|
Dagsordenens punkt 41-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, onsdag den 2. maj 2001
For det første mener jeg, at det er nødvendig med en
forbedring af fordelingen af de grøn-landske uddannelsesinstitutioner på
landsplan.
F.eks. placeres uddannelsesinstitutionerne i Nuuk, Aasiaat,
Illulissat, Narsaq og Qaqortoq. Når man f.eks. tager Niuernermik Ilinniarfik
som eksempel er afdelingerne placeret i Nuuk og Qaqortoq. Jeg mener ellers at
uddannelsesinstitutionernes placering burde være mere spredt m.h.t.
uddannelserne i Grønland.
Jeg mener, at nogle af uddannelsesinstitutionerne bør flytte
til Nordgrønland, og den mest velegnede vil være, at flytte Niuernermik
Ilinniarfik, da nogle af eleverne fra Nordgrønland under uddannelserne ønsker
at tage hjem fra juleferie i deres hjembyer, og da etableringen af en Niuernermik
Ilinniarfik i Nordgrønland vil medføre færre rejseudgifter.
Jeg mener, at også elever fra Nordgrønland bør få mulighed
for at uddanne sig uden at komme alt for langt fra hjemmefra, da mener at dette
vil have en positiv virkning.
Endvidere opfordre jeg til, at der etableres en afdeling af
INUILI i Nordgrønland. Jeg mener, at det er helt nødvendigt, at etablere en
afdeling i Disko-bugten. Når vi ser på uddannelserne de senere år, så er der
mange ansøgere, der må rejse fra Nordgrønland for at uddanne sig, og der bliver
brugt mange penge til rejser.
Derfor mener jeg, at det vil være på sin plads, at etablere
en afdeling af INUILI i Nordgrøn-land. Jeg mener, at det vil være en fordel for
ansøgerne, hvis der kan etableres en afdeling af INUILI i Nordgrønland, og det
kan medføre færre rejseudgifter, ligesom det kan bane vejen for, at de
uddannelsessøgende kan besøge deres familier på en lettere måde.
Vi ved jo bl.a. at mange unge og voksne med børn søger at
blive optaget til uddannelser eller at det er sådan, at en uddannelsessøgende
med et barn på 6 måneder ikke kan tage sit barn med til et uddannelsessted, og
jeg mener, at det er et af problemerne for personer, der ønsker at tage en
uddannelse.
M.h.t. ovennævnte mener jeg, at det vil være fornuftig at
placere en af de pågældende institutioner i Qasigiannguit. F.eks. kan Royal
Greenlands tidligere fabrik eller STI-skolen i Qasigiannguit bruges til
uddannelsesformål, ligesom der er mange muligheder for fritidsbe-skæftigelse og
fritidsaktiviteter i den pågældende by. Vi har behov for flere der fuldføre der
uddannelse i fremtiden, og derfor mener jeg, at det vil være på sin plads, at
etablere afdelin-ger af de pågældende institutioner i Nordgrønland.
Eksempelvis drives STI-skolerne i Grønland i de enkelte
byer, og der er i visse byer mangel på lærere, hvorved de uddannelsessøgende
får problemer med deres uddannelser eller videreuddannelser, hvor der
undertiden benyttes lærere der desværre ikke er egnede i forhold til fagene
p.g.a. at der ikke kan skaffes andre lærere.
Når man kikker på STI-uddannelserne undervises der bl.a. i
handelsfag, bygge- og anlægs-fag, smedefag, malerfag, kokkefag og pædagogiske
fag, og der kan sikkert være flere fag i nogle af lokaliteterne.
Jeg har rygtevis hørt, at STI-uddannelserne planlægges netop
i visse byer, og hvis dette er rigtigt, så mener jeg, at Landstinget bør tænke
sig grundigt om m.h.t. uddannelserne, hvilke former for uddannelser ønsker man
i fremtiden ?
Jeg mener, at man ikke kun skal satse på Nuuk i fremtiden,
men også udbygge uddannelserne i Nordgrønland. Der er allerede problemer nok i
Nuuk, og jeg mener at man skal undgå at forværre problemerne og deres
konsekvenser. Vi ved jo hvor store boligproblemer uddannel-sessøgende og andre
borger i Nuuk har at slås med. Tak.
Den næste taler er Landsstyremedlemmet for Kultur og
Uddannelse, Lise Skifte Lennert.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Landstinget vedtog under forårssamlingen 1999
landstingsforordning om erhvervsuddannel-ser og erhvervsuddannelseskurser og en
redegørelse om STI-uddannelserne.
