|
Dagsordenens punkt 36-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, onsdag den 2. maj 2001
Jeg har talt med tidligere uddannelsessøgende om deres
vilkår under uddannelser udenfor Grønland, ligesom jeg har benyttet min ferie i
Danmark til at på egen initiativ at afholde møde og samtale med
uddannelsessøgende i Danmark på Grønlændernes hus i Århus.
For det første skal jeg udtale, at de uddannelsessøgende i
Danmark var meget glade for, at de fik mulighed for at afholde møde med et
landstingsmedlem fra Grønland. Jeg ved at uddan-nelsessøgende der uddanner sig
udenfor vort land samt uddannelsessøgende i Grønland i de senere år har haft et
stort behov for at mødes med landstingsmedlemmer, for at fremføre forhold som
de havde på hjertet, men som de ikke har mulighed for at fremføre.
Hermed fremsætter jeg forslag til forespørgselsdebat
vedrørende vilkårene for uddannelsessø-gende udenfor Grønland velvidende at
uddannelsessøgende i Grønland har andre problemer, men må selvfølge starte med
at drøfte løsninger af uddannelsesmæssige problemer
M.h.p. at løse nogle af de uddannelsesmæssige problemer som
grønlændere der uddanner sig udenfor Grønland har, stiller jeg forslag om, at
f.eks. lægestuderende, civilingeniørstuderende og andre der uddanner sig
indenfor de højere uddannelser i andre lande, får tilskud til de lærerbøger som
de har behov for i forbindelse med deres uddannelse, da nogle af de
uddan-nelsessøgende bruger der månedlige uddannelsesstøtte til bogindkøb,
selvom de har behov for disse penge til tøj, mad, buskørsel m.m. i løbet af
måneden.
Vi har et stort behov for grønlændere med højere uddannelser,
og jeg mener, at vi bør gøre en større indsats for at gøre nytte af de
personer, der har gennemført højere uddannelser indenfor de sidste par år, da
vi f.eks. ved, at mange grønlændere med højere uddannelser har bosat sig i
Danmark., ligesom vi ved, at børn af danske forældre og som er opvokset i
Grønland tager uddannelser i Danmark og at uddannelserne betales fra Grønlands
side, hvorefter de er ansat i Grønland i kort tid.
Man kan sige, om man i fremtiden fortsat bør betale
offentlige ansatte børns uddannelse når Danmark yder over 2 mia. kr. i
bloktilskud, hvorfor jeg mener, at vi bør stille krav til de fremtidige
uddannelsessøgende om, ved at vi f.eks. kræver at de arbejder i Grønland i en
nærmere fastsat periode efter ende uddannelse, da uddannelsen selvfølgelig
koster penge, og at der bør arbejdes for Grønland efter endt uddannelse.
Der må endvidere gøres opmærksom på, at der blandt de
uddannelsessøgende på højere uddannelser er personer, som har 2 eller flere
børn, som selv må dække udgifterne, f.eks. må de bruge af deres opsparing når
de rejser udenfor Grønland, og bruger penge som de ellers har sparret op til
møbelindkøb når de vender tilbage til Grønland efter endt uddannelse.
Og en tilfredsstillende forbedring af de uddannelsessøgendes
vilkår vil medføre, at flere gennemføre deres uddannelser i fremtiden.
Tilsidst mener jeg, at Landstingets Uddannelsesudvalg bør
forhøre sig hos uddannelsessøgen-de i Grønland og udenfor Grønland, da det er
ønskeligt at høre, hvilke forhold de uddannel-sessøgende ønsker at fremføre
overfor politikerne. Tak.
Vi siger tak til forslagsstilleren. Derefter er det
Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Lise Skifte Lennert med et svarnotat.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Forslagsstilleren har i sit forslag til forespørgselsdebat
stillet nogle konkrete forslag til, hvorledes man ville kunne forbedre
vilkårene for uddannelsessøgende udenfor Grønland.
Landsstyret takker for forslagene, og vil medtage dem i den
igangværende uddannelsesstøt-tereform, som ikke blot omhandler
uddannelsessøgende udenfor Grønland men også uddan-nelsessøgende her.
Uddannelsesstøttereformen er netop igangsat med en
spørgeskemaundersøgelse, der har til formål at afdække hvilke forhold der er
bestemmende for de unges valg af uddannelse og for deres gennemførelse af
påbegyndte uddannelser. Efterfølgende vil der blive foretaget interview med
studerende, vejledere, arbejdsgivere med flere, for at supplere de indkomne
besvarelse. Når denne analyse er foretaget vil en hertil nedsat arbejdsgruppe
udarbejde forslag til en mere hensigtsmæssig uddannelsesstøtteordning som bl.a.
tager sit udgangspunkt i, at få flest mulige til at tage en uddannelse, at få
flest mulige til at tage en uddannelse på normeret tid, at få flest mulige til
at tage en uddannelse der er særlig brug for her i landet, og gøre det
attraktivt for de unge at vende hjem hurtigst muligt efter endt uddannelse.
