|
Dagsordenspunkt 74-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag, onsdag den 17. april
Tom Ostermann, forslagsstiller, Kandidatforbundet på vegne af Anthon Frederiksen.
Baggrunden for Anthon Frederiksens forslag er, at vi igennem det seneste år gentagne gange har erfaret, at visse samfundsejede aktieselskaber på grund af utilfredsstillende og ansvarsløse handlinger enten får et stort underskud eller går i betalingstandsning og må indstiller deres aktiviteter med store omkostninger for Landskassen til følge eller også uddeler ledelserne og bestyrelserne landskassemidler i kammerateriets navn, hvilke kan betegnes som helt uanstændigt og uacceptabelt - en fremgangsmåde som vi bør sætte en effektiv stopper for.
Man kan komme med forskellige eksempler. eksempelvis følgende; For en del år siden da man ville igangsætte opdrift af ørreder i Qarslortuaq havde Landskassen en udgift på ca. 40 mio. kr., men projektet mislykkedes og i kammeratskabets navn blev Qarslortuaq solgt for en slik.
Et andet forhold som man kan tage som et eksempel er sagen omkring M/S Disko, hvor man efter at have påført Landskassen udgifter på store summer, så blev den solgt - langt fra med fortjenelse for Landskassen.
Og det sidste eksempel vi har haft er den utrolige ansvarsløse drift der har været i PUISI A/S som medførte at Landskassen tabte adskillige millioner. Vi kan også nævne forholdene omkring Royal Greenlands gæld på omkring 3 mia. kr. ikke mindst da det sidste regnskab viser, at der er et underskud på 1/4 mia. kr., og at man trods herfor giver gyldne håndtryk på adskillige mio. kr. til koncernenchefen og vicekoncernchefen.
Når man føler sig som medansvarlig for samfundet drift og erfarer dette, så kan man ikke undgå at føle sig beskæmmet. Nogle af vores børn mangle klasselokaler og bliver undervist i baderum, ja man kan ikke sige andet at nogle af vores toppolitikere og topembedsmænd leger efter forgodtbefindende med Landskassens midler.
Landet har brug for penge, og denne leg med samfundets penge må stoppes. Det må kræves, at en uansvarlig leg med samfundets penge bør være ansvarspådragende.
Vi siger til Tom Ostermann, der har fremlagt forslaget på vegne af Anthon Frederiksen. Så er det Landsstyreformanden med et svarnotat.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Da Landstinget traf beslutningerne om etablering af hjemmestyreejede aktieselskaber var et af hovedformålene, at selskaberne løbende skulle tilpasse sig ændringer på markedet, det vil sige, at de kommercielle element i selskabernes drift mere skulle i fokus. Desuden var det ønsket, at den kommercielle del skulle udskilles fra den offentlige forvaltning og de politiske processer, og de opgaver der hører herunder.
De hjemmestyreejede aktieselskaber er med baggrund i aktieselskabsloven selvstændige enheder, hvor Landsstyret som repræsentant for ejerne har indsat bestyrelser. Disse bestyrelsers hovedopgaver er at have det overordnede tilsyn og ansvar med selskabernes drift og økonomi.
For hvert enkelt hjemmestyreejede aktieselskab har Landsstyret det overordnede mål, at driften skal køre på en sund og forsvarlig økonomisk måde. Dette betyder, at det er bestyrelsens ansvar at påse, at ledelsen i de enkelte selskaber optimerer deres drift så hensigtsmæssigt som muligt.
I løbet af de sidste 5 år er der i fortsættelse af disse tanker etableret servicekontrakter, hvorved der skabes et klare skel mellem de ydelser som selskabet kan præstere på markedsmæssige vilkår, og de ydelser som Hjemmestyret ønsker varetaget af f.eks. fordelingspolitiske og beskæftigelsesmæssige hensyn.
