|
Dagsordenens punkt 69-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, tirsdag den 22. maj 2001
Mit forslag har følgende ordlyd:
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret i kapitel 4 om markedsføring i Landstingslov nr. 10 af den 13. november 1986 pålægges at arbejde for indsættelse af regler om i forbindelse med reklamering i medierne altid mindst skal affatte reklamerne på grønlandsk.
Det enhver handelsmæssige uddannelse undervises der om markedsføring og ikke mindst i hvordan reklameudgifterne skal dækkes, dvs. at der principielt undervises i, at der medtagelse af varepriserne i virksomheds budget skal indarbejdes reklameudgifter for markedsføring går vi ud fra at tiltrække flere købere.
Som forbruger i vort land bliver det mere og mere tvivlsomt, at denne fremgangsmåde anvendes i større udstrækning i den daglige drift. Samtidig med at konkurrencen bliver mere udbredt og kundetække bliver mere tydeligt er det blevet mere mærkbart at det danske sprog anvendes hver gang, hvorimod det grønlandske sprog ofte bliver udeladt, hvilket er svært at acceptere.
Dette forhold kan ikke længere anses som naturligt, da vi ved, at de fleste forbrugere er grønlændere. Dette blev da også rejst bl.a. gennem pressen, som et klart krav fra forbrugerrådet allerede i starten af år 2001.
Forbrugerrådet er en instans, der på vegne af forbrugerne fremkommer med tilkendegivelser over for myndighederne. De er valgt blandt forbrugerne og skal arbejde for frobrugernes interesse. Derfor bør der være et krav om, at man i forbidnelse med reklamering skal anvende det grønlandske sprog som udgangspunkt, hvilket skal gøres ved at grønlandske sprog markeres med større bogstaver, som det er tilfældet er i andre lande, hvor f.eks. det franske sprog i Quebec i Canada fremhæves i forhold til det engelske sprog, derefter kan der oversættes til andre sprog, som eksempelvis til det danske med udgangspunkt i det grønlandske sprog.
Det grønlandske sprog skal naturligvis have første prioritet i forbindelse med reklamering i radioen, som dette er tilfældet for tv.. Samtidig bør formålet være, at tilføjelsen af lov nr. 10 snarest skal stadfæstes, således at den bliver gældende overalt.
Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Jeg vil godt lige anmode om at forkorte svarnotatet. Landsstyret har med interesse modtaget landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at få regler om at man i forbindelse med reklamering i medierne altid mindst skal afffatte på grønlandsk.
Landsstyret har i den anledning benyttet lejligheden til at indhente supplerende oplysninger hos bl.a. KNB, KNI og Grønlands Forbrugerråd og Grønlands Arbejdsgiverforening for at skabe et overblik over problemets omfang og forslagets konsekvenser.
Grønlands Forbrugerråd har meddelt, at det er rådets opfattelse, at Landstingsloven om markedsføring allerede giver en tilstrækkelig hjemmel til en lovdannelse til den af beslutningsforslaget beskrevne karakter og at løsning af problemet vil kunne ske gennem forhandlingsprincippets §22.
Rådet er endelig af den opfattelse med mindre man direkte ønsker at gøre det strafbart eller forbudt at reklamere på det grønlandske sprog anser rådet det for unødvendigt at indsætte regler som foreslået.
Forslaget om at lovgive om at skulle omfatte reklamer på grønlandsk i forbindelse med reklamering i medierne affører en række spørgsmål. I disse år ser vi et stadigt mere broget mediebillede. Billedet kommer til os ad stadig flere kanaler, uanset om der er tale om reklamer fra hjemlige eller udenlandske virksomheder.
Landsstyret finder at det bør indgå i overvejelserne ved behandling af nærværende lovforslag (pause) Eksempelvis handles der og reklameres der via internettet, hvor også grønlandske firmaer er begyndt på internethandel. En anden problemstilling i spørgsmålet vedr. reklamer i tv, hvor vi ikke alene modtager reklamer via KNR og lokal tv-foreninger.
Landsstyret har forståelse for, at Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen har fremsat beslutningsforslag. Det dækker et område som sjældent har været rejst i politisk sammenhæng, selvom Landsstyret har sympati med intentionerne i forslaget, finder Landsstyret dog, at de nævnte grunde ikke vil være hensigtsmæssig at vedtage forslaget i sin foreliggende form.
