|
Dagsordenspunkt 10 -1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. 13:03
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Justitsministeriet nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde rapport om behovet for ajourføring af den familieretlige lovgivning i Grønland. Arbejdsgruppen har fundet behov for ajourføring af en række danske love gældende for Grønland. Efter drøftelse mellem Justitsministeriet og Landsstyret er det fundet hensigtsmæssigt at opnå Landstingets principielle tilslutning til ajourføring af den familieretlige lovgivning.
Baggrunden herfor er ajourføring af den familieretlige lovgivning vil strække sig over en længere tidsperiode, hvortil kommer de betydelige arbejdsopgaver der venter Landstinget på forårssamlingen 2003.
Landsstyret kan i øvrigt henvise til omdelte notat med tilhørende bilag 1 og 2, notatet er udarbejdet af Justitsministeriet til brug for Landstingets behandling af sagen. Landstingets redegøre kort for baggrunden for hvorfor det anses for hensigtsmæssigt, at foretage en ajourføring af den familieretlige lovgivning. I bilag vedlagt plan for ajourføringen af den familieretlige lovgivning, det var oprindeligt hensigten af behandle dette punkt på efterårssamlingen 2002, den vejledende tidsplan for ajourføringen vil derfor blive justeret.
Landsstyret har omdelt rapporten til Landstingets medlemmer. Rapporten vil udgøre et godt baggrundsmateriale til brug for behandlingen af de enkelte dele i forbindelse med ajourføringen af den familieretlige lovgivning.
Med disse bemærkninger skal Landsstyret anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret meddeler Justitsministeriet, Grønlands Hjemmestyres principielle tilslutning til ajourføringen af den familieretlige lovgivning i Grønland. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste ordfører er Jens Napaattooq fra Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Tak. Vi vil fra Siumut hilse Landsstyrets forelæggelse godt velkommen og fremkomme med følgende bemærkninger:
Fra Siumut kan vi af oplysningerne se de drøftelser sagen har gennemgået, at siden i slutningen af 1995 har Rigsombudet i Grønland, det vil sige Rigsombudsmanden rettet henvendelse til Den Grønlandske Retsvæsenskommission og anmodet om en fremtidig placering af kompetencen på dele af det familieretlige område i Grønland. Baggrunden for henvendelsen var et ønske om: at ensarte, smidiggøre og effektivisere sagsbehandlingen og i øvrigt at ajourføre lovgivningen på det familieretlige område.
Det fremgår heraf at der indenfor Rigsfællesskabet er et stort behov for en ajourføring af de gældende regler for betjening af borgerne
Idet vi i Siumut lægger vægt på, at der i forbindelse med ajourføringen af den familieretlige lovgivning i Grønland, mellem de forskellige myndigheder, en hensigtsmæssig kompetencefordeling, revidering af materielle bestemmelser og ligeledes med udgangspunkt i internationale konventioner ajourføring af den familieretlige område i Grønland, skal vi indstille til Landsstyret at ajourføringen af den familieretlige lovgivning i Grønland køres i henhold til den fremsatte udkast til en plan.
Til sidst vil vi fra Siumut rette en tak til Rigsombudet i Grønland for dets igangsætning af arbejdet på ajourføringen af lovgivning på det familieretlige område.
Med disse bemærkninger fra Siumut bemyndiger vi Landsstyret at meddele Justitsministeriet om vores tilslutning til at sagen kan påbegyndes.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste ordfører er Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit, og den næste er så ..
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Den gældende familieretlige lovgivning i vort land skaber problemer ved sagsbehandlinger på flere punkter på grund af en uhensigtsmæssig kompetencefordeling samt at nogle af reglerne er blevet utidssvarende. Derfor er det glædeligt fra Inuit Ataqatigiit, at der nu er iværksat initiativer til ajourføring af den familieretlige lovgivning samt den utidssvarende regler til de nuværende forhold i vort land.
Da ajourføringen af den familieretlige lovgivning vil strække sig over en længere tidsperiode er det hensigten at opnå Landstingets principielle tilslutning hertil.
Derfor er det ønskeligt fra Inuit Ataqatigiits side, at arbejdsgruppen for ajourføringen af den familieretlige lovgivning for vort land er opmærksom på Retsvæsenskommissionen samt Selvstyrekommissionens forventelige indstillinger.
