|
Dagsordenspunkt 09-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. 13:10
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Udenrigsministeren har anmodet om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol.
Formålet med anordningen er, at inkorporere og gennemføre statussen for Den Internationale Straffedomstol i Grønland, jf. lov nr. 342 om Den Internationale Straffedomstol. Efter statussen af loven om Den Internationale Straffedomstol den 16. maj 2001 er ratificeret i Danmark statussen for Den Internationale Straffedomstol, den 21. juli 2001.
Udenrigsministeren anfører ved sin fremsendelse af udkastet til anordningen fra Danmark, at med hensyn til ønsket om, at Danmark skulle blandt de første lande der ratificerede statussen for Den Internationale Straffedomstol. Ved sin ratifikation afgav en erklæring om, at statussen indtil videre ikke skal gælde for Grønland og Færøerne. Når statussen træder i kraft vil den dog gælde for hele det danske rige.
Statussen repræsenterer det første afgørende skridt i retningen af en fuldt udbygget og effektiv International Straffedomstol, og den må anses for at være et historisk gennembrud af udviklingen af Det Internationale retssamfund. Den Internationale Straffedomstol vil til sin tid få kompetence til at behandle de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser, det vil sige folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser samt aggression.
Domstolens kompetence er afgrænset til situationer, hvor national strafforfølgning ikke kan udøves eller må anses for at være ineffektiv. Om det nærmere indhold af loven om Den Internationale Straffedomstol samt behovet for en ikraftsættelse af loven for Grønland, henvises til de to omdelte notater fra Udenrigsministeriet.
Landsstyret finder det vigtigt, at Grønland også i denne sammenhæng bakker op omkring det internationale retssamfund. Ved en ikrafttræden for Grønland af loven om Den Internationale Straffedomstol sikres det nemlig, at de personer der har begået grove og alvorlige forbrydelser som f.eks. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser ikke vil kunne unddrage sig retsforfølgning ved at søge ly her i landet, da disse personer skal kunne udleveres til retsforfølgning ved Den Internationale Straffedomstol. Ligeledes vil de straffe der er idømt ved Den Internationale Straffedomstol kunne fuldføres her i Grønland.
For så vidt angår selve ordlyden af anordningen bemærkes, at det i ? 3 stk. 5 anførte begreb udpantning ikke eksisterer i den grønlandske retsplejelov, derimod opererer man med begrebet udlæg.
Med disse bemærkninger overlades sagen til Landstingets velvillige behandling, idet Landsstyret skal indstille, at det meddeles Udenrigsministeren at Grønlands Hjemmestyre kan tiltræde den foreslåede udformning af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol, dog således at ordet udpantning i udkastets ? 3 stk. 5 erstattes af ordet udlæg.
Med disse bemærkninger fremlægger jeg hermed forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det partiernes ordførere. Først er det Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.
Fra Siumut støtter vi fuldt ud Landsstyrets beslutningsforslag om Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol og de forelagte ændringsforslag til visse formuleringer i anordningen.
Fra Siumut støtter vi Landsstyrets bemærkninger, nemlig at man ved anordning om ikrafttræden af loven sikrer, at vort land ikke skal benyttes som i gåseøjne ?skalkeskjul? af folk, der har begået alvorlige internationale krigsforbrydelser. Ligeledes er vi fra Siumut enige i, at der ved anordning om ikrafttræden af loven sikrer muligheden for at retsforfølge internationale krigsforbrydere i Grønland.
Med disse bemærkninger, vil vi fra Siumut indstille, at beslutningsforslaget behandles i Lovudvalget inden forslaget sendes til 2. behandling.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit mener naturligvis at det er meget vigtigt, at man internationalt bør gøre sit yderste for at bekæmpe de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser, såsom folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser samt aggression ? samt, at dette internationale samarbejde bør ske indenfor rammerne af de deltagende lande i De Forenede Nationer.
Derfor anser Inuit Ataqatigiit det som et meget stort og støtteværdigt skridt, at den permanente Internationale Straffedomstol er blevet oprettet. Det skal der ikke herske tvivl om, da bestræbelserne herpå også må anses som værende et gennembrud i udviklingen af det internationale retssamfund.
Når dette er sagt, er det imidlertid vigtigt at understrege, at oprettelsen af den Internationale Straffedomstol bør bygge på de grundlæggende rettigheder landene og menneskene imellem i det internationale samfund, samt at dette som minimum bør opbygges med respekt for ikke at skabe en forskelsbehandling eller indskrænkning af de grundlæggende principper om lige behandling af landene imellem. Såfremt disse principper kan opfyldes kan Inuit Ataqatigiit fuldt ud være en del af det parlamentariske grundlag bag dette beslutningsforslag.
I de Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1948 er der en bestemmelse som siger, og jeg citerer ”at alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse”. - det er så citat fra artikel 7.
