Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 83-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

3. mødedag, mandag den 30. april 2001, kl. 13.10

Punkt 83.

Beslutningsforslag om, at provenuet fra afgiften på spiritus anvendes til forebyggende arbejde mod misbrug af spiritus og euforiserende stoffer.
(1. behandling)

 

Inden forslagsstilleren fremlægger sit forslag, skal jeg anmode en af Tingets næstformænd - Augusta Salling, som er suppleant er Finn Karlsen om, at lede mødet.

Augusta Salling, mødeleder, Atassut.

Tak. Så er det forslagsstilleren Loritha Henriksen.

Loritha Henriksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

I henhold til §32, stk. 1 i Forretningsorden for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed ovennævnte beslutningsforslag.

Jeg foreslår hermed, at en bestemt del af provenuet fra afgiften på spiritus for fremtiden anvendes til mere konkrete og mere synlige initiativer til fremme af forebyggende indsats mod misbrug af alkohol og euforiserende stoffer.

Dette kan bl.a. gøres ved oprettelse af et kontor til særlige forebyggende indsats mod misbrug af alkohol og euforiserende stoffer, et centralt kontor, hvis opgaver udelukkende skal relatere sig til førnævnte gruppe.

Baggrunden for mit forslag er, at selvom alkoholforbruget siges, at være nedadgående, så viser de massive og stigende problemer, at der findes folk, der "skriger" efter hjælp. Endvidere er der desværre beviser for, at antallet af børn og unge, der placeres udenfor hjemmet ikke bliver færre, men tværtimod bliver flere, hvor nogle endda må vente på en plads.

De førnævnte problemer har hver gang deres udgangspunkt i misbrug af alkohol og euforiserende stoffer, som skaber kilen til utryghed og manglende hygge i hjemmene.

Selvom jeg er klar over, at der gennem Paarisa foregår oplysning om alkohol og euforiserende stoffer, og at der arbejdes for mange gode initiativer med held, så er arbejdet med alkoholmisbrug og brug af euforiserende stoffer hård og svær, som kræver mange ressourcer. Såfremt vi alle skal være med til at arbejde for ovennævnte formål må vi endnu engang overveje om ikke myndighederne bør yde en særlig indsats.

Vi ved alle, at medarbejderne i Paarisa er så belastede, at de må løbe meget stærkt for at udføre deres arbejde med oplysningsvirksomhed. De har især ikke tid til at udføre de udstukne opgaver og de mere dyberegående undersøgelser, som de ellers gerne vil foretage.

Henset til den stadig grovere kriminalitet, som desværre skyldes problemer med alkohol og euforiserende stoffer synes tiden at være inde til, at der snarest oprettes et kontor, hvis opgave udelukkende skal relatere sig til alkohol og euforiserende stoffer (inden det er for sent).

Hvis vi alle i samfundet skal være med til at løse dette alvorlige problem og såfremt vi skal have lysere visioner, synes ovenfor nævnte at være vejen.

Jeg er fuldt ud klar over, at der i dag findes dygtige og potentielle medarbejdere, som er villige til at udføre arbejdet med baggrund i deres egne erfaringer og som ved anvendelse af deres lærdom vil hjælpe, og som blot venter op og er parate til at yde deres hjælp i form af behandling og rådgivning.

For hvad hjælper det, hvis vi blot skal være tilskuere til, at man i dag ikke har brug for de veluddannede alkoholbehandlere, de steder, hvor de gerne vil arbejde, dette til trods for vort store problem, der allerede har kostet mange penge.

Jeg skal nævne, at vore uddannede alkoholbehandleres uddannelse er bekostet af landskassen, derfor bør vi gøre brug af dem ved, at de udfører et arbejde til gavn for hele samfundet.

Endvidere vil jeg nævne, at de under deres uddannelse har stilet mod at ville give sig selv fuldt ud i arbejdet for at løse og afhjælpe dette alvorlige samfundsproblem, ligesom jeg ved, at de er fremkommet med tilbud om at arbejde med udgangspunkt i deres uddannelse. Dette kan kun opnås gennem oprettelse af et centralt kontor.

