|
Dagsordenspunkt 11-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8. mødedag, torsdag den 13. marts 2003
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
I maj måned vedtog Landstinget den første selvstændige lov om Grønlands Hjemmestyres tjenestemænd i Grønland, Vedtagelsen af loven var en følge af beslutningen om, at Grønlands Landstyre med virkning fra den 1. april 1991 skulle overtage forhandlingsretten for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland..
Loven er igennem årene ændret, dels som følge af landstingslov for tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner, dels som følge af vedtagelse af Budgetloven. Disse ændringer har indebåret, at det for brugerne af loven er nødvendigt at sørge for informationer om retsstillingen for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i forskellige love, hvilket er uhensigtsmæssigt.
Derudover har Landsstyret ønsket den praksis, der har udviklet sig siden lovens vedtagelse, indskrevet direkte i loven, ligesom ordlyden i loven flere stede er ændret for at tydeliggøre bestemmelserne, uden at det er hensigten at ændre indholdet. Det er således hensigten med den nye lov, at den generelt skal være mere forståelig, både i lovteksten og i bemærkningerne, lettere læselig, og tilpasset den udviklede praksis. Nogle udtryk er dog så fast forankret i tjenestemandssystemet som sådan, at det ikke overalt har været muligt at tilpasse lovens sprog til sprogets udvikling i øvrigt.
Af forenklinger kan nævnes, at det så vidt muligt er lagt ud til ansættelsesmyndigheden, d.v.s enten den enkelte kommune eller Grønlands Hjemmestyre, at træffe beslutning i de enkelte sager, f.eks. kan kommunerne nu fremsende sager om disciplinær undersøgelser direkte til Landsdommeren i Grønland uden om Landsstyret. Siden vedtagelsen af landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 har det været forudsat, at tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre eller i en grønlandsk kommune var omfattet af Grundlovens ? 27, og derfor skulle have dansk indfødsret. I forbindelse med forarbejdet til denne lov har Grønlands hjemmestyre spurgt Finansministeriet om muligheden for at indføje en bestemmelse i den nye lov, som åbner mulighed for at tilbyde personer uden danske indfødsret ansættelse på vilkår, der giver samme pensionsrettigheder som tjenestemænd.
En sådan bestemmelser er indføjet i den danske tjenestemandslov. Finansministeriet har oplyst, at man er af den opfattelses, at det ikke er en betingelse for at blive ansat som tjenestemand i Grønlands Hjemmestyre og i de grønlandske kommuner, at en ansat har dansk indfødsret. Da landstingslov nr. 9 af 25. oktober 1979, som bar gældende før 1.april 1991 var en tilslutningslov til lov om statens tjenestemænd i Grønland, og det fremgår at det dertil udstedte retningslinier, at det er et krav, at tjenestemanden har dansk indfødsret, mår Finansministeriet tilkendegivelse forstås på den måde, at dette krav ikke har været gældende efter 1. april 1991.
Landsstyret ønsker ikke at indarbejde et krav om dansk indfødsret i denne landstingslov, og agter efter lovens ikrafttræden ikke længere at gøre denne betingelse gældende. Derefter kan Grønlands Hjemmestyre og den enkelte kommune som ansættelsesmyndighed også ansætte personer, der ikke har dansk indfødsret, som tjenestemænd.
Landstingets Ombudsmand har i en udtalelse til Landsstyret gjort opmærksom på, at den nye lovs ? 13 kan være uforenelig med Grundlovens ? 27, stk. 3. Landsstyret antager imidlertid ikke, at den nye lovs ? 13 skaber problemer i forhold til Grundloven. E nærmere betragtninger omkring denne problemstilling fremgår af de almindelige bemærkninger til loven.
Der er foretaget en forenkling og modernisering af bestemmelserne om offentliggørelse af oplysninger om ansøgere til tjenestemandsstillinger, og en lempelse af bestemmelserne om udtalelse fra hidtidige arbejdsgivere i forbindelse med at en tjenestemand søger en anden stilling.
Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs ? 40, der bestemmer, at åremålsansatte tjenestemænd kun kan afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet enten i helbredsmæssige årsager eller i at tjenestemanden må anses for uskikket til at forblive i stillingen son følge af forhold der kan medføre en kriminalretlig foranstaltning, tjenestemandsforseelse eller mislighed. Det er altså ikke muligt at afskedige en åremålsansat tjenestemand diskretionært f.eks. på grund af samarbejdsvanskeligheder eller andre forhold som ikke indebærer tjenesteforseelser. Den tilsvarende bestemmelse i den danske tjenestemandslov og i lov om statens tjenestemænd i Grønland er ophævet.
