Dagsordenspunkt 76-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Jeg har i henhold til ' 32 stk 1 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsat følgende beslutningsforslag, nemlig forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at søge renovering og udvidelse af skolen i Qeqertaq optaget på Landstingets Finanslov for 2003.
I forbindelse med en opstået brand i den nyere del af skolen i Qeqertaq i begyndelsen af december sidste år blev den i forvejen anstrengte lokalesituation i folkeskolen endnu mere alvorligt. 37 skolebørn der i forvejen manglede 2 undervisningslokaler vil uden tvivl komme længere bag ud undervisningsmæssigt i det der er brug for yderligere 2 undervisningslokaler i Qeqertaq, såfremt undervisningen skal ske i henhold til de krav der i dag stilles hvad angår antal af elever der skal undervises i samme lokale. Derfor bliver baderummet i skolen der ikke målet mere end 2 gange 3 meter også brugt som undervisningslokale. Ligesom undervisningen også foregår i lærerværelset.
I disse år hvor Atuarfitsialak den gode skoles drøftes kan ovennævnte forhold på ingen måde accepteres, hvorfor jeg foreslår, at Landstinget træffer beslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret, at snarest at arbejde på en renovering og udvidelse af skolen i Qeqertaq.
Og jeg vil her benytte nærværende lejlighed til at invitere Undervisnings- og Kulturudvalget til at foretage en rejse til Ilulissat, for ved selvsyn at bese de faktiske og alvorlige forhold, således at der findes en løsning på de meget alvorlige forhold på skoleområdet i Ilulissat kommune. God debat.
Tak. Så er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt på vegne af Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i dennes fravær på grund af sygdom.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, på vegne af Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Skolerne er i tilfældet af brand dækket af Hjemmestyrets forsikringsordning, idet der dog er en selvrisiko. I sådanne situationer kontakter kommunen Hjemmestyret om sagen.
Den danske stat har accepteret, at de skolerenoveringsprojekter der er igangsat i 2000 eller 2001 fortsætter som tidligere planlagt. Projekter der opstarter fra og med i 2002 skal være i overensstemmelse med den indgået aftale mellem den danske stat og Hjemmestyret. Der har derfor været behov for en fornyet planlægning af hele skoleområdet.
En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Økonomidirektoratet, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har siden februar søgt at udarbejde et fælles oplæg som forventes færdig i den nærmeste fremtid, hvorefter det vil komme til politisk behandling.
Oplægget tager udgangspunkt i materiale i 3 hæfter som tidligere er blevet udarbejdet for Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur. Der tages desuden udgangspunkt i principperne for Atuarfitsialak samt i en fremskrivning af de forventede elever og klassetal og en vurdering af skolernes fysiske tilstand.
Landsstyret er naturligvis enig med Anthon Frederiksen i det vigtige i at sikre, at skolerne udgør gode fysiske rammer for elvernes undervisning og hele dagligdag. Derfor mener jeg også, at vi skal være enige om at fremme denne sag mest muligt. Og dette bør ske, som et led i beslutningerne om den samlede udbygnings- og renoveringsplan for folkeskolen i Grønland.
Landsstyret skal derfor med disse bemærkninger indstille, at forslaget om renovering og udvidelse af skolen i Qeqertaq behandles som en del af det samlede beslutningsgrundlag for skolerenoveringer, skoleombygninger og skolenybygninger i Grønland, således at skolen i Qeqertaq kan komme til at fungere på en hensigtsmæssigt måde snarest muligt.
Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Mikael Petersen, Siumuts ordfører.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen fremkommer med et forslag om renovering og udvidelse af skolen i Qeqertaq som blev ramt af brand sidste år. Fra Siumut har vi god forståelse for forslaget og støtter forslaget, ligesom Landsstyret i deres svarnotat udtaler forståelse for forslaget, og agter at finde en løsning på problemet.
Alle er klar over behovet for en renovering af skolen i Qeqertaq. Derfor vil vi gerne fra Siumut opfordre Landsstyret og Ilulissat kommune til at virke for, at der fremskaffes de nødvendige økonomiske midler hertil til næste. Qeqertaq er en driftig bygd med en god udvikling, det er driftige fiskere, der er mange børn og unge i bygden, hvorfor man også må udvikle fritidsmulighederne for disse børn og unge, hvorfor vi fra Siumut ønsker, at man også undersøger fritidsmulighederne i forbindelse med en renovering af skolebygningen.
Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget overgives til behandling i Finansudvalget forinden 2. behandling her i salen.