Jeg er ikke i tvivl om, at dette i fremtiden vil resultere i besparelser for samfundet.

I håb om, at mit forslag vil blive velmodtaget.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Loritha Henriksen har fremsat beslutningsforslag om, at en del af provenuet fra afgiften på spiritus anvendes til konkrete og synlige initiativer til fremme af de forebyggende indsatser mod misbrug af spiritus og euforiserende stoffer.

Desuden foreslås oprettelse af et centralt kontor, hvis opgaver udelukkende skal relatere sig til disse indsatsområder.

Indledningsvis skal jeg nævne, at Landsstyret er meget opmærksom på, at misbrug af alkohol og andre rusmidler er et alvorligt problem i vort land. Der har siden Hjemmestyrets indførelse været taget en lang række initiativer for at dæmpe forbruget og mindske skadevirkningerne.

Afgift fra spiritus udgør en ikke ubetydelig del af Landskassens indtægter for 2000, således 238 mio. kr. Som det formentlig er Landstingsmedlemmet bekendt udskrives skatter og afgifter ikke med en forudbestemt formålsanvendelse, men bruges som bidrag til finansiering af Grønlands Hjemmestyres udgiftsposter.

Det er naturligvis op til Landstinget om denne praksis skal ændres. Dette vil i givet fald fordre et flertal i Landstinget.

Landstingsmedlem Loritha Henriksen påpeger ganske rigtigt, at arbejdet med alkohol- og rusmiddelmisbrug er meget ressourcekrævende.

Indenfor de seneste år er vores viden om forbrugsmønstret blevet bedre, idet der er gennemført forskellige undersøgelser og disse resultater er fremlagt.

Landsstyret finder, at der fortsat er stort behov for undersøgelser og for forskning. En kvalificeret indsats fordrer viden om indsatsbehov og ligeledes skal fremhæves behov for kvalitetsmåling og evaluering af indsatser.

Landsstyret er meget opmærksom på de sociale og menneskelige omkostninger, som et alkoholmisbrug medfører. Der er en række eksempler på, at Landsstyret har skredet ind, når alkoholmisbruget har medført uacceptable problemer.

Paarisa varetager i dag pågaver inden for samtlige de af Landsstyret opstillede målsætninger inden for forebyggelse og sundhedsfremme. En forstærket indsats omkring alkohol- og rusmiddelforebyggelse samt initiativer til forbedret behandlingsindsats bør kunne ske inden for rammerne af Paarisa.

Paarisa arbejder, sammen med de lokale forebyggelseskonsulenter, på

- iværksættelse af de lokale alkohol- og rusmiddelpolitikker

- udbygning og udvikling af behandlingstilbud, særligt for børn og unge

- oprettelse af efterbehandlingsgrupper

- debat om brug og misbrug af alkohol og andre rusmidler

- udsættelse af børns alkoholdebut.

Landsstyret vil på baggrund heraf ikke anbefale, at der oprettes endnu et centralt kontor, men vil - dersom Landstinget ønsker en forstærket indsats - arbejde for en "alkohol- og rusmiddelafdeling" i det eksisterende Paarisa.

Oprettelse af endnu et kontor vil, alt andet lige, betyde yderligere vækst i Centraladministrationen. Dette harmonerer ikke med tidligere udmeldinger fra medlemmer af Kandidatforbundet i Landstingssalen.

På baggrund af ovenstående kan Landsstyret ikke tilslutte sig Landstingsmedlem Loritha Henriksens forslag.

Til sidst vil jeg blot nævne, at uge 18, den alkoholfri uge er startet i dag. Landet over sættes fokus på det gode liv uden alkohol og der afvikles en lang række arrangementer for børn og familier.

Uge 18 arrangeres lokalt, Inuuneq Nakuuneq puljen giver økonomisk støtte hertil. Landsstyret er glad for, at Landstinget, netop i uge 18 med dette dagsordenspunkt sikrer debat om det forebyggende arbejde omkring alkohol og rusmidler. Det takker vi Landstingets Formandskab for.

