|
Dagsordenens punkt 82-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, onsdag den 2. maj 2001
Jeg har fremsat forslag til forespørgselsdebat om, hvordan man
i Grønland kan styrke det erhvervsfaglige uddannelsesforløb for så vidt angår
skole- og praktikophold, således at flere får afsluttet deres uddannelsesforløb
herunder at der fremkommer en redegørelse fra Lands-styremedlemmet for Kultur,
Uddannelse, Forskning og Kirke om, hvorledes man konkret aktivt og
administrativt arbejder for at fastholde de uddannelsessøgende i deres skole-
og praktikforløb.
Jeg fremlægger således forslag om, at Landstinget drøfter
hvad der kan gøres for at forbedre betingelserne for uddannelses- og
praktikophold i tilknytning til erhvervsuddannelserne i Grønland.
Kikker man flere år tilbage bliver det tydeligere og
tydeligere i samfundet, at administratio-nen af uddannelses- og praktikophold i
tilknytning til erhvervsuddannelserne ikke er den bedste, dette må vi alle
kunne kende. I følge undersøgelse foretaget af HS analyse er der et stort
frafald blandt uddannelsessøgende indenfor bygge- og anlægsfagene.
Undersøgelsen viser, at hovedårsagen til afbrydelse af
uddannelsesforløb er manglende teoretiske kundskaber, manglende beherskelse af
det danske sprog samt manglende moden-hed. Landstinget bør klart tage stilling
til, hvilket tiltag Grønland har behov for, for at løse disse problemer,
ligesom Tinget bør drøfte hvilke initiativer der bør igangsættes for at
gennemføre disse tiltag. Det er vigtigt ikke kun at drøfte forholdene indenfor
uddannelserne i tilknytning til bygge- og anlægsfagene, men at også de øvrige
fag indenfor erhvervsuddannel-sesområderne indgår i drøftelserne.
Det grønlandske samfund undergår til stadighed en rivende udvikling, og vi bør fortsat udvikle os. Hvis vi selv skal kunne deltage og følge med i udviklingen er det nødvendigt at vi til stadighed er i stand til at udvikle tiltag og initiativer, og vi bør drøfte hvordan disse skal udformes.
I denne forbindelse mener jeg, at de både er nødvendigt og
vigtigt, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse fremsætter en redegørelse
overfor Landstinget om, hvilke administrative initiativer Landsstyremedlemmet
agter at iværksætte for at komme det ovenfor anførte problemer til livs.
Min begrundelse for min anmodning om en sådan redegørelse i
tilknytning til oplægget er, at jeg mener at det er vigtigt med koordinering af
Landstingets tilkendegivelser og Landsstyrets planer fra starten af for på den
måde, at undgå at der senere iværksættes modstridende initiativer.
Derfor fremsætter jeg dette oplæg med håb om en god og
frugtbar debat her i salen.
Vi siger tak til Olga Poulsen. Så er det Landsstyremedlemmet
for Uddannelse, Lise Skifte Lennert med et svarnotat.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Landsstyret er glad for at problemstillingen vedrørende
frafald tages op til debat. Landsstyret finder, at det store frafald i vores erhvervsuddannelser
er et alvorligt og påtrængende problem, der kræver stor opmærksomhed og vilje
fra alle involverede parter at bekæmpe.
Den af forslagsstilleren påpegede undersøgelse som
HS-analyse har foretaget af frafaldene på bygge- og anlægsområdet peger på en
række årsager og tendens som der skal sættes ind over for.
Konkluderende må der peges på behov for en indsat der skal
styrke elevernes forudsætninger og parathed før start på uddannelsen. Indsatsen
skal samtidig påvirke mestrenes og virksom-hedernes holdning til det at have
ansvaret for unge menneskers uddannelse. Derudover er der behov for, at
skolerne giver en mere grundig vejledning af eleverne under skoleophold.
Det er Landsstyrets vurdering, at undersøgelsen på flere punkter bekræfter nødvendigheden af den indsats der blev lagt op til i redegørelsen om erhvervs- og uddannelsesintroduktion samt vejledning som Landstinget behandlede og vedtog under efterårssamlingen i 1998.
