|
Dagsordenspunkt 100-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
20. mødedag, tirsdag den 15. maj
2002, kl. 09:03.
Mikael Petersen, Siumut.
Spørgsmål til Landsstyret i henhold til '36 i forretningsordenen for Grønlands Landsting. Vil Landsstyret overveje at tildele Uummannaq Seafood A/S en hellefiskekvote på 2.000 tons i 2002 og de efterfølgende år 2003 og 2004. Baggrunden for mit spørgsmål er, at en forøgelse af selskabets kvote fra 1.500 tons til 2.000 tons i de næste 3 år i Uummannaq-fjorden vil give selskabet en bedre mulighed for at etablere et landbaseret produktion af hellefisk.
Det er endvidere glædeligt at høre at Uummannaq Seafood A/S udover produktion af hellefisk har planer om landbaseret produktion af andre fiskearter, hvilket helt er i tråd med de politiske målsætninger.
Det er aldeles uhensigtsmæssigt at lade selskabet Uummannaq Seafood A/S som ejes af mange viljestærke fiskere, og som i forvejen selv har posten over 40 mio. kr. til aktiviteter bliver aflivet på baggrund af politiske forhold, hvilket slet ikke er i tråd med de politiske intentioner. For den politiske målsætning er jo at give private muligheder.
Der fanges årligt 6.000 tons hellefisk i Uummannaq-fjorden. Ud af disse har Royal Greenland kapacitet til 3.500 til 4.000 tons. Uummannaq Seafood har jo allerede bevist, at selskabet kan producere de resterende 2.000 tons rentabelt.
Endvidere agter selskabet for fremtiden at indføre forbedringer, da selskabet agter at producere andre fiskearter på land ud over hellefisken. Tiden er inde til at lade udviklingen af fiskeriet og produktionen gå i nye baner, hvor udgangspunktet bør være sund og fornuftig konkurrence, i stedet for at lade enkelte personer og enkelte fabrikker blive enerådende herrer.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mikael Petersen, og Landsstyremedlemmet for Fiskeri kommer med en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.
Kære Mikael Petersen. Du har stillet følgende spørgsmål til Landsstyret:
AVil Landsstyret overveje at tildele Uummannaq Seafood A/S en hellefiskekvote på 2.000 tons i 2002 og de efterfølgende år 2003 og 2004?@
Først skal jeg bemærke, at Landsstyret i henhold til '5 i landstingslov om fiskeri fastsætter kvoterne for fiskeri for hvert år. Landsstyret fastsætter således ikke kvoterne som værende gældende for flere år. Ligeledes bliver tilladelser til indsættelse af indhandlingsskibe også givet som gældende for et år ad gangen. Der gives således ikke tilladelser til indhandlingsskibe som gælder for flere år. Der er ikke fastsat nogen kystnær hellefiskekvote, men Landsstyret har hidtil administreret indsættelse af indhandlingsskibe til hellefisk på den måde, at der til de enkelte indhandlingsskibe gives tilladelse til at kunne indhandle et maksimalt antal tons hellefisk, og denne tilladelse gælder som sagt for et enkelt. År.
Med hensyn til tilladelse til indsættelse af indhandlingsskib til hellefisk i Uummannaq kommune, har Landsstyret fredag denf 28. september 2001 besluttet følgende:
I den forbindelse skal det meddeles, at Landsstyret har truffet sin beslutning ud fra de hensyn, der fremgår af formålsbestemmelsen i Landstingslov nr.f 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri.
Formålsbestemmelsen har følgende ordlyd:
A '2. Loven har til formål at sikre hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fiskebestandene.
Stk. 2. Ved administration af denne lov skal der lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion, den rationelle og sæsonmæssigt bedre udnyttelse i overensstemmelse med sædvanlig bilogisk rådgivning samt befolkningens rekreative behov.
Stk. 3. Ved administrationen af denne lov skal der endvidere for erhvervsmæssigt fiskeri lægges vægt på forholdet mellem de disponible fangstmængder og kapaciteten i fiskeriet, samt på økonomiske og beskæftigelsesmæssige hensyn inden for fiskerierhvervet, forarbejdningsindustrien og andre dertil knyttede erhverv.@
Landsstyret har således i denne sag lagt afgørende vægt på de beskæftigelsesmæssige hensyn.