Sammen med den under efterårssamlingen 1998 vedtagne
redegørelse om uddannelse- og erhvervsintroduktion og vejledning danner disse
vedtagelser grundlag for en reform af erhvervsuddannelserne.
Som forslagsstilleren er opmærksom på er der problemer med
at rekruttere kvalificerede lærerkræfter til flere STI-skoler. En sådan
situation sammenholdt med et lille elevgrundlag og små holdstørrelser
forhindrer opretholdelse og udvikling af faglige- og pædagogiske miljøer og
dermed kvalitet og faglighed i uddannelserne. Situationen medfører desuden en
overdi-mensionel og dyr drift af skolerne.
De involverede parter i reformarbejdet, skoler og
brancheudvalg og organisationer har derfor peget på en omlægning af strukturen
af de erhvervsmæssige grunduddannelser. Denne omlægning medfører, at der ikke
længere gennemføres fagrettet undervisning ved STI-skolerne. Fremover vil
fagrettet undervisning blive gennemført centralt fra brancheskolerne.
På grund af begrænset kapacitet vil handelsskolerne samt
Bygge- og Anlægsskolen vil dele af undervisning ved disse skoler bliver lagt ud
i regionale uddannelsescentre. For HK-uddannel-sernes vedkommende i 2 første
uddannelsesår, og for Bygge- og Anlægsuddannelserne i det første uddannelsesår.
Socialhjælperuddannelsen forventes ligeledes gennemført ved regionale skoler.
For HK's samt Bygge- og Anlæg's vedkommende er der indgået
aftale med de kommuner, der skal huse regionscentrene.
Ved valg af byer er der taget hensyn til følgende:
Befolkningsgrundlag af hensyn til elevgrundlag, antal mulige praktikstillinger, muligheder for at rekruttere lærerkræfter samt kommunernes mulighed for at medvirke tilvejebringelse af undervisnings. og kollegiefaciliteter.
For HK's vedkommende bliver de placeret i regionale skoler i
Illulissat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. For Bygge- og Anlægsskolens vedkommende
placeres regionale skoler i Aasiaat, Sisimiut og Nuuk. Elevtallet vil være
bestemmende for om der skal etableres regionale skole i syd. For begge
branchers vedkommende undersøges muligheden for at placere regional
undervisning i Tasiilak
De regionale centre skal betragtes som afdelinger af
brancheskolerne, idet disse har det direkte ansvar for undervisningens kvalitet
og forløb.
Ud over at gennemføre undervisning i de erhvervsmæssige
grunduddannelser forventes centrene at skulle gennemføre kurser- og
efteruddannelser. Ved regionscentret i Illulissat vil det være oplæg at udvikle
turistrettede aktiviteter. Ligesom centret i Aasiaat påtænkes at skulle
gennemføre voksenuddannelser.
Mads Peter Grønvolds ønske om placering af afdelinger af
brancheskolerne i Nordgrønland, det er således delvis opfyldt. Der er tale om brancher
med et stort elevgrundlag i Nordgrøn-land. Godt nok skal HK-eleverne i 3 og 4
og bygge- og anlægseleverne i 2, 3 og 4 uddannel-sesår på skoler ved
brancheskolerne, men der bliver fremover tale om ophold ved begrænset varighed
- op til 10 uger.
Kapaciteten i INUILI er foreløbig tilstrækkelig til at kunne
gennemføre undervisning af alle brancheelever, hvorfor der ikke er planer om at
etablere afdelinger i regionscentre eller andre steder.
Hvad angår de nuværende STI-skoler skal det understreges, at
der fra Hjemmestyret side ikke er planer om at nedlægge nogle af disse.
Tværtimod medfører erhvervsuddannelsesreformen behov for etablering af andre
aktiviteter indenfor erhvervsuddannelsen. Desuden har arbejdsmarkedsområdet et
påtrængende behov for iværksættelse af ledighedsbekæmpende tiltag.
Den ovenfornævnte redegørelse om uddannelse og
erhvervsintroduktion samt vejledning indeholder planer om oprettelse af et
introduktionsår eller forberedelses- eller basisår om man vil. Disse
introduktionsår har til formål at styrke forudsætninger og parathed hos de
elever der efter endt folkeskole ikke umiddelbart kan optages i en uddannelse
som elever samt elever der har afbrudt et uddannelsesforløb uden at komme i
gang igen.
Resultaterne af de hidtige gennemførte projekter viser
berettigelsen af, at der oprettes sådanne aktiviteter andre steder.
