Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 54-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

2. mødedag, torsdag den 26. april 2001

 

Dagsordenens punkt 54

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommendation nr. 1/1999 om nedsættelse af udvalg med repræsentanter fra alle politiske partier, ligestillingsudvalget/rådet og fra centrale kvindesagsorganisationer med den opgave, at planlægge tværpolitiske tiltag for at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces.
(1. behandling)

Og det er delegationsformanden hr. Anders Andreassen, der forelægger.

Anders Andreassen, Siumut.

Jeg skal ligesom de forrige anmode Landstingsformanden om - jeg går ud fra, at man har læst, hvad det drejer sig om, at jeg kun tager overskriften og indstillingen.

Vi indstiller, at delegationen overfor Landstinget tilslutter sig rekommendationen.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Delegationsformanden har fremsat forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommendation nr. 1/1999 om nedsættelse af udvalg med repræsentanter fra alle politiske partier, ligestillingsudvalget/rådet og fra centrale kvindesagsorganisationer med den opgave, at planlægge tværpolitiske tiltag for at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces.

Landsstyret har i kommentaret til rekommendationen fremsendt til delegationen redegjort for sammensætningen af Grønlands Ligestillingsråd, som giver udtryk for, at ligestillingsrådet må gives tid til at igangsætte de lovpligtige aktiviteter, herunder oplysningsvirksomhed og kampagner.

Som sagt er det givet udtryk for, at Rådet gives tid til at igangsætte de lovgpligtige aktiviteter, herunder oplysningsvirksomhed og kampagner.

Landsstyret er enig med Vestnordisk Råd i, at der må igangsættes initiativer med henblik på at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces. Det bemærkes i beslutningsforslaget om Landstingets tilslutning til rekommendation nr. 1/1999, at Landsstyret kan tilsikre efterlevelser af rekommendationen ved at fremsætte forslag om ændring af Landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd, således at fremme at kvinders aktive deltagelse i det politiske liv nævnes eksplicit.

Landsstyret agter imidlertid ikke, at fremsætte et sådant forslag, idet der ikke har været intentionen med loven, at fremhæve kønsspecifikke indsatser eller målsætninger. Landsstyret vil tilsikre efterlevelser af rekommendationen, dels i forbindelse med udformningen af de kommende forslag til lov om ligestilling, som forventes forelagt i Landstinget i 2001, dels ved en opfordring til Grønlands Ligestillingsråd om, at gøre en øget kvindeandel i den politiske proces til tema for en kampagne inden for de kommende år.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at Landstinget tilslutter sig rekommendationen.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Den midlertidige formand for delegationen i Vestnordisk Råd stiller i forslaget om nedsættelse af et udvalg med repræsentanter fra alle politiske partier, Ligestillingsudvalget/rådet og fra centrale kvindesagsorganisationer med den opgave at planlægge tværpolitiske tiltag for at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces.

Vi i Siumut mener, at vi bør være særlig opmærksom på, at kvinder skal være repræsenteret inden for det politiske arbejde. Vi har altid opfordret til at kvinder går ind i politik og vi har haft en kvindekonference inden for Siumut i februar 2000.

Hvis disse tiltag skal realiseres, så er det vigtigt med kampagner og oplysning. Her gælder det samfund i by og bygd, som har behov for oplysning gennem kampagner og det er nødvendigt med større aktiviteter på dette område fra pressens side.

Med hensyn til de punkter fra 50 til 54 og omkring planlægningen af politiske tiltag for at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces, så mener vi, at man skal tage og gennemføre disse initiativer mhp. lovgivning på området.