I henhold til aktieselskabsloven er generalforsamlingen selskabets øverste myndighed. Generalforsamlingens opgaver er, at vælge bestyrelse og revision, at godkende årsregnskab, at træffe afgørelse om anvendelse af overskud og dækning af tab, og endelig eventuelt at ændre selskabet vedtægter og i mere sjældne tilfælde at opløse selskabet. I perioden mellem generalforsamlingerne ledes selskabet af bestyrelsen som på den efterfølgende generalforsamling må stå til ansvar for selskabets ledelse i den forløbne periode.
Revisorernes funktion er baseret på forskellige krav til lovgivningen. Revisoren kan også kaldes for samfundets tillidsmand. De giver og bestyrelserne og virksomhedernes daglige ledelse sikkerhed i det den offentlige godkendte revision har et personligt ansvar herunder ansvarsforsikret og udfører professionen under strenge regler for uafhængighed, habilitet og tavshedspligt.
I forhold til Landsstyrets direkte ejerrolle overfor de helt- og delvis hjemmestyreejede aktieselskaber bliver der forud for hver af aktieselskabernes årlige generalforsamlinger udarbejdet en ekstern analyse af årsregnskaberne af ekstern statsautoriseret revisor og som er med til at danne baggrund for Landsstyrets vurdering af selskabernes økonomiske udvikling.
Landsstyret skal gøre opmærksom på, at der inden for erhvervslivets sker bevægelser i både interne som eksterne forhold, og dette gør det nødvendigt løbende at vurdere behovet for generelle justeringer af rammer for de offentlige aktieselskaber aktivitetsudøvelse.
Konkret planlægger Landsstyret at udarbejde modeller for fremtidige strategiplaner, kriterier for udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelseskonstitution, regler om bestyresesansvarsforsikringer, kapitalstruktur herunder soliditets og udbyttemål for de enkelte selskaber, fremtidige rapporteringsværktøjer med mere. Disse modeller og retningslinier vil komme til at danne grundlag for konkrete beslutninger på de ordinære generalforsamlinger i 2003.
Det er endvidere Landsstyrets vurdering at de hjemmestyreejede aktieselskaber i deres egenskab af at være samfundsejede, dermed naturligvis også har store forpligtigelser overfor ejeren og det omgivne samfund. Dette bør i første omgang give sig udslag i, at der sker en opfølgning og justering af den gældende lovgivning.
I forhold til de af forslagsstilleren nævnte eksempler på selskaber der er mislykkedes er det Landsstyrets vurdering, at disse projekter ikke kan sammenlignes med de allerede etablerede omdannede aktieselskaber. Qasarsu..., Disko og PUISI var alle selvstændige erhvervsudviklingsprojekter med offentlige bidrag til især opstartsfasen. Faktum var da også, at det trods gode hensigter og formål, at de alle af økonomiske grunde måtte afsluttes.
Landsstyret har på baggrund af disse fejlslagne projekter og for at undgå fremtidige urentable projekter søgt at optimere og styrke beslutningsgrundlaget i forbindelse med Hjemmestyrets fremtidige projektinvesteringer. Der gælder som en fælles linie for de investeringer, som Hjemmestyret vælger at foretage, at formålet er økonomisk vækst, og fremvæksten af nye arbejdspladser til gavn for beskæftigelsen.
En del af de investeringer som Hjemmestyret gør finder dog sted efter retningslinier som er fastsat ved Landstingslov eller ved medfør heraf, f.eks. kan nævnes erhvervsstøtteordningen og finansieringsstøtten til landbaserede erhverv med videre.
Ved investeringer der falder ude for særlig lovgivning, vil der typisk være tale om projekter , hvor indhold og karakter i de enkelte tilfælde gør, at det vil være ønskeligt og ofte uhensigtsmæssigt, at træffe beslutninger ud fra generelle retningslinier. Kriterierne for en eventuel investering vil i sådanne tilfælde fremgå af sagernes politiske og administrative behandling som bevillingssager.
