|
Dagsordenens punkt 42-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, onsdag den 16. maj 2001
Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.
I henhold til §35 i Forretningsorden for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende forespørgsel til debat.
Forslag til forespørgselsdebat om, at der skabes mulighed for, at personer med evner for håndværk såsom husflid, kunstværk, maleri, syning m.v. til enhver tid kan oppebære fast indtjening af deres arbejde.
I Grønland findes der en masse personer, der har evner for håndværk som husflid, maleri, syning og perlesyning, men som desværre ikke kan oppebære en fast indtægt af deres arbejde.
Især i Østgrønland, nemlig Tasiilaq og dens bygder findes der i dag personer med særlige evner for husflid og kunst, men som ikke kan have indtjening, da der ikke findes afsætningsmuligheder for husflid og kunst, derfor er tiden inde til seriøst at finde indtjeningsmuligheder for disse.
Som bekendt anlagde amerikanerne en landingsbane i Kulusuk i slutningen af 50-erne. I den forbindelse blev bygdernes fangststeder ramt og som erstatning for dette gjorde den danske stat det med succes muligt at sælge husflid og andet kunsthåndværk til KGH, der dengang blev drevet af den danske stat fra den anden side af kloden og som havde gang i meget andet virksomhed i Grønland, og som var genstand for megen kritik, der blot er historie i dag.
Dette skabte gode indtjeningsmuligheder for bygdebeboerne i sådan grad, at selv en bygd med et lille befolkningsgrundlag årligt kunne have en indtjening på 4,5 mio. kr., dette var muligt frem til den tid, hvor KGH blev splittet op til ukendelighed, da virksomheden blev overtaget af myndighederne her i Grønland.
Grunden til at salg af husflid i Tasiilaq blev en så stor succes skyldes, at KGH havde et tæt samarbejde med udøvere af husflid gennem KGH’s dygtige indkøbskonsulent, der holdt møder med kunsterne for at finde ud af, hvilke varer, der var udbud efter og hvilke, der ikke var. Dette blev drevet uden problemer, hvor det var muligt at have fast indtjening. For at afhjælpe husflids- og kunsthåndværksudøvere, der på grund af manglende afsætningsmuligheder står magtesløse, fremsætter jeg denne forespørgsel til debat, idet jeg har erfaret, at Hjemmestyret har en kunsthåndværkskonsulent ansat.
Såfremt Hjemmestyret har en kunsthåndværkskonsulent må vedkommende anvendes til det egentlige formål, i stedet for blot at have sin titel, da man ikke længere kan komme uden om, at skabe et seriøst og koordineret mulighed for, at personer med kvalifikstioner for husflid og kunsthåndværk kan have en fast indtjening. Dette er især nødvendigt på steder, hvor man primært ernærer sig ved fangst, især er der behov for at skabe muligheder i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og ikke mindst i Tasiilaq og dens bygder, da beboerne i disse steder efterlyser indtjeningsmuligheder.
Med disse bemærkninger overlader jeg forespørgselen til Landstingets drøftelse.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med en besvarelse.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har i sit forslag stillet nogle spørgsmål vedrørende kunst- og kunsthåndværk.
Forslagsstilleren efterlyser afsætningsmuligheder for kunsthåndværksprodukter og efterlyser endvidere, at Hjemmestyrets kunsthåndværkskonsulent begynder at realisere ideerne bag vedkommende ansættelse. Endelig peger forslagsstilleren på, at behovet for at skabe et indtægtsgrundlag for personer med evner omkring kunsthåndværk er særlig relevant i yderdistrikterne.
På Landsstyrets vegne skal jeg besvare disse spørgsmål, som bør ses i en sammenhæng.
Projektarbejdet for fremme af grønlandsk kunsthåndværk startede 1. januar 1998. Der blev ansat en projektleder til at varetage opgaven og afsat et årligt beløb på Finansloven til at bidrage til initiativer med det formål at opnå en større produktion og afsætning af kvalitetskunsthåndværk.
De første to år blev der mest fokuseret på at besøge kommuner, som projektledelsen ikke har haft kontakt med på et tidligere tidspunkt. Besøgene blev primært benyttet til at etablere kontakter til stedets kunstnere samt til at danne overblik over værkstedsfaciliteterne på stedet. Under besøgene har projektlederen blandt andet holdt kurser for de stedlige kunsthåndværkere og etableret kontakt til de ansatte i kommunerne, der har med kunsthåndværkere at gøre.
I løbet af de første tre år af projektets levetid har de fleste værksteder fået tilskud til indretning, miljøforbedring samt indkøb af værktøj i nøje samarbejde med kommunens ansvarlige. Det har været en væsentlig forudsætning, at de enkelte kommuner har forholdt sig aktivt og bakket op om Hjemmestyrets tilbud om videnoverførsel og økonomisk støtte.
Sideløbende med disse tiltag har flere kunsthåndværkere været med til kunsthåndværksmesser i vore nabolande.
Tilsvarende arrangerer projektledelsen en salgsmesse i KATUAQ senere i maj måned, hvor kunsthåndværkere fra Færøerne, Island og Nunavut er inviteret. Fra Grønland deltager virksomheder fra blandt andet Narsaq, Sisimiut og Tasiilaq.
