Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 21-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

17. mødedag, fredag den 10. maj 2002, kl. 20.15

 

Punkt 21

 

Beslutningsforslag om beskæftigelsesfremme i vinterperioden.

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur)

(2. behandling)

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

På Landsstyrets vegne takker jeg Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg for deres overve­jelser og fyldestgørende betænkning. Landsstyret konstaterer, at et enigt udvalg tilslutter sig Landsstyrets betragtninger om, at der bør være tilslutning fra mindst halvdelen af lejerne, før en omdannelse bør ske. Landsstyret konstaterer samtidig med tilfredshed, at et flertal af udval­get tilslutter sig, at forslaget vedtages i den foreliggende form.

 

Forslaget er udsprunget af interesse fra såvel kommuner som lejere. Landsstyret takker derfor Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg for den store indsats, udvalget har ydet omkring behandling af forslaget, der indeholder væsentlige strukturmæssige muligheder for de enkelte kommuner for at fremme et medansvar fra borgerne på boligområdet.

 

Landsstyret er enig med udvalget i, at et andet af formålene med forslaget er at give kommu­nerne muligheder for at opføre nye boliger på grund af de forventede salgsindtægter fra udlej­ningsejendomme.

 

Landsstyret kan konstatere, at også mindretallet af udvalget er enig med Landsstyret i, at en boligs herlighedsværdi kan være svær at håndtere. Mindretallet eksemplificerer problemstil­lingen i betænkningen.

 

Forskellen på markedsprisen og den teknisk-økonomiske pris er bl.a. herlighedsværdien. Derfor vil to boliger, hvor den ene har udsigt til fjorden og den anden har udsigt til en baggård blive solgt til forskellige markedspriser. Det må der ikke herske nogen tvivl om.

 

Forordningsforslaget har derfor indbygget en mekanisme, der bl.a. tager højde for forskelle i herlighedsværdien, nemlig konjunkturpantet der nedskrives med lige store dele over 10 år.

 

En lejer, der køber sin bolig, for derefter at sælge den kort tid efter, vil formentlig de første 3-5 år ikke kunne sælge sin bolig med fortjeneste. Dette skyldes, at både konjunkturpantet og det offentlige lån forfalder til betaling ved ejerskifte, ligesom der ikke er afdraget nævnevær­digt på realkreditlånet. Desuden er en ejendomshandel med store omkostninger til skødeskriv­ning, salærer og stempelafgifter.

 

En lejer, der køber sin bolig, men som beholder den i f.eks. 10, 15 eller 20 år skal ikke tilba­gebetale konjunkturpantet, men det offentlige lån forfalder stadig til betaling ved ejerskifte. Efter 25 år, hvor alle lån er betalt, er huset frigjort for pantehæftelser, og det kan sælges for højeste bud.

 

Landsstyret har fuld forståelse for problemstillingen men finder, at den valgte metode er en løsning, der tilgodeser de rejste betragtninger. Hvis beliggendeheden skulle indregnes med f.eks. 100.000 kr. for fjordudsigt, og der efterfølgende bygges et nyt byggeri, som spærrer for udsigten, så vil den lejer, der har betalt for fjordudsigt føle sig snydt.

 

Et mindretal på et medlem af udvalget har opfordret Landsstyret til at svare på et spørgsmål, nemlig fra Kattusseqatigiit ligesom medlemmet ønsker, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal aflægge en redegørelse til Landstingets efterårssamling 2002, idet der forventligt ikke vil være noget at fremlægge. Af forordningsforslaget fremgår, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2002. Landsstyret finder derfor, at en evaluering på mindst 1-2 år vil være på sin plads, inden aflæggelse af en redegørelse.

 

For så vidt angår selve finansieringen af købet, så er der samlet set tale om en kredittid på 25 år. Den del af købesummen, der finansieres ved et realkreditlån, afdrages i de første 15 år. I de følgende 10 år afdrages det offentlige lån, der i de første 15 år er rente og afdragsfri.

 

Det er vigtigt, at finansieringstiden for ældre boliger ikke forlænges yderligere, idet mange af de boliger, der afhændes, allerede kan være flere år gamle. Der må i boliger, der f.eks. er 10 år gamle, forventes at være et reinvesteringsbehov om 25 år, hvor boligerne vil være 35 år gam­le.

 

For så vidt angår mindretallets spørgsmål om, hvor mange boliger der kan sælges, har Nuup Kommunea tidligere oplyst, at de forventede, at omkring 1.000 boliger kunne sælges. Lands­styret deler ikke Nuup Kommuneas optimisme.