I sammenhæng med det politiske grundlag ligger Landsstyret tillige meget vægt på den økonomiske gennemsigtighed, hvor budgetter og driftsbeskrivelser er tydeligt beskrevet. Det er her et krav fra Landsstyrets side jvf. budgetregulativet, at der udarbejdes både drift-, balance- og likviditetsbudgetter med videre, og at disse er blevet gennemgået af eksterne eksperter så som statsautoriserede revisorer før der bliver udarbejdet en indstilling.
Det er Landsstyrets vurdering, at opnåelsen af det mest rationelle beslutningsgrundlag for fremtidige og nødvendige erhvervsudviklingsprojekter blandt andet sker ved en kvalitetssikring, og vurdering af eksterne eksperter. Eksempelvis funderet i SULISA A/S, hvis formål jo er at vurdere og opstarte og støtte forskellige erhvervsprojekter.
Landsstyret tager dog gerne opfordringen op fra forslagsstilleren op om at arbejde for en sikring af en bedre forsvarlig drift af de samfundsejede aktieselskaber, men ved at dette sker ved tilpasning til det gældende lovgrundlag, således at der sker en differentiering mellem det at være en privat aktieselskab, og så være et samfundsejet aktieselskab. I praksis kunne der være tale om, at de hjemmestyreejede aktieselskaber først og fremmest skal være mere synlige i offentliggørelse af blandt andet halv- og helårsregnskaber og de underliggende beskrivelser af driften.
Herved skabes en væsentlig udvidelse af offentlighedens muligheder for at følge udviklingen i selskaberne.
Med baggrund i at Landsstyret allerede nu er ved at udarbejde generelle justeringer af rammerne for de offentligtejede aktieselskabers aktivitetsudøvelse i forbindelse med udøvelse af Landsstyrets ejerrolle i de hjemmestyreejede aktieselskaber samt i forbindelse med en kommende justering af de relaterede lovgivninger foreslår Landsstyret, at forslaget ikke på det nuværende grundlag godkendes i den foreliggende form.
Og med disse ord overlader jeg hermed på Landsstyrets vegne af behandling af beslutningsforslaget fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen til Landstinget.
Tak. Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Per Rosing petersen, Siumut.
Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.
Tak. Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkning om beslutningsforslaget fra Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Ved nærværende forårssamling skal vi behandle en række forslag vedrørende ejerforhold i selskaberne. Ud over Anthon Frederiksens forslag skal vi 2. behandle medlemmerne af Revisionsudvalgets forslag som blev enstemmigt støttet ved 1. behandlingen. Forslaget drejer sig om åbne muligheden for, at Revisionsudvalget kan se nærmere på de hjemmestyreejede selskaber samt Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag om nedsættelse af en undersøgelseskommission.
Selvom Anton Frederiksen i sit forslag række selskaber der er gået konkurs er der forslaget ikke anvisning på, hvordan således problemer skal elever kan løses, hvorfor vi fra Siumut har svært ved at støtte forslaget.
Som alle ved er der etableret et Bestyrelsessekretariat under Landsstyrets sekretariat, og dette sekretariat er dette sekretariat er fortsat under udbygning. Man kan også opnå stramninger igennem styrkelse af dette sekretariat, hvilke vi har drøftet i Landstingets tidligere. Fra Siumut mener vi, at arbejdet kan fortsætte os via de øvrige initiativer. Derfor kan vi ikke støtte Anthon Frederiksens forslag i sin nuværende form. Tak.
Næste taler er Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Det er eller meget nærliggende at kunne støtte forslaget når man kun fokuserer på forslagets overskrift. Forslagets indhold mange og rigtige synspunkter. Men vi må erkende, at aktieselskaberne har regler der skal følges i henhold til aktieselskabsloven og som er svære at blande sig i.