I relation til forslagsstillerens konkrete forslag skal
Landsstyret i relation til tilskuddet til køb af lærerbøger oplyse, at de
studerende på videregående uddannelser allerede i dag har mulighed for at få et
tilskud på 60 % til køb af lærerbøger og andre relevante
undervisnings-materialer.
M.h.t. det anførte vedrørende store rejseudgifter for
uddannelsessøgende med børn skal Landsstyret oplyse, at der faktisk er fastsat
regler om dækning af rejseudgifterne både i forbindelse med uddannelsens start,
under uddannelsen, feriefrirejser og i forbindelse med afslutningen af uddannelsen.
Udgiftsdækningen gælder også ægtefælle og børn. Desuden ydes uddannelsessøgende
med børn et børnetillæg. Der er således i sammenligning med mange andre lande
faktisk ganske gode vilkår for de uddannelsessøgende hvad dette angår.
Landsstyret kan herom i det hele henvise til den gældende
uddannelsesstøttebekendtgørelse, nemlig bekendtgørelse nr. 3 af 1998, hvori der
er redegjort for under hvilke omstændigheder udgifterne dækkes.
Landsstyret skal i den forbindelse opfordre
landstingsmedlemmet, at gøre sig bekendt med gældende regler inden der foreslås
ændringer af lovgivningen. Landsstyret skal desuden opfordre
landstingsmedlemmerne i højere grad, at benytte sig af muligheden for at få
oplysning om gældende regler og faktuelle forhold ved henvendelse herom til
direktoraterne.
M.h.t. forslaget om, at stille krav om at de
uddannelsessøgende efter afsluttet uddannelse skal være forpligtet til at
arbejde i Grønland i en nærmere fastsat periode skal Landsstyret bemærke, at
dette forslag tidligere har været drøftet også her i Landstingssalen.
Det tidligere Landsstyre har tidligere givet udtryk for den
opfattelse, at der ikke opnår noget godt ved ordninger der bygger på tvang, men
at man derimod kan overveje forskellige incitamentordninger. Landsstyret tilslutter
sig denne ordning. I uddannelsesstøttereformarbej-det vil denne problemstilling
også blive grundigt drøftet.
Landsstyret vil naturligvis sikre, at alle relevante parter
inddrages i uddannelsesstøtterefor-men, herunder også de uddannelsessøgendes organisationer
KIK og DKIK.
Med disse korte bemærkninger ser Landsstyret frem til
Landstingets debat.
Vi siger tak til Landsstyrets svarnotat. Så går vi over til
partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens ordførere. Først er det Ole
Thorleifsen fra Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Forespørgeren landstingsmedlem Mads Peter Grønvold
fremsætter nærværende forslag efter at have afholdt møder og samtaler med
uddannelsessøgende i Århus om forbedring af deres utilfredsstillende vilkår.
Endvidere ønske han at debattere, at vi bør stille krav om,
at de børn af tilkaldte som er opvokset i Grønland om at arbejde i en nærmere
fastsat periode i Grønland efter endt uddannelse, da deres uddannelse bliver
betalt af Hjemmestyret.
Siumut ligger vægt på, at vores vigtigste ressource skal
have hensigtsmæssige vilkår. Derfor skal alle unge der er interesseret i at
tage en uddannelse, have mulighed for at gennemgå uddannelsen, og hvis de er
under arbejde, at der gives vedvarende mulighed for kurser og videreuddannelse,
og således sikre, at de i en voksen alder trykt kan leve med i samfundet.
Vilkårene bliver vedvarende forbedret i samarbejde med de
uddannelsessøgendes organisatio-ner DKIK og KIK og Ungdommens
Interesseorganisationer. Hjemmestyret giver et tilskud på 60 % til køb af
bøger, ligesom de uddannelsessøgende kan få støtte såfremt de har børn. Tillige
besluttede man sidste efterår, at tilpasse og forhøje uddannelsesvederlaget til
de faktiske forhold fra den 1. august, og man skal også regne med, at
forbedringer af de uddannelsessøgendes vilkår med tiden vil blive vurderet
løbende.