STI-skolerne er oplagte rammer for disse tiltag. Landsstyret har redegjort
udførligt herfor i sit svarnotat til landstingsmedlem Olga Poulsens
forespørgsel om muligheden for at forbedre betingelserne for uddannelse og
praktikophold, hvortil henvises til for uddybning.
Brancheskolerne får behov for at løse en række opgaver
lokalt. Det drejer sig om vejledning af kommende elever, optagelse af elever,
gennemførelse af 2 til 4 ugers uddannelsesintroduk-tion, godkendelse af
praktikpladser, praktikpladsformidling, praktikantmøder samt regi-strering.
Disse opgaver kan naturligt fortsættes på STI-skolerne.
Brancheskolerne er blevet pålagt, at så vidt det er muligt,
at placere deres kursus- og efteruddannelsesaktiviteter lokalt. STI-skolerne
vil være naturlige rammer herom.
Endelig har Direktoratet for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked behov for iværksættelse af ledighedsbekæmpende aktiviteter. Også
her vil STI-skolerne være oplagte rammer. Når de nye kommunalbestyrelser har
konstitueret vil repræsentanter for Direktoratet for Kultur, Uddannelse,
Forskning og Kirke og Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked
foretage en rejse til alle kommunerne m.h.p. at orientere nærmere om
ovenstående planer.
Sammen med kommunerne vil der blive opstillet planer for de
enkelte STI-skolers fremtidige aktiviteter. Der er i nogle kommuner
opfattelsen, at nedlæggelsen af den fagrettede undervis-ning er et
tilbageskridt der medfører fjernelse af aktiviteter fra kommunerne. Landsstyret
håber at nærværende svarnotat modsiger dette. Der er tale om nødvendige
ændringer, der udelukkende har til formål at varetage uddannelsesmæssige hensyn
og motiver. Tak.
Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Ruth
Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Jeg skal indledningsvis udtale, at jeg har en lille
tilføjelse til det omdelte materiale. Siumut forstår godt at Mads Peter
Grønvold fra Kandidatforbundet har fremsat en sådan forespørgels-debat i
Landstinget.
Vi ved, at en etablering af en uddannelsesinstitution i en
by skaber grundlag for en positiv udvikling for byen og kommunen, hvilket jo
fremgår af de byer, hvor der er blevet etableret en uddannelsesinstitution i
hvor stor grad de bidrager til udviklingen, og at det for ungdom-men bliver
interessant at bo der, ligesom forslagsstilleren har forsøgt at fremstille det
i sit forslag.
Vi vil i Siumut endvidere nævne, at Hjemmestyrets placering
af selskaber har stor betydning økonomisk og beskæftigelsesmæssigt for de byer,
hvor de placeres, og at virkningerne giver liv i byen. Vi kan på den anden side
også se, at de byer der alene er udviklet på baggrund af fiskeri, hvor hårdt de
bliver ramt når f.eks. torsken svigter m.m.
Det er rigtigt at Grønland er langstrakt og at det kan være
problematisk at måtte rejse til en uddannelsesinstitution i en anden på, især
hvis man har familie, så kan det desværre i mange tilfælde betyde en splittelse
af en familie, hvilket skaber vedvarende problem igen for familier med børn.
Derfor støtter vi i Siumut på alle måder tanken om, at man løbende udbygger
decentrale uddannelsesinstitutioner. Derfor er vi glade for, at
Landsstyremedlem-met i sit svarnotat udtaler, at for så vidt angår en bedre
udnyttelse af de eksisterende lærer-kræfter, og at Siumut støtter de
initiativer der nævnes i svarnotatet.
Men det er dog Siumuts opfattelse, at målet med at kun
bestemte byer får muligheder for at udvikle sig skal forsat revurderes , og at
det er nødvendigt at planlægge en koordineret udvikling.
Siumut mener at det er nødvendigt, at dette drøftes grundigt sammen med KANUKOKA.
Det var Siumuts bemærkninger til forslaget, som vi i
princippet er enige i principielt.
Vi siger tak til Siumuts ordfører. Derefter er det Godmand
Jensen, Atassut.
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til
landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds forespørgselsdebat vedrørende den fysiske
placering af grønlandske uddannelsesinstitutioner, herunder drøftelse af en
større decentralisering af uddannelsesinstitutionerne.
