|
Dagsordenspunkt 28-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
17. mødedag, fredag den 10. maj 2002,
kl. 16.52
Ole Dorph, Landsstyremedlem for
Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Under 1. behandlingen af forslaget
til Landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v. på Landstingets
efterårssamling 2001 blev der fra flere sider efterlyst en formålsparagraf i
landstingsforordningen om daginstitutioner og dagpleje m.v.
For at tilgodese dette ønske, er der
udarbejdet ændringsforslag til forordningen. Forslaget til bestemmelsen om
formål har været til høring hos KANUKOKA, PIP, IMAK og enkelte daginstitutioner,
ligesom det har været drøftet i en arbejdsgruppe om den gode forberedelse til
den gode skole, Atuarfitsialak. Landsstyret har endvidere afholdt et
miniseminar med deltagelse af social- og arbejdsmarkedsudvalget,
arbejdsgruppen og de to faglige organisationer, hvor forslaget ligeledes har
være drøftet.
Udover ændringer med en indsættelse
af en formålsparagraf er der tilføjet en bestemmelse om finansiering, som er en
videreførelse af den nugældende ordning, som har hjemmel i Landstingsforordning
om hjælp til børn og unge.
Endelig indeholder ændringsforslaget,
at ikrafttrædelsen af forordningen sker den 1. januar 2003 i stedet for som
oprindeligt planlagt den 1. januar 2002.
Landstingets social- og
arbejdsmarkedsudvalg har efter 1. behandlingen af forslaget på efterårssamlingen
2001 gennemgået forslag til Landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje
m.v. og er fremkommet med en betænkning.
Udvalgets flertal bestående af
Siumut, Atassut og Kandidatforbundet fremsætter forslag om ændring af de
generelle bestemmelser, så det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
alle førskolebørn aktiviteter, der fremmer intentionerne i forbindelse med den
gode forberedelse til den gode skole. Landsstyret har imødekommet forslaget,
og det er medtaget i det fremlagte ændringsforslag som nr. 1 som et
ændringsforslag til '1.
Ovennævnte flertal i udvalget har
endvidere foreslået, at der indsættes en formålsbestemmelse i forordningen.
Landsstyret har imødekommet forslaget, og det er medtaget i det fremlagte
ændringsforslag som nr. 2 som en ny paragraf.
Til de ovennævnte to forslag, er der
en mindretalsudtalelse i betænkningen fra Inuit Ataqatigiit om ændrede
formuleringer samt yderligere præcisering af formålet ved at opdele bestemmelser
i to paragraffer, dels om formålet med dagtilbud, dels om at dagtilbuddene skal
tilbyde børn et sundt og trygt pædagogisk miljø.
Landsstyret kan ikke imødekomme mindretallets
forslag til at indsætte nogle meget detaljerede bestemmelser om miljø m.v. i
forordningen. Mindretallets synspunkter vil blive medtaget i de retningslinier
om institutionernes oprettelse og indretning m.v., som Landsstyret i henhold
til det oprindelige forslags '2, stk. 3 er bemyndiget til at
fastsætte.
Et enigt social- og
arbejdsmarkedsudvalg opfordrer Landsstyret til at undersøge muligheden for
indsættelse af en bestemmelse vedrørende nedsættelse af en
daginstitutionsbestyrelse, samt spørgsmålet om vederlag til denne.
I henhold til ovennævnte bemyndigelse
skal Landsstyret også fastsætte retningslinier for ledelse og drift af
daginstitutionerne. Efter den tilsvarende bestemmelse i landstingsforordning om
hjælp til børn og unge, er der udstedt et cirkulære, som bl.a. indeholder
bestemmelse om, at for hver daginstitution skal der vælges en bestyrelse
bestående af repræsentanter for forældre, personale og kommune.
Disse bestemmelser agter Landsstyret
at videreføre med hjemmel i denne nye forordning, og herunder vurdere i hvilket
omfang, der skal ske ændringer.
Landsstyret vil følge udvalgets
opfordring til at drøfte dette med KANUKOKA og herunder drøfte spørgsmålet om
vederlag, som i givet fald vil være en driftsudgift for institutionerne.