Vi er bekendt med at USA ikke er medunderskriver hvad angår oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol, da USA som verdens eneste supermagt i det internationale samfund ønsker særbehandling og særstatus. Derfor ses ofte også at amerikanerne heller ikke er medunderskrivere af andre internationale aftaler staterne imellem, hvilket vi senest så det med Kyotoaftalen for nogle år tilbage og som handler om beskyttelsesforanstaltninger i forhold .til. klima- og miljø og i andre internationale aftaler.
I relation til den Internationale Straffedomstol er spørgsmålet herefter, om også krigsforbrydere af amerikansk herkomst og som evt. kunne forestilles at opholde sig i Grønland så vil kunne anklages og strafforfølges ?
Dette siges ganske vist i det notat som Udenrigsministeriet har tilstillet Rigsombudsmanden d. 24. januar 2003, men da formuleringen på det punkt er uklar og kan give anledning til misforståelser, er det ikke til at afgøre om det rent faktisk er tilfældet. I forbindelse med IA’s endelige stillingtagen til om vi også kan anbefale at Grønland tiltræder anordningsforslaget, ønsker vi derfor først at få en klar og utvetydig svar på om der gøres forskel på folk i forhold til evt. strafforfølgelse i Den Internationale Straffedomstol og som afhænger af om man er statsborger i en stormagt eller ej?
Såfremt det er tilfældet er det vores opfattelse, at dette i så fald er en omgåelse af den artikel i FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne af 1948 som vi nævnte tidligere og som netop omtaler, at alle er lige for loven. Vi forestiller os derfor at dette spørgsmål helt oplagt kan tages op i Lovudvalget, fordi vi tager det som givet at der skal udarbejdes en betænkning forinden 2. behandlingen og som derfor kan tage stilling til spørgsmålet.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er så Jensigne Berthelsen fra Atassut.
Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut.
Landsstyret indstiller, og anser det for en vigtig sag, at loven om Den Internationale Straffedomstol ikrafttrædes for Grønland. På denne måde at opnå, at signalere at vort land støtter Den Internationale Straffedomstol. Ved at lave loven om Den Internationale Straffedomstol ikrafttræde for Grønland vil man sikre, at personer der har begået terror i andre landet med mord til følge og personer som har begået andet hård kriminalitet eller krigsforbrydelser ikke får mulighed for at flygte til vores land for at undgå eventuel retsforfølgelse. Ved at tiltræde forslaget vil vi undgå, at disse i magelighed bruger vores land som skalkeskjul og leverer dem til rettergang i Den Internationale Straffedomstol.
Selvom det kan være vanskeligt at forestille sig at personer med hård kriminalitet kan blive tiltrukket af vort land i den overbevisning om, at de kan blive en del af et demokratisk samfund som lever sammen i ro og fordragelighed i modsætning til andre turbulente steder i verden ? anser Atassut det som naturligt at Grønland bliver en del af Den Internationale Straffedomstol.
Men inden forslagets 2, behandling skal vi fra Atassut beder Landstingets Lovudvalg grundigt at arbejde med mulige konsekvenser ved at indtræde i Den Internationale Straffedomstol. Spørgsmål vi fra Atassut gerne vil have belyst er at om der vil være mandskab til at bisidde en sådan person, hvor vi skal anbringe en sådan person, før vi udleverer vedkommende til Den Internationale Straffedomstol. Hvordan vil de økonomiske konsekvenser være ved en sådan foranstaltning være når den træder i kraft for Grønland.
Med disse bemærkning tilslutter vi fra Atassut, at Landsstyret overfor den danske Udenrigsminister udtale, at anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol tiltrædes samt at den før 2. behandlingen bliver nøje behandlet i Lovudvalget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Beslutningsforslag om Landtingets udtalelse til anordning om udtalelse om ikrafttræden for Grønland om lov om den Internationale Straffedomstol har vi fra Demokraterne følgende udtalelse.
Vi er glade for hvis Grønland kan være med i lov om Den Internationale Straffedomstol. Vi kan kun støtte et gennembrud i udviklingen af det internationale retssamfund samt den kommende kompetence til at behandle de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser. Det vil sige forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser samt aggression. At disse forbrydere ikke vil kunne unddrage sig retsforfølgning ved at søge ly her i landet, da disse personer skal kunne udleveres til retsforfølgning ved den Internationale Straffedomstol kan vi kun være meget enig i.
Vi har kun den betænkelighed som der står i notatet om udleveringen af personer fra Grønland til Den Internationale Straffedomstol kun kan ske, og jeg citerer ?at hvis der ikke foreligger en konkurrerende udleveringsanmodning fra et andet land, f.eks. USA som Danmark er folkeretslig forpligtet til at imødekomme?, citat slut. Derfor anbefaler vi fra demokraterne at beslutningsforslaget sende til Lovudvalget, og lade disse finde ud af om der er grundlag for vores betænkelighed.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Tak. Efter at have gennemgået beslutningsforslaget om Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Et af de for Kandidatforbundet interessante og vigtige ting er blandt andet at følge med og deltage for verdensborgerne vigtige internationale aftaler. Vi er derfor indstillet på, at give vores tilslutning til anordningen om lov Den Internationale Straffedomstol træder i kraft for Grønland.
