Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 91-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

13. mødedag, tirsdag den 30. april 2002, kl. 15:25

 

 

Dagsordenspunkt 91

 

 

Beslutningsforslag om nedsæættelse af alkoholafgiften.

(Simon Olsen)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Anders Andreassen, næstformand for Landstinget, Siumut.

 

Simon Olsen, Siumut.

Jeg fremlægger herved følgende beslutningsforslag i henhold til '32, stk. 1 i Landstingets forretningsorden, beslutningsforslag om at nedsætte afgiften på alkohol så prisen falder. Jeg foreslår hermed en nedsættelse af afgiften på alkoholholdige drikke i Grønland.

 

Efter min mening er priserne for alkohol i Grønland alt for høje og der er ingen tvivl om at man bør igangsætte en nedsættelse af priserne i stedet for at lade prisernes himmelflugt fort­sætte. At alkoholen i sig selv er en belastning for familierne kan ikke sides overhørigt. For at dæmme op på den stigende forbrug indfører man til stadighed prisstigninger. Denne frem­gangsmåde til løsning af problemerne kan ikke bruges, hvilket man for længst har erfaret.

 

I de områder i landet hvor indtjeningen er begrænset må det siges at være helt umuligt for et flertal af borgerne, der i forvejen har en meget lav indkomst og som er nødt til at være brugere af alkohol at oppebære et overskud. Samfundet har brug for at købekraften stiger dette er så åbenbart alle steder. at de ikke skal skjules. Jeg er sikker på at en borger med en lavindkomst i kraft af en større købekraft vil kunne nedbringe sit forbrug af alkohol.

 


Det bør undersøges hvor stor indkøbsprisen er for alkohol, hvilket sikkert vil vise at der er mulighed for at sænke priserne på alkohol ved at sænke afgifterne, måske endda betragteligt. Endvidere skal jeg ikke undlade at udtale, at jeg mener, at tiden er inde til at foretage en under­søgelse af, at vi har åbnet op for muligheden for at have indtjening på en af samfundets svagheder. Jeg er udmærket klar over at landskassen har brug for disse afgiftsindtægter lige­som der er behov for brugbare midler.

 

Gennem indførelse af stigning i købekraften har vi brug for at vende tilstanden i en positiv retning.

Derfor håber jeg, at landstinget nøje vil overveje og hilse mit forslag om nedsættelse af afgif­terne på alkohol velkommen.

 

Vi siger tak til Simon Olsen. Landsstyremedlemmet for økonomi kommer med et svarnotat.

 

Augusta Salling, Landstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Landstingsmedlem Simon Olsen har til denne samling stillet forslag om, at afgifterne på alko­holdige drikke nedsættes.

 

Forslagsstilleren begrunder sit forslag blandt andet med, at lavere priser på alkohol vil betyde, at der hos de enkelte personer og familier vil blive en større del af indkomsten til rådighed for andre indkøb.

 

Jeg skal på vegne af Landsstyret indlede med, at oplyse at afgifterne på etanolholdige drikke­varer er fastsat i henhold til landstingslov nr. 19 af 30. oktober 1992 med efterfølgende æn­dringer. Afgiftssatserne udgør i øjeblikket mellem 3,19 kr. pr. liter for drikkevarer som inde­holder mellem 2,25 og 3,0 % procent volumen alkohol og op til 472,97 kr. pr. liter for drik­kervarer der indeholder mere end 60,09 % alkohol. Afgiften er stigende progressiv i takt med volumeprocentalkoholen.

 

Ligeledes er alkoholafgiften her i landet udelukkende baseret på volumenprocentalkohol, hvilke indebære af dyre alkoholdige drikke er belagt med samme afgiftssats som billig alko­holdige drikke med samme styrke. Dette medfører at afgiften udgør en relativ mindre pris af den samlede udsalgspris for dyre drikke end for billige drikke med samme styrke alkohol.

 


Udover at afgifter af forskellig art indebærer en indtægt for Landskassen er afgifter og afgif­ternes niveau også fastsat ud fra adfærdsregulerende hensigter. Det er Landsstyrets politik, såvel nu som tidligere, at det samlede forbrug af alkohol i Grønland skal nedbringes af sociale- og sundhedsmæssige årsager. En politik som nyder bred opbakning.

 

Ud over mere generelle asdvarselkampagner mod overdrevne indtagelse af alkohol er afgifts­niveauet også en væsentlig del af politikken for at nedbringe alkoholforbruget her i Landet. I forbindelse med ophævelsen af rationaliseringen i 1982 blev det besluttet, at alkoholforbruget fremover skulle reguleres igennem de differentierede afgifter på forskellige typer stærke drik­ke særligt efter en gennemgribende afgiftsomlægning i 1992.

 

Efter en række mere eller mindre turbulente år i 80'erne er indførsel af alkohol til Grønland faldet jævnt gennem årene siden 1987, hvor der blev indført 22 liter alkohol pr. person over 14 år til omkring 13 liter pr. person over 14 år i 2001, hvor det har ligget relativt stabilt i en årrække.

 

Denne udvikling er glædelig, men Landsstyret finder, at tallet stadig er for højt, og bør ned­bringes yderligere, hvorfor Landsstyret ikke finder en lempelse af afgiften på alkohol tilrådelig for indeværende.

 

Landsstyret finder, at forslaget er i strid med ønsket om, at nedbringe det samlede forbrug af alkohol her i landet, ligesom Landsstyret endvidere er tvivlende overfor om en nedsættelse af afgifterne vil medføre en ændring hos de personer eller de familier, hvor udgifterne til alkohol er så stort, at det går ud over anden daglig vareforbrug. Landsstyret frygter nærmere, at en afgiftsnedsættelse vil betyde et yderligere forbrug af alkohol hos disse personer og familier.

 

Endelig kan Landsstyret ikke garantere, at en nedsættelse af alkoholafgifterne vil medføre lavere udsalgspriser, idet den udsalgspris som kunden møder i den enkelte forretning ud over afgiften til Landskassen består af produktets indkøbspris hos producenten eller grossist, om­kostninger til transport, opbevaring med mere samt endelig den fortjeneste som fastsættes individuelt af den enkelte forretning eller kæde af forretninger.