Jeg skal til slut gøre opmærksom på følgende forhold, som jeg håber De har forståelse for:
Produktion af fiskeprodukter i forskellige anlæg er naturligt nok meget afhængig af råvaretilførsler. Tilførslen af råvarer til de enkelte anlæg varierer meget igennem året. På visse tidspunkter kan der være perioder, hvor der kommer minimale mængder eller slet ikke nogen råvarer. På andre tidspunkter kan der komme så mange råvarer ind, at produktionsanlægget slet ikke kan følge med. Hvis man ser på økonomien, kan det ikke betale sig at holde anlæggene åbne i de perioder, hvor der kommer små mængder eller slet ingen råvarer. Alligevel holdes anlæggene åbne i forventning om, at der i de gode perioder vil blive skabt overskud i sådan omfang, at tabene kan blive dækket i de gode perioder. Sådan er forholdene i Uummannaq.
Såfremt der skal være konkurrence, skal dette ske på lige vilkår. Det er ikke konkurrence på lige vilkår, såfremt den ene part driver en række landanlæg igennem hele året, hvor især vinterperioden er underskudsgivende, og den ene blot kommer med et indhandlingsskib i sommerperioden, og ellers forsvinder når råvaremængderne begynder at svigte.
Landsstyret overvejer således ikke på nuværende tidspunkt at tildele Uummannaq Seafood A/S en hellefiskekvote på 2.000 tons i 2002 og de efterfølgende år 2003 og 2004.
Landsstyret har imidlertid undersøgt muligheder for Uummannaq Seafood A/S i forskellige fiskeriarrangementer. Selskabet har fået tilbudt forskellige muligheder, som åbenbart ikke var mulige et gennemføre.
Indhandlingen i Uummannaq-området er tildelt Royal Greenland A/S. Landsstyret står ved denne aftale.
Men Landsstyret vil endnu engang forsøge en mulighed for en aktivitet for Uummannaq Seafood A/S ved at foranledige et direkte møde mellem Royal Greenland A/S og Uummannaq Seafood A/S med henblik på en udnyttelse af andre fiskearter end hellefisk i hellefiskeområderne i Nordgrønland.
Landsstyret lægger vægt på, at priser og andre nødvendige arrangementer ved dette fiskeri og indhandling bliver aftalt inden aktiviteterne går i gang. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Og nu til Mikael Petersen, som har stillet spørgsmålet.
Mikael Petersen, Siumut.
Først vil jeg lige præcisere, at Landsstyremedlemmet i sit svar har sagt, at i sin redegørelse omkring forholdene i Uummannaq-fjorden, at jeg forstår hans redegørelse. Jeg kan godt sige, at jeg er den person, der har størst kendskab til Uummannaq-forholdene. Jeg har fulgt med fiskeriforholdene i Uummannaq-fjorden som landstingsmedlem igennem 14 år.
Royal Greenland som ønsker at spille en gud, Royal Greenland har lavet produktionsanlæg i flere bygder med landskassestøtte, men den har undgået at udvikle produktionsforholdene, og den har samme kapacitet med hensyn til frysningsanlæggene, og kapaciteten er ikke forøget. Derfor mange fiskere er begyndt at smide deres fangst, og derfor fiskerne har besluttet at anskaffe sig et indhandlingsskib. Forholdene har ikke ændret sig på nuværende tidspunkt. Der er samme frysekapacitet. Og man kan ikke forestille sig, at vi skal blive ved med at forsyne Paamiut og Qasigiannguit-anlæggene med hellefisk. Der er andre fiskearter, der kommer, og derfor kan man ikke kun tænke på hellefisk. Vi skal tænke i andre baner. Men jeg er glad for, at Landsstyret er begyndt at åbne mulighederne for Uummannaq Seafood.
Uummannaq Kommune har holdt 3 møder med Landsstyret, men alligevel er der ikke sket noget, og derfor er jeg glad for, at Landsstyret er begyndt at mere åbne over for Uummannaq Seafood. Og jeg ønsker, at der holdes et møde inden for 14 dage.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til spørgeren Mikael Petersen. Jeg kan give en særlig tilladelse til et kort svar fra Landsstyremedlemmet.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.
Der blev indimellem sagt, at Landsstyret ikke tager videre skridt med hensyn til Uummannaq Seafood, men jeg skal fortælle, at der allerede på nuværende tidspunkt er taget tiltag for at gøre mere ved situationen ved Uummannaq og med hensyn til Uummannaq Seafood. Og jeg kan til Mikael Petersen sige, at mødet bliver allerede planlagt at blive holdt allerede i denne uge.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Fiskeri. Formandskabet har ikke modtaget skriftlig henvendelse med anmodning om taletid, og dermed skønner mødelederen, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, kun spørgeren og Landsstyret vil således få ordet.
