Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 08-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

7. mødedag, onsdag den 17. april

 

 

Dagsordenspunkt 8

 

 

Beslutningsforslag om omstrukturering af Great Greenland

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Ole Lynge, Medlem af Formandskabet, Inuit Ataqatigiit.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

I medfør af Forretningsordenen for Grønlands Landsting ' 32 stk. 1. fremsætter jeg følgende beslutningsforslag, nemlig at Landsstyret bemyndiges til, at i 2002, at sammenlægge Grøn­lands Skindindhandling, Great Greenland og Great Greenland A/S. Sammenlægningen gennem­føres ved, at den bruttostyrede virksomhed Grønlandsk Skindindhandling, og den nettostyrede virksomhed Great Greenland aportindskydes i det eksisterende selskab Great Greenland A/S.

 

Den bogførte værdi af den nettostyrede virksomhed samt henlæggelsen af tidligere års mere eller mindre forbrug nulstilles samtidig. Indskud og bogførte værdier fastlægges endelig ved færdiggørelsen af regnskaberne for 2002. Den bevillingsmæssige hjemmel er specificeret i de bilag som er vedlagt nærværende beslutningsforslag samt forslag til tillægsbevillinger til Landstingets Finanslov for 2002 i form af tekstanmærkninger til hovedkontiene 10.13.13 Aktieindskud, 10.07.16 Indhandlingstilskud sælskind og 50.95.09 Great Greenland.

 

Det var ordlyden af vores beslutningsforslag.

 

Begrundelsen for Landsstyrets forslag er, at der vurderes at der kan opnås en større gennem­skuelighed i det samlede selskab nemlig Great Greenland A/ økonomi som vil givere ejere, tilskudsgivere, eksterne kontrahenter, ledelsen og medarbejderne en bedre forståelse og ind­sigt i virksomhedens økonomiske formåen.

 

Ligeledes vil det opnås mulighed for gennemskuelighed af hoved- som delaktiviteter til opti­mering af ledelsens styreredskaber. Der er således tale om en organisatorisk og selskabsretlig omlægning der ikke indeholder og forudsætter nogle indholdsmæssige ændringer af indgåede aftaler vedrørende indhandling af sælskind med mere.  Der kan her til henvises til den rela­terede redegørelse til dette dagsordenspunkt.

 

Beslutningsforslaget indebærer, at Landsstyret bemyndiges til i år 2002, at sammenlægge Grønlands Skindindhandling, den nettostyrede virksomhed Great Greenland og Great Green­land A/S i et aktieselskab Great Greenland A/S.

 

Virksomheden Great Greenland består for nuværende af 3 aktivitetsområder, der er organi­seret i 3 forskellige selskabstyper. Nemlig den bruttofinansierede virksomhed i Grønlands Skindindhandling, den nettostyrede virksomhed Great Greenland som igennem Landstingets Finanslov løbende har fået henholdsvis driftstilskud og indhandlingstilskud, og endelig det hjemmestyreejede aktieselskab Great Greenland A/S. Alle 3 virksomheder som er undergivet forskellige juridiske og regnskabsmæssige regelgrundlag.

 

En omstrukturering vil betyde, at det samlede selskab opdeles internt i 4 enheder, nemlig indhandlingen, skindafdelingen, garveriet, pelsafdelingen, systuen samt en ledelses- og administrations- og ejendomsafdeling. Den i dag eksisterende afdeling i Glostrup opdeles internt i filialer under henholdsvis skind- og pelsafdelingen. En organisering af Great Green­land virksomhederne i et aktieselskab bevirker, at virksomhederne samles i et juridisk selskab som er underlagt et betydeligt kendt og velfungerende regelgrundlag ved aktieselskabsloven og årsregnskabslovens bestemmelser med videre som regulerer de juridiske- og regnskabs­mæssige forhold.

 

Selskabets ikke kommercielle aktiviteter vil fra og med 2003 blive placeret på servicekontrak­ter i stedet for som nu en fastlæggelse i forhold til bevillingen i Finansloven. En servicekon­trakt vil give Hjemmestyret, Great Greenland A/S og 3. parts kontrahenter et klarere defineret aftalegrundlag.