Og med disse bemærkninger, går vi ind for forslaget og indstiller den til 2.behandling i den foreliggende form.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Tak. Atassut støtter nedsættelse af en tværpolitisk udvalg eller råd og konstaterer klart, at der er et behov særligt omkring udviklingen i Grønland på området. Som eksempel kan nævnes, at da Lagtinget på Færøerne omkring ligestilling, der er der meget færre. Det samme gælder for Grønland, Færøerne og Grønland er næsten ens på det område, mens Islands Altings repræsentation af kvinder, der er fordelingen af kvinderne større forholdsmæssigt.

Derfor bør man satse på, efter Atassuts mening, at der arbejdes for at flere kvinder inddrages i det politiske arbejde og hvis det skal nås må man støtte de initiativer, der vil komme fra Landsstyret.

Vi har bemærkes, at der er tale om en planlægning flere år i fremtiden og har bemærket os, at der et økonomisk behov. Der er jo økonomiske konsekvenser.

Til slut skal vi udtale, at Atassut har fuld forståelse for, at Landsstyret ikke agter at fremsætte en ændring af lovgivningen.

Med disse bemærkninger støtter vi den forelagte rekommendation fuldt ud.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Rekommendationen fra Vestnordisk Råd er allerede fra 1999 fremsendes nu til godkendelse i Landstinget, hvis indhold vedrører, at der med henblik på, at kvinders andel i den politiske proces

øges, således at der nedsættes en arbejdsgruppe eller et udvalg eller et råd. Og der er kommentarer om, hvordan det udvalg skal sammensættes. Vi skal komme med følgende besvarelser på disse områder.

1) Flere kvinder i det politiske arbejde

2) Nugældende forhold

3) Bemærkninger til Landsstyremedlemmets besvarelse

4) Hvilke måder, der kan øge kvinders aktive engagement i politik

samt yderligere bemærkninger.

Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiits side bemærke, at vi siden Inuit Ataqatigiits start, som et parti altid har fundet det vigtigt, at både kvinder og mænd her i Grønland skulle være ligeværdige på alle områder.

Derfor har punkt 4 i Inuit Ataqatigiits vedtægter følgende ordlyd:

citat:

Inuit Ataqatigiit vil arbejde henimod, at kvinders og mænds deltagelse i politik ligestilles.

Man skal så vidt muligt bestræbe sig på lige vilkår for kvinder og mænd i ledelsen af organisationen, så vel som i lokalafdelingerne.

Eksempelvis må kvinder og mænd have lige vilkår i samfundet, ligeledes i hjemmet og i forbindelse med børneopdragelsen.

citat slut.

Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiits side meddele, hvilket ikke kan forbavse nogen, at vi tilslutter os forslaget om, at øge kvinders deltagelse i de politiske beslutninger. Man kan spørge sig selv, hvorfor det er vigtigt.

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at den principielle opfattelse af kvinder og mænd i udviklingen i det Grønland samfund skal være dette. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at den principielle opfattelse af kvinder og mænd i udviklingen i det grønlandske samfund skal være dette.

Vigtigheden er ligeværdighed og gensidig brug for hinanden som mennesker. Betydningen af gensidig brug af hinanden og ligeværdighed bør være grundlæggende alle vegne, i hjemmet, inden for arbejdsmarkedet samt i samfundet mht. til at kunne leve og arbejde sammen.

Det er bekendt at levevilkårene i Grønland i højeste grad er blevet berørt i takt med den økonomiske udvikling. Tilrettelæggelsen og fordelingen af arbejdsbyrderne og ansvaret har ændret sig betydeligt, ligeledes har kvinders og mænds vilkår i familien og i samfundet ændret sig.

Ser man på udviklingen, har en af kendetegnene været, at ansvaret for vort samfund er blevet større og større, ligeledes er kravene til befolkningen fra samfundets side blevet øget gradvist.

Derfor lever vi i en tid, hvor mænd og kvinder på alle områder skal samarbejde, hvor disse forhold skal beskyttes.

Vi har både offentligt og gennem organisationer og foreninger arbejdet for ligestilling mellem kønnene i de senere år. I de tidligere år var initiativer mere vendt mod ligestilling inden for hjemmet.