 


En nedsættelse af afgiften på alkohol er derfor ikke ensbetydende med, at udsalgsprisen i forretningerne nedsættes. Ovennævnte synspunkter om sammenhæng mellem forbrug og priser på alkohol gælder i øvrigt også andre steder end i Grønland.

 

Under hensyntagen til førnævnte forhold kan Landsstyret ikke tilslutte sig Landstingsmedlems Simon Olsens forslag om en nedsættelse af afgifterne på alkohol for alkoholdige drikke. Tak.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. De næste er partiernes ordførere, Kandi­datforbundet og løsgængerne. Først Anders Andreassen, Siumut,.

 

Anders Andreassen, ordfører, Siumut.

Tak. Til Landstingsmedlem Simon Olsen Siumut beslutningsforslag om nedsættelse af alko­holafgiften skal vi fra Siumut knytte følgende korte bemærkninger.

 

Indledningsvis skal vi fra Siumut understrege, at i finder forslaget meget interessant som må vurderes meget grundigt, og vi kan ved denne 1. behandling indtil videre støtte Landsstyrets svarnotat til forslaget i sin nuværende form.

 

Fra Siumut skal vi opfordre Landsstyret til, at vurdere forslaget nøje, og fremkomme med klare oplysninger blandt andet vedrørende afgiftsnedsættelsens mulige konsekvenser, således at der ligger et klart beslutningsgrundlag til forslagets 2. behandling.

 

Med disse bemærkninger beder vi fra Siumut Landsstyret om, at vurdere forslaget nøje forin­den 2. behandlingen.

 

Vi siger tak til Anders Andreassen. Og så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Vedrørende forslag fra Simon Olsen, Siumut om nedsættelse af afgiften på alkoholdige drik­kevarer. Forslagsstillerens bemærkninger om, at afgiften på alkoholdige drikkevarer er for høj har vi i Atassut svært ved at benægte rigtigheden af dette forhold.

 


Selvom vi er klar over at afgifterne på alkoholdige drikkevarer indbringer Landskassen 250 mio. kr. årligt, og at disse indtægter ikke kan fjernes med et snuptag, skal vi henvise til vores udtalelse da Landstinget drøftede et forslag der vedrørte spiritusafgifterne den 31. oktober 2000 i forbindelse med salg og servicering af disse.

 

Og vi havde blandt andet følgende udtalelser om, at erfaringerne viser, at selvom man sætter afgiften endnu højere og at man forlænger åbningstiderne vil spiritusforbruget ikke dale men resultere i, at de grupper der har økonomiske problemer bliver ramt endnu hårdere med det resultat, at de offentlige sociale udgifter stiger endnu mere.

 

Det er rart at konstatere, at Landsstyremedlemmet melder ud, at forbruger har været dalende i de senere år i vort land. De seneste 15 års beregninger af forbruget for de 14-årige og opefter af importen af alkoholdige drikkevarer viser tallene nemlig at forbruget er faldet fra daværen­de 22 liter pr. person pr. år til 13 liter pr. person pr. år.  Det er en udvikling der viser at spiri­tusforbruget er faldet mærkbart, hvilket vi fra Atassut er tilfredse med.

 

Selvom forholdene er blevet bedre, så skal man fortsat arbejde for at nedsætte forbruget yder­ligere, især når man ser på de omsorgssvigtede børn. Derfor mener vi i Atassut, at man tager en afdækkende debat om forslagets indhold især med vægt på de økonomiske konsekvenser som forslaget måtte få.

 

Derfor går Atassut ikke ind for forslaget, men afventer til 2. behandlingen at punktet til efter­året, hvor alle relevante oplysning af både økonomisk og samfundsøkonomiske konsekvenser er mere afdækkede.

 

Med disse bemærkninger tager Atassut forslaget til efterretning, og henviser til at forslaget nøje behandles i Skatte- og Økonomiudvalget.

 

Vi siger tak til Jakob Sivertsen. Næste taler er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Landstingsmedlem Simon Olsen foreslår en nedsættelse af alkoholafgiften. Han anfører som begrundelse at de høje alkoholpriser medfører at folk, alkoholikere får mindre råd til daglig­varer, fornødenheder, som de har behov for. Forslagsstilleren mener også, at ved nedsættelsen af alkoholafgiften vil folk med lavindkomst få et større overskud og overskuddet ville kunne bruges til køb af flere fornødenheder samt forbruget af alkohol vil på den måde formindskes.

 

Vi er enig med Simon Olsen om, at alkoholforbruget stadigvæk er for højt i vort land. Inuit Ataqatigiit mener tilstadighed, at vi helhjertet må arbejde for at nedsættelsen af det høje for­brug og bekæmpe misbruget. Vi er derimod ikke enige med Simon Olsen om, at målsætnin­gen herfor kan realiseres ved nedsættelsen af alkoholafgiften.

 

Vi kan ikke dokumentere at folks alkoholforbrug bliver mindre ved en nedsættelse af alkohol­prisen. Folk der er blevet afhængige af alkohol køber alkohol uanset prisen. Og så længe de har råd anser de alkohol som en vigtig dagligvarer. Derimod kan man forvente det modsatte - en stigning i disses alkoholforbrug.

 

Inuit Ataqatigiit kan udmærket forstå Landsstyrets argumentation, idet det fremføres, at det kan frygtes, at folks alkoholforbrug bare bliver større, såfremt alkoholafgiften nedsættes. Fastsættelse af afgifter for alkoholiske drikke har to formål. For det første intentioner om formindske af misbruget og for det andet afgifter til Landskassen. Det må bemærkes, at trods af forbruget har været nedadgående i de senere år er det kun steget i 1998, og er stadigvæk for høj. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at loftet for alkoholafgiftens fordele er nået, og som følge deraf, er den nedafgående tendens af alkoholforbruget standset.

 

Derfor må vi som lovgivere ty til andre muligheder for at gøre vores indflydelse gældende i arbejdet i mod det store alkoholforbrug. Vi er vidende om, at styringen og tilsynet med befolk­ningens forbrug kan ske ved at bruge disse redskaber eksempelvis udstedelse af bevilling til udskænkning af alkohol, åbningstider for salg af alkohol, krav til udskænkning af alkohol med videre.