Problematikken bør efter Landsstyrets opfattelse derfor forinden en stillingtagen til eventuel konkrete lovgivningsinitiativer i forbrugerlovgivnings sammenhænge belyses i en overordnet sprogpolitisk sammenhæng med hensyntagen til de hernævnte praktiske forbehold. Dette agter Landsstyret at tage initiativ til.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Til Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens interessante beslutningsforslag har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Forslagsstilleren vil helt sikkert glæde blandt mange mennesker i Grønland, der hver dag ser og tager stilling til reklamer, fordi mange reklamer i KNR-TV, aviser, reklameaviser er i de fleste tilfælde affattet alene på dansk, og således er uforståelige for rent grønlandsksprogede mennesker i Grønland.
Det er det samme, når man stiger op i busserne i Nuuk, der mangler ikke reklamer, der alene er affattet på dansk. Når man oplever alene disse forhold, så kan det være nødvendigt i Grønland , at have retningsgivende regelsæt for handlendes henvendelser med reklamer til det grønlandsk og dansktalende kunder og forbrugere i Grønland.
Her er det nødvendigt med en belysning om, hvad udgangspunktet skal være for lovgivningen og hvilke principielle krav, der skal stilles for de gældende nævnte områder, som Landsstyret i sit svarnotat peger på, der er meget svære at forbigå og samle forbrugerrådets nævnte forhold bør de underkastes en analyse, for hvis der skal lovgives, så skal der overfor eventuelle lovbrydere for deres mulige foranstaltninger.
Det er rigtigt, at såfremt der skal lovgives omkring de nævnte forhold er det nødvendigt, at tage hensyn til utal af forhold, ikke mindst mht. det som Landsstyret nævner det stigende samhandel på tværs af landegrænser som det stigende internethandel osv.
Men alligevel er vi i Siumut enig med forslagsstilleren end at der ved reklamering i KNR-TV og lokal tv-foreninger reklamer i landsdækkende aviser og særskilte reklameaviser skal reklamerne affattet på de to sprog, som bruges i Grønland, nemlig grønlandsk og dansk.
Såfremt det ikke kan lade sig gøre med en lovgivning skal vi fra Siumut opfordre til, at der undersøges på mulige ordninger for skik og adfærd, som man blandt handelsdrivende er enige om. Endvidere er vi i Siumut tilfredse med, at Landsstyret agter at tage initiativ til at belyse de nævnte forhold.
Med disse bemærkninger tager vi i Siumut Landsstyrets svarnotat til efterretning og betragter, at målet for beslutningsforslaget bliver udgangspunktet i belysningsarbejde, og som Landsstyret nævner det, indstiller vi til, at forslaget i sin foreliggende form ikke vedtages.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Vi har følgende bemærkninger vedr. beslutningsforslag vedr. regelsæt for affattelse af reklamer på grønlandsk.
Forslagsstilleren Per Rosing-Petersens argumenter er vi indforstået med i Atassut. Reklamering i medierne vokser i Grønland, f.eks. via aviser, radio og tv, hvor forbrugerne har stor gavn af reklamerne.
Fra Atassuts side har vi lagt vægt på, at man lige som i andre lande skal vi have vort sprog, som førsteprioritet, når man anvender medier i reklamering, f.eks. i tv m.m.
Vi lægger også stor vægt på, at man tage hensyn til begge sprog i Grønland, også når man skal anvende medier i forbindelse med reklamering i Grønland. Således at der ikke sker splittelse blandt både danskere og grønlændere under Rigsfællesskabets navn.
Vi har jo altid stillet krav til de unge om at man skal lære andre sprog end grønlandsk, f.eks. dansk og grønlandsk i takt med udviklingen af vort land. Grønland har jo åbnet sig mere mod andre lande både handelsmæssigt og hvad angår reklamering.
I de nyere tider er vi kommet tættere på omverdenen mht. reklamering, trafikale forhold, handel og ikke mindst spredning af reklamer.
I dag kan vi direkte følge med i begivenheder fra andre lande via satellit-tv og vi må være påpasselig med, at vi ikke skal lukke os inde i vort land, hvor man er i gang med at sprede forskellige film og nyheder om Grønland.