Tak. Næste taler er Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Vi har i Atassut stor forståelse for forslagsstilleren og støtter forslaget, da vi selv gentagne gange har forslag fremme om nødvendigheden af renovering og modernisering af de forældede skolebygninger i bygderne, og at de bliver mere tidssvarende, da vi i Atassut ved, at gode fysiske rammer også har en stor indflydelse af børnenes skolemæssige resultater.
I deres svarnotat siger Landsstyret, at de renoveringsarbejder der er igangsat i år, og udførelsen af disse arbejder er baseret på en aftale der er indgået mellem Hjemmestyret og den danske stat. I denne forbindelse har vi i Atassut forståelse for, at der i forbindelse med udførelsen af disse renoveringsarbejder har været nødvendigt at udarbejde nye planer, og Atassut går ind for, at dette arbejde i den nærmeste bliver bragt til politisk drøftelse i Landstinget, da vil være nødvendigt, at denne renovering gerne skulle harmonere med intentionerne i Atuarfitsialak den gode skole.
Vi vil i Atassut støtter Landsstyret i deres bestræbelser på i at beslutte, at hele renoverings- og moderniseringsarbejdet skal tages under et. Og det var vi havde at sige til forslaget fra Atassut, og vi tager derfor også Landsstyrets svarnotat til efterretning og anbefaler, at punktet nøje vurderes i et relevant udvalg forinden 2. behandlingen.
Så er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiits ordfører.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit er enig med Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om renovering og udvidelse af den omhandlede skole forsøges indplaceret i Finansloven for 2003. Efter den gængse procedurer kommer Landsstyret til at vurdere spørgsmålet om renovering og eventuelt udvidelse af skolen i forhold til andre skoler.
Når Landsstyrets forslag til Finanslov for 2003 så forelægger er det så Landstinget der så tager stilling til spørgsmålet og til Landsstyrets prioritering. Landsstyrets besvarelse til medlemsforslaget tager Inuit Ataqatigiit i det store og hele til efterretning, hvorefter skole indplaceres i den samlede prioritering over renoveringsopgaverne.
Der hvor forskellen er omkring det foreslåede er at den skade som skolen har været udsat for ved branden, hvorfor der er nogle særlige forhold der gør sig gældende her. Istandsættelse af skolen, istandsættelse af denne skade kan således dækkes af Hjemmestyrets forsikringer, og behøver således ikke nødvendigvis at vente på Finansloven for næste år. I den forbindelse vil jeg dog ikke udelade at nævne, at undervisningen på andre skoler desværre også er henvist til baderum, tidligere ditto, under trapper med mere, hvorfor renoveringsopgaven af det samlede skolevæsen må siges at være rimelig omfattende.
Tilstandsregistreringen af folkeskolens bygningsmasse er blevet påbegyndt i midten af firserne. Da det daværende Landsstyremedlem for området proklamerede at registreringen var gennemført ville begejstringen i Landstinget ingen ende tage. Men vi er mange der nok har taget glæderne for tidligt, for det taler de aktuelle faktiske forhold deres tydelige sprog herom.
At den pågældende tilstandsregistrering ikke altid har været objektiv og retfærdigt taget under et skyldes nok først og fremmest har været foretaget med mange forskellige øjne i de forskellige byer og bygder. Og dette er baggrunden for, at prioriteringen for gennemførelse af de nødvendige renoveringer og udvidelser af de enkelte skoler foretaget af landsstyreområderne både for Uddannelse og Anlægsvirksomhed ikke altid er i harmoni med de faktiske forhold og behov.
Inuit Ataqatigiit efterlyser de nævnte landsstyreområders syn på status på prioriteringen efter de foretagne tilstandsregistreringer. Ligeledes efterlyser Inuit Ataqatigiit fortsat standarden her i undervisningslokalernes alder, størrelse, inventar med mere for fremtidens folkeskole. Hvem har truffet beslutning om dette spørgsmål ?
Et godt eksempel herpå er den prisdifference som tidligere oplyst overfor renoveringen og udvidelsen af en af skolerne i Nuuk. Atuarfitsialak-udgaven skulle efter det oplyste være ca. 50 % dyrere end dagens kendte standard. Hvis Landsstyret fortsat fastholder denne super høje standard velvidende det økonomiske vigende grundlag, kan vi nok indstille os på, at den forventede tidshorisont på en 10-års periode til gennemførelsen af den planlagte udbedring af folkeskolens bygninger ikke længere rækker til.
Så behandlingen af herværende punkt giver os mulighed for at efterlyse, hvilke standard der sigtes efter til passende fysiske rammer for Atuarfitsialak, og hvem der har truffet denne beslutning, og hvornår denne beslutning er truffet. Tak.