 

Vedrørende de finanslovsmæssige konsekvenser ved sammenlægning af Grønlands Skindind­handling, Great Greenland og Great Greenland A/ S kan der for en nærmere beskrivelse hen­vises til vedlagte forslag til tekstanmærkninger.

 

Det bruttostyrede og nettostyrede virksomhed indskydes i det eksisterende selskab Great Gre­enland A/S som aportindskud. Den regnskabsmæssige konsekvens for Landskassens regnskab vil være, at den nuværende bogførte værdi af den nettostyrede virksomhed vil blive nulstillet. Tilgengæld vil de bogførte værdier af aktierne i Great Greenland A/S aportindskuddet, og denne positive forskelsværdi vil blive reguleret over Landskassens balancekonto.

 

Denne omstrukturering vil således ikke påvirke Landskassens resultatopgørelse DAU-resulta­tet. Det er Landsstyrets vurdering, at selskabet ved omdannelsen bliver kapitaliseret således, at de får en høj soliditet og beholdning af likvide midler, da selskabets produkter afsættes på et meget omskiftelig marked med hensyn til prisfastsættelse som forholdsvis hurtigt kan påvirke selskabets økonomi i negativ retning.

 

Formålet er at sikre selskabet et så solidt økonomisk fundament, at selskabet selv kan absor­bere udsving i markedsprisen. Great Greenland A/S forventer et konservativ estimeret budget, at egenkapitalen vil vokse i tak med selskabets positive resultater.

 

Såfremt der i de kommende år viser den forventede stabilitet og positive udvikling i indtægts­grundlaget skal der ske en regulering af soliditeten og de likvide midler ved en udbytte beta­ling.

 

Det er dog også en mulighed, at man ved omdannelsen tilpasser åbningsbalancen med en tilbageførsel på f.eks. 10 mio. kr. Landsstyret kan dog ikke anbefale dette på grund af selska­bets meget omskiftelige afsætningsmuligheder.

 

Med disse bemærkninger giver jeg ordet videre til Landstingets partier med mere.

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Simon Olsen, Siumuts ordfører.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til nærværende beslutningsforslag. I Siumut har vi med interesse gennemgået det omfattende forslag med tilhørende bilag.

 

Målsætningen om omstrukturering har været på vej i et meget langsomt tempo i op til flere år. Og fra Siumut er vi glade for, at planerne om en omstrukturering nu langt om længe er på plads.

 

Fra Siumut har vi ikke grund til tvivl om smidiggørelse af de tidligere meget stive struk­turerer. Alligevel mener vi fra Siumut, at det er udmærket, at det anføres i redegørelsen, at forslaget ikke indebærer ændringer af de eksisterende aftaleforhold. I den meget velformulere­de redegørelse hedder det blandt andet, at man som følge af finansieringen, så bør man konso­lidere økonomien med tilstrækkelige likvide midler med videre, og tillige, at hvis der i de kommende år kan opnås stabile indtægter som forventet med videre.

 

Derfor er Siumut af den opfattelse, at omstruktureringen kan og skal danne basis for den frem­tidige drift - ikke mindst er vi fuldt ud enig i, at man må bygge produktionen op på den bedste kvalitet.

 

Og med disse bemærkninger har vi givet udtryk for vores støtte til Landsstyrets beslutnings­forslag.

 

Vi siger tak til Simon Olsen. Så er det Daniel Skifte, Atassut.

 

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Landsstyret foreslår, at man sammenlægger Grønlands Skindindhandling, Great Greenland og Great Greenland A/S samt anmoder om, at man i år det vil sige 2002, at Landsstyret får be­myndigelse med henblik på, at sammenlægge disse 3 ovennævnte selskaber.

 

Fra Atassut går vi 100 % af ind for forslaget og støtter Landsstyrets anmodning om bemyndi­gelse til at arbejdet klan udføres. Som det er Landstinget bekendt har vi mange gange drøftet forholdene omkring Grønlands Skindindhandling, Great Greenland og Great Greenland man­ge gange før. Der har været store debatter i gang især efter grundige undersøgelser der blev foretaget af Landstingets Revisionsudvalg for 2 år siden.