Vi kan godt forstå baggrunden for forslagsstillerens
forespørgselsdebat, da forslagsstillerens mening er, at dem grønlandske
uddannelsesinstitutioner skal decentraliseres mere end i dag. De centrale
uddannelsessteder i dag er jo samlet i bestemte byer, og forslagsstillerens
hensigt er, at man kan sprede uddannelsesinstitutionerne mere end i dag til
andre byer, således at man også etablerer flere arbejdspladser på denne måde.
Men selvom forholdene er sådan, så ved vi jo også godt, at
man tidligere i Landstinget og Landsstyret har bearbejdet sådanne projekter,
som Landstinget har fremsat om, at man skal etablerer egnede
uddannelsesinstitutioner samt eksisterende uddannelsesinstitutioner, og at man
skal sprede uddannelserne til andre byer.
Forslaget var godkendt under Landstingets forårssamling
1999, hvor man også drøftede STI-området. Endvidere kan vi fra Atassuts side
nævne, at en decentralisering af uddannelsesinsti-tutioner har gode muligheder
i følge landstingsforordningen fra 1998, og det godkendte forslag fra
Landstingets forårssamling 1999.
Endvidere har vi heller ikke undgået at ligge mærke til, at
forslagsstilleren er bange for, at STI-skolerne begynder at lukke en for en,
hvor han bl.a. nævner, at en af årsagerne er mangel på lærer i disse
uddannelsesinstitutioner. Vi ved også at en af årsagerne skyldes mangel på
elevrekrutteringsgrundlag.
Og med disse bemærkninger vil vi fra Atassut tilslutter os
Landsstyrets svarnotat.
Vi siger tak til Atassuts ordfører. Næste taler er
Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til Mads
Peter Grønvolds forslag til forespørgselsdebat om den fysiske placering af de
grønlandske uddannelsesinstitutioner, herunder drøftelse af større
decentralisering fra institutionerne.
Inuit Ataqatigiit støtter Landsstyremedlemmets svarnotat
fuldt ud, og er tilfreds med svaret.
Under vores forårssamling1998, og på efterårssamlingen 1999,
så vedtog Landstinget grundlaget for en reform af erhvervsuddannelserne med de
allerede etablerede initiativer. Inuit Ataqatigiit betragter det som et godt
initiativ at handels-. og kontoruddannelserne er blevet placeret regionalt i de
omtalte byer, ligesom bygge- og anlægsuddannelserne. På denne måde så kan de
studerende få mulighed for at uddanne sig regionalt tæt på deres egen by, hvor
disse byer i forhold til fritidsaktiviterne giver gode muligheder.
Inuit Ataqatigiit vil benytte nærværende lejlighed til at
opfordre de studerendes organisatio-ner til i større grad at arrangere fælles
aktiviteter. Desuden vil vi opfordre familier til i højtiderne frivilligt at
optræde som plejefamilier for studerende som ikke har familie i pågældende by,
og som ikke har mulighed for at rejse hjem.
Inuit Ataqatigiit ved, at der er grønlændere som sætter pris
på familietilværelsen, og som stadig vil modtage studerende i højtiderne med
åbne arme.
Med disse bemærkninger støtter Inuit Ataqatigiits
Landsstyremedlemmets besvarelse til forslagsstilleren.
Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører. Derefter er
det Tom Ostermann, Kandidatforbun-det.
Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.
Til oplægget fra Mads Peter Grønvold om
uddannelsesområdernes placering i Grønland samt decentralisering har vi fra
Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Vi mener, at der er behov for en revurdering af
uddannelserne - lokalt, idet vi ikke kan undvære en revurdering af uddannelsesstederne
m.h.t. de eksisterende problemer, f.eks. den evige mangel på kollegier samt
adskillelse af familierne under uddannelsen. Disse problemer kan også være
medvirkende til, at antallet af afbrudte uddannelser formindskes.
En af grundene til frafaldet er jo adskillelsen af
familierne under uddannelsen, hvor man ikke kan besøge familien, hvilket
medfører hjemve og afbrydelse af uddannelsen.
Som bekendt er vort land vidtstrakt, og hvor den sommetider
ikke altid er lige farbar, og når man desuden ser på trafikforholdene ved vi
hvor dyrt det er at rejse med Grønlandsfly. Derfor har de studerende der har
familie ingen økonomisk mulighed for at besøge familierne.
Vi mener fra Kandidatforbundet, at man ved etableringen af
en afdeling af INUILI i Nord-grønland, så kan man ud fra forskellige egne
udnytter grønlandsk proviant nærmer og nærmer, som vi ved fra INUILI i Narsaq,
så producerer man der meget lammekød og mange andre kødprodukter.