Vi er således også åbne overfor og vil i højere grad deltage i arbejdet for at modvirke mere tiltag til terror. Vi er derfor også indstillet på, at støtte ændringen i ? 3 stk. 5, således at formuleringen ”forsikring af ejendele” bliver tilpasset indholdet af vores retsplejelov, og bliver ændret til præmieopkrævning.Vi skal med disse bemærkninger anbefale, at sagen bliver sendt til Landstingets Lovudvalg forinden 2. behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Det er så anordning om ikrafttrædelse for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol, så vil jeg på vegne af Landsstyret glad for den brede opbakning den fik, fordi det kan jo ikke godkendes, t dem der har begået grove internationale forbrydelser kan bruge vort land som et skalkeskjul, og dermed kan vi så undgå dette ved at man ikrafttræder denne lov som her er blevet fremlagt, og det takker jeg for på vegne af Landsstyret.
Og her med hensyn til det der blev fremsat , og der er der stor enighed, så skal jeg ikke kommentere det, men det som blev nævnt fra Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit, nemlig om det er afhængig af om man er statsborger i en stormagt eller ej om man så ikke kan strafforfølges, så mener jeg, at man overhovedet ikke kan være uenig i det, fordi alle personer skal behandles lige, og vi skal ikke sætte spørgsmålstegn ved om en person kommer fra en stormagt eller en anden stat, og vi skal her sige, at vi ikke kan acceptere, at man særbehandler stormagterne, og jeg håber så, at dette også nøje vil blive vurderet i Lovudvalget og blive fremdraget.
Fordi de lovgivningsmæssige muligheder som det internationale retssamfund også har godkendt, nemlig at alle er lige for loven, at vi også her må præcisere og udtale, at uanset det, så regner jeg med, at den vil blive nøje behandlet i Lovudvalget, og jeg er også glad for, at der er så stor bred opbakning fra Landstinget til dette lovforslag. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil ikke forlænge sagen, men med hensyn tl Landsstyreformandens bemærkninger, så skal jeg lige præcisere, at vi skal være vågen overfor Den Internationale Straffedomstol, og i forbindelsen med dannelsen af den, så var der en stormagt ? USA, som ikke ønskede at deltage i det, indtil i dag, og dermed er de så et spørgsmål, idet amerikanerne jo også har baser her i Grønland, så er det jo en kendsgerning, at der findes militære personer her Grønland, og såfremt der så eventuelt skulle være en terrorist i blandt disse, hvad skal vi så gøre ?
Og her må vi så se på denne aftale vedrørende Den Internationale Straffedomstol og den internationale aftale der ligger bag den, og der er vi så forpligtet til at følge den, og i henhold tl de oplysninger vi har fået, og ud fra de oplysninger vi har fået fra Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, så har vi fået at vide, at amerikanerne ind til i dag ikke vil gå ind for Den Internationale Straffedomstol. Derfor er det så usikkert med hensyn til de amerikanske militærpersoner der befinder sig i Grønland. Vi ved jo ikke hvad der så kan ske. Såfremt i fald, der skulle være en terrorist i blandt dem, hvad skal vi så gøre når den amerikanske stat ikke har tilsluttet sig denne aftale?
Så kan det jo være, at såfremt der var en her i Grønland en terrorist blandt de amerikanske militærpersoner, så kan vi ikke gøre noget ved vedkommende. Og det er det, vi gerne vil have nøje vurderet i udvalget, og jeg er glad for, at idet jeg bemærker, at der er et flertal her i salen, der ønsker at få den udvalgsbehandlet, og det er nemlig Atassut, Demokraterne og Inuit Ataqatigiit, der ønsker at det bliver udvalgsbehandlet, og der håber vi så også at man også vil vurdere de spørgsmål vi har rejst her i forbindelse med punktet.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyret ønsker også at det bliver behandler i Lovudvalget, Og så er det Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johnsen, ordfører, Siumut.
Tak. Med hensyn til den sidste taler, så skal jeg lige minde om, at Siumut også ønsker at punktet bliver udvalgsbehandlet. Og med hensyn til de rejste spørgsmål, så er det selvfølgelig på sin plads, at man selvfølgelig også behandler de spørgsmål der er blevet rejst her i forbindelse med debatten.
Her i Siumut har vi allerede taget en beslutning om, at det ikke er et spørgsmål om Uganda, Usbekistan eller USA har været medunderskrivere, men blot indstiller, at Grønland også underskriver aftalen. Og vi har jo bemærket, at der kun er 60 lande der har underskrevet denne aftale selvom der er 1309, der har sat sig som mål, at ville underskrive aftalen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og dermed er vi færdige med behandlingen af dette punkt, og Landsstyret går også ind for, at det bliver udvalgsbehandlet i Lovudvalget, ligesom partierne også går ind for det.