Et af hovedindsatsområderne i projektet er et målrettet program, der sigter på at uddanne grønlandsksprogede undervisere. Dette skal medvirke til at opnå en større kompetence blandt kunsthåndværkets udøvere. Målet er at højne kvaliteten af deres produkter og dermed i sidste ende deres indtjening gennem en øget efterspørgsel og bedre afsætningspriser.
Konkret er uddannelsesprogrammet målrettet 8-10 personer fra Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, Tasiilaq og byer i Vestgrønland. Deltagerne er kunsthåndværkere, som især har undervisningserfaring inden for fritidsundervisningen. Undervisning af eleverne foregår oftest på kunsthåndværkværkstedet i Qeqertarsuaq. Dette er i de to seneste år opbygget som et moderne værksted. Nogle af instruktøreleverne er allerede begyndt at undervise uden for deres hjemkommune.
Grønlands Hjemmestyre har herudover i de sidste par år arbejdet med et projekt, som skal resultere i en uddannelse for kunsthåndværkere. Uddannelsesprojektet vil i den kommende tid blive færdiggjort, når de økonomiske spørgsmål i forbindelse hermed bliver mere afklaret.
Det ligger inden for rammerne af kunsthåndsværksprojektet, at næste skridt er en undersøgelse af, hvordan man bedst kan benytte Internettet til at udvide afsætning af kunsthåndværksprodukter ved at få adgang til markeder uden for landets egne grænser.
Derudover pågår i øjeblikket et arbejde, der har til formål at etablere en fællesmærkeordning, således at originale grønlandsk kunsthåndværksprodukter kan få et officielt mærke, der garanterer, at der er tale om et grønlandsk produkt. Effekten forventes at være, at billige udenlandske kopiprodukter så vil blive ramt på afsætningen, idet det vil blive muligt for turisterne at skelne plagiater fra ægte grønlandske produkter. En mærkningsordning vil udover denne effekt givetvis også kunne bidrage til at skabe en større bevidsthed omkring grønlandsk kunsthåndværk som er en mærkevare og hermed indirekte medvirke til at højne kvaliteten og efterspørgslen.
Med hensyn til egentlige salgsfremstød kan projektledelsen kun bidrage med begrænset økonomisk støtte. Der er dog andre muligheder. Eksempelvis har Sulisa A/S formidlet en aftale om eksportrådgivning til en virksomhed, som søger at skabe en eksport af kunsthåndværksprodukter.
Landsstyret deler forslagsstillerens overbevisning om, at der i yderdistrikterne er særlige forudsætninger for at skabe indtægter fra produktion og afsætning af kunsthåndværk. Lad mig derfor meget kort redegøre for status i forhold dertil.
For så vidt angår Tasiilaq afventer projektledelsen kommunens udspil med hensyn til et forslag om nye bygningsfaciliteter for kunsthåndværkerne i kommunen. Landsstyret håber på en snarlig afklaring, idet man i kommunen har en stolt tradition inden for kunsthåndværk at bygge på. I Qaanaaq har projektledelsen givet støtte til istandsættelse og forbedring af værkstedet. Ultima Thule har ligeledes fået støtte til at etablere et nyt salgssted.
I Ittoqqortoormiit har projektledelsen været medvirkende til udformning af et nyt værksted samt til støtte for indkøb af nye værktøj.
I forhold til de tre kommuner har det endvidere været muligt at trække på de erhvervsudviklingspuljer, som er etableret via finansloven for disse kommuner.
Det er Landsstyrets opfattelse, at der i projektets hidtidige forløb er sket store fremskridt i retning af en bedre organisering, målrettet arbejde på kompetenceforøgelse og stigende professionalisering af afsætningen af kunsthåndværksprodukter. Vurderingen skal også ses i lyset af de relativt beskedne midler, der er afsat på finansloven til at fremme dette erhverv.
Landsstyret er således tilfreds med forløbet siden projektets start. Projektledelsen har gennem de nævnte år opbygget et videncenter, som mange her i Grønland heldigvis kender og benytter sig af. Har Landstingsmedlem Jakob Sivertsen eller andre yderligere spørgsmål, er man selvfølgelig velkommen til at kontakte mit direktorat, som er projektansvarlig.
Med disse bemærkninger til medlemsforslaget skal jeg overlade det til Landstingets videre behandling.
Så er det ordførerne fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Til Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag til forespørgselsdebat om, at der skabes mulighed for, at personer med evner for håndværk såsom husflid, kunstværk, maleri, syning m.v. til enhver tid kan oppebære fast indtjening af deres arbejde, har vi følgende bemærkninger fra Siumut.
Som bekendt har vi i løbet af de sidste flere år behandlet vilkårene for husflidsarbejdere og kunstnere. Siumut har således været overordentligt tilfreds med, at Landsstyret i 1998 omsider har foretaget tiltag til gavn for omtalte personer, da man ansatte en konsulent.
Efter en to-årig periode har vi konstateret mærkbare fremskridt, da man har etableret kurser for alle mulige husflidsarbejdere og har i samarbejde med kommunerne udviklet værkstederne og vi har konstateret, at man fortsat arbejder for at videreudvikle disse.