Som det fremgår af Landsstyrets klare svarnotat, drives de hjemmestyreejede selskaber med de i loven anførte retningslinier, og de selskaber drives med egen bestyrelser og bestyrelsernes pligt og ansvarsområde er at føre tilsyn og ansvar for driften. Endvidere skal det nævnes, at det i følge loven er aktieselskabets hovedbestyrelse der er det overordnede organ, og at det er deres opgave, at udpege en bestyrelse og revisorer. Det fremgå også af Landsstyrets svar til forslagsstillerens forslag vil blive behandlet med henblik på at forbedre og sikre, at aktieselskabernes drifts drives på en forsvarlig måde. Landsstyret vil gøre dette ved at tilpasse de eksisterende love og ved at tilpasse disse.
Med disse ord skal vi fra Atassut tilkendegive vores fulde støtte til Landsstyrets bestræbelser på at sikre en mere betryggende drift af de hjemmestyreejede aktieselskaber.
Vi siger tak til Finn Karlsen, så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit ligger vægt på, at der for så vidt angår de helt- eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber, at der skal være en lang bedre mulighed for at føre tilsyn med disse, således at de også kan drives på et sådan grundlag, at de bliver mere synlige for så vidt angår det øvrige samfund og at der er ikke nogen grund, at vi tilstadighed sådanne initiativer.
Vi ved allesammen, at der er virkeligt er et behov, og da vi også i forbindelse med vores næste punkt, nemlig beslutningsforslag vedrørende mulighed for nedsættelse af undersøgelseskommissioner fremsat af os, så vil jeg blot her uden at komme med yderligere bemærkninger fra Inuit Ataqatigiits side meddele, at vi fra Inuit Ataqatigiit har fremsat forslag herom, at der bliver givet mulighed for et øget tilsyn og kontrol fra samfundets side med de helt- eller delvis ejede aktieselskaber, det har vi som bekendt fremsat forslag om flere gange her i salen.
Under Landstingets 2. forårssamling 1994, hvor vi behandlede forslaget til oprettelse af en Ombudsmandsinstitution foreslog vi også, at en af Ombudsmandens opgaver også skulle være tilsyn med Hjemmestyrets aktieselskaber, men dengang lykkedes det heller ikke. Under vores forårssamling 1996 foreslog vi fra Inuit Ataqatigiit, at der skulle gives mulighed for, at vi fik vores egen lovgivning omkring nedsættelse af undersøgelseskommissioner.
Netop dette år i 1996 under Landstingets efterårssamling foreslog vi også, at der blev dannet lovgrundlag for at der kunne oprette Tilsynsråd for de hjemmestyreejede aktieselskaber, således at man også derigennem kunne sikre øget tilsyn med blandt andet deltagelse fra kommuner og andre instanser.
Med vores forslag i erindring, skal vi beklage at forslagsstilleren her i sit beslutningsforslag ikke har kunne fremlægge et mere konkret forslag. Men som nævnt, så har vi i forbindelse med næste punkt fremsat et beslutningsforslag, så vil forslagsstilleren ved at støtte vores næste forslag sige, at vi på baggrund af dette ikke kan gå ind for forslaget, men skal opfordre til, at Kandidatforbundet vil støtte vores næste forslag i forbindelse med næste punkt.
Landsstyret siger i deres svarnotat uden at kommentere Landsstyrets svarnotat yderligere, så vil jeg blot pege på, at ønskerne om halvårlige regnskaber og mere synlighed i driften. at disse initiativer er Inuit Ataqatigiit enige i, ligesom andre børsnoterede selskaber også har en sådan pligt.
Men når dette er sagt, så skal vi også afslutningsvis kræve, at vi revurderer den gældende selskabslovgivning og revisionslovgivningen som vi sidst har drøftet i Landstinget i 1994, således at disse atter engang kan justeres til de faktiske forhold i det grønlandske erhvervsliv med mere.