Udvalget har endvidere foreslået, at
der medtages en bestemmelse om finansiering i forslaget. Dette forslag er
imødekommet af Landsstyret og fremgår af ændringsforslagets nr. 3. Bestemmelsen
er en delvis videreførelse af nuværende bestemmelse i landstingsforordning om
hjælp til børn og unge.
For så vidt angår tilskud til
opførelse af daginstitutioner m.v., er der hjemmel til dette i Landstingsforordning
om socialvæsenets styrelse og organisation og det med hjemmel heri udstedte
cirkulære 213 om social udbygning. Der sker ingen ændringer på dette område med
fremlæggelse af forslaget til landstingsforordning om daginstitutioner m.v.
Bestemmelsen om, at Hjemmestyret kan
yde tilskud til drift af institutioner, er derimod ikke medtaget. Den nuværende
formulering har givet anledning til misforståelser, da enkelt kommuner har
troet, at de med henvisning til denne bestemmelse kunne søge tilskud fra en
pulje til drift af daginstitutioner. Det har aldrig været hensigten med
bestemmelsen, da tilskuddet til driften af daginstitutioner indgår i det
samlede bloktilskud til kommunerne. Dette er i overensstemmelse med hidtidig
praksis og den aftale der er mellem Hjemmestyret og KANUKOKA om
byrde-/opgavefordelingen på dette område.
Udvalgets betænkning indeholder et
afsnit om uddannelse, hvor udvalget opfordrer Landsstyret til i samarbejde med
KANUKOKA vedvarende at arbejde for, at de enkelte faggrupper på
daginstitutionerne fastholdes ved at forbedre deres lønforhold,
arbejdsbetingelser og prioritere deres efteruddannelse.
Landsstyret skal i den forbindelse
henvises til den igangværende undersøgelse af arbejdsforholdene for uddannet
arbejdskraft på det sociale område, som er iværksat efter beslutningsforslag
på efterårssamlingen 2001. Undersøgelsen forventes afsluttet om nogle måneder
og resultatet fremlægges på efterårssamlingen senere i år. Herefter vil det
blive vurderet, hvilke særlige tiltag der skal gøres på det sociale område,
herunder daginstitutioner og dagpleje. Eventuelle uddannelsestiltag vil ske ud
fra en samlet vurdering af uddannelsesbehovene.
Derudover skal Landsstyret henvise
til den netop indgåede tre-årige overenskomst med P.I.P., som begge parter har
udtrykt tilfredshed med, idet det formodes, at de forbedrede lønvilkår kan være
med til at fastholde pædagoger inden for det fag, de har uddannet sig til.
Landsstyret håber at have kommenteret
udvalgets bemærkninger til enkelte bestemmelser på tilfredsstillende vis.
Et flertal i social- og
arbejdsmarkedsudvalget bestående af Siumut, Atassut og Kandidatforbundet
indstiller forslaget til vedtagelse i den form det har, når Landsstyret har
fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med flertallets opfordringer, mens
et mindretal bestående af Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til vedtagelse
i den form det har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i
overensstemmelse med det enige udvalgs og mindretallets opfordringer.
Landsstyret har imødekommet
flertallets ønsker om ændringsforslag.
Med disse bemærkninger overlader
Landsstyret hermed forslag til behandling her i Landstinget.
Anders Andreassen, mødeleder,
Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så går vi over til ordførerrækken,
først er det Ruth Heilmann, Siumut. Derefter er det Godmann Rasmussen,
Atassut.
Ruth
Heilmann, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende
bemærkninger til forslag til landstingsforordning om daginstitutioner,
dagpleje m.v. I den forbindelse skal vi sige, at vi mener, at Landstingets
Social- og Arbejdsmarkedsudvalgs betænkning har imødekommet vore krav.
Da vi som sagt mener, at nærværende
forslag til 2. behandling og Landsstyrets ændringsforslag indeholder vores
synspunkter, er vi glade for Landsstyrets svar og takker for, at de tilføjer,
at kommunalbestyrelserne skal komme med tilbud til nye skolesøgende i
forbindelse med forberedelsen af Atuarfitsialak. Det er meget vigtigt med en
sådan formulering, idet dette harmonerer med tanken om at sætte barnet i
centrum ved at man søger at tildegodese
barnets forberedelse til skolestarten på bedste vis.