 

Atassut er tilfreds med, at man har taget de bemærkninger der har været påpeget vedrørende forbedringer med i betragtningen, og som har været fremsat i de forgangne år. Og de til sagen medfølgende bilagsmateriale hvad angår økonomi, foreløbig regnskaber med videre skal vi uden videre kommentarer tage disse til efterretning, men har lagt mærke til, at udgiftsresulta­ter for Landskassen DAU=s resultat-opgørelse d.v.s. sige Drift-, Nybygning og Låntagning vil balancere.

 

Den formelle sammenlægning af de 3 virksomheder sker pr. 1.1. 2002, og det ser vi fra Atas­sut ikke som nogen hindring. Vi vurderer også det i Atassut som noget godt, at man har med­taget historisk set at Great Greenland blev dannet i et samarbejde med Qaqortoq Kommuneat, SIK, KNAPK, SPS og Grønlands Hjemmestyre og intentionerne omkring dannelsen af Great Greenland er positive.

 

Vi kan også i dag være glade og stolte over de flotte produkter der laves, og nogle af de super­moderne produkter, også i endnu større grad har vakt de udenlandske markeders opmærksom­hed.

 

Det er også vores håb i Atassut, at omstruktureringen vil medføre endnu bedre resultater til gavn for virksomheden og for fangerfamilierne. Atassut mener også, at det vil være på sin plads, at takke de mennesker der bearbejder de indhandlede skind inden disse videresælges.

Her tænkes der ikke kun på de produktionssteder der vil være omfattet af omstruktureringen. Men også på de produktionssteder der er blevet oprettet kommunalt og lignende.

 

Den øgede handle af skindprodukter har medført at vort land er blevet mere kendt i udlandet, og det er noget vi skal være stolte af.

 

Med disse ord skal vi fra Atassut overfor Landsstyret tilkendegive hele vores støtte på Lands­styrets anmodning og forslag og henvise til, at det behandles i Landstingets Erhvervsudvalg inden 2. behandlingen.

 

Vi siger tak til Daniel Skifte. næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Beslutningsforslaget om, at Landsstyret skal bemyndiges til at sammenlægger aktivitetsområ­derne i Great Greenland under et aktieselskab har været under planlægningen efterhånden i flere år. Igennem flere års planlægning kan det dermed ikke sikres, at den eneste mulighed er et aktieselskab.

 

Vi er forstående overfor medarbejdernes, direktoraternes, bestyrelsens tilslutning til at driften skal adskilles fra landsstyreområderne. Men Landstinget har grund til at vurdere følgende af de sidste 10 års aktieselskabsdannelser. Blandt andet må vi vurdere om vejen kan være andre selskabsformer så som det er påpeget på seminarer og lignende. Når vi etablerer de af Lands­tinget finansierede aktieselskaber får vi mindre mulighed for gøre vores indflydelse gældende, ligesom vi har erfaringer for, at når et selskab ikke længere er et aktieselskab kan dette med­fører et ikke ubetragteligt økonomisk tak.

 

Great Greenland indsats til at gøre en god reklame for vort land er beundringsværdigt, selvom der har været nogle vanskelige år. Inuit Ataqatigiit føler at der er grund til at rose personalet og direktionen for deres resultater vedrørende sælskindspriser igennem deres position som 3. største sælskindsudbyder i verden, hvor de blandt andet har været førende i kvalitetssammen­hænge.

 

Landstinget har igennem årene hvor synes på sælskindspels har været upopulært ydet store summer og det er glædeligt.  Landstingets krav vedrørende skindkvalitet må siges at have båret frugt, og dette vises igennem bedre priser. Men den handelsmæssige udnyttelse af skin­det alene af de mange sæler der fanges strider imod vores traditionelle udnyttelse af vores levende ressourcer. Det er således vores håb, at Great Greenland under deres økonomiske medgang har kræfter til at realisere deres mangeårige planer omkring udnyttelsen af sælspæk.

