|
Dagsordenspunkt 112-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, mandag den 24. marts 2003, kl. 14:44
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Formanden har allerede læst overskriften, men jeg har følgende begrundelse for forslaget.
Baggrunden for mit forslag er, at vi er vidende om det store antal anlægs- og renoveringsopgaver der hvert år ikke færdiggøres. Og som bekendt kan disse forsinkelser medfører dobbeltadministration, og til tider hænder det at en opgave skal igennem en hel masse kontorer før byggeriet med forsinkelse opstartes. Men heldigvis er en af koalitionens målsætninger, at mindske centraliseringen.
Som forslagsstiller er jeg ikke i tvivl om, at en overførsel af administrationen af anlægs- og renoveringsopgaverne til de byer, hvor opgaverne skal udføres vil resultere i, at der bliver mulighed for at udføre opgaverne hurtigere.
For at nedbringe byggeomkostningerne bør man desuden overveje at anvende det samme arkitekttegninger i forskellige byer i forbindelse med det offentlige boligbyggeri. Jeg skal endvidere anmode om, at man drøfter muligheden for tildeling af de større boligbyggeriopgaver efter tur til byerne da den nuværende fremgangsmåde har vist, at det er meget smut med byggeri i visse byer.
Det kunne eksempelvis gøres ved at man i en periode på 2-3 år gennemfører boligbyggeri i de 5 byer med den største boligmangel, hvor man samtidig selvfølgelig fortsætter de planlagte byggerier i andre byer. Kan man forestille sig, at anlægsopgaverne kan udføres hurtigere og billigere ved at uddelegere kompetencen og ansvaret for anlægsområdet til kommunerne ? På den måde kan man udføre anlægsopgaverne hurtigere uden at skulle igennem en masse kontorer og flere direktorater.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger med en besvarelse.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Landsstyret er opmærksomme på at der har været for store forsinkelser på anlægsopgaverne og det er da også en målsætning for Landsstyret at skabe et bedre afløb.
For at opnå dette har Landsstyret igangsat forskellige initiativer:
For det første er der indført en ny procedure for optagelse af anlægsopgaver på Finansloven. Tidlige opstod der i nogle tilfælde forsinkelser fordi opgaverne blev indarbejdet i Finansloven på et for løst opgave, og dette medførte forsinkelser når opgaverne blev dyrere end forventet, idet Landsstyret så måtte vende tilbage til Landstinget eller Landstingets Finansudvalg for at få bevillingerne bragt på plads.
Med den nye procedure sker der først en projektering af opgaven, hvor der udarbejdes et såkaldt B-overslag - ligesom forskellige følgevirkninger af opgaven gennemførelse bliver belyst. Først herefter afgør Landsstyret om man vil søge opgaven indarbejdet i Finansloven for det kommende år. Dermed sikres, at forsinkelser på baggrund af manglende bevillinger bliver minimeret.
For det andet er det i Direktoratet for Infrastruktur, Miljø og Boliger nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag om en mere smidig hensigtsmæssigt forretningsgang i forbindelse med indarbejdelse af anlægsopgaver i Finansloven. Denne arbejdsgruppe er sammensat af folk fra anlægsbranchen, fra KANUKOKA og fra direktorater i Hjemmestyret.
Arbejdsgruppen forventer at kunne sende et forslag i høring i juni måned, hvorefter der vil kunne ske en politisk behandling.
For det tredje, så har parterne i forbindelse med bloktilskudsforhandlingen med KANUKOKA om bloktilskuddet for 2004 aftalt, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe som skal udarbejde forslag til regelsæt omkring anlægsaftaler.
For det fjerde har man på boligområdet foreslået ændringer der indebærer at vi går væk fra 60 % fra Hjemmestyret til kommunalt udlejningsbyggeri. Hvor kommunen i stedet for at få et tilskud på 60 % af anlægsprisen i en bestemt afløbsskakt, så kan kommunen få et tilskud pr. kvadratmeter, hvorefter det er op til kommunen at sikre så billig en byggepris som muligt.
Dette medfører både større ansvar og flere frihedsgrader for kommunen. Samtidig betyder det også mindre administration og skulle gerne føre til billiger kvadratmeterpriser.