Inuit Ataqatigiit tiltræde de anbefalede punkter i bilag 1, samt arbejdsgruppens indstillinger til hvilke af de nye love og dele af de internationale konventioner skal komme til at gælde for Grønland som også henvises af Landsstyret. Og ligeledes de anførte punkter i bilag 2 vedrørende justeringer af tidsplanen for sagsbehandlingen.
Med disse bemærkninger skal vi meddele vores principielle tilslutning til Landsstyrets kommende rapport til Justitsministeriet. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er så Elle Christoffersen fra Atassut. Og den næste er så Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Beslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning til den familieretlige lovgivning i Grønland har vi følgende bemærkninger til fra Atassut.
I henhold til udviklingen i Grønland og ikke mindst at de familieretlige daglige er blevet ændret, så finder vi det meget vigtigt fra Atassut, at Landstingets love bliver tilpasset til de reelle forhold, og ikke mindst, at de forskellige love kan komme i karambolage med hinanden, og det er nødvendigt at de bliver tilpasset. Lovene bliver udrettet ud fra behov eller lovene bliver .., og de gældende love bliver enten ændret eller tilpasset, og dette sker ud fra de berørte lovgivningsmæssige på baggrund af at man vil have en så god service overfor borgerne som muligt.
Af hensyn til nøje undersøgelser blandt andet afklaring, så skal det ske, og fra Atassut mener vi, at arbejdsgruppen med hensyn til familieretlige lovgivning har udført sit arbejde og har givet os et godt grundlag her i Landstinget, for at gå ind for det. Og ikke mindst, at vi vurderer det, at vi har fået et grundlag for arbejdsgruppen, selvom man hele riden kan prøve på at finde nogle uhensigtsmæssigheder, så finder vi, at det er et godt arbejde de har udført.
Med hensyn til den principielle tilslutning til ajourføring af den familieretlige lovgivning i Grønland, så har vi vurderet det ud fra Atassut. I vores principielle politik i Atassut finder vi det vigtigt, at man sætter familien i centrum, og har vi også deltaget meget i debatterne, og fremsat forslag i Landstinget omkring familierne.
Og med hensyn til beskyttelse fra Atassut og tilpasning dertil er vi parate til at gøre det, idet det er meget nødvendigt, at i vores dage medhensyn til enkeltpersoner og til forældre eller børns rettigheder, at så den familieretlige lovgivning bliver tilpasset så vidt muligt, og vi vil gerne sikre at dette sker.
Med hensyn til arbejdsgruppen for ajourføring, og dets arbejde, finder vi det tilfredsstillende, og det vi har lagt mærke til det er at man har haft kontakter til Retsvæsenskommissionen og at man i henhold til de opgaver, så har man ikke fremsat nogle ændringer, og her har man blot lagt mærke til, at man ikke lader sagerne overlappe hinanden. Og her kan man også e, at man også henviser til forskellige FN konventioner, som Grønland skal tiltræde.
Fra Atassut finder vi med hensyn til sagen generelt så støtter vi, at den fremgangsmåde, og vi finder det vigtigt, at med hensyn til forpligtigelser til Grønland, at dette bliver nøje undersøgt med hensyn til det inden tiltrædelse af de forskellige konventioner.
Med hensyn til arbejdsgruppen for ajourføringen og med hensyn til punkt 5 omkring betaling, så står der, at Grønland skal tiltræde konventionen, og i den forbindelse så skal man sige, at Grønland overtager inddrivelse af gæld i henhold til FN konventionen, og vi skal fra Atassut opfordre til, hvilke yderligere byrder eller behov der vil være for Grønland i den forbindelse. Og vi skal også sige, at i arbejdsgruppen arbejde, så står der, at Kommissionen ikke indstiller, at der ikke oprettes inkasso-virksomhed.
Endvidere skal vi fra Atassut med tilfredshed meddele, at punkt 6 i arbejdsgruppens arbejde, at de i deres indstillinger fastholder at de danske regler om forældremyndighed og samvær skal bibeholdes, således at forældremyndigheden med hensyn til at Kredsretten er den der skal være gældende ved et dødsfald, dette finder vi tilfredsstillende fra Atassut, idet folk synes at være bedre beskyttet i forbindelse med Kredsrettens arbejde veds forældrenes dødsfald, samt at man ikke kan undgå at samarbejde med de nære personer som der findes i lokalsamfundet. Og dermed kan man også sikre, at børn bliver hjulpet mere betryggende.
Fra Atassut finder vi det vigtigt, at man går ind for arbejdsgruppens punkt 7 arbejde omkring værgemålsloven, og i den forbindelse så mener vi fra Atassut, at ud fra arbejdsgruppens fremlæggelse, at man smidiggøre lovene, og ikke mindst reglerne, og med hensyn til at man laver regler omkring umyndighed og værgemål værende gældende for Grønland.