Derfor må vi iværksætte en større - en mediespredning om vores handel til andre lande samt reklamering af vore produkter, hvis vi skal reklamere om vore produkter, så er det ikke nok at vi skal benytte os af vores sprog alene. Hvis vi skal udvide vores handel med andre lande må vi forberede os grundigt, idet andre landes sammensl...har lavet fælles organisationer og hvis vi skal opfylde de krav og muligheder, der stilles må vi være mere forberedt for at udvide vores handel med andre lande.
Som verdensborger må vi dygtiggøre os med sprog mere end i dag, især inden for vor reklamering, men vi skal ikke glemme vores grønlandske identitet samt sprog.
I dag er det ikke nok, at vi skal benytte os af to sprog, både og dansk mht. reklamering. Vi må også i gang med at benytte andre landes sprog, når vi skal reklamere vore produkter til andre lande, især når vi skal tænke på de turister, der kommer til vort land, da vi også kan få glæde af, at sælge noget til turisterne.
Med disse bemærkninger slutter vi vores ordførertale fra Atassut, endvidere tager vi Landsstyrets svarnotat til efterretning. Tak.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag til beslutning er meget interessant, da det centrale i forslaget er brug af det grønlandske sprog inden for reklamevirksomhed.
Forslagsstilleren begrunder sit forslag med, at der i takt med større konkurrencevirksomhed i Grønland bliver det danske sprog mere og mere dominerende.
Vi må fra Inuit Ataqatigiit klart sige, at dette kan vi ikke acceptere, som det alle er bekendt står det klart i hjemmelovens §9, at hovedsproget i Grønland er det grønlandske sprog.
På denne baggrund mener vi, at uanset hvilke målgrupper, man henvender sig til i reklamerne skal det grønlandske sprog være det fremherskende.
I sit svarnotat nævner Landsstyremedlemmet, at de to store selskaber KNI og KNB reklamerer på de to fremherskende, at dette har til formål, at komme ud til så mange forbrugere som muligt.
Dette er meget godt, dog mener vi, at alle former for medier, uanset om det er offentligt eller privatejet skal have pligt til at udforme reklamer med det grønlandske sprog som udgangspunkt, da dette er hovedsproget.
Vi må huske på, at reklamer, uanset deres udformning kommer ud til en befolkning, hvor flertallet er grønlandsksproget. Reklamevirksomhed vedrører ikke kun som målgruppen som købere. På steder hvor der er adgang for alle, så som lufthavne, restauranter m.m. er der mange henvisninger, som ikke er skrevet på vort sprog.
Når man kommer ud for den slags kan det ikke undgå at berøre vore følelser, især når man ved, at der er mennesker, der ikke forstår andre sprog end grønlandsk.
Jeg skal komme med et klart eksempel. Passagerer i Grønlandsfly kan se, at der i flyene er nødudgangsskilte m.v. Der står på engelsk og at det grønlandske sprog er udeladt. Et andet eksempel. Vores alle sammens butik, KNI har fornylig åbnet en ny restaurant her i Nuuk. Man har overhovedet ikke navngivet denne på grønlandsk, men har kaldt den "Take-away".
Hvis man ikke forstår det engelske sprog er det ikke til at vide, hvad det betyder. Hvorfor ser landsstyret bare til, at man undergraver vores sprog, som vi finder så vigtigt, og som er vores kendetegn som et folk.
Ejerne? af vort land må i meget højere være vågne over for dette og rette op på disse med baggrund i deres indflydelse. Vi mener desuden, at forbrugerrådet har et meget stort medansvar i dette, derfor skal vi opfordre rådet til at påbegynde nogle tiltag, hvis de ikke allerede har igangsat noget.
Disse forhold, som er nævnt i de foregående ser vi ikke når vi er på rejse i de lande, som vi normalt sammenligner os med. På den anden side er der overalt skilte, som er skrevet på deres eget sprog, som er meget betagende for os som turister.
Det er ikke kun betagende, men viser også, at landet har eget sprog og identitet. Vi må også kunne vise, at vi også kan. Vi mener, at man ved at benytte det grønlandske sprog i meget højere grad i skilte, vejledning, reklamer og.lign. kan have til følge for interessen for det grønlandske sprog bliver mere udtalt.