 

På baggrund af estimater fra Landsstyreadministrationen og de finansielle institutioner forven­tes det, at det i de første 5 år er muligt på landsplan at sælge ca. 375 boliger, d.v.s. ca. 30.000 kvadratmeter, omfattende såvel enfamilie- og dobbelthuse, rækkehuse samt mindre etageejen­domme. Aktiviteten vil dog være afhængig af den konkrete interesse, muligheden for ekstern finansiering og den generelle økonomiske politik.

 

Det er Landsstyrets vurdering, at der ikke vil være mulighed for snyd i forbindelse med salg af boligerne. Der er i boligerne registreret pant for et 50% realkreditlån, et 40% lån til kommu­nen eller Hjemmestyret, og eventuelt et yderligere konjunkturpant på forskellen mellem mar­kedsprisen og den teknisk-økonomiske pris. I hvert fald konjunkturpantet og det 40% offentli­ge lån forfalder til betaling ved ejerskifte.

 

Afslutningsvist vil jeg endnu engang takke udvalget for deres fyldestgørende betænkning, og med disse bemærkninger indstiller Landsstyret hermed, at forslag til Landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger overgår til tredje behandling i den foreliggende form.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet og nu er det partiernes, Kandidatforbundets og løsgæn­gernes ordfører, først er det Tommy Marø, Siumut.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Ved nærværende andenbehandling af forslaget til landstingsforordning om omdannelse af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger skal vi knytte følgende be­mærkninger fra Siumut:

 

Fra Siumut skal vi allerede nu udtrykke at vi finder det godt og rigtigt at landsstyret har frem­sat forslag om lejer til ejer vedrørende de mangeårige udlejningsboliger. Uden at gentage vore bemærkninger fra førstebehandling af forslaget, kan vi konstaterer at forslaget som har været til genstand for mangeårige drøftelser nu synes at være klar til vedtagelse.

 

Landstingets bolig-, og infrastrukturudvalg vurdere da også forslaget som et godt forslag. Fra Siumut er vi også glade for at bolig-, og infrastrukturudvalget har behandlet forslaget meget grundigt blandt andet gennem høring af relevante instanser samt ved samråd med landsstyre­medlemmet for bolig-, og infrastruktur om bestemte spørgsmål.

Når forordningen træder i kraft, er der ingen tvivl om at de der har været lejere i mange år i den offentlige boligmasse vil få lyst til at overtage deres bolig, når de har råd til dette. Fra Siumut skal vi udtrykke vores tilfredshed med at lejere der fortsat ønsker at være lejere sikres deres hidtidige rettigheder.

 

Når forslaget bliver vel modtaget, vil hjemmestyret og kommunerne ved salg af udlejningsbo­liger få mulighed for at afhjælpe boligmanglen via indtægter fra salget, hvilket også fremgår af bolig-, og infrastrukturudvalgets betænkning.

 

Fra Siumut skal vi understreger at vi med stor forståelse støtter landsstyrets forslag om over­dragelse af udlejningsboliger til lejere, som ønsker at overtage deres lejeboliger som bolig-, og infrastrukturudvalget anbefaler dette. Fra Siumut vil vi understrege at det mest sikre ville være at lejeboligerne overdrages når flertallet af lejerne ønsker det. Derigennem kan man sikre, at den tidligere lejere som ejere kan styre de nye ejerboliger på en betrykkende måde.

 

Fra Siumut mener vi også, at det ville være mest givtigt for de nye ejere og det offentlige at : af lejerne går sammen om overtagelsen af lejeboligerne. Fra Siumut er enige med udvalgsfler­tallets indstilling om at den teknisk økonomiske vurdering bør danne basis for overdragelsen. Vores enighed bygger på et ønske om lige muligheder for at undgå de kapitalstærke får forret­ten.

 

Til slut skal vi opfordre landsstyret til at undersøge mulighederne for særordning for mange­årig trofaste lejere, i forbindelse med overtagelse af deres lejebolig. Her tænker vi i Siumut på lejere der har beboet en lejerbolig over 30 år.

 

Med disse bemærkninger støtter vi landsstyrets forslag til landstingsforordning om omdannel­se af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger. Og henviser til 3. behandlingen i den nuværende form.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingformand, Atassut.

Vi siger tak til Tommy Marø, næste taler er Gudmann Rasmussen, Atassut.