I henhold til koalitionsaftalen har Landsstyret planer om at indføre regionalvis tilskud til anlægsopgaver. Byerne i regionen skal så i fælles skab nå frem til en fordeling af anlægsmidlerne med henblik på at opnå den optimale udnyttelse af ressourcerne.
Endvidere har Landsstyret diskuteret muligheden for at indførelse af 5-års planer for nybyggeri, og 10-års planer for renovering. En vurdering af disse muligheder indgår således også i ovennævnte arbejdsgruppes arbejde.
Der er således igangsat en række tiltag som skal føre en mere smidig administration samtidig med at kommunernes ansvar og økonomiske engagement i byggesagerne bliver øget.
Anlægsområdet kan givetvis organiseres mere hensigtsmæssigt end i dag, men Landsstyret finder det også vigtigt, at holde fast ved en samlet central prioritering af anlægsmidlerne for at sikre en samfundsøkonomiske anvendelse af anlægsmidlerne og for at sikre, at det store offentlige kapitalapparat bliver vedligeholdt.
Det skal afslutningsvis nævnes, at der i forbindelse med bloktilskudsaftalen med kommunerne er indført bestemmelser, hvorefter kommunerne kan blive involveret i Hjemmestyrets anlægsopgaver i højere grad end det sker i øjeblikket. Det fremgår således af aftalen at kommuner der både kan og vil påtage sig et øvet ansvar for planlægning og finansiering af den kommunale anlægsbyrde skal kunne indgå konkrete aftaler på anlægsområdet med det klare mål at øge det offentliges investeringer på f.eks. boligområdet i den pågældende kommune.
Med disse ord ser jeg frem til en spændende debat her i salen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og vi går over til partiernes ordførere. Først er det Kalistat Lund fra Siumut.
Kalistat Lund, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag Først gik vi fra Siumut nævne, at vi fuldt ud støtter Landsstyret overvågne tiltag til løsning af problemer inden for anlægs- og boligbyggeriområdet. Det er vores opfattelse, at vi bør tage udgangspunkt i Landsstyrekoalitionens aftalte med løsning af gamle problemer inden for anlægs- og boligbyggeri.
Planerne med et af målene for Landsstyrekoalitionen med at indføre regionalvise tilskud til anlægsopgaver er fortrøstningsfuldt. Dette lægger et Y.. med hensigten til et større samarbejde blandt kommunerne og således kan det være udgangspunkt til at kommunerne får større kompetence indenfor anlægsbyggeriet.
Fra Siumut side nære vi gode forhåbninger til Landsstyrets planer med mulighed for indførelse af 5-årsplaner. Det vil ikke alene skabe effektivitet i mulighederne men anlægsbyggeriet vil efterfølgende kunne køres med mindre økonomiske bebyrdelser.
Vi nærer gode forhåbninger til Landsstyrets tiltag, der vil løse forsinkelser indenfor byggeriet. Det er vores opfattelse, at dette vil være en start til at få viden om til at kunne lokalisere problemerne til et mere hensigtsmæssigt byggeri. Tilpasning af finansieringsmodellerne og nedsættelse af arbejdsgrupper i samarbejde med KANUKOKA, peger alle imod en tilpasning af anlægsbyggeriet. Derfor støtter vi i Siumut disse tiltag.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja. Tak. Vi kan alle blive enige om, at den offentlige forvaltning bør effektiviseres og at økonomistyringen bør være langt bedre, specielt for så vidt angår de herskende forhold indenfor bygge- og anlægsbranchen vi ser i dag.
I lighed med forslagsstilleren mener Inuit Ataqatigiit derfor også at vi fortsat bør bestræbe os på en bedre bygge- og anlægsplanlægning, da bygge- og anlægsområdet som bekendt næst efter fiskeriet jo også er det vigtigste erhverv, både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt.
Da vi i 1999 besluttede at indføre budgetloven besluttede vi samtidig, at oprette Anlægs- og renoveringsfonden i forhåbninger til at få en mere glidende bygge- og anlægsaktivitet uden for store forsinkelser. Ved årsskiftet må vi imidlertid konstatere at de ophobede Anlægs- og Renoveringsmidler i fonden nu er hen ved en halv milliard kroner, hvilket gør at vi har al mulig grund til at overveje hvordan vi herefter får en større afløb.
