|
Dagsordenens punkt 83-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3. mødedag, mandag den 30. april 2001, kl. 13.10
Inden forslagsstilleren fremlægger sit forslag, skal jeg
anmode en af Tingets næstformænd - Augusta Salling, som er suppleant er Finn
Karlsen om, at lede mødet.
Augusta Salling, mødeleder, Atassut.
Tak. Så er det forslagsstilleren Loritha Henriksen.
Loritha Henriksen, forslagsstiller,
Kandidatforbundet.
I henhold til §32, stk. 1 i Forretningsorden for Grønlands
Landsting fremsætter jeg hermed ovennævnte beslutningsforslag.
Jeg foreslår hermed, at en bestemt del af provenuet fra
afgiften på spiritus for fremtiden anvendes til mere konkrete og mere synlige
initiativer til fremme af forebyggende indsats mod misbrug af alkohol og
euforiserende stoffer.
Dette kan bl.a. gøres ved oprettelse af et kontor til
særlige forebyggende indsats mod misbrug af alkohol og euforiserende stoffer,
et centralt kontor, hvis opgaver udelukkende skal relatere sig til førnævnte
gruppe.
Baggrunden for mit forslag er, at selvom alkoholforbruget
siges, at være nedadgående, så viser de massive og stigende problemer, at der
findes folk, der "skriger" efter hjælp. Endvidere er der desværre
beviser for, at antallet af børn og unge, der placeres udenfor hjemmet ikke
bliver færre, men tværtimod bliver flere, hvor nogle endda må vente på en
plads.
De førnævnte problemer har hver gang deres udgangspunkt i
misbrug af alkohol og euforiserende stoffer, som skaber kilen til utryghed og
manglende hygge i hjemmene.
Selvom jeg er klar over, at der gennem Paarisa foregår
oplysning om alkohol og euforiserende stoffer, og at der arbejdes for mange
gode initiativer med held, så er arbejdet med alkoholmisbrug og brug af
euforiserende stoffer hård og svær, som kræver mange ressourcer. Såfremt vi
alle skal være med til at arbejde for ovennævnte formål må vi endnu engang
overveje om ikke myndighederne bør yde en særlig indsats.
Vi ved alle, at medarbejderne i Paarisa er så belastede, at
de må løbe meget stærkt for at udføre deres arbejde med oplysningsvirksomhed.
De har især ikke tid til at udføre de udstukne opgaver og de mere dyberegående
undersøgelser, som de ellers gerne vil foretage.
Henset til den stadig grovere kriminalitet, som desværre
skyldes problemer med alkohol og euforiserende stoffer synes tiden at være inde
til, at der snarest oprettes et kontor, hvis opgave udelukkende skal relatere
sig til alkohol og euforiserende stoffer (inden det er for sent).
Hvis vi alle i samfundet skal være med til at løse dette
alvorlige problem og såfremt vi skal have lysere visioner, synes ovenfor nævnte
at være vejen.
Jeg er fuldt ud klar over, at der i dag findes dygtige og
potentielle medarbejdere, som er villige til at udføre arbejdet med baggrund i
deres egne erfaringer og som ved anvendelse af deres lærdom vil hjælpe, og som
blot venter op og er parate til at yde deres hjælp i form af behandling og
rådgivning.
For hvad hjælper det, hvis vi blot skal være tilskuere til,
at man i dag ikke har brug for de veluddannede alkoholbehandlere, de steder,
hvor de gerne vil arbejde, dette til trods for vort store problem, der allerede
har kostet mange penge.
Jeg skal nævne, at vore uddannede alkoholbehandleres
uddannelse er bekostet af landskassen, derfor bør vi gøre brug af dem ved, at
de udfører et arbejde til gavn for hele samfundet.
Endvidere vil jeg nævne, at de under deres uddannelse har
stilet mod at ville give sig selv fuldt ud i arbejdet for at løse og afhjælpe
dette alvorlige samfundsproblem, ligesom jeg ved, at de er fremkommet med
tilbud om at arbejde med udgangspunkt i deres uddannelse. Dette kan kun opnås
gennem oprettelse af et centralt kontor.