Vi siger det, fordi at jeg er i besiddelse af ... da vi sidst drøftede aktieselskabslovgivningen og revisionslovgivningen og det er snart for 8 år siden, så mener jeg der er behov for en justering, at der er en klar behov for justering af lovgivningen.
Med disse bemærkninger vil jeg meddele, at Inuit Ataqatigiit ikke kan gå ind for forslagsstillerens forslag i den nuværende udformning.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til Anton Frederiksens forslag. Forslagsstilleren har ret i, at der er behov for en mere ansvarlig styring af Hjemmestyrets midler. Vi kan således ikke fra Kandidatforbundet acceptere, at når man mister Hjemmestyrets midler, at disse ikke får politiske konsekvenser.
Som forslagsstilleren nævner i sit forslag, kom han ind på, at Landskassen har mistet en hel del millioner p.g.a. dårlig styring, og hvis vi skal stoppe sådanne forhold, så kan man ikke komme uden om, at man indfører en øget tilsyn. F.eks. hvis vi kigger på forholdene i Puisi A/S, så må man sige, at Hjemmestyrets repræsentanter i Puisi A/S tilsidesatte deres tilsyn med den økonomiske drift af Puisi, hvorved Hjemmestyret er blevet påført et tab.
Det samme har været tilfældet i forbindelse med Hjemmestyrets engagement i M/S Disko, og sådanne forhold kan Kandidatforbundet ikke acceptere, hvorfor vi fra Kandidatforbundet overfor Landsstyret kræver, at de for såvidt angår de hjemmestyreejede aktieselskaber og når de vil yde disse selskaber penge, at de gør et ansvar gældende, hvis selskaberne mister Landskassemidler. Det kan ikke være sådan, at når Puisi A/S gik ned økonomisk, så blev der ikke påført et ansvar for ledelse eller bestyrelse, selvom det står klart, at med en bedre styring fra bestyrelsens side, så kunne man have undgået at man tabte penge.
Kandidatforbundet mener, at tilsynet med de penge, som Hjemmestyret bruger til selskaberne, at man må have større kontrol med disse. Kandidatforbundet tager som eksempel, at f.eks. da Puisi A/S kom op at køre, så blev det sagt, at der var blevet bevilget midler til produktion, til en produktion, som end ikke havde fabriksfaciliteter i Kina. Alt disse viser, at der er et behov for et øget tilsyn og kontrol. Der kan derfor ikke herske tvivl om dette.
De hjemmestyreejede selskaber skulle gerne generere midler til Landskassen, men når de til stadighed får et minusresultat, så mener vi ikke det er på sin plads, at man f.eks. giver gyldne håndtryk i millionklassen. Derfor er det meget nødvendigt, at der er behov for justering af aktieselskabslovgivningen til de herskende forhold. Det er rigtigt, at samfundet fattes penge, hvorfor det er nødvendigt med en bedre styring af samfundets midler, også i de hjemmestyreejede selskaber.
Det er vores opfattelse, at der mellem landsstyreområderne og selskaberne, at der må være en mere direkte kontrol med de bevilgede midler, da det ikke kan passe, at hvis man først tager politiske initiativer, medens tiden er gået.
Afslutningsvis kan vi sige fra Kandidatforbundets side, at Landsstyret har taget initiativer overfor aktieselskaberne, således at man sikrer bedre forhold omkring dette.
Med disse bemærkninger forstår vi Landsstyrets svarnotat således, at man har samme målsætning, og med disse bemærkninger vil vi gerne give vores tilslutning til Landsstyrets svarnotat og tage den til efterretning.
Per Berthelsen, løsgænger.
Til landstingsmedlem Anton Frederiksens forslag, så ??? forventet, at jeg ville hoppe med på vognen, men det er ikke på nogen måde tilfældet. Jeg vil gerne vende det hele lidt om, at jeg finder det betænkeligt, at forslagsstilleren ikke er her i salen. Jeg finder det betænkeligt, at forslagsstilleren måske p.g.a. at han er borgmester ikke sidder her i salen og fremlægge sit forslag.