Endvidere er det glædeligt, at høre, at nogle af kursusdeltagernes kunnen udvikles med henblik på at virke som instruktører af deres respektive kommuner. I vores land og i andre lande er det til stadighed muligt at købe plastattrapper af de produkter, som bliver lavet af vore kunstnere. Dette uheldige aspekt har således haft alvorlige konsekvenser for vore egne kunstneres salg.
Det er derfor en god intention, at myndighederne arbejder for, at man fremover skal stemple vore egne lokale produkter. Dette vil helt sikkert også hjælpe på salgbarheden af produkterne.
Det er helt på sin plads, at man tilvejebringer bedre muligheder for afsætning af kunst og søge produkter. Som et godt eksempel kan vi nævne de eminent flotte østgrønlandske anorakker, som endnu ikke kan anskaffes i Vestgrønland. Det bør være muligt at købe disse produkter i Vestgrønlandske butikker.
Vi mener ligeledes, at man bør producere og markedsføre vores nationaldragter i størrelser, der passer til både børn og voksne og gøre dem tilgængelige for alle interesserede købere.
Selvom forslaget til forespørgselsdebat i princippet er klart nok, vil vi i Siumut ikke acceptere forslagsstilleren, at de i den grad nedgør det af Hjemmestyret igangsatte og i øvrigt meget prisværdige tiltag for at fremme netop husflidsarbejderens og kunstnernes vilkår. Vi skal derfor udtrykke vores enighed med Landsstyret i dets fyldestgørende svar på sagen.
Med disse ord regner vi med, at de positive tiltag for at bedre vilkårene for nævnte personer fortsætter og at nye muligheder for salg vil blive etableret.
Så er det Godmand Rasmussen, Atassut.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Forslag til forespørgselsdebat om, at der skabet mulighed for at personer med evner for håndværk såsom husflid, kunstværk, maleri, syning m.v. til enhver tid kan oppebære fast indtjening af deres arbejde. Vi har i følge Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forespørgselsdebat følgende bemærkninger.
Hvis nu man skal betragte landet som helhed, så er menneskets kunsthåndværk af husflid, kunstværk, maleri, syning m.v. mere udbredt end forrige årtier. I gamle dage var det jo grønlændernes kendetegn, at de kan være forskellige kunsthåndværk og håndarbejde.
F.eks. har menneskene indtil midten af århundredskiftet selv syet deres egne klæder. Hvis man tænker på fangernes levevilkår, så er det en skik, at fangerne selv ved siden af deres erhverv som fanger laver husflid samt kunsthåndværk for at tjene penge, når vejret ikke er farbart.
Selvfølgelig er det også her spørgsmål om vedkommende har talent for at skabe kunst og håndværk. Vi ved, at der i dag i visse byer findes nogle kunstbutikker, der alene sælger grønlandsk kundsthåndværk. Man er begyndt at sælge kun grønlandsk kunst i KNI, Sømandshjemmet samt i turistkontoret i Nuuk.
Endvidere har aldrende og ældre folk i stedet for at stoppe deres virksomhed i samfundet, benyttet denne lejlighed ved at producere kunst for at afsætte deres kunsthåndværk. I vores nutid findes der mange dygtige unge kunstnere i Grønland, nogle af disse unge mennesker er permanente kunstnere, ligesom forespørgselsdebattøren har sagt, så mangler vi afsætningssteder af kunstvarer og i nogle tilfælde har det været meget svært at finde afsætningspladser af disse kunstvarer og det er vigtigt, at man skal finde løsninger omkring denne problemstilling.
Folk, der har talent for at skabe kunst skal ikke bare stoppe med deres virksomhed, da det ellers kun forsørge sig selv ved at afsætte deres kunst, især i disse dag, hvor turisterne strømmer ind fra andre lande er det ellers vores formål, at vi vil udvikle kunstområdet.
Som man ved, så har man i visse kommuner etableret værksteder for kunstnere og disse værksteder benyttes flittigt af kunstnere. Hvad nytter det, hvis man ikke kan afsætte kunstvarerne til en minimal pris, selvom værdien ellers er højere for disse kunstvarer.
Det vil ellers være bedre for kunstnerne hvis vedkommende kunne afsætte sit kunst til en højere pris. Dermed vil kunstneren være tilfreds med sin gerning. Derfor vil vi fra Atassut opfordre Landsstyret til at de skal finde afsætningsmuligheder af kunstvarer, hvor prisen også kan være tilfredsstillende, ligesom man i forvejen heldigvis har fundet nogle afsætningssteder af fisk til andre lande.
Man kan jo bane vejen for flere kunstnere og håndarbejdere ved at finde ny afsætningsmuligheder, så disse kunstnere kan få mere løn for at skabe mere kunst i deres dagligdag.
Med disse bemærkninger vil vi fra Atassuts side støtte forespørgselsstillerens løsningsforslag. hvis man kan gå efter denne fremgangsmåde, så vil antallet af fritidskunstnere voksne. Dermed vil de også være med til at skabe bedre økonomi i landet.
Vi har tidligere nævnt, at husflidskunstnere og håndværksarbejdere er vokset i forhold til de forrige år. med disse bemærkninger støtter vi forespørgselsstillerens forslag.
Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit anser en af vore kulturelle kendetegn - husflid og lign. arbejder for værende af stor vigtighed. Disse er nemlig medvirkende kendetegn for vores kulturelle ansigt udadtil.