 


Disse har vi i høj grad debatteret her i salen - sidst ved Landstingets efterårssamling 2000 behandledes indgående lovforslag vedrørende salg og udskænkning af alkoholiske drikke. Dengang skete det der var vigtige ændringer med hensyn til udstedelse af bevillinger til salg og udskænkning. Dertil blev der også givet lovmæssig grundlag for nye bestemmelser om åbningstider.

 

Det daværende Landsstyremedlem sagde ved sin fremsættelse af lovforslaget, at Landsstyret digtede imod en nedsættelse af en arbejdsgruppe. Den skulle have som mål at udarbejde et mere tidssvarende lovforslag. Samtidig regnede man med, at arbejdsgruppen ville arbejde og at arbejdet ville have en varighed på ca. 1 år. Inuit Ataqatigiit mener, at Landsstyret og Lands­tinget bør følge med i og vurdere alle de gældende love som vi har vedtaget ikke mindst de love der indebærer større ændringer, f.eks. om loven om salg og udskænkning af alkoholdige drikke fra efteråret 2000.

 

Derfor vil vi benytte denne lejlighed til at forespørger Landsstyret om, at denne arbejdsgruppe der skulle virke i 1 år, hvem har været repræsenteret, hvornår blev arbejdet indledt, hvornår blev det afsluttet samt hvilke emner er blevet behandlet.

 

For at vende tilbage til Simon Olsens forslag vil vi særlig bemærke om det fremsatte som vi har lagt mærke til. Vi har lagt mærke til forslagsstillerens ønske om forbedring af vilkårene for folk med lavindkomster. Men vi mener, at en forbedring af vilkårene for lavindkomstgrup­perne overhovedet ikke kan ske ved nedsættelse af alkoholafgiften. Bestræbelserne på forbe­dring må ske af andre veje f.eks. ved en grundlæggende ny omlægning af beskatningsmetoder samt en ny omlægning af indkomster.

 

Inuit Ataqatigiit ser med glæde Simon Olsens bestræbelser på forbedring af vilkårene for folk med lavindkomst og udarbejdelsen til forbedringerne vil vi gerne deltage i. Ligeledes har vi også lagt mærke til Simon Olsen ikke kan acceptere, at der er givet muligheder for indtjening samfundets svagheder. Da disse er at sammenligne med Inuit Ataqatigiit ved de forudgående debatter om alkohol vil vi venligst anmode Simon Olsen om at uddybe sin udtalelser.

 

Afslutningsvis skal vi understrege, at det store alkoholforbrug er et alvorligt problem som skal bekæmpes med forskellige målrettede grundige planlagte og velkoordineret initiativer. Vi skal meddele, at vi ikke kan tiltræde Simon Olsens forslag. Derimod må vejen være forebyggelse, behandling samt forskning.


Ved koordinering igennem de forskellige politiske målsætninger kan vi også formindske alkoholforbruget. Socialpolitikken, Skattepolitikken samt bolig-, beskæftigelses-, sundheds- og den økonomiske politik. Med andre ord må den vigtigste målsætning være, det må være så berigende at bo i vort land for os alle - både åndeligt og fysisk, og det skal være så attraktivt at leve sammen i vort land og udvikle det, således at vi ikke behøver at bruge alkohol for at flygte fra livet.

 

Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup. Næste taler er Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

 

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Efter at have debatteret Landstingsmedlems Simon Olsens beslutningsforslag med stor inter­esse skal Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger. Kandidatforbundet skal med henvisning til behandlingen af nærværende punkt meddele deres tilslutning til forslaget med følgende begrundelser.

 

Når vi ser på de aktuelle priser kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved at alkoholdige drikke er meget syre, og at dette i mange tilfælde forringer familiernes vilkår, idet det er beviseligt, at indtægter der bør benyttes til familier sommetider ubevidst i stedet for bliver brugt til alkoho­liske drikke. Vi er i Kandidatforbundet sikre på, at man ved nedsættelse af alkoholafgiften vil forbedre nogle familiers økonomiske råderum. Vi betragter derfor en nedsættelse af afgiften som en mulighed for forbedring af familiernes evne til at indfri deres behov.

 

Vi skal fra Kandidatforbundets side ikke undlade, at erindre om, at alkohol spiller en stor rolle i problemfyldte familiers tilværelse. Men vi skal samtidig gøre opmærksom på, at familiers problemer ikke kan elimineres kun ved at nedsætte alkoholafgiften, men vi betragter dog initiativet som en mulig faktor til minimering af forbruget af alkoholiske drikke. Det er Lands­styrets politiske målsætning, at det stigende forbrug af alkoholiske drikke skal reduceres med 25 %.  Kandidatforbundet mener, at en realisering af forslaget vil være et første skridt til at nå målsætningen, og det er således sikkert at initiativet vil være med til at nedsætte alkoholfor­bruget. Vi betragter derfor dette som et passende tiltag til initiativ, og som et første skridt imod intentionen.

 


Vi skal heller ikke undlade at bemærke, at nedsættelsen uden tvivl vil have negative følger, men vi er dog helt sikkert på, at dette vil bane vejen for en bedre holdning og bane vejen for en mere balanceret brug.

 

I dag er brug af euroforiserende stoffer meget udbredt i vort land, og jeg skal ikke undlade at nævne, at høje priser på alkohol er medvirkende til dette, og at dette betyder, at de høje alko­holpriser animerer til større brug af euroforiserende stoffer. Kandidatforbundet er også be­kendt med, at den danske regering har planer om tilsvarende nedsættelse af afgiften på alko­holdige drikke, og danskerne tiltag er med henblik på en minimering af grænsehandlen og hovedsagelig for ikke miste yderligere indtægter, det vil sige moms og afgifter.

 

her vil det være spændende at konstatere, hvor vidt den danske afgiftsnedsættelse vil have af konsekvenser for Grønland og ikke mindst om hvilken effekt afgiftsnedsættelserne også vil have på priserne af importeret øl til tapning, og vi ønsker derfor gerne fra Kandidatforbundet, at man også tager dette med i overvejelserne.