Formanden påpeger overfor Per Berthelsen, at Landstinget allerede har godkendt, at Anton Frederiksen fik orlov fra Landstinget.
Vi kan ikke føre politik ikke kun på baggrund af kritik uden at fremsætte konkrete forslag, hvorfor Anton Frederiksens beslutningsforslag, for jeg mener, at baggrunden for beslutningsforslaget er meget mangelfuld, hvorfor jeg vil tage Landsstyrets svarnotat til efterretning og går ind for anbefalingen om, at man afviser Anton Frederiksens forslag i den nuværende form.
Vi har i dag stillet? forslag med mere kød på, hvor der er en langt klarere grundlag for at tage en beslutning. Her tænker jeg f.eks. på beslutningsforslaget vedrørende undersøgelseskommisioner, som vi senere også på et senere tidspunkt skal drøfte revisionsudvalgsbetænkning vedrørende Revisionsudvalgets kompetanceområder. Og det glæder jeg mig til.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg forstår forslagsstilleren fuldt ud. Dengang da man gav ledelsen gyldne håndtryk, så afstedkom det en stor debat i samfundet, og jeg forventer, at forslagsstilleren har taget udgangspunkt i dette, selvom jeg også skarpt har påpeget det skete. Det har jeg tidligere nævnt i forbindelse med pkt. 8. Og jeg nævnte, at jeg har stillet adskillige spørgsmål til Landsstyreformanden og taget godt imod Landsstyrets besvarelser af mine breve og henvendelser.
Jeg mener, at Landsstyrets svarnotat er troværdig og god, og på denne baggrund er jeg glad for forslagsstilleren, da jeg mener, at der er behov for en påpegning af de eksisterende forhold, og jeg er derfor tilfreds med Landsstyreformandens svarnotat og håber, at de vil forbedre forholdene fremover, og at vi ikke blot glemmer, hvad der er sket. Vi må såvidt muligt undgå gentagelser, og vi må også lære af vore erfaringer.
Jeg tager derfor svarnotatet til efterretning.
Ole Lynge, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit.
Vi siger tak til Otto Steenholdt. Så er det Tom Ostermann på vegne af forslagsstilleren.
Tom Ostermann, Kandidatforbundet.
Tak. Af Landsstyrets svarnotat fremgår, at der er taget forskellige initiativer, der kan forbedre forholdene, og jeg mener, at der er grundlag til at være tilfredse med disse initiativer, ikke mindst på baggrund af de forhold, der har været gældende indenfor Royal Greenland.
Jeg mener også, at man også må sætte spørgsmålstegn ved, at man ikke kan gøre noget ved aktieselskaberne og deres bestyrelser. Der er taget forskellige initiativer i den retning som vi ønsker.
Til Per Berthelsens bemærkninger vil jeg ikke kommentere det yderligere, men på den anden side vil jeg dog gerne sige tak til Otto Steenholdt for hans tilslutning til Anton Frederiksens forslag og vil iøvrigt henvise til vores ordførerindlæg. Men jeg mener at kunne drage den konklusion, at Landsstyret har prøvet at møde os, således at vi også ... vi er blevet mere vågne overfor de forhold, som vi bør påpege, ikke mindst fra landstingsmedlemmernes side.
Og med disse bemærkninger siger jeg tak for jeres bemærkninger.
Ole Lynge, næstformand, Inuit Ataqatigiit.
Vi siger tak til Tom Ostermann. Der er ikke flere der har bedt om ordet, udover Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg siger tak til opbakningen til mit svarnotat, således at Landstinget er tilfredse med vores initiativer. Det er rigtigt, at netop dette spørgsmål vedr. Royal Greenland, at jeg har besvaret Otto Steenholdts spørgsmål herom, og hvor vi også lovede, at der skulle fastsættes retningslinier, f.eks. omkring fratrædelsesgodtgørelser m.m., og det er allerede udarbejdet. Og jeg skal også sige, også selvom man kan sige, at der er tale om en politisk beslutning, at der er behov for sådanne retningslinier, og at vi indfører disse.