Ifølge resultatet af undersøgelsen om ligestilling foretaget i 1999 af Ligestillingsrådet i Grønland , så er det sådan - altså der er tale om en undersøgelse, som blev udgivet i januar 2001, da kan man konkludere, at det er kvinder og mænds vilkår stort set er ens i hjemmene. Men forholdene i det politiske arbejde, sammenlignet med forholdet i hjemmet er anderledes.

Det må siges, at folkevalgte kvinder er betydeligt færre end mænd, hvad angår medlemmer i Landsting og kommunalbestyrelser. Der er 31 medlemmer i Landstinget, her er der 6 kvinder, dvs. 19,4%. Partivis er fordelingen meget forskellig. 43% af Inuit Ataqatigiits medlemmer i Landstinget er kvinder.

Der har lige været valg til kommunalbestyrelserne. I alt 164 pladser er blevet besat. Der er blevet valgt 32 kvinder til kommunalbestyrelserne, procentvis er tallet 19,5% og 132 mænd er kommet ind. Det vil derfor sige, at antallet af kvinder i Landstinget og kommunalbestyrelserne procentvis er ens, altså ca. 20%.

Hvis man vil opnå ligestilling blandt kvinder og mænd, også i det politiske arbejde, er man nødt til at spørge om det er nok med 1 kvinde i forhold til 5 folkevalgte mænd. Og hvis man vil besvare spørgsmålet, er det igen spørgsmålet, hvilke tal man skal sammenligne med.

Antallet af kvinder og mænd, der er valgbare og som kan gå til stemmeurnerne er lidt forskellig. Ifølge Grønlands Statistik er antallet af mænd over 18 år pr. 1 januar 2000 på 17.520 og antallet af kvinder er 21.082. Dvs. skævheden på antallet af folkevalgte kvinder i forhold til mænd ikke kan skyldes kønnene i blandt befolkningen.

Et andet mere interessant tal er, hvor mange mænd og kvinder, der opstilles af partierne og andre. Til Landstingsvalget i 1999 var der 206 opstillede personer, hvoraf 170 var mænd og 36 kvinder.

Til kommunalbestyrelsesvalget den 3. april i år var 548 opstillet, heraf 105 kvinder og 443 mænd. Det er tydeligt, at fremgangsmåden i opstillingen til valg blandt parter og andre opstillede er meget forskelligt.

Vi præciserede i starten af indlægget, at Inuit Ataqatigiit har et særskilt punkt i sine vedtægter om ligestilling blandt kvinder og mænd på alle områder.

Det vigtigste bevis på vores prioritering og bestræbelser på at realisere dette mål findes i følgende forhold. Vi bestræber os på, at finde så mange kvinder som muligt til valgene. Til sidste kommunalbestyrelsesvalg var der med baggrund i Inuit Ataqatigiit opstillet 118 personer, fordelt på 34 kvinder og 84 mænd.

11 kvinder og 22 mænd blev valgt.

I 1999 opstillede Inuit Ataqatigiit 51 personer, heraf var der 10 kvinder og 41 mænd. Som bekendt har Inuit Ataqatigiit 7 medlemmer, hvor 3 er kvinder og 4 er mænd.

En foreløbig konklusion viser, at valgperioden synes at være medbestemmende, dvs. jo flere kvinder, der stiller op til valg også medfører flere kvinder. Det kommer an på de enkelte partier og lokalbestyrelserne.

Som sagt kommer det an på de enkelte partier og lokalbestyrelsernes indsats. Mon de virkelig finder det overordentligt vigtigt, at mænd og kvinder bliver ligestillet, som folkevalgte i samfundet eller er det bare tomme ord.

I svarnotatet fra Landsstyremedlemmet om rekommendationen, er der noget bemærkelsesværdigt. Landsstyremedlemmer siger at ville opfordre Ligestillingsrådet til i de kommende år, at udføre en oplysningskampagne med den overskrift, at kvinder skal til at deltage mere aktivt i de politiske beslutninger.