 

Vi vil spørge forslagsstilleren om der er blevet truffet en klar beslutning om, hvor meget afgif­ten i så fald skal nedsættes med. Vi er også interesseret i, at vide hvor fra de manglende ind­tægter skal dækkes, når alkoholpriserne bliver nedsat. Ikke mindst skal vi med hensyn til selvhjælpsgrupper og AA-grupper samt Blå Kors, også høre om, hvilke tiltag der er for at forbedre deres forhold, for de kan jo også være med til at nedsætte forbruget af alkoholdige drikke.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet meddele vores fulde støtte til forslags­stilleren og vores tilslutning til forslaget.

 

Vi siger tak til Loritha Henriksen. Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.


Jeg har også flere gange fremkommet med lignende forslag som nærværende punkt. Man skal ikke tjene - ikke mindst Landskassen tjene på nogle menneskers skæbnesvangert forbrug. Jeg gør mig mange overvejelser Afgiften på alkohol har mange fordele, og der er også andre orga­nisationer så som Blå Kors der gør en indsats for at nedsætte misbruget af alkohol, og holder det i ave på den måde.

 

Man kunne måske sige, at det er en overdrivelse, sænke afgiften på alkohol - de som falder på dette lad dem falde ! Men når man har sagt dette, så skal man tænke på, at de personer som falder i måske på baggrund af nedsættelsen af afgiften på alkohol også har nogle familier som det går ud over. Der er måske i det grønlandske samfund enkelte individer som vi prøver at hjælpe for meget, at vi blander os for meget i deres behov for hjælp.

 

Vi er ikke kun i alkoholens vold og misbrugstendenser i bund og grund, det gør at der ikke er nogen personer der siger, at det ikke gør noget - kommunen skal nok hjælp mig uanset hvor meget jeg forbruger. Det er endda således, at det bedre kan betale sig ikke at arbejde og få offentlig hjælp. I forhold til Danmark er pengenes værdi i Grønland, så forskellige at man endda kan få kuldegysninger af dette.

 

Vi ser i dag, at jeg er allerede blevet vant til at betale 100 kr. for 6 øl her i landet. Hvis jeg i Danmark køber en kasse med 30 stk, så vil jeg betale 97 kr. for en kasse med 30 øl. Hvis jeg tager på værtshus og køber en almindelig pilsner, så koster den ene 42 kr., selvom man i Dan­mark i nogle værtshuse kan betale helt ned til 5 kr. og helt op til 10. kr. for den samme vare.

 

Man kunne lige så godt sige til os, at i kan jo lige så godt lade være med at købe den vare, hvis den er så dyrt, men jeg kan sige, at de varer som man bliver afhængig af, så som cigaret­ter og måske alkohol er nogle ting, som man er nødt til at købe, fordi man er blevet afhængig, og derfor køber man det uanset købsprisen. Og det er jo det der er så godt for Landskassen.

 

Man kunne også se på priserne på andre varer, så som agurker som koster 25 kr. her, og i nogle butikker i Danmark koster den 2. kr. Selvom man kunne tale om så mange andre vare­grupper, så synes jeg, at vi burde se på værdien af vores penge, hvis vi indkøber her i landet.

 


Forslagets formål er klart, hvis afgiften forbliver så højt, hvilke konsekvenser har det så for familier - specielt med hensyn til børnefamilier ? Der er jo ikke for så længe siden allerede blevet fremlagt, at der er restancer til det offentlige på op til flere milliarder. Og hvis man ser på nogle yderligere undersøgelser, kan man også se, at alkoholikere altså misbrugere af alko­hol uanset om de har råd til det eller ej så køber de alkohol - om de har familie eller ej.

 

Man kunne jo også sige til de individer at de kunne lade være med at drikke, men det er ikke nok. Som allerede nævnt ovenfor er priserne jo så forskellige i de to lande, og hvis man kunne købe en kasse med 30 til 97 kr. og ikke til 500 kr., det vil være en stor forskel, der ville jeg jo allerede spare 400 kr., som jeg måske kunne bruge til familien, hvis jeg var misbruger.

 

Vi harm talt om de økonomiske forhold i Grønland hele dagen, og jeg har også fuldt med, og jeg har også mine betænkeligheder. Jeg ved, at Landskassen slet ikke kan undvære afgiften på alkohol. Hvis vi skulle miste den afgift og dermed indtægterne, hvordan skal vi så dække det beløb, hvorfra skal vi hente den indkomst vi får fra afgiften ? Jeg kan kun gætte på og gisne om, hvor meget vi kommer til at mangle i vores Landskasse. Og hvis man nedsætter afgiften kan man jo også være bange for, at forbruget af alkohol stiger endnu mere.

 

Men for at vende tilbage til afgiften på alkohol, så glemmer vi jo ind imellem, at vi faktisk betaler afgift faktisk 2 gange. Vi skal betale vores afgifter til kommunen og forskellige udgif­ter til kommunen, og den anden mindre synlige afgift er afgiften på alkohol.

 

Hvis en person med lavindkomst og en person med højindkomstgruppen bliver fordelingen af afgifterne så skæv, at lavindkomstgruppen kommer til at betale mere ud fra deres indkomster end højindkomstgruppen. Og selvom de bemærkninger der har være fra alle parter, så synes jeg alligevel, at alkoholafgiften er for høj. Alkoholafgiften er en tung byrde for nogle grupper, som har konsekvenser for hele familien. Jeg kan se målsætningen for forslagsstillerens for­slag, og jeg synes at det er vigtigt at man skal se på familiens sundhed, men har også svært ved at se, hvordan vi henter pengene fra, hvis afgiften falder på alkohol.

 

Vi siger tak til Otto Steenholdt. Næste taler er forslagsstilleren, Simon Olsen.

 

Simon Olsen, forslagsstiller, Siumut.


Først til Landsstyrets ordvalg. Svarnotatet er meget interessant, og som man hører så vil afgif­ten nok ikke falde til efteråret, selvom det måske nok kan lyde således. Men på den anden side er der også i svaret fra Landsstyret, at ethanolholdige drikke og nedsættelsen af afgiften, at man herved ikke kan tilslutte sig forslaget i sin nuværende udformning. Og jeg går lidt bort fra dette.