Som følge af ophævelsen af denne paragraf vil åremålsansatte tjenestemænd fremover været omfattet af samme regler for afskedigelse som alle andre tjenestemænd. For at tydeliggør, at ansættelsesforhold i øvrigt udløber med åremålsansættelsens ophør, er der i stedet indføjes nye bestemmelser i ? 30 stk. 2 og i ? 33, stk. 3.
Landsstyret har fundet behov for, at der i den nye lovs ? 43, der vedrører folkeskolen, som stk. 2 blev indføjet en bestemmelse om, at det ikke som den gældende lov, kun er ansatte der har pligt til at give møde og afgive forklaring under forhørene i forbindelse med disciplinær undersøgelser. Formålet har været, at man også ønskede at medlemmer af skolebestyrelser, herunder forældre- og elevrepræsentanter skulle have pligt til at give møde og afgive forklaring.
Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs ? 48, som omhandler muligheden for at henvise disciplinærsager mod præster til afgørelser ved Provsteretten, Ophævelsen er til dels begrundet i, at der ikke er etableret en provsteret for præster ansat i Grønland siden vedtagelsen af 1990-loven. En sådan ret skulle i givet fald på samme måde som tjenestemandsretten etableres ved en rigslov. Hverken Kirkeministeriet eller Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har anset det for nødvendigt, at etablere en provsteret i Grønland. Disciplinærsager mod præster vil herefter skulle behandles efter samme regler som gælder for alle andre tjenestemænd.
Bestemmelserne i Kapitel 13 om Lønningsrådet er efter et ønske fra De Grønlandske Kommuners Landsforening ændret med hensyn til udpegning af de medlemmer, der repræsenterer landsforeningen. Samtidig er der indarbejdet bestemmelser om Lønningsrådets forretningsudvalg.
Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs ? 58, som åbner mulighed for, at en tjenestemand under ganske særlige og påtrængende omstændigheder kan opnå et lønforskud uden sikkerhedsstillelse, dvs. at den enkelte tjenestemand kan opnå et lån i kommune- eller Landskassen uden at stille sikkerhed herfor.
Det har under arbejdet med revision af loven vist sig, at bestemmelsen ikke blev udnyttet i kommunerne, og kun i særdeles begrænset omfang inden for Hjemmestyret. Set i forhold til tidens lønningerne er det lån der kan ydes af en særdeles beskeden størrelse, som ikke står mål med den administration, ydelsen af lånet og indeholdelse af afdrag indebærer. Derudover findes det urimeligt og ude af takt med tiden, at tjenestemænd skal have adgang til lån uden sikkerhedsstillelse hos arbejdsgiver, når denne mulighed ikke gæler for andre ansatte.
I forbindelse med revisionen af tjenestemandsloven har Administrationsdirektoratet nedsat en arbejdsgruppe, hvor centralorganisationerne var repræsenteret ved Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kuttuffiat (IMAK) og Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit/Sundhedskartellet (PKK) på vegne af Atorfillit Katuffiat (AK) og Ilinniagartuut Kattuffiat/Akademikernes Sammensluning i Grønland (AS-G). Desuden deltog Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling og KANUKOKA o arbejdsgruppen. Organisationerne har udtrykt stor tilfredshed med denne arbejdsform.
Organisationerne har i deres høringssvar protesteret mod den gældende lovs ? 40, idet det vil medføre, at også overmålsansatte tjenestemænd kan afskediges diskretionært. Det er organisationernes opfattelse, at dette er en forringelse af ansættelsesvilkårene for åremålsansatte tjenestemænd.
Organisationerne har i arbejdsgruppen og i høringssvarene stillet krav om, at der indgås aftale om vilkårene for afsked af åremålsansatte tjenestemænd i forbindelse med ophævelse af ? 40. Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling vil optage forhandling med de forhandlingsberettigede centralorganisationer om indgåelse af en sådan aftale.
