|
Dagsordenspunkt 130-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
21. mødedag, tirsdag den 8. april 2003, kl. 13:12
Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.
Vi er desværre klar over, at vi alle kan blive ramt af en sygdom som man umiddelbart ikke kan helbrede. Der er iblandt os ægtefæller og familiemedlemmer som på grund af sygdom er nødsaget til at rejse til Danmark for at blive behandlet. Og indimellem er nødt til at være væk fra familien længe endog meget længe for at blive behandlet.
Der er ligeledes nogle kræftpatienter som har fået tilbagefald af sygdommen som man umiddelbart ikke kan helbrede. Jeg ved at familier til disse ud over at blive ramt hårdt rent psykisk også bliver ramt hårdt rent økonomisk når ægtefællen til patienten for at støtte sin ægtefælle enten er nødsaget til at se sit arbejde op eller tage orlov, som resultere i mange udgifter og mistet arbejdsindtægt.
Det er konstateret at man i de forskellige kommuner benytter sig af forskellige hjælpemodeller. Nogle lægger ud med rejse og opholdsomkostninger med tilbagebetalingspligt, andre får udgifterne dækket af sundhedsvæsenet og andre på anden måde.
Jeg har ligeledes ladet mig fortælle, at patienter med familier i Danmark har mulighed for besøg hos disse under deres hospitalsophold. Disse får så 90,00 kr. i dagpenge under deres besøgsophold. Det er så besøg til deres familier enten fra sygehuset eller fra patienthotellet. Men når besøget varer længere end 3 dage bliver patienten bedt om at fjerne sine personlige ejendele fra deres værelser. Men når patienten får besøg fra sine familiemedlemmer som skal bo i samme værelse, bliver disse opkrævet 450,00 kr. for hver overnatning selvom de skal sove på sofaen i sygehusets værelse.
Derfor vil jeg efter en henvendelse jeg har modtaget, spørge landsstyret om hvilke økonomiske lempelser eller hvilke andre muligheder man vi påpege overfor familie til eksempelvis kræftpatienter? Eller hvilke andre muligheder de kan pege på. Det forholder sig nemlig sådan at patienter udover at blive ramt af sygdom også får familieøkonomiske bekymringer, som går ud over deres velfærd.
For det andet, hvorfor skal familiemedlemmer betale 450,00 kr. for at overnatte på en sofa, når værelset sikkert allerede er dækket af det offentlige. Og det vil jeg også gerne have en vished om.
For det tredje, hvorfor skal patienten under sit rekreative ophold hos sin familie kun modtage 90,00 kr. i dagpenge, idet morgenmad på opholdsstedet til en værdi af 25,00 kr. ikke bliver medregnet? Og hvorfor skal patientens personlige ejendele fjernes fra værelset, når patienten skal være ude af sit værelse i mere end 3 dage, selvom patienten skal tilbage til det samme værelse efter besøget?
Afslutningsvis skal jeg ligeledes spørge om hvordan det står til med patienters mulighed for at spise grønlandsk proviant under deres ophold i Danmark.
Og jeg skal lige huske på, at der er begrænsede taletider.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det landsstyremedlemmet for familier og sundhed der kommer med en besvarelse.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.
Tak. Med hensyn til det første spørgsmål kommer jeg med følgende besvarelser. Og jeg bliver nok også nødt til at forkorte det lidt i min besvarelse.
Alvorlig sygdom er en stor ulykke ikke alene for den syge men også for de pårørende, der oplever at deres trygge hverdag bliver slået i stykker. Når sygdommen tilmed er uhelbredelig og livstruende vender det op og ned på tilværelsen.
Det offentlige kan i disse situationer yde sit bedste behandlingstilbud, men det er nogen gange ikke nok til at afhjælpe familiens ulykke. Arbejdsgiverne kan gøre meget for at bakke op om de berørte familier ved at vise sig fleksible med hensyn til fridag, ferieafvikling eller orlov. Også udover hvad overenskomsten forpligter til. Hvis arbejdspladsen ikke kan undværer medarbejderen må man gøre op med sig selv om man vil prioriterer sin støtte til familiemedlemmet eller opretholde sin families indkomstgrundlag.
Det offentlige kan ikke træffe valg for den enkelte og kan ej heller garantere for at en opsigelse eller orlov uden løn ikke får konsekvenser for familiens levefod. Hvis familiens økonomi imidlertid bliver trængt og der bliver problemer med at klare det daglige omkostninger, kan de søge om hjælp fra det offentlige efter reglerne om tvangsvurderet hjælp, når alle andre muligheder er udtømt.
Og så med hensyn til det andet spørgsmål. Der blev spurgt om hvorfor skal familiemedlemmer betale 450,00 kr. for en overnatning på det Grønlandske Patienthjem i Brønshøj? Når familiemedlemmer ønsker at besøge en patient i Danmark har de mulighed for at blive indlogeret på det Grønlandske Patienthjem sammen med patienten hvis der er plads. Bor patienten på eneværelse har familiemedlemmet mulighed for en opredning.
Prisen for denne indlogering er 425,00 kr. Prisen inkluderes 3 daglige måltider samt fri kaffe, the og kage hele dagen. Familien bliver naturligvis fri for at tænke på rengøring og får adgang til gratis tøjvask.
Opholdet på patienthjemmet giver mulighed for beskæftigelse på patienthjemmets værksteder samt til udgifter for udflugter sammen med patienterne. Herudover modtager familien rådgivning fra patienthjemmets socialrådgivere samt pleje og omsorg fra personalet. Egenbetalingsandelen dækker med andre ord ikke alene en overnatningsmulighed, men giver sikkerhed for at der tages hånd om familien så godt som det kan lade sig gøre i sådanne situationer.