Vi finder at det er godt, at der er
nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med at barnet bliver bedst muligt
forberedt til skolestarten. Vi ved jo, at kommunerne tager dette alvorligt og allerede
arbejder på det i daginstitutionerne og i skolerne, hvor visse kommuner er
længere fremme end andre, og det er vi fra Siumut tilfredse med.
Kommunernes Landsforening, P.I.P.,
ISP, Direktoratet, IMAK og andre relevante instanser har bidraget positivt til
oplysningen af nærværende emne, og det vil vi gerne her takke for, og vi vil
gerne støtte deres fremtidige initiativer og ønsker dem alt mulig held og
lykke.
Fra Siumut lægger vi vægt på en god
forberedelse til Atuarfitsialak, og da vi allerede tidligere har krævet et godt
forberedende arbejde til en fortsat skolegang i den gode institution, er vi fra
Siumut meget veltilfredse med, at via nærværende forslag, at man åbner op for
en mere koordineret indsats, da vi finder, at dette er ganske naturligt.
Forældrene er ansvarlige for barnets
udvikling fra undfangelsen frem til barnets selvstændighed. Derfor er det
nødvendigt at understrege, at daginstitutionerne er et supplement til børnenes
opdragelse af barnet.
Fra Siumut lægger vi afgørende vægt
på, at barnet i sit hjem er omgivet af kærlighed, idet hjemmet er roden til
barnets opvækst hen imod selvstændighed. Det er meget vigtigt, at børn og unge
ikke forsømmes, idet de har krav på pleje og rådgivning fra de voksne med
henblik på støtte under opvæksten ifølge De Forenede Nationers børnekonvention.
Derfor er det meget vigtigt, at man baner vej for en koordinering fra
daginstitution, dagpleje og frem til skolerne.
Som en pædagog med god grønlandsk
baggrund har sagt, så må man forberede børnenes opvækst i samarbejde mellem de
berørte parter. Dette betyder samarbejde mellem hjemmet, skolen,
daginstitutioner, socialvæsenet og andre, og dette synspunkt tilslutter vi os
fuldt ud fra Siumut.
Om få dage skal vi vedtage
forordningsforslaget om Atuarfitsialak, og da vi i Siumut lægger vægt på, at
Atuarfitsialak må bygge på en god samklang mellem forældre, lærere og børn, er
vi helt enige i honoreringen af bestyrelserne med henblik på animering af
bestyrelsesmedlemmerne. Og vi mener, at dette vil styrke forældrenes
interesse, for så vidt angår driften af børneinstitutioner, at den bliver
forøget.
Da vi lægger meget vægt på
børneinstitutionsområdet, så ser vi frem til en vurdering fra Landsstyret og KANUKOKA
vedrørende vores henvendelse om honorering af bestyrelsesmedlemmerne i
børneinstitutionerne.
Fra Siumut er vi klar over, at
udviklingen på børneinstitutionsområdet er sakket bagud, ikke mindst på grund
af manglende økonomiske midler, hvorfor vi fra Siumut mener, at KANUKOKA og
Hjemmestyret bør formulere klare retningslinier for finansiering af
børneinstitutionsområdet.
Socialreformkommissionen anbefalede i
deres betænkning for 5 år siden, at man i 2005 bør nå frem til en dækningsgrad
på 80%, hvor den i dag er på 61%, hvorfor vi fra Siumut mener, at man er godt
opmærksom på dette. Fra Siumut mener vi, at kommunen tager god vare på børneinstitutionsområdet,
og at de bør tage god vare om det, ligesom det er lige så vigtigt, at man
tilvejebringer tilstrækkeligt antal uddannede pædagoger. Beklageligvis er der i
dag mangel på uddannede pædagoger, og dette harmonerer ikke med formålet om god
service over for børn og unge, hvorfor vi fra Siumut nok engang opfordrer til,
at man fra centralt hold også anvender tilbud om lokale eller decentrale
uddannelser inden for pædagogområdet.
Fra Siumut skal vi afslutningsvis
udtrykke vores forhåbning om, at forslaget går videre til 3. behandling i sin
nuværende form med flere til???, idet vi mener, at vores ønsker til lovgivningen
og dens målsætninger er imødekommet.
