|
Dagsordenens punkt 98-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, tirsdag den 22. maj 2001
Først og fremmest skal jeg henvise til mit afleverede forslag.
Så skal jeg meddele, at det omdelte ikke er helt i overensstemmelse med mit oprindelige forslag, men jeg har måttet acceptere, at den blev fremsat som et spørgsmål og jeg vil derfor tage udgangspunkt i mit oprindelige forslag.
I de senere år, så har vi haft en del sprogdebatter her i salen og ligesom der har været efterlyst initiativer vedr. det sproglige område f.eks. fra sprogkonferencen i Sisimiut.
Sprogkonferencen i Kangerlussuaq anbefalede, at der blev etableret en egentlig sprogpolitik. Jeg har til stadighed gået ind for, at vort sprog altid skal have fortrinsret i diverse virksomheder m.m.
Vort grønlanske modersmål skal anerkendes overalt i det grønlandske samfund, således at den grønlandske befolkning også bliver serviceret på grønlandsk. Enhver, der henvender sig på grønlandsk skal behandles på lige fod med alle andre og lige så hurtigt, ligesom enhver, der har problemer med sproget må mindst tilbydes en grundig uddannelse af det grønlandske sprog.
Baggrund for mit spørgsmål har været, at sprogen af det danske sprog inden for det offentlige bliver mere og mere omfattende, hvorfor jeg mener, at vi bør drøfte spørgsmålet.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse.
Jeg skal præcisere, at - så har jeg et svar til spørgsmålet.
Landstinget har i forskellige sammenhænge drøftet anvendelse af det grønlandske sprog. Det er Landsstyrets opfattelse, at øget anvendelse af det grønlandske sprog opnås gennem en målrettet uddannelsespolitik. Det er Landsstyrets opfattelse, at lovgivning og tvang ikke giver de ønskede resultater.
Som bekendt vil der på Landstingets efterårssamling 2001 af Landsstyret blive fremlagt et forslag til en ny folkeskoleforordning. Forordningsforslaget er blevet til på baggrund af et omfattende reformarbejde og Landsstyret har store forventninger til, at dette arbejde vil resultere i, at børnene gennem deres skolegang i folkeskolen får de bedste forudsætning for videre uddannelser efterfølgende.
Erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser bliver løbende udviklet og kvaliteten af uddannelserne bliver hævet.
Gennem denne målrettede prioritering af uddannelsesområdet er det Landsstyrets klare overbevisning, at vi med tiden gør det muligt i langt højere grad at sikre anvendelsen af det grønlanske sprog, idet vores afhængighed af tilkaldt arbejdskraft sideløbende hermed reduceres.
Denne uddannelsesindsats suppleres af en målrettet efteruddannelsesindsats, hvor medarbejdere såvel indenfor det offentlige som hos private virksomheder gives mulighed for at tage intensive sprogkurser. Der kan bl.a. henvises til den succesfulde sprogkursusvirksomhed, som Oqaatsinik Pikkorissarfik i Sisimiut udbyder. Oqaatsinik Pikkorissarfik indgår også i samarbejde med Organisations- og efteruddannelsesafdelingen om tilbud til medarbejderne i Grønlands Hjemmestyres centraladministration om opkvalificering af de grønlandske sprogegenskaber. Men også virksomhederne selv laver i større og større udstrækning interne tiltag med henblik på styrkelse af de ansattes sprogkundskaber.
Med disse korte bemærkninger skal Landsstyret afslutningsvis oplyse, at dit forslag og begrundelserne herfor også vil blive behandlet i den sprogpolitiske redegørelse, som Landsstyret agter at forelægge Landstinget til efteråret.