Vi er vidende om, at andre lande som Norge og Canada i dag med fordel udnytter dette. Under forelæggelsen udtrykkes det, at der kan opnås gennemskuelighed ved en omdannelse til et aktieselskab. Vi har mere eller mindre gode erfaringer med denne selskabsform.

 

Men på trods af det indstiller Inuit Ataqatigiit inden 2. behandlingen af beslutningsforslaget, at Landstingets Erhvervsudvalg grundigt behandler forslaget - blandt andet må udvalget vur­dere disse forhold, er aktieselskabsformen den eneste mulige selskabsform til at opnå større gennemskuelighed, og har Hjemmestyret interesse i eller finder det attraktivt, at interessenter også er medejere.

 

Inuit Ataqatigiit finder det også på sin plads, at Landstingets Finansudvalg ud over Landstin­gets Erhvervsudvalg vurderer forslaget til teksten om bemyndigelsen til Landsstyret. og til sidst et forslag til punktet 1e, og der håber vi, at man fra Landsstyret kommer med en mere klar tekst vedrørende prisniveauet for indhandlede sælskind. (tolken undskylder)

 

Vi siger tak til Josef Motzfeldt. Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landsstyrets fremlæggelse om beslutningsforslag om omstrukturering af Great Greenland har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Vi anser det i Kandidatforbundet som en selvfølgelighed, at hjemmestyreejede selskaber som Great Greenland og Great Greenland A/S sammenlægges. Disse to selskaber kører i dag hvert for sig selvom de er beslægtede med samme medarbejdere. Vi skal oplyse, at selskaberne tidligere har sammenarbejdet omkring produktionen blandt andet er der sket det faktum, at skindindhandlingsstedet ejet af Grønlands Hjemmestyre har købt salt fra Great Greenland til dobbelt pris.

 

Vi ser det derfor fra Kandidatforbundet det som en selvfølgelighed, at de 2 selskaber sammen­lægges til et aktieselskab. Deres økonomisk drift vil blive sammenlagt og de lovgivningsmæs­sige baggrunde vil blive nemmere at administrere. Når selskabskonstruktionen bliver ændret eller når sammenlægningen bliver en realitet, så ser vi gerne at eksisterende problemstillinger bliver elimineret.

 

Det er nødvendigt, at eksisterende servicekontrakter bliver reguleret. i er nødt til at finde løs­ninger for at sikre en bedst mulig drift. Hvis ikke så risikerer vi, at ikke at sikre bedst mulige aftaler om de økonomiske forhold.

 

Med disse ord skal Kandidatforbundet meddele, at vi tilslutter os forslaget om sammenlæg­ningen. Vi ønsker dog, at der bliver etableret en tilbundsgående undersøgelse af problemstil­lingerne, og skal anbefale at sagen inden 2. behandlingen videresendes til relevant udvalg inden 2. behandlingen.

 

Så er det Otto Steenholdt, løsgænger. Derefter er det Per Berthelsen, men først Otto Steen­holdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

I disse år som landstingsmedlem når snakken taler om de hjemmestyreejede aktieselskaber så er man ved at få kvalme på grund af den dårlige ledelse af disse selskaber. alle er bekendt med, at jeg har stillet flere spørgsmål til Landsstyret vedrørende Royal Greenland A/S=s ledel­se som har været meget dyr for samfundet, og de fastlagte regler for bestyrelsernes arbejde, og jeg er glad for at Landsstyret har meldt ud i deres besvarelse til mig, at dette er muligt, og at man allerede er i gang.

 

Jeg ved ikke om nærværende beslutningsforslag er realistisk men økonomisk set så fastsætter man værdien til nul. Otto Steenholdt mener, at man også man bør gøre brug af eksterne rådgi­vere i forbindelse med omdannelsen af vores selskaber til aktieselskaber.

 

Vi er ikke eksperter i selskabslovgivningen, hvorfor jeg forventer og kræver, at når man om­danner sådanne selskaber til aktieselskaber, at det er Landsstyrets ansvar. Landsstyret flygter hele tiden fra deres ansvar ved at sige, at aktieselskabernes drift ikke er deres ansvar. Det er selvfølgelig rigtigt, men i sidste ende er det jo sådan, at man har etableret disse selskaber med samfundets egne penge, hvorefter man også efterfølgende når selskaberne går ned, at man også sender regningen videre til befolkningen eller samfundet.