Tillad mig fra talerstolen her, at ønske alle borgere en god Uge 18.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Selvom vi fuldt ud forstår forslagsstillerens hensigt, kan vi dog fra Siumut ikke godtage en sådan finansiering af opgaverne.

Der pågår i dag centralt og kommunalt meget synlige forbedringer og klarere indsatser til hjælp for folk med problemer i spiritus og euforiserende stoffer, hvorfor de benyttes mere og mere af misbrugere, eksempel Qaqiffik o.l.

Landsstyret understreger i sit svarnotat de omfattende igangværende tiltag, der gennem Paarisa varetages sammen med de lokale forebyggelseskonsulenter. Vi skal fra Siumut understrege, at vi nærer stort håb til alle disse tiltag og støtter dem.

Med denne korte bemærkning til beslutningsforslaget, er vi i Siumut enige i Landsstyrets svarnotat.

Saaleeraq Johansen, ordfører, Atassut.

Efter at have undersøgt forslaget grundigt, skal vi fremkomme med følgende udtalelser:

Efter at have gennemgået landstingsmedlem Loritha Henriksens forslag skal vi fra Atassut komme med følgende bemærkninger.

Vi må erkende, at det ovenfor nævnte er et problem, men vi tager afstand fra at oprette et kontor til varetagelse af problemet. Vi er bange for, at administrationen vil eksplodere.

Fra Atassut tilkendegiver vi, at Paarisas arbejde vil styrkes yderligere. Vi er fra Atassut opmærksomme på, at forebyggelsesorganisationer af enhver art, og ikke mindst ved tættere samarbejde kommunerne imellem kan problemet forsøges løst.

Vi kan jo ikke komme uden om, at samarbejde giver styrke.

Med disse bemærkninger vil vi fra Atassut give udtryk for, at vi støtter Landsstyremedlemmets i hendes indstilling.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit..

Fra Inuit Ataqatigiits side mener vi, at forebyggende arbejde mod misbrug af spiritus og euforiserende stoffer er meget vigtig.

Vi ved jo, at sådanne misbrugere belaster både samfund og familier. Derfor er vi i Inuit Ataqatigiit bekendt med vigtigheden af et forebyggende arbejde på dette område.

Loritha Henriksen foreslår, at en del af provenuet fra afgiften på spiritus skal anvendes til forebyggende arbejde mod misbrug af spiritus og euforiserende stoffer, og at formålet er, at etablere en central administration på området.

Inuit Ataqatigiit er enig i, at forebyggelse må effektiviseres på alle områder og mener desuden, at man i dette spørgsmål må åbne øjnene op for problemet egentlige kerne og hvad svaghederne er.

Hvad nytter det, at der bliver etableret en central administration, hvis der ikke arbejdes ud fra problemernes udgangspunkt ude langs kysten.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side præcisere vigtigheden af, at arbejde nøje sammen med de lokale instanser langs kysten. Vi er glade for, at Paarisa, som på et tidspunkt ellers blev nedlagt, nu er igangsat igen med virkelighedsnære tiltag, som også vil gøre nytte i kommunerne.

Inuit Ataqatigiit har altid ment hvor vigtigt det er med kurser for folk inden for forebyggende arbejde og det er glædeligt, at dette kører.

Disse personer vil have en overordentlig central placering i det forebyggende arbejde nu og i fremtiden.

De bedste resultater vil blive opnået ved, at folk inden for forebyggelsesområdet har klare mål, at gå efter. Arbejdet må tilrettelægges nøje og koordineres efter indgåelse af samarbejdspartnere lokalt.

Da folk inden for forebyggende arbejde alene ikke kan klare hele arbejdet selv. Der må arbejdes henimod at styrke samarbejdet i kommunerne og lokalområderne.

Desuden skal vi fra Inuit Ataqatigiit side udtrykke hvor vigtigt det er, at Landskassens indtægter fra skatter og afgifter bruges ud fra nøje prioriteringer generelt.