Og loven om umyndighed af voksne, så er det meget nødvendigt, at denne bliver tilpasset, således at disse bliver tilpasset dagens Grønland. Men vi finder det ligeledes vigtigt, at vi først skal få det undersøgt, at med hensyn til værger, og at hvor stort behovet er, idet man ikke i arbejdsgruppen ikke ved det. Og ikke mindst mener vi det fra Atassut, at med hensyn til de fastboende i Grønland, og umyndige personers formue og styring, at der bør være regler herom, således at man også kan gøre brug af de grønlandske banker. Og indtil nu er det BG Banken sekretariat, der i de store hele står for det arbejde.
Og det er også vigtigt, at nævne, at arbejdsgruppen indstiller, at der ikke indstilles at der sker fri proces med hensyn til retssager, og at der ikke findes baggrund der til, at der ikke findes sådanne nogle regler i Grønland, og ikke mindst med hensyn til Retsvæsenskommissionens arbejde, så vil man helst vente på det, og det er så Justitsministeriet, der har støttet denne udtalelse.
Afslutningsvis skal vi fra Atassut med hensyn til tillæg til vores støtte præcisere, at vi ønsker, at med hensyn til ajourføringen af den familieretlige lovgivning i lovgivning i Grønland, og den tidsplan der findes med hensyn til Hjemmestyrets principielle tilslutning om, at man i Lovudvalget får vurderet om man kan nå det, fordi, det er jo vigtigt at lovændringer i Grønland nøje bliver gennemgået og vurderet ? både i de danske og grønlandske udvalg.
Og uden at ændre ikrafttrædelsesdatoerne for lovene, det vil blot være et spørgsmål om man kan arbejde forsvarligt og hurtigt. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste taler er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Vedrørende beslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning til ajourføring af den familieretlige lovgivning i Grønland. Og Demokraterne synes at det er fornuftigt at der sker en ajourføring af den familieretlige lovgivning, så den bliver tidssvarende, så som f.eks. myndighedsloven, hvor det ikke længere vil være en forudsætning at man har delt forældremyndighed for at have samvær med sit barn.
At der kommer regler i Grønland omkring internationale børnebortførelser, lov som medfører at en afgørelse i en konventionsstat skal anerkendes i de øvrige konventionslande, som kan hilses velkommen. At adoptionsloven revideres så regler som godkendelse af adoptant, internationale adoptioner, og regler om betydning af barnets mening også gælder herhjemme. Og lov om spædbarns adoption for registrerede partnerskab sættes i kraft her hjemme, så kan kun være på sin plads. Og vi er enig i fri proces og retshjælp børn afvente afslutningen af den grønlandske Retsvæsenskommission.
Og til sidst så er der også lige nogle ting, som jeg heller ikke vil undlade at kommentere. De gældende regler for Grønlands Landsting kræver, at ethvert forslag som skal behandles i Grønlands Landsting forelægger på såvel grønlandsk og dansk, og dette må også gælde bilag til sådanne forslag, og det må naturligvis også gælde når Rigsmyndighederrne i henhold til hjemmestyreloven bestemmelser forelægger et lovforslag som skal gælde i Grønland til hjemmestyremyndighedernes udtalelse. Ikke alle Landstingets medlemmer er dobbeltsprogede, og det er derfor beklageligt, at Rigsmyndighederne tilsyneladende ikke i dette tilfælde har set sig i stand til at indgive materiale til Landstingets på begge sprog.
Landstinget bør på denne baggrund overveje, hvorvidt Landstingets principielle tilslutning til en revision af den familieretlige lovgivning er af så hastende karakter, at den ikke kan afvente tilvejebringelse af en grønlandsk oversættelse af bilaget. Demokraterne hører meget gerne Landsstyreformandens vurdering af dette spørgsmål. Er sagen presserende kan det være nødvendigt at behandle den på det forelæggende grundlag, men samtidig bør der sendes et klar signal til Rigsmyndighederne om, at høring af hjemmestyremyndighederne i henhold til Hjemmestyrelovens bestemmelser i sagens natur bør ske i respekt for Landstingets arbejdsvilkår og regelregulering og på det sprog som i henhold til Hjemmestyrelovens ? 9 er hovedsproget.