Fra Inuit Ataqatigiit vurderer vi, at dette er en meget forsigtig udtalelse, som om Landsstyremedlemmet opfordrer Landstinget til, at være påpasselig med, hvad de pålægger Ligestillingsrådet.

Hvorfor er det blevet sådan, at det for Landstinget skal være vanskeligt at bede Ligestillingsrådet om, at beskæftige sig med uddybende spørgsmål, der er af stor vigtighed for samfundet.

Hvorfor kan Rådet og Landstinget ikke kunne debattere åbent om spørgsmål, der vedrører ligestilling og om hvilke tiltag, der menes at være nødvendige med det formål, at udveksle meninger uden at være pålæg herom?

Hvis man skal realisere det formål, der her tales om, er der flere muligheder ligesom der er flere forhold, der skal sættes på plads inden dette kan blive en realitet.

En af de resultater, der er værd at bemærke i forbindelse med ligestillingsrådets undersøgelse i slutningen af 1999 er, at der blandt kvinder og mænd er forskellige besvarelser, grunden til, at der er flere mænd end kvinder, der er politisk aktive.

Kvinderne besvarer det så hovedsageligt med, at mænd har bedre tid, mens mændene hovedsageligt svarer med, at mænd er mere interesseret i politik.

Undersøgelsen gik desuden ud på, at finde ud af timetallet, der ugentligt bruges - altså på arbejdet uden for hjemmet. Det viser sig, at kvinder gennemsnitligt arbejder 40 timer om ugen og mænd i 43 timer.

Og i forbindelse med undersøgelsen siger kvinderne ellers, at mænd har bedre tid til det politiske arbejde, men da mændene arbejder i flere timer om ugen, og dermed skulle have mindre tid i hjemmet tyder det på, at mænd i kvinders øjne har mere fritid.

Mon det ikke snarere er sådan, at der stadig er så stor forskel på kvinders og mænds opfattelse og prioritering af deres arbejdsområder, at kvinders opfattelse af arbejdet som folkevalgte bør ændres.

Og med hensyn til undersøgelsen er det værd at bemærke, at mændenes vurdering er bemærkelsesværdigt, at mænd er mere interesseret i politik. Mon denne tilkendegivelse har grundlag i realiteter eller er det et bevis på, at mænd og kvinder har forskelligt syn på prioritering af interesser og arbejdsområder. Eller hvad?

Hos Inuit Ataqatigiit tror vi på, at mændene, uanset køn allerede fra fødslen har viljen til at opretholde for sig selv og deres efterkommere og enhver er interesseret i at være med til at udvikle det samfund, de lever i.

Dermed er traditioner i samfundet og syn i samfundet afgørende for, hvordan kvinder og mænd fordeler deres arbejdsopgaver internt. Da vaner og skikke bliver skabt af menneskenes selv, kan de også ændres af dem.

Da traditionerne er skabt af menneskene selv, må det også kunne ændres af menneskene selv. Derfor kommer det an på viljen og prioritering, hvad angår formålet i denne sag. Hos Inuit Ataqatigiit ønsker vi, at Ligestillingsrådet får en meget central placering i dette arbejde.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side henstille til Landstinget, at de klare mål skal være, at der i løbet af to valgperioder vil være lige mange kvinder og mænd i politik.

I vores bemærkninger til Vestnordisk Råds rekommendation har vi prioriteret mere ligestilling mellem mænd og kvinder i det politiske arbejde. Udover dette spørgsmål mener vi, at der skal være flere kvindelige medlemmer i forskellige bestyrelser mhp., at opnå mere indflydelse. Til slut skal vi bede Landsstyremedlemmet om, at tænke nærmere over navnet/begrebet Ligestillingsrådet.