Jeg skal også sige, at for såvidt angår nærværende konkrete beslutningsforslag, at de faldne bemærkninger dér, så vedrører de punkter, som vi adskillige gange har taget op i denne sal. Her tænker jeg på sagen omkring Puisi, Disko og Qorlortorsuaq. I denne sag er der blevet afleveret mange redegørelser og oplysninger overfor Landstinget, og jeg må derfor henvise forslagsstilleren til disse redegørelser, hvor der allerede har fremkommet svar på mange af de rejste spørgsmål. Og jeg vil blot anbefale forslagsstilleren at gå tilbage, fordi vores besvarelser har jo ikke været anderledes.
Til slut skal jeg sige, at jeg er glad for den opbakning, som vi har fået til forslaget.
Ole Lynge, næstformand, Inuit Ataqatigiit.
Vi siger tak til Landsstyreformanden. Mads Peter Grønvold har også bedt om ordet igen.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Jeg vil overfor formandskabet anmode om, at vi for såvidt angår, at vi såvidt muligt prøver på at holde os til punkterne og ikke komme ind på sager om forskellige medlemmers fravær fra salen.
Formanden gentager, at man håber, at man ikke ??? tilbage til det og giver Mads Peter Grønvold ret i, at formandskabet og dermed Landstinget allerede har godkendt, at dem der ikke er her har orlov.
Jeg er glad for Landsstyrets svarnotat og ret uddybende bemærkninger om, at der allerede er igangsat konkrete initiativer. Tak.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Jeg har ikke det helt store at sige på nuværende tidspunkt, fordi jeg kan se, at Landsstyret også finder vores bemærkninger støtteværdige. Men jeg har dog en lille præcisering, det er derfor jeg har bedt om ordet.
I vores bemærkninger sagde vi, at det jo er på tide at selskabslovgivningen, som er meget omfattende, f.eks. vores lovgivning omkring aktie-, anparts- og andre selskaber og derudover den lovgivning der er omkring revisorer, f.eks. statsautoriserede revisorer og de forskellige anden lovgivning der er indenfor selskabsområdet, at der måske er behov for en justering på dette område, og at man undersøger dette nærmere. Det mener vi er nødvendigt, og jeg håber også, at Landsstyret er åbent overfor dette.
Det er et faktum, at Landstinget under deres behandling af dette omfattende lovgivning, som skete for 8 år siden under Landstingets efterårssamling >94, allerede fra dengang af har forholdene ændret sig meget. Samfundet udvikles til stadighed, også for såvidt angår aktieselskaberne. Det er derfor selvfølgelig glædeligt, at Landsstyret også med henblik på dette er åben for en revision af selskabslovgivningen, således at disse også tilpasses dagens forhold.
I den forbindelse er det vigtigt, at aktieselskaberne afgiver halvårsregnskaber, hvor forholdene er sådan, at aktie- eller anpartsselskaber, som gælder for Grønland, så er dette et krav i den nuværende lovgivning. Det er et krav i andre lande, f.eks. i Danmark, hvor danske selskaber skal aflevere halvårsregnskaber, for såvidt angår børsnoterede selskaber. Vi mener også, at dette bør være gældende i Grønland.