Vi mener endvidere, at flotte tiltag ikke bør finansieres ud fra bestemte indtægter fra afgifter og at det flotte tiltag så stoppes, når der ikke kommer så mange indtægter fra disse afgifter.

Derfor finder vi det ikke på sin plads med denne form for finansiering.

Til sidst vil vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vor glæde over, at Paarisas arbejde sigter henimod noget positivt og at vi derfor har forventninger om de kommende tiltag, og at vi vil være med til at fremme tiltagene.

Med disse bemærkninger tiltræder vi ikke-godkendelsen af forslaget i den foreliggende form.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi skal komme med følgende udtalelser til Loritha Henriksens forslag.

Vi kan udtale, at målsætningen med forslaget i sig selv er god nok. I Paarisas arbejde i dag, der er det ligesom om, at forebyggelsesarbejdet bliver lagt i baggrunden. Derfor er det interessant med de bemærkninger som forslagsstilleren er kommet med.

Hvis arbejdsgangen ikke bliver forbedret i forbindelse med Paarisas arbejde, så vil tingene ikke blive bedre.

Vi kan derfor godt forstå hensigten med forslaget fra forslagsstilleren, men selve spørgsmålet i forbindelse med sådanne afsættelse af midler kan man ikke undgå administrationsarbejde.

Forslaget går ud på at forbedre arbejdet inden for den forebyggende indsats omkring alkohol og rusmiddelmisbrug. Vi må skele til spørgsmålet omkring alkologuddannelsen i Grønland. Vi har endda nogle, som er uddannet alkologer, men visse af dem er holdt op som alkologer og flyttet over til andre jobs.

Jeg kan som sådan godt forstå, at de holder op i Qaqiffik, da det er tale om tungt arbejde og de kender vel deres grænser for hvor hårdt de kan belaste sig selv som personer.

Mht. forebyggelsesarbejde og finansiering heraf, hvis finansiering blev forbedret og hvis der var uddannede alkologer til at udføre arbejdet, så vil det uden tvivl være til gavn for kommunerne.

Derfor støtter vi forslagsstilleren fuldt ud, men der er vel ingen tvivl om, at Landsstyreområdet vil henvise til eksisterende muligheder, der er i forvejen. Hvordan munder Paarisas aktive oplysningskampagner? Hvor langt mon de er nået?

Som et eksempel kan vi nævne, at en alkolog, som gerne vil starte op for sig selv ikke bliver støttet fra det offentlige, men vedkommende måtte flytte til en anden by for at udnytte sin uddannelse.

Det kan vi ikke acceptere fra kandidatforbundets side. Vi vil også gerne spørge Landsstyret om, hvor mange alkologuddannede, der er og hvor mange, der arbejder ud fra deres uddannelse.

Med disse korte bemærkninger støtter vi Loritha Henriksens forslag og håber på, at Landsstyret finder frem til løsninger på finansieringssiden.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Det ser ud til, at forslaget har baggrund i, at man gerne vil løse de store problemer, der i dagligdagen findes. På den baggrund var den værd at støtte, men spørgsmålet er om løsningsmuligheden, som er foreslået kan bære administrationsomkostningerne.

Forslaget i sig selv kan gøre de berørte folk og instanser til at handle selv. Jeg er fremkommet med sådanne udtalelser i forbindelse med åbningstiderne i forretningerne for alkoholsalg. Man har ment, at - jeg vil ikke støtte forslaget, hvis man havde ønsket, at man dækkede udgifterne gennem afgifterne.

Ved samme lejlighed havde jeg jo foreslået en nedsættelse af spirituspriserne. På et tidligere tidspunkt havde vi hævet afgifterne med en krone for at støtte sporten. Det gjorde vi i sin tid, men den krone forsvandt i det totale regnskab i landskassen.

Det ærgrer mig, at man i svaret ikke også har medtaget hele overskriften, nemlig den del, der vedrører rusmiddelmisbruget og de personer, der tjener penge på rusmidler. Det er et problem, der bliver større og større og det er jo som om det offentlige ligesom er ligeglade med, at de bliver flere og flere.