Redegørelsen om erhvervs- og uddannelsesintroduktion
indeholder forslag til etablering af et introduktionsår eller forberedelsesår
om man vil. Formålet med et introduktionsår er, at forberede deltagerne til at
kunne begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, at styrke deres
forudsætninger for at klare uddannelsernes krav samt at modtage vejledning.
Foreløbig har 3 kommuner iværksat introduktionsforløb,
nemlig Narnortalik, Nuuk og Aasiaat. Disse aktiviteter er pilotprojekter. Der
er behov for yderligere forsøg, før der vil blive lagt op til at gøre ordningen
permanent i mere faste og formelle rammer. Udbygning og effektivisering af
vejledningsindsatsen er desuden en vigtig del af indsatsen for at fastholde de
unge i uddannelserne.
I efteråret 2000 iværksatte som pilotprojekt en
grunduddannelse for vejledere. Uddannelsen afvikles regionalt i samarbejde med
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Sideløbende sker der uddannelse
af undervisere, således at vi fremover selv kan forestå uddannelsen.
Sideløbende hermed er der lokalt etableret vejlederneværk m.h.p. at sikre et
fælles forum for vejledere samt koordinering af indsatsen lokalt. Der
forventes, at der i en årrække bliver behov for en intensiv uddannelsesindsats
på vejlederområdet.
Blandt de initiativer der iøvrigt er iværksat er som forsøg
oprettelse af en særlig stilling som vejleder for elever og praktikanter i
Nuuk. Undersøgelsen af årsagerne til frafald blandt elver i bygge- og
anlægssektoren påpeger desuden, at der er problemer i virksomhederne som bør
rettes op.
En større forståelse hos mestrene og de ansatte der er
ansvarlige for lærlingene, for de unges problemer, adfærd og baggrund er
påkrævet. En tættere dialog mellem uddannelsessystemet og branchernes
repræsentanter og de enkelte virksomheder er påbegyndt, og det overvejes, at
tilbyde mestrene direkte kurser i oplæring af elever og lærlinge.
Det kan afslutningsvis oplyses, at der i forbindelse med den
netop igangsatte uddannelsesstøt-tereform også vil ske en yderligere afdækning
af årsagerne til frafaldet.
Landsstyret håber, at der hermed et givet indtryk at den
igangværende indsats, og dermed et grundlag for en debat om emnet. Tak.
Vi siger til Landsstyremedlemmet for Uddannelse, så går vi
over til partiernes ordførere. Først er det Paaviaaraq Heilmann, Siumut.
Paaviaaraq Heilmann, ordfører, Siumut.
Til forespørgslen fra Landstingsmedlem Olga Poulsen har vi
fra Siumut følgende bemærknin-ger.
Det er rigtigt at det er et problem, at
optagelsesmulighederne er begrænsede, såfremt ansøgere til en uddannelsesplads
ikke har fundet en praktikplads, hvilket vi fra Siumut betragter som
anstrengende. Og på den anden side så kan vi selvfølgelig forstå, at ellers
villige arbejds-pladser forsvarligt kun har et begrænset antal praktikpladser.
Der er flere arbejdspladser der er villige til at modtage
praktikanter, men vi er i Siumut også vidende om, at flere er tilbageholdende,
hvilket også fremgår af forespørgerens fremlæggelse. Det er almindeligt, at
nogle kommuner i deres by indleder et samarbejde med virksomheder, og i Siumut
er vi vidende om, at når et sådan samarbejde kommer op og stå, så opnår man et
vigtigt skridt frem i det fortsatte løbende samarbejde.
Derfor skal vi fra Siumut opfordre til, at flere kommuner
tager initiativ til sådanne ordninger i samarbejde med KANUKOKA.
Vi ved at uddannelsesinstitutionerne i Grønland og Danmark
kun kan modtage et begrænset antal, da der på disse institutioner også mangler
plads. Siumut er af den opfattelse, at vi i Grønland må prioritere praktikpladser
og udvikle dem, for vores fremtid er undervisning og uddannelse, såfremt vi
ikke længere skal være afhængige af tilkaldt arbejdskraft i lang tid fremover,
så må vi fortsat finde vej til, at vores ungdom kan få en uddannelse.