Landsstyret oplyser at de har igangsat forskellige aktiviteter for så vidt angår styringen af anlægsaktiviteterne, men spørgsmålet er om disse er nok.
Med henblik på at etablere en mere smidig og realistisk forvaltningsstruktur mener vi at vi også nøjere bør overveje, hvilke opgaver man med fordel vil kunne decentralisere. Inuit Ataqatigiit opfordrer derfor til at spørgsmålet om, at kompetencen på bygge- og anlægsområdet bliver decentraliseret så meget som muligt til kommunerne ligeledes bliver overvejet. Det er på tide, at de evige trakasserier mellem Hjemmestyret og kommunerne får en ende, bl.a. ved at kommunerne får det fulde ansvar for deres anlægsopgaver. Den nuværende fordeling af ansvaret for anlægsmidlerne betyder alt for ofte, at myndighederne venter på hinanden med forsinkelser til følge i bygge- og anlægsbranchen, hvorfor vi skal benytte lejligheden til at opfordre landsstyret til at tage de initiativer der gør en ende på disse forsinkelser.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Idet Atassut henviser til udtalelser i forbindelse med Landstingsmedlem Kuupik Kleists forslag til forespørgselsdebat vedrørende anlægsopgaver, skal vi komme med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat vedrørende overførsel af kompetencen vedrørende anlægsopgaver til kommunerne.
Årsagerne til forsinkelserne skulle efter Anthon Frederiksen blandt andet skyldes dobbeltadministration. Han mener derfor at anlægsopgaverne ville kunne udføres hurtigere, såfremt kompetence overføres til de kommuner, hvor opgaverne udføres.
Det er korrekt, at tiden er inde til at anlægsområdet rationaliseret og opgaverne udføres hurtigere i forhold til i dag.
Og for at rette op på disse forhold har Landsstyret til vores tilfredshed taget initiativ til, at der fremover udføres femårsplaner for nybyggeri og 10 års planer omkring renoveringsarbejder. Dette vil være til fordel for kommunerne, da det for kommunerne ikke længere vil være nødvendigt fra tid til anden at bruge tid på tillægsansøgninger, da man fremover vil have overblik over prioriteringerne. Det er dog nødvendigt at kommunerne bliver involveret i planlægningerne. Vi er dog ikke i tvivl om, at dette ønske vil blive indfriet på foranledning af Kommunernes Landsforening. Vi er således i Atassut ikke i tvivl om, at byggeriet fremover vil foregå mere kontinuerligt.
Når fremgangsmåden ved planlægning af anlægsbyggerier og renoveringsarbejder bliver ændret, er vi i Atassut overbevidst om, at denne ændring ikke alene vil blive mere realistisk, men de økonomiske rammer vil også blive sat langt mere forsvarligt.
Hidtil er der mange eksempler på, at godkendelserne af de under definerede opgaver har været årsag til forsinkelser og har i høj grad også været et meget fordyrende element med negativ konsekvens for Landskassen.
Når der nu fremover skal foreligge B-planer, kalkuler og planer over byggeriers færdiggørelser samt samlede planer for byggeriets udførelser, så vil man have bedre forudsætninger for at bevilge korrekte bevillinger ved ansøgninger. Vi er i Atassut fortrøstningsfulde overfor den nye forestående praksis.
For at finde frem til mere smidige og mere egnede fremgangsmåder i forbindelse med implementeringen af anlægsopgaver i Finansloven, har arbejdsgruppen fået en frist til juni måned, og det vil vi med forventning afvente i Atassut.
Vi skal benytte nærværende lejlighed til at anbefale, at en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre ser på, hvordan Bygge- og Renoveringsfonden kan forstærkes ved eksempelvis at fremkomme med indstillinger til, hvordan decentralisering af konsulentbistand i forbindelse med overslag over byggeri, byggetilsyn af nybyggerier og renoveringen samt kvalitetskontrol af nybyggerier kan koordineres.
Ændringen af tilskudsordningen i forbindelse med byggeri som betyder, at man fremover vil få tilskud af bestemt størrelse pr. m2 vil betyde større tilsyn til anlægsopgaver og af byggeritidsfristerne. Vi vil derfor i Atassut udtale vores fulde støtte til den nye tilskudsordning. Men når vi har sagt det, skal vi pålægge Landsstyret at undersøge, hvorvidt det er muligt at korrigere på byggefrekvensen, hvis det viser sig, at den nye ordning får negativ indflydelse på økonomisk svage kommuner.