 

Og fra Siumut har der været bemærkninger om, at man sender sagen videre til udvalgsbehand­ling og undersøger sagen nærmere, og det synes jeg er meget vigtigt og meget rigtigt, og jeg er glad for de mange kommentarer man er kommet med fra de forskellige parter, og man forstår, at der er stor interesse for punktet.

 

Dermed er der også fra Inuit Ataqatigiit en tilslutning på visse punkter, hvor man heller ikke kan tilslutte sig på visse punkter til forslaget, og det er ganske klart, og det har de videregivet. Og der blev stillet et spørgsmål direkte til mig om muligheden om at tjene på samfundets svage led, der til skal jeg sige, at hvis vi ser fra kommune til kommune, og hvis vi ser på værts­husområderne, så er der jo i løbet af de senere år, og hvis vi undersøger de forhold, så er der jo ufattelig mange penge at tjene hvis man er i værtshusområdet. Det er som at samle stimler af amasetter, så mange penge kan man tjene.

 

Jeg er glad for, at man fra Kandidatforbundet også tilslutter sig forslaget, men hvor de også har spurgt direkte, og det har været nogle meget klare spørgsmål, om hvor man så henter de indkomster man har ved afgiften på alkohol. Der er mange der siger, at tapningen i Inuk Imeq er at tjene hurtige penge, og at folk smider penge ud af vinduet ved at købe fra Inuk Imeq. Hvis man f.eks. her i Nuuk tænker på, at man ikke har mulighed for at købe direkte fra Inuk Imeq. For man skal første fremsende en faktura for at købe, og det tjener man jo også på at udskrive faktura.

 

Ligeledes er der jo også i værtshusområderne en fortjeneste på minimum 30 kr. som de ligger direkte i deres egne lommer, altså værtshusejerne, det må man også tage med i betragtning.

 


Den enkeltstående som jeg plejer at kalde ham altså løsgængeren kommer også med nogle meget konkrete bemærkninger, som man heller ikke kan modsige, men de penge der bliver brugt på socialområdet og også med hensyn til alkohol, så kan man jo hente mange penge ved at nedsætte alkoholafgiften, for der kunne man måske spare penge på socialudgifter, det var måske en mulighed, det kunne man i hvertfald forestille sig.

 

Landsstyret tilslutter sig ikke forslaget, og det finder jeg ikke mærkeligt, for der blev jo sagt indimellem og det er også rigtigt, at sidste år, hvis jeg ikke husker forkert er der 233 mio. kr. indkomster på afgiften af alkohol, og selvfølgelig er det mange penge, som man meget gerne ville beholde og tjene igen, men uanset hvordan vi ser på det, så skal man på den anden side jo heller ikke forglemme alle de udgifter vi har med hensyn til socialområderne.

 

Det system med, at man prøver på at pålægge lavindkomstgruppen ikke at købe alkoholdige drikke det må man prøve at gå bort fra. Jeg mener, at hvis man skal nedsætte afgiften må nedsættelsen være på minimum 15 %, og det kan i forestille os, fordi vi ved, at 1 % af 233 mio. kr. det ved vi godt hvor meget det er, det bliver til mange millionerne kroner.

 

Og som jeg allerede har sagt, så har kernen i mit forslag været som man også kan nærlæse, at en stor del af lavindkomstgruppen og mellemindkomstgruppen Abruger@ i gåseøjne for meget af deres indkomst til høje eller for dyre afgifter til alkoholdige drikke, og det må standse. Jeg mener, at hvis købekraften af vores penge skal forstærkes, så er man nødt til, at ligesom man også sagde fra Kandidatforbundet og fra løsgængerens side, at man må begynde et sted, og de bemærkninger tilslutter jeg mig, at man må nedsætte afgiften på alkohol.

 

Hvis alkoholafgiften som jo slet ikke kan undværes, som det også blev sagt af sidste talere, at det er nødvendigt for driften af vort land, så må vi jo alligevel også se på, at hvem siger, at de mange millioner man tjener, hvor meget gavner de eller hvor meget skader de egentlig. De indtjente penge, hvor kommer de egentlig fra?

 

Det er under 2 år siden, at man lukkede helt for åbningstiderne for køb af alkohol, hvor man først kunne købe om eftermiddagen. Det har gavnet til dels, der er jo mange ting som vi skal se på. F.eks. kan vi jo også se på andre tiltag så som Blå Kors som man i systemet prøver at tilsidesætte. De gør en stor indsats og gavner meget. deres drift bliver jo minimeret.

 

Jeg standser her det var en dejlig tale at holde.

 


Næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Jeg vil også sige tak til Landstingsmedlemmets bemærkninger og øvrige bemærkninger. jeg bemærker, at der er interesse for en mulighed for nedsættelse af alkoholafgiften, men jeg kan også høre, at flertallet tilslutter sig Landsstyrets svarnotat, at forslaget i sin nuværende form afvises.

 

Men jeg har selvfølgelig også lyttet til de bemærkninger der har tilsluttet sig forslagets ud­formning som dens nuværende form, men selvfølgelig har jeg også lyttet til de bemærkninger, hvor man slet ikke tilslutter sig forslaget.

 

Jeg skal præcisere, at man fra Landsstyret i svarnotatet har grundlag i .., at hvis man i gennem­snit ser på alkoholforbruget pr. person, at den er nedadgående, og at den fortsat er nedadgåen­de altså alkoholforbruget pr. person om året, det vil vi ikke standse, at den tendens at den er nedadgående den vil vi ikke standse, og vi er bange for, at man måske vil standse den nedad­gående tendens ved at nedsætte afgiften på alkohol, men selvfølgelig skal vi i fremtiden selv­følgelig - vi kan også høre, at vi måske kan se på at der igennem en årrække kan nedsætte gradvis alkoholafgiften.

 

Men ud fra min egen overbevisning vil det uden tvivl have den effekt, at alkoholforbruget stiger i en periode, men Landsstyret vil selvfølgelig gære tiltag til at undersøge sagen nærmere før 2. behandlingen, og det er vi opmærksomme på fra Landsstyret.