Dermed er punkt 100 færdigbehandlet, og jeg skal inden vi går videre meddele, at Landsstyremedlemmet Hans Enoksen, Siumut, har meddelt, at efter vi har behandlet punkt 100, at han ikke kan deltage resten af dagen den 15. maj, hvorfor formandskabet har bevilget Hans Enoksen orlov, da han skal på forretningsrejse til Japan. Udvalget til valgs prøvelse har godkendt Siumuts 8. suppleant Karen Banke Petersens valgbarhed. Jeg indstiller hermed, at Landstinget godkender Karen Banke Petersens deltagelse i Landstingets møde den 15. maj 2002 som suppleant for Hans Enoksen. Er der nogen, der er imod? Nej. Velkommen, Karen Banke Petersen. Du bedes indtage din plads i Landstinget.
Jeg skal også meddele, at fotografen der er tilstede i dag, har jeg givet en særlig tilladelse til, at han kan tage billeder medens Landstingsforsamlingen foregår. Jeg kan endvidere meddele, at én af landstingsmedlemmerne ifølge '3 i forretningsordenen stk. 12 og 5 har fået lov til at tage orlov, da han skal på rejse.
Og nu går vi videre til punkt 29, forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Og til punkt 29 skal jeg bede fungerende Landsstyremedlem for Kultur om at tage ordet.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har til 3. behandlingen fremsat underændringsforslag til Landsstyrets ændringsforslag.
Idet Landsstyret har forståelse for de hensyn, der har begrundet udvalgets fremsættelse af forslaget, skal Landsstyrets meddele sin tilslutning dertil.
Landsstyret skal supplerende bemærke, at Landsstyret vil arbejde for, at de i underændringsforslaget anførte forudsætninger er til stede så betids, at hele specialundervisningsområdet som tilsigtet vil kunne henlægges til kommunerne med virkning fra 1. januar 2004.
Afslutningsvis finder Landsstyret anledning til at fremhæve det meget glædelige i, at det samlet Landsting bakker op om det nu foreliggende forslag.
Med disse bemærkninger skal Landsstyret indstille forslaget til vedtagelse i den ved underændringsforslaget nu foreliggende form.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Og nu til partiordførerne. Først Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører,
Siumut.
Fra Siumut er vi glade for, at Landsstyret i sit svar tilkendegiver at ville følge ændringsforslaget fra flertallet i Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalget, bestående af Siumut, Atassut og Kandidatforbundet.
De fejl, som var på tale ved 2. behandlingen er nu borte. Derfor ser vi fra Siumut frem til at følge med i det videre arbejde med Atuarfitsialak, og vi finder det naturligt, at Landsstyret lover løbende orientering om erfaringerne, når forordningen er trådt i kraft.
I forbindelse med 3. behandlingen har Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg et indlæg til Landsstyrets ændringsforslag. Udvalget mener, at den endelige stillingtagen til kompetencespørgsmålet omkring, hvornår specialundervisningen bliver overflyttet fuldt ud til kommunerne og ikraftsat, først bliver taget, når det pædagogiske, organisatoriske og økonomiske grundlag er tilvejebragt og efter at Landsstyret har været en høringsrunde igennem hos udvalget, relevante organisationer samt KANUKOKA. Vi håber, at dette krav bliver fulgt af Landsstyret.
Vi skal nu tage beslutning om Atuarfitsialak, som vi alle støtter. Vi har fra starten af fulgt med i dette spændende projekt. Mange har været involveret i arbejdet. Udenlandske kræfter har samarbejdet godt med KIIP Inerisaavik, og det er kommet så vidt, at vores model beundres fra udlandet. Fra Siumut er vi meget glad for dette, idet vi derigennem nok engang viser, hvor meget man kan opnå ved godt samarbejde.
En alvorlig opgave står for døren med udgangspunkt i seriøst samarbejde omkring realisering af planerne. I Atuarfitsialak vil vi finde fælles fodslag, og fra Siumut ser vi frem til næste skridt, nemlig Universitetsparken.
Vi takker inderligt for det gode samarbejde i Landstinget, og tak til Landsstyret og ikke mindst til Landsstyremedlemmet for Kultur Lise Skifte Lennert og hendes medarbejdere. Vi vil også gerne rette en inderlig tak til KANUKOKA, kommunerne, IMAK samt alle tilforordnede samt alle de der har bidraget til dette arbejde. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Ruth Heilmann. Næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen, og endelig om betænkning fra udvalget for kultur, uddannelse og kirken. 3. behandlingen.