Jeg håber, at Landsstyremedlemmet kan besvare mine henvendelser om nærværende beslut­ningsforslag, og udarbejde det på et troværdig grundlag, da jeg først efterfølgende vil tage stilling til om vi kan gå ind for forslaget.

 

Så er det Per Berthelsen, løsgænger.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

For så vidt angår nærværende beslutningsforslag om omstrukturering af Great Greenland, så er det et beslutningsforslag som må vurderes nøje, da der er tale om et selskab der har af­gørende betydning for vores kulturelle ansigt udadtil.

 

Jeg ligger meget vægt på, at der er gennemsigtighed i selskabernes regnskaber uanset om det er politik eller forretning det drejer sig om. Formålet må være, at man på ethvert led har en gennemsigtighed i driften af selskaberne, at man har klarhed over, hvad det er man vil med selskaberne, at det er let at kontrollere, og at målsætningerne er lette at følge, ligesom selska­berne også må være sådan, at de skal kunne rettes lidt op, hvis forholdene skal rettes op. Jeg er derfor enig i, da der blev spurgt om det nu er den rette selskabsform.

 

Vi har dårlige erfaringer med aktieselskaberne som også IA=s ordfører var inde på, hvorfor jeg mener, at vi også indstiller, at man tilstadighed vurderer om aktieselskabsformen er den rette selskabsform, måske kan vi finde mere smidige ordninger. f.eks. igennem servicekontrakter, men personligt ligger jeg endnu mere vægt på resultatkontrakter, hvor man på forhånd aftaler, hvis man bevilger nogle midler, at man anfører hvad det er man vil have opnået med tilskud­dene.

 

Jeg mener at der er store fordele ved nærværende forslag, hvor 3 selskaber lægges sammen til et, hvorved man derigennem også kan sikre en synergieffekt, som vil være en styrke fremover, hvilket jeg kan se på baggrund af beslutningsforslaget.

 

Jeg vil i denne forbindelse sige, at jeg er enig med Otto Steenholdt i, at vi må have tillid til den rådgivning vi får, da vi jo ikke er rene professorer i selskabslovgivning. Men jeg skal også dertil i den forbindelse sige, at Landsstyret i det fortsatte arbejde, så vil jeg gå ind for, at Lands­styret bemyndiges som foreslået.

 

Og jeg vil også finde anledning til at sige, at konkurrence om konkurrence stadig kan være nøgleordet eller om der ikke er grundlag for at samarbejde med andre f.eks. når vi ser på sæl­skind, så har vi konkurrence fra Norge og Canada, men jeg har også erfaret, at man i Norge til tider mangler sælskind, hvorfor vi i det fortsatte arbejde bør være åbne for at samarbejde med andre selskabsproducerende lande, da vi nu som bekendt har erfaret, at konkurrence også kan være dyrere end samarbejde.

 

Jeg vil også tilslutte mig IA=s ordførers indlæg om, at vort lands ressourcer ikke mindst de levende ressourcer som skindindhandlingen vedrører, så er det vigtigt, at vi udnytter fangster­ne fuldt ud, og ikke kun udnytter sælskindene.

 

Med disse korte bemærkninger tilslutter jeg mig, at Landsstyret bemyndiges til at fortsætte med arbejdet.

 

Vi siger tak til Per Berthelsen, så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt med en besvarelse af ordførerindlæggene.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg siger tak for flertallets opbakning til Landsstyrets beslutningsforslag fra partierne, Kandi­datforbundet og fra Per Berthelsen. Jeg mener, at de rejste spørgsmål kan viderebehandles under udvalgsbehandlingen om aktieselskabsformen er den rette form, og de andre spørgsmål, men der er to ting, som vi gerne i den forbindelse vil sige klart.