Jeg vil benytte nærværende lejlighed til at erindre om, at
vi fra Siumut på et tidligere tidspunkt har krævet, at hjemmehørende og unge
skal delagtiggøres i den store boligreno-vering, og gå i gang med en
efteruddannelse. Endvidere vil vi igen henvise til, at vi allerede har tanker
om, at man giver mulighed for praktikpladser i virksomheder i Danmark, ligesom
vi ønsker at mulighederne for at få en samarbejdsaftale med f.eks. venskabsbyer
i Danmark kommer på tale.
Til sidst skal vi fra Siumut understrege, at vi nærer store
forhåbninger til Landsstyrets initiativ om koordinering af uddannelse og
beskæftigelse indenfor byggeriet, som vil medføre at udnyttelsen og antallet af
hjemmehørende bygningsarbejdere vil blive større samt at der indenfor byggeriet
der vil efteruddannelsen kunne udbygges og koordineres på det bedste grundlag.
Vi regner fra Siumut selvfølgelig med, at dette vil have en succes.
Og med disse bemærkninger tager Siumut Landsstyrets
svarnotat til efterretning.
Så siger jeg tak til Paaviaaraq Heilmann. Næste taler er
Naamanngitsoq Petersen, Atassut.
Naamanngitsoq Petersen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Olga Poulsen har fremkommet med forslag til
forespørgselsdebat vedrørende uddannelses- og praktikophold, og hvordan man
skal forbedre betingelserne.
Fra Atassut prioriterer vi uddannelsesområdet, da
uddannelsessøgende skal fuldføre deres uddannelser på
uddannelsesinstitutionerne på Grønland. Dette viol også være til fordel for
Grønlands udvikling, hvis disse uddannelsessøgende fuldføre deres uddannelse,
da befolknin-gen har forventninger herom. For det koster jo en hel del når
uddannelsessøgende har frafald fra deres uddannelser.
Fra Atassut har vi tidligere bemærket, at vi har svært ved
at acceptere, at der er alt for mange der frafalder deres uddannelser. Denne
problemstilling kan ikke accepteres, hvorfor det er på tide, at Landsstyret gør
noget for at bremse denne udvikling. For at komme problemet til livs, så må man
også samarbejde med de studerendes organisationer. Og for at formindske
frafaldet og vilkårene må man iværksætte samarbejde på området. For at
formindske frafaldet må man iværksætte forbedringer af de uddannelsessøgendes
kår.
Vi kan fra Atassut heller ikke acceptere, at man benytter
praktikanterne når der er mangel på arbejdskraft på virksomheder og
arbejdspladser. Det kan ikke være rigtigt, at praktikanter skal varetage en så
stor opgave når der er mangel på arbejdskraft på arbejdspladsen, og dette kan
ikke være rigtigt for begge parter.
Fra Atassuts side mener vi, at denne fremgangsmåde må være
en af årsagerne til, at der er så megen frafald på uddannelsesstederne og
praktikpladserne. At de offentlige institutioner er meget tilbageholdende med
at modtage praktikanter er en stor forhindring for uddannelsessø-gende på
kysten som ellers ønsker at afholde deres praktik i disse institutioner, og
dette kan vi ikke acceptere fra Atassuts side, og dette problem skal også
sættes på plads, i stedet for at lade som ingenting.
Fra Atassut ligger vi vægt på, at man i uddannelsen føler at
der er nogle der har brug for dem, dermed kan de også fuldføre deres
uddannelse.
Og med disse bemærkninger tilslutter vi Landsstyrets
svarnotat med de derværende initiativer og forslag.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til Inuit
Ataqatigiits Olga Poulsens forespørgsel.
For det første er vi glade for svaret fra
Landsstyremedlemmet, for der udtrykkes, at der er igangsat initiativer i
forbindelse med det store frafald i uddannelserne. Inuit Ataqatigiit vil desuden
udtrykke sin glæde og er forhåbningsfuld over, at uddannelse af lærere til
vejledning for elever i erhvervsuddannelserne allerede er igangsat.