 

Gudmann Rasmussen, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger vedrørende forslaget om omdannelse af hjemmestyrets og kommunernes lejeboliger til ejerboliger.

 

Som alle ved har sagen vedrørende at give lejerne til at være ejere af deres boliger været frem­sat og drøftet mange gange før. Det har jo aldrig set i lyset af den gældende lov aldrig været muligt at blive lejer af en bolig, selvom man har været lejer i mange mange år. Derfor er det glædeligt at landsstyret har arbejdet hen imod en løsning af dette problem. Og dette støttes og forstås af et stort flertal i udvalget. Dette ville give mulighed for dem der allerede har råd til det at få mulighed for at få egen bolig og dette imødeses og tilskyndes med glæde i udvalget. Endvidere er udvalget tilfreds med at lejere der ikke ønsker at blive ejere, bibeholder deres nugældende rettigheder.

 

Med disse ord skal vi fra Atassut meddele at vi vil stemme for forslaget under dets 3. behand­ling.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingformand, Atassut.

Vi siger tak til Gudmann Rasmussen, næste taler er Paninnguaq Olsen.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis skal jeg udtale at vores ordførerindlæg er udarbejdet før vi havde læst lands­styrets svar, men at det ikke har givet anledning til ændringer i vores bemærkninger.

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til forslaget til landstingsforordning om omdannelse af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger:

I forbindelse med landstingets infrastruktur og boligudvalgets samråd med landsstyremedlem­met har vi fra Inuit Ataqatigiit forespurgt, om man i forbindelse med salg af huse også skal vurdere disse huses salgsværdi. Til vores spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit og fra landsstyremed­lemmet for bolig-, og infrastruktur oplyst, og jeg citerer @at når det engang er sådan at vur­deringen af hvad der er herligt er en meget  individuel vurdering fra person til person, hvad jeg kunne betragte som herligheden, kan andre betragte som en plage.

 

Vores forståelse fra Inuit Ataqatigiit fra landsstyrets melding er at landsstyremedlemmet vur­dere, at en lejlighed uanset hvor beliggende den er også i en boligblok med flere lejligheder, hvor en af lejlighederne har en god udsigt, at den skal handles til samme pris i forhold til lejligheder med dårlig udsigt.

 

Fra Inuit Ataqatigiit mener vi ikke, at det er retfærdigt, hvorfor vi fuldt ud mener, at det en absolut nødvendighed at huset herlighedsværdi også beregnes før den sælges. Hvis det ikke sker, så kan det forventes at folk der allerede bebor i en lejlighed med stor herlighedsværdi, at de får bedre muligheder for at sælge deres huse selvom de i forbindelse med købet ikke har vurderet herlighedsværdien.

 

Vi kan fra Inuit Ataqatigiit forvente at hvis man ikke vurdere herlighedsværdien, at så kan man hurtigere sælge de huser, der kan have en stor herlighedsværdi frem for de lejligheder med mere fine udsigter. Hvorfor vi her opfordre landsstyret til at fremlægge et ændringsfor­slag til 3. behandlingen og skal meddele at vi ikke kan gå ind for forslaget i dets nuværende udformning.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingformand, Atassut.

Vi siger tak til Paninnguaq Olsen, så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Jeg skal også til at begynde med meddele jer, at vi har fremkommet med nærværende besvarelse eller udtalelse før landsstyrets svarnotat.

 

Vi har fra Kandidatforbundet ikke noget imod formålet af boligudvalgets betænkning, da de større kommuner kun venter på landstingsforordningen.

 

Vi skal fra Kandidatforbundet nævne at vi har svært ved at accepterer kravet om at : af lejer­ne skal først accepterer for at kunne købe lejeboligen. Endvidere vil vi nævne, at vi opfordre og støtter at halvdelen af lejerne i boligblokken det vil sige 50% accepterer for at købe lejebo­ligerne, da det vil være mere gavnligt for køberne i forhold til forslaget.

Det kan jo blive et problem for lejerne i boligblokkene at halvdelen gerne vil købe og kan blive forhindret af lovgivningen. Er landsstyret forberedt på løsning at ovennævnte eventuelt kan blive aktuelt?

 

En af de problemstillinger der ikke er afdækket endnu er når der er tale om 2 ens boliger med forskellige udsigter. Hvis den ene bolig på grund af udsigten bliver dyrere, så vil vi gerne have at vide, hvilke betingelser man vil have.