Vi har følgende bemærkninger til denne.
Det skal fra Atassut gentages, hvad vi sagde i forbindelse med landstingsforordningsforslagets 2. behandling, at Folkeskolen er det bedste og den mest grundlæggende faktor til at kunne opnå resultater og udvikling, og hvad man skulle værne om i udviklingen og til at kunne få viden.
Og denne debat om folkeskolen er netop målrettet efter intentionerne fra Atuarfitsialak, og at denne har til formål, at børnene i fremtiden får efter Atassuts mening historisk betydning for børnenes skolegang og resultater.
Eftersom vi i Atassut har brugt masser af ord i forbindelse med landstingsforordningsforslagets 2. behandling, koncentrerer vi os nu om ændringsforslagene.
I forbindelse med landstingsforordningsforslagets 3. behandling kom ændringsforslaget fra udvalget, og at Landsstyret gik ind for ændringsforslagene, er vi godt tilfredse med, ikke mindst med hensyn tik, at skoleelevernes repræsentanter i skolebestyrelsen får mulighed for også at blive honoreret, og derfor mener vi det er af det gode og derfor støtter vi den.
Ligeledes er vi i Atassut tilfredse med, at Landsstyret lovede at skulle lave en prioritering omkring skolernes renovering, vel vidende om, at resultatet bliver meget dyrere, hvis vi ikke foretager de nødvendige renoveringer i mange af skolerne.
Vi i Atassut er tilfredse med de foreslåede antal undervisningstimer og støtter dem uanset at KANUKOKA har modsat sig, og i samme forbindelse mener vi i Atassut, at lærernes muligheder for at give noget fra sig og deres måde at være på er meget afgørende, og denne forbindelse har det intet at gøre med timernes antal.
I landstingsforordningsforslagets '43 foreslås, at man i stedet for kravet om at skolelederne skal have en uddannelse omkring kontor og pædagogik erstattes med, at de skulle have en læreruddannelse, hvilket vi i Atassut støtter, idet skolelæreren skulle være primus motor omkring skolens indhold, som selv har erfaringer om de ting, der er omtalt i Atuarfitsialak, og dermed har mulighed for at kunne rådgive.
I forbindelse med 2. behandlingen af landstingsforordningsforslaget udtalte vi os i Atassut om, at udvidet specialundervisning fortsat skulle kunne bruges og benyttes i den nye ordning, fordi vi er vidende om, at børn med begrænsede egenskaber virkelig har brug for denne, og Landsstyrets intentioner om at bevare ordningen indtil 1. januar 2004 får fuld støtte fra Atassut.
Til sidst skal det bemærkes, at denne landstingsforordningsforslag er udarbejdet og skrevet på grønlandsk som den første i sin art, hvorfor vi i Atassut inderligt takker de medvirkende og er stolte af dem, og vi er ikke i tvivl om, at deres arbejde fører til den bedst mulige undervisning og med gode resultater til følge.
Og med disse ord skal vi i Atassut stemme for landstingsforordningsforslaget med de ændringer, der er kommet i 3. behandlingen.Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Jakob Sivertsen. Næste taler er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ved 2. behandlingen af forordningsforslaget for børneskolen efter betænkningen til Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg, lover Landsstyret ved 3. behandlingen, at de vil fremkomme med et ændringsforslag i henhold til betænkningen.
Da vi fra Inuit Ataqatigiit ikke kan deltage i Landsstyrets forslag til 3. behandlingen, skal vi meddele, at vi godkender det fremkomne underændringsforslag fra Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg til Landsstyrets ændringsforslag.
I forbindelse med 3. behandlingen af forordningen, ønskede Inuit Ataqatigiit med et mindretal i udvalget i forbindelse med, ingen reducering af timerne ved overgangen, at fremkomme med et forslag til Landsstyret. Dette ville Landsstyret ikke rette sig efter. Og det beklager vi. Dette beklager vi, at man ikke retter sig efter det, og ønsker i forbindelse med overgangen man følger de kommende elver nøje med det formål at evaluere om eleverne har nået det de skulle lære.
Om færdiggørelsen af de kommende beretninger vedrørende børneskolen i forbindelse med inkluderingen af beretningerne i forordningen, uden at inkludere vores krav fra Inuit Ataqatigiit i forordningen, kommer Landsstyret med en besked om, at de vil blive færdiggjort, og det ser vi velvilligt fra Inuit Ataqatigiit.