Et andet eksempel, som jeg også vil påpege er konkurslovgivningen. Puisi A/S er et ganske godt eksempel. Hvis man kigger på konkursloven, så kan der ikke herske tvivl om, at der er behov for opstramninger i den pågældende lovgivning. Dengang da Puisi-sagen blev drøftet i Landstinget for 2 år siden, der blev Landstinget nødt til at bruget Landstingets midler til Puisi A/S, hvor man anmodede kurator om at lede en undersøgelse af forholdene, men det mærkelige er, at de to kuratorer dengang, jurister og advokater, som var blev pålagt at være kuratorer har brugt 2 år for at undersøge Puisi-sagen og efterfølgende efter deres undersøgelser, og efter at have afleveret redegørelsen til Landsstyret uden at vi kunne gøre mere ud af konkurslovgivningen. Der er derfor behov for en opstramning af reglerne af konkursloven. Puisi A/S-sagen er et godt eksempel på behovet for en ændring af konkursloven.
Kuratorerne afleverede deres undersøgelsesresultat 18. december efter at have undersøgt forholdene i løbet af 2 år, netop den 18. december 2001 til Landsstyret, hvorefter politimesteren udtalte, at Landsstyret og Landstinget ikke kunne gøre mere, fordi tidsfristen udløb uden at gøre mere ved sagen den 18. december, hvorfor sagen er stoppet på trods af, at en del af dem, der havde investeret i Nanortalik A/S, f.eks. interessenter fra Nanortalik, som havde indskudt 1 mio. kr. i Puisi havde ønsket, at retfærdigheden skete fyldest. Men det har som sagt været umuligt p.g.a., at kuratorerne har udnyttet de muligheder de har haft i lovgivningen til at trække deres redegørelse i langdrag, hvorefter politimesteren ikke kunne gøre mere p.g.a. tidsfristerne, hvorfor det er absolut nødvendigt at de forskellige regler og lovgivning, der er omkring selskabsvirksomhed, at disse revideres og vurderes, om der er behov for stramninger. Og jeg håber, at Landsstyrekoalisionen efterfølgende også vil tage dette op som en opgave.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
For såvidt angår børsnoterede selskaber, som Johan Lund Olsen var inde på, så har disse pligt til at aflevere halvårsregnskaber. Så kan man selvfølgelig undersøge om der er mulighed for, at vores egne selskaber kan pålægges at udarbejde halvårlige regnskaber. Jeg mener ikke det er et problem. Det kan vi selvfølgelig undersøge. Men jeg mener ikke, at vi konkret skal tage en diskussion om en enkelt sag i denne forbindelse. De drøftelser vi har haft her i tinget, de politiske drøftelser, dem anser vi som at være færdige. Nogen af sagerne kører. Hvis man mener, at der er mere at drøfte i denne forbindelse, så må man tage den op selvstændigt. Det vi drøfter nu, det er vores mulighed for at udføre nye tilsyn med de hjemmestyreejede selskaber, og at man sikrer dette, hvor vi ikke skal drøfte enkeltsager som Puisi m.m.
Men for at undgå gentagelser vil jeg sige, at hvis vi tager Puisi-sagen op igen, så er det jo sådan, at samfundet har taget initiativ, fordi der ikke var nogen private, der ville tage initiativer selv. Vi tog Puisi op, fordi vi havde Nanortalik, som var ved at dø ud, hvorfor Landsstyret undersøgte forskellige muligheder for at skabe beskæftigelse i Nanortalik.
I forbindelse med Puisis konkurs, har vi også fortsat vores initiativer ved at vi har taget initiativ til, at man i Nanortalik oprettede en krabbefabrik. Vi må også kunne se på sagen fra forskellige vinkler, f.eks. så har Sulisa også fået mulighed for at få en del af de midler de har ?? tilbage via krabbefabrikken i Nanortalik. Og tak for det.
Ole Lynge, næstformand, Inuit Ataqatigiit.
Der er ikke flere der har bedt om ordet. Således er vi færdige med behandlingen af beslutningsforslag om etablering af en effektiv kontrolinstans, som skal føre tilsyn med hjemmestyreejede aktieselskaber. Så er 1. behandlingen færdig. Den er ikke blevet henvist til udvalg, men skal blot anden behandles under vores efterårssamling i år.