 

Endvidere vil vi forespørge, om hvordan man eventuelt vil løse problemstilling fra kommu­nernes landsforening og det er i forlængelse af løbetiden fra 15 år eller 20 eller 30 år. Hvordan vil landsstyret forholde sig til eventuel forlængelse af løbetiden.

 

Vi vil gerne forespørge landsstyret om hvor mange boliger, man regner med at sælge, en af de ting vi savnede fra Kandidatforbundet var, hvordan man vil løse problemet de byer der ikke realkreditinstitutioner.

 

Det forholder sig således i dag, at det kun er de største kommuner der har mulighed for at komme igennem forslaget. Derfor tænker vi her på at give de mindre kommuner mulighed for dette. Hvad er bankernes holdning til planerne. Her tænker vi på Grønlandsbanken og Spar­bank Vest?

 

Hvad er ejendomsmæglernes holdning til køb af boliger, det kan jo være at man under vur­deringen benytter sig mere  fleksibelt af dem. Der er ikke nævnt, om hvem der skal stå for vurderingen i forslaget. Vi vil fra Kandidatforbundet nævne at det er vigtigt at man kommer med 2 vurderinger.

 

Vi vil fra Kandidatforbundet nævne at der skal være mulighed for at undersøgelse af følgende:

KANUKOKA, realkreditinstitutioner, banker, ejendomsmæglerne. Det er interessant at vide deres holdninger til køberne af lejeboliger. Derved afdækkes de byer der ikke har realkreditin­stitution og deres muligheder.

 

En af de ting som vi er i tvivl om, er hvordan kommunernes landsforening har reageret på landsstyrets krav. Der tænker vi på alle kommunerne. Vi har jo ikke noget konkret om hvad KANUKOKA=s holdning er.

Vi har med disse bemærkninger til forslagets forordning og håber at landsstyret vil være åben overfor at sætte kravet om køber af lejeboliger ned fra 75% til 50%.

Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingformand, Atassut.

Vi siger tak til Mogens Kleist, næste taler er Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.

Jeg er glad for forslaget. Som vi allerede ved så er beliggenheden af lejlighederne er hermed også med til at vurderingsprisen af de forskellige boliger. De fremtidige ejere af boligerne har selvfølgelig også tænkt på udsigten. Og det vil selvfølgelig også sætte prisniveauet i forhold til udsigten af en bolig og det er jeg slet ikke i tvivl om, at der vil begynde af komme uenighe­der imellem naboer og det må man også tage højde for allerede nu.

 

Hvad jeg har nævnt bør debatteres grundigere, boliger med en dårligere udsigt som kommer til at stå tomme hen og det er netop de forhold, vi må undgå, da det kan få konsekvenser for boligejere.

 

Det ville være for dårligt for de personer som stille og rolige, at de samme boliger, hvis de bliver opkøbt festglade personer. At sammenslutte en boligblok med ejere og lejere er ikke efter min overbevisning særlig hensigtsmæssigt. Det kan måske komme til at være en eller anden form for nedgørelse, hvis nogle af beboerne i en boligblok for eksempel er lejere og andre er ejere og dermed kunne man måske fristes til at tro, at man måske ville have en form for uenighed imellem lejerne og ejerne af boligerne. 

 

Det kunne jo være at de beboere med en dårligere udsigt, når de så flytter til en anden del af byen, hvor der er en bedre udsigt at de måske kan komme af deres forrige bolig. Jeg håber, at man vil tage dette med i betragtningen i udvalgets videre behandling af nærværende forslag, således at man kan blive enige om hvilke retningslinier man vil have indenfor de områder, jeg har opremset. Jeg finder betænkningen interessant.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingformand, Atassut.

Vi siger tak til Otto Steenholdt, næste taler er landsstyremedlemmet for boliger.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Tak. Først vil jeg gerne sige tak til ordførerne. Jeg mener at den uenighed der ikke er en reel uenighed, hvis man læser forordningsforslaget godt igennem.

For så vidt angår de forskellige priser der nævnes, så fremgår det af lovforslagets '7 stk. 3 at en boligafdeling sætter en lejlighedsværdi, at det vurderes af en ejendomsmægler. Det fremgår således at husets værdi beregnes ligesom også markedsprisen også vurderes. Og i '11 i forsla­get står der blandt andet, at købsprisen altså den teknisk økonomiske pris, hvis den er 5% lavere end den vurderede markedspris, så vil der i forbindelse med et videresalg og for at undgå spekulation, så skal køberen erlægge en pant der svarer til forskellen mellem markeds­prisen og den teknisk økonomiske pris.