Demokraterne har forståelse for at tolkemangel kan vanskeliggøre løsningen af denne opgave, men håber på Rigsmyndighedenes vilje til at overvinde vanskelighederne, således at ethvert Landstingsmedlem kan sikres et fyldestgørende beslutningsgrundlag på et sprog som vedkommende kan forstå.
Demokraterne er overbevidst om, at vi i en dialog med Rigsmyndighederne må kunne løse eventuelle problemer at si kre, at lovgivningsprocessen indeholder at Rigsfællesskabet er betryggende og lever op til intentionerne i Hjemmestyreloven.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Beslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning af ajourføring af den familieretlige lovgivning om at i Grønland har jeg med omhu gennemgået, og har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til dette beslutningsforslag.
Et af Kandidatforbundets vigtigste målsætninger er, at enhver familie i alle henseender skal beskyttes i den grundlæggende lovgivning. På grundlag af dette og med stor forståelse tilslutter vi os fuldt ud fra Kandidatforbundets side det nødvendige behov for ajourføring af den familieretlige lovgivning i Grønland, og alle dens grundlæggende bestræbelser.
Jeg har dog med skuffelse på vegne af Kandidatforbundet bemærket, at arbejdet med ajourføringen af den familieretlige lovgivning i Grønland er sagtnet langt bagud, som f.eks. at ajourføre ægteskabsloven til de nordiske lande, at ajourføre anerkendelse af forældremyndighedsafgørelse i Europarådet om .. konventionen om børnebortførelser til andre lande sættes i kraft for Grønland, om at børneloven skal ændres, om ajourføring af adoptionsloven, om ajourføring om personnavne og om ændringen af Kriminalloven i Grønland samt ændringen af lov om rettens pleje i Grønland, hvorfor vi naturligvis også regne med, at ovennævnte fremsættes også af Retsvæsenskommissionen.
Vi mener dog i Kandidatforbundet, at en eventuelt overdragelse af en del af kompetenceområderne til kommunerne vil være omkostningsfyldt for kommunerne, og derfor skal vi fra Kandidatforbundets side anmode Landsstyret om en grundig undersøgelse, og derefter fremlægge en klar redegørelse for hvilke økonomiske konsekvenser overdragelserne til kommunerne vil have.
Og til sidst vil vi fra Kandidatforbundets side sige, at vi er tilfredse med, at den danske Justitsminister har nedsat en arbejdsgruppe i forlængelse af denne sag. Samtidig med fremlæggelsen af denne sag fremlægger Landsstyret om at oversættelsen af notatet til grønlandsk stadigvæk er under udførelse. Og derfor skal vi fra Kandidatforbundets side anmode om, at man mindst skal drøfte og behandle denne sag i Landstingets Lovudvalg forinden den videresendes til 2. behandling i Landstinget. Og med disse bemærkninger anbefaler vi, at sagen videresendes til Landstingets Lovudvalg inden 2. behandlingen her i salen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Med hensyn til den familieretlige lovgivning, og dem bemærkninger der er kommet fra partiernes side der mærker man at der er stor enighed partierne imellem. Og jeg er overbevist om, at de ting man har påpeget vil blive behandlet nøje i udvalget når sagen bliver udvalgsbehandlet.
Og med hensyn til de enkelte punkter som jeg lige vil kommentere er, idet flere partier siger, at man skal afvente Retsvæsenskommissionens arbejde, ligesom man også skal vente på en fremlæggelse af Selvstyrekommissionens arbejdet, idet der er store relationsflader, og det synes jeg også er helt på sin plads, idet disse to betydningsfulde betænkninger vil blive fremsat, som også vil have berøringsflade med den familieretlige side af sagen. Og jeg er også overbevist om, at udvalget i sit arbejde også vil inddrage disse ting, såfremt man vil anmode om en udsættelse af 2. behandlingen til efterårssamlingen det vil Landsstyret ikke sætte sig imod.
Og med hensyn til de bemærkninger som Demokraterne var inde på, idet der var flere af dem som endnu ikke er blevet oversat til grønlandsk, og det er vi selvfølgelig også kede af, og vi har også anmodet om, at de bliver oversat til grønlandsk, hvorefter vi så har fået den besvarelse, at man ikke havde agtet at oversætte dem til grønlandsk, men det har vi ikke ladet os bremse af, det skal nok blive gjort.
Og det vi som sikkerhedsudvalgsrapporten som heller ikke er blevet oversat til grønlandsk, det havde vi også nogle indvendinger imod for nogle dage siden. Vi må jo huske på, at grønlandsk er det vigtigste sprog i Grønland, og det må Rigsmyndighederne også respektere, og det har vi også sagt klart til Statsministeren. Og jeg håber så også på, at vi også vil få en mere velvillig behandling senere hen.