Jeg er ikke i tvivl om, at dette i fremtiden vil resultere i
besparelser for samfundet.
I håb om, at mit forslag vil blive velmodtaget.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Loritha Henriksen har fremsat
beslutningsforslag om, at en del af provenuet fra afgiften på spiritus anvendes
til konkrete og synlige initiativer til fremme af de forebyggende indsatser mod
misbrug af spiritus og euforiserende stoffer.
Desuden foreslås oprettelse af et centralt kontor, hvis
opgaver udelukkende skal relatere sig til disse indsatsområder.
Indledningsvis skal jeg nævne, at Landsstyret er meget
opmærksom på, at misbrug af alkohol og andre rusmidler er et alvorligt problem
i vort land. Der har siden Hjemmestyrets indførelse været taget en lang række
initiativer for at dæmpe forbruget og mindske skadevirkningerne.
Afgift fra spiritus udgør en ikke ubetydelig del af
Landskassens indtægter for 2000, således 238 mio. kr. Som det formentlig er
Landstingsmedlemmet bekendt udskrives skatter og afgifter ikke med en
forudbestemt formålsanvendelse, men bruges som bidrag til finansiering af
Grønlands Hjemmestyres udgiftsposter.
Det er naturligvis op til Landstinget om denne praksis skal
ændres. Dette vil i givet fald fordre et flertal i Landstinget.
Landstingsmedlem Loritha Henriksen påpeger ganske rigtigt,
at arbejdet med alkohol- og rusmiddelmisbrug er meget ressourcekrævende.
Indenfor de seneste år er vores viden om forbrugsmønstret
blevet bedre, idet der er gennemført forskellige undersøgelser og disse
resultater er fremlagt.
Landsstyret finder, at der fortsat er stort behov for
undersøgelser og for forskning. En kvalificeret indsats fordrer viden om
indsatsbehov og ligeledes skal fremhæves behov for kvalitetsmåling og
evaluering af indsatser.
Landsstyret er meget opmærksom på de sociale og menneskelige
omkostninger, som et alkoholmisbrug medfører. Der er en række eksempler på, at
Landsstyret har skredet ind, når alkoholmisbruget har medført uacceptable
problemer.
Paarisa varetager i dag pågaver inden for samtlige de af
Landsstyret opstillede målsætninger inden for forebyggelse og sundhedsfremme.
En forstærket indsats omkring alkohol- og rusmiddelforebyggelse samt
initiativer til forbedret behandlingsindsats bør kunne ske inden for rammerne
af Paarisa.
Paarisa arbejder, sammen med de lokale
forebyggelseskonsulenter, på
- iværksættelse af de lokale alkohol- og rusmiddelpolitikker
- udbygning og udvikling af behandlingstilbud, særligt for børn og unge
- oprettelse af efterbehandlingsgrupper
- debat om brug og misbrug af alkohol og andre rusmidler
- udsættelse af børns alkoholdebut.
Landsstyret vil på baggrund heraf ikke anbefale, at der
oprettes endnu et centralt kontor, men vil - dersom Landstinget ønsker en
forstærket indsats - arbejde for en "alkohol- og rusmiddelafdeling" i
det eksisterende Paarisa.
Oprettelse af endnu et kontor vil, alt andet lige, betyde
yderligere vækst i Centraladministrationen. Dette harmonerer ikke med tidligere
udmeldinger fra medlemmer af Kandidatforbundet i Landstingssalen.
På baggrund af ovenstående kan Landsstyret ikke tilslutte
sig Landstingsmedlem Loritha Henriksens forslag.
Til sidst vil jeg blot nævne, at uge 18, den alkoholfri uge
er startet i dag. Landet over sættes fokus på det gode liv uden alkohol og der
afvikles en lang række arrangementer for børn og familier.
Uge 18 arrangeres lokalt, Inuuneq Nakuuneq puljen giver økonomisk støtte hertil. Landsstyret er glad for, at Landstinget, netop i uge 18 med dette dagsordenspunkt sikrer debat om det forebyggende arbejde omkring alkohol og rusmidler. Det takker vi Landstingets Formandskab for.