Tak. Så er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet, Og bagefter er det Otto Steenholdt, løsgænger, men først er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Efter nøje gennemgang af Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om renovering og udvidelse af skolen i Qeqertaq har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Når vi kikker på de eksisterende forhold i Qeqertaq er det til at forstå, at forældrene og borgerne og ikke mindst børnene kæmper ihærdigt. Det går godt i bygden i Qeqertaq, og det vil naturligvis også være på sin plads, at forholdene også følger med med hensyn til skolevæsenet.
For ved hjælp af bygdeborgernes flotte egen indsats er det blevet etableret et produktionsanlæg til stor fordel for bygdens beskæftigelse og indtjening. Det er derfor nødvendigt, at man i en bygd, hvor muligheder for beskæftigelse og indtjening er gode, at man også kikker på skoleforholdene og sammenligner dem med de faktiske forhold.
Der har været en befolkningstilvækst i bygden de sidste år, og dette har betydet, at antallet af elever i bygden i løbet af de sidste 10 år er blevet mere end fordoblet, hvorfor det er yderst nødvendigt, at man også ser på skoleforholdene og optimerer dem, så de svarer til de aktuelle forhold.
Også dette retfærdiggøre som forslagsstilleren selv redegjorde for klart og tydeligt, at behovet for en renovering og udvidelse af skolen er nødvendigt og er af hastende karakter. Og her skal det understreges, at branden i den nye del i skolen i Qeqertaq desværre ikke har forbedret forholdene men forværret dem.
Dette har betydet, at skolen er blevet endnu mere fyldt op, hvilket har betydet, at man har været nødsaget til at inddrage både baderummet og det lille lærerkontor, og lærerværelset som undervisningslokaler.
Landsstyrets svarnotat til forslaget finder vi positivt idet de i besvarelsen indikerer, at det er nødvendigt, at man sikrer forbedring af skolebygningen, men vi mener at en indfrielse af børnenes behov ikke længere kan vente, hvorfor der er behov for handling nu.
Endvidere bliver det i svarnotatet sagt, at det har været nødvendigt, at foretage en ny planlægning over forbedringerne i en arbejdsgruppe. Desuagtet skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, og anser det som en uomtvistelig nødvendighed, at de anstrengte skoleforhold i Qeqertaq bliver vurderet særskilt.
Endvidere skal vi påpege, at skoleforholdene i Qeqertaq er så elendige, at Ilulissat kommune har meddelt Landsstyret, at kommunen er rede til at skyde penge ind til renovering og udvidelsen, og være med til finansieringen, selvom Hjemmestyret alene er ansvarlige for projektet.
Kandidatforbundet mener derfor, at kommunens tilbud viser, at kommunen er villige til at være med til at forbedre problemerne omkring skolen som er af meget presserende karakter. Vi skal derfor på baggrunden af tilbuddet, og som dokumentation for god vilje animere Landsstyret til, at der bliver foretaget en særskilt vurdering for at løse de presserende problemer omkring skolen i Qeqertaq.
Med disse bemærkninger giver Kandidatforbundet sin fulde tilslutning til forslaget, og anbefaler at punktet bliver henvist til det relevante udvalg.
Derefter er det Otto Steenholdt, løsgænger. Derefter Per Berthelsen, men først Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Når man prøver på at løse en ting samlet, så kan man komme i den situation, at der kommer situationer, hvor man bliver nødt til at handle særskilt, og det er forslaget udtryk for. Der har været brand, hvorfor forholdene blot er blevet forværret, ligesom det også af dagspressen fremgår at børnene bliver undervist i badelokaler.
Når man ligger vægt på børnenes uddannelse, så må man gå ind for forslaget og bane vejen for en snarlig løsning på problemet, da vi ikke kan acceptere, at vores elever skal undervises i baderum under Atuarfitsialak.
Med stor forståelse for forslaget mener jeg, at en løsning på problemet må fremskyndes, således at den får 1. prioritet, således t projektet fremskyndes og klarest snarest da behovet er meget stort.
Så er det Per Berthelsen, løsgænger.
Per Berthelsen, løsgænger.
Vi må passe på overfor for forslaget da hvis vi går ind for det, at hvis vi åbner op for det, så kan den ødelægge den samlede prioritering af den samlede renovering i denne kommende tid, hvorfor vi bør tænke os godt om før vi tager en endelig beslutning.
Men fra min side, vil jeg her i forbindelse med denne sag, og selvom jeg ligger vægt på en samlet prioritering, så mener jeg, at vi må kikke på forholdene i Qeqertaq som noget særskilt på grund af det skete, nemlig på grund af branden, således at jeg mener, at det er et akut problem vi må løse, hvorfor jeg går ind for det foreslåede, og at forslaget forinden 2. behandlingen henvises til behandling i et relevant udvalg.