Inuit Ataqatigiit mener, at omtalte forslag er så vigtigt, at det må medtages i den igangværende udarbejdelse til forslag til sprogpolitik. Det blev jo netop drøftet under konferencen vedr. sprogpolitik, som foregik i november år 2000 og der blev der meget kraftigt anbefalet at medtage det i udarbejdelsen af sprogpolitikken.
Derfor vi med baggrund i at dette allerede er anbefalet og da vi stærkt regner med, at Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse tager fat på den opgave, der er pålagt hende, tager vi svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Erhverv til efterretning og anbefaler at sagen går videre.
Til forslagsstilleren skal vi meddele, at vi tilslutter os forslaget fuldt ud, men da sagen er anbefalet medtaget i den kommende grønlandske sprogpolitik fremkommer vi med dette svar og håber, at forslagsstilleren kan tilslutte sig, at sagen går den vej.
Med disse ord skal vi opfordre Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse at medtage forslaget i sine forberedelser til den kommende sprogpolitik.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi skal gøre det kort. Per Rosing-Petersens beslutningsforslag vedr. regelsætning af udarbejdelse af reklamer på grønlandsk har Kandidatforbundet følgende kommentarer til.
Forslagsstillerens beslutningsforslag kan vi ikke sådan uden videre være enig i, fordi forslagsstilleren vil opnå, at alle reklamer også skal være på det grønlanske sprog. Når vi i dag skal se på markedsforholdene må vi nævne, at man her i landet har fri markedsforhold, derfor kan vi ikke tvinge hvert enkelt virksomhed til at kræve, at de skal bruge det grønlandske sprog i deres reklamer for at derved at være med i markedsføringen og på den anden side taler vi om flere selvstændige virksomheder.
I reklamelov, kapitel 4 §11 stk 2 kan det læses, at reklamer skal foregå på et forståeligt sprog, og selvom vi udmærket forstår forslagsstilleren kan vi ikke tvinge hvert enkelt virksomhed.
Eller kører Grønlands Hjemmestyres reklamer gennem tv og foregår både på dansk og grønlandsk heldigvis. Men noget andet, når det er private næringsdrivende, som både ledes og drives af både danskere og grønlandske. Hvad vil de sige til, at de bliver tvunget til at køre en reklame på begge sprog. hvor store vil udgifterne ikke blive og hvor mange ville ikke droppe deres reklamer og ikke mindst stille varepriserne...når reklamepriserne stiger.
Vi vil fra Kandidatforbundet opfordre virksomhederne til at køre med mere grønlandsk-sprogede reklamer i fremtiden, for vi mener ikke, at vi ikke kan tvinge virksomhederne ved at ændre loven. Vi mener nemlig - Med disse ord er vi ikke enig i forslagsstillerens forslag med henvisning til ovennævnte.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Forslag til landstingsbeslutning har jeg følgende kommentarer til. Mht. reklamer og meddelelser, som henvender sig til samfundet, så er det den der reklamerer, som har interesse i at blive hørt af så mange som overhovedet muligt.
Jeg vil altså ikke - jeg skal ikke blande mig i de forretningsdrivende, det er deres egen sag, at skulle blive hørt af så mange som overhovedet muligt. Men hvis man tænker sig, at de kun bruger et enkelt sprog, så vil den skare, de henvender være færre, hvorimod dobbeltsprogede henvendelser vil vinde gehør af mange flere mennesker.
Det er altså et oplagt emne at skulle bruge dobbeltsprogethed, men jeg mener alligevel, at Landstinget vil have svært ved at blande sig i sådan en reklamering.
Altså jeg mener ikke, at vi kan tage beslutning om at skulle tvinge mennesker, men det jeg har fundet mærkeligt vil jeg lige fremkomme med.
Jeg håber inderligt, at samtlige opslag om stillinger skal være dobbeltsprogede. Jeg kommer af og til ud for, at opslag udelukkende på dansk forekommer. Når det sker, så tænker, at man har undladt grønlandsk for at udelukke grønlandsksprogede.