 

Der blev spurgt fra Inuit Ataqatigiits side om det udvalg der har været i gang i års tid, hvor langt man er nået, og hvem der sidder i udvalget, og hvilke målsætninger der er nået. Jeg kan meddele, at man desværre ikke har fået det udvalg op af køre, hvorfor man fra Landsstyret, som den forrige Landsstyrekoalition også var med til at etablere netop det udvalg, at vi selv­følgelig ser nærmere på sagen, og vi ser det selvfølgelig også som en vigtighed, at udvalget kommer til at arbejde. Tak.

 


Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. Næste taler er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er rigtigt, at det er meget interessant forslag som forslagsstilleren er fremkommet med, og selvfølgelig skal sagen også vurderes yderligere og det er jo ikke så mærkeligt.

 

Til Jakob Sivertsen vil jeg sige, at Jakob Sivertsen sagde, at interessen for alkohol og forbru­get heraf ikke bliver mindre. Jeg skal igen præcisere at fra 80'erne, hvor forbruget var 22 liter pr. person er den kommet ned på 13 liter pr. person. i de senere år, og jeg skal derved igen understrege, at interessen og forbruget er faldende, og det viser de forskellige input vi har fået og data.

 

Og til Siumuts Anders Andreassen, at man skal undersøge nærmere, hvilke konsekvenser det vil have for samfundet, at hvis man nedsatte afgiften på alkohol. Hvis man ser på de forskelli­ge statistiske tal for importen af alkohol, så er det nogle utrolige interessante tal der er i be­gyndelsen af 80'erne, hvor pointrationerne var i gang. Der blev forbruget af vin forhøjet, og hvis man ser på tallene fra 1992 da afgifterne blev ændret på alkohol blev alkoholforbruget på f.eks. øl, afgiften på øl blev sænket i forhold til vin, så begyndte forbruget af øl at forhøjes.

 

Man kan allerede se, at man i samfundet reagerer på de forskellige sænkninger eller forhøjel­ser af afgifter af forskellige alkoholdige drikke. Derfor mener vi ikke, at forslagsstillerens forslag kan have en god effekt på samfundet, og specielt i misbrugsfamilierne.

 

Vi tror simpelthen ikke på, at det kan have en god gavn til misbrug familier, fordi vi tror på, at når afgiften bliver nedsat så bliver forbruget også højere, og vi tilslutter os derfor Landsstyrets svarnotat, at man ikke tilslutter sig forslaget i sin nuværende form, så jeg præciserer bare endnu engang, at vi ikke tilslutter os forslaget.

 

Men hvis man vil undersøge sagen nærmere fra Siumuts side, det skal vi selvfølgelig ikke bremse initiativerne, men vi tilslutter os altså ikke forslaget i sin nuværende form.

 


Vi spurgte forslagsstilleren om, at de forhold som værtshusene, at de tjener penge på svage personer og deres tendenser, og der svarede landstingsmedlemmet, at han selvfølgelig også kan se, at man måske tjener for mange penge på nogle svage personer og deres tendenser og misbrug.

 

I debatten med hensyn til Finansloven, der sagde vi også at vi kritiserede den måde man tjente  penge på misbrugere, f.eks. med hensyn til afvending og afvendingsklinikker. Det er nogle tiltag man må foretage sig, og se nærmere på. Der enkelte personer der tjener for mange penge på alkohol og misbrug af alkohol, og vi har følt os meget alene med hensyn til denne hold­ning, fordi vi mener nemlig, at misbrug af alkohol er en sygdom som må behandles ligesom alle andre sygdomme som jo også er offentlighedens pligt, og som vi også har sagt tidligere, og det vi vil hermed præciserer igen, at den mening har vi stadigvæk.

 

Landsstyremedlemmet indrømmede, at det omtalte udvalg ikke var blevet oprettet og vi er glade for at man har været oprigtigt, og vi er glade for at man vil genoptage etableringen af udvalget. Og vi vil være utrolig glad, hvis man kunne meddele herom igen når udvalget er kommet op og køre.

 

Vi føler os fra Inuit Ataqatigiits side, at man til Udvalget kunne komme med nogle punkter til behandling om Inuk Imeq arbejdsmetoder, der er forskellige konstruktioner, aktionærinstruk­tioner som man måske skulle se nærmere på, hvor man også tjener en masse penge som bliver sendt videre ud af landet, det er bare et punkt som vi kommer med, som man kunne tage op i udvalget, det er et forslag fra Inuit Ataqatigiit.

 

Og vi skal fra Inuit Ataqatigiits side og ønske, at man også ser på hvor meget man tjener på afgiften, og hvor mange sociale udgifter der egentlig er. Og som Simon Olsen også sagde, så er sådan en forening som Blå Kors begyndt at dø hen, fordi de finansielle midler er blevet mindre og mindre i løbet af de sidste år.

 


Da vi sidste år behandlede Finansloven var der en del modsatrettede meninger herfra, men Blå Kors havde manglende årsregnskaber som de ikke havde sendt videre for at man kan fortsætte med at få tilskud, og vi er selvfølgelig blevet enige om, at de krav skal selvfølgelig indfries for at man tilstadighed kan få tilskud til de forskellige foreninger. Alle foreninger skal selvfølge­lig imødekomme alle krav for at få tilskud også Blå Kors.

 

Og vi må sige fra Inuit Ataqatigiits side samt andre der har været på talerstolen, t selvom man kan se målsætningen for forslaget, så er vores opfattelse af forslaget meget forskelligt. Er det virkeligt for at hjælpe de mindrebemidlede, at man kommer med et sådan forslag ? Hvis det er således så må man se på alle andre afgifter fra bunden af og genvurdere disse. Vi kan ikke tage enkelte afgifter og vurdere dem enkeltvis. Vi kan slet ikke acceptere dette, for hvis man virkelig vil hjælpe de mindrebemidlede, så må man se på alle afgifter i helheden.

