Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 41-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

5. mødedag, onsdag den 2. maj 2001

Punkt 41.

Forslag til forespørgselsdebat om den fysiske placering af de grønlandske uddannelsesinstitutioner, herunder drøftelse af større decentralisering af uddannelses-institutionerne.

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

 

For det første mener jeg, at det er nødvendig med en forbedring af fordelingen af de grøn-landske uddannelsesinstitutioner på landsplan.

F.eks. placeres uddannelsesinstitutionerne i Nuuk, Aasiaat, Illulissat, Narsaq og Qaqortoq. Når man f.eks. tager Niuernermik Ilinniarfik som eksempel er afdelingerne placeret i Nuuk og Qaqortoq. Jeg mener ellers at uddannelsesinstitutionernes placering burde være mere spredt m.h.t. uddannelserne i Grønland.

Jeg mener, at nogle af uddannelsesinstitutionerne bør flytte til Nordgrønland, og den mest velegnede vil være, at flytte Niuernermik Ilinniarfik, da nogle af eleverne fra Nordgrønland under uddannelserne ønsker at tage hjem fra juleferie i deres hjembyer, og da etableringen af en Niuernermik Ilinniarfik i Nordgrønland vil medføre færre rejseudgifter.

Jeg mener, at også elever fra Nordgrønland bør få mulighed for at uddanne sig uden at komme alt for langt fra hjemmefra, da mener at dette vil have en positiv virkning.

Endvidere opfordre jeg til, at der etableres en afdeling af INUILI i Nordgrønland. Jeg mener, at det er helt nødvendigt, at etablere en afdeling i Disko-bugten. Når vi ser på uddannelserne de senere år, så er der mange ansøgere, der må rejse fra Nordgrønland for at uddanne sig, og der bliver brugt mange penge til rejser.

Derfor mener jeg, at det vil være på sin plads, at etablere en afdeling af INUILI i Nordgrøn-land. Jeg mener, at det vil være en fordel for ansøgerne, hvis der kan etableres en afdeling af INUILI i Nordgrønland, og det kan medføre færre rejseudgifter, ligesom det kan bane vejen for, at de uddannelsessøgende kan besøge deres familier på en lettere måde.

Vi ved jo bl.a. at mange unge og voksne med børn søger at blive optaget til uddannelser eller at det er sådan, at en uddannelsessøgende med et barn på 6 måneder ikke kan tage sit barn med til et uddannelsessted, og jeg mener, at det er et af problemerne for personer, der ønsker at tage en uddannelse.

M.h.t. ovennævnte mener jeg, at det vil være fornuftig at placere en af de pågældende institutioner i Qasigiannguit. F.eks. kan Royal Greenlands tidligere fabrik eller STI-skolen i Qasigiannguit bruges til uddannelsesformål, ligesom der er mange muligheder for fritidsbe-skæftigelse og fritidsaktiviteter i den pågældende by. Vi har behov for flere der fuldføre der uddannelse i fremtiden, og derfor mener jeg, at det vil være på sin plads, at etablere afdelin-ger af de pågældende institutioner i Nordgrønland.

Eksempelvis drives STI-skolerne i Grønland i de enkelte byer, og der er i visse byer mangel på lærere, hvorved de uddannelsessøgende får problemer med deres uddannelser eller videreuddannelser, hvor der undertiden benyttes lærere der desværre ikke er egnede i forhold til fagene p.g.a. at der ikke kan skaffes andre lærere.

Når man kikker på STI-uddannelserne undervises der bl.a. i handelsfag, bygge- og anlægs-fag, smedefag, malerfag, kokkefag og pædagogiske fag, og der kan sikkert være flere fag i nogle af lokaliteterne.

Jeg har rygtevis hørt, at STI-uddannelserne planlægges netop i visse byer, og hvis dette er rigtigt, så mener jeg, at Landstinget bør tænke sig grundigt om m.h.t. uddannelserne, hvilke former for uddannelser ønsker man i fremtiden ?

Jeg mener, at man ikke kun skal satse på Nuuk i fremtiden, men også udbygge uddannelserne i Nordgrønland. Der er allerede problemer nok i Nuuk, og jeg mener at man skal undgå at forværre problemerne og deres konsekvenser. Vi ved jo hvor store boligproblemer uddannel-sessøgende og andre borger i Nuuk har at slås med. Tak.