 

Og det fortsattes i stk. 3 at konjunkturpantet skal nedskrives i over en 10-årig periode med 1/10 hvert år. Hvis der for eksempel er 2 ens lejligheder, hvor den ene har en højere herlig­hedsværdi, så kan det være at den markedsøkonomiske pris er ens, mens en ejendom kan vurdere markedsværdien forskelligt. Det der menes i den paragraf, det jeg citerer er, at den forskel der er mellem markedsprisen, at den erlægges som et pant for at undgå spekulation i en pant som nedlægges gradvis ved en 10-årig perioden. Hvorfor den ikke kan misbruges og heller ikke bruges til spekulation, men til gengæld, så har den med en større herlighedsværdi, at ham der køber det får større forpligtelser. Hvor det først bedre vil betale sig at sælge den efter en længere periode end hvad der gælder for almindelige lejligheder.

 

Derfor mener vi fra landsstyrets side, at vi ikke er uenige om det. Tværtimod mener jeg, at vi har sikret forordningsforslaget imod spekulation. Ligesom vi også har sikret, at der også er større købsforpligtelser i forbindelse med køb af lejligheder med højere herlighedsværdi. Vi har derfor ellers følt at vores meningsopfattelser er ikke så forskellige at man også havde forstået vores vurderinger.

 

Til Siumutordføreren Tommy Marøs bemærkninger om at de penge man får ind ved et salg, at disse skal bruges til bygning af nye boliger efter godkendelse i landsstyrets finansudvalg. Og det er rigtigt og jeg kan dertil sige på landsstyrets vegne vedrørende Siumuts forslag om, hvis man har boet 30 år i den samme lejlighed, om hvordan vi kan finde en ordning på området. Så kan vi hilse dette velkomment og tage de op.

 

Atassuts ordfører Gudmann Rasmussens bemærkninger om ser jeg det som en støtte til lands­styrets svarnotat og det siger jeg tak for.

 

Til Kandidatforbundets Mogens Kleist så ønsker pågældende at den grænse der er sat til 75% eller : af beboerne at denne vurderes. Man skal erindre at der er 2 modeller i forordningen, hvor man enten kan overtage lejlighederne på andelsbasis, hvor 75+75% af beboerne ønsker at overtage det, så vil det kunne overtages som andelsboliger. Og hvis nogen ønsker det, så kan man også sælge lejlighederne enkeltvis. Der er således 2 modeller i det fremlagte.

 

Men jeg mener trods alt at den procentsats vi har sat os som mål, at den løbende skal vurderes, således at vi fremover ikke har lukket af for ændring af procentsatserne.

 

Til Mogens Kleist vil jeg også gerne sige, at KANUKOKA, de skal jeg sige, at forslaget også har været sendt til høring i KANUKOKA og i forbindelse med denne høring, har forslaget set forskellige ud i forbindelse med høringen, men på grund af høringssvarene er forslaget blevet ændret, jævnfør i overensstemmelse med høringssvarene.

 

Hvorfor jeg håber på landsstyrets vegne, at nærværende forordningsforslag overgår til 3. be­handling i den foreliggende form. Og det indstiller jeg hermed at landstinget går ind for det.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingformand, Atassut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet, så er der Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Olga Poulsen,  ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Ganske kort. Også for et par dage siden, da vi drøftede lignende områder om, så har vi stillet spørgsmål om lejernes rettigheder. Vi er vidende om og har erfaret at den der køber en lejlighed eller en lejer, hvis pågældende ikke ønsker at købe den, så kan han blive boende i sin egen bolig på gældende vilkår. Og det er vi glade for, men et andet spørgsmål som vi ikke har fået svar på eller som vi ønsker at der bliver regelsat om, således at en ejer efter købet af en eller anden grund, hvis lejerne ikke bliver i stand til at betale leje, hvordan er så vores retsstil­ling i så henseende. I forbindelse med punkt 18.

 

Vi mener, at det er vigtigt at man som lejer af en eller anden grund ikke længere betale til huslejen, hvad der sker med os, det er en rettighed som vi har. I forbindelse med 10-40-50 ordningen med lån fra banker og det offentlige.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingformand, Atassut.