Efter vores mening er den korteste betegnelse Rådet for Ligestilling. Med disse ord indstiller vi dette punkt til behandling i de relevante udvalg.

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Fra Kandidatforbundet finder vi det meget vigtigt, at der skal nedsættes en forening eller en gruppe, en tværpolitisk gruppe. Jeg var selv med i forbindelse med drøftelsen af dette spørgsmål i forbindelse med en konference, hvor man har været forundret og hvor man ikke har været tilfreds med, at andelen er så forskelligartet.

Derfor mener vi med disse bemærkninger, at dette initiativ bør støttes og vi går ind for beslutningen.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Forslaget giver stof til eftertanke, idet jeg selv mener, at det er vælgerne, der afgør om det er kvinder eller mænd, om de er unge eller ældre, hvilke køn og uafhængig af, om det er kvinder eller mænd, så er det vælgerne, der afgør hvem de vil have ind.

Derfor er jeg aldrig enig i, at man begynder at vænne henimod sådanne forhold, altså at man ikke tager udgangspunkt i de politiske, men mere hvordan man fortolker det. Det er lige som om, at IA's ordfører siger dette.

Vi finder alligevel, at det er vigtigt med ligestilling mellem kønnene, hvorfor vi har nedsat et Ligestillingsråd. Men når der er tale om politisk arbejde, der vedrører kvinder, så er det altid været godt, at der i blandt politikerne sidder kvinder med de nødvendige erfaringer.

Men forslaget går ud på, at man skal tvinge kvinders forøgelse i antal. Det kan jeg ikke støtte, fordi jeg mener som sagt, at det må være viljen og ikke kønnet, der må være det afgørende. Det er op til vælgerne, at træffe afgørelsen selv.

Jeg støtter de initiativer, som Landsstyret agter at igangsætte, som de vil forelægge til Landstinget i år 2002.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Jeg skal indlede med at sige til partiernes, Kandidatforbundets ordførere og løsgængerens bemærkninger.

Jeg noterer mig, at der er interesse for, at kvinders andel i de politiske beslutningsprocesser skal øges. jeg konstaterer også, at der blandt partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren er interesse for, at andelen af kvinder skal øges.

Herefter vil jeg komme ind på kommentarer til de enkelte bemærkninger. Jeg mener mht. spørgsmål, at man ikke skal gøre folk mistænkelige. Hvis jeg ville have opfordret Landstinget til - jeg har et svarnotat ,hvori der er skrevet, hvilke målsætninger vi har og hvilke initiativer vi har.

Det er med hensyn til spørgsmålet omkring Ligestillingsrådets inddragelse. Jeg har ikke sagt noget om, at Landstinget skal bede Ligestillingsrådet. Det har jeg ikke sagt noget om. Det skal ikke mistænkeliggøres. Og det er blevet sagt, at det er vigtigt, at det er viljen, der skal være det afgørende.

Jeg skal gøre opmærksom på, at man finder det vigtigt, at der arbejdes mod ligestilling. Det er også derfor, at jeg siger i min besvarelse, at vi vil komme med en redegørelse eller et forslag til Landstinget i år 2002, at beslutningen skal ligge der.

Man har anmodet om, at der tænkes over begrebet ligestillingsråd om det bør ændres. Selvfølgelig har de enkelte Landstingsmedlemmer også mulighed for at komme med forslag til ændring af begrebet.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Hermed er behandlingen af punkt 54 slut, idet man har været igennem talerlisten.

Ud fra partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens indlæg, så konstaterer jeg, at der ikke findes behov for, at punktet inden 2.behandlingen overgår til et udvalg. Jeg har dog bemærket, at Inuit Ataqatigiits forslag skal behandles i det relevante forslag

Jeg vil gerne spørge IA om de har noget imod, at den kan gå til 2.behandling uden at gå i udvalg

først.

Det er godkendt, således går den direkte til 2.behandlingen. I henhold til vores aftale i