Tillad mig fra talerstolen her, at ønske alle borgere en god
Uge 18.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Selvom vi fuldt ud forstår forslagsstillerens hensigt, kan
vi dog fra Siumut ikke godtage en sådan finansiering af opgaverne.
Der pågår i dag centralt og kommunalt meget synlige
forbedringer og klarere indsatser til hjælp for folk med problemer i spiritus
og euforiserende stoffer, hvorfor de benyttes mere og mere af misbrugere,
eksempel Qaqiffik o.l.
Landsstyret understreger i sit svarnotat de omfattende
igangværende tiltag, der gennem Paarisa varetages sammen med de lokale
forebyggelseskonsulenter. Vi skal fra Siumut understrege, at vi nærer stort håb
til alle disse tiltag og støtter dem.
Med denne korte bemærkning til beslutningsforslaget, er vi i
Siumut enige i Landsstyrets svarnotat.
Saaleeraq Johansen, ordfører, Atassut.
Efter at have undersøgt forslaget grundigt, skal vi
fremkomme med følgende udtalelser:
Efter at have gennemgået landstingsmedlem Loritha Henriksens forslag skal vi fra Atassut komme med følgende bemærkninger.
Vi må erkende, at det ovenfor nævnte er et problem, men vi
tager afstand fra at oprette et kontor til varetagelse af problemet. Vi er
bange for, at administrationen vil eksplodere.
Fra Atassut tilkendegiver vi, at Paarisas arbejde vil
styrkes yderligere. Vi er fra Atassut opmærksomme på, at
forebyggelsesorganisationer af enhver art, og ikke mindst ved tættere
samarbejde kommunerne imellem kan problemet forsøges løst.
Vi kan jo ikke komme uden om, at samarbejde giver styrke.
Med disse bemærkninger vil vi fra Atassut give udtryk for,
at vi støtter Landsstyremedlemmets i hendes indstilling.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit..
Fra Inuit Ataqatigiits side mener vi, at forebyggende
arbejde mod misbrug af spiritus og euforiserende stoffer er meget vigtig.
Vi ved jo, at sådanne misbrugere belaster både samfund og
familier. Derfor er vi i Inuit Ataqatigiit bekendt med vigtigheden af et
forebyggende arbejde på dette område.
Loritha Henriksen foreslår, at en del af provenuet fra
afgiften på spiritus skal anvendes til forebyggende arbejde mod misbrug af
spiritus og euforiserende stoffer, og at formålet er, at etablere en central
administration på området.
Inuit Ataqatigiit er enig i, at forebyggelse må
effektiviseres på alle områder og mener desuden, at man i dette spørgsmål må
åbne øjnene op for problemet egentlige kerne og hvad svaghederne er.
Hvad nytter det, at der bliver etableret en central
administration, hvis der ikke arbejdes ud fra problemernes udgangspunkt ude
langs kysten.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side præcisere vigtigheden
af, at arbejde nøje sammen med de lokale instanser langs kysten. Vi er glade
for, at Paarisa, som på et tidspunkt ellers blev nedlagt, nu er igangsat igen
med virkelighedsnære tiltag, som også vil gøre nytte i kommunerne.
Inuit Ataqatigiit har altid ment hvor vigtigt det er med
kurser for folk inden for forebyggende arbejde og det er glædeligt, at dette
kører.
Disse personer vil have en overordentlig central placering i
det forebyggende arbejde nu og i fremtiden.
De bedste resultater vil blive opnået ved, at folk inden for
forebyggelsesområdet har klare mål, at gå efter. Arbejdet må tilrettelægges
nøje og koordineres efter indgåelse af samarbejdspartnere lokalt.
Da folk inden for forebyggende arbejde alene ikke kan klare
hele arbejdet selv. Der må arbejdes henimod at styrke samarbejdet i kommunerne
og lokalområderne.
Desuden skal vi fra Inuit Ataqatigiit side udtrykke hvor
vigtigt det er, at Landskassens indtægter fra skatter og afgifter bruges ud fra
nøje prioriteringer generelt.
Vi mener endvidere, at flotte tiltag ikke bør finansieres ud
fra bestemte indtægter fra afgifter og at det flotte tiltag så stoppes, når der
ikke kommer så mange indtægter fra disse afgifter.
