Ataqatigiit på vegne af Josef Motzfeldt, så sætter han spørgsmålstegn ved noget, så skal vi fra Siumut udtale, at vi kræver at man nøje får undersøgt de økonomiske konsekvenser det have, fordi han sætter spørgsmålstegn ved, og vi fra Siumut med hensyn til de udenlandske datterselskabers udbytter, så har vi nævnt, at man undersøger konsekvenserne. Og vi er jo vidende om, at Landsstyret skal udarbejde en skattereform, og det afventer man, og der er blevet lavet nogle undersøgelser indtil den 1. april, og derefter vil det blive forelagt, og efterfølgende så vil Landsstyret fremsætte noget der vedrører skatte- og afgiftsforhold, og det må vi afvente, og det står på side 3 i de almindelige bemærkninger. Og det ser vi frem til
Og vil blot med hensyn til vores bemærkninger udtale, at vi ikke går ind for en unødig debat, og vil blot henvise at selvfølgelig vil vi behandle dette nøje i Skatte- og Afgiftsudvalget, og have en debat ud fra de faldne bemærkninger. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er så Jakob Sivertsen fra Atassut
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Jeg vil blot præcisere, at det er de 4 hovedpunkter som vi har kommenteret, og det er den opgave som vi skal udføre som lovgivningsudøvere. Men hensyn til Kandidatforbundet, så nævner han alderspensionister, førtidspensionister og medtager dem, og vil gerne have det til at lyde at vi ikke er interesseret i disse personer. Jeg mener at sådanne udtalelser er uacceptabelt. Det er dem vi behandler, dem skal vi medtage i næste punkt med hensyn til Siumuts og Atassuts Landsstyrekoalition om personlig fradrag.
Jeg mener også, at det også bør præciseres, at man når man begynder fordreje debatten og medtager en hel masse andre, så bliver det meget udefra om det er det man behandler i Landstinget, og siger man, at du ikke støtter dette, og selvom man ikke behandler dette, og derfor at vi behandler dagsordenspunkterne direkte, det er det, så har vi selvfølgelig ikke ansvar for alle andre partier, så bør de også lære af det, for der er nogen udefra der hører på os, og det er så vælgerne, som skal have en korrekte oplysning om, hvordan sagerne bliver udført her ordentligt, og det er det vi skal oplyse om. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for inden Anthon.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Jeg synes, at selvom man ikke har misforstået det, så prøver man at fordreje punkter til noget andet, men der må jeg endnu engang præcisere, at med hensyn til selskabsbeskatning, og når man skal overføre penge fra et datterselskab og at det ikke skal beskattes i Danmark, og at man så prøve på at fordreje det derhen, at det er en pengemaskine man er ved at lave for nogle bestemte grupper, og det er det vi skal væk fra, og det er det der er formålet med nærværende lovforslag, således at når det man ikke beskatter Danmark overfører dem til Grønland, det betyder så at omsætningen i Grønland bliver større.
Hvorfor skal vi så fra Grønlands sid ønske, at det skal beskattes i Danmark ? Hvorfor skal vi være imod, at det ikke skal beskattes i Danmark, før de overføres til Grønland, og det er det vi har bestræbt os på, og at vi nu har opnået det, netop for at få en større omsætning i Grønland, således at pengene kan arbejde i Grønland. Hvorfor skal man fordreje det, således at man får forledt folk til at tro, at de selskaber der bestræbe sig på at opnå et overskud, at de blot vil skrabe flere penge tl sig. Vi bestræber os på at få flest penge til Grønland, således at pengene kan arbejde i Grønland.
Men hensyn til beskatningen af det, så vil det så først ske, at det først sker i det øjeblik at overskuddet så skal udleveres til ejeren, hvorfor skal vi være interesseret i, at såfremt pengene forbliver i Danmark, og får lov til at arbejde i Danmark. Vi ønsker at få flest mulige midler til Grønland, således at de også kan være med til at skabe arbejdspladser i Grønland, og derfor er jeg af den mening at disse fordrejninger og mistænkeliggørelse, og det må man komme væk fra.
Og det er mit inderlige håb, at Skatteudvalget også selvfølgelig også vil behandle punktet indgående og omhyggeligt forinden 2. behandlingen, og vi glæder os allerede til, at såfremt udvalget har spørgsmål, at vi så kan få lov til at besvare disse. Skattedirektoratet har allerede givet et ønske om, at komme med nogle tekniske forklaringer til forslaget som flere partier blandt andet Inuit Ataqatigiit også har et medlem i, således at de også kan få afklaret ting som de eventuelt står uforstående overfor. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Punktet vil blive overdraget til behandling i Skatteudvalget. Til partiernes ordførere, der nu får ordet for 3. gang, der skal jeg gøre opmærksom på at det skal være ganske kort. Først er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Til Landsstyremedlemmet for Finanser skal vi præcisere, at Inuit Ataqatigiit har deltaget i det stop af dobbeltbeskatningen i andre lande, og det er ikke hjemtagningen af overskuddet, vi er imod, men vi har aldrig medtaget, at de så skulle være skattefrit, især når produkterne kommer fra Grønland, og såfremt man så holder op med beskatningen, og der skal jeg blot sige, at man ønsker at få afdækket de økonomiske konsekvenser som Siumuts ordfører også efterlyser.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, det skal være ganske kort.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Ja selvfølgelig er der nogle der prøver på at fordreje det også fra Landsstyret side. I vores ordførerindlæg sagde jeg overhovedet ikke noget om, at jeg er imod at vi får flere penge til Grønland, det er jeg slet ikke imod, men jeg er betænkelig ved, som jeg allerede var inde på når man skaber sådan en mulighed, at man så ikke har sikret sig, at netop disse midler kan være med til at skabe større værdi heroppe i Grønland, og der står ikke noget om det, at det er det man sikrer sig, og derfor er jeg også betænkelig ved den side af sagen.
Og har man så virksomheder i udlandet, så kan det også være en bremse for yderligere opstart af nye virksomheder i Grønland ved blot at man udvider i udlandet. Og efter hvad jeg erfarer, så skal Skatteudvalget som nævnt selvfølgelig også behandle emnet omhyggeligt, hvorfor jeg håber, at de ting som vi har påpeget som uklare, at de så bliver afklaret forinden 2. behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Jeg skal præcisere, at penge der bliver udført fra Grønland til udlandet, at såfremt de skal overføre noget til deres datterselskab, så skal man så betale skat af det før man udfører det. Men vi har opnået et godt resultat med hensyn til penge den anden vej, således at vi opnår en større omsætning i Grønland. Men at man beskatter dem først i det øjeblik de skal udbetales til ejeren, det primære princip er, at den omsætning der sker i Danmark, der er det så deres egen opgave at inddrive skat af det, og der har vi ikke nogen indflydelse på det, men vi har fået mulighed for at de så kan overføres til Grønland, og det er så også blevet gjort attraktivt ved at først bliver beskattet i det øjeblik det bliver udbetalt til ejeren.
Anthon siger, at man ikke har sikret, hvordan pengene kan arbejde i Grønland, men jeg mener, at når man overfører pengene til Grønland ? uanset om de så kun bliver indsat i en bank, så sikrer man dog at omsætningen bliver i Grønland, og dermed også kommer til at arbejde i Grønland.
Og jeg synes, at den mulighed for at over, den bør vi tage vel imod.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og dermed er 1. behandlingen af nærværende punkt færdig, og punktet vil så blive behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget forinden 2. behandlingen,.