Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 106-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 13:24

 

 

Dagsordenspunkt 106

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status for projektet med etablering af regionssygehuse i Nord‑, Midt‑ og Sydgrønland?

(Anthon Frederiksen)

 

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

I forbindelse med fremsættelse af mit spørgsmål er det vigtigt for mig at få oplyst hvilke planer Landsstyret har i forbindelse med etableringen af regionssygehuse i Nord-, Midt- og Sydgrønland.

 

Som under tidligere drøftelse  Landstinget har opnået støtte vil uden tvivl medføre en sænkning af omkostningsniveauet, at det bliver muligt at behandle patienterne så tæt på deres hjem som muligt, og en begrænsning af de høje omkostninger til rejser.

 

Endvidere vil en mere helhedsorienteret behandling af patienterne i Grønland ikke kun medføre økonomiske besparelser, men også medføre, at patienterne vil blive behandlet uden at skulle rejse fra den mad og hverdag de er vant til, hvilket er af betydning for patienterne.

 

Som følge af en formidabel indsats fra foreningen fik Ilulissat sygehus i vinters en scanner i gave fra foreningen ?Kræftens Bekæmpelse?, og som følge heraf blev det muligt at forbedre servicen overfor nogle patienter uden at de skulle rejse til nogen andre steder.

 

Derfor vil jeg gerne have oplyst, hvilke planer eller hvilke overvejelser som Landsstyrets hat om etablering af regionssygehuse i Nord-, Midt- og Sydgrønland ?

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der kommer med en besvarelse.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Drøftelse af regionalisering og regionssygehuse i Nord- og Sydgrønland tog fart i forbindelse med gennemførelsen af Sundhedsreformen. Reformarbejdet i sundhedsvæsenet blev igangsat bl.a. på baggrund af de analysearbejde som PA-Consulting Group afsluttede i januarm1999 med rapporten ?Strukturproblemer i Grønlands sundhedsvæsen?.

 

Arbejdet med sundhedsreformen som et selvstændigt projekt, blev afsluttet med den orientering, der blev givet til Landstinget under forårssamlingen 2002. For en konkret uddybning af resultatet af arbejdsgrupperne bag reformarbejdet henvises tl den tidligere omdelte ?opfølgning på sundhedsreformarbejdet ? Landstingets Forårssamling 2002?.

 

I forbindelse med de overordnede overvejelser om begyndende planlægning af regionssygehuse viste der sig hurtigt en lang række grundlæggende problemer, der ikke kunne forudsiges, da tankerne præsenteredes. Vi stod og står til dels fortsat med varierende data om aktiviteten i sundhedsvæsenet, som er en nødvendig forudsætning for en beslutning om, hvad regionaliseringen konkret vil indebære for sundhedsdistrikterne.

 

Vi ved, at for at vedligeholde og fortsat udvikle et tilfredsstillende kvalitetsniveau i behandlingen af patienter skal behandlingspersonalet have et vist erfaringsgrundlag og rutine at bygge på, og netop derfor have et minimum af patienter inden for de forskellige lidelser i respektive specialer.

 

På mange områder står vi også over for små-driftsulemper, som er den uheldige modpol til stordriftsfordele. Med kun 56.000 faste indbyggere i landet er der efter Landsstyrets opfattelse ikke grundlag for en yderligere udbygget og specialiseret sundhedsvæsen. Tværtimod.

 

Patientunderlaget er i dag langt fra stort nok til, at det vil være muligt at opbygge fast speciallægebetjening andre steder end i Nuuk. Lignende erfaringer er gjort mange andre steder. Således er anbefalingen i en rapport fra januar 2003 fra Sundhedsministeriet i Danmark, at patientunderlaget for et almindeligt danske sygehus, ikke mindst at kvalitetshensyn, bør øges fra ca. 250.000 til 500.000 borgere eller mere.

 

Sundhedsvæsenet har som bekendt store rekrutteringsproblemer, herunder væsentlige problemer med at bemande de allerede etablerede specialer ved Dr. Ingrids Hospital. Således har der gennem flere år ikke været en fast ortopædkirurg ved Dr. Ingrids Hospital. Personalesituationen ved landshospitalet betyder, at sandsynligheden for at kunne besætte lignende stillinger på andre af landets sygehuse ikke er stil stede.

 

Siden tanken om regionaliseringen af sundhedsvæsenet opstod, har den bagvedliggende forudsætning været, at regionaliseringen skulle være budgetneutral, d.v.s. at der kunne blive tale om at rokere ressourcer internt mellem sundhedsdistrikterne, men at der ikke samlet skulle tilføres ressourcer til sundhedsvæsenet som følge af regionaliseringen.

 

Men betingelsen om budgetneutralitet ville det være nødvendigt at deducere aktiviteten i de mindre distrikter, såfremt der skal tilføres ressourcer til de større distrikter, d.v.s. til regionssygehusene. Bemandingen i de mindre distrikter er dig i mange tilfælde ikke tilstrækkelig til at opretholde et døgnberedskab på sygehuset. Det betyder, at bevillingsreduktioner ikke kan ske uden nedlæggelse af døgnberedskabet og blandt andet lægestillingen i de mindste distrikter.