 

For det første vedrørende Great Greenlands arbejde og mulighederne for fremtiden, hvis vi kikker på redegørelsen, så må Landsstyret tage udgangspunkt i bestyrelsens vurderinger. Lands­styret har på baggrund af bestyrelsens vurderinger, og på baggrund af deres tillid til bestyrelsen sige, at et sådan skridt som der lægges op til, at vi tror på og har tillid til, at den vil lykkes, og at vi derfor på denne baggrund har fremlagt nærværende forslag til omstruk­turering.

 

Det  vil af fremtiden af selskabers regnskaber fremgå, hvordan økonomien står.  Man forven­ter et overskud på omkring 7 mio. kr. efter skat, og hvis vi kikker på selskabets kommende egenkapital og dens soliditet, så vil den være på omkring 80 %, og det er langt mere ende det kræves for almindelige selskaber, ligesom egenkapitalen også er tilfredsstillende.

 

På grund af disse meldinger har vi fuldt ud tillid til, at selskabet kan leve op til nogle krav, og at vi tager vores beslutning på et meget sobert grundlag.

 

Vedrørende IA=s spørgsmål, så mener jeg, at kan undersøge forholdene nærmere, og så frem­komme med et svar til udvalget i forbindelse med udvalgsbehandlingen, da man ikke klart er kommet ind på det i redegørelsen. det må klart siges, at Great Greenland, at der er konkurren­ce indenfor området, vi sidder midt i dette, men heldigvis er der fra år 2002 indenfor skindom­rådet, så har verdensmarkedspriserne været støt stigende, det har vi kunne mærke på skin­dauktionerne. Hvis vi kikker på 2001 i løbet af året er sælskindspriserne på verdensmarkeds­priserne været på 282 kr., mens det før i tiden har kostet 212 kr. i gennemsnit. 

 

I Canada som også konkurrere med os for så vidt angår grønlandssæler, så har Canada haft en kvote på grønlandssæler på 275.000 i år 2000. I 2000 så har Canada fanget 261.000 grøn­landssæler. Jeg håber, at disse oplysninger også vil blive viderebragt da det viser, hvor stor konkurrencen er, og at vi har grund til at glæde os over, at priserne er på vej op.

 

Som også flere ordførere også var inde på, så har planerne om en omstrukturering foregået i flere år, og denne omstrukturering er sket på baggrund af ønsker om justeringer af driften af de forskellige selskaber.

 

Jeg mener derfor, som også IA=s ordfører var inde på, at der var grundlag for at rose bestyrel­sen og medarbejderne, det er der virkelig grundlag for. Jeg mener, at bestyrelsen har kendt deres besøgstid i en tid med stigende skindkvaliteter, at de også samtidig med dette, at de foreslår en omstrukturering til det bedre, således at man kan få det bedste ud af de f.eks. sti­gende skindpriser på verdensmarkedet.

 

Derfor sal jeg til løsgængeren Otto Steenholdt, så kan vi ikke tage en beslutning på 100 % sikker grundlag. Vi kender ikke markedet, men Landsstyret udgangspunkt har været, at det arbejde der har været udført i Great Greenlands bestyrelse, og at bestyrelsens estimater over en længere årrækker siger, at man vil få mere økonomisk ud af det end den nuværende drift.

 

Derfor mener vi, at der er godt grundlag for, at tage den beslutning vi lægger op til, og vi er derfor også glad for den opbakning jeg har fået, og er selvfølgelig klar til at give udvalget de ønskede oplysninger. Jeg kan måske også give nogle oplysninger om udnyttelsen af sælspæk, at vi er ved at blive tabt bag vognen, for det er jo rigtigt, at man f.eks. i Canada er meget me­get langt fremme med udnyttelsen af sælspækket f.eks. i form af piller med Omega-fedtsyre. Jeg mener også, at vi efterlyser privat initiativ som kan tage sådanne initiativer.

 

Jeg siger mange tak til Landstingets tilslutning til Landsstyrets forslag. Næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg spurgte om punktet 1b, og jeg skal hermed spørge Landsstyreformanden endnu en­gang om det samme. Great Greenland i den nye omstrukturerede form, og de forslag der bliver fremlagt bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved fra Inuit Ataqatigiit.