Hvis vi ser på forholdene i udlandet, og sammenligner
vilkårene for de uddannelsessøgende, så skal vi ikke fornægte, at vi har til
dels har en langt bedre ordning end andre, ligesom vi giver vores
uddannelsessøgende ganske gode vilkår.
Vores unge har gode muligheder for at benytte
uddannelsesinstitutionerne indenfor Rigsfæl-lesskabet, og i Siumut kan vi ikke
uden videre acceptere, at skulle stille krav til uddannelses-søgende og børn af
tilkaldte, da vi ligger vægt på, at enhver borger selv frit kan tage en
stilling om.. Vi har tidligere behandlet i Landstinget dette emner, og vi er
nødt til at under-strege, at man respekterer folks rettigheder.
Vi siger tak Siumuts ordfører. Næste taler er Edvard
Geisler, Atassut.
Edvard Geisler, ordfører, Atassut.
Til for så vidt angår pkt. 36, vi har de samme bemærkninger
også til pkt. 80. Vi har en samlet besvarelse til 36 og 80, hvorefter vi vil
fremkomme med vores svar i forbindelse med drøftelsen af pkt. 80.
Der har været en lille misforståelse. Næste taler er Johan
Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har altid lagt vægt på, at de
uddannelsessøgende har de bedste vilkår, som også fremgår af vores debat om
Ilimmarfik på et tidligere tidspunkt i dag.
For så vidt angår vores uddannelsesstøttesystem og de
forskellige tilskudsmuligheder der, er det en meget god ordning i forhold til
hvad man byder de uddannelsessøgende i andre lande. Dette skal ikke glemmes,
hvilket jo også allerede fremgår af den gældende landstingsforord-ning.
Vi giver uddannelsesstøtte til alle, indenfor alle .. ,
giver mulighed for tilskud til bogkøb, ligesom vi også giver mulighed for
tilskud til kørsel, f.eks. med tog og bus. Mens f.eks. andre landes unge kun
har disse muligheder ved at de etablerer lån i banker m.m.
Vi skal vedrørende oplysningerne om, at forslaget på
baggrund et møde med studerende i Århus, så skal vi meddele, at de studerende
der er i Århus oven i har bedre muligheder, så finder vi det på plads, at
uddannelsessøgende i Århus har særlig gode vilkår. For de uddannel-sessøgende
der bor i det grønlandske hus i Århus kun betaler 100 kr., hvor de har
ubegrænset adgang til Internettet døgnet rundt. Det er et tilbud man må misunde
dem i forhold til uddannelsessøgende her i Grønland.
Vi finder at denne ordning er en meget god mulighed, således
at de uddannelsessøgende via opkobling til internettet kan søge og få en hel
del oplysninger, som vi også må udnytter i langt højere grad end hidtil også
her i dette land.
Da tilbuddene set under et er gode, så er vi enige med
Landsstyret, så vil vi ligesom Lands-styret også opfordre medlemmet til, at man
før man fremsætter ændringsforslag, at man kikker på de eksisterende regler,
således at vi tager en debat op her. Vi skal dog fra Inuit Ataqatigiit meddele,
at vi er enig i, at man på en eller anden måde drager omsorg for, at man baner
vej for, som vi har givet penge til deres uddannelse, at vi giver dem de bedste
mulighe-der for arbejde i Grønland.
I forbindelse med den tidligere debat om Ilimmarfik har vi
nævnt, at det kun er 50 % af de unge som vi sender til uddannelse i Danmark,
der kommer tilbage til Grønland, og at samfundet har en ret stor udgift, som
man ikke får noget glæde af.
Da der er igangsat en uddannelsesstøttereform, så skal vi
opfordre Landsstyret til, at dette også vurderes i det fortsatte arbejde, for
at sikre, at alle der ønsker at tage en uddannelse, at der blandt dem og
samfundet, også indgås uddannelseskontrakter, således at man sikrer, at de unge
også bruger en del af deres uddannelse her i dette land, hvor man gensidigt
lover hinanden, der er altid to parter i en kontrakt, som også kan indgå
frivillige aftaler.
Der er ikke tale om tvang, men vil være til gavn for det samfund som har betalt pågældendes uddannelse.
Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører. Næste taler er
Tom Ostermann, Kandidatforbundet.
Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.
For det første har vi gjort det samme som Atassut. Vi har
sammenlagt 36 og 80 ud fra dagsordenen, fordi vi ikke har set ændringerne.
Men så vidt jeg kan at så er det Siumut og Atassut som
særskilt har haft bemærkninger til disse 2 punkter, det er i orden.