Den næste taler er Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, Lise Skifte Lennert.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Landstinget vedtog under forårssamlingen 1999 landstingsforordning om erhvervsuddannel-ser og erhvervsuddannelseskurser og en redegørelse om STI-uddannelserne.

Sammen med den under efterårssamlingen 1998 vedtagne redegørelse om uddannelse- og erhvervsintroduktion og vejledning danner disse vedtagelser grundlag for en reform af erhvervsuddannelserne.

Som forslagsstilleren er opmærksom på er der problemer med at rekruttere kvalificerede lærerkræfter til flere STI-skoler. En sådan situation sammenholdt med et lille elevgrundlag og små holdstørrelser forhindrer opretholdelse og udvikling af faglige- og pædagogiske miljøer og dermed kvalitet og faglighed i uddannelserne. Situationen medfører desuden en overdi-mensionel og dyr drift af skolerne.

De involverede parter i reformarbejdet, skoler og brancheudvalg og organisationer har derfor peget på en omlægning af strukturen af de erhvervsmæssige grunduddannelser. Denne omlægning medfører, at der ikke længere gennemføres fagrettet undervisning ved STI-skolerne. Fremover vil fagrettet undervisning blive gennemført centralt fra brancheskolerne.

På grund af begrænset kapacitet vil handelsskolerne samt Bygge- og Anlægsskolen vil dele af undervisning ved disse skoler bliver lagt ud i regionale uddannelsescentre. For HK-uddannel-sernes vedkommende i 2 første uddannelsesår, og for Bygge- og Anlægsuddannelserne i det første uddannelsesår. Socialhjælperuddannelsen forventes ligeledes gennemført ved regionale skoler.

For HK's samt Bygge- og Anlæg's vedkommende er der indgået aftale med de kommuner, der skal huse regionscentrene.

Ved valg af byer er der taget hensyn til følgende:

Befolkningsgrundlag af hensyn til elevgrundlag, antal mulige praktikstillinger, muligheder for at rekruttere lærerkræfter samt kommunernes mulighed for at medvirke tilvejebringelse af undervisnings. og kollegiefaciliteter.

For HK's vedkommende bliver de placeret i regionale skoler i Illulissat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. For Bygge- og Anlægsskolens vedkommende placeres regionale skoler i Aasiaat, Sisimiut og Nuuk. Elevtallet vil være bestemmende for om der skal etableres regionale skole i syd. For begge branchers vedkommende undersøges muligheden for at placere regional undervisning i Tasiilak

De regionale centre skal betragtes som afdelinger af brancheskolerne, idet disse har det direkte ansvar for undervisningens kvalitet og forløb.

Ud over at gennemføre undervisning i de erhvervsmæssige grunduddannelser forventes centrene at skulle gennemføre kurser- og efteruddannelser. Ved regionscentret i Illulissat vil det være oplæg at udvikle turistrettede aktiviteter. Ligesom centret i Aasiaat påtænkes at skulle gennemføre voksenuddannelser.

Mads Peter Grønvolds ønske om placering af afdelinger af brancheskolerne i Nordgrønland, det er således delvis opfyldt. Der er tale om brancher med et stort elevgrundlag i Nordgrøn-land. Godt nok skal HK-eleverne i 3 og 4 og bygge- og anlægseleverne i 2, 3 og 4 uddannel-sesår på skoler ved brancheskolerne, men der bliver fremover tale om ophold ved begrænset varighed - op til 10 uger.

Kapaciteten i INUILI er foreløbig tilstrækkelig til at kunne gennemføre undervisning af alle brancheelever, hvorfor der ikke er planer om at etablere afdelinger i regionscentre eller andre steder.

Hvad angår de nuværende STI-skoler skal det understreges, at der fra Hjemmestyret side ikke er planer om at nedlægge nogle af disse. Tværtimod medfører erhvervsuddannelsesreformen behov for etablering af andre aktiviteter indenfor erhvervsuddannelsen. Desuden har arbejdsmarkedsområdet et påtrængende behov for iværksættelse af ledighedsbekæmpende tiltag.

Den ovenfornævnte redegørelse om uddannelse og erhvervsintroduktion samt vejledning indeholder planer om oprettelse af et introduktionsår eller forberedelses- eller basisår om man vil. Disse introduktionsår har til formål at styrke forudsætninger og parathed hos de elever der efter endt folkeskole ikke umiddelbart kan optages i en uddannelse som elever samt elever der har afbrudt et uddannelsesforløb uden at komme i gang igen.