Godmann Rasmussen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende
kommentarer vedrørende forslaget til landstingsforordning om daginstitutioner,
dagpleje m.v.
Først skal jeg dog sige, at vi tager
Landsstyrets svarnotat til efterretning, og at vi er enige i Landsstyrets
svarnotat.
Som vi ved, så blev der under vores
efterårssamling sidste år efterlyst, at der ikke fandtes en formålsparagraf i
den gældende forordning, og at der var enighed om, at der skulle udarbejdes
sådan en formålsparagraf.
Vi vil også gøre det klart, at
problemet har været fremført mange gange før i forskellige sammenhænge, hvor
der også har været møder med Landsstyret des angående, hvor der også har været
berørt i forbindelse med Atuarfitsialak.
Ligeledes var det ellers meningen, at
forordningen skulle træde i kraft pr. 1. januar 2002. Der har været forskellige
høringer hos relevante parter, og på den baggrund er man fremkommet med et
forslag om, at dette træder i kraft 1. januar 2003. Derfor vil jeg gerne på
vegne af udvalget takke alle, der har været involveret i dette arbejde,
ligesom jeg også vil rette en tak til det solide flertal, der har været i
udvalget, bestående af Siumut, Atassut og Kandidatforbundet.
Med disse bemærkninger skal vi fra
Atassut gå ind for udvalgsflertallets indstillinger.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit
Ataqatigiit.
Tak. Forslaget til
landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v. er nu forelagt til 2.
behandling her i tinget. Socialudvalget har fremkommet med en betænkning, hvor
Inuit Ataqatigiit er fremkommet med mindretalsudtalelse, og vi vil derfor
meddele, at vi vil stemme derefter.
Inuit Ataqatigiit mener til
stadighed, at samfundets handlemåde over for børn og unge skal være målrettet,
sammenhængende og henvende sig til alle, og hvor det vigtigste mål skal være,
at barnets opvækst fra fosteret til voksen skal være sammenhængende.
Inuit Ataqatigiit mener også til stadighed,
at barnet i sin opvækstperiode mellem de 3 til 5 år, at dette skal danne
grundlag for folkeskolen. Derfor ønsker og mener vi i Inuit Ataqatigiit, at der
skal ske en grundig renovering af forordningsforslaget i forhold til
daginstitutioner, dagplejeordninger m.v., før der stilles forslag til
forordningsforslaget med deltagelse fra forældre og politikere og alle fra vort
land tilknyttede til arbejdet, så skal der udarbejdes en lignende ordning af
Atuarfitsialak-arbejdet, fordi vi mener, at man via sådan en ordning vil sikre
den bedste overgang fra daginstitution til folkeskole. Denne tanke og vurdering
bliver støttet fra de til arbejde knyttede. Vi vurderer fra Inuit Ataqatigiit,
at det fremkomne forslag til landstingsforordning ikke lever op til vores
ønsker og krav.
Vi skal til vore kolleger her i
tinget have, at man bemærker, at høringsperioden til ændringsforslaget kun har
været på 14 dage. Ligeledes skal vi også anmode om, at man bemærker, at det kun
er få parter, der er blevet hørt. Vi mener derfor det er uforståeligt, at
Landsstyret siger i deres forelæggelsesnotat, at der ikke er nogen modtaget
svar ved høringen.
Konsekvensen ved en vedtagelse af
forordningsforslaget bliver, at børn mellem 4 og 6 år, der ikke er kommet i
skole endnu, får tilbud om tiltag til en god skolestart. Derved bliver tilbuddene
flere til børn, der endnu ikke er kommet i skole.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at de
økonomiske og personalemæssige konsekvenser af forslaget ikke er blevet
tilstrækkeligt belyst. Vi har også forstået, at KANUKOKA også regner med, at
det vil blive nødvendigt med kurser, hvis forslaget kommer igennem.