Derfor finder vi det ikke på sin plads med denne form for
finansiering.
Til sidst vil vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vor glæde
over, at Paarisas arbejde sigter henimod noget positivt og at vi derfor har
forventninger om de kommende tiltag, og at vi vil være med til at fremme
tiltagene.
Med disse bemærkninger tiltræder vi ikke-godkendelsen af
forslaget i den foreliggende form.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi skal komme med følgende udtalelser til Loritha Henriksens
forslag.
Vi kan udtale, at målsætningen med forslaget i sig selv er
god nok. I Paarisas arbejde i dag, der er det ligesom om, at
forebyggelsesarbejdet bliver lagt i baggrunden. Derfor er det interessant med
de bemærkninger som forslagsstilleren er kommet med.
Hvis arbejdsgangen ikke bliver forbedret i forbindelse med
Paarisas arbejde, så vil tingene ikke blive bedre.
Vi kan derfor godt forstå hensigten med forslaget fra
forslagsstilleren, men selve spørgsmålet i forbindelse med sådanne afsættelse
af midler kan man ikke undgå administrationsarbejde.
Forslaget går ud på at forbedre arbejdet inden for den
forebyggende indsats omkring alkohol og rusmiddelmisbrug. Vi må skele til
spørgsmålet omkring alkologuddannelsen i Grønland. Vi har endda nogle, som er
uddannet alkologer, men visse af dem er holdt op som alkologer og flyttet over
til andre jobs.
Jeg kan som sådan godt forstå, at de holder op i Qaqiffik,
da det er tale om tungt arbejde og de kender vel deres grænser for hvor hårdt
de kan belaste sig selv som personer.
Mht. forebyggelsesarbejde og finansiering heraf, hvis
finansiering blev forbedret og hvis der var uddannede alkologer til at udføre
arbejdet, så vil det uden tvivl være til gavn for kommunerne.
Derfor støtter vi forslagsstilleren fuldt ud, men der er vel
ingen tvivl om, at Landsstyreområdet vil henvise til eksisterende muligheder,
der er i forvejen. Hvordan munder Paarisas aktive oplysningskampagner? Hvor
langt mon de er nået?
Som et eksempel kan vi nævne, at en alkolog, som gerne vil
starte op for sig selv ikke bliver støttet fra det offentlige, men vedkommende
måtte flytte til en anden by for at udnytte sin uddannelse.
Det kan vi ikke acceptere fra kandidatforbundets side. Vi
vil også gerne spørge Landsstyret om, hvor mange alkologuddannede, der er og
hvor mange, der arbejder ud fra deres uddannelse.
Med disse korte bemærkninger støtter vi Loritha Henriksens
forslag og håber på, at Landsstyret finder frem til løsninger på
finansieringssiden.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Det ser ud til, at forslaget har baggrund i, at man gerne
vil løse de store problemer, der i dagligdagen findes. På den baggrund var den
værd at støtte, men spørgsmålet er om løsningsmuligheden, som er foreslået kan
bære administrationsomkostningerne.
Forslaget i sig selv kan gøre de berørte folk og instanser til
at handle selv. Jeg er fremkommet med sådanne udtalelser i forbindelse med
åbningstiderne i forretningerne for alkoholsalg. Man har ment, at - jeg vil
ikke støtte forslaget, hvis man havde ønsket, at man dækkede udgifterne gennem
afgifterne.
Ved samme lejlighed havde jeg jo foreslået en nedsættelse af
spirituspriserne. På et tidligere tidspunkt havde vi hævet afgifterne med en
krone for at støtte sporten. Det gjorde vi i sin tid, men den krone forsvandt i
det totale regnskab i landskassen.
Det ærgrer mig, at man i svaret ikke også har medtaget hele
overskriften, nemlig den del, der vedrører rusmiddelmisbruget og de personer,
der tjener penge på rusmidler. Det er et problem, der bliver større og større
og det er jo som om det offentlige ligesom er ligeglade med, at de bliver flere
og flere.
Heldigvis er det sådan, at politiets tilsyn med misbrugerne
og sælgerne, desværre er der ikke tilsyn med bagmændene eller man søger ikke
frem til bagmændene og nærmest ikke tager sig så meget af gadesælgerne.