 

Jeg føler, at det er lidt skammeligt, at Simon Olsen grundlægger sit forslag med, at han vil hjælpe de mindrebemidlede.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup. Før næste taler kommer op på talerstolen kan man al­lerede mærke, at flertallet er enige om hvilke tiltag man har i sinde, så uden at trække det i langdrag, så vil jeg bare meget gerne præcisere dette.

 

Den næste taler er Simon Olsen, forslagsstilleren.

 

Simon Olsen, forslagsstiller, Siumut.

Til Landsstyremedlemmets bemærkninger om den tilbagegang der har været i alkoholsalget, så må vi også huske på, at vores økonomi har været på vej ned, og det er normalt, at der i økonomisk nedgang også sker et fald i alkoholforbruget.

 

Vi der følger med kan ikke undgå at bemærke, at der inden for behandlingssystemet, at der også tjenes penge på de folk der har problemer med alkohol. Det gælder også hjælpen inden for f.eks. børneområdet, for f.eks. for børn der har forældre der har problemer med alkohol. Men jeg er ikke i tvivl om, at man ved at følge forholdene, så synes jeg også at erfare, at der er meget stor sammenhæng mellem alkoholmisbrug og misbrug af andre rusmidler, hvorfor jeg mener, at dette også bør indgå i det videre arbejde.

 


Jeg tror fuldt og fast på, at man ved at nedsætte afgiften på alkohol, at der kan være problemer i en overgangsperiode. Men jeg er ikke i tvivl om, at dette kan løses og regulere sig selv i løbet af kort tid. som jeg sagde første gang det tror jeg fuldt og fast på, at en nedsættelse af afgiften på alkohol, og en samtidig nedsættelse af forbruget, så vil vi på den anden side sikre, at vi brugere mindre socialudgifter og til sundhedsvæsnet.

 

Jeg er derfor glad for, at der i Landstinget er forståelse for baggrunden for mit forslag fra Atassut, Siumut, Kandidatforbundet og løsgængeren, så mener jeg, at dette kan være en af vejene ud af vores alkoholproblemer.

 

Vi siger tak til Simon Olsen. Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Til Asii Chemnitz Narup, så er det rigtigt, at forbruget har været faldende siden 1993 - heldig­vis. I 80'erne der nedsatte vi også afgiften på f.eks. vin for at vende forbruget i en anden ret­ning, og det første selvfølgelig til, at der også var flere der kom til at drikke vin. Det er meget normalt, at vi køber det billigste, også når det drejer sig om alkohol.

 

Jeg har ellers præciseret, hvor store udgifter vi har i forbindelse med alkoholmisbrug, der er ingen parti der har monopol på at støtte de svagestes interesser, jeg mener at vi alle også arbej­der i deres interesser, det er en replik til Asii Chemnitz Narup. Jeg er enig ikke, at man ikke kan hjælpe de mindrebemidlede ved at nedsætte afgiften på alkohol det er jeg ikke enig i.

 

Men som jeg sagde i mit første indlæg, så har jeg fremdraget eksempel ved at hvis en mindre­bemidlet køber 6 øl til 100 kr, så vil han nok meget hellere købe 6 øl til den pris der gælder i Danmark, og derigennem spare omkring 80 kr., hver dag.

 

Der er en ting som jeg ikke har forstået. Otto Steenholdt er ikke så meget enig i Inuit Ataqati­giits bemærkninger om forskning i alkoholproblemerne.............???

 

Vi siger tak til Otto Steenholdt. Så er det Jakob Sivertsens, Atassuts ordfører.

 

 


Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Ganske kort. Til IA=s ordførers bemærkninger vedrørende vores indlæg, jeg mener at der er behov for at jeg fremkommer med en præcisering, da erfaringerne netop har vist om uanset hvordan vi vender og drejer det, om vi sætter priserne op eller ned eller at vi ændrer åbningsti­derne - så vil interessen ikke ændrer sig.

 

Når vi siger at forbruget har været stigende, så mener vi, så tænker vi på, at forbruget af øl og vin er steget i perioden, mens faldet primært skyldes at vi drikker mindre af de stærkere drik­ke. Dette forhold skal også med i dette lys, og det er dette lys vores bemærkninger skal ses, at uanset hvad vi gør, så vil dette ikke have afgørende indflydelse på det samlede forbrug.

 

Vi siger tak til Jakob Sivertsen. Så er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

 

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Loritha Henriksen præciserer, at vi ikke kan løses problemet blot med at nedsætte afgifterne. Tingene hører sammen, og øget forbrug afstedkommer også andre problemer. Jeg husker, at da vi indført afgifter på alkohol også før vi havde skat, så ...

 

At for så vidt angår Behandlingscenteret så har jeg selv ellers selv fremsat forslag tidligere til denne samling, hvor jeg har fået besked på, at jeg må vente med den till efterårssamlingen, så mener jeg, hvor vigtigt det er, at vi selv administrere driften af Behandlingscenteret, således at vi undgår at flytte penge ud af Grønland. Det er rigtigt, at faldet i alkohol også skyldes, at faldet måske også kan skyldes det stigende forbrug af andre rusmidler, så som hash med mere. Tingene hænger sammen, og for at løse problemet har vi stadigvæk et stort problem som vi må forsøge at løse af anden vej.

 

Men vi mener at det er nødvendigt med mere grundige undersøgelser, og vi mener også at vi ikke på forhånd skal sige nej til muligheden for at nedsætte afgiften.

 

Så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.

 

 


Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Salen her bruges til timelange debatter om alkohol - ligesom vi også inddrager mange emner når vi taler om alkohol, børns vilkår med mere. Også i indeværende debat, så er der også mange andre ting, som man kommer ind på, f.eks. forholdene inden for det sociale område, behandlingen af alkoholikere, og hvordan private tjen er penge på vores problemer.

 

Det spørgsmål der stilles er: Om alkohol er for dyr i Grønland ? Ja den er for dyr, hvis vi kikker på vores forretninger eller restaurationer, og hvis man skal købe en flaske vin, så kan man allerede se hvor dyrt den er i forhold til den mad vi spiser. Hvis vi kikker på andre kul­turer, så undrer man sig meget over dette, ikke mindst blandt turisterne.