Jeg henviser bl.a. til at udelukkende dansksprogede henvender sig til aviserne. Det jeg går ind for Landsstyrets svarnotat og jeg vil meget gerne have forslagsstillerens forslag indarbejdet i sprogpolitikken.
Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Vi er alle sammen bekendt med, når vi tænder op for fjernsynet og vil gerne se Qanorooq, så er der undertekster, således at dansksprogede også kan følge med. Vi er bekendt med, at op til 80-90% er grønlandsksprogede og altså flertallet er ikke dobbeltsprogede.
Jeg har ellers fremsat et forslag vedr. den lov, der vedrører sprog for at få den ændret og bl.a. for at tydeliggøre den. Jeg fik en skriftlig besvarelse dengang, hvor man henviste mit forespørgsel til folketinget. Det har jeg ellers gjort.
Vores eneste mulighed er loven om reklamering. Det er den eneste mulig vi har til at ændre. Jeg siger tak til den interesse og støtte. Det er jeg - bemærker dog, at Kandidatforbundet, Mogens Kleist ikke sætter det grønlandske sprog så højt. Der sker jo udelukkende dansksprogede reklameringer, bl.a. i busserne. Det er os, der skal sætte rammerne, hvis vi altså skal sætte det grønlandske sprog i højsædet.
Uanset vi snakker om fri marked, men vi har da lov til at sætte rammerne hvad angår sproget. IA Olga Poulsen var inde på, det er jeg meget taknemmelig for den støtte, jeg har fået.
Med hendes opfordring til Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse om at medtage i sin forberedelse til den kommende sprogpolitik. Hvornår bliver det? Skal vi vente yderligere 10 år og jeg vil meget gerne have gennemført mit forslag så hurtigt som overhovedet muligt mht. at flertallet af forbrugerne er grønlandsksprogede med bla. henvisning til at reklamerne kan læses af flertallet her i landet.
Man var også inde på internetmuligheden. og at man ikke kan sætte rammer for denne form for reklamering, men hvis vi ser på vores nabo Canada, vi plejer at sige, at Grønland, at vi lever sammen med grønlændere og danskere blandet, hvis vi ser på Canada, så er der fransk og andre sprog, der bruges i Canada.
Det står bl.a. i Quebec mht. lovgivning i Canada, at samtlige reklamer skal affattet på fransk, således har de sådan en udmelding, og hvis de har mulighed for det, så har vi også mulighed for det.
Jeg er heller ikke i tvivl om, at Danmark må have en lignende lovgivning. Kapitel 4, §11, det er altså en mindre tekstændring, der kan blive tale om. Det er kun viljen, der er spørgsmål, hvis altså vi kan få sådan en vilje fra Landstinget. Det vil jeg blive glad for. Jeg skal også lige minde om, at man i forbindelse sundhedstjenesten, da vi var inde på baggrund af Landsstyrets forslag, at vi udmeldte os fra Siumut dengang da det grønlandske sprog skal være grundlæggende i disse sundhedstjenester.
Vi har ellers mulighed i forbindelse med forslag, at indsætte i kapitel 4.
Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Mht. Per Rosing-Petersens beslutningsforslag, så skal jeg på vegne af Landsstyret sige, at der er tilslutning, bortset fra Kandidatforbundet. Da man går ind for det videre arbejde fra Siumut og Atassut har klare budskaber, tager til efterretning. IA kom bl.a. ind på, hvorfor er Landsstyret parat til at undergrave vort sprog, som vi finder så vigtigt, og som er kendetegnet for vort folk.
Det skal også bemærkes, at IA har flere punkter, som er værd at tænke over. Alle disse vil blive taget op i forbindelse med undersøgelsen. Kandidatforbundet er i mod forslaget og de har også begrundelser, som man har svært ved at gå uden om. Mht. løsgængeren siger jeg tak for den støtte jeg har fået. Tak.
Lars Karl Jensen, Siumut.
Mht. forslagsstilleren, det fremlagte forslag er meget interessant og jeg vil bruge lejligheden til at sige mht. brugen af sprog i reklamerne - sprogbruget i reklamerne, så er det dog et forbehold til alt hvad vi har af andre.