Med disse ord skal vi fra Inuit Ataqatigiit meddele, at vi godkender Landstingets forslag til forordningen vedrørende børneskolen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Olga Poulsen. Dernæst er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Forordningsforslaget som skal til afstemning i dag, har vi udarbejdet igennem flere år i udvalget, og vi vil derfor takke de mennesker vi har arbejdet sammen med og som har brugt en hel masse tid IMAK, KANUKOKA, Inerisaavik m.m. samt mange forældre fra kysten, og selvfølgelig også eleverne.
Hvad angår forslaget, så har Landsstyret taget til efterretning, da der bliver sagt fra udvalget, IMAK har andre tal, KANUKOKA har andre tal og også de andre har andre tal, og så har udvalget derfor haft mulighed for at være med i arbejdet i forbindelse med Landsstyrets fremlæggelse og vi skal i Kandidatforbundet sige, at vi kan også være med i det videre arbejde.
Hvad angår specialundervisningen, så har Landsstyret sagt, at man vil ikraftsætte denne forordning fra 1. januar 2004, men allerede nu skal vi sige, at eftersom vi mangler forskellige faglærere på kysten, så er det et spørgsmål om vi kan fastholde denne fastsatte dato. Det er ikke kun her i Nuuk vi har problemerne. Vi har også mange problemer rundt om på kysten.
Og i forbindelse med overgivelsen til kommunerne, så er det også den økonomiske side af sagen vi skal tænke på. Disse skal vi sige fra Kandidatforbundet. Jeg siger tak til Landsstyret, også på vegne af udvalget, og vi skal fra Kandidatforbundet meddele, at vi vil være med til at vedtage forslaget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi sige tak til Mogens Kleist. Og dernæst er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.
Jeg plejer ellers ikke at fremkomme med bemærkninger ved 3. behandlingen, men som de andre har gjort det. Jeg skal meddele, at jeg støtter de skrivelser der er kommet fra IMAK og KANUKOKA og at udmeldingen om, at direktøren skal være en, der har en læreruddannelse, og jeg siger også tak for de mange andre bemærkninger.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger også tak til Otto Steenholdt. Dernæst er det Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg siger tak for samtlige ordførere. De har støttet vores ændringsforslag, som danner grundlag i Kulturudvalgets fremsatte indstillinger.
Hvad angår Siumuts ordfører, der takker jeg også vedkommende hans bemærkninger. Jeg skal også viderebringe Landsstyremedlemmet for Kulturs tak. Lise Skifte Lennert har orlov i øjeblikket, men jeg håber hun vender tilbage til sit arbejde.
Hvad angår Jakob Sivertsens bemærkninger, så har jeg et enkelt punkt, og hvad også Otto Steenholdt angår, som har været inde på, at så er kravet om, at man skal være læreruddannet, det finder vi også på sin plads, og at skoleinspektøren også skal være kvalificeret med hensyn til administrationen. Det finder vi naturligt. Og hvad angår planlægning m.m., så kræves det jo, at man har kvalifikationerne i orden i en sådan en stilling.
Hvad Olga Poulsen var inde på skal jeg sige, i vores kommende afstemning og medens jeg fungerer som Landsstyremedlem for Kultur og Uddannelse, så har jeg lagt mærke til i forbindelse med sagsbehandlingen, at Landsstyret og jeg, som har haft med sagen at gøre har lyttet til udvalgenes udtalelser. Udvalget udmeldinger, og ikke kun fra udvalget, men også fra KANUKOKA. Vi har på baggrund af disse udtalelser kommet til kompromis.