 

Hvis vi kikker på disse forhold, så kan man ikke sige ja til at alkoholen er for dyr. Men vi kan ikke på stående fod sige om det er rigtigt, men der er andre forhold som spiller ind, og hvis vi nedsætter priserne vil det hjælpe på forbruget eller vil det blot skabe flere problemer ? Det kan vi ikke vide på forhånd. Men der er dog en ting vi ved det er, at alkohol er kommet for at blive.

 

Og i denne forbindelse og det arbejde der gøres med at løse problemet i forbindelse hermed, som skyldes, at der for nogle, at et alt for stort alkoholforbrug afstedkommer problemer, så er dette en del af problemet. Et alt for stort alkoholforbrug, det kan sundhedsvæsenet ikke klare selv, det er op til os selv, og vi har allerede set initiativer i en sådan retning. Folk der er alko­holikere bliver blot taget som patienter i sundhedsvæsenet uden at man tidligere har gjort synderligt meget for at hjælpe dem, og hvor man blot plejede at give dem antabus med videre.

 

Men forholdene er ændret således, at man snakker ud om tingene, og det er sådanne ting som vi har behov for støtte, også selvom det foregår i det skjulte. Men jeg mener, at støtten til disse initiativer ikke skal være mindre. For så vidt angår afholdsorganisationens arbejde, så kan man være tilfredse med dette. Der er forskellige organisationer der arbejder med emnet, og jeg mener også at dette bør fortsætte.

 


Alt snak om alkohol uanset om det er en nedsættelse af afgiften, så plejer vi at komme ind på mange andre områder, en ting skal vi kun være klar over, det er at alkoholen er alt for dyr i Grønland, og den gør mange fattige, ligesom vi også ved, at et alt for stort misbrug kan skabe mange problemer, men som sagt er den alt alt for dyr.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Da der ikke er flere der har bedt om ordet, der er en der har rakt hånden op i sidste øjeblik, det er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit - ganske kort da det er 3. gang.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Otto Steenholdt stillede et direkte spørgsmål til os, selvom det lød lidt nedladende vedrørende forskning, det er et spørgsmål af vigtighed, fordi man ved, at når man ser på Q-data tal, så er der mange forskellige tal, der kommer vedrørende byerne. Og der kan man også læse, hvor meget forbruget er.

 

Der er flere byer i Diskoområdet, som har mindreforbrug i forhold til andre. Det kan godt være, at vi kan lære f det, således at vi kan lære af dem der har mindreforbrug, og det er så­danne ting vi kan forstå igennem forskning. Ligesom vi også kan finde ud af, hvor roden til alt det drikkeri er. Det er sådanne forhold som vedrører os selv, kan vi forstå indtil roden ved sådan en forskning, og det har vi sagt før, og det siger jeg blot en gang til bare på en forkortet måde.

 

Jeg er enig med Landsstyreformanden i, at når han siger vedrørende dit spørgsmål. Hvad vil konsekvenserne være når vi nedsætter priserne på alkohol, men han siger også selv, at vi ikke kender konsekvenserne, det er jeg også enig i.

 

Men ser vi på, at når Grønlands Statistik tal, når vi så ser på dem, som også har sagt, at når vi nedsætter priserne så stiger forbruget, og vi stoler på disse tal, hvorfor vi også har taget ud­gangspunkt i disse tal, og dermed også stemt imod Simon Olsens forslag.

 

Og så er det Otto Steenholdt, det skal være ganske kort, da det er 3. gang.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.


Jeg er ikke nedladende, det er et forsøg på at sige det på den måde, hvordan man så vil bruge forskningen til. Hvis du havde sagt det klart fra starten af, så havde jeg ikke behøvet at kom­me herop på talerstolen, fordi min forskning for mig er at uddanne sig selv, men forskellige undersøgelser er ikke forskning efter mit overbevisning.

 

Så har Godmand Rasmussen bedt om at få ordet uden om partiordførerne.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Det bliver ganske kort. Fordi jeg vil jo heller ikke undlade at blande mig når det drejer sig om alkohol. Og jeg skal sige det ganske klart, at når man siger at spiritus er alt for dyrt det kan alle være enige om.

 

Men ser vi på de indtægter det giver for op imod 140 mio. kr., så er det bare et spørgsmål om, hvor vi kan få de kompenserende indtægter. Det vil sige, at forslagsstilleren siger også klart, at når vi fejrer noget, så inviterer vi gæster, det er også noget som vi ikke kan undvære. Det er meget dyrt at fejre noget i dag uanset hvor få gæster man inviterer, og det er også helt på sin plads, at man også drikker bordvin til når man spiser, og derfor synes jeg også, at vi også skal tænke på, at man også ser på udskænkningsstederne, for vi ved, at det koster mere end 40 kr. på værtshusene. Det er også noget man også bør kunne undersøge om de dog ikke kan sætte priserne ned, og alligevel overleve.

 

Når vi er begyndt at bruge en del eller når vi har fået så meget af en ting, så mister vi også interessen for det. Når alle så får mulighed for at købe spiritus til en billigere penge, så vil det betyde, at lige efter vil det betyde at der bliver drukket mere, hvorefter man så mister interes­sen for det.

 

Vedrørende spiritusforbruget det har man jo også snakket om i mange år, og man kan tage den stilling man har lyst til det - til det. Men vi vil gerne se på, at når man selv stiller nogle krav til sig selv, så kan man også følge dem. F.eks. er der nogle af bygderne ved upernavik som ikke sælger det, fordi man på den måde viser folks egen vilje. Jeg vil jo ikke sige meget mere, selvom der er mange ting man gerne vil sige her i forbindelse med debatten vedrørende spiri­tus. Men jeg skal sige lige ud, at de dyre drikkevarer giver også en byrde for befolkningen.


Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger til Godmand Rasmussen, og da der ikke er flere der er på talerlisten, så er vi nu fær­dig med behandlingen af punkt 91, og konklusionen er, at man på nuværende tidspunkt tilba­gevise og inden 2. behandlingen så skal Landsstyret også foretage nogle videre undersøgelser, og punktet skal ikke udvalgsbehandles, men punktet bliver 2. behandlet til efteråret.