Under denne forudsætning fastholder Landsstyret, at ? 40 udgår, og det skal bærmes, at ændringen ikke kommer til at gælde for de tjenestemænd, der allerede er ansat på åremål, men alene for nyansættelser efter lovens ikrafttræden.
Organisationerne har desuden henstillet, at den gældende lovs ? 58 ikke udgår, da der efter deres opfattelse er tale om en forringelse for såvel nuværende som fremtidige tjenestemænd, og foreslår i stedet, at lånebeløbet forhøjes.
Landsstyret fastholder dog, at ? 58 udgår med de begrundelser, der er anført overfor.
Med disse bemærkninger overlader jeg lovforslaget til Landstingets velvillige behandling, Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Vi siger tak til Landsstyreformanden, så er det partiordførerne. Først er det Jens Napaattooq fra Siumut, værsgo..
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland:
Siumut glæder sig over, at forhandlingsretten for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland blev overtaget fra 1991 efter vedtagelse af den første selvstændige lov i 1990, men vi har konstateret at en del af loven ikke længere er tidssvarende.
Fra Siumut har vi bemærket, at ordlyden i loven flere steder ikke harmonerer for Grønland, og at disse bestemmelser foreslås tydeliggjort ved revidering af loven, hvor hensigten ikke er at ændre på indholdet. Vi har med glæde konstateret, at man arbejder på at gøre loven mere forståelig og tilpasset den udviklede praksis.
Ligeledes har vi fra Siumut med glæde konstateret, at kravet om dansk indfødsret foreslås ophævet i den ny lov, således at en person uden dansk indfødsret får mulighed for ansættelse i kommunerne eller Grønlands Hjemmestyre i kraft af sin uddannelse, og vi støtter forslaget fuldt ud, da dette vil åbne muligheden for eksempelvis at ansætte udenlandske statsborgere i sundhedsvæsenet og andre arbejdspladser, hvor vi måtte mangle kvalificeret arbejdskraft.
Som bekendt er styrelsen af folkeskolen ændret, hvor der i 1997 blev oprettet skolebestyrelser, således at forældrene får medansvar og for at øge samarbejdet, og i 2001 overtog kommunerne det fulde ansvar for ansættelse af lærerne. Vi glæder os derfor over, at det foreslås bestemmelse indføjet omkring folkeskolen i lovens ? 43, og fra Siumut anser vi dette som naturligt.
Hvad angår de hyppige sygefravær i folkeskolen og andre arbejdspladser, vil vi opfordre Landsstyret til at undersøge muligheder for løsning af problemet. De hyppige sygefravær skader ikke alene børnenes undervisning, men kollegerne til de hyppigt syge bliver indirekte ramt. Vi har erfaret at fraværet øger kollegernes byrde.
Landsstyret har i deres forelæggelsesnotat bemærket, at ansættelsesmyndigheden, enten den enkelte kommune eller Grønlands Hjemmestyre, træffer beslutning i de enkelte sager, hvor de nu kan fremsende sager om disciplinær undersøgelser direkte til Landsdommeren i Grønland. Fra Siumut er vi tilfreds med forslaget, da vi mener at dette kan medvirke til en hurtigere afslutning af sagerne.
I henhold til gældende lov er der mulighed for opnå lønforskud til tjenestemænd i kommunerne og Grønlands Hjemmestyre fra kommunen og Landskassen. I forslaget til det nye lov foreslås denne mulighed ophævet, og fra Siumut støtter vi en sådan forslag fuldt ud, som vi mener er naturligt, da vi mener, at der bør gælde lige vilkår for befolkningen.
I forbindelse med revidering af loven har Administrationsdirektoratet i Grønlands Hjemmestyre nedsat en samarbejdsgruppe, hvor samtlige relevante parter er repræsenteret. Fra Siumut vil vi takke samtlige deltagere, hvor vi ikke mindst vil takke repræsentanter fra Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK), Atorfillit Kattuffiat (AK) Sundhedskartellet (PPK), Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G) og Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling samt Kommunernes Sammenslutning (KANUKOKA) for deres gode indsats.
Fra Siumut påskønner vi bidrag fra de relevante parter, hvor man har givet udtryk for nødvendigheden af behovet for revidering af loven. Derfor vil vi udtrykke vores tilfredshed, at revidering af loven er sket så smidigt, hvor samtlige relevante parter har givet deres besyv og bidrag i det grundige arbejde.