I forrige valgperiode fremkom vi med et forslag om en bedre tilrettelæggelse af husflidsproduktionen af bl.a. kunsthåndværk. Derfor hilser vi forslaget om en sådan debat fra Landstingsmedlem Jakob Sivertsen velkommen, da det giver mulighed for en vurdering af hvor langt man er nået.
Der har i de senere år været fremgang med hensyn til husflid og andet kunstværk, hvad Landsstyremedlemmet også viser i sit svarnotat. Der har været fremgang og der er blevet etableret et kursussted og det er glædeligt, at Hjemmestyret i samarbejde med Qeqertarsuup Kommunia har oprettet kurser, der har været vellykket m.h.t. deltagelse fra hele kysten.
Dette skridt, som må betegnes at være positivt er vi hos Inuit Ataqatigiit glade for. Og Landstinget må være opmærksom på, at fremme vilkårene for husflidsarbejderne. Som forslagsstilleren siger har mange husflidsarbejdere i hele kysten manglende afsætningsmuligheder, og der må nøje tilrettelægges planlægning til at vejlede disse og fremme deres vilkår.
Som eksempel kan nævnes, at der f.eks. en gang årligt kan etableres en samlet udstilling af husflidsarbejder og derved give mulighed for de handlende og enkeltpersoner, at købe disse arbejder, derved kan man også sikre afsætningsmulighed for de mennesker, der arbejder med husflid. Som muligheder for sådanne arrangementer kan nævnes KATUAQ i Nuuk, Sermermiut i Ilulissat samt andre steder lokalt, der er velegnet til sådanne arrangementer.
Som bekendt kom det frem sidste år, at man er begyndt at producere imitationer af grønlandsk husflid og Inuit Ataqatigiit tilslutter sig bestræbelserne for at komme denne produktion til livs.
I takt med af omfanget af turister bliver større og større, må vi regne større efterspørgsel efter husflid i fremtiden. Derfor er det nødvendigt, at forberede sig nøje, hvad det angår og man må derfor styrke konsulentvirksomheden på dette område, som må siges, at have været vellykket.
Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at der udarbejdes en rapport med henblik på en bedre planlægning af afsætningsmulighederne, som vi før har sagt kan dette bl.a. gøres ved, at kigge på vores stammefrænder i Canada, som har fået gode vilkår. Disse har som det er os bekendt, stor omsætning ved at have haft en omhyggelig planlægning.
Med disse ord skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at foregående års gode initiativer fortsættes.
Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Forslagsstilleren efterlyser klare målsætninger med henvisning til personer, der har kvalifikationer som håndværk, skuespil, malerier og syning. M.h.t. yderdistrikterne så er det meget svært at afsætte disse produkter. I større byer er der ikke større problemer m.h.t. afsætningsmuligheder.
M.h.t. til de enkelte kunstnere så har de etableret mange kontakter m.h.t. tal.
Vi der er her i salen har nok set, at der er visse personer, som sælger deres husflid ved indgangen til Brugsen. Vi køber deres produkter, når vi kan lige deres produkter, men der findes også personer, som ved en håndevending kan sælge deres produkter. Der er også problemer med afsætning i bygderne.
Vi havde jo KGH engang, som nu er blevet til KNI, men i de enkelte byer er der ingen større omsætning mht. kunsthåndværk. Det er ligesom om, at der vil være behov for at skulle finde frem til en løsning af denne handel. M.h.t. etablering af en konsulentvirksomhed inden for Hjemmestyret går vi ind for og vi må støtte disse initiativer. Der har man etableret mange initiativer i samarbejde med kommunerne og så i nært samarbejde med kommunerne og kunstnerne.
Det har bl.a. medført, at grønlandske kunsthåndværkere har været med i en international sammenhæng og det er spændende, hvordan det bliver i KATUAQ her i denne måned med deltagelse fra andre byer i kysten.
M.h.t. konsulentens virke, så viser hans gode initiativer, at vi bliver nødt til at arbejde med at få disse problemer løst, og at vi er begyndt at høre, at imitationer er begyndt at dukke op her i Grønland. For at løse disse problemer har vi haft meget gavn af konsulenten, således at vi i vort land ikke bliver misbrugt fra andre lande og vi skal også endnu engang anbefale, at man løser dette problem snarest muligt.
M.h.t. kunstnerne i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit og deres bedre afsætningsmuligheder, som bliver efterlyst, det støtter vi fra Kandidatforbundet, idet vi er bekendt med, at netop i disse byer er kunsthåndværk unikt i forhold til andre steder på kysten.
Det er derfor, at der er behov for at skulle undersøge en fast afsætningsled. Og vi mener også, at kunstkonsulenten kan være med til at løse problemerne m.h.t. afsætningsmulighederne i samarbejde med butikkerne og lufthavne bl.a.
Med disse bemærkninger støtter vi forslagsstilleren og som sagt således at vi kan løse problemerne i samarbejde med kunstkonsulenten og det er vi ikke i tvivl om vil ske. Tak.
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
For en meget kort bemærkning. Forslagsstilleren siger jo, at forslagets intentioner er at skabe mere indtjening for kunstnerne. I øjeblikket regner jeg med, at samtlige kommuner har etableret mindre værksteder af hensyn til kunsthåndværkerne og jeg vil heller ikke undlade at nævne, at kunstkonsulenten, som er meget dygtig, rejser rundt på kysten og at hans rejse bl.a. til en by har medført bedre afsætningsmuligheder med bedre indtjening til følge.