 

Men der blev spurgt om den eneste mulighed er aktieselskab i omstruktureringen, og derfor vil vi gerne have at det bliver behandlet i udvalget. Vi tror på at der er andre måder at udforme omstruktureringen ud over aktieselskabsformen, og vi mener at man ikke bør lukke af for andre muligheder, og det håber vi, at man vil håbe at man vil se på udlandet ligeledes.

 

Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Som Landsstyreformanden udtalte var der i forbindelse med sælspækudviklingen har jeg for længst udtalt mig om, at det er en god mulighed man har overset, og jeg vil derfor gerne fore­spørge om det ikke er således, at man har foretaget undersøgelse fra PUISI A/S=s side. Jeg har endda hørt at endda Dronningen har været inde og set på sagen, for hvorledes der er mulighed for at videreudvikle sælspæk til videresalg. Og jeg mener derfor, at hvis det er rigtigt, at man må tage dette emne op igen og undersøge det endnu engang, hvis det er rigtigt det jeg har hørt.

 

Ole Lynge, Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal hermed erindre jer om, at der har været flere punkter der skal til viderebehandling i udvalget, og derfor kan man jo vende tilbage til punktet igen senere efter udvalget har arbejdet med forslaget.

 

Og nu til Landsstyreformanden.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Landsstyreområdet har prøvet, at udarbejde aktieselskabsformen som den er forelagt i dag på den bedste vis, og man har haft undersøgelse, grundige undersøgelse for at se om andre mulig­heder end aktieselskabsformen, og vi mener ikke, at der er andre bedre muligheder end som det er forelagt i dag.

 

Og ud fra det standpunkt som vi er kommet med med undersøgelserne, så er det så det som vi har fremlagt i dag.

 

Og med hensyn til PUISI A/S, Great Greenland har jo også selv haft nogle undersøgelse om produktion af sælspæk med henblik på videresalg, og derfor tager vi det med, og indstiller til udvalget, at bearbejde de forskellige punkter man har fremlagt fra alle sider. Tak.

 

Ole Lynge, næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og som jeg kan se har der ikke været andre markeringer. Simon Olsen for 2. gang, Siumuts ordfører.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Som vi alle ved var der i 1999 i den politiske målsætning været nogle gevaldige ture vi har taget, det har været en uheldig tendens man har haft i selskabet, og derfor mener vi ikke, at der er nogen grund til at revurdere forslaget, der er ingen grund til at man ikke skal tage forslaget til sig.

Derfor mener jeg også, at man må huske på, at de fangere og de strenge vilkår de lever under de senere år efterhånden er blevet overset, og at man ikke har set på de dårligere resultater man har haft med indhandlingen af sælskind. det er der ingen der kan overse. Derfor de resul­tater man har opnået, der har grundlag i, at man vil omstrukturere til det bedre, det er det grundlag som vi fra Siumut allerhelst ser at man går ud fra og bygger videre på.

 

Og jeg synes også at det er helt på sin plads, at man videregiver sagen til udvalget.

 

Ole Lynge, næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Den næste taler er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Hans Enoksen.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.

Hvis vi tænker på de indhandlede sælskind, er det udelukkende for fangerne vi indhandler disse sælskind. Og der har været et for et stort lager af sælskind i nogle perioder og derfor har vi været nødt til at kassere en del sælskind der allerede har været indhandlet.

 

Og resultaterne af dette mener jeg, at vi må have i minde og huske på i vores videre forslag i omstruktureringen, for hvis vi ikke gør dette, så vil det blive utroligt svært at viderebygge omstruktureringen, og det ønsker jeg, at man har i minde før efterårssamlingen.

 

Ole Lynge, næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Der er ikke flere der har bedt om ordet. på baggrund af et ønske fra et  flertal som alle tilslut­ter sig, så henvises forslaget til behandling i Erhvervsudvalget forinden 2. behandlingen, lige­som Finansudvalget også kan inddrages efter behov, hvis der er behov for det.

 

Således er 1. behandlingen færdig.