Heldigvis er det sådan, at politiets tilsyn med misbrugerne og sælgerne, desværre er der ikke tilsyn med bagmændene eller man søger ikke frem til bagmændene og nærmest ikke tager sig så meget af gadesælgerne.

Hvis foranstaltningerne blev stærkere, så ville forebyggelsen blive bedre, således at - altså jeg kalder dem, at man skelner mellem både de små fisk og de store - såkaldte store fisk i forbindelse med rusmiddelsalg.

Vi har jo tilfælde som fortsætter deres salg af euforiserende stoffer velvidende at alle kender til at man kender de pågældende personer.

Denne stiltiende accept kan ikke gå længere og Landsstyret må stærkere end hidtil komme med initiativer, som er langt stærkere end i dag.

Derfor er jeg enig med Landsstyret i, at de ikke vil acceptere forslagsstilleren om et centralt kontor.



Loritha Henriksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Selvfølgelig respekterer jeg, at flertallet er imod. Samtidig ved jeg, at samfundet ønsker en hedere og tungere, større debat omkring dette område.

Der er forskellige initiativer og undersøgelser i gang, som man har henvist til, men der var man allerede i 1985 under konference, så startede man - man startede fordi det var et alvorligt problem. Hvornår holder vi op med disse undersøgelser? Vi må gå i gang med handlinger inden det er for sent. Jeg siger ikke, at det kun er et centralt kontor, men der må være et sted, hvor folk kan henvende sig. Det er baggrunden for forslaget.

Så jeg er overbevist om, at en anden vil stille forslag om det om nogle år og så vil det være for sent.

Augusta Salling, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Loritha Henriksen. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi ikke har en generel alkoholdebat i dag og Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Alfred Jakobsen, værsgo´!

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

Som jeg kan se, så er det et flertal i Landstinget, som ikke støtter Landstingsmedlem Loritha Henriksens forslag.

Det må vi tage til efterretning fra Landsstyrets side, selvom vi forstår forslaget i princippet, så er det som om, at forslagsstilleren ikke er helt tilfreds med de initiativer i forbindelse med bekæmpelsen af alkohol, at vedkommende i stedet for stiller forslag om, at der oprettet et centralt kontor, men selvfølgelig må vi følge flertallets afgørelse her i Salen, da det er det afgørende.

Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist sagde bl.a., at Landsstyret bør være opmærksom på, at yde flere midler. Det er altså ikke Landsstyret, men Landstinget, der bevilger midlerne. Det skal jeg lige gøre opmærksom på.

Altså vi må jo erkende, at det desværre er begrænsede midler, som er afsat til alkoholbekæmpelse, men vi har ikke ment, at ansøge om flere midler, men selvfølgelig er det op til Landstinget selv at træffe afgørelse, hvorvidt man skal øremærke afgifterne til bestemte formål.

Det er så Landstingets afgørelse og jeg konstaterer, at der ikke er flertal herfor. Til slut skal jeg takke for, at mine udtalelser støttes eller mine udtalelser i svarnotatet støttes af et flertal og samtidig skal jeg udtale, at der sidste år kom en mulighed for at den nye kommunalbestyrelse kan nedsætte et udvalg til alkoholbekæmpelse.

Og uanset på hvilke områder vi arbejder med forebyggelsesaktiviteter, må vi under alle omstændigheder med de lokale instanser. Jeg regner stærkt med, at de kommunalbestyrelser og kommuner og kommuner vil fremkomme med politik om alkohol, rygning og rusmidler.

Det er også glædeligt, at de instanser, organisationer på frivillig basis er i gang, bl.a. i Uge 18 og vi takker dem og håber på, at de fortsætter deres initiativer, men endnu engang skal jeg understrege, at det er vigtigt at det ikke kun centralt, men også lokalt må være tanken og ideen, at der skal gøres en indsats på disse områder. Det er absolut nødvendigt.

Mht. til udtalelser fra Mogens Kleist, der vedrører enkeltpersoner vil jeg ikke komme med kommentarer til.

Augusta Salling, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø og ordføreren fra Kandidatforbundet Mogens Kleist har bedt om ordet endnu engang.



Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Lad os se tilbage. I den senere tid har man lukket for spiritussalget og spiritusbrug i Illoqqortoormiut og alle blandede sig i Narkotikarådet, Landsstyret og borgmesteren, Landstingets Socialudvalg og Sundhedsudvalget.

Landsstyret har sagt, at man ville nedsætte alkoholforbruget med 25%. Hvordan? Ikke alle kommuner har forebyggelseskonsulenter. Hvorfor yder Landstinget ikke støtte, således at de får muligheder for at yde en indsats.

Der bliver flere grønlandsksprogede alkologer i dag. Hvor bliver de af? Det er alle disse områder, vi bør udnytte bedre.

Det er jo ikke tanken med Loritha Henriksens forslag, at der skal opbygges en ny administration. Modsætningen er, at man i forbindelse med - Hvad mon der bliver den næste kommune, der lukker for spiritus? Så problemerne bliver større og større.

Man er tilbøjelig til at spørge, Landsstyret hvorfor man ville nedsætte en forebyggelsesindsatsen som det er sagt. Vi har haft alkoholproblemerne i samfundet igennem flere år. Vi kan ikke stiltiende se på, at der er børn, der bliver anbragt uden for hjemmet. Familier, der bliver skilt ad, og i den senere tid blev det nævnt, i hvor høj grad krisecentret bliver anvendt i dag.

Jeg mener, at vi bør fokusere på vores forebyggende indsats og hjælpe kommunerne. I den senere tid har Landsstyret og finansudvalget godkendt, at der skal bevilges 2,7 mio. kr. i forbindelse med en indsats for Illoqqortoormiut.

Jeg mener altså, at vi udnytte de eksisterende bedre.

Augusta Salling, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Mogens Kleist, og jeg skal gøre opmærksom på, at udgangspunktet i drøftelsen er, at en del af provenuet fra afgifterne skal bruges til indsats i forbindelse med forebyggende arbejde mod misbrug af spiritus og euforiserende stoffer. Derfor er det vigtigt, at vi ikke vender diskussionen i alt for mange retninger.

Herefter er det Landsstyremedlemmet Alfred Jakobsen.



Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til Formanden for den uddybning. Fra Landsstyret må vi blot tage til efterretning, at forslaget i den foreliggende form ikke bliver støttet af et flertal.

Jeg mener, at de initiativer, der er i gang er tilfredsstillende, og at man finder dem tilfredsstillende. De forskellige faldne bemærkninger vil vi også tage med i de videre overvejelser i vores videre arbejde.

Jeg vil gerne til Landstingsmedlem Mogens Kleist udtale omkring vores initiativer i forbindelse med, at nedsætte alkoholforbruget med 25%. Der skal jeg udtale, at vi fra centralt hold, altså fra Landsstyret, der ønsker vi et tæt samarbejde med både byer og bygder omkring disse målsætninger.

Først gennem et godt samarbejde med kommunerne langs kysten kan vi opnå disse. Det er derfor det er vigtigt med, at kommunerne har deres politik med alkohol, rygning og euforiserende stoffer, for den sags skyld også omkring idræt.

Det kan vi ikke komme uden om i fremtiden. Mht. det nødvendige skridt for at lukke for spiritussalget i Illoqqortoormiut. Det har vi i Landsstyret gjort i henhold til bemyndigelse fra Landstinget, netop for at løse nogle af problemerne og for at gå videre med initiativerne i samarbejde med borgerne, hvor vi fra centralt hold har ønsket at være med i samarbejdet.

Men jeg skal gøre opmærksom på, at vi selvfølgelig har gjort det i henhold til en bemyndigelse fra Landstinget.

Til slut skal jeg blot gentage, at vore initiativer omkring forebyggelse, at vi ikke har haft overvejelser om, at yde bevillingerne til forebyggelse. Vi må tage til efterretning, et flertal går i mod forslaget fra forslagsstilleren.

Augusta Salling, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, hvorefter vi er færdige med behandlingen af punkt 83 i følge dagsordenen og den går videre til 2.behandling i den foreliggende form.