Anthon Frederiksen ønsker endvidere overvejelse af at anvende de samme arkitekttegninger i forskellige byggerier. Det tyder på, at dette allerede bliver praktiseret. Eksempelvis er bygningerne på en del af Kussanngasoq området i Sisimiut fuldstændig identiske med bygningerne på Paarnat i Nuuks satellitby Nuussuaq. Om der kan etableres regestration af tilbudte arkitektopgaver og at oprette en slags videnbank indenfor området anmodes arbejdsgruppen om at undersøge, om dette kan varetages af KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre i fællesskab. Det må være muligt at kontrollere ikke alene kvalitet, men også m2-priser.
Når regionsvise bevillinger bliver etableret, skal byerne fremover forhandle om fordeling af bevillingerne. Vi skal derfor fra Atassut anbefale kommunerne om at være konstruktive for at finde frem til den bedst kvalificerede fordelingsnøgle. En af de ting som kommunerne anmodes om at være overvågne overfor er, at de i tilfælde af uenigheder i fordelingen af midlerne i videst muligt omfang skal undgå forhaling af byggeprojekter.
Vi skal fra Atassut til sidst udtale, at vi tilslutter os Landsstyrets udtalelse om, at central prioritering af anlægsopgaver og renoveringsopgaver må fastholdes.
Det siger vi ikke, fordi vi ikke stoler på kommunernes evner. Tværtimod snakker vi om en masse opgaver til store penge. Atassut er derfor enig med Landsstyret, når de udtaler, at det er yderst vigtigt med central styring af bevillingerne til anlægsopgaverne så kontinuiteten i samfundsøkonomien så vidt muligt sikres.
Med disse bemærkninger udtaler Atassut sin holdning til Anthon Frederiksens forslag.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste bliver så Palle Christiansen, Demokraterne.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Demokraterne mener, at forslaget indeholder nogle spændende aspekter. Kompetencen kunne let overføres til disse kommuner, men det er her det første problem dukker op. Ikke alene kommuner i Grønland er i dag gearet til at få kompetencen overført, og vil formodentlig ikke blive det foreløbig. Dette skyldes forskelle i størrelse og mangel på kvalificeret højtuddannet personale. Demokraterne er ikke i tvivl om, at især de større kommuner vil kunne løfte opgaven.
Det er også blevet tydeligt under denne samling, at der er kommuner i Grønland der har problemer med den daglige drift. Demokraterne vil støtte forslaget med det sigte, at der først bliver igangsat en tilbundsgående undersøgelse af forretningsgangene i både kommunerne og Hjemmestyret. Vi skal have klarlagt hvor flaskehalsene er. Vi skal have klarlagt hvordan disse i fremtiden vil indrette sig for ikke at sænke byggesektoren. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det forslagsstilleren, Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet,
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Først vil jeg sige tak til Landsstyrets besvarelse og til partiernes ordførere, at i henhold til det jeg kan forstå og i henhold til det jeg kan høre med hensyn til mit forslag, så er man meget enige i det store hele, idet forsinkelser på boligbyggeriet og billiggørelse og med hensyn til overførelse af kompetence til kommunerne, så kan man udtale, at man giver en mulighed til det i kommunerne, og ikke mindst med hensyn til Landsstyrets besvarelse og med hensyn til det de arbejder med, at de i forståelse for emner har noget til hensigt, der må jeg udtale, at jeg er meget tilfreds med det.
Idet også de forskellige partier i deres indlæg kom på de store problemer med forsinkelser, og hvor der gives nogle problemer, og derfor giver det nogle forhåbninger til i forbindelse med en ny ordning, med hensyn til forsinkelser af anlægsområdet, og byggeriet bliver mere fleksibel og eventuelt hurtigere kan gennemføres ved at indføre sådanne nogle ny ordninger.