Hvis foranstaltningerne blev stærkere, så ville
forebyggelsen blive bedre, således at - altså jeg kalder dem, at man skelner
mellem både de små fisk og de store - såkaldte store fisk i forbindelse med
rusmiddelsalg.
Vi har jo tilfælde som fortsætter deres salg af
euforiserende stoffer velvidende at alle kender til at man kender de pågældende
personer.
Denne stiltiende accept kan ikke gå længere og Landsstyret
må stærkere end hidtil komme med initiativer, som er langt stærkere end i dag.
Derfor er jeg enig med Landsstyret i, at de ikke vil
acceptere forslagsstilleren om et centralt kontor.
Loritha Henriksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Selvfølgelig respekterer jeg, at flertallet er imod.
Samtidig ved jeg, at samfundet ønsker en hedere og tungere, større debat
omkring dette område.
Der er forskellige initiativer og undersøgelser i gang, som
man har henvist til, men der var man allerede i 1985 under konference, så
startede man - man startede fordi det var et alvorligt problem. Hvornår holder
vi op med disse undersøgelser? Vi må gå i gang med handlinger inden det er for
sent. Jeg siger ikke, at det kun er et centralt kontor, men der må være et
sted, hvor folk kan henvende sig. Det er baggrunden for forslaget.
Så jeg er overbevist om, at en anden vil stille forslag om
det om nogle år og så vil det være for sent.
Augusta Salling, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Loritha Henriksen. Jeg skal lige gøre
opmærksom på, at vi ikke har en generel alkoholdebat i dag og
Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Alfred Jakobsen, værsgo´!
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.
Som jeg kan se, så er det et flertal i Landstinget, som ikke
støtter Landstingsmedlem Loritha Henriksens forslag.
Det må vi tage til efterretning fra Landsstyrets side,
selvom vi forstår forslaget i princippet, så er det som om, at
forslagsstilleren ikke er helt tilfreds med de initiativer i forbindelse med
bekæmpelsen af alkohol, at vedkommende i stedet for stiller forslag om, at der
oprettet et centralt kontor, men selvfølgelig må vi følge flertallets afgørelse
her i Salen, da det er det afgørende.
Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist sagde bl.a., at
Landsstyret bør være opmærksom på, at yde flere midler. Det er altså ikke
Landsstyret, men Landstinget, der bevilger midlerne. Det skal jeg lige gøre
opmærksom på.
Altså vi må jo erkende, at det desværre er begrænsede
midler, som er afsat til alkoholbekæmpelse, men vi har ikke ment, at ansøge om
flere midler, men selvfølgelig er det op til Landstinget selv at træffe
afgørelse, hvorvidt man skal øremærke afgifterne til bestemte formål.
Det er så Landstingets afgørelse og jeg konstaterer, at der
ikke er flertal herfor. Til slut skal jeg takke for, at mine udtalelser støttes
eller mine udtalelser i svarnotatet støttes af et flertal og samtidig skal jeg
udtale, at der sidste år kom en mulighed for at den nye kommunalbestyrelse kan
nedsætte et udvalg til alkoholbekæmpelse.
Og uanset på hvilke områder vi arbejder med
forebyggelsesaktiviteter, må vi under alle omstændigheder med de lokale
instanser. Jeg regner stærkt med, at de kommunalbestyrelser og kommuner og
kommuner vil fremkomme med politik om alkohol, rygning og rusmidler.
Det er også glædeligt, at de instanser, organisationer på frivillig
basis er i gang, bl.a. i Uge 18 og vi takker dem og håber på, at de fortsætter
deres initiativer, men endnu engang skal jeg understrege, at det er vigtigt at
det ikke kun centralt, men også lokalt må være tanken og ideen, at der skal
gøres en indsats på disse områder. Det er absolut nødvendigt.
Mht. til udtalelser fra Mogens Kleist, der vedrører
enkeltpersoner vil jeg ikke komme med kommentarer til.
