Dagsordenspunkt 13-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, fredag den 3. maj 2002
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi.
På vegne af Landsstyret skal jeg takke Skatte- og Afgiftsudvalget for den store flertalsopbakning til Landsstyrets forslag.
Og til Udvalgets indstilling kan jeg oplyse, at Landsstyret ikke vil fremsætte ændringsforslag. På den baggrund indstiller Landsstyret de skattemæssige fradrag m.m. for 2003 fastsat som foreslået ved 1. behandlingen. Det vil sige uændret i forhold til 2002. Tak.
Tak, Og vi går nu til ordførerrækken. Først er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I Inuit Ataqatigiit mener vi, at det i dag er på tide, at ud fra de samfundsmæssige undersøgelser der er, også i betragtning af at de lavestlønnedes forhold skal lettes, og ikke mindst at man skal tilpasse lønningerne, og Inuit Ataqatigiit mener, at det kan opnås ved en tilpasning af de skattemæssige fradrag, hvorfor vi er kommet medet forslag, nemlig at personfradraget for 2003 forhøjes med 8.000 kr. til 48.000 kr., og at standardfradraget forhøjes med 2.000 kr. til 10.000 kr. Det ville betyde, at 80 % af befolkningen ville få gavn af det.
Levevilkårene og undersøgelse af disse viser, at såfremt 10 mennesker skal del 100 kr, så får de 5 af dem 90 kr. til deling, mens de resterende 5 blot får de 10 kr til deling. Og vi ved også, a undersøgelserne viser at 1/4 del af vort lands befolkning årligt får under 100. 000 kr. i indkomst samt at over halvdelen får under 200.000 kr. årligt. Disse forhold kan sidestilles med forholdene i Indien.
Inuit Ataqatigiit mener, at der dermed skal gøre tiltag. Hvor mange undersøgelser, afdækninger og levevilkårsundersøgelser skal der til før de længe ventede lettelser skal høres af Landstinget og Landsstyret. Vi ved, at vi har mange forskellige problemer i forhold til levevilkårene i vort land. Ligeledes ved vi, at det blandt andet er forårsaget af alt for forskellige vilkår med hensyn til indkomsterne og indtægterne.
Derfor mener Inuit Ataqatigiit med hensyn til den økonomiske situation i vort land, at det nu er mest påtrængt, at vi sammen løfter byrderne for at mindske problemerne. Inuit Ataqatigiit mener dermed, at de dårligtstillede i samfundet dermed gives bedre vilkår. Og dette må vi alle stå til ansvar for.
Tak. Den næste der får ordet er Daniel Skifte, Atassut.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Tak. Fra Atassut har vi ikke de store bemærkninger, men henviser til vores bemærkninger under 1. behandlingen, og vi støtter Landsstyrets indstilling, og vil også foretage vores afstemning derefter.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og vi siger tak til Daniel Skifte. Vi skal snart gå til afstemning, men først er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvorefter vi så går til afstemningen. Så er det Augusta Salling.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi.
Under 1. behandlingen var der en indgående debat, og det ændringsforslag der er kommet fra Inuit Ataqatigiit har været indgående drøftet, hvor et absolut flertal forkastede forslaget, og derfor vil jeg uden at komme med mere uddybende bemærkninger, så skal jeg blot give udtryk for, at flertallet har i sinde at gå ind for Landsstyrets indstilling.
Den næste der har bedt om at få ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Vedrørende beslutningsforslaget der skal jeg på vegne af Kandidatforbundet erindre om, at jeg ikke vil komme mine bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet, men forslaget om forhøjelsen med 8.000 kr. til 48.000 kr. det er jeg personligt enig i, og derfor vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke stemmer sammen med resten af Kandidatforbundet, men vil bruge min demokratiske ret til at stemme for dette forslag.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Og vi går nu videre til afstemningen, og jeg skal erindre om, at der er afgivet en betænkning af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg, og der er det så et flertal fra Siumut, Atassut og Kandidatforbundet, der er kommet med en indstilling, hvor der også er en mindretalsudtalelse fra Inuit Ataqatigiit.
Og jeg skal hermed spørge om, hvem der stemmer for Landsstyrets indstilling ? 16. De der stemmer imod ? 9. Dem der har undladt at stemme ? 1. Tak. Og dermed er vi færdige med behandlingen af punkt 13, nemlig beslutningsforslag om fastsættelse af de skattemæssige fradrag med mere for 2003, og her er der enighed om Landsstyrets indstilling.
Og jeg skal lige præcisere, at der i forbindelse med afstemningen, der har vi ikke foretaget en afstemning omkring mindretalsudtalelserne, fordi konklusionen allerede er klar.