Siumuts ordfører tager udgangspunkt i Landsstyrets besvarelse, dem vil jeg blot rette en tak tl, og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, og så kan jeg fornemme, at med hensyn til forsinkelser på anlægsområdet, så har vi sidste år oprettet en Anlægs- og Renoveringsfond i forbindelse med oplysninger til Landstinget, så var det jo 420 mio. kr. dengang, som dengang var i Anlægs- og Renoveringsfonden, og derfor med hensyn til at byggeriet, at siden ved indførte Budgetloven i 1999, så har man ellers regner med at man ville få en mere glidende bygge- og anlægsaktivitet uden for store forsinkelser, det er altså det samtlige landstingsmedlemmer blev enige om, men beklageligvis i og med at der er så store forsinkelser på anlægsområdet på nuværende tidspunkt, så må vi udtale, at de mange midler op til en 2 mia. kr. der ellers skulle arbejde i de forskellige kommuner, det er beklageligt at det ikke blev tilfældet.
Men uanset det med hensyn til bevillingerne til anlægsområdet, og når vi ser på dem, der er øget i de seneste år, der kan vi se med hensyn til sidste regnskabsår, så har der været ydet de største midler til anlægsområdet, og derfor mener jeg, at man blot har taget et skridt hen imod den rigtige retning.
Og derfor med hensyn til at midlerne i det store hele skal arbejde og det er vidt det vi ud fra forskellige bemærkninger kan tyde, at det er det vi alle sammen vil arbejde hen imod. Fordi Atassuts ordfører kom også ind på, og nævnte, og det er også korrekt, at man ikke kan komme uden om en ordning, hvor der er en mere hurtigere og mere fleksibel gennemførelse af anlægsopgaverne end det er tilfældet i dag, og det er også vigtigt, at Kommunernes Landsforening i sådanne en nyordning har et tæt samarbejde med dem, det der blev nævnt fra Atassut kan man ikke komme uden om.
Og endelig så sagde Atassuts noget meget interessant, at man ved at oprette en slags vidensbank, så kan man få oplysninger omkring de forskellige problemer, og med hensyn til det der gør, at der sker nogle forsinkelser, og at man ved at gøre sådan, så kan man nok regne med at man vil overvinde disse problemer eller få viden om dem.
Jeg mener også at det er meget interessant, at man sammen med KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre i fællesskab kan oprette en sådan en vidensbank, som Atassut nævnte, som skal indsamle viden, og jeg er også overbevidst om den vil være gavnlig med hensyn løsning på anlægsområdet. Selvfølgelig med hensyn til en ny ordning som det også blev nævnt af forskellige ordfører, så er der også meget vigtigt, at man med hensyn til en mere fleksibel ordning på anlægningsordningen er alt for store forsinkelser og man efterlyser jo en ordning, hvor sker ikke nogen forsinkelser. Der skal man være opmærksom på.
Og at Demokraterne i princippet øger støtter, det vil jeg rette tak til. Men her har jeg lagt mærke til, at de er lidt usikre med hensyn til den viden de har omkring de forskellige begrænsninger i kommunerne og den mangel man har på uddannet arbejdskraft. Men ud fra hvad jeg kan forstå, så vil man sikre sikkerheden, og det er det man skal være opmærksom på og få klarlagt hvor flaskehalsene er.
Og med disse korte bemærkninger, siger jeg tak for at dagsordenspunktet i interesse fik tilført meget brugbare oplysninger.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er så landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger, Mikael Petersen.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Jeg mener, at det altid er spændende, at når man diskutere anlægsopgaver i landstinget, også fordi man fremsætter en hel masse muligheder. Vi bør måske endda have flere debatter omkring anlægsområdet, også fordi vi har altid har noget, vi kan fremkomme med. Jeg mener, at de forskellige partier er meget enige, og derfor vil jeg ikke kommentere dem enkeltvis, men komme med en mere generel bemærkning.
Jeg kan forstå og jeg vil bare sige tak til vores besvarelse i landsstyret, at man har gode forhåbninger til den, og vi regner med, at alle er enige på det område. Men hvis vi skal realisere vores politiske målsætninger, så er det også nødvendigt at landstingets udvalg, at kommunerne hele tiden giver støtte. Ikke blot dem, men også dem der står for byggeriet og organisationer og andre. Det vil sige andre relevante instanser i samfundet, det er nødvendigt med et tæt samarbejde med hensyn til planlægning og udførelse af anlægsopgaverne. Fordi det er også helt korrekt, vi bruger mange mange midler i samfundet omkring anlægsbyggeri og vi skal også regne med, at indenfor de planlægninger, så udfører man op til 1 milliard kr. i planlægninger, her er det kun hjemmestyrets midler man snakker.