Resultaterne af de hidtige gennemførte projekter viser berettigelsen af, at der oprettes sådanne aktiviteter andre steder. STI-skolerne er oplagte rammer for disse tiltag. Landsstyret har redegjort udførligt herfor i sit svarnotat til landstingsmedlem Olga Poulsens forespørgsel om muligheden for at forbedre betingelserne for uddannelse og praktikophold, hvortil henvises til for uddybning.

Brancheskolerne får behov for at løse en række opgaver lokalt. Det drejer sig om vejledning af kommende elever, optagelse af elever, gennemførelse af 2 til 4 ugers uddannelsesintroduk-tion, godkendelse af praktikpladser, praktikpladsformidling, praktikantmøder samt regi-strering. Disse opgaver kan naturligt fortsættes på STI-skolerne.

Brancheskolerne er blevet pålagt, at så vidt det er muligt, at placere deres kursus- og efteruddannelsesaktiviteter lokalt. STI-skolerne vil være naturlige rammer herom.

Endelig har Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked behov for iværksættelse af ledighedsbekæmpende aktiviteter. Også her vil STI-skolerne være oplagte rammer. Når de nye kommunalbestyrelser har konstitueret vil repræsentanter for Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked foretage en rejse til alle kommunerne m.h.p. at orientere nærmere om ovenstående planer.

Sammen med kommunerne vil der blive opstillet planer for de enkelte STI-skolers fremtidige aktiviteter. Der er i nogle kommuner opfattelsen, at nedlæggelsen af den fagrettede undervis-ning er et tilbageskridt der medfører fjernelse af aktiviteter fra kommunerne. Landsstyret håber at nærværende svarnotat modsiger dette. Der er tale om nødvendige ændringer, der udelukkende har til formål at varetage uddannelsesmæssige hensyn og motiver. Tak.

Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Jeg skal indledningsvis udtale, at jeg har en lille tilføjelse til det omdelte materiale. Siumut forstår godt at Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet har fremsat en sådan forespørgels-debat i Landstinget.

Vi ved, at en etablering af en uddannelsesinstitution i en by skaber grundlag for en positiv udvikling for byen og kommunen, hvilket jo fremgår af de byer, hvor der er blevet etableret en uddannelsesinstitution i hvor stor grad de bidrager til udviklingen, og at det for ungdom-men bliver interessant at bo der, ligesom forslagsstilleren har forsøgt at fremstille det i sit forslag.

Vi vil i Siumut endvidere nævne, at Hjemmestyrets placering af selskaber har stor betydning økonomisk og beskæftigelsesmæssigt for de byer, hvor de placeres, og at virkningerne giver liv i byen. Vi kan på den anden side også se, at de byer der alene er udviklet på baggrund af fiskeri, hvor hårdt de bliver ramt når f.eks. torsken svigter m.m.

Det er rigtigt at Grønland er langstrakt og at det kan være problematisk at måtte rejse til en uddannelsesinstitution i en anden på, især hvis man har familie, så kan det desværre i mange tilfælde betyde en splittelse af en familie, hvilket skaber vedvarende problem igen for familier med børn. Derfor støtter vi i Siumut på alle måder tanken om, at man løbende udbygger decentrale uddannelsesinstitutioner. Derfor er vi glade for, at Landsstyremedlem-met i sit svarnotat udtaler, at for så vidt angår en bedre udnyttelse af de eksisterende lærer-kræfter, og at Siumut støtter de initiativer der nævnes i svarnotatet.

Men det er dog Siumuts opfattelse, at målet med at kun bestemte byer får muligheder for at udvikle sig skal forsat revurderes , og at det er nødvendigt at planlægge en koordineret udvikling.

Siumut mener at det er nødvendigt, at dette drøftes grundigt sammen med KANUKOKA.

Det var Siumuts bemærkninger til forslaget, som vi i princippet er enige i principielt.

Vi siger tak til Siumuts ordfører. Derefter er det Godmand Jensen, Atassut.

Godmand Jensen, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds forespørgselsdebat vedrørende den fysiske placering af grønlandske uddannelsesinstitutioner, herunder drøftelse af en større decentralisering af uddannelsesinstitutionerne.