Så er det forslagsstilleren, Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Indledningsvis skal jeg sige, at jeg er glad for den opbakning som er givet mit forslag fra samtlige grupperinger her i Landstinget. Jeg mener, at dette vil være til glæde for alle skolesøgende børn i Qeqertaq, hvorfor Landsstyret også har set problemet og har forståelse for problemet og har udvist vilje til at løse problemet, hvilket jeg er glad for.
Hvorfor jeg uden yderligere bemærkninger ... komme ind på Siumuts ordførers indlæg omkring fritidsforholdene i Qeqertaq, omkring børn o unge, så har disse heller ikke muligheder, hvorfor jeg byder Siumuts bemærkninger herom meget velkomne, da også forsamlingshuset i Qeqertaq ikke længere bruges som forsamlingshus, da det er blevet forældet, hvorfor jeg i den forbindelse skal sige, at vi fra Ilulissat kommune, for så vidt angår Qeqertaq har fremsendt en plan til Landsstyret som blandt andet omhandler en skoleudvidelse, og at man i den forbindelse uden brug af alt for mange yderligere midler også kan etablere et forsamlingssted i forbindelse med skolen som en mulighed.
Men først er det nødvendigt med en udvidet renovering og udvidelse af skolen, da der er et akut behov herfor, hvorfor jeg siger tak og er glad for jeres opbakning til forslaget.
Så er det Landsstyreformanden med besvarelse af de faldne bemærkninger, Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg bemærker den fulde opbakning til forslaget, og er glad for tilslutningen. Vi har sagt, at sagen skal søges løst hurtigt, selvom jeg ikke kan love om det kan nås i år, så skal jeg bemærke, at vi vil fremskynde sagen hurtigst muligt.
Til Siumuts ordførers bemærkninger så blev det sagt, at vi nok ikke kan komme uden om, at inddrage Finansudvalget i arbejdet.
For så vidt angår øvrige initiativer omkring Qeqertaq, så er det rigtigt, at der er fremsat planer omkring fritidsaktiviteter i Qeqertaq ud over skolen, og det er vi også forberedte på, og det vil i også søge løst i samarbejde med kommunen.
Vedrørende de øvrige faldne bemærkninger vil jeg lige nævne til Inuit Ataqatigiits spørgsmål omkring prioriteringer, så har jeg ikke et svar på rede hånd, men jeg vil love, at disse måske kan fremsættes som et særskilt forespørgsel, således at vi kan komme med uddybende besvarelse. Men på stående fod kan jeg sige, at den aftale vi har med staten omkring den store renoveringsopgave, at statens deltagelse i dette arbejde, at resultatet er opnået via forhandlinger, hvor staten giver flere hundrede millioner kroner hvert år til opgaven, hvor vi må følge statens principper til frigivelse af bevillingerne, hvorved der også bliver brugt længere tid på opgaven.
Men der skal ikke herske tvivl om, at i forbindelse med en nyvurdering af planerne og genvurdering af vurderinger, at vi satser på at dette vil blive løst hurtigt, således at vi kan sikre en bedre koordinering af hele området.
Jeg kan sige, at for så vidt angår Atuarfitsialak-planerne som pågår, at man allerede er begyndt på renoveringen af skolerne før Atuarfitsialak kom på tale, og at vi nøje følger med i udviklingen fra de relevante landsstyreområder, nemlig fra Landsstyreområdet for Kultur og Landsstyreområdet for Infrastruktur, som arbejdet med prioriteringerne.
Jeg skal også sige, at for så vidt angår prioriteringen, at hvis det er behov for en uddybning, så kan denne fremsendes som en skriftlig redegørelse. Jeg skal tilsidst sige, at vi fra Landsstyrets side vil gøre alt for at fremskynde arbejdet omkring løsning af problemerne i Qeqertaq, selvom jeg ikke kan love, hvornår det sker,
Så er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen ,ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg har blot en lille korrektion. Loritha Henriksen gør blot opmærksom på, at der er en lille forskel i det allerede omdelte ordførerindlæg, og det hun har sagt, men hendes indlæg vil blive omdelt i den rigtige udgave.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Der er ikke flere der har bedt om ordet, således er vi færdige med 1. behandlingen af punkt 76, Beslutningsforslag om renovering og udvidelse af skolen i Qeqertaq, hvor der er stort flertal der ønsker at sagens sendes til viderebehandling i Finansudvalget forinden 2. behandlingen på Landstingets efterårssamling senere på året i september eller i oktober.