Med disse bemærkninger skal vi hermed give vores tilslutning til Landsstyrets forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, dog vil vi indstille at forslaget nøje gennemgås af Landstingets Lovudvalg inden 2. behandling af forslaget. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Efter landstingsloven om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland trådte i kraft er ændringerne hovedsagelig sket med tanke på Hjemmestyrets og kommunernes embedsmænd. Inuit Ataqatigiit bemærker, at der er behov for at tydeliggøre og tilpasse lovens tekst med udgangsDagsordenspunkt i kommunernes og Hjemmestyrets erfaringer.
Desuden har vi bemærket, at nogle kommuner overfor KANUKOKA har foreslået, at der skal arbejdes for at loven om tjenestemænd skal træde ud af kraft, idet denne ved stillingsbesættelser skaber mange hindringer og er vanskelig at arbejde med. Ved forslaget om at tjenestemandsloven skal træde ud af kraft, har argumentet været, at andre loves ? f.eks. funktionærlovens ? indhold er blevet så gode, at denne giver ligeså gode muligheder med hensyn til rettigheder og forpligtelser til stillingsbeskyttelse og pensionsmuligheder.
Derfor skal Inuit Ataqatigiit indstille, at forslagene om at tjenestemandsloven skal træde ud af kraft også undersøges, idet man kan forestille sig, at de eksisterende tjenestemænd i dag, som er ansat efter gældende lov, kan gives særlige overgangsordninger.
Efter disse indledende bemærkninger vil vi kommentere forslaget til landstingslov om tjenestemandsloven.
Inuit Ataqatigiit anser det af vital betydning, at lovene, som stammer fra den danske stat, og som gøres gældende for vort land efter Hjemmestyrets indførelse, i deres helhed tilpasses de grønlandske forhold. Med hensyn til nærværende forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, bemærker Inuit Ataqatigiit, at dette forhold er blevet gjort gældende.
Inuit Ataqatigiit er glad for, at kravet om dansk indfødsret ikke længere er gældende, når en tjenestemandsstilling skal besættes indenfor kommunerne og Hjemmestyret. Derved er problemet med at personer, der ikke har dansk indfødsret, kan besætte embedsmandsstillinger i vort land, blevet elimineret.
Med hensyn til forslaget til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland har Inuit Ataqatigiit bemærket, at flere ordlyde endnu skal tilpasses.
Vi bemærker, at ordet ?straffes? bruges under den danske lovtekst?s ? 7, stk.3. Da man efter den grønlandske Kriminallov kun kan idømme foranstaltninger, indstiller vi inden 2. behandlingen, at dette rettes.
Inuit Ataqatigiit er tilfredse med, at organisationerne er blevet hørt ved at der er blevet dannet en arbejdsgruppe. Organisationerne har protesteret imod, at man i lovforslaget har foreslået, at ? 40 og ? 58 i den eksisterende lov skal træde ud af kraft, idet følgen bliver, at vilkårene under ansættelsen bliver ringere.
Selvom Inuit Ataqatigiit er forstående overfor organisationernes protest, skal vi meddele, at vi tilslutter os Landsstyrets forslag, idet vi mener, at der ved stillingsbesættelser i dag ikke skal gøre forskel.
Med disse bemærkninger indstiller vi, at Landstingets Lovudvalg grundigt undersøger lovforslaget inden 2. behandlingen. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er så Isak Davidsen, Atassut.
Isak Davidsen, ordfører, Atassut.
Det af Landsstyret fremlagte lovforslag om tjenestemænd i Grønlands Hjemmestyre og i Kommunerne, som hidtil har været underlagt i forskellige lovområder, og på denne måde har sinket arbejdet, vil nu blive rettet, hvorfor det får støtte fra Atassut.
Vi i Atassut er opmærksomme på, at Landsstyret har været meget opmærksomme på, at lovtilpasningens tekster på de forskellige paragraffer skulle være letforståelige. Eksempelvis tjenestemandsforseelser i de enkelte kommuner og i Grønlands Hjemmestyre, kan nu køres direkte fra arbejdsgiverne, og således at de kan gives direkte til landsdommeren, og vi i Atassut mener, at behandlingsperioden forkortes en del på denne måde og derfor støtter vi forslaget.