Vi kan godt forstå baggrunden for forslagsstillerens forespørgselsdebat, da forslagsstillerens mening er, at dem grønlandske uddannelsesinstitutioner skal decentraliseres mere end i dag. De centrale uddannelsessteder i dag er jo samlet i bestemte byer, og forslagsstillerens hensigt er, at man kan sprede uddannelsesinstitutionerne mere end i dag til andre byer, således at man også etablerer flere arbejdspladser på denne måde.

Men selvom forholdene er sådan, så ved vi jo også godt, at man tidligere i Landstinget og Landsstyret har bearbejdet sådanne projekter, som Landstinget har fremsat om, at man skal etablerer egnede uddannelsesinstitutioner samt eksisterende uddannelsesinstitutioner, og at man skal sprede uddannelserne til andre byer.

Forslaget var godkendt under Landstingets forårssamling 1999, hvor man også drøftede STI-området. Endvidere kan vi fra Atassuts side nævne, at en decentralisering af uddannelsesinsti-tutioner har gode muligheder i følge landstingsforordningen fra 1998, og det godkendte forslag fra Landstingets forårssamling 1999.

Endvidere har vi heller ikke undgået at ligge mærke til, at forslagsstilleren er bange for, at STI-skolerne begynder at lukke en for en, hvor han bl.a. nævner, at en af årsagerne er mangel på lærer i disse uddannelsesinstitutioner. Vi ved også at en af årsagerne skyldes mangel på elevrekrutteringsgrundlag.

Og med disse bemærkninger vil vi fra Atassut tilslutter os Landsstyrets svarnotat.

Vi siger tak til Atassuts ordfører. Næste taler er Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til Mads Peter Grønvolds forslag til forespørgselsdebat om den fysiske placering af de grønlandske uddannelsesinstitutioner, herunder drøftelse af større decentralisering fra institutionerne.

Inuit Ataqatigiit støtter Landsstyremedlemmets svarnotat fuldt ud, og er tilfreds med svaret.

Under vores forårssamling1998, og på efterårssamlingen 1999, så vedtog Landstinget grundlaget for en reform af erhvervsuddannelserne med de allerede etablerede initiativer. Inuit Ataqatigiit betragter det som et godt initiativ at handels-. og kontoruddannelserne er blevet placeret regionalt i de omtalte byer, ligesom bygge- og anlægsuddannelserne. På denne måde så kan de studerende få mulighed for at uddanne sig regionalt tæt på deres egen by, hvor disse byer i forhold til fritidsaktiviterne giver gode muligheder.

Inuit Ataqatigiit vil benytte nærværende lejlighed til at opfordre de studerendes organisatio-ner til i større grad at arrangere fælles aktiviteter. Desuden vil vi opfordre familier til i højtiderne frivilligt at optræde som plejefamilier for studerende som ikke har familie i pågældende by, og som ikke har mulighed for at rejse hjem.

Inuit Ataqatigiit ved, at der er grønlændere som sætter pris på familietilværelsen, og som stadig vil modtage studerende i højtiderne med åbne arme.

Med disse bemærkninger støtter Inuit Ataqatigiits Landsstyremedlemmets besvarelse til forslagsstilleren.

Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører. Derefter er det Tom Ostermann, Kandidatforbun-det.

Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.

Til oplægget fra Mads Peter Grønvold om uddannelsesområdernes placering i Grønland samt decentralisering har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Vi mener, at der er behov for en revurdering af uddannelserne - lokalt, idet vi ikke kan undvære en revurdering af uddannelsesstederne m.h.t. de eksisterende problemer, f.eks. den evige mangel på kollegier samt adskillelse af familierne under uddannelsen. Disse problemer kan også være medvirkende til, at antallet af afbrudte uddannelser formindskes.

En af grundene til frafaldet er jo adskillelsen af familierne under uddannelsen, hvor man ikke kan besøge familien, hvilket medfører hjemve og afbrydelse af uddannelsen.

Som bekendt er vort land vidtstrakt, og hvor den sommetider ikke altid er lige farbar, og når man desuden ser på trafikforholdene ved vi hvor dyrt det er at rejse med Grønlandsfly. Derfor har de studerende der har familie ingen økonomisk mulighed for at besøge familierne.

Vi mener fra Kandidatforbundet, at man ved etableringen af en afdeling af INUILI i Nord-grønland, så kan man ud fra forskellige egne udnytter grønlandsk proviant nærmer og nærmer, som vi ved fra INUILI i Narsaq, så producerer man der meget lammekød og mange andre kødprodukter.