Kunstkonsulenten har haft en meget positiv virkning for kunsthåndværket her i Grønland. Det er lige som om, at der ikke vil være behov for at skulle tage ud til kommunerne. Det er lige som om, at der er behov selve kommunen skal indkalde konsulenten til et møde, således at samarbejdet kan blive bedre m.h.t. afsætningsmulighederne og kvalitetssikringen af disse kunsthåndværk.
Det er derfor, at jeg foreslår, at kommunerne selv skal have mulighed for at indkalde konsulenten til et møde.
Jeg er også bekendt med, at disse kunsthåndværkere samles og fordeles på kysten og kvalitets bedømmes. Denne fordelingsnøgle er ikke helt ved siden af og at man er på den rigtige kurs og jeg skal takke også fordi jeg er god til at takke.
Jeg har set i Kangerlussuaq har jeg fremlagt her og har informeret kunstkonsulenten og på den baggrund har vi startet et initiativ, så har vi sagt, at når alle disse er blevet solgt, så skal vi ikke have flere fra udlandet, således har vi heldigvis imødegået sådan en indblanding udefra.
Jeg vil godt have, at man til stadighed kontrollerer at man ikke indfører sådanne produkter til Grønland.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med en besvarelse.
Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv, Siumut.
Fra samtlige partier, Kandidatforbundet og løsgængeren er deres bemærkninger meget indholdsrige. Det er vi glade for. Landsstyret finder det meget væsentligt, at der skal etableres værksteder, som kan forsvares eller miljørigtige værksteder, fordi der findes værksteder, hvor der er nedlukningsfare, når arbejdstilsynet blander sig. Det er altså disse aspekter vi skal tage med i betragtning i undersøgelserne og vi undersøger sagen nærmere.
Uden at skulle komme ind på de enkelte ordførertaler og de ønsker om undersøgelser, det skal vi tage op i Landsstyret og vi håber, at vi m.h.t. budskabet om, at man samlet skal etablere en handel. Det skal vi særskilt undersøge m.h.t. eksport.
Der findes jo krydstogtskibe, der har passagerer helt op til 400, 500 eller 600, og vi er bekendt med, når disse store skibe anløbe en by så bliver der udsolgt med det samme af disse kunsthåndværk.
M.h.t. løsgængerens bemærkninger om det, han har erfaret. Det er meget godt fra hans side. Da vi så hørte om disse imitationer i Kangerlussuaq, da var den første tanke der kom frem var, at vi skal afskedige de personer, der har indkøbt disse varer, men det drejer sig generelt om handlen her i Grønland - den tilrettelagte handel, ligesom det sker i Canada eller hos vore stammefrænder i Nunavut. Det er en meget konsolideret handel de har etableret med meget gode priser. Det er en produktion af originale varer. Det er også disse initiativer, som vi har for øje.
Med disse bemærkninger er det mig en glæde, at forslagsstilleren har fået os til at se meget bedre end det vi forventede og det hilser vi med glæde fra Landsstyrets side.
Så er det forslagsstilleren, Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, forslagsstilleren, Atassut.
Mht. de forskellige ordførertaler siger jeg tak for, bortset fra et. Det er fuld opbakning fra næsten samtlige, men jeg beklager meget, at ordføreren for Siumut har haft nedgørende bemærkninger i forhold til mit forslag. Det er kun det beklagelige i hele sagen. Jeg beklager, at det ikke har deres fulde støtte.
M.h.t IA, det er som forslagsstiller i Atassut, vil jeg vurdere deres indlæg meget prisværdigt. Der findes ikke kun mænd, der laver kunsthåndværk, der findes også mange kvinder, som er meget gode til syning. Det vil være meget interessant at se alle disse kunsthåndværk og perlebroderier i KATUAQ, for derved også skabe mulighed for eksport af disse kunsthåndværk.
Jeg mener, at denne tanke skal arbejdes videre med. jeg har selv også fundet det meget mærkeligt, som aldrig dukker frem tidligere, nemlig imitationer af vores kunsthåndværk, således at man med det blotte øje kan se, at det er imitationer, især med hensyn til Kangerlussuaq, hvor vi i resten af landet har meget gode kunsthåndværkerne, som dog mangler afsætningsmuligheder.
Det er altså misbrug af vores egen selvstændighed i denne sammenhæng. Det skal man kunne løse. Efterhånden som kunsten fremmes her i Grønland og hvis der så også er disse imitationer i fremtiden, så vil også vore kunstnere blive ramt meget hårdt i deres indtjening.
Her nævnte jeg bl.a. KGH som eksempel, men KGH har haft en meget positiv virkning, som vi har overset ind til dato. Eksempelvis nævnte jeg, at man i Kulusuk har en omsætning helt op til 4,5 mio. kr. Denne afsætning er nu elimineret i KNI. Det er derfor, at det ikke er mærkeligt, at bygdebeboerne også efterlyser disse muligheder efter at vi har overtaget ansvarsområderne.