Det af Landsstyret fremlagte lovforslag indeholder meget væsentlige ting, og her tænker vi på, at betingelsen for at blive tjenestemandsansat var, at man skulle have dansk indfødsret, og nu åbnes der mulighed for at tjenestemandsansætte folk uden dansk indfødsret.
På denne måde åbnes mulighed for de arbejdspladser, der mangler mange veluddannede, som f.eks. i sundhedsvæsenet, der nu får deres behov dækket ved ikke at forlange dansk indfødsret i forbindelse med tjenestemandsansættelsen, hvilket får fuld støtte fra Atassut, for kun på den måde kan vi mere åbent avertere stillingerne udadtil for at dække behovet.
I vore dage understreges meget kraftigt, ikke mindst i Grønland, at der ansættes kompetente personer, og man har altid mulighed for at se deres kompetence gennem udtalelserne fra deres tidligere arbejdspladser.
Sagt under et kan en afskedigelsessag køre i en meget lang periode, med det resultat, at ansættelse af nyt personale bliver udsat i en lang periode, og det var sådan, at de åremålsansatte tjenestemænd ved tjenesteforseelser ikke har kunnet afskediges uden videre.
At Landsstyret vil lave en tilpasning er vi i Atassut tilfredse med, fordi man ved at annullere ? 40 indfører, at åremålsansatte tjenestemænd på lige fod med andre tjenestemænd nu får samme behandling, og denne til vore dage passende tilpasning, støtter vi fra Atassut.
Og endelig i forbindelse med åremålsansættelsernes slutning, har Landsstyret tydeliggjort gennem nye bestemmelser f.eks. ? 30, stk.2 og endelig i ? 33, stk. 3, har man for at undgå misforståelser medtaget meget tydelige tilføjelser, er vi tilfredse med i Atassut.
Henviser jeg til Atuarfitsialaks intentioner nemlig at elever, lærere, forældre og skolebestyrelser arbejder tæt sammen blev indirekte forstærket gennem forslaget støttes meget kraftigt fra Atassut. Fordi vi i Atassut altid har understreget at lærerne i folkeskolen og forældrene arbejder tæt sammen, også i mindre sjove opgaver.
At man i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har arbejdsgrupperne samt sammenslutningen af folkeskolelærerne, IMAK, tjenestemændenes forbund AK, sammenslutningen af ansatte i sundhedsvæsenet PPK, de studerendes sammenslutning ASG og derudover økonomidirektoratets forhandlingsafdeling og endelig KANUKOKA, er vil tilfredse med ændringsforslaget, hvorfor vi i Atassut er glade for det. Da lovforslaget er udarbejdet meget grundigt og da vi er enige med de andre i lovforslaget nævnte, skal vi ikke komme med yderligere bemærkninger.
Med disse ord støtter vi lovforslaget og henviser det til lovudvalget inden andenbehandlingen. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Forslag til landstingsforordning om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland. Og Demokraterne har følgende bemærkninger her til førstebehandlingen:
Grønlands Landsstyre har med virkning fra den 1. april 1991 overtaget forhandlingsretten for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd. Derefter er der sket flere ændringer, som har betydet at tjenestemænd i Grønlands Hjemmestyre og tjenestemænd i kommunerne skal søge om deres retstilling i forskellige love. Det er en uhensigtsmæssig fremgangsmåde.
Der er også sket forenklinger i for eksempel disciplinere undersøgelser, hvor kommunen eller Grønlands Hjemmestyre kan fremsætte sådanne sager direkte til landsdommeren i Grønland uden om landsstyret. Efter 1. april 1991 er det ikke en betingelse længere for at blive ansat som tjenestemand i Grønland, at den ansatte har dansk indfødselsret. Demokraterne er enige i de ændringer som er nævnt ovenfor, men vi stiller os undrende over landsstyrets holdninger overfor for 2 af høringssvarene.
Det første er fra AK, Atorfillit Kattuffiat og PPK sundhedskartellet, som har forlangt at en ophævelse af ? 40 som handler om adskillelse forudsætter et forslag til en aftale mellem Grønlands Landsstyre og centralorganisationerne om vilkårene ved sådan adskillelse. Når aftalen ikke er indgået opfattes det af organisationerne som forringelse af deres ansættelsesvilkår. Landsstyret fastholder dog at ? 40 ophæves uden aftale med organisationerne med bemærkning om at paragraffen gælder for tjenestemænd som bliver ansat efter lovens indtræden.
