Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 125-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 13:01

 

 

Dagsordenspunkt 125

 

 

Ombudsmandens beretning for 2001.

(Landstingets Formandskab)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Isak Davidsen, Formand for Lovudvalget, Atassut.

Det er betænkning afgivet af landstingets lovudvalg vedrørende ombudsmandens beretning for 2001 og landstingets lovudvalg har under behandlingen bestående af landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut som formand, og landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut som er næstformand og landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut og landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Landtingets lovudvalg bemærker indledningsvis at ombudsmandens årsberetning i overensstemmelse med § 9 i almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed er omdelt til landstingets medlemmer under efterårssamlingen 2002. På grund af udskrivelse af valg har årsberetningen imidlertid ikke kunnet behandles før under indeværende samling. Efter den nyvalgte landstings konstituering er årsberetningen på ny omdelt til landstingets medlemmer.

 

Lovudvalget ønsker i forlængelse heraf at takke landstingets ombudsmand for det store arbejde som ombudsmand i den forgangne valgperiode har udført. Landstinget har som lovgivende forsamling givet ombudsmanden det opdrag at kontrollere at administrationen holder sig indenfor rammerne af lovgivningen og de udskrevne forvaltningsretlige regler. Ombudsmanden er hermed et redskab for landstingets kontrol med landsstyret og den udøvende magt, men er samtidig en retssikkerhedsgaranti for landets borgere.

 

Ombudsmanden er på en og samme tid landstingets ombudsmand og borgernes. Denne funktion må nødvendigvis aftvinge respekt for ombudsmandens virksomhed.

 

Med disse bemærkninger indstiller et enigt lovudvalg at landstinget tager landstingets ombudsmands beretning for 2001 til efterretning.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordfører, først Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Siumut tilslutter sig til at Lovudvalget har taget Ombudsmandens beretning til efterretning.

 

Beretningen indeholder som sædvane interessante emner.  På trods af Ombudsmandsembedet forholdsvis er nyt i Grønland, så kan vi alligevel i Siumut se, at denne mulighed for at rette henvendelse er godt udnyttet, da kommunerne, Hjemmestyret eller andre organer allerede sidder med oplysningerne.

 

Den omfattende offentlige service i Grønland, i Hjemmestyret og i kommunerne, og ikke mindst med hensyn til det sidste, er det nødvendigt med at servicen i alle sager indenfor kommunerne udføres grundigt, for at sikre en tilfredsstillende betjening af borgerne, ligesom det også er nødvendigt i Hjemmestyret og i andre organer.

 

Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut rette en tak til Ombudsmandsembedet for dets klare beretning. Vi tager beretningen også til efteretning.

 

Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først så vil vi gerne rette en tak til landstingets ombudsmand og ombudsmandens embedsmænd fordi de har udarbejdet deres beretning for 2001 meget grundigt og omfattende. Og Inuit Ataqatigiit har undersøgt denne redegørelse på en meget omfattende måde.

 

Og ser vi et par år tilbage, og ser på ombudsmandens arbejde, så har det primært været et problem for kommunerne at følge landstingets love, og der er stadigvæk mangler med hensyn til kommunernes information med hensyn til landstingets love, og man har flere gange været ude for at når borgerne i kommunerne føler at de ikke får den hjælp som de har krav på, så får de ikke altid information om at de kan klage gennem ombudsmanden. Og derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre KANUKOKA til at man oplyser nærmere om de rettigheder for at blive betjent, således at samtlige kommuner får samme arbejdsgang vedrørende denne mulighed.

 

Og i Inuit Ataqatigiit har vi bemærket at de opgaver der bliver overgivet til ombudsmanden enten det fra hjemmestyret eller fra kommunerne og så har vi så bemærket, at disse instanser når de bliver spurgt, så varer det altid meget lang tid før der indgår et svar og det er der alt for mange sager, der på denne måde bliver forhalet, hvorfor Inuit Ataqatigiit også gerne vil opfordre til, at man gør noget ved det.