Således at vi har overset denne mulighed i forbindelse med overtagelsen. Det er derfor, at vi også skal prøve på at løse denne del af sagen. Især med henvisning til de mange turister, der kommer til Kulusuk. Det drejer sig om mange mennesker, der til daglig kommer til Kulusuk - helt op til 100 eller 200 mennesker på engang. De har slet intet at købe. Ordet souvenier, det har de sagt mange gange uden at kunne købe noget som helst. Det er derfor, at det er meget væsentligt, at man skal kunne bane vejen for indtjening for bygdebeboerne med kunsthåndværk.
Jeg er meget glad for gode konsulenter, som kan varetage initiativer, men vi skal huske på, at vi hele tiden skal opfordre vores kunder til at kunne fortsætte - altså - vores klienter til at fortsætte.
Inden for kunsthåndværk, så er det ikke nok med éen konsulent. Jeg erfarer, at kunstkonsulentens virksomhed er til gavn. Det er derfor, vi skal lige genvurdere hans situation, altså hvis han har for travlt, så skal vi måske ansætte yderligere en konsulent for at kunne fremme kvalifikationerne hos de enkelte personer, som forefindes her i Grønland, således at de så kan selv forsørge sig ved indtjening af kunsthåndværk.
Til sidst takker jeg endnu engang for den støtte fra de fleste af partierne.
Så er det nu Mikael Petersen for 2. gang.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Tak. Jeg vil ikke undlade at understrege overfor forslagsstilleren m.h.t. de bemærkninger vi har haft. Jeg skal understrege, at vi fuldt ud støtter forslagsstillerens intentioner. Jeg mener også, at vi helt klart har sagt dette fra Siumut for at give bedre muligheder m.h.t. indtjening til kunsthåndværkerne.
Vi har haft en meget klar udmelding. Og vi har også sagt hvilke veje, vi kan bruge. Men m.h.t. de af forslagsstillerens bemærkninger om at såfremt Hjemmestyret har en kunsthåndværkskonsulent, må vedkommende anvendes til de egentlige formål, i stedet for blot at have sin titel. Det er det, som vi ikke kan gå med til, at skulle sige sådan noget i Landstingets talerstol.
Det er helt bekendt med, at vedkommende konsulent arbejder meget hårdt og har haft meget gode resultater, bare i løbet af to år. Det som samtlige partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren har nævnt disse resultater. Selvom man kan se at vinden blæser i den rigtige retning, så er det lige som om, at det ikke er på sin plads, at skulle angribe enkeltpersoner i denne samling.
Det er ikke en god etik. Vi skal snakke på baggrund af de faktiske forhold. Men forslagets overskrift støtter vi fuldt ud og inderligt, men at man angriber enkeltpersoner kan vi ikke gå med til.
Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. M.h.t. forslagsstilleren og hans forslag samt hans frustration, som er klar, der vedrører afsætningsmuligheder. Hvordan kan vi forbedre afsætningsmulighederne? Som eksempel har han nævnt, at der findes mange gode kunstnere i Østgrønland. Det er ikke kun disse kunstnere, der har problemer. Der er også mange kunstnere på kysten har store problemer, det må vi indrømme og det er helt rigtigt.
Vi mener helt bestemt fra Inuit Ataqatigiit at næste skridt må ligge heri. Man er igang med kurserne, man er begyndt at dygtiggøre kunstnerne og man er begyndt at kvalitetssikre disse arbejder. Det næste skridt må så være, hvordan bliver så afsætningsmuligheder for disse kunsthåndværk?
Hvordan skal vi markedsføre? Ud fra det jeg har kendskab til, så har man i begyndelsen indkaldt eksperter fra Danmark i stenslibning til Grønland, som kursusinstruktører. Efterfølgende er grønlænderne begyndt som instruktører i disse kurser og tager også til andre byer på kysten.
Det der også blevet nævnt i den sammenhæng er, at hvis man skal være sådan en kunsthåndværker, så ligger det største spørgsmål i selve kommunens vilje til at støtte deres borgere, støtte og vejlede. Det er det største spørgsmål, som vi her fra centralt hold ikke kan varetage disse på engang.
Det skal man være opmærksom på og i Inuit Ataqatigiit har vi sagt m.h.t. salgsfremstød og det vi nævnte var, at så vidt muligt skal man samle disse kunsthåndværk og udstille disse samlet. Som et vellykket arrangement kan nævnes stenudstillingen i Sisimiut - udstillingen af stenarbejder i Sisimiut.
I denne sammenhæng kan man så også sige, hvad med andre kunsthåndværk, samarbejde med de handlende, således at de kan bestille deres varer fra sådan en udstilling, således kan man også fremme kendskabet til sådanne kunstgenstande.
Og som allerede bekendt m.h.t. produktion og i Landsstyremedlemmets besvarelse, blev der sagt, jeg citerer:
"At der er begrænsede muligheder for økonomisk støtte, men der er andre muligheder, hvor eksportører kan få en vejledning."
F.eks. at Sulisa kan formidle en aftale om eksport og rådgivning. Hvis dette ikke er nok, hvilke skridt skal vi så tage i den sammenhæng? Det er det, vi nævnte at Canada som et eksempel, hvad har de gjort, som gør, at det går så godt for deres kunstnere. Selv canadisk kunst kan vi købe her i Grønland og det er derfor, at vi også skal kunne eksportere vort kunstprodukter. Det er det jeg vil understrege. Altså det næste skridt må blive, at man fremmer produktionen og salgsfremstødet.
