Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 27-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Dagsordenspunkt 27

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning ved­rørende Grønlands tekniske Organisation. 

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Det fremgår af landstingsforordning vedrørende Grønlands tekniske organisation, at takster for vand skal forelægges for Landstinget Finansudvalg forinden ikrafttræden. Landsstyret foreslår, at takstændringer for vand ikke længere skal godkendes i Finansudvalget. Der skal derfor fremlægges forslag om, at foretage en justering af landstingsforordningen vedrørende Grønlands tekniske Organisation.


Ændringen vil medvirke til at smidiggøre og fremme godkendelsesproceduren for vand, og der opnås ensartede regler vedrørende godkendelse af taktsændringer for el, vand og fjernvar­me, således at Landstinget udstikker rammerne og Landsstyrets bemyndiges til at udfylde dem.

 

Reglen om forelæggelse af takstændringer for el og fjernvarme for Landstingets Finansudvalg blev ophævet ved Landstingets vedtagelse af landstingsforordningen om energiforsyning i 1997. Den fremlagte landstingsforordning har ingen økonomiske konsekvenser for det offent­lige. Forordningen vil lette det administrative arbejde, da arbejdsgangen er at fremsende takstæn­dringer til godkendelse i Finansudvalget udgår.

 

Landsstyret vil fortsat skulle godkende takstændringer og herigennem sikre sig, at taksterne fortsat ligger på et niveau der er samfundsmæssigt forsvarligt af hensyn til borgerne, industri­en og operatørerne.

 

Hermed vil jeg overlade punktet til Landstingets velvillige behandling.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur. Dernæst er det partiernes ordførere, Kandidatforbundet og løsgængerne. Først Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Landsstyret foreslår, at man i forbindelse med takstændringer for vand går væk fra at disse skal forelægges Landstingets Finansudvalg til godkendelse ved en ændring af den eksisterende forordning.

 

Hensigten er således at man i forbindelse med takstændringer fremmer en mere smidig god­kendelse procedurer og opnår ensartede regler. Siumut går med stor forståelse ind for Lands­styrets ændringsforslag til landstingsforordning, da man derigennem opnår at den allerede gældende bemyndigelse til Landsstyret, at godkende takstændringer for el og fjernvarme med mere, også kommer til at gælde ændringer i vandtakster, således at der sikres at Landsstyret har et ensartet grundlag at gå ud fra.

 

Vi siger tak til Ruth Heilmann. Næste taler er Godmand Jensen, Atassut.


 

Godmand Jensen, ordfører, Atassut.

Vi har i Atassut nøje behandlet forslaget vedrørende Landstingets dagsordenspunkt nr. 27 her i foråret vedrørende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning ved­rørende Grønlands tekniske Organisation.  Vi er i vores interne drøftelser af forslaget kommet til den konklusion, at forslaget vil indebære en bedre og mere hensigtsmæssigt og mere direk­te forbindelse mellem Grønlands tekniske Organisation, og kunderne.

 

Landsstyret forslag viser klart med ændringsforslaget, at hensigten er at der ved fastsættelse af elpriserne og ved fastsættelse af betaling for fjernvarme og/eller ved ændring af disse et ønske om, at have en mere direkte indflydelse på disse, og forslaget ved medføre at beslutningen kan træffes uden først at have konsulteret Økonomiudvalget.

 

Forslaget viser klart, at det ikke betyder noget rent økonomisk, men vil resultere i en smidi­gere arbejdsgang i administrationen, som ind til nu har været den forhalende part. Med disse bemærkninger vil vi fra Atassut tilkendegive vores fulde støtte til forslaget.

 

Vi siger tak til Godmand Jensen. Næste taler er Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til ændringsforslaget til forordningen vedrørende Grønlands tekniske Organisation. Først og fremmest skal vi forespørge om betegnelsen Grøn­lands tekniske Organisation før i tiden forkorte til GTO kan bruges som overskrift, da det er som om organisationen stadig eksisterer.

 

Landsstyret foreslår, at ændringer af takster for vand ikke længere forelægges Landstingets Finansudvalg til godkendelse. Dette vil føre til en administrativ besparelse til trods for det forbliver godkendelse kompetencen i Landsstyrets regi som det fremgår i fremlæggelsen. Inuit Ataqatigiit vil derfor uden yderligere kommentarer tiltræde forslaget som er fremlagt kort og klart til behandling under 2. behandlingen.

 

Vi siger tak til Paninnguaq Olsen. Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 


Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landsstyremedlemmets fremlæggelse skal vi meddele, at vi udmærket forstår bestræbel­serne for rationaliseringen, men vi skal dog fra Kandidatforbundet sige, at vi er interesseret i at vide, hvordan Landstinget kan følge nøje med i selskabernes drift. f.eks. Royal Greenlands. Vi er nemlig bekendte med, at vandregninger til en del af hjemmestyreejede selskaber er ble­vet reguleret. Vi vil ligeledes fra Kandidatforbundet gerne vide, hvilken synspunkt Finansud­valget har med hensyn til kontrol.

 

Selvom vi kan se, at ændringen vil medføre forenklingen af administrationen vil vi anmode om, at konsekvenserne bliver undersøgt at Finansudvalget. Med disse korte bemærkninger skal vi meddele, at vi afventer mere konkrete oplysninger inden vores beslutning.

 

Vi siger tak til Mogens Kleist. Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg kan se, at jeg under min forberedelser har skrevet ja, så jeg tilslutter mig derfor forslaget fuldt ud.

 

Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur kommer med en besvarelse. Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg siger tak til alle indlæggene, og jeg vil komme med et kort svar. Først til Inuit Ataqatigiits Paninnguaq Olsen med hensyn til overskriften GTO. Det har vi diskuteret her i salen tidligere og i år har Lovudvalget allerede arbejdet med netop dette, og vi arbejder på, at vi skifter navn­et ud til en mere tidssvarende betegnelse. Og jeg vil henvise til de dybere besvarelser, der allerede er blevet sendt videre til de forskellige afdelinger.

 

Med hensyn til fiskeritilsynet, så bliver det kørt på en meget ensartet måde alle vegne langs kysten med hensyn til dem lavere takter for industrierne med hensyn til vandtaksterne, så er der i de forskellige afdelinger indenfor Nukissiorfiit med hensyn til emnet, eksisterer der allerede nogle retningslinier herfor.

 


Med hensyn til Mogens Kleists forslag vil jeg sige, at man i 1999 i Finansudvalget, da jeg i sin tid var formand kom man frem med netop det her fremlagte forslag i den udformning den er i . Og allerede i sin tid har jeg tilsluttet mig forslaget.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Der er ingen der har markeret sig. Vi er så færdige med punkt 27, 1. behandlingen er hermed afsluttet. Siumut, Atassut, Kandidatforbundet og løsgæn­gerne har alle tilsluttet sig forslaget, og 2. behandles så på et andet tidspunkt.