 

Et andet problem som vi også har mærket, at landstinget når de ser på et grundlag for at udarbejde nogle love, så bruger man alt for mange gange danske eksempler når man udarbejde nye love. Når man så på den måde henter information, så er det på mange måder meget rimeligt, men vi vil gerne indstille til, at disse inspirationer man henter udefra bliver tilpasset til grønlandske forhold. Og så ville vi sende det som en tanke, at alle mennesker uanset om de har høj uddannelse, om de er arbejdere eller fiskere eller fangere, så skal man udarbejde nogen love som alle kan forstå.

 

Og med disse bemærkninger tager vi ombudsmandens beretning til efterretning.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Otto Jeremiassen, Atassut.

 

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

Efter gennemgang af ombudsmandens beretning for 2001 har Atassut følgende bemærkninger:

 

Efter at Atassut har gennemgået ombudsmandens beretning for 2001, så kan Atassut konstatere, at ombudsmanden har haft travlt i 2001. Med hensyn til ombudsmandens beretning for 2001 så anser Atassut det for væsentligt at ombudsmandens forskellige opgaver har nær relation til vores politiske arbejde. Vi tænker specielt på det faktum, at beretningen indeholder oplysninger som vi kan hente frem. Atassut har også kunnet konstaterer at landstingets lovudvalg har vurderet beretningen som veludført og anbefaler i øvrigt, at landstinget tager beretningen til efterretning.

 

Atassut skal udtale sin tak til beretningen og meddele, at vi tager ombudsmandens beretning for 2001 til efterretning. Samtidig skal vi fra Atassut udtale at vi også tager lovudvalgets anbefaling til efterretning.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Med hensyn til Ombudsmandens beretning for 2001 og efter at have undersøgt den nærmere hos Demokraterne, så vil vi gerne takke ombudsmanden og vedkommendes embede for det store arbejde, de har udført.

 

Og med disse korte bemærkninger tager vi ombudsmandens beretning til efterretning.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vedrørende landstingets ombudsmands syvende årsberetning som er indholdsrig og som på mange områder indeholder mange interessante ting for samfundet, så er der med hensyn til landstingets ombudsmand landtingsloven vedrørende landtingets ombudsmand og af den 13. juni 1994 ***' stk. 2, så er der i henhold til bestemmelsen om at beretningen skal gives, så skulle den have været drøftet her i efteråret. Men som vi ved, så blev landstingssamlingen midt i det hele afbrudt om efteråret, hvorefter man ikke behandlede beretningen fuldt ud. Og derfor bliver det nu fremsat på et sent tidspunkt, og det skal vi så ikke kritisere, men komme med følgende bemærkninger.

 

Først vil jeg på vegne af Kandidatforbundet takke landstingets ombudsmand og vedkommendes embedsmænd for det store arbejde og samtidig rose dem og takke dem for det store arbejde. Idet ombudsmanden i sit arbejde også har stor indflydelse på demokratiet her i Grønland. Og det støtter vi og vil fortsat støtte ombudsmandens arbejde.

 

Der er igangsat 93 sager i løbet af året, ligesom ombudsmanden selv har taget initiativ til 11 opgaver. Og det kan man læse om i selve beretningen ligesom der også er udarbejdet 53 vejledninger. Vi mener også, at man bør kunne bemærke, at man i løbet af maj måned eller det har været maj måned, hvor man har modtaget flest klager. De mange opgaver der har været udført som også har været ført igennem de foregående år og skal man vurdere det hele, så er det som før sagt et rosværdigt arbejde som ombudsmanden og vedkommendes embedsmænd har udført.

 

Og der er så i løbet af denne beretningsperiode som ikke er færdiggjort, det er A/S Boligselskabet INI=s meddelelse, at man ikke længere kan betale huslejen afdragsvis pr. 1. januar 2001 og denne sags færdiggørelse vil Kandidatforbundet også holde øje med. Og som før nævnt, så er der også derudover mange interessante ting, som vi også gerne ville følge med i.

 

Og med disse bemærkninger tager jeg beretningen til efterretning og går ind for den.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Et enigt lovudvalg indstiller at landstinget tager landstingets ombudsmands beretning for 2001 til efterretning, og det bliver hilst velkommen her i salen. Og jeg kan også nævne at samtlige bemærkninger der er faldet her vil blive sendt videre til landstingets ombudsmand og dermed er ombudsmandens beretning blevet taget til efterretning af samtlige landstingsmedlemmer og hermed er punktet færdigbehandlet.