Men det er de store selskabers anlægsmidler også privates anlægsmidler vi tænker på. Fordi alle disse gør som vi skal have med i vores overvejelser i vores vurdering. Det blev blandt andet sagt fra Atassuts side også fordi vi kan forstå, at man er enig med dem også fra Siumuts side, ligesom forslagsstilleren kom ind på, at man kan oprette en slags vidensbank indenfor anlægsområdet.
Det er ikke første gang vi diskutere disse forhold. Jeg kan huske, at vi for flere år siden har taget punktet op flere gange i andre sammenhænge også. Jeg skal få det undersøgt. Jeg skal give tilsagn om, at få undersøgt dette som landstinget flere gange har nævnt, om hvordan dette kan gennemføres.
Jeg skal erkende, at vi i landsstyret ikke har haft nogen diskussioner omkring oprettelse af vidensbank, men jeg mener, at der er grund til en mulighed ud fra på nuværende tidspunkt for eksempel med hensyn til Arktisk Teknologi i Sisimiut er et oplagt emne. Og man kan have et tæt samarbejde med dem omkring oprettelse af vidensbank, som måske ikke kun vedrører anlægsbyggeri alene, men også det Arktisk Teknologi. Derfor bliver det spændende hvordan det kommer til at se ud.
Jeg skal nok få lavet analysearbejde for dette område fra landsstyrets side. Også med hensyn til planlægning så vil jeg rette en tak fordi landsstyrets udtalelser om at man lave en 5-årig planlægning og med hensyn til 10-årsplaner omkring renoveringsarbejder og den hensigt vi har og at landstinget bakker os fuldt ud på det område, således at vi i landsstyret i god forståelse for vores bagland kan gå i gang med sådanne opgaver.
Vi kan så håbe på, at disse målsætninger omkring planlægning, så har jeg sagt at det er en arbejdsgruppe i tæt samarbejde med kommunerne også et tæt samarbejde med dem der står for anlægget, at man kan færdiggøre disse planlægninger.
Jeg vil lige præciserer, at selvfølgelig med hensyn til større ansvar til regionsbyggeri, så må man også sikre, at de kommunale tekniske formål skal sikres omkring færdiggørelse. Og at de har viljen til at gennemføre anlægsarbejde, og det skal man også sikre og selvfølgelig også kommunernes økonomiske situation.
Derfor vil det være hensigtsmæssigt at de kommuner som kan betegnes at have opfyldt disse krav også med hensyn til økonomien. Og som man kan se, det kan gennemføre som et forsøgsordning i stedet for blot at vente kommunalreformkommissionen. Også fordi vi allerede er i gang med at have indgået aftaler om at de selv står som tilsynskompetence også med hensyn til anlægsområdet. Det kan vi også allerede oplyse.
Den første, det er Aasiaat Kommune som har tilsyn med 3 selvbyggerhuse. Det er så når kommunerne selv kan og har mulighed med hensyn til anlægsområdet, at de også blandt andet står som tilsynsmyndighed. Det er en meget stor rationalisering. Og dermed afgiver vi også vores tilskud i henhold til aftaler til kommuner, ved at bruge sådanne muligheder.
Vi skal også huske at med hensyn til den kommende lov omkring tilskud til boligbyggeri, så har man også medtaget, at man kan give sådanne muligheder til kommunerne i og med at man bruger 60-40-ordningen eller man går væk fra 60-40-ordningen. Og hvilke tiltag man vil have, hvor det er hjemmestyret der yder tilskud omkring 60 % eller kommunerne 40% også fordi vi kan indgå nogen aftaler, hvor kommunerne selv står for udførelse af samtlige anlægsopgaver. Dermed kan der også ske større kompetence til kommunerne.
Med disse bemærkninger, så vil jeg sige tak til forslagsstilleren. At selvom overskriften synes at være lille, at man politisk både fra landstinget og landsstyret fremlæser klare retningslinier og man dermed får grundlag til, at vi i fred og ro kan arbejde med hensyn til de meget klare målsætninger vi har. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Dermed er vi færdige med behandlingen af punkt 112