Vi siger tak Kandidatforbundets ordfører. Så er det Otto
Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Først pkt. 36. Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes
man støtter, styrker og forbedrer vilkårene for de grønlandske
uddannelsessøgende udenfor Grønlands, så skal det indlednings-vis bemærkes, at
have efter at have set svarnotatet burde forslagsstilleren have trukket sit
forslag tilbage.
Jeg siger det fordi forslagsstilleren efter en mindre
undersøgelse skulle have trukket forslaget tilbage, og derved erkende at
forslaget ikke længere er relevant. Men vi kan ikke kun beskylde
forslagsstilleren, men embedsmændene skulle have brugt de kommandoveje for at
informere forslagsstilleren, at hans forslag allerede er gennemført.
Vi forstår ved besvarelsen at de vilkår vi giver de unge
uddannelsessøgende ikke er så dårligere i forhold til andre lande. Jeg er enig
med besvarelsen, at det ikke er godt at tvinge de uddannelsessøgende til
fastansættelse efter endt uddannelse.
Med tilfredshed over besvarelsen fremsætter jeg hermed min
støtte til landsstyremedlemmet. Det centrale i forslaget, som Landsstyret
tilslutter sig, anser jeg det forslag som gennemført, vil det være på sin plads
at takke Landsstyret, at Landsstyret har planer om at støtte de mindre bemidlede
i forbindelse med en uddannelse på Sprogcenteret.
M.h.t. tilbagebetaling af uddannelsesstøtten, det går jeg
ind for,. Og det er meget forståeligt. M.h.t. mindretal, så kan man måske også gøre
noget andet som en bedre løsning, det er det, at jeg støtter Olga Poulsen i
hendes forslag.
Vi siger tak til Otto Steenholdt. Og det er Olga Poulsen
udenfor partiordførerne og Kandidat-forbundet.
Olga
Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Mads Peter har sagt i sit forslag m.h.t. Udvalget for Kultur
og Uddannelse, som skal høre mere de uddannelsessøgende. I den forbindelse vil
jeg gerne påminde ham om, at man for et par måneder siden, så har DKIK haft en
henvendelse til os med en invitation til en konferen-ce.
Normalt har partierne ikke midler til sådanne konferencer,
det er derfor jeg som formand for udvalget har henvendt mig til Formandskabet i
samarbejdet med DKIK, for at få udvalget til Uddannelse til at være med i denne
konference, og det var Kandidatforbundets medlem i Udvalget, der deltog i
konferencen, og vedkommende skal orienterer udvalget, men jeg ved ikke om at
vedkommende har videreformidlet informationer til sine venner i
Kandidatforbun-det.
Og udvalget har haft 2-3 møder med KIK her i Grønland, især
i forbindelse med høringen om uddannelsesstøtte, høringerne pågår og ud fra
deres egen interesser som organisation henvender de sig til os af og til.
Den næste taler er forslagsstilleren, Mads Peter Grønvold,
Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Jeg siger tak til besvarelsen især fra Landsstyret. Jeg har
især tænkt på i forbindelse med fremsættelse af forslaget, at når man har
gennemført en uddannelse, og selvfølgelig har jeg også haft i baghovedet
Grønlands selvstændighed, når man har gennemført en uddannelse, så skal den
også bruges til et eller andet i forbindelse med forbedringer generelt.
Efter endt uddannelse, hvis man ikke har en bolig, så er der
jo et problem, men her i mit forslag, så kom IA's Johan Lund Olsen, så fremkom
han med, det er en grønlandsk udtryk, forslagsstilleren har fremsat sine ...
kan det oversættes med, det er et udtryk jeg slet ikke kan være med til. Man
forledes til at bløde meget når man hører sådanne vendinger her i salen. Selvfølgelig
skal et menneske styrer sig selv, og det skal vedkommende også. men jeg mener
ikke, at personlige angreb på denne måde er relevante her.
Vi siger tak forslagsstilleren. Næste taler er Mogens
Kleist.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Jeg vil ikke rette personlige henvendelser, men m.h.t. min
rejse til Danmark, jeg skal nok rapportere til udvalget, og jeg har også
fortalt mine venner i Kandidatforbundet om disse rejser, men det er altså
udvalget der første skal godkende mine rapporter.
Det skal jeg lige bemærke herfra.
Så er det Olga Poulsen, værsgo.
Olga
Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Meget kort. Her i mine bemærkninger sagde jeg at udvalget
havde haft en repræsentant, du har allerede afleveret din rapport, og jeg har
taget det til efterretning i udvalget, men det jeg efterlyser er, om du har
informeret dine venner i Kandidatforbundet.
Jeg forstår, at det ikke har været tilfældet.