Landsstyret har nedsat et udvalg, der
skal arbejde med en god forberedelse til folkeskolen til alle børn mellem 4 til
6 år. Udvalget er blevet stiftet ultimo november 2001, og skulle have været
færdig med sit arbejde ultimo denne måned i år. Dermed er udvalgets arbejde
endnu ikke blevet færdigt. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at udvalgets
anbefalinger og opfordringer skal danne grundlag for, at det burde have dannet
grundlag for socialudvalgets betænkning, da man derigennem kan sikre, at man
også respekterer udvalgets arbejde. Men som sagt, så har man fremsat et
ændringsforslag uden at vente på, at udvalget gør sit arbejde færdigt. Derfor
skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at 3. behandlingen af
forordningsforslaget bliver udsat til efterårssamlingen. Den medvirkende årsag
til vores forslag om udsættelse er, at et enigt socialudvalgs opfordring til
Landsstyret om oprettelse af bestyrelser for daginstitutionerne med KANUKOKA=s forståelse, at dette bliver fremsat i Landstinget som
et ændringsforslag til forordningen til efterårssamlingen.
Vi skal hermed opfordre vore kolleger
her i tinget til at sætte et generelt grundigt og ordentligt arbejde i forsædet
og vedtage en udsættelse af 3. behandlingen til efteråret, således at vi først
3. behandler forslaget til efterårssamlingen.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit fremsat
ændringsforslag til Landstingets ændringsforslag til forordningen, og vi vil
hermed kort gerne kommentere forslagene med de vigtigste hovedpunkter af vore
udtalelser.
Vi har fra Inuit Ataqatigiits side
lagt mærke til, at i formuleringen af tilbuddene fra daginstitutionerne til
børn, at de ikke kun skal passes, altså at man ikke kun skal have børn
logerende, men at de også skal have, at omsorg og forsorgen for børnene skal
tilkendegives.
Og vi skal også endvidere bemærke, at
kommunerne skal være vågne over for behovet for hjælp til børn med fysiske
eller psykiske handicaps eller på anden måde mangler hjælp, at disse også skal
tilbydes.
Inuit Ataqatigiit stiller
ændringsforslaget til daginstitutionernes og dagplejens grundlæggende formål,
og da det allerede er blevet fremsat i betænkningen, skal vi ikke gentage dem
her, og da vi som helhed er i mindretal i forhold til betænkningen, skal vi
stemme herefter.
Jeg skal også bemærke, at vi ellers
har ønsket, at reglerne blev præciseret, at daginstitutioner .... ved at de har
et godt miljø for børnene, at de sikrer, at man sikrer børnene sundhed ved at
de har et godt miljø. Det skyldes, at der sidste år var en doktorafhandling af
én ved navn Preben, som havde en doktorafhandling om øresygdomme blandt børn i
Grønland, hvor det viste sig, at der var en lang større grad af øresygdomme hos
børn, der var på daginstitution, hvor man allerede kunne mærke, at de havde
nedsat hørelse. Der er således behov for, at der fastsættes krav til det
fysiske miljø i daginstitutionerne, ligesom det også er blevet foreslået, at
der sker forbedringer af det fysiske miljø, også fordi der visse steder er for
mange børn pr. kvadratmeter.
At Landsstyret ikke er enig med os,
det tager vi til efterretning. Og det var, hvad vi havde at sige her fra Inuit
Ataqatigiit ved 2. behandlingen af forslag til landstingsforordning om daginstitutioner
og dagpleje.
Loritha Henriksen, ordfører,
Kandidatforbundet.
Efter at have fulgt nøje med i
arbejdet lige efter 1. behandlingen, har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger
til nærværende forslag til landstingsforordning om daginstitutioner og
dagpleje.
Fra Kandidatforbundet vil vi gerne
fremkomme med, at vi har fulgt med stor interesse i arbejdet omkring den gode
skole, og interessen er ikke blevet mindre, da man i forbindelse med disse
drøftelser også antog det som vigtigt, at også daginstitutionsområdet blev
inddraget i forbindelse med den gode skole, Atuarfitsialak.
Man har brugt meget tid fra udvalgets
side til at drøfte forslaget siden 1. behandlingen, og hvor man både har holdt
grundige høringer og møder med alle relevante parter, med det resultat, at
alle høringsparter kom med gode og grundige oplysninger, og vi vil hermed sige,
at vi anser dette som meget positivt.
Samtidig vil vi gerne her fremhæve, at
vi er meget tilfredse med, at Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe, og hvor
alle berørte instanser og de handicappedes forældre er med, hvorved der er
skabt en tæt kontakt til alle berørte instanser. Og under møderne med disse
parter, så har alle disse givet gode og positive tilbagemeldinger, som man også
kan bruge til fremtidige tiltag inden for børneområdet. Og vi mener, at dette i
sig selv er en gode.