Augusta Salling, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø og
ordføreren fra Kandidatforbundet Mogens Kleist har bedt om ordet endnu engang.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Lad os se tilbage. I den senere tid har man lukket for
spiritussalget og spiritusbrug i Illoqqortoormiut og alle blandede sig i Narkotikarådet,
Landsstyret og borgmesteren, Landstingets Socialudvalg og Sundhedsudvalget.
Landsstyret har sagt, at man ville nedsætte alkoholforbruget
med 25%. Hvordan? Ikke alle kommuner har forebyggelseskonsulenter. Hvorfor yder
Landstinget ikke støtte, således at de får muligheder for at yde en indsats.
Der bliver flere grønlandsksprogede alkologer i dag. Hvor
bliver de af? Det er alle disse områder, vi bør udnytte bedre.
Det er jo ikke tanken med Loritha Henriksens forslag, at der
skal opbygges en ny administration. Modsætningen er, at man i forbindelse med -
Hvad mon der bliver den næste kommune, der lukker for spiritus? Så problemerne
bliver større og større.
Man er tilbøjelig til at spørge, Landsstyret hvorfor man
ville nedsætte en forebyggelsesindsatsen som det er sagt. Vi har haft
alkoholproblemerne i samfundet igennem flere år. Vi kan ikke stiltiende se på,
at der er børn, der bliver anbragt uden for hjemmet. Familier, der bliver skilt
ad, og i den senere tid blev det nævnt, i hvor høj grad krisecentret bliver
anvendt i dag.
Jeg mener, at vi bør fokusere på vores forebyggende indsats
og hjælpe kommunerne. I den senere tid har Landsstyret og finansudvalget
godkendt, at der skal bevilges 2,7 mio. kr. i forbindelse med en indsats for
Illoqqortoormiut.
Jeg mener altså, at vi udnytte de eksisterende bedre.
Augusta Salling, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Mogens Kleist, og jeg skal gøre opmærksom
på, at udgangspunktet i drøftelsen er, at en del af provenuet fra afgifterne skal
bruges til indsats i forbindelse med forebyggende arbejde mod misbrug af
spiritus og euforiserende stoffer. Derfor er det vigtigt, at vi ikke vender
diskussionen i alt for mange retninger.
Herefter er det Landsstyremedlemmet Alfred Jakobsen.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak til Formanden for den uddybning. Fra Landsstyret må vi blot tage til efterretning, at forslaget i den foreliggende form ikke bliver støttet af et flertal.
Jeg mener, at de initiativer, der er i gang er
tilfredsstillende, og at man finder dem tilfredsstillende. De forskellige
faldne bemærkninger vil vi også tage med i de videre overvejelser i vores
videre arbejde.
Jeg vil gerne til Landstingsmedlem Mogens Kleist udtale
omkring vores initiativer i forbindelse med, at nedsætte alkoholforbruget med
25%. Der skal jeg udtale, at vi fra centralt hold, altså fra Landsstyret, der
ønsker vi et tæt samarbejde med både byer og bygder omkring disse målsætninger.
Først gennem et godt samarbejde med kommunerne langs kysten
kan vi opnå disse. Det er derfor det er vigtigt med, at kommunerne har deres
politik med alkohol, rygning og euforiserende stoffer, for den sags skyld også
omkring idræt.
Det kan vi ikke komme uden om i fremtiden. Mht. det
nødvendige skridt for at lukke for spiritussalget i Illoqqortoormiut. Det har
vi i Landsstyret gjort i henhold til bemyndigelse fra Landstinget, netop for at
løse nogle af problemerne og for at gå videre med initiativerne i samarbejde
med borgerne, hvor vi fra centralt hold har ønsket at være med i samarbejdet.
Men jeg skal gøre opmærksom på, at vi selvfølgelig har gjort
det i henhold til en bemyndigelse fra Landstinget.
Til slut skal jeg blot gentage, at vore initiativer omkring
forebyggelse, at vi ikke har haft overvejelser om, at yde bevillingerne til
forebyggelse. Vi må tage til efterretning, et flertal går i mod forslaget fra
forslagsstilleren.
Augusta Salling, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, hvorefter vi er færdige med
behandlingen af punkt 83 i følge dagsordenen og den går videre til 2.behandling
i den foreliggende form.