Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 20-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

4. mødedag, fredag den 12. april 2002

Dagsordenspunkt 20.

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg håber, at vi i når til enighed i løbet af resten af dagen. Og jeg skal på vegne af Landsstyret fremsætte forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboli­ger.

 

Forordningsforslaget er et led i Grønlands modernisering af hele andelsboligordningen, som  dels sker på baggrund af indhøstede erfaringer ed ordningen, dels som et led i den samlede boligreform og dels efter ønske fra aktører på boligmarkedet. Forordningsforslaget er desuden en følge af Landsstyrets generelle ønske om deregulering og forenkling af administrationen.

 

Efter den gældende forordning skal en entreprenør der ønsker at opføre boliger med henblik på at sælge dem til en andelsboligforening allerede ved byggeriets igangsættelse have indgået aftale med en etableret andelsboligforening der har opnået tilsagn om støtte.

 


Nyskabelsen i forordningsforslaget er at entreprenør kan starte et byggeri og under opførelsen sælge byggeriet til en etableret andelsboligforening, Derved er der ikke længere et krav, at en andelsforening skal have opnået tilsagn om støtte på tidspunktet for aftalens indgåelse.

 

Det er Landsstyrets vurdering, at forordningsforslaget vil indebære, at den samlede tid fra et projektsstart til slut vil reduceres med op til 2 år, idet byggeriet ikke længere tidsmæssigt er afhængig af den procedure der gælder for Landstingsfinansloven.

 

I det tidspunkt for udbetalingen af Hjemmestyrets og kommunens støtte til en andelsboligfore­ning ikke nødvendigvis er sammenfaldende med tidspunktet for byggeriets færdiggørelse og ibrugtagning, men der blev behov for finansiering i den mellemliggende periode. Det påhviler entreprenøren at skaffe finansieringen i denne periode i lighed med finansieringen af opførel­sesperioden.

 

Det er Landsstyrets forventning at forordningsforslaget vil øge efterspørgslen efter andelsboli­ger der opføres af en entreprenør, idet det forventes, at sådanne boliger kan opføres med stor­driftsfordele og tillige til lavere kvadratmeterpriser.

 

Forordningsforslaget skal desuden sikre lejernes rettigheder i de tilfælde, hvor eksisterende udlejningsboliger omdannes til andelsboliger, og hvor der er lejere der ikke ønsker at blive medlem af andelsboligforeningen.

 

I disse tilfælde skal Landsstyret eller en kommune indtræde som andelshavere og medlem af andelsboligforeningen. Lejeren kan herefter forsætte som lejer hos Hjemmestyret eller en kommune. Hermed sikres, at lejeren bevarer sine hidtidige rettigheder.

 

Andelsboligforeningen skal opkræve Landsstyret eller en kommune den boligafgift der er vedtaget på andelsboligforeningens generalforsamling, mens lejeren fortsat skal opkræves husleje efter de regler der gælder for huslejeberegningen i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.

 


I det jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til det fremsatte forordningsforslaget overlader jeg forslaget til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om andelsboliger til Landstingets velvillige behandling.

 

Det foreslås, at forslaget behandles i udvalget for Infrastruktur og Boliger inden 2. behandlin­gen. Tak.

 

Vi takker Landsstyremedlemmet Jørgen Wæver Johansen, og ordførerne fra Kandidatforbun­det og partierne. Næste taler er Tommy Marø fra Siumut.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Tak. Til Landsstyrets forslag om ændring af Landstingsforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om etablering af andelsboliger som ændret ved Landstingsforordning nr. 11 af 6. november 1997 og ved forordningen nr. 17 af 12. november 2001 skal vi knytte følgende bemærkninger fra Siumut.

 

I forbindelse med ændringsforslaget til forordningen om andelsboliger og Landsstyrets be­grundelser her til, drejer sig forslaget om forenkling af administrationen af tilskuddet til an­delsboligforeningen og entreprenørerne der ejer nye boliger.

 

Fra Siumut skal vi klart meddele, at vi fuldt ud støtter forslaget om ændringer med henblik på forenkling af administrationen.

 

Uden yderligere bemærkninger skal vi indstille, at forslaget overgår til behandling i Landstin­gets Udvalg vedrørende Boliger, Kommunikation og Infrastruktur forinden 2. behandlingen her i salen.

 

Vi siger tak til Tommy Marø. Næste taler er Godmand Rasmussen fra Atassut.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Vi er alle klar over at punktet er en naturlig årsag til udviklingen og er en naturlig ting til den viden som vi efterhånden har tilegnet os. Derfor har vi i Atassut efter en nøje gennemdrøftelse af punktet ikke mange kommentarer.


Vi er tilfredse med den forbedring der er sket i forbindelse med forslagets fremlæggelse. Vi kan i Atassut konstatere, at der er sket fremskridt i serviceringen af forbrugerne, og at der er sket forenklinger på administrationssiden.

 

En af de ting Atassut har påpeget er, at entreprenøren skal aftale leveringstidspunktet med andelsboligforeninger. Det er også en god tanke og vil nok medføre en større investeringslyst fra andelshaverne når der i forvejen kan opnå aflveringsaftaler med entreprenørerne, og at der ved dette vil kunne opnå en nedsættelse af nuværende byggepriser, da vi ved hvor krævende det kan være for bygherren når byggepriserne er så høje.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut anbefale, at punktet behandles i udvalg inden 2. behandlingen

 

Vi siger tak til Godmand Rasmussen. Næste taler er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit anser tilstadighed muligheden for gode tiltag til løsningen af den store bolig­problematik som yderst væsentlig.