Det andet som Demokraterne stiller uforstående over er når PPK foreslår at ? 45 stk. 2 udgår, da det er ikke rimeligt at en præst stavnbindes. Landsstyret ønsker alligevel at fastholde bestemmelsen, hvilket Demokraterne ikke kan accepterer, da vi ikke mener, at det hører hjemme i et moderne samfund.
Med disse ord anbefaler Demokraterne at forslaget inden andenbehandlingen sendes til lovudvalget til videre behandling. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
På vegne af Kandidatforbundet vil jeg kommentere følgende i forslaget til ændring om tjenestemandsloven.
Siden man vedtog for første gang lov om tjenestemænd i Grønlands Hjemmestyre og kommunerne overtog man retten til at føre overenskomstforhandlinger fra den 1. april 1990. Dette er naturligvis resultat som bidrager til en større kompetence efter hensigten. Kandidatforbundet er fuldt ud overbevidst om, at man skal ændre love, forordninger og bekendtgørelser løbende og skal justeres efter de faktiske forhold. Derfor må man konkludere at det er på sin plads, at skulle ændre og justere paragraffer af forskellig art. Ikke mindst må man bekræfte, at høring af de forskellige parter er forløbet efter hensigten. Og at der skal ske rationaliseringer og revisioner for tjenestemændene. Derfor skal jeg være med til at stemme for de fleste forslag til ændringer og justeringer.
Jeg vil fra Kandidatforbundets side støtte organisationernes og høringsparternes bekymringer om at ophævelse af paragrafferne 40 og 58 vil medføre forringelser af vilkår for de åremålsansatte, idet man ikke kan acceptere at man tager beslutninger, som er stik imod høringsparternes synsDagsordenspunkter og ønsker.
Derfor skal jeg indstille at ændringsforslaget af paragrafferne 40 og 58 samt idet der hersker betænkeligheder for ombudsmandens melding om risiko for stridighed for ? 13 mod Grundloven konkret behandles først af landstingets lovudvalg inden overgang til andenbehandling i landstinget.
Med disse ord skal jeg henstille at forslaget behandles først af landstingets lovudvalg inden andenbehandlingen. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Det er så partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg. Til at den overgår til lovudvalget inden andenbehandlingen.
Og så er det landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut
Tak. Med hensyn til det der blev fremført her, nemlig forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland og her kan man lægge mærke til, at der er bred tilslutning. Og det er så få paragraffer man sætter spørgsmålstegn ved.
Og jeg er overbevidst om, at lovudvalget, da lovforslaget jo skal behandles der, at det bliver nøje behandlet i lovudvalget. Og vi vil også være med til en nøje vurdering af disse paragraffer. Og ikke mindst at de bemærkninger, der siges at skulle behandles i lovudvalget, og vi er også med til at der kan ske et kompromis der.
Og det der blev sagt fra Kandidatforbundet, at man ud fra høringssvarene, at de så siger, at de ikke kan gå ind for dem, fordi man siger, at man bør følge høringssvarene, men i høringssvarene i de mange forskellige høringer, at hvis man skal kunne følge, så er det så det største kompromis man kan opnå og udfra flertallets meninger, så prøver man at indgå sådanne kompromisser. Jeg mener, at man så har prøvet at indgå kompromis, man kan så vende tilbage til dem, og at de vil blive nøje vurderet i udvalget.
Det er med hensyn til præsterne og det der blev nævnt fra Demokraternes side, det ville også blive medtaget i udvalgsvurderingen og det vil jeg gerne henstille at Atassuts ordfører ikke kom ind på præsterne også fordi han selv er præst. Men det er så sagen der nøje skal vurderes. Det er ikke noget kritikDagsordenspunkt, det er blot for at sige det, fordi det blev nævnt i forelæggelsesnotatet, der var nogen af landstingsmedlemmerne der kom til at grine lidt og jeg var lige ved at blive indblandet. Jeg mener, at man skal lige respekterer, at jeg kommer med sådan en folkelig bemærkning, ja det ser sådan ud.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Der er ikke flere der har markeret sig, og jeg skal så sige, at forslaget overgår til behandling i lovudvalget inden andenbehandling, som det blev foreslået og dermed er vi også færdige med dagsordensDagsordenspunkt 11, nemlig forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland og det var så førstebehandlingen vi er færdige med.