P.g.a. ovennævnte mener vi, at det vil være på sin plads, at
INUILI får en afdeling i Nord-grønland, idet der er store forskelle i den
grønlandske proviant i Syd- og Nordgrønland.
På Finanslovens konto 40.11.21, så kan man se, at tilskud
til INUILI fra 2001 til 2004 er på 8,34 mio. kr., ligesom der er udgifter til
de studerendes rejser på kontiene 40.13.12 og 40.13.21 er udgifter på 26,189
mio. kr. I henhold til oplysninger fra Grønlands Statistiske Årbog kan man se,
at der har været 130 ansøgninger til Levnedsmiddeluddannelsen, hvoraf de 93,
henholdsvis 37 mænd og 56 kvinder har påbegyndt uddannelsen i 1998 og 1991.
Landsstyremedlemmet for Uddannelse har i sin besvarelse
ellers nævnt, at alle ansøgere til INUILI blev optaget. Da dette jo ikke er
korrekt er det ønskeligt at vide på hvilke grundlag man ikke har optaget de
resterende 37 ansøgere.
Endvidere er vi fortrøstningsfulde overfor den del af besvarelsen, og det er at Direktoratet for Uddannelse sammen med Direktoratet for Arbejdsmarked hører de nye kommunal-bestyrelser efter at de har konstitueret sig.
Vi mener, at forslaget er værdifuldt, ligesom vi mener at
ovennævnte argumenter for en revurdering af placeringen af de enkelte
uddannelsesinstitutioner forskellige steder skal indarbejdes i vurderingen.
Med disse bemærkninger stiller vi forslaget til drøftelse i
Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Den næste taler er Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Forslagsstilleren ønsker, at man decentralisere de
grønlandske uddannelsesinstitutioner yderligere. Jeg mener også, at der er
grundlag for nærværende debat da næsten alle samtlige uddannelsesinstitutioner
er placeret fra Sisimiut og sydover.
I denne forbindelse vil jeg også fremdrage et eksempel, hvor
man har placeret vort lands eneste garveri i Sydgrønland, hvor der jo ikke er
det bedste grundlag, da man som bekendt ved, at de fleste sæler fanges i
Nordgrønland, hvorfor jeg også har foreslået, at der blev etableret en filial
af garveriet i Nordgrønland.
Det kan også være rigtigt, som forslagsstilleren også var
inde på, at det primært er familier fra Nordgrønland der bliver ramt af de
trafikale forhold. Vi ved hvor godt vores flytrafikstruktur er udbygget,
hvorfor vi må væk fra den placering, at man placerer
uddannelsesinstitutionerne, der hvor der er åbent vand.
Jeg har ikke altid været enig år man ønsker, at man flytter
uddannelsesinstitutioner fra Nuuk. Men i den forbindelse på baggrund af
forespørgeren, vil jeg give ham ret i, at vi så vidt muligt spreder
uddannelsesinstitutioner, således at der også bliver etableret
uddannelsesinsti-tutioner i Nordgrønland, således at vi ikke samler
uddannelsesinstitutionerne i Sydgrønland.
Selvom det er STI der primært bliver berørt i besvarelsen.
Før man etablerede STI, så blev de grønlandske unge som skulle uddanne sig
indenfor handel og kontor sendt til Danmark. Og jeg mener at kunne sige, at de
unge der har fået deres uddannelse i Danmark har fået en meget solid uddannelse
som de bruger her i Grønland.
Nu hvor man har planer om lukning eller en anden brug af
STI-skolerne, så kom jeg til at tænke på, at vores lærere på STI ikke har så
stor erfaringer som man har i Danmark, måske har kravene været for lave, og det
kan måske være baggrund for, at STI-uddannelsen ikke har kørt så godt.
For så vidt angår handelsområdet, så ved vi, at der
hovedsageligt at det på ledende poster indenfor handel, så er det dansksprogede
der sidder der, og jeg mener, at vi så vidt angår handelsuddannelserne må drage
omsorg for, at vi får øget mulighed for, at sende vores unge på uddannelse i
Danmark.
Man har indledt drøftelser med kommunerne omkring placering
af de forskellige uddannelser, hvor man har opstillet forskellige krav, f.eks.
at der er egnede boliger m.m. Jeg skal ønske, at man så vidt angår brug af de
nuværende STI-skoler, at man i forbindelser med drøftelserne med kommunerne, at
man så vidt muligt prøver på, at sørge for, at man så vidt muligt spreder
uddannelserne mest muligt.