Og med hensyn til det tredje spørgsmål. Hvorfor er der forskel på lommepengepatienterne får udbetalt når de besøger familiemedlemmer under behandlingsophold i Danmark og det beløb vedrørende skal betale når de opholder sig på det Grønlandske Patienthjem?
Hertil må jeg sige, at der er tale om 2 vidt forskellige situationer. Patienter er omfattet af sundhedsvæsenets gratis behandlingstilbud mens de pårørende foretager en privat besøgsrejse som betales af dem selv eller deres arbejdsgivere.
Retten til gratis behandling inkludere efter gældende regler en ret til gratis ophold, gratis mad med videre. Når en patient vælger at opholde sig hos slægtninge frem for at bo på patienthjemmet får patienten udbetalt 90,00 kr. som et kosttilskud. Den prisforskel som landstingsmedlem Anthon Frederiksen omtaler fremkommer med andre ord ved at sundhedsvæsenet har forholdsvis store udgifter for at kunne tilbyde besøge et døgnophold og hvad der dertil høre. Men at der umiddelbart kun opstår en lille besparelse hvis en patient vælger privat indkvartering.
Og med hensyn til det fjerde, så lyder spørgsmålet således: hvorfor skal patientens ejendele fjernes fra værelset fra det Grønlandske Patienthjem når patienten tager ophold et andet sted i mere end 3 dage. Patienterne bliver bedt om at fjerne deres private ejendele fra værelserne når de skal på familiebesøg eller indlægges i mere end 3 dage, fordi det Grønlandske Patienthjem skal kunne råde over værelset eller sengen til andre patienter. Patienthjemmet er næsten altid fuldt udnyttet og når der er spidsbelastning må patienter indkvarteres på Rigshospitalets patienthotel eller almindelige hoteller. Og dette betyder store udgifter for sundhedsvæsenet. Patienthjemmet har således brug for alle værelser og sengepladser der er til rådighed og det vil være økonomisk uforsvarligt at lade værelset stå ubenyttet hen, for at patienter kan have deres private ejendele opbevaret indtil de kommer tilbage fra længere familiebesøg eller hospitalsophold.
Med hensyn til punkt 5 og det sidste spørgsmål. Hvordan er patienternes mulighed for at spise grønlandsk madvarer under deres ophold i Danmark. Såvel det Grønlandske patienthjem som Rigshospitalet og andre danske behandlingsinstitutioner gør sig stor umage for at kunne tilbyde patienterne grønlandske retter under deres ophold. Dette har stor betydning for patienternes trivsel og velvære og dermed også for deres behandlingsudgifter. Sælkød, hvalkød, hvalhud og lignende er underlagt eksportrestriktionerne af Washington-konventionen CITES-regler. Landsstyret arbejder intensivt for at finde en løsning på denne situation for de grønlændere der opholder sig i Danmark.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og forespørgeren Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.
Jeg siger tak til landsstyremedlemmets besvarelse.
Men jeg må udtale, at jeg ikke fuldt ud er tilfreds med besvarelsen idet man her ikke påpeger hvilke muligheder, der kan gives til patienten og familien og at man ikke har en klar redegørelse om hvorfor der er forskelsbehandling hos de forskellige kommuner med hensyn til patienter og ikke mindst med hensyn til dagpenge, fordi patienterne og den forskel der er, den blev ikke besvaret klart nok.
Men med hensyn til den sidste spørgsmål omkring patienternes mulighed for at kunne spise grønlandske madvarer, der kan jeg forstå at landsstyret gerne ville arbejde intensivt for at finde en løsning på dette, således at man også kan opnå at patienter kan spise mere grønlandske madvarer i Danmark.
Afslutningsvis så har jeg med henvisning til den åbne skrivelse til landsstyremedlemmet for sundhed og så vil jeg også lige citerer det der står i den åbne skrivelse. Og jeg vil lige bede formanden om at godkende mig, han har vist ikke noget imod det, da han ikke reagerede. Og jeg citerer ”det er meget ønskeligt at man snarest muligt får undersøgt patientbehandlingsrejse fra Grønland til Danmark således at man kan se hvor dårligt styringen er og om at man også må få afklaret hvor kritisabelt det grønlandske tolke arbejder på Rigshospitalet. At man tager ud og bliver behandlet i udlandet, når man er syg, det er i sig selv tungt nok og derfor må man også, og jeg stopper bare her, da formanden rejser sig. Tak.
Og man kan rejse et nyt spørgsmål på et andet tidsrum.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er der landsstyremedlemmet for sundhed.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Forespørgeren er tilfreds med vores besvarelse, men alt i alt er han ikke helt tilfreds med dette og kom med nogen bemærkninger herom.
Og dermed også kom ind på kommunernes forskelligartede hjælpemetoder. Og selvfølgelig har vi ikke bevæget os ind på det, og koncentreret os om sundhedsvæsenets forhold, hvor det er den generelle brug af de regler vi har at henholde os til. Og såfremt vi skulle komme ind i de forskellige kommunernes fremgangsmetoder, så ville det være et meget meget langt svar. Og med hensyn til de forskellige normer man har, har også noget at gøre med de forskellige personlige tillæg.
Og de sidste da det så vedrørte ting udenfor forespørgslen, så vil jeg ikke svare på det.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og vi går nu videre til næste forespørgsel, som er et spørgsmål til landsstyret om fremtidig udbygning af havneanlægget i Maniitsoq.