Det jeg tænker på, det er især vejledninger i brugen af varen. Deklarationen står udelukkende på dansk. Med henvisning til GPS, de er dyre. Altså hvis brugeren af disse GPS ikke kan forstå vejledning, så vil det ikke være så godt.
Jeg finder det væsentligt, at skulle tage Landsstyrets svar til efterretning. Vi betaler her varen inklusive deklarationen og vejledningen m.m. Det er af hensyn til forbrugerne i Grønland, at jeg også henstiller, at vi også skal bruge det grønlandske sprog i disse vejledninger og deklarationer.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Mht. Per Rosing-Petersens påstår, at vi ikke tager det grønlandske sprog alvorligt. Prøv lige at læse ordførerindlægget. Du skal ikke beskylde alene for at være sådan. Der findes enkeltsprogede både dansksprogede og grønlandsksprogede her i Grønland.
Vi er ikke tilbageholdende mht. besvarelsen fra Landsstyret. Det vi finder væsentligt, det er at vi ikke vil tvinge de handlende til at bruge et bestemt sprog.
Det du nævnte i en del af forslaget, jeg mener vi skal tage det op i det videre arbejde. Det er lige som om det du sagde noget med en henvisning til folket, at du skal prøve at følge det op med yderligere arbejde.
Selvfølgelig finder vi vort sprog væsentligt og Olga Poulsen har også været inde på, hvordan det står til med vort sprog her i Grønland og hvilke paragraffer vi har. Du nævnte også Quebec i Canada og det er derfor, at vi mener, at udviklingen pågår - den tid vil så komme, hvor vi skal til vurdere, hvilken indstilling vi skal have til vort sprog.
Vi henholder til den lovhjemmel vi har. Det er det paragraf, som jeg også har undersøgt. Hvis du skal reklamere på dansk eller på grønlandsk, så skal de begge - så skal det danske sprog være forståeligt og det grønlandske sprog skal være forståeligt.
Det er derfor, at vi sagde det i vores indlæg. Vi finder vort sprog meget vigtigt her i Grønland. Mht. internet - hvis vi skal bruge det grønlandske sprog i internettet, hvor kommer vi til at placere os i den sammenhæng?
Du nævnte hvilken lovgivning, der er i Canada. Jeg vil ikke sammenlignes med Canada eller de canadiske forhold med henvisning til Quebec, som er fransksproget. Det er vores egen kunnen her i landet, vi skal henholde os til i forbindelse med vores sprogpolitik.
Vi kan se, hvilke tilstande, der har været, da vi havde en dansker heriblandt os i Landstinget sidste år. Men vi må mht. fri handel, så skal vi også tage hensyn til hvilke sprog, man kan bruge i den sammenhæng.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Inden jeg går videre, skal jeg lige bemærke - der er ikke et ønske om, at sagen går til udvalgsbehandling. Det er, at man tager Landsstyrets svarnotat til efterretning, derfor skal jeg anmode den næste taler om at fatte sig i korthed.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Fra partiet Siumut og Inuit Ataqatigiit går vi fuldt ud ind for. Mht. brugen af sproget her i Grønland, især med hensyn til Inuit Ataqatigiits bemærkninger og i den kommende sprogpolitik og i forbindelse med fremlæggelsen fra Landsstyret, så kan vi komme ind på emnet til den tid.
Mht. forslaget, det er affattelse af reklamer på grønlandsk, det er ud fra, at det forslag vi skal snakke om og Landsstyret har også affattet deres besvarelse ud fra det i forslaget.
Men det er meget væsentligt og man skal prøve på at udarbejde et regelsæt. Hvad skal vi så bruge som lovhjemmel. Det vil nemlig berøre andre områder, bl.a. sprogpolitikken, handelsforhold kommer vi til at berøre. Det er alle disse forhold, der skal afdækkes i forbindelse med behandlingen af dette forslag.
Jeg forstår forslagsstilleren i, at vi skal gennemføre forslaget så hurtigt som muligt, men jeg fandt det lidt mærkeligt, at vores bemærkninger ikke blev besvaret fra Landsstyremedlemmet.
nemlig vores forslag om, at vi ikke kan lave en aftale med de handlende, hvis man altså kan udarbejde en lovhjemmel, fordi det vil være i deres interesse, uden at skulle ikraftsætte en lov, så vil de handlende kunne iværksætte tiltag, som er gennemførlige, Jeg mener, at man skal kunne gennemføre det.