Vi siger tak til Otto. Derefter er det forslagsstilleren
Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Tak. For det første vil jeg gerne takke Landsstyremedlemmet
for Kultur for besvarelsen af det jeg efterlyste m.h.t. regionalisering af
STI-skolerne, det har man planer om at etablere i nogle af regionerne.
Det jeg efterlyste i mit forslag det er det forhold, om det
kan oprettes en brancheskole også i Nordgrønland, således at man ikke længere
behøver at tage til Sydgrønland når man skal udføre sin uddannelse. F.eks. HK
uddannelserne, der er mange elever fra Nordgrønland, og det vil være passende,
at have et regionalt uddannelsescenter også i Nordgrønland.
M.h.t. INUILI/Levnedsmiddelskolen, så er der ordførerindlæg
fra Kandidatforbundet meget velforberedt, det er jeg glad for, fordi
vedkommende er fra Kandidatforbundet, men forskelli-ge forhold har man
minutiøst undersøgt, bl.a. hvor store rejseudgifterne er her i Grønland. Det er
derfor jeg mener, at man skal undersøge forskellige muligheder, hvis man skal
mindske problematikken hermed, og en bredere vurdering af forslaget takker jeg
for.
Uden yderligere bemærkninger er jeg tilfreds med den
besvarelse jeg har fået.
Vi siger tak til Mads Peter. Den næste taler er
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
For det første efterlyser forslagsstilleren en mere
gennemgribende vurdering. Som sagt i min besvarelse vil vi tage en sådan
vurdering efter de nye kommunalbestyrelser har sat sig på deres stole, således
at der bliver foretaget en rejse fra mit direktorat, og Jørgen Wæver Johansens
direktorat, således at man genvurdere de forhold der behøver nærmere
undersøgel-se. Jeg håber, at denne besvarelse vil være tilfredsstillende for
forslagsstilleren.
Og så har jeg nogle enkelte bemærkninger til de enkelte
partiordførere. Siumuts ordfører Ruth Heilmann forstår jeg godt, og derfor
takker jeg for jeres støtte fra Siumut. Bl.a. med jeres henvisning om, at vi
skal inddrage KANUKOKA i de gamle vurderinger. Vi har kørt sagen i tæt
samarbejde med KANUKOKA, men selvfølgelig vil vi tage de ønsker med i
betragtning i det videre forløb.
Atassuts ordfører Godmand Jensen takker jeg for den enighed
vi har. Inuit Ataqatigiits ordfører Paninnguaq Olsen, jeg konstatere, at også
Inuit Ataqatigiit også har givet sin støtter, og jeg takker for jeres støtte
til de uddannelsessøgende, og de faldne bemærkninger tager vi til efterretning.
M.h.t. Tom Ostermann fra Kandidatforbundet der efterlyste du
et bestemt område eller m.h.t. rejseudgifterne i forbindelse med uddannelsen
hos INUILI. Det er det totale beløb på 26 mio. kr. det du nævnte. Hvad angår
INUILI andrager højest 3.5 mio. kr. i rejseudgifter.
Jeg har ikke nævnt i min besvarelse, hvor mange der er
blevet optaget i INUILI. INUILI har en kapacitet der svarer til Ansøgerne. Jeg
er derfor i tvivl om de tal, jeg har ikke de eksakte tal for øjeblikket.
Tak. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Uddannelse.
Næste taler er ordføren for Kandidatforbundet, Tom Ostermann.
Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.
M.h.t. de tal jeg har fremskaffet, de kommer fra Grønlands
Statistik, det er til Jeres orien-tering. Derudover så prøvede jeg at
understrege m.h.t. de midler der er. De forskellige ordførere var også inde på
.. Siumuts ordfører sagde at det måske vedrører en lukning af STI-skolerne, og
var inde på lærermanglen. Det vil være relevant, at vide om de mindre
STI-skoler i de mindre byer skal lukkes, det er det jeg meget gerne vil vide
noget om.
Vi siger tak til Tom Ostermann. Så er det
Landsstyremedlemmet med en besvarelse.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
M.h.t. det sidste spørgsmål kan jeg fremkomme med et svar
der lyder, at vi ikke har planer om lukning af STI-skolerne. Men det er altså
de planer vi har indenfor STI-området, som man skal ligge mærke til. Tak.
Augusta Salling, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Der er ingen andre
markeringer. Således har vi behandlet punkt 41 færdigt, og det er en
forespørgselsdebat som hermed er afsluttet.