Nu er det uden for partiordførerne, Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann,
Siumut.
Tak. Det er rigtigt, at punktet, som vi snakker om, fremsat af Jakob Sivertsen er meget interessant også fordi det relaterer til bevarelse af vort kultur.
Her blev det bl.a. nævnt, at man også kan bruge turisterne til at tjene penge på. Vi har også i Turismeudvalget været inde på bl.a. kvalitetssikring af disse kunsthåndværk. Det er derfor, at det har været en glæde for os, at vi har kunnet ansætte sådan en kunstkonsulent. Også fordi vedkommende er kvalificeret, så har resultaterne været meget gode og synlige.
Engang i februar måned, så havde han også et arrangement m.h.t. udnyttelse af muskosokseuld og har haft meget gode resultater, om hvordan man kan udnytte ved at bruge ulden og m.h.t. bearbejdningen af uld. Derfor bør han støttes.
Jakob Sivertsen var også inde på personer, som har evner for bl.a. syning. Thue Christiansens arbejdsområder er jo kunsthåndværk som husflid og stenslibning m.v. Men m.h.t. til skindbearbejdning og syning, så er det også meget væsentligt, at vi i denne sammenhæng også kan tænke på ansættelse af en konsulent.
Vi har kun den ene konsulent i øjeblikket og i samtaler med vedkommende har vi erfaret, at han føler sig meget ensom, hvis der havde være en anden ansat, så havde de kunnet støtte sig til hinanden.
Thue Christiansen udnytter eller bruger de gode kunstnere meget dygtigt, altså de rigtig gode kunstnere kan engang komme med til marked med deres produkter. Det er derfor, at vi har større behov for yderligere ressourcer, bl.a. med henvisning til hjemmemarkedet, således at det bliver sat på skinner. I Qaanaaq er der en god produktion af kunsthåndværk, men de efterlyste en bedre handelsmæssig fremstød eller bedre afsætningsmulighed det blev efterlyst.
Det som også blev efterlyst fra IA, nemlig at vi også skal bruge de canadiske metoder. Det er derfor, at jeg mener, at vi også skal bruge dem. Og det efterlyste jeg også i mit ordførertale og det går jeg også helhjertet ind for.
Og så er det forslagsstilleren endnu engang med en bemærkning.
Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.
Jeg skal blot understrege igen. Det er mine ord, jeg har brugt. Jeg vil ikke nedgøre nogen. Det er et eksempel, jeg har nævnt, nemlig en bygd. Hvis jeg tager denne bygd som et eksempel og så kan mine bemærkninger her i forslaget vurderes om de er rigtige. Altså med min vurdering går det meget godt med den ene rådgivning i de byer, der allerede har muligheder, men der hvor der er brug for ham m.h.t. beskæftigelse, fiskeri og fangst, uden muligheder for disse initiativer, så er rådgivningen minimal.
Disse mennesker i disse afsides liggende steder vil gerne se konsulenten. De vil gerne give inputs til ham om de erfaringer, de har tidligere med hensyn til KGH. Det er derfor, at jeg ville tage disse bemærkninger som mit eget ansvar.
Så er det Mogens Kleist.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi må måske sige, at der er kun enkelte personer, som ernærer sig som kunsthåndværkere, som
er berømte i udlandet, men der findes også unge mennesker, som er dygtige, men de har ikke mulighed for at ernære sig som kunstnere og de må have et andet arbejde ved siden af.
Det er disse mennesker, der efterlyser mulighederne. De efterlyser afsætningsmuligheder. Det er derfor væsentligt som sagt fra de andre, at disse kunstnere, hvilke muligheder har de? Og det er disse muligheder vi skal efterlyse. Vi er bekendt med, at kunstnerforeningen "Simerneq" her i Nuuk har i 80'erne haft deres udstillinger. Det er de forskellige elever, som har haft udstillinger.
Så kan vi også nævne en gruppe kunstnere, som også er dukket op her i Grønland. Vi har enkelte kunstnere, som er dygtige. I Sydgrønland findes der jo meget unikke produkter af fåreuld, som ikke findes i Nordgrønland.
Det er lige som om, at der vil være behov for at skulle frem til bedre afsætningsmuligheder for disse gode produkter. Hvis vi ser Nuuk og Maniitsoq, så bruger man i høj grad fedtsten. M.h.t. kunst og kunsthåndværk, så må vi vurdere, hvad vi vil gøre ved vore kunsthåndværkere for fremtiden. Således at de får mulighed for at eksportere deres produkter.
Jakob Sivertsen har også ret i, at der er meget dårlige muligheder i yderdistrikterne og i byerne. Det er derfor, at deres muligheder er meget begrænsede. Vi må glæde os over, at Hjemmestyret har kunnet ansætte sådan en kunstkonsulent, men vi har stadigvæk problemer som sagt m.h.t. afsætningsmuligheder. Det er det, som vi i dag skal kunne vurdere eller tage stilling til.
Vedkommende konsulent befinder sig ikke her i salen, det er derfor jeg henviser til Landsstyremedlemmet.
Uden for partiordførerne, Daniel Skifte.
Daniel Skifte, Atassut.