P.g.a. ovennævnte mener vi, at det vil være på sin plads, at INUILI får en afdeling i Nord-grønland, idet der er store forskelle i den grønlandske proviant i Syd- og Nordgrønland.

På Finanslovens konto 40.11.21, så kan man se, at tilskud til INUILI fra 2001 til 2004 er på 8,34 mio. kr., ligesom der er udgifter til de studerendes rejser på kontiene 40.13.12 og 40.13.21 er udgifter på 26,189 mio. kr. I henhold til oplysninger fra Grønlands Statistiske Årbog kan man se, at der har været 130 ansøgninger til Levnedsmiddeluddannelsen, hvoraf de 93, henholdsvis 37 mænd og 56 kvinder har påbegyndt uddannelsen i 1998 og 1991.

Landsstyremedlemmet for Uddannelse har i sin besvarelse ellers nævnt, at alle ansøgere til INUILI blev optaget. Da dette jo ikke er korrekt er det ønskeligt at vide på hvilke grundlag man ikke har optaget de resterende 37 ansøgere.

Endvidere er vi fortrøstningsfulde overfor den del af besvarelsen, og det er at Direktoratet for Uddannelse sammen med Direktoratet for Arbejdsmarked hører de nye kommunal-bestyrelser efter at de har konstitueret sig.

Vi mener, at forslaget er værdifuldt, ligesom vi mener at ovennævnte argumenter for en revurdering af placeringen af de enkelte uddannelsesinstitutioner forskellige steder skal indarbejdes i vurderingen.

Med disse bemærkninger stiller vi forslaget til drøftelse i Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Den næste taler er Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Forslagsstilleren ønsker, at man decentralisere de grønlandske uddannelsesinstitutioner yderligere. Jeg mener også, at der er grundlag for nærværende debat da næsten alle samtlige uddannelsesinstitutioner er placeret fra Sisimiut og sydover.

I denne forbindelse vil jeg også fremdrage et eksempel, hvor man har placeret vort lands eneste garveri i Sydgrønland, hvor der jo ikke er det bedste grundlag, da man som bekendt ved, at de fleste sæler fanges i Nordgrønland, hvorfor jeg også har foreslået, at der blev etableret en filial af garveriet i Nordgrønland.

Det kan også være rigtigt, som forslagsstilleren også var inde på, at det primært er familier fra Nordgrønland der bliver ramt af de trafikale forhold. Vi ved hvor godt vores flytrafikstruktur er udbygget, hvorfor vi må væk fra den placering, at man placerer uddannelsesinstitutionerne, der hvor der er åbent vand.

Jeg har ikke altid været enig år man ønsker, at man flytter uddannelsesinstitutioner fra Nuuk. Men i den forbindelse på baggrund af forespørgeren, vil jeg give ham ret i, at vi så vidt muligt spreder uddannelsesinstitutioner, således at der også bliver etableret uddannelsesinsti-tutioner i Nordgrønland, således at vi ikke samler uddannelsesinstitutionerne i Sydgrønland.

Selvom det er STI der primært bliver berørt i besvarelsen. Før man etablerede STI, så blev de grønlandske unge som skulle uddanne sig indenfor handel og kontor sendt til Danmark. Og jeg mener at kunne sige, at de unge der har fået deres uddannelse i Danmark har fået en meget solid uddannelse som de bruger her i Grønland.

Nu hvor man har planer om lukning eller en anden brug af STI-skolerne, så kom jeg til at tænke på, at vores lærere på STI ikke har så stor erfaringer som man har i Danmark, måske har kravene været for lave, og det kan måske være baggrund for, at STI-uddannelsen ikke har kørt så godt.

For så vidt angår handelsområdet, så ved vi, at der hovedsageligt at det på ledende poster indenfor handel, så er det dansksprogede der sidder der, og jeg mener, at vi så vidt angår handelsuddannelserne må drage omsorg for, at vi får øget mulighed for, at sende vores unge på uddannelse i Danmark.

Man har indledt drøftelser med kommunerne omkring placering af de forskellige uddannelser, hvor man har opstillet forskellige krav, f.eks. at der er egnede boliger m.m. Jeg skal ønske, at man så vidt angår brug af de nuværende STI-skoler, at man i forbindelser med drøftelserne med kommunerne, at man så vidt muligt prøver på, at sørge for, at man så vidt muligt spreder uddannelserne mest muligt.