Formålet med dette er, at man
tilgodeser børnene fra 4 til 6 år, at man tilgodeser deres færdigheder,
således at de er mere klædt på til at gå ind i folkeskolen, således at barnet
får det bedste fundament.
En af vores målsætninger i
Kandidatforbundet er, at der ikke skal være forskelsbehandling blandt børnene,
men at man skal arbejde for børnene under lige vilkår og efter de enkelte børns
behov. Vi skal også fremhæve, at vi også finder det vigtigt, at man skal
arbejde med barnet fra svangerskabet af, fordi man kun derved kan opnå en tryg
tilværelse for barnet, når man allerede samarbejder med de kommende forældre
under svangerskabet.
Med disse korte bemærkninger og med
henvisning til vore bemærkninger under 1. behandlingen har vi hermed
tilkendegivet vores tilslutning til forslaget her ved forslaget, hvor vi også
vil indstille, at forslaget overgår til 3. behandling.
Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.
Under vores tidligere drøftelser i
dag, nævnte jeg, at daginstitutioner og dagpleje, at .... nærværende forslag
til landstingsforordning har været til høring, ligesom udvalgsarbejdet har
været omfattende, hvor udvalget også har inddraget alle berørte parter, og jeg
vil tage den tilfredshed, der er fra høringsparterne til forslaget, hvor man
har udsat 2. behandlingen fra efterårssamlingen sidste år, således at den også
træder i kraft pr. 1. januar 2003.
Landsstyret har i overensstemmelse
med udvalgsflertallet fremsat ændringsforslag, hvilket jeg er enig i, og jeg
mener ikke, at de forskelle der er mellem mindretallet og flertallet ikke er så
store, da jeg mener, at KANUKOKA og Hjemmestyret skal være fælles om at dele
byrderne.
Og med disse korte bemærkninger går
jeg ind for forslaget.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for
Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
På Landsstyrets vegne siger jeg tak
for de faldne bemærkninger fra de forskellige grupper i Landstinget, og som
sagt så blev punktet 1. behandlet under Landstingets efterårssamling sidste år,
hvor man blev enige om, at den skulle 2. behandles her under forårssamlingen.
Baggrunden for udsættelsen har ikke
mindst været begrundet i, at social- og arbejdsmarkedsudvalget har ønsket, at
der blev udarbejdet et klart formålsparagraf til forordningen, som nu er blevet
udarbejdet og fremsat som forslag.
Jeg skal også sige, at det for så
vidt angår den grønlandske titel omkring Aulluinnarni meeqqeriviit,
ulluinnarni angerlarsimaffinni paaqqinniffiit@
- Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender gør rede for den grønlandske
titel, om hvorfor det står som skrevet og varsler, at de fra Landsstyrets side
fremlægger et ændringsforslag til forslagets titel til 3. behandlingen.
Jeg skal også sige, at der er
modtaget en del høringssvar, selvom f.eks. fra Aasiaat Kommunea har fået et
høringssvar, f.eks. fra socialforvaltningen, fra PPR, fra Fritidshjemmet
Aqqaluk her i Nuuk, IMAK, ligesom vi også har haft høringssvar fra KANUKOKA.
Disse høringssvar har dannet udgangspunkt i vores ændringsforslag.
Efter at have sagt det vil jeg lige
kommentere de faldne bemærkninger fra de enkelte partier.
Først vedrørende Ruth Heilmanns
bemærkninger om, at nærværende forslag har været udarbejdet efter grundigt
forarbejde, ved at man gav de bedste mulighed for at barnet kan blive forberedt
til en god skolestart, og jeg er glad for de bemærkninger, som falder fra
Siumuts side. Det er også rigtigt, at nærværende forordningsforslag har været
behandlet i udvalg og via flere møder, ligesom vi også har haft et seminar om
forordningen omkring formålsbestemmelse til forslaget ved at vi har inddraget
den bredest mulige vifte af parter indenfor området.
Det understreges også, at der skal
være sammenhæng mellem barnets udvikling fra undfangelse til barnets
selvstændighed, og at disse også skal slå igennem på daginstitutionsområdet. Og
det er jeg også glad for.