Vi siger tak til Olga Poulsen, så er der Mogens Kleist.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi siger fra Kandidatforbundet tak til landsstyremedlemmets besvarelse og vi finder det inter­essant at Siumuts ordførers bemærkninger om at de er sådan, at der er mange familier, der har beboet deres lejligheder i nogen gange over 30 år. Og at man bør være åben overfor en anden ordning for at disse lejere også kan overtage deres boliger, fordi de faktisk er sådan, at hvis vi havde haft en sådan ordning for 30 år siden, så havde de jo stået som ejere af deres lejligheder nu. Hvorfor jeg er glad for, at landsstyret også vil undersøge dette nærmere.

 

Med disse bemærkninger skal vi sige at vi ikke er imod forslaget. Og siger tak til de sidstfald­ne bemærkninger fra landsstyremedlemmet.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingformand, Atassut.

Så er der landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Tak. Først vil jeg gerne sige på landsstyrets vegne besvare Olga Poulsens spørgsmål. Under gårsdagens debat omkring punkt 18, så vil jeg ikke gentage hvad jeg har sagt, men det vi har drøftet under punkt 18 er regler der beskriver lejers rettigheder. Det er det vi har drøftet i punkt 18 og i forbindelse med nærværende punkt, er det sådan, at hvis man køber en lejlighed så drøfter vi hvilke rettigheder man har.

 

Der er således 2 vidt forskellige ting. Hvis man køber en lejlighed så vil man have fuldstændig samme rettigheder som andre som har egen bolig. Før man køber en lejlighed eller et hus, så bør man nøje vurdere om man vil tage dette skridt. Som almindelig lejer så har man ret til boligsikring, men hvis jeg bestemmer at jeg vil være ejer, så har jeg ikke længere disse rettig­heder for eksempel til boligsikring.

 

Hvor jeg har samme status som andre husejere, hvorfor vi også fra landsstyrets side i forbin­delse med udarbejdelserne af nærværende landstingsforordningsforslag har forsøgt at sikre er, at lejerne før de køber deres egen lejlighed at de får de oplysninger de har brug for. Faktiske oplysninger, spørgsmålet er ikke om de oplysninger fra kommunerne eller hjemmestyret. Dem der sælge får pligt til at aflevere de rigtige og korrekte oplysninger om huset og at lejeren på denne baggrund tager endelig beslutning om han vi overgå fra lejer til ejer. Men når han bliver ejer, så får pågældende samme rettigheder som alle andre husejere og giver afkald på sine rettigheder som lejer.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingformand, Atassut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet.

 

Da der ikke er flere der har bedt om ordet så kan vi gå til afstemning her i forbindelse med andenbehandlingen af punkt 21, landstingsforordning om omdannelse af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger.

 

Et flertal i landstingets infrastruktur og boligudvalg bestående af Siumut og Atassut har i udvalgets betænkning indstillet forordningsforslaget til vedtagelse.

 

Et mindretal i landstingets infrastruktur og boligudvalg bestående af Inuit Ataqatigiit og

 

Kandidatforbundet indstiller forordningsforslaget til forkastelse.

 

Der stemmes nu om forordningsforslaget og jeg vil anmode de der stemmer for forordnings­forslaget om at rejse sig:

?

De der stemmer imod forordningsforslaget bedes rejse sig:

6.

Og endelig vil jeg anmode de der stemmer hverken for eller imod forordningsforslaget om at rejse sig:

Ingen.

Jeg foreslår at forslaget i den nu foreliggende form går direkte til 3. behandling uden fornyet udvalgsbehandling.

 

Er der nogen der har indsigelse herimod. Det er der ikke. Hvorfor jeg betragter det som vedta­get.

Jeg har en redegørelse for dagsordenen før jeg går i gang, jeg nævner dagsordenen for på mandag.

 

Behandlingen af punkt 69 omkring et beslutningsforslag omkring en ny revurdering af fugle­bekendtgørelsen. Så indstilles det fra frednings-, og miljøudvalget at punktet færdigbehandles under indeværende samling. Udvalgets ønske om færdigbehandling under indeværende sam­ling er landsstyret enige i, hvorfor punktet vil blive andenbehandlet på mandagens møde den 13. maj hvorfor den skal på dagsordenen på mandag.

 

På baggrund af et ønske fra landsstyret vedrørende punkt 29, 3. behandling af landsstyrets forordning om folkeskolen så sker 3. behandlingen onsdag den 15. maj i stedet for som oprin­deligt foreslået på mandag.

 

For så vidt angår spørgsmålet om de ældres vilkår stilet af Anthon Frederiksen, så bliver spørgsmålet stillet mundtligt,  og forslaget er blevet optaget på dagsordenen som punkt 101 og vil blive taget op på mødet på mandag.