Bl.a. med henvisning til KNI, Pilersuisoq, hvor der er flest butikker her i Grønland. her kan vi måske hente hjælp mht, hvis de andre handlende altså ikke kan lære. Vi snakker bl.a. om hotelejerne, altså dem, der handler med kunder. Det er altså alle disse forhold, der er meget væsentlige.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Mht. det forslagsstilleren kom ind på, at vedkommende har svært ved at vente længere. Men jeg regner ikke med, at vores beslutning om sprogpolitikken vil foregå i en periode på ti år, også fordi der allerede er blevet sagt, at vi skal tage det op til efterårssamlingen.
Jeg forstår forslagsstilleren således, at han er forstående over for vores ordførerindlæg, men det er bare et spørgsmål om hvilken vej vi skal bruge. I forbindelse med fastsættelsen af sprogpolitikken, så kan man også eventuelt tage, hvordan vi skal komme over dette problem.
Vi kan måske bl.a. sige, at vi grønlandske folk ikke kan acceptere denne form for reklamering. Det er ikke - vi snakker ikke om tvang. Vi fremsætter et krav, og det krav må man også nødvendigt også rette sig efter, lige som alle folkeslag. Hvis vi tager finnerne som et eksempel, så er det meget godt at komme til Finland og de bruger alle midler til at fremme deres eget sprog. Hvorfor kan vi ikke gøre det samme? Hvis vi har viljen så kan vi også gøre det. Hvis vi har en grundlæggende holdning til sproget, så har vi heller ingen problemer til at gøre det.
Jeg mener endvidre, hvis vi tager Nuuk som et eksempel, det er utroligt, at der er mange butikker, som næsten alle sammen reklamerer på et sprog, som ikke er det grønlandske sprog. Det kan vi ikke bare være tilskuere til. Vi skal ikke tvinge de handlende, men vi skal fremsætte et krav. Jeg mener, at vi ikke kan være uenige om det.
Jeg håber, at man ikke misforstår, at man altså skal prioritere det danske sprog mindre. Det er ikke hensigten. Selvfølgelig skal de tydeliggøres, at det grønlandske sprog skal være så tydeligt, alligevel med et undertekst på dansk, så kan vi godt sige, at vi bruger begge sprog.
Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Jeg vil endnu engang sige tak til Siumut, Mikael Petersen og til Olga Poulsen, IA. De har meget, meget klare holdninger med deres støtte og erklæringer.
Jeg regner helt bestemt med på baggrund af disse, at de eventuelt kan nedsætte et adhoc-udvalg, altså Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse.
Mht. forbrugerrådet og i forbindelse med høringen, hvor de har meddelt, at de med henvisning til §11 stk. 2 har vurderet mht. at forbrugerrådets formand klart udmeldte engang i vinteren, at det er blevet helt nødvendigt at skulle tydeliggøre det grønlandske sprog, og derfor finder jeg det mærkeligt at de har fremkommet med en helt anden udmelding.
Men jeg er glad for den støtte jeg har fået hvad angår mit forslag. Jeg håber, at vi ikke skal afvente resultater i ti år, men opnå resultater i den nærmeste fremtid.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak og for en kort bemærkning. Hvis nogen tror, at vi ikke støtter forslaget, men det er ikke - det vi snakker om, det er, at vi skal reklamere på grønlandsk i udlandet. Vi skal snakke om forholdene i hele landet. Vi kom ind på enkeltheder.
Derfor har vi ikke enkelte bemærkninger til enkelte punkter i Landsstyrets besvarelse. Det skal ikke forstås således, at vi har fra Atassut har overset det sprog, som bruges i forbindelse med reklamering.
Med henvisning til det grønlandske sprog, som er det første sprog her i landet i forbindelse med hjemmestyrets indførelse. Reklamering er, at man tiltrækker flest mulige kunder, hvis vi ikke reklamerer, så kan vi heller ikke sælge noget. Det er derfor, at vi skal reklamere for at sælge til andre lande.
Det er derfor, at vi skal vende blikket mod andre lande, ligesom det er tilfældet i andre lande. Tak.