Siumut siger i deres ordførerindlæg
noget meget interessant, nemlig omkring mulighederne for en honorering af
bestyrelsesmedlemmerne i daginstitutioner, og det vil vi gerne have op i
Landsstyret. Jeg må beklageligvis sige, at daginstitutionsbestyrelsesarbejdet
er et område, som bliver svigtet af bestyrelsesmedlemmerne, hvorfor der er et
meget stort frafald, og det er betænkeligt og jeg mener, at vi bør animere
forældrene til at være mere aktive i bestyrelsesarbejdet omkring
daginstitutionerne. Og det vil vi også tage op i samarbejde med KANUKOKA og kan
måske inddrage det i bloktilskudsforhandlingerne. Men spørgsmålet er, om
hvilken ordning der kan findes på området.
Man kommer også ind på anlæggelse af
børneinstitutioner, som er sakket bagud i de senere år. Der har fra
Landstingets side kun blevet bevilget omkring 5 mio. kr. om året til
daginstitutioner, mens vi fra kommunerne har fået ansøgninger helt op til 80
mio. kr., hvorfor der også et gab der, hvor jeg håber på Landsstyrets side, at
vi for så vidt angår børneinstitutionsområdet vil kunne løse dette problem
således, at vi som ønsket af Socialreformkommissionen kan komme op på en
dækningsgrad på 80%, hvilket vi er meget langt fra i dag.
Ruth Heilmann kommer også ind på, at
der i de senere år har været problemer med at tiltrække tilstrækkeligt antal
uddannede pædagoger, og det kan vi jo vist alle være enige om, hvor det siges,
at halvdelen af personalet ikke er uddannede.
På baggrund af de seneste
overenskomstresultater, så har vi alle vores forhåbninger til, at dette kan
være et skridt i den rigtige retning, således at vi tiltrækker flere uddannede
pædagoger til daginstitutionsområdet, på baggrund af den nys undersøgende
aftale indenfor området. Og vi håber alle sammen, at denne vil bane vej for, at
flere uddannede pædagoger bliver ansat indenfor området.
For så vidt angår en decentral
uddannelse indenfor uddannelse af pædagoger til daginstitutioner, så mener jeg
at vide, at der er 3 kommuner, der er klar til at igangsætte en sådan uddannelse,
men problemet som man er strandet på er som regel økonomien bag. Men jeg håber,
at vi også ved en styrket uddannelsesindsats, bl.a. via decentralisering kan
uddanne flere pædagoger i fremtiden.
Til Godmann Rasmussen, Atassut, så
giver denne sin tilslutning til Landsstyrets forslag, og det siger jeg tak for.
Til Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz
Narups bemærkninger, så er jeg selvfølgelig enig i principperne bag Inuit
Ataqatigiits ordførerindlæg. Asii Chemnitz Narup har også ret i, når hun siger,
at arbejdet langt fra er færdigt, idet det er først nu vi skal gå rigtig igang
med f.eks. implimentere overgangsordninger i den kommende tid for at lette
overgangen fra institution til folkeskole på baggrund af de nye foreslåede
formålsbestemmelser. Der er behov for at inddrage kommuner, daginstitutioner,
skoler, forældre m.m., og det kan vi ikke komme uden om.
Jeg har allerede besvaret Inuit
Ataqatigiits bemærkninger om høring tidligere, hvorfor jeg ikke skal gentage
det her.
Inuit Ataqatigiit kommer også ind på,
at vores tilbud til børn og unge også skal forøges, og det er jeg også
fuldstændig enig i, og jeg er derfor glad for, at man fra kommunalt hold også
er blevet meget mere vågen overfor dette område ved at man giver flere tilbud
til børn, også på baggrund af den debat, der har været omkring børn og deres
situation i samfundet. Jeg mener, at udviklingen går i den rigtige retning.
Som tidligere sagt, så er det også
rigtigt, at der er behov for fortsatte uddannelsesinitiativer og kurser
indenfor området.