Og hvad angår specialundervisningen til ikfraftsættelse pr. 1. januar, det vil jeg lige sige til Mogens Kleist, vi sigter efter 1. januar 2004, også fordi vi skal vurdere forinden forskellige former for forhold, bl.a. kommunernes økonomiske deltagelse. Og derfor vi ikke har nogen uenigheder på nuværende tidspunkt. Og jeg er meget glad på vegne af Landsstyret, at vi kan færdiggøre forslag til landstingsforordning om folkeskolen og i særdeleshed den gode skole Atuarfitsialak.som sagt af Siumuts ordfører Ruth Heilmann. Og så er der en glæde, ligesom misundelse fordi vi har prøvet på at rette op på vores børneskole. Og vi skal også have det til at lykkes.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyreformanden. Olga Poulsen for anden gang.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil godt lige spørge Landsstyreformanden om følgende: Da vi har fremsat et ændringsforslag til Landsstyrets fremsatte ændringsforslag, og hvad angår de almindelige bemærkninger, så ønsker udvalget, at der hvad angår specialundervisningen, som skal overtages af kommunerne pr. 1. januar 2004, så skal man høre organisationen og KANUKOKA, herved for at sikre, at yderkommuner og yderdistrikter også har ressourcerne klar, og det er det vi skal sikre. Også fordi .... og det er derfor vi spørger Landsstyret, hvilke tiltag eller hvilke forventninger de har, fordi jeg konstaterer, at man lige som ikke går ind for vores ændringsforslag. Og derfor skal jeg opfordre de andre medlemmer i udvalget, om jeg alene har haft denne forståelse, også fordi det er væsentligt, at uden forudgående høringer bl.a. til KANUKOKA. Og hvis altså den form for undervisning opstartes pr. 1. januar, så vil vi til den tid ikke vide, om vi har sikret den fornødne ekspertise og ressourcer. Det vil jeg meget gerne have besvaret.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Olga Poulsen, og nu er det Landsstyreformanden med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Ved 2. behandlingen og med henvisning til vore bemærkninger vedrørende sagen, så står det helt klart i vores besvarelse, at Landsstyret også i fremtiden vil sikre en løbende information og dialog med Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. Denne lovning gælder til stadighed. Og så er der også hængepartier vi har i denne sammenhæng, som også blev nævnt af Olga Poulsen. Og i færdiggørelsen af disse, så regner vi med at skulle samarbejde med udvalget og i særdeleshed med KANUKOKA. Det er altså en overgang vi går hen til, at kommunerne overtager området, således at vi også forældre får en medindflydelse og medansvar.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyreformanden. Og nu er det Konrad Steenholdt. Det er en 3. behandling, så skal talerne fatte sig i korthed. Dernæst er det Ruth Heilmann.
Konrad Steenholdt, ordfører, Atassut.
Jeg er bekendt med, at det er en 3. behandling, og jeg kan mærke, at der er sket en lille ændring med hensyn til taletiderne, men jeg vil blot sige, som Landsstyremedlem har jeg været med til at igangsætte dette arbejde i det forrige Landsstyre, og så har jeg også fulgt med i debatten fra sidelinjen. Det er rigtigt det der bliver sagt, at det er et stort arbejde der er igangsat. Og det er godt at se, at man er ved at gennemføre arbejdet. Og jeg er glad for, at jeg kan være med i dette arbejde, også her ved 3. behandlingen. Og jeg vil takke de mange mennesker og de ansatte i KIIP, som uselvisk har været med i dette arbejde, og ikke mindst Landstingsudvalget. Tillykke til jer alle sammen. Og jeg finder det på sin plads at sige: Tillykke Grønland. Da vi startede Atuarfitsialak, så havde vi haft vore tvivl. Nu har man sat det på et spor. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Konrad Steenholdt. Det er på sin plads, at han kom med sine bemærkninger. Dernæst er det Ruth Heilmann. Som sagt, det skal være kort.
Ruth Heilmann, ordfører,
Siumut.
Olga Poulsen spurgte om resten af medlemmerne i udvalget havde samme opfattelse som hende. Landsstyremedlemmet i sin besvarelse lovede, at de skal følge udvalgets indstilling, og det tror vi på.
Landsstyreformanden kom med en redegørelse omkring deres forslag. Og vi har ikke godkendt underændringsforslaget. Vi ved ikke om underændringsforslaget bliver vedtaget, men vi skal holde dialogen igang. Og jeg håber vi når til en gensidig forståelse.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Ruth Heilmann. Nu skal vi igang afstemninger omkring punkt 29. Vi skal holde 3 afstemninger. Landsstyret har ved 3. behandlingen fremsat et ændringsforslag. Endvidere har Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg fremsat underændringsforslag. Der stemmes om underændringsforslaget først. Det er udvalgets ændringsforslag til ændringsforslaget. De, der stemmer for udvalgets underændringsforslag bedes rejse sig. 29.
De, der stemmer imod udvalgets underændringsforslag bedes rejse sig. Ingen.
I den foreliggende form bedes rejse sig. 23.
De, der stemmer imod forordniningsforslaget i den foreliggende form bedes rejse sig. 7.
Alle har allerede taget en beslutning, og jeg skal ikke stille det næste spørgsmål.
Forslag om landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v. er dermed vedtaget.