Det er lige som om debatten har fået en mærkelig drejning. Jakob Sivertsen har et meget klart forslag, nemlig at man skal styrke de forskellige initiativer for at styrke deres indtjeningsmuligheder. Derfor skal man slet ikke bruge personlige angreb her fra talerstolen.
Man skal heller ikke nedgøre de enkelte partier, baggrunden for det, jeg siger det er et skriftligt materiale, som er omdelt til landstingsmedlemmerne ..."- selvom forslaget til forespørgselsdebat i princippet er klart nok vil vi ikke acceptere, at forslagsstilleren i den grad nedgør det af Hjemmestyret igangsatte og i øvrigt meget prisværdige tiltag for at fremme netop husflidsarbejdernes og kunstnernes vilkår. Vi skal derfor udtrykke vores enighed med Landsstyret i deres fyldestgørende svar på sagen", citat slut.
Det er et skriftligt materiale, som er omdelt til medlemmerne og ud fra den betragtning bliver der fremkommet med bemærkninger. Atassut og Inuit Ataqatigiit har en klart støtte til Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet og løsgængeren.
Derudover, så er det Landsstyremedlemmet - Simon Olsen i en anden omtale sagde tak og afgav sin støtte til forslag. Det er derfor på denne baggrund, at den støtte, der bliver afgivet har en hel anden lyd i forhold til det skriftlige materiale, der er blevet omdelt. Det er derfor, at vi skal komme væk fra personlige angreb, at vi snakker om, det er, hvordan kan vi forbedre forholdene i dag og hvad skal næste skridt skal være.
Langt de fleste støtter jo allerede forslaget.
Så er det Mikael Petersen for 3. gang, for en meget kort bemærkning.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
For en kort bemærkning. Hr. Daniel Skifte har ikke rigtig forstået mine ord, så vil jeg godt lige gentage forslagsstillerens bemærkning.
"Såfremt Hjemmestyret har en kunstkonsulent, må vedkommende anvendes til de egentlige formål." Det var den bemærkning vi havde svar til. De andre aspekter i forslaget støtter vi og håber, at kunsthåndværkerne og dem der søger og andre kunsthåndværkere får bedre indtjeningsmuligheder.
Det er også det vi ønsker her.
Så er det uden for partiordførerne, Asii Chemnitz Narup.
Asii
Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil blot tilføje til Maliinannguaq Markussen Mølgaard, som allerede været inde på kernen i forslaget fra Jakob Sivertsen, således at vi støtter tanken om, at de kunstnere skal kunne leve af deres håndværk.
I Radioavisen forleden dag indrømmede direktøren for KNI, at KNI har ikke været dygtig i den sammenhæng. Det er det, der bliver efterlyst fra Jakob Sivertsen og at de vil blive dygtigere i den sammenhæng.
At de også vil samarbejde om videresalg. Det er derfor, at vi anser at et samarbejde er vigtig, ligesom den gamle KNI har været dygtig til det. Det er en tilføjelse.
Så er det Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, ordfører,Atassut.
Jeg vil ikke forsvare nogen, men mht. til de ord, som blev brugt fra Siumuts ordfører og Jakob Sivertsen i sit skriftlige forslag. Det skriftlige forslag kan ikke misforstås.
Det er altså de forhold, han snakker om, nemlig at tidligere har man en omsætning på 4,5 mio. kr. det man efterlyser i den sammenhæng, det er, at man gerne vil have en positiv udvikling på området. Med henvisning til de tidligere forhold. Nu begynder man at snakke om muskosokseskind og fedtsten, lad os stoppe debatten her. Det vi skal snakke om er afsætningsmulighederne.
Og så er det Daniel Skifte endnu engang, og dernæst Anders Andreassen.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Tak. Jeg er nok den, der ender den debat. Men Mikael Petersen har sagt ud fra en misforståelse. Det kan jeg slet ikke acceptere. Vi har ikke misforstået noget. Jeg konstaterer, at Siumut i sin ordførerindlæg tager udgangspunkt alene fra Landsstyrets besvarelse.
Det skal jeg nok acceptere. Det er Siumuts ansvar, men som sagt er jeg meget taknemlig for, at Landsstyremedlemmet helt klart og med stor forståelse støtter forslaget og det samme er tilfældet for andre partiers vedkommende.
Så er det Anders Andreassen.
Anders Andreassen, Siumut.
Jeg forstår slet ikke hvilke ting, man er uenig om. Siumuts ordfører var også klart inde på, at forslaget er god nok og pegede på forskellige mulige næste skridt, men det der kom frem det er, at selve forslagsstillerens personlige angreb, men uanset det, så vil sagen gå videre.
Jeg skal også nævne med henvisning til gamle KGH, så har man haft kunsthåndværk på lagrene uden afsætningsmuligheder. Forslagets intentioner er jo, at vi skal i samarbejde med kunsthåndværkere kvalitetssikre deres arbejder, for derved at skulle kunne fremme afsætningsmulighederne.
Siumut har også støttet dette, derfor skal man ikke prøve på, at dreje sagen til en forkert retning.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget.
Og så er der ikke flere markeringer m.h.t. dette punkt og så er punkt 42 færdig d.v.s. Forslag til forespørgselsdegat om, at der skabes mulighed for, at personer med evner for håndværk så som husflid, maleri, syning m.v. til enhver tid kan oppebære fast indtjening af deres arbejde.