Inuit Ataqatigiit ønsker også, at 3.
behandlingen af forordningsforslaget bliver udsat til Landstingets
efterårssamling. Fra Landsstyrets side ønsker vi ikke, at dette sker. Men det
er dog rigtigt, at udvalget endnu ikke har færdiggjort sit arbejde, altså den
arbejdsgruppe, så har arbejdsgruppens ønsker til formålsparagraf indarbejdet i
forordningsforslaget, hvorfor disse allerede er indgået i behandlingen af
forslaget.
Det er også rigtigt, at alle børn
skal behandles lige, uanset om de er raske eller handicappede, men handicappede
børn har også behov for særlige indsatser, og jeg mener, at kommunerne også er
klar til at tage det op.
Til Kandidatforbundets Loritha
Henriksens bemærkninger, så giver Kandidatforbundet også deres tilslutning til
Landsstyrets forslag. Kandidatforbundets ordfører Loritha Henriksen kom også
ind på den nedsatte arbejdsgruppe, og at denne arbejdsgruppe har udført et godt
stykke arbejde hidtil, og at arbejdet har været godt, åbent og positivt med det
resultat, at der nu er fremsat forslag til en formålsparagraf til forordningen.
Jeg siger tak til Kandidatforbundets bemærkninger og skal afslutningsvis til
Otto Steenholdt sige, at .... Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender
præciserer over for Otto Steenholdt, at der er forskel på døgninstitutioner og
daginstitutioner. Vi har ikke snakket om daginstitutioner tidligere i dag, men
om døgninstitutioner (?). Det var således blot en præcisering til Otto
Steenholdt.
Men vi kan ikke komme uden om, at vi skal
til at forhandle med kommunerne om økonomien bag. Men jeg er glad for, at Otto
Steenholdt giver sin tilslutning til forslaget. Det var hvad jeg havde at sige.
Anders Andreassen, mødeleder,
Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Tak. Så er det Ruth Heilmann, Siumut
for anden gang.
Ruth
Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak. For en kort bemærkning. Det er
måske heller ikke nødvendigt at jeg kommer herop igen, men jeg siger tak for
Landsstyremedlemmets bemærkninger vedrørende vores ordførerindlæg, også fordi
vi har haft mange drøftelser des angående, så mener jeg, at det ikke længere er
nødvendigt at skulle tage det op igen her.
Med hensyn til honorarer til
bestyrelserne i daginstitutionsområdet, det tager jeg godt imod. Og jeg mener,
at sagen vil blive yderligere behandlet i udvalget, og jeg regner med, at man
have indgående drøftelser her.
Hvad angår overgangsordninger og de
værktøjer man har, og de resultater man har opnået, så mener jeg, at vi kan
mødes med Inuit Ataqatigiit med deres bemærkninger om, at emnet kræver
yderligere drøftelser. I denne sammenhæng håber jeg, at Landsstyret har viljen
til at opfylde disse ønsker, nemlig med ønsker om opkvalificering af
personalet og også i samarbejde med andre instanser.
Anders Andreassen, mødeleder,
Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Tak. Vi skal snart til afstemning. Vi
kan måske nu stemme, fordi der ikke er yderligere markering, og jeg skal sige,
at et enigt social- og arbejdsmarkedsudvalg har opfordret Landsstyret til at
fremsætte nærmere bestemte ændringsforslag. Landsstyret har imødekommet denne
opfordring. Endvidere har et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og
Kandidatforbundet opfordret Landsstyret til at fremsætte nærmere bestemte
ændringsforslag. Landsstyret har imødekommet denne opfordring.
Et mindretal bestående af Inuit
Ataqatigiit har opfordret Landsstyret til at fremsætte nærmere bestemte
ændringsforslag. Landsstyret har ikke imødekommet denne opfordring, men har
tilkendegivet, at hvis mindretallets synspunkter vil blive medtaget i
Landsstyrets retningslinier for institutioners oprettelse og indretning.
Der stemmes nu om Landsstyrets
ændringsforslag. De, der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse
sig. 21.
De, der stemmer imod Landsstyrets
ændringsforslag bedes rejse sig. 6.
De, der hverken stemmer for eller
imod Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig. Ingen.
Landsstyrets ændringsforslag er
dermed vedtaget. Jeg skal foreslå, at forslaget i den nu foreliggende form går
direkte til 3. behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Er der nogen, der er
imod? Nej. Der er ingen, der er imod. Det er vedtaget.