 

Med den politiske udmelding om ”Ingen lægetomme distrikter” betyder dette, at mange ressourcer er bundet til de mindst sundhedsdistrikter og at mulighederne for rokering af ressourcer mellem distrikterne er yderst begrænsede. Derfor kan der ikke opnås stordriftsfordele i sundhedsvæsenet med de nuværende krav. Manglen på stordriftsfordele, vedligeholdelse af og udbygning af arbejdsmæssige rutiner blandt især lægerne, økonomi og muligheder i tilpasningen bider sig selv i halen.

 

Det er således Landsstyrets opfattelse, at regionaliseringen i form af bygning af egentligt nye og større sygehuse, som det har været udtrykt fra forskellig side, er der ikke fagligt eller økonomisk rationelle i.

 

Landsstyret vil i stedet udnytte andre muligheder og har taget initiativ til følgende:

 

På området for graviditet, fødsel og barsel er der etableret en nyordning med de såkaldte perinatale retningslinier, hvor normale fødsler gennemføres i distriktet og komplicerede fødsler henvises til Dr. Ingrids Hospital.

 

Baggrunden herfor er, at en forventet kompliceret fødsel bør foregå på specialafdeling, som er kendetegnet ved, at der er et akutberedskab , til gennemførelsen af f.eks. kejsersnit, og at bemandingen omfatter en obstetriker. En sådan specialafdeling findes kun ved Dr. Ingrids Hospital, og det er ikke realistisk fagligt eller økonomisk, at etablere specialafdelinger flere steder i Grønland.

 

Den kommende gennemgang af og udarbejdelse af strategier på flere specialeområder vil vise, om en omlægning ud fra en såvel sundhedsfaglige som økonomiske betragtninger, vil være hensigtsmæssigt og forsvarligt. Sundhedsreformarbejdet peget blandt andet på mulighederne for at kommunerne og Hjemmestyret løser opgaver i et integreret samarbejde.

 

I Qasigiannguit har sundhedsvæsenet igennem længere tid arbejdet på at etablere en integreret plejeinstitution i samarbejde med Qasigiannguit Kommune, hvor formålet er samdrift af sygehuset og et plejehjem med plads til 20 beboere.

 

Aftalen forudsætter, at der inden for det kommende halvår i 2003 kan skabes finansiel forudsætning for den nødvendige anlægs- og renoveringsudgifter. Baggrunden er et udækket behov for boliger til plejekrævende ælde, som i dag må indlægges på sundhedscentrets sengeafdeling.

 

I øvrigt vil den fortsatte proces med formulering af mål og handlingsplaner i sundhedsvæsenet også sætte fokus på en eller anden form for såvel lokalt som regionaliseret internt i sundhedsvæsenet og eksternt mellem sundhedsvæsenet og kommunerne.

 

I stedet for at have fastansatte speciallæger på nybyggede regionssygehuse, som var en del af den oprindelige tanke bag regionaliseringen, er der store muligheder i periodisk, at lade specialister rejse til udvalgte distrikter som hidtil og også periodisk samle aktiviteter fra eksempelvis de tre byer i Sydgrønland til afvikling i f.eks. Qaqortoq og for Diskoområdet i Ilulissat. I det omfang som sundhedsvæsenets ressourcer rækker hertil planlægges og gennemføres disse med stor succes og et ”alt andet lige ” lavere ressourceforbrug, end ved at have de tilsvarende fastansatte.

 

Samtidig er det også en fordel, at patienterne dels kan være i nærheden af familie etc. Samt hurtigt kan komme tilbage til eget hjem.

 

Styrkelsen af indsatsen for mere projektkirurgi på sygehusene i Ilulissat og Qaqortoq understøttes af moderniseringen og udvidelser af bygningerne. I Ilulissat er der nu etableret to moderne operationsstuer. I Qaqortoq er anlægssagen om modernisering af operationsstuen til projekt kirurgi, modernisering af skadestuen, så den kan være reserve-operationsstue samt renovering af andre lokaliteter netop nu på vej til behandling i Landsstyret.

 

Med henvis til ordlyden i koalitionsaftalen om regionalisering og med synkroniseringen med den netop nedsat arbejdsgruppe under Økonomidirektoratet om struktur og udgiftspres i sundhedssektoren, vil de ovenfor nævnte planer samt nye idéer og tanker blive inddraget.

 

Med disse bemærkninger har jeg så læst besvarelsen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Forinden vi kommer til forespørgeren, så skal jeg lige erindre om, at spørgsmål til Landsstyret, så har forespørgeren mulighed til 4 minutter, og jeg lod besvarelsen læse i 10 minutter selvom vedkommende ellers kun harm 6 minutter til rådighed.

 

Og så er det forespørgeren for en kort bemærkning.

 

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Tak til Landsstyrets besvarelse. Det ærgrer mig lidt over, at en del af besvarelsen har man sammenlignet forholdene med hensyn til befolkningsgrundlaget i Danmark. Men ved afslutningen af besvarelsen kom man ind på de tiltag, og de andre der synes at være tilpasset til Grønland, og at man så går i gang med dem, det er jeg glad for, at man er godt i gang med sådanne tiltag. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er punkt 106 færdigbehandlet