Igennem lærernes vejledning kan man hindre frafaldet i
uddannelserne. Vi ønsker at initiati-verne må bære frugt.
Inuit Ataqatigiit er klar over omfanget af frafaldet i uddannelserne, og det er ikke et ubetyde-ligt omfang. 31 % af de uddannelsessøgende under de lokale STI-uddannelser gennemfører ikke uddannelsen, 55 % af praktikanterne falder fra og 14 % af de uddannelsessøgende falder fra under opholdet i bygge- og anlægsskolen i Sisimiut.
Det nævnes, at det bør bemærkes, at den uddannelsessøgende
under sit praktikophold for første gang træder ind i en ny og fremmed verden
uden sine kammerater og lærere. Inuit Ataqatigiit mener, at praktikanten i
denne periode mest har behov for vejledning og kontakt.
Forholdene er således, at uanset man frivillig påbegynder en
uddannelse, så er det en vigtigt nødvendighed, at man hele tiden bliver
rådgivet om forholdene indenfor disse områder.
Det er således ikke mærkeligt, at der i fremtiden sker så
stort et frafald i praktikopholdet i det valgte erhverv.
Inuit Ataqatigiit mener, at man allerede i Folkeskolen bør
oplyses om indholdet og formålet før den valgte erhvervsuddannelse påbegyndes.
Inuit Ataqatigiit mener, at det er vigtigt, at der allerede i Folkeskolen
besvares om spørgsmål om forholdene i det erhverv der skal vælges.
Her i inkluderet alle forhold vedrørende erhverv kan
tilbyde. Eleven bør kunne spørge om, hvad det er for et erhverv vedkommende har
lyst til. Hvilke indhold, hvad skal der uddannes i, og hvad er mindstelønnen,
og hvordan er karrieremulighederne, og hvad er kravene. Det er således at jeg
allerede i Folkeskolen bør vide, hvad det er et for erhverv som jeg vil vælge
og hvilke krav, og desuden bør jeg allerede i Folkeskolen eventuelt i 7 klasse
kunne rådgives om det erhverv som jeg vil vælge, hvad jeg skal være dygtig i,
og desuden bør jeg gives tilbud om at udvikle mig i de fag som jeg er dygtig til.
23 % af de uddannelsessøgende falder fra i købet af de
første 3 måneder, endvidere 20 % i løbet af det første halve år, d.v.s. 43 % i
det første halve år, selvom det måske er en læretid på 3-4 års varighed.
De uddannelsessøgendes håndgribelige argumenter til årsagerne for frafaldene kan ses i rapporten, men det indeholder også et tillæg om argumenterne fra de adspurgte, de uddannel-sessøgende, lærere, mestre, organisationer og folk og planlæggere. Som et vigtigt argument nævnes sygdom og hjemlængsel. Som en del af de vigtige ting at nævne også øldrikkeri på arbejdspladsen.
KIIP's rapport opfordre til styrkelse af kontakten mellem
uddannelsesinstitutionen og praktikpladsen ved at uddannelsesinstitutionerne
besøger virksomhederne, og ved at de ansvarlige i virksomheden i forhold til
uddannelser får tilbud om rådgivning igennem kurser.
Inuit Ataqatigiit er tilfredse med at der er igangsat
initiativ omkring dette arbejde, men som det vigtigste bør den der holder op
med uddannelsen huskes herpå. Selvfølgelig bør det nævnes, at det er godt, at
der er igangsat kurser for at styrke båndene mellem uddannelsesin-stitutionen
og virksomhederne.
Inuit Ataqatigiit mener, at det vigtigste er servicen under den
uddannelsessøgendes uddannel-se. Når den uddannelsessøgende får problemer har
vedkommende mest behov for rådgivning og Inuit Ataqatigiit mener ikke, at det
er på sin plads, at dette argument benyttes når der er sket et frafald. Når det
vides hvad det er krævet af uddannelsen bør grundlaget være, hvilke krav man
stiller til sig selv.
Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands økonomi nævner
ellers tydeligt, at der i vort land er med tilstrækkelig arbejdskraft, men at
der mangler beskæftigelse. Derfor er der et stort krav til uddannelse og
arbejdskraftpolitikken. Det kunne ellers se overkommelig ud, at kvaliteten af
uddannelserne i vort land kan komme på samme niveau som i Vesteuropa, hvis der
kunne etableres beskæftige nok. vi bør spørge om hvorledes vi kan nå det mål,
at uddannelserne kan komme på samme niveau som i Vesteuropa, samt om vi skal
tilpasse det bæredygtigt til vort land.
Selvom uddannelsen kan komme på samme niveau som i
Vesteuropa kan vi kun nå delvist disse mål, hvis vi ikke også udvikler
forholdene omkring uddannelserne og arbejdsmarkedet. Derfor mener Inuit
Ataqatigiit, at med udgangspunkt i vort lands ressourcer kan man tage initiativ
til nye arbejdspladser i fremtiden. På denne måde vil det blive muligt, at
afhjælpe frafaldene i uddannelserne.
Vi bør være dygtigere til videreuddannelse. Vi bør forny og
forbedre de i dag gældende mål, hvis vi skal give gode muligheder for
videreudvikling og videreuddannelse af de der vil gennemføre uddannelserne.
Desuden bør videreudvikling ikke glemmes. Inuit Ataqatigiit vil desuden under
denne debat stille spørgsmålstegn ved om Folkeskolen giver nok viden til at
gennemføre en uddannelse samt om vi giver de unge ballast nok til at tage et
ansvar.
Til Inuit Ataqatigiits tilfredshed er man med vores deltagelse
i gang med at udvikle Atuarfit-sialak, og det er af vital vigtighed at
tydeliggøre visionen om vort lands fremtid, idet børneinstitutioner,
folkeskoler og uddannelsesinstitutioner bør koordineres på dette grundlag. De
samme forhold gør sig gældende for pædagog- og læreruddannelsen. for vort lands
fremtid bør disses afvejes i forhold ressourcerne i beskæftigelsesområdet.
Selvfølgelig skal vi være stolte over, at være en del af
verdenssamfundet. Det er vigtigt, at alle disse forhold skal koordineres også i
forbindelse med frafald i begyndelsen af uddannel-sen og i forbindelse med
praktikophold i virksomhederne.
Landstingsmedlem Olga Poulsens forespørgsel taget i
betragtning har Inuit Ataqatigiit fremkommet med disse bemærkninger.
Til sidst skal vi spørge Landsstyret vedrørende redegørelsen
om uddannelsesstøttereformen, om man vil tage alle forholdene i løbet af år
2000, og derved at Hjemmestyret sikrer, at arbejdsgiverne også er med i disse
bestræbelser. Hvilke stade har dette arbejde.
I forespørgsel har jeg taget udgangspunkt i økonomien i
STI-uddannelserne, idet vi kan bruge dette spørgsmål i forbindelse med vores
videre bestræbelser.
Og så er det Kandidatforbundet, Mogens Kleist.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har nogle rettelser i vores blade her i forhold til den
grønlandske tekst og den danske tekst.
Til Olga Poulsens om mulighederne for forbedre betingelserne
for uddannelses- og prakti-kophold har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Vi betragter fra Kandidatforbundet oplægget fra
Landstingsmedlem Olga Poulsen som interessant, da klare problemer bliver nævnt
under oplægget. Vi ved jo, at de unge i dag først skal ud og finde en
praktikplads før de kan vælge at starte en uddannelse. Dette fremgangs-måde
sætter ofte en forhindring for de unge uddannelsessøgende, og vi ved at denne
proble-matik gælder for flere byer.
Virksomhederne i de enkelte byer har begrænsede muligheder
for at optage elever. Derfor følger vi fra Kandidatforbundet rapporten fra
Landsstyret om en ny vurdering af uddannelsen m.h.t. at forhindre frafaldet hos
de uddannelsessøgende. Vi vil fra Kandidatforbundet opfordre Landsstyret om
etableringen af et tæt samarbejde med virksomhederne, for vi er ikke i tvivl
om, at problemerne vil blive løst igennem et tæt samarbejde.