 

Inuit Ataqatigiit ser det som positivt, at forslaget har som mål, at deregulere og forenkle admi­nistrationen. Men Inuit Ataqatigiit finder det ønskeligt, at mulighederne for private grønlands­ke håndværkere som driver mindre virksomheder afdækkes af udvalget. I denne forbindelse tænker vi på, at rettighederne for entreprenører og håndværkere som driver mindre virksomhe­der ikke ens.

 

Inuit Ataqatigiit har forhåbninger til, at forslaget skal indebærer, at fremskyndelse af byggeriet på op til 2 år. Men vi vil gerne få afdækket, hvorledes byggerier som finansieres via det of­fentlige tilrettelæggelse i forhold til finanslovene, idet midlerne skal gives uden at vide, hvor store beløb det drejer sig om.

 


Grunden til vores spørgsmål er, at man vil ændre på tilsagnet om tilskud til andelsboligfore­ninger. Hvad vil der ske når en entreprenør melder betalingsstandsning ?  Og vi ønsker be­svarelse af spørgsmålet.

 

Med disse bemærkninger overlader vi forslaget som vil indebære en mulig fremskyndelse af byggeriet til grundig behandling i Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg.

 

Vi siger tak til Olga Poulsen. Og næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

 

Tak. Vi vil gerne fra Kandidatforbundet om ændring af Landstingsforordningen om andelsbo­liger gøre opmærksom på, at andelsboligforeninger har så mulighed for, at sælge deres boliger videre. Derfor kan konsekvenserne for ændringerne af Landstingsforordningen om andelsboli­ger resultere i, at entreprenørerne kan forhøje prisen for bygning af boligerne.

 

Når entreprenøren har solgt de nybyggede boliger til andelsboligerne, hvem skal så holde øje med forskellen på det faktiske beløb på en nyopførelse af andelsboliger og entreprenørens egne priser ? Hvem skal stå for bestemmelsen af standarden på prisniveauet for en nyoprettel­se af andelsboliger ?

 

Med disse bemærkninger vil vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at man undersøger sagen nærmere før 2. behandlingen til efteråret.

 

Vi siger tak til Mogens Kleist. Og næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg har en meget kort bemærkning. Hvis jeg var entreprenør, og hvis jeg viste hvad jeg skulle have omkostninger til nybebyggelser, så ville jeg sikre mig, at jeg også ville have en form for fortjeneste ved videresalg af den nybyggelse jeg har bygget.

 


Men jeg kan se i forslaget, at man med den nye forordning vil sikre sig at prisniveauet ikke kommer til at ligge alt for højt i forhold til det nuværende prisniveau der er i dag. Og derfor er jeg glad for ændringerne om Landstingsforordning om andelsboliger ser ud som den gør i dag. Og jeg har ingen yderligere bemærkninger.

 

Og vi siger tak til Otto Steenholdt. Og jeg giver ordet videre til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Tak. Jeg kan høre på bemærkningerne at alle parter er enige i forslaget til landstingsbeslutning om ændring af Landstingsforordning om andelsboliger.

 

Jeg har dog bemærket, at til at begynde med, at Inuit Ataqatigiits ordfører Olga Pulsen har nævnt, at muligheden for gode tiltag til løsning af det store boligproblem, og derved formålet med Landstingsforordningen var at deregulere og forenkle administrationen.

 

Hvis der er tale om andelsboliger er der her tale om 15.000 kr. udgifter pr. kvadratmeter når der er tale om andelsboliger, og det er så grænsen. Og det er så ud fra de tal, at vi skal se på muligheden for at få tilskud til nybyggelse af andelsboliger. Og de kvadratmeterpriser der her er tale om skal vi i fremtiden prøve og se på, hvordan vi kan få prisniveauet til at lægge også i fremtiden.

 

Landstinget har alle besluttet, hvilke retningslinier der skal være inden for punktet. Jeg be­mærkede også, at Otto Steenholdt var bange for, at entreprenøren ville have en for stor fortje­neste. Med hensyn til andelsboligbebyggelse, så er der allerede på nuværende tidspunkt mulig­hed for tilskud til nyoprettelse af andelsboliger. Der er her tale om, at åbne nye veje for kapital der er risikovillig, og derfor er det netop den udvikling vi gerne vil bane veje for, at der kom­mer til at være mulighed for initiativer med kapital, som er risikovillige.

 

Og hvad der ville ske, hvis entreprenøren pludselig kommer med en betalingsstandsning. Først skal jeg sige, at entreprenøren selv står til ansvar for sit eget regnskab, og eventuelle betalingsstandsninger. Og jeg er sikker på, at entreprenørerne er klar over, at de kan komme til at stå i en situation, hvor de bliver nødt til at melde betalingsstandsning, og derfor har en vis sikkerhed bag sig.

 


Vi er selvfølgelig i Landsstyreområdet klar til yderligere og nærmere spørgsmål vedrørende punktet.

 

Ordfører.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur. Da der ikke har været andre markeringer går vi videre til næste punkt. Og før vi gør det, før vi går videre til punkt 21 vil jeg gerne udtale, at landstingsmedlemmerne må være flere her i salen, antallet af  landstings­medlemmer der sidder i salen er ikke nok.

 

Da der ikke har været andre markeringer er 1. behandlingen af punkt 20 hermed færdig. Fler­tallet ønsker, at sagen viderebehandles i Udvalget for Boliger og Infrastruktur, og hermed er punktet afsluttet.