Vi siger tak til Otto. Derefter er det forslagsstilleren Mads Peter Grønvold.

Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Tak. For det første vil jeg gerne takke Landsstyremedlemmet for Kultur for besvarelsen af det jeg efterlyste m.h.t. regionalisering af STI-skolerne, det har man planer om at etablere i nogle af regionerne.

Det jeg efterlyste i mit forslag det er det forhold, om det kan oprettes en brancheskole også i Nordgrønland, således at man ikke længere behøver at tage til Sydgrønland når man skal udføre sin uddannelse. F.eks. HK uddannelserne, der er mange elever fra Nordgrønland, og det vil være passende, at have et regionalt uddannelsescenter også i Nordgrønland.

M.h.t. INUILI/Levnedsmiddelskolen, så er der ordførerindlæg fra Kandidatforbundet meget velforberedt, det er jeg glad for, fordi vedkommende er fra Kandidatforbundet, men forskelli-ge forhold har man minutiøst undersøgt, bl.a. hvor store rejseudgifterne er her i Grønland. Det er derfor jeg mener, at man skal undersøge forskellige muligheder, hvis man skal mindske problematikken hermed, og en bredere vurdering af forslaget takker jeg for.

Uden yderligere bemærkninger er jeg tilfreds med den besvarelse jeg har fået.

Vi siger tak til Mads Peter. Den næste taler er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

For det første efterlyser forslagsstilleren en mere gennemgribende vurdering. Som sagt i min besvarelse vil vi tage en sådan vurdering efter de nye kommunalbestyrelser har sat sig på deres stole, således at der bliver foretaget en rejse fra mit direktorat, og Jørgen Wæver Johansens direktorat, således at man genvurdere de forhold der behøver nærmere undersøgel-se. Jeg håber, at denne besvarelse vil være tilfredsstillende for forslagsstilleren.

Og så har jeg nogle enkelte bemærkninger til de enkelte partiordførere. Siumuts ordfører Ruth Heilmann forstår jeg godt, og derfor takker jeg for jeres støtte fra Siumut. Bl.a. med jeres henvisning om, at vi skal inddrage KANUKOKA i de gamle vurderinger. Vi har kørt sagen i tæt samarbejde med KANUKOKA, men selvfølgelig vil vi tage de ønsker med i betragtning i det videre forløb.

Atassuts ordfører Godmand Jensen takker jeg for den enighed vi har. Inuit Ataqatigiits ordfører Paninnguaq Olsen, jeg konstatere, at også Inuit Ataqatigiit også har givet sin støtter, og jeg takker for jeres støtte til de uddannelsessøgende, og de faldne bemærkninger tager vi til efterretning.

M.h.t. Tom Ostermann fra Kandidatforbundet der efterlyste du et bestemt område eller m.h.t. rejseudgifterne i forbindelse med uddannelsen hos INUILI. Det er det totale beløb på 26 mio. kr. det du nævnte. Hvad angår INUILI andrager højest 3.5 mio. kr. i rejseudgifter.

Jeg har ikke nævnt i min besvarelse, hvor mange der er blevet optaget i INUILI. INUILI har en kapacitet der svarer til Ansøgerne. Jeg er derfor i tvivl om de tal, jeg har ikke de eksakte tal for øjeblikket.

Tak. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Uddannelse. Næste taler er ordføren for Kandidatforbundet, Tom Ostermann.

Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.

M.h.t. de tal jeg har fremskaffet, de kommer fra Grønlands Statistik, det er til Jeres orien-tering. Derudover så prøvede jeg at understrege m.h.t. de midler der er. De forskellige ordførere var også inde på .. Siumuts ordfører sagde at det måske vedrører en lukning af STI-skolerne, og var inde på lærermanglen. Det vil være relevant, at vide om de mindre STI-skoler i de mindre byer skal lukkes, det er det jeg meget gerne vil vide noget om.

Vi siger tak til Tom Ostermann. Så er det Landsstyremedlemmet med en besvarelse.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

M.h.t. det sidste spørgsmål kan jeg fremkomme med et svar der lyder, at vi ikke har planer om lukning af STI-skolerne. Men det er altså de planer vi har indenfor STI-området, som man skal ligge mærke til. Tak.

Augusta Salling, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Der er ingen andre markeringer. Således har vi behandlet punkt 41 færdigt, og det er en forespørgselsdebat som hermed er afsluttet.