Men jeg er ked af, at vi har måtte fremlægge disse ting på denne måde, og som Demokraterne ganske rigtigt var inde på det, det er ikke alle landstingsmedlemmer der er dobbeltsprogede, og der er også mange i samfundet, der gerne vil læse det, vi er mange som ikke er dobbeltsprogede, og det må Rigsmyndighederne også have en større respekt for, og jeg håber også på at den sproglige side af sagen vil blive set på med mildere øjne.
Og med hensyn til Atassuts omfattende bemærkninger, der er jeg også overbevist om, at der også vil blive taget stilling til disse under udvalgsarbejdet, der er med hensyn til umyndiggjorte personers formue og administration af dette, så er jeg også overbevist om, at netop dette punkt vil blive nøje udvalgsbehandlet. Og vi ved også, at ved sådanne sager, så har man et tæt samarbejde med kommunernes kommunekasser uden at vi har nogle klare retningslinier herfor. Og det er også helt på sin plads, at man finder de rigtige retningslinier herfor.
Partierne kommer med meget klare meldinger, hvorfor det ikke er nødvendigt med større kommentarer herfor, men jeg bemærker, at man gerne vil afvente Selvstyrekommissionens og Retsvæsenskommissionens således at man også afventer disse, men jeg er også overbevist om, at Lovudvalget vil behandle punkterne på en meget indgående måde, og jeg er også glad for den store enighed der er i salen vedrørende behandlingen af disse sager. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og dermed er (tolken, jeg kan desværre ikke høre hvad der bliver sagt, fordi mikrofonen ikke er tændt) Og Anthon Frederiksen skal nok få ordet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Vi er overbevist om, at når sagerne bliver forsinkede, og blandt andet Retsvæsenskommissionens fremlæggelse af sin betænkning den er også forsinket, og med hensyn til det, så er det også vigtigt at man kommentere disse love fra Hjemmestyrets side. Og der er også nogle faste tidsfrister for de forskellige opgaver.
Med hensyn til indgåelse af ægteskab og opløsning af ægteskab, der skal man også se på registrerede partnerskab, og loven skal tilpasses den nordiske lovgivning, og det er disse ting som man skal have besvaret inden 1. august 2003. Og såfremt det skal udskydes til efteråret, så må Landsstyret også meddele den danske regering, hvilke blot er en reminder overfor Landsstyret, idet man også tænker på, at den skal ikraftsættes i 2004, der skulle jo helst ikke ske nogen skred i de forskellige tidsfrister der er.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Ole Dorph.
Ole Dorph, ordfører, Siumut.
Jeg er kommet lidt i tvivl, hvorfor jeg gerne vil stille et spørgsmål. Vedrørende behandlingen af dette punkt, så kom Siumuts ordfører ikke ind på at det skulle udvalgsbehandles, ligesom Inuit Ataqatigiit ikke var inde på det, men Atassuts var inde på at det skulle udvalgsbehandles, ligesom Kandidatforbundet også var inde på det. Og efter min mening, så er det efter en flertalsbeslutning, at en sag kan sendes til udvalgsbehandling, og jeg vil være glad, hvis jeg såfremt kan få en nærmere redegørelse herfor.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Først til Anthon Frederiksens bemærkninger. Disse tidsfrister, og en eventuel ændring af disse, der vil ske et ændringsforslag, vi ved jo, at der så vil være flere tings som vil være forsinkede. Men det skal vi nok finde en løsning på.
Og en anden ting som flere partier var inde på, nemlig Retsvæsenskommissionens betænkning og Selvstyrekommissionens betænkninger, som vi bør vente på, og der synes jeg, at det så sker til efteråret, at der bør udvalget så vurdere, hvilke næste skridt, der bør være. Selvom der er stor enighed i det, så er der nogle ting som både Inuit Ataqatigiit og Atassut og Demokraterne påpegede, som vigtigt, at man først 2. behandler den til efteråret, det er jo noget man bør vurdere. Men jeg kan forstå at et flertal i Landstinget ønsker t være afventende overfor disse to betænkninger der er undervejs.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Det vil sige at sagen nu bliver givet videre til Lovudvalget. Sagen har været påbegyndt siden 1995, det skal vi også lige huske på, og vi afventer stadigvæk en færdigbehandling af punktet.