På grund af denne kommende renovering er der i den sidste
tid kommet artikel i Sermitsiak om grønlandske studerende der var nødsaget til
at fremlægge deres billede af sig selv og erfaring igennem avisen for at kunne
gennemføre deres uddannelse. Vi er fra Kandidatfor-bundet forundret over, at
man ikke følger nøje med i bygge- og anlægssektorens tilkaldes af
udefrakommende arbejdskraft, idet det kan have forhindret ovennævnte
studerendes gennem-førelse af deres uddannelse.
Derfor vil vi opfordre Landsstyret til et tæt samarbejde med
arbejdsgiverforeningen for at løse problematikken.
Det er ikke kun virksomhederne skyld, vi mener at man
igennem klare politiske målsætninger kan løse problematikken. Derfor må vi alle
i Landstinget finde en løsning for at forhindre, at de uddannelsessøgende
falder fra i fremtiden. Vi må spørge om, hvor meget de uddannelses-søgende
koster for samfundet, og samtidigt med, at vi snakker om, at vi har brug for så
og så mange faglærte i Grønland - er der alligevel mange løse ender.
Vi bruger en masse penge til uddannelse, og vi kunne
forhindre det store frafald ved at skærpe kravene, ikke mindst igennem et tæt
samarbejde med arbejdsgiverne kan vi i fælles-skab løse problemerne.
Med disse korte bemærkninger vil vi opfordre Landsstyret til
i tæt samarbejde med arbejdsgi-verforeningen kun derved kan vi løse
problemerne. Tak.
Så er det forslagsstilleren, Olga Poulsen.
Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Meget kort skal jeg lige bemærke m.h.t. partierne og andre
medlemmer siger jeg tak, således at Landsstyret kan bruge den debat til gavn
for deres videre arbejde, og så bruge argumenter-ne her i debatten.
M.h.t. Inuit Ataqatigiits ordfører, nemlig at store
virksomheder f.eks. m.h.t. at de optager elever og tilbyder dem højere
lønninger end det er tilfældet med uddannelsesstøtten, og så fordi arbejdet med
at afdække problematikken omkring frafaldene, så er derfor nødvendigt, at
skulle videreføre arbejdet med afdækningen af problemerne, bl.a. fordi det er
klart, at disse store virksomheder tilbyder de uddannelsessøgende højere
lønninger, og dermed animerer dem til at arbejde for sig, det er det der skal
afdækkes.
Og hvordan vi kan sætte grænser bl.a. igennem lovgivning,
det er det der skal undersøges, som vi måske kan give som et input til
Landsstyret.
Så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse og Kultur, Lise
Skifte Lennert.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
M.h.t. forslagsstillerens anbefalinger overfor Landsstyret,
det vil vi undersøge nærmere, og de indstillinger vil jeg tage til
efterretning.
Derudover har Siumuts ordfører Paaviaaraq Heilmann været
inde på, at Siumut i samarbejde med KANUKOKA har fremsendt anbefalingerne,
således at man i samarbejde med KANU-KOKA kan videreføre arbejdet. Vi er
allerede i samarbejde med KANUKOKA indenfor området og samarbejder fortsætter,
og jeg håber at vi få gavn af dette samarbejde.
M.h.t. Atassuts ordfører som var inde på, at det offentlige er
tilbageholdende m.h.t. at optage praktikanter, vi har ikke kendskab til disse
påstande fra de forskellige offentlige virksomhe-der.
Inuit Ataqatigiit har et klart spørgsmål fra Paninnguaq
Olsen, idet hun spurgte uden at gentage spørgsmålet, så har jeg følgende svar.
Arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisa-tioner skal vi i dialog med for at
vurdere lønnen i praktikperioden med muligheden for tilbagebetaling af den
udbetalte løn, og en udjævning af den løn de uddannelsessøgende får under
ophold i uddannelsesinstitutionen og på arbejdspladsen.
Mogens Kleist anbefalinger tager jeg til efterretning. Tak.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Punkt 82 er således færdig, forespørgsel om mulighederne for
at forbedre